Referat fra 35. KKR-digitaliseringsnetværksmøde

Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon: 6543 2030 Mobilnr.6178 1877 ibs@medcom.dk www.medcom.dk Dato 11.12.17 Vor ref. IBS Referat fra 35. KKR-digitaliseringsnetværksmøde Tidspunkt: Onsdag, den 29. november 2017 Sted: KL, København Deltagere: Søren Peter Gunge, Frederikshavn Kommune Kjeld Lauritsen, Aarhus Kommune Lars Kjær, Herning Kommune Bodil Marie Grøn, Fredericia Kommune Else Jermiin Rasmussen, Odense Kommune Vivi Orthmann, Vordingborg Kommune Merete Halkjær, Københavns Kommune Pia Wisbøl, Herlev Kommune Poul Erik Kristensen, KL Andreas Schløer Madsen, KL Ulla Lund Eskildsen, KL Jeanette Jensen, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom Karina Hasager Hedevang, MedCom Lone Høiberg, MedCom Mie Borch Dahl Kristensen, MedCom Kirsten Krag Olofson, MedCom Iben Søgaard, MedCom (referent) Gæster: Niels Andreasen, KL Lise Astrup Frandsen, Devoteam Katrine Nørby, Devoteam Tine Ohm Laursen, Sundhedsdatastyrelsen Jane Christiansen, Sundhedsdatastyrelsen Kathrine Roneklint Noer, Sundhedsdatastyrelsen

Fraværende: Carsten Stanley Mortensen, Aalborg Kommune Birgit Bækmann Jeppesen, Aarhus Kommune Rikke Larsen, Esbjerg Kommune Lene T. Olsen, Kalundborg Kommune Lone Vinhard, KL Referat: 1. Velkomst v. Poul Erik Kristensen, KL Poul Erik byder velkommen. Kort præsentationsrunde. 2. Status FSlll v. Ulla Lund Eskildsen, KL, Jeanette Jensen og Kirsten Krag Olofson, MedCom Ulla fortæller, at de nu er nået så langt med FSIII, at man kan begynde at kigge på en governancestruktur, og det har KL hyret Devoteam ind til. Devoteam har brug for lidt mere input. Lise fra Devoteam har været med til at lave governance for FMK-programmet. Governance handler om, hvem der må være med til at beslutte hvad og på hvilke vilkår, herunder drift, videreudvikling og vedligehold. Devoteam har været i gang med at analysere de sidste 3 måneder. Nu skal de til at kigge på design. Der er afholdt interviews med Aarhus, Rebild, Fredericia, Sønderborg og Rudersdal kommuner. Herudover er der kommet input fra møde i social- og sundheds-it i KL. Håber desuden at kunne få input fra KKR-digitaliseringsnetværket i dag. Vil gerne have input til: a. Hvad er relevant for kommunerne at have indflydelse på? b. Hvad skal governance håndtere? c. Hvor er snitfladen mellem, hvad der håndteres lokalt og centralt? d. Hvad skal der til for at håndtere ting lokalt? e. Hvilke fagpersoner skal være repræsenteret i hvilke fora? f. Hvilken kadence på drift, vedligehold og udvikling er der behov for? Poul Erik bemærker, at der er noget snak om mandat her, da governancestrukturen skal håndtere et kunde-leverandørforhold. Udbudsprocessen i den enkelte kommune blander governancestrukturen sig ikke i, men der er en national standard, som alle skal bruge, og det skal governancestrukturen håndtere. Bodil efterspørger, at den enkelte kommune ikke hver især skal ud og kravspecificere, for det er de simpelt hen ikke dygtige nok til. Bodil efterspørger ligeledes, at alle EOJ-leverandører er repræsenteret i governancegrupperne. Søren bemærker, at det ikke kun er standarden, der skal håndteres via governancestrukturen, men også overholdelse af tidsplaner. Lars efterspørger ligeledes formidling og fortolkning af ændringer. Pia efterspørger fokus på metoden i de enkelte systemer det kunne nogle gange være smartere. Giver det nogle ordentlige arbejdsgange? Der er behov for både sundhedsfaglige og it-faglige personer i grupperne. Pia efterspørger, at de går hånd i hånd fra start, så man fx ikke først kobler en it-person på, når en sundhedsfaglig beslutning er taget. Det er også planen for FSIII, at der laves roadmaps. Kirsten giver en kort status på den tekniske implementering af FSIII på landsplan. Giver ligeledes status på den organisatoriske implementering af FSIII på landsplan. Slutteligt giver hun en status på overgang til drift på landsplan. Jeanette giver en status på udvekslingsdatasættet. Den er netop flyttet fra draft til release hos MedCom. Standarden skal godkendes i RUSA den 7. december. EOJ-leverandørerne kan bestille tid til test og certificering, og det skal være afsluttet senest 30. juni 2018. Plan for national udbredelse i alle kommuner skal foreligge ultimo 2018, forudgået af afprøvning af udvekslingsdatasættet i 2

pilotkommmuner. Ulla fortæller, at de er gået i gang med prægovernancegruppen, som KKR er blevet bedt om at udpege medlemmer til. Pia synes, at der er en udfordring med indlæggelsesrapporten på borgere, som fx blot får rengøringshjælp. Her vil man via FSIII kun overføre oplysninger om ændre kropsstilling og færden i forskellige omgivelser, hvor man via FSII overførte flere oplysninger. Det giver bøvl i forhold til deres kommunikationsaftale i hvert fald i Region Hovedstaden. Det betyder i hvert fald, at det er vigtigt at få kommunikeret ud, at der nu bliver sendt færre oplysninger. Og det betyder også, at personalet ikke skal begynde at lave manuelle arbejdsgange, hvor de sender flere oplysninger med det er ikke meningen. Jeanette (MedCom) følger op på dette. 3. Oplæg fra Sundhedsdatastyrelsen omkring Tværgående Komplekse Patientforløb v. Tine Ohm Laursen, Jane Christiansen & Kathrine Roneklint Noer, Sundhedsdatastyrelsen Programmet er i tæt samarbejde mellem KL, Danske Regioner, Sundhedsministeriet, PLO og Sundhedsdatastyrelsen. De løsninger, der bliver lavet, bliver lavet for alle borgere, men i første omgang med udgangspunkt i borgere med komplekse, tværgående forløb. Man har taget udgangspunkt i de 6 hyppigst forekommende problemer i det tværsektorielle samarbejde. Man vil gerne gå fra meddelelsesbaseret kommunikation til datadeling. Tine præsenterer organisationen i programmet. Poul Erik bemærker, at deling af data tolkes på én måde inden for sundhed, men i kommunen arbejder man under forskellige lovgivninger. Tine fortæller, at man indtil videre kun arbejder med behandling af patienter og dermed kun under sundhedsloven. Det vil teknisk ikke være noget problem at dele data imellem forskellige serviceplatforme, men lovgivningsmæssigt er det en udfordring. Der er i første omgang følgende projekter i programmet: Aftaleoversigt, fælles stamkort, planer og indsatser, analyse af patientens mål og fælles pilotafprøvning. Teknisk bygges der videre på et fælles fundament af alle de løsninger, der findes i sundhedssektoren i forvejen. Kathrine fortæller om fælles stamkort. Har fået specificeret en 1. version af fælles stamkort, som bliver en service på den nationale serviceplatform. Det fælles stamkort indeholder patientens CPRnummer, navn, adresse, midlertidig adresse (inklusiv et datointerval) og telefonnumre samt pårørendeoplysninger med navn, adresse, telefonnumre, rolle/relation og fritekstfelt. Der er mulighed for at registrere 5 forskellige pårørende. I forbindelse med den nye persondataforordning, skal man huske at orientere pårørende om, at de er registreret. Herudover oplysning om borgerens foretrukne kommunikationssprog. I første omgang vil borgere kunne inddatere oplysningerne via sundhed.dk. På sigt vil de forskellige parter kunne lave deres egne inddateringsløsninger. Det er selvfølgelig ikke alle data, borgeren selv kan rette i. I en næste version 1.5 vil man gerne også have borgerens sygesikringsgruppe, borgerens læge, kontaktoplysning på eksterne aktører (fysioterapeut, tandlæge m.m.) samt tobak og alkohol. I en version 2 vil man herudover have kontaktoplysninger på patientansvarlig læge, CAVE, bolig og adgangsforhold, genoplivning samt smittefare med. Forud for version 2 er der nogle juridiske afklaringer. Der findes lige nu en national løsning for livstestamente, men det er ved at blive lavet om (1. juli 2018) kommer i samme forbindelse til at hedde behandlingstestamente. Det samme gælder donorregisteret, som hænger meget sammen med livstestamenteløsningen. Fuldmagt, samtykkeløsning og værge er også noget, der tænkes ind i løsningen og det fylder rigtig meget. Merete spørger til erstatnings-cpr-nummer. Det kommer ikke med i pilotafprøvningen, men man håber, at det løses via national løsning for erstatnings-cpr-nummer. 3

Tine fortæller om planer og indsatser. MedCom udarbejder en standard for planer baseret på HL7. Dokumentdelingsservicen på den nationale serviceplatform anvendes til visningen. Kjeld bemærker, at lovgivningen giver store udfordringer i forhold til at få lov til at dele data mellem region og kommune. Jane fortæller om aftaledeling første fase i piloten. 2 regioner er på (Region Nordjylland og Region Midtjylland). Regner med snart at få 2 kommuner på (Frederikshavn og Aarhus kommuner), og der kigges også på at få nogle praktiserende læger på. MedCom har lavet snitfladebeskrivelse (CDA). Jane præsenterer, hvilke data aftalen indeholder. Lige nu præsenteres det som en listevisning, men man arbejder på at få en kalendervisning. Der har været ønske om at kunne hente aftalerne ind i sin egen kalender, men dette er der en masse problemer med, bl.a. hvis en aftale bliver ændret husker borgeren så at trække ændringer ind i sin kalender? Jane skitserer arkitekturen. De forskellige fagsystemer kan trække data herfra, hvis de har de rigtige databehandleraftaler. Det bliver muligt for borgeren via sundhed.dk at give/fjerne samtykke til aftaler fra forskellige parter. Hele pilotprojektet skal evalueres. Her skal der evalueres på business casens gevinster og CDAprofilens indhold. 4. Pilotafprøvning af aftaler - delområde af SDS samlede pilotafprøvning i Program for digitalt samarbejde om komplekse forløb v. Dorthe Skou Lassen, MedCom Sundhedsdatastyrelsen og MedCom har indgået samarbejde om den tekniske opkobling og test af tværsektoriel deling af aftaler, som udgør en delleverance af projektet Fælles pilotafprøvning under Program for digitalt samarbejde om komplekse patientforløb. MedCom bliver tovholder for at udarbejde opgavebeskrivelse og testprotokoller og at gennemføre den tekniske opkobling og test i samarbejde med de deltagende regioner, kommuner og deres it-leverandører. 5. Sociale institutioner i SOR - opdatering af data v. Dorthe Skou Lassen, MedCom Baggrunden for behovet for opdatering af kommunale data indenfor social- og sundhedsområdet er ibrugtagning af FMK på socialområdet kommunikation og FMK-statistik, brugen af lokationsnumre i den meddelelsesbaserede kommunikation kan enhedstyper få aktiv funktion via fælles anvendelsesregler af SOR-data, utilsigtede hændelser samt risikobaserede tilsyn. I forbindelse med SOR-opdatering, regnede man med, at man kunne tage udgangspunkt i data fra Tilbudsportalen, men det viste sig, at data overhovedet ikke var valide og opdaterede. Styrelsen for Patientsikkerhed har bedt alle parter om at registrere i Behandlingsstedsregistret. Styrelsen for Patientsikkerhed varetager rapporteringsordningen for utilsigtede hændelser samt administrerer register over behandlingssteder. Behandlingsstedsregistret skal indlæses i SOR i løbet af 2018. SOR/SDS samarbejder om at forberede indlæsningen via SOR s masseopdateringsfunktion. I første omgang prøver vi at indlæse 3-5 kommuners data som test i december 2017. MedCom planlægger at sende oplæg til hver enkelt kommune og i samarbejde med hver enkelt kommune at opdatere data på social- og sundhedsområdet, herunder enhedstyper. Skal MedCom og SOR udarbejde guide/anbefaling ift. enhedstyper? I løbet af 2018 implementerer SOR en system-til-system-adgang man kunne formentlig vedligeholde via denne fremadrettet. Enhedstyper i SOR som adresseringsnøgle v. Jeanette Jensen, MedCom I dag anvendes enhedens lokationsnummer og tilknyttede meddelelsestyper samt enhedens navn som nøgle til adressering af MedCom-meddelelser. Visionen er fremadrettet også at anvende enhedstypen som nøgle til adressering. Det kræver afklaring af, hvilke generiske enhedstyper der skal være, så det er genkendeligt på tværs af kommunerne. Opgaven er at afklare hoveddørene (=generiske enhedstyper) til kommunerne. I 4

alle kommuner findes en enhed med enhedstyperne hjemmesygepleje og sundhedspleje, men ikke alle har en enhed, der fx hedder genoptræning. Man skal finde nogle sigende enhedstyper på tværs af alle 98 kommuner, hvor der tages udgangspunkt i kommunernes lovbundne opgaver på social- og sundhedsområdet. Man har talt om, at man kunne tage udgangspunkt i KLE emneplan, som er noget alle kommuner i forvejen bruger i større eller mindre grad. Resultat fra arbejdsgruppe omkring SOR v. Merete Halkjær, Københavns Kommune Merete supplerer med lidt ord omkring strukturen længere ned i den enkelte organisation. Poul Erik fortæller, at der i dag findes en OIO-standard for organisation, som ganske få kommuner bruger, og det forventes på den lange bane at være denne, som er kilde til kommunernes organisation i SOR. Bodil spørger, om eksemplerne på de generiske enhedstyper er fastlagt. Fx synes hun, der mangler hjemmehjælp, idet den ikke umiddelbart hører under hjemmesygepleje. Det burde måske nærmere hedde hjemmepleje, som er mere dækkende for både hjemmesygepleje og hjemmehjælp. 6. Modtagelse af LÆ165 som korrespondancemeddelelse til Netforvaltning Sundhed v. Jeanette Jensen, MedCom MedCom er blevet kontaktet af Netforvaltning Sundhed, da kommunerne aktuelt oplever at modtage LÆ165 sendt som korrespondancemeddelelse til Netforvaltning Sundheds lokationsnummer Korrespondance vedr. LÆ blanketter, hvilket ikke er rette modtager. Det er angiveligt især regionerne, som benytter denne vej til at sende LÆ165. Kommentarer og evt. input til informationsbrev til regioner fra KKR ønskes. Se bilag: Udkast til informationsbrev til regionerne. Søren: Synes, den forklarende baggrundstekst forstyrrer mere, end den gavner. Lars: Har erfaringer med, at nogle få medarbejdere på ambulatorierne bruger korrespondancen. Det er ikke et meget udbredt problem, og når de støder på det, tager de fat i den respektive medarbejder, og så løser det problemet. Merete: Vil gerne have sygehusene til at anvende blanketten, men hospitalerne i Region Hovedstaden føler ikke trang til at implementere løsningen fra Netforvaltning Sundhed. Lige nu benytter hospitalerne sikker mail. KL er i gang med at kigge på en løsningsmodel. Rigtig mange af LÆ-blanketterne omhandler en specifik afdeling i kommunen, men LÆ165 omhandler rigtig mange områder i kommunerne. 7. Status på FMK-arbejdet v. Karina Hasager Hedevang, MedCom & Poul Erik Kristensen, KL Status på misbrugsområdet Der har været afholdt 2 netværksmøder for læger og centerledere på misbrugsområdet. Vi havde Ib Johansen fra MedCom med, som kunne fortælle en masse om MedComs standarder i øvrigt, som misbrugslægerne også har brug for at benytte. Herudover var der en læge med fra Herlev Kommune, som fortalte om brugen af et lægesystem. MedComs oplæg til en optimal løsning var, at en læge håndterer FMK via et lægepraksissystem, og personalet henter oplysninger ind fra FMK via et FMK-integreret EOJ-/socialfagligt system. Flere af lægerne gjorde opmærksom på, at MedComs forslag til løsning var dobbelt journalføring af borger i 2 forskellige systemer, og det er ulovligt. MedCom er p.t. i gang med at undersøge mulighederne og reglerne. MedCom har i går aftes fået et svar fra en jurist i KL, som vi skal have læst nærmere igennem. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe for at kortlægge nuværende arbejdsgange samt beskrive 5

nye. I denne arbejdsgruppe bliver der deltagelse fra KL med kendskab til misbrugsområdet. Dette arbejde starter op i januar. Status på socialområdet Der har været afholdt 5 netværksmøder et i hver region. Efterfølgende er der booket diverse møder hos forskellige kommuner/regioner, som har behov for at afholde selvstændigt møde med MedCom. Der er stor opmærksomhed ift. medarbejdersammensætningen og brug af trustaftalen. Der er nogle udfordringer ift. opkobling af private institutioner (dem, som ikke har en driftsaftale med en kommune eller region). Det er både et problem at blive koblet op til FMK rent teknisk, ligesom de heller ikke kan benytte den kommunale trustaftale. Herudover er der en udfordring ift. at kunne monitorere på udbredelsen, hvilket kræver en SOR-opdatering. MedCom inviterer til nye netværksmøder i 2018. Status efter EOJ-opgradering til FMK version 1.4.4 Der opleves mange uhensigtsmæssigheder i forbindelse med EOJ-opgraderingen til FMK version 1.4.4. Det drejer sig fx om et problem i forhold til mg versus stk. i tællelisterne i kommunerne. Der er ligeledes oplevet et problem i forhold til fremtidige doseringsperioder, som ikke fremgår tydeligt i alle systemer. Der opleves ikke kontinuitet i de krav, der stilles til afsender/modtager (certificeringskravene). Lars fortæller, at de har valgt ikke at trække lægens dosering ind, men selv opretter dem. Men det giver jo også stor risiko for tastefejl. MedCom har ikke længere mulighed for at afholde EOJ-leverandørmøder med deltagelse fra Sundhedsdatastyrelsen, da EOJ-leverandørerne skal deltage i FMK teknik, der er en del af governancestrukturen, så MedComs kontakt til EOJ-leverandørerne bliver ikke længere så tæt. Samtidig er det svært for 98 kommuner at stille fælles krav til EOJ-leverandørerne ift. brugergrænsefladen. MedComs opsamlingsfunktion i forhold til ukorrekt anvendelse af FMK udløber med årets udgang. Sundhedsdatastyrelsen er i gang med at kigge på certificeringskravene. o Forslag til udarbejdelse til fælles kravspecifikation Poul Erik og Karina har talt om, om man i fællesskab kunne udarbejde en fælles kravspecifikation, ligesom man gjorde i pilotprojektet, da man startede med FMK. Kravspecifikationen skal handle om funktionelle krav ikke brugergrænsefladen. Pia synes, det er en god idé. Merete: Jo mere fælles, jo bedre. Poul Erik bemærker, at hvis KL skal gå videre med denne sag, skal de have et mandat fra alle 98 kommuner til at gøre det. Tidligere havde man en økonomiaftale, der gav et mandat, men det har man ikke nu. Status på håndtering af håndkøbspræparater PLO endte med i sidste øjeblik at sige nej tak til det udarbejdede forslag ift. at oprette håndkøbspræparater på FMK. SDS har lavet et nyt notat, hvor man som kommune skal anmode om noget håndkøbsmedicin til borgeren, hvorefter lægen godkender. Der udestår specifikation af de tekniske detaljer, før vi kan sige ja til den nye løsning. P.t. ligger notatet hos PLO til godkendelse. KL indkalder til nyt møde med den eksisterende gruppe bestående af PLO, Danske Regioner, Sundhedsdatastyrelsen, Apotekerforeningen, KL og MedCom for at komme videre i sagen. 6

8. Orientering om status for akut ambulant advis v. Jeanette Jensen, MedCom Som opfølgning på akut ambulantanalysen blev det aftalt at tidstrohed for registrering af akutte ambulante kontakter skulle undersøges i de 5 regioner. Jeanette gennemgår kort resultatet af dataudtræk for akutte ambulante kontakter. Der er i alt modtaget 45.475 registreringer fra de 5 regioner. Udtræk indeholder start og slut med tidspunkt for akut ambulant kontakt. Kun 39.989 registreringer kunne anvendes i beregning af tidstrohed. Registreringer forud i tid og ved mangel på data er ikke medregnet. 97 % af de valide udtræk viser tidstrohed for registrering af start. 61 % af de valide udtræk viser tidstrohed for registrering af slut. Varigheden af akut ambulant ophold varer i 98 % af tilfældene mellem 0-10 timer. Dataudtræk fra regionerne fra september 2017 viser, at den nuværende registreringspraksis af akutte ambulante kontakter ikke er parat til implementering af et akut ambulant advis. Der er forskellige praksis for anvendelse af akut ambulant-kontakttypen i de 5 regioner og forskelle indenfor hver region. Der findes en tværregional arbejdsgruppe vedr. data og registrering i akutmodtagelserne i regi af Danske Regioner. Denne er p.t. dog ikke aktiv. I forbindelse med implementering af LPR3 forventes området at få et nyt pust, som kan bidrage til parathed til digitalisering af kontaktregistrering. Modernisering af adviskommunikationen skal der arbejdes med dette i MedCom11 (webservice? LPR3=kontaktbaseret advisering? Samspil med praktiserende lægers serviceplatform/plsp) v. Dorthe Skou Lassen, MedCom Anbefalingen er, at akut ambulant advis indgår i moderniseringstiltag ift. advis. Koordineres med udviklingen indenfor kontaktregistrering/lpr3 og evt. tiltag til fællesregional registreringspraksis. Der er stadig et stort og efterspurgt behov for at vide, hvor borgeren er. Der er behov for advisering til socialområdet ved indlæggelse/udskrivelse og advisering om akut ambulant kontakt. Andre sundhedsaktører mangler advis, fx aktiv patientstørre, regionale bosteder (praksislæge, akutte kommunale enheder det nære sundhedsvæsen). Der er et behov for opdatering af den eksisterende advisstandard (afslutning til hospice, bedre understøttelse ved overflytninger, orlov). Der er en KOMBIT-løsning på vej til beskedfordeling af sygehusadviser, således at både EOJ samt SAPA (Kommunernes Sags- og Partsoverblik som afløser for monopolsystemet KMD Sag) og evt. andre anvendersystemer i kommunerne (ex. social it-løsning) kan abonnere på beskeder. Den enkelte kommunes myndighed/fagområder kan abonnere på sygehusadvis via KOMBITs beskedfordeler, Præcis tidsplan for 2018 er ukendt. Aftale omkring MedComcertificering er på vej OBS flow og tid. Der har lige været møde med KOMBIT den 23/11. De er inviteret til at præsentere deres løsning på kommuneleverandørmøde den 13/12. Lars bemærker, at det bliver en større og større udfordring, idet det nye supersygehus på akutmodtagelsen i Gødstrup som udgangspunkt starter alle kontakter som akutte ambulante kontakter. Karina bemærker, at der også er et issue i forhold til FMK, hvis borgere ikke bliver indlagt. Så skal sygehuset jo registrere medicinen i FMK, idet de ikke kan markere borgeren indlagt. Der er behov for at forbedre henholdsvis indhold og teknologi af advis til tiden. Indholdet i det gode kontaktadvis bør være en intelligent advisservice (orlov, akut ambulant, kontaktbaseret, PLSP (praksissektorens serviceplatform). Der er evt. behov for, at det skal være kontaktbaseret som LPR3-kontekst. Opdatering af SOR med sociale institutioner er iværksat. Opdatering af SOR-enhedstyper, som kan understøtte adressering, hvis fælles anvendelsesprincipper aftales/anvendes. 7

Teknologien kan være, at man deler online ved forespørgsel, notifikationsserver eller kommuneservice. Eller skal vi udbrede den eksisterende meddelelsesbaserede kommunikation? Dorthe skitserer projekter/opgaver for kommuneområdet i MC11, som stadig mangler endelig godkendelse i MedComs styregruppe. 9. Fælles regionalt og kommunalt udbud af telemedicinsk løsning v. Poul Erik Kristensen, KL Der er lavet et fælles regionalt og kommunalt udbud af en telemedicinsk løsning. Herudover er der rammeudbud i forhold til de medarbejderrettede og borgerrettede løsninger. Udbuddet går i gang lige om lidt, og udbuddet er færdigt omkring udgangen af 2018. Udbredelsen af løsningen skal være godt i gang ved udgangen af 2019. 10. Sammensætning af KKR-digitaliseringsnetværket v. Dorthe Skou Lassen, MedCom MedCom bevæger sig i flere projekter over på det socialfaglige område, men repræsentanterne i KKR repræsenterer hovedsageligt det sundhedsfaglige område. Derfor en drøftelse af fremtidig organisering i KKR-gruppen. Se bilag: Kommissorium for KKR-digitaliseringsnetværksgruppen KKR-digitaliseringsnetværket bør rumme både et sundhedsfagligt domæne og et socialfagligt domæne. Der har været drøftet forskellige modeller. Skal der være 2 forskellige netværk, eller er der behov for cross-over vidensudveksling og drøftelser. Poul Erik synes helt klart, at det skal være én samlet gruppe, men man kan jo sagtens have aktiviteter, som kun foregår for det sociale område eller det sundhedsfaglige område. Poul Erik foreslår, at man kommer parvis. Andreas har spurgt sig omkring, og har nogle gode bud på evt. repræsentanter fra det sociale område. Merete synes, at det kunne give god mening, at repræsentanterne ikke nødvendigvis kommer fra samme kommune, men at man fik repræsenteret så mange kommuner som muligt. Andreas vil meget gerne have, at udpegningen sker via KKR-netværket. Vil dog gerne modtage forslag til navne fra gruppen her, hvorefter Poul Erik og Andreas arbejder videre med en udvidelse af gruppen. 11. Eventuelt, herunder fastlæggelse af datoer for møder i 2018-2019 MedCom sender nye datoer ud. 8