AXCEL TILSLUTTER SIG UN PRI

07 AXCEL IV ER GODT PÅ VEJ Læs Christian Frigasts kommentarer til årets transaktioner og øvrige begivenheder hos Axcel. Hvordan ser Axcel på fremtiden? Side 2 AXCEL INVESTERER I DELETE GROUP Axcel er ny hovedaktionær i miljøvirksomheden Delete Group, som navnlig har fokus på industriel rengøring, nedrivningsservice og industri- og byggeaffaldshåndtering. Side 4 LEDELSE UDVIKLER VIRKSOMHEDER Mette Vestergaard, der står i spidsen for konsulentvirksomheden Mannaz, er nyt bestyrelsesmedlem hos Axcel. Hvordan vil hun bidrage til værdiskabelsen hos Axcel? Side 6 EG SKAL FORTSÆTTE SIN VÆKST I juni overtog Axcel den danske IT-koncern EG fra Nordic Capital. EG er specialist i navien. Nu er der udstedt obligationer for 900 mio. kr. Side 8 AXCEL TILSLUTTER SIG UN PRI Axcel tilslutter sig nu UN PRI for at kunne dokumentere over for investorer og øvrige interessenter, at vores aktive ejerskab sker på en bæredygtig baggrund. Side 11 AXCEL COMPANY DAY 2O13 Axcel Company Day 2013 blev afholdt på Toldboden i København. Årets tema var Growing in a stagnant Europe, og mere end 300 erhvervsfolk deltog i arrangementet. Side 12

- - - - - - - - - - - 02 03

Delete har været igennem en imponerende udvikling gennem de seneste år, hvor der er opbygget en førende position i Finland og Nordsverige. Med Axcel som ny ejer vil Delete fortsætte sin vækst i resten af Norden. Partners, som grundlagde selskabet i 2010 gennem en fusion af to både organisk og gennem opkøb, og omsætter nu for ca. 100 mio. euro. Delete Group er en veldrevet virksomhed med meget engagerede medarbejdere og enestående kunderelationer. Det nordiske marked for Deletes ydelser har gode vækstudsigter. De vigtigste drivkræfter er en aldrende bygningsmasse, som løbende skal fornyes, øget fokus på energiforbrug, effektivitetsgevinster ved nyt og mere moderne byggeri, men også en hastig udvikling i miljølovgivning og byggestandarder spiller en afgørende rolle. Det er perspektiver, som tiltaler Lars Österberg, der er ansvarlig partner for investeringen hos Axcel: Axcel er glad for at kunne understøtte Delete Groups fremtidige vækst. Miljøservices vil få en stadigt vigtigere rolle inden for industri og byggeri samt i kommunerne. Delete Group er en veldrevet virksomhed med meget engagerede medarbejdere og enestående kunderelationer, og vi ser et betydeligt potentiale for, at virksom- både organisk og gennem opkøb. Delete Groups marked er meget fragmenteret, med få større og mange mindre aktører, hvilket giver gode muligheder for yderligere konsolidering og Delete har således dustrielle rengøringsselskab MMB, der omsætter for knap 60 mio. med styrker som pålidelighed, sikkerhed og kvalitet i ydelsen.

- Du blev en del af topledelsen i Novozymes i en forholdsvis ung alder. Hvad banede vejen for det? symboliserer mennesket. Navnet klinger godt internationalt, og det Da jeg i 1999 blev ansat i det, der dengang var Novo Nordisks enzymforretning, kom jeg fra Accenture, som er et internationalt konsulenthus. Jeg sad i salg- og marketingledelsen med ansvaret for e-handel, og det var der dengang ikke mange, der vidste, hvad var. Det krævede store forandringer både internt i virksomheden og i samspillet med vores kunder, men det lykkedes at overføre mere end 30% af salget til den nye kanal. Mine medarbejdere sad rundt omkring i verden, og jeg oplevede, at HR-processerne ikke understøttede mit arbejde som international leder i tilstrækkelig grad, hvilket jeg ikke undlod at gøre susforretningen, så har vi mangedoblet vores internationale omsæt- lavet en ny HR-strategi, der i højere grad understøttede den globale virksomhed, som Novozymes var blevet. Der blev desuden lagt mere vægt på kompetence- og organisationsudvikling frem for traditionelle personalevilkår. Det var lidt af et spring, og jeg tror, at en væsentlig grund til, at det lykkedes, var, at jeg kendte forretningen fra mit job i salg og marketing. Jeg havde en fornemmelse af, at den traditionelle kursusvirksomhed ikke kunne fastholde sin omsætning, og at vi derfor måtte transformere forretningen. Og ganske rigtigt faldt kursusmarkedet betydeligt oven en international forretning, fordi internationale virksomheder i dag efterspørger globale partnere, som kan udvikle deres ledere og talenter over hele verden. Da jeg kom til i 2006, hed vi DIEU, og det var tyder menneske på urnordisk, og som også er navnet på den rune, som Jeg har en del viden om, hvad der driver samspillet mellem ledere og virksomheder, og jeg ser frem til at kunne udfordre Axcel med hensyn til, hvordan man kan sætte yderligere fokus på ledelse og ledelsesudvikling. ledere? Undersøgelser viser, at danske ledere er dygtige til at skabe tillid og engagement, hvilket er nødvendigt for at skabe resultater gennem andre. Men det er ikke altid tilstrækkeligt, og vi ved også, at danske ledere er knap så gode til at sætte brugbare mål og give feedback til medarbejderne. Men det kan man udvikle og systematisere, og det er ofte et element, som indgår i de udviklingsforløb, som vi med succes sælger til vores kunder. Danske ledere er dygtige til at skabe tillid og engagement, hvilket er nødvendigt for at skabe resultater gennem andre. Jeg tror, at ledelsesudvikling er afgørende for at udvikle virksomheders produktivitet, og der er i den forbindelse ingen tvivl om, at vi kan lære af amerikanske ledelsesprincipper. Undersøgelserne viser nemlig også, at amerikanerne er bedre til performance manage- ning. Derudover har jeg en del viden om, hvad der driver samspillet mellem ledere og virksomheder, og jeg ser frem til at kunne udfordre Axcel med hensyn til, hvordan man kan sætte yderligere fokus på ledelse og ledelsesudvikling. glemme den danske styrkeposition i engagements- og tillidsledelse, Jeg sætter dog også pris på, at de øvrige medlemmer af bestyrelsen har en særdeles interessant baggrund, for det vil gøre møderne udbytterige både for mig selv og forhåbentlig også for Axcel. ter fra de to ledelseskulturer tror jeg faktisk, man kan skabe utrolig meget værdi. Hvorfor ville du gerne ind i Axcels bestyrelse? Jeg håber, at jeg kan bidrage med min erfaring i at transformere en virksomhed og med min baggrund i at skabe en international forret-

- - Efter fem år med Nordic Capital har Axcel investeret i den danske IT-koncern EG. Her fortæller partner Per Christensen fra Axcel og adm. direktør Leif Vestergaard om baggrunden for transaktionen og selskabets vækstplaner. EG har vist, hvordan man vokser i et vanskeligt marked, selv når vi ser frem til at rulle deres succesrige model fuldt ud. EG har stærke kompetencer, markedsledende løsninger og en skalérbar forretning. Alle forudsætninger er på plads for en fortsat positiv udvikling, siger Per Christensen. En stor del af EG s kunder er mellemstore virksomheder. Axcel har i næsten 20 år investeret i og fokuseret på at udvikle mellemstore virksomheder. På den måde forstår vi EG s kundebase, og vi tror, at vores viden på dette område kan være værdifuld i den fortsatte udvikling af EG, tilføjer Per Christensen. EG har siden 2009 gennemført 14 opkøb fordelt på Danmark, Norge somhedens 35-årige historie med en omsætning på 1.502 mio. kr. og et EBITDA på 163 mio. kr. Platformen for at vokse yderligere er på plads, og vi ser frem til i et tæt samarbejde med Axcel at realisere vores 2017-vækstplan, hvor målet er at omsætte for 2,4 mia. kr. Vi skal fortsætte væksten ved at skabe værdi for kunderne og en god arbejdsplads for medarbejderne. Vi har en stor kundebase og et godt momentum i forretningen. Brancheløsninger, en øget andel af abonnementsbaserede løsninger og fokus på cloud-teknologi er de tre grundsten i vores vækststrategi. ganisk og via opkøb, siger Leif Vestergaard. Allerede da Axcel overtog EG i juni 2013, blev det overvejet at understøtte den fremtidige vækst ved at udstede et obligationslån på baggrund af EG s gode og stadigt stigende lønsomhed. På grund af det komprimerede akkvisitionsforløb frem mod overtagelsen blev tionsudstedelse på 900 mio. kr., der kommer til at løbe frem til 2020. Adm. direktør Leif Vestergaard fra EG siger: EG har en stærk og robust forretningsmodel med over 10.000 kunder i Danmark, Norge Axcel, et betydeligt udviklingspotentiale. Vi er derfor stolte over, at der har været så god opbakning til obligationsudstedelsen, som vil sikre os endnu bedre rammer til at forfølge vores strategi. Fra Axcels side er der ligeledes stor tilfredshed med obligationsudstedelsen. Med den succesrige obligationsudstedelse er der åbnet en det perspektiv er vi naturligvis meget glade for, siger Director Jørgen Lindholm Lau, der har været ansvarlig for processen hos Axcel. Partner Per Christensen supplerer: De vilkår, som vi har opnået hvad angår kapitalstruktur, løbetid og øvrige lånebetingelser, passer godt til EG s vækststrategi, og derfor er vi meget glade for, at udstedelsen er lykkedes. Obligationen er primært blevet tegnet af nordiske investorer og er og vi vil fortsat vokse her, både organisk og via opkøb.

0 0 7 2 4 1 0 1 7 1 1 4 1 2 0 - LAND - - Efter 18 kvartaler i træk uden vækst i investeringer i maskiner og udstyr er der brug for tiltag, der kan få gang i hjulene igen. Vi kan ikke forvente, at bedre konjunkturer automatisk vil udløse en lavine af investeringer i Danmark. Der er opstået et uforklarligt brud i investeringerne, som kræver strukturelle tiltag, der markant ændrer incitamentet til at investere. Det afgørende er afkastet efter skat, og i den forbindelse er selskabsskattesatsen blevet et pejlemærke for det internationale erhvervsklima, og da landene omkring os i disse år sænker deres selskabsskattesatser, må Danmark nødvendigvis følge med. Undersøgelser har i den forbindelse vist, at en højere effektiv selskabsskat reducerer investeringer i maskiner og udstyr, navnlig i små lande, og at følsomheden er voksende. Det har været fremme i debatten, at vi er på vej ind i et skattekapløb, der på sigt vil udhule vores skatteprovenu, men selskabsskatten udgør kun en mindre del af det samlede skatteprovenu, og da det er en skadelig skat, der hæmmer investeringerne, er det en bedre ide at beskatte andre steder i økonomien. Det vil på sigt gavne både vækst og beskæftigelse i Danmark. Danmark taber på alt for høje skatter En analyse fra Den Europæiske Centralbank, ECB 1, viser, hvor ondt det gør på investeringerne, når et land har meget høje kapitalskatter. ECB konkluderede i sin analyse, at Danmark er et af de få lande, der rent faktisk kunne få et højere skatteprovenu samlet set ved at sænke selskabsskatten. I første omgang koster en sænkning af selskabsskatten på 1 procentpoint umiddelbart statskassen godt 1,5 mia. kr. i tabt provenu. Men til sammenligning udgør personskatterne samlet ca. 360 mia. kr., og det siger sig selv, at sundere virksomheder, der investerer mere og øger deres produktivitet, også kan tilbyde deres medarbejdere mere i løn. Deraf følger også højere personskatter, og det er baggrunden for, at regeringen handlede klogt, da den valgte at sænke selskabsskattesatsen. Danmark beskatter fortsat hårdt Med regeringens selskabsskattelettelse falder den samlede kapitalskat (aktie- og selskabsskat under ét) til 54,8%. Det er marginalt lavere end topmarginalskatten på løn på 55,6%, og dermed følger Danmark i det store hele fortsat princippet om, at kapitalbeskatningen skal svare til personbeskatningen, men det er et underligt princip, som alene skyldes et ønske om at undgå skattetænkning (konvertering af lønindkomst til kapitalindkomst). Det ekstremt høje beskatningsniveau gør det svært for navnlig mindre virksomheder at konsolidere sig. Mens den danske aktieavanceskat ligger på 42%, er gennemsnittet i OECD indehaver af et tvivlsomt Europamesterskab i beskatning af entreprenører. Store virksomheder vinder En del af kritikken mod sænkningen af selskabsskatten er, at den lavere kapitalskat navnlig tilgodeser store selskaber, der tjener mange penge. Blot skal man huske, at store virksomheder i et vist omfang planlægger deres aktiviteter efter skattesatserne i forskellige lande, og at en høj selskabsskat sænker disse selskabers lyst til at investere i lande med høje selskabsskattesatser, fordi deres afkast efter skat falder. Desuden bruger mange store virksomheder betydelige ressourcer på at planlægge, hvor deres selskabsskat skal betales, og den tilbøjelighed vokser, desto større forskellene er på skattesatserne i de lande, hvor de opererer. Derved kan der opstå ufrugtbare diskussioner om skattebetalinger med skattemyndighederne, hvor de eneste sikre vindere er advokater og revisorer. Men mindre virksomheder vinder endnu mere - eller indskud fra ejeren. Det er meget svært for disse virksomheder at fremskaffe kapital fra andre kilder, fordi det målt pr. investeret krone er dyrere at kreditvurdere og overvåge dem for investorer og lån- betingelser. Den høje danske kapitalindkomstbeskatning er derfor med stor sandsynlighed en af de afgørende årsager til, at små danske virksomheder har svært ved at vokse. En nordisk model for kapitalindkomstbeskatning virker endnu bedre Vækstplan.dk, der i 2013 sænkede selskabsskatten, var historisk, fordi der blev brudt med princippet om, at kapitalindkomstbeskatningen præcis skulle svare til personindkomstbeskatningen. Men skulle effekten for alvor slå igennem også over for de mindre entreprenører burde regeringen have overvejet en såkaldt nordisk model med en hvor den er 30% altså næsten halvdelen af niveauet i Danmark. I ejerleder kan konvertere løn til kapitalindkomst, og det kunne man også gøre i Danmark. Hvilke mekanismer vil det kunne sætte i gang? Først og fremmest viser internationale undersøgelser som nævnt, at lavere kapitalskatter indiskutabelt vil øge investeringerne, hvilket øger produktiviteten. Den enkelte medarbejder kan producere mere, fordi der er investeret i nyt og bedre udstyr. Det vil på længere sigt skabe en højere løn for danske lønmodtagere og øge velstanden generelt i samfundet. Derfor gavner lavere kapitalskatter ikke kun kapitalejerne, men også helt almindelige lønmodtagere. Omvendt vil højere kapitalskatter på længere sigt betyde lavere lønninger og mindre velstand. Det er præcis den fase, vi er på vej ind i, fordi vi siden 2009 har haft enten negativ eller meget lav vækst i Danmark. Der er faktisk lavet en dansk undersøgelse af effekten af at sænke skatten på personlige kapitalindkomster, som viser, at forslaget med en nordisk model vil øge investeringerne med ca. 0,5 mia. kr. om året, hvilket får reallønnen til at vokse med mellem 1 og 2,5%. Over 10 år vil kapitalapparatet med de mest forsigtige skøn øges med omtrent 25 mia. kr., hvilket kan bidrage til at lukke det betydelige gab i investe-ringerne, som har ophobet sig siden 2003. Anvendes samme effektberegning, som regeringen selv anvendte, da den gennemførte forslaget om investeringsvinduet, vil øgede investeringer på 25 mia. kr. modsvare ca. 12.500 job 2. Det er ikke en effekt, der kommer i morgen, så kritikere af selskabsskattelettelserne har ret i, at andre tiltag vil give en hurtigere jobeffekt. Til gengæld vil dette tiltag få 1 M. Trabandt and H. Uhlig, How far are we from the slippery slope? The Laffer curve revisited, ECB 2 Finansministeriet opgør et højt og et lavt skøn for jobeffekten. Her har vi anvendt det høje skøn. I Finansministeriets høje skøn forudsættes 500 job pr. 1 mia. kr., der investeres, jf. bemærkninger til lovforslaget om ændringer i afskrivningsregler fremsat 30. maj 2012 det såkaldte investeringsvindue. Det lave skøn forudsætter, at der skabes 375 job pr. 1 mia. kr., der investeres, jf. førnævnte lovforslag. I Nationalbankens opgørelser forudsættes 450 job pr. 1 mia. kr., der investeres, jf. beregninger i kvartalsoversigten fra december 2010. 10 11

Vi ser nu frem til sammen med ledelsen at betalinger, har gennem de seneste år været igennem et imponerende vækstforløb og vil i 2013 komme til at omsætte for ca. 250 mio. kr. med et EBITDA på knap 38 mio. kr. (korrigeret for ekstraordinære om- kraft og dermed endnu bedre vækstbetingelser, selvom det også er med blandede følelser, at der nu tages afsked med Jyske Bank: løsninger af høj kvalitet. Jyske Bank: en hård beslutning cel efter at have ejet virksomheden siden 1966. Men vi er nået til tentiale, og det sker bedst med Axcel, der gennem årene har vist sit siger Leif Larsen, direktør i Jyske Bank. Handlen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse. Det er i høj grad opbakningen fra Jyske Bank, der har hjulpet os frem til den stærke markedsposition, vi har i dag, men tiden er nu kommet til at stå på egne ben. Vi har et stærkt kundegrundlag, markedsledende løsninger og en solid vækststrategi, som Axcel bakker fuldt og helt op Med Axcel som ejer fortsætter vi som en selvstændig virksomhed og vedbliver med at levere innovative og markedsledende løsninger inden for løn- og personaleløsninger til navnlig offentlige kunder. Dermed kommer opkøbet heller ikke til at medføre væsentlige ændringer for kunder, samarbejdspartnere og vores 200 medarbejdere i Axcel: stor tiltro til Silkeborg Data ket være ledelse og medarbejdere udvist en imponerende fremgang på et ellers svært tilgængeligt marked. Vi ser nu frem til sammen med gen Lindholm Lau, der er ansvarlig for investeringen hos Axcel. - - 12 13

Tag eksempelvis Axcel, der lever af at købe, udvikle og sælge virksomheder. Axcel investerer normalt i 2-3 virksomheder årligt (de såkaldte platformsinvesteringer), hvor man ifølge reglerne skal søge om konkurrencemyndighedernes godkendelse, før investeringen kan gennemføres. Det er lidt ulogisk, for tanken med disse platformsinvesteringer er ikke, at de skal samarbejde med fondens øvrige virksomheder. For en dag skal virksomheden sælges igen, og det skal kunne gøres enkelt og smertefrit. Kun i forbindelse med de såkaldte tillægsinvesteringer taler vi om egentlige fusioner, som det giver mening at underkaste fusionskontrol. Men tilbage til Axcels platformsinvesteringer. Alene udgifter til advokatbistand løber op i 100.000-200.000 kr. for hver enkelt investering. Og som noget helt nyt skal Axcel også betale et gebyr på minimum 50.000 kr. for at anmelde et opkøb. Det løber alt sammen op. De umiddelbare omkostninger er ikke det eneste problem. Der er 25 dage, men hvis tiden er knap, har styrelsen mulighed for at stille visse fusionsansøgninger kan trække ud. Nu har vi i nogle år haft en forholdsvis lav M&A-aktivitet, men det kan ændre sig nu og derved medføre en betydelig merbelastning i styrelsen. Det kan få M&A-processerne til at miste værdifuld momentum med store omkostninger for de involverede parter til følge. Derfor burde Erhvervs- og Vækstministeriet fremlægge dokumentation for, at den forstærkede fusionskontrol i praksis har ført til lavere de lavere tærskelværdier. Kunne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke fremlægge de foreløbige erfaringer, så vi kan evaluere loven? Der kan være betydelige fordele ved fusioner. Nogle fusioner kan lede til højere priser på grund af øget markedskraft, men de kan også føre til bedre ressourceudnyttelse, lavere omkostninger og større risikospredning og dermed lavere priser på sigt. Frem for alt kan fusioner gøre danske virksomheder bedre til at klare sig på de internationale markeder, og det skaber vækst og beskæftigelse. Naturligvis skal vi også sikre effektiv konkurrence, men det er en diskussion værd, om man i øjeblikket lægger for stor vægt på lave priser i forhold til at sikre gode rammer for, at virksomhederne kan vokse sig sunde og stærke. Når først virksomhederne har vokset sig stærke på de internationale markeder, er det jo der, konkurrenterne er og ikke på hjemmemarkedet. Tænk bare på Novo Nordisk, der har under 1% af sin omsætning i Danmark. Novo Industri konkurrerede indtil fusionen i 1989 mod Nordisk Gentofte, men i dag er Novo Nordisk oppe mod sluppet igennem nåleøjet i dag? Det ved vi faktisk ikke. operationelt fokus og økonomisk interessefællesskab mellem kapitalfondens investorer, fondens investeringsmedarbejdere og virksomhedernes ledelse kan være drivkraft for positive forandringer i virksomhederne. Ikke alene med hensyn til afkast, men også for at forbedre miljøindsatsen, skabe øget transparens og fremme arbejdstagernes interesser osv. Derudover kan kapitalfonde gennem det aktive ejerskab skabe vækst og beskæftigelse i deres virksomheder, og dermed er der også en positiv samfundsmæssig effekt af kapitalfondes arbejde. Axcel var den første kapitalfond i Danmark, der arbejdede for, at alle fondens selskaber skulle tilslutte sig Global Compact, som er et internationalt initiativ startet af FN, der inddrager private virksomheder i løsningen af nogle af de store sociale og miljømæssige udfordringer, som følger af den økonomiske vækst og øget international arbejdsdeling. Global Compact gør det muligt for virksomheder over hele verden at tage aktivt del i løsningen af disse udfordringer. krav fra investorer om at rapportere at Axcel er i løbende dialog med sine selskaber. Axcel har nu også valgt at følge FN s principper for bæredygtige investeringer, UN PRI, der er et sæt retningslinjer for arbejdet med investeringer i relation til miljømæssige, sociale og selskabsledelsesmæssige forhold på fondsniveau. Der er tre hovedområder, der skal rapporteres om, nemlig miljømæssige, sociale og styringsmæs- Da man i 2010 besluttede at sænke tærskelværdierne betydeligt, så og Vækstministeriet i en rapport, at det ville medføre velfærdsgevinster på 300-400 mio. kr. i form af lavere forbrugerpriser. Det er jo positivt, for Danmark har nogle af verdens højeste forbrugerpriser. Men gransker man ovennævnte rapport, består dokumentationen alene af udenlandske undersøgelser krydret med komplicerede beregninger, som hviler tungt på egne antagelser. Derfor hører diskussionen om vores konkurrencelovgivning også ind under den vækstdagsorden, som regeringen selv ønsker at fremme. Et passende sted at starte kunne være at se på, om tærskelværdierne ikke kom for langt ned dengang i 2010. Axcel tilsluttede sig Global Compact i 2010, og i løbet af 2011 kom samtlige af Axcels selskaber med. Det betyder, at Axcel grundigt overvejer opkøb af virksomheder, som der kan være sociale, etiske eller miljømæssige dilemmaer forbundet med at investere i. Axcel med nyinvesteringer. Desuden sikrer Axcel, at selskaberne overhol- fonde tilslutter sig UN PRI. Med tilslutningen til UN PRI vil Axcel følge en række internationalt vedtagne principper om bl.a. at integrere samfundsansvar i vores investeringsstrategi, hvilket vi en gang årligt vil rapportere til UNPRIsekretariatet om.

- Dagens ordstyrer var skuespilleren Birgitte Hjort Sørensen. Jazzsangerinden Sinne Eeg underholdt gæsterne efter middagen. Company Day 2013 blev afholdt på Toldboden. Axcels formand, Niels B. Christiansen, i samtale med Managing Partner Christian Frigast. Folketingets formand, Mogens Lykketoft, holdt indlæg om temaet Growing in a stagnant Europe. Volvos formand, Carl-Henrik Svanberg, Henkels CEO, Kasper Rørsted, og daværende bankdirektør Eivind Kolding deltog i en paneldebat om, hvordan de skaber vækst i deres respektive virksomheder.

Det er baggrunden for, at Axcel for to år siden dannede Axcelfuture, som har til formål at tilvejebringe mere viden om investeringsklimaet investeringer og arbejdspladser. Bag Axcelfuture står en forening stiftet af investeringsmedarbejderne i Axcel, der støtter arbejdet med et større millionbeløb af beskattede midler. Axcelfuture har bl.a. afdækket, at dansk erhvervsliv har et investeringsgab på ca. 50 mia. kr., hvilket truer med at forstærke faldet i såvel arbejdspladser som produktivitet, og Axcelfuture har undervejs stillet en række forslag, der kan forbedre investeringsklimaet til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder. dagsorden. Danmark har et massivt potentiale, som kan forløses, men Vi er meget tilfredse med, at Eivind Kolding har sagt ja til at lede dette Advisory Board, siger Christian Frigast, der er Managing Partner hos Axcel og formand for Axcelfutures bestyrelse. Eivind Kol- at vi har kunnet samle et meget stærkt hold om dette arbejde. Jeg er derfor sikker på, at der nok skal komme nogle fornuftige forslag på bordet, som kan være med til at løse investeringskrisen, slutter Christian Frigast. Axcelfutures Advisory Board består af: og tidligere formand for 3F og Lundbeckfonden Et Advisory Board med tidligere bankdirektør Eivind Kolding i spidsen skal frem til marts 2014 bistå Axcelfuture. Gruppen vil blive betjent af et sekretariat af økonomer og eksperter fra Copenhagen Economics og Axcel. Axcelfuture er et spændende initiativ, som jeg ser frem til at bidrage til. Vi har nu samlet et Advisory Board med bred kompetence, og der er allerede kommet nye og gode perspektiver og synspunkter på bordet, som vi ser frem til at arbejde videre med. Målet er at fremlægge en række brugbare forslag til, hvad der kan øge investeringerne i Danmark og dermed styrke beskæftigelsen, siger Eivind Kolding. Der er masser at tage fat på, fortsætter Eivind Kolding. Hvordan øger vi incitamenterne til at skyde egenkapital ind i navnlig mindre og mellemstore virksomheder? Vi ved, at der ikke er mangel på kapital i Danmark, men at mange mindre virksomheder ikke er så solide, som de burde være. Om det er, fordi der ikke er nok interesse for at investere i dem, eller om de på grund af de eksisterende rammebetingelser ikke kan opbygge tilstrækkelig kapital, er et af de spørgsmål, vi gerne vil have belyst. Det handler ikke kun om lovgivning, men lige så meget om, at alle gode kræfter i Danmark slutter op om denne Vi ved, at der ikke er mangel på kapital i Danmark, men at mange mindre virksomheder ikke er så solide, som de burde være. Erhvervsinvesteringer udgjorde i 2012 ca. 17% af BNP. Historisk har dette tal været højere, ca. 20% af BNP, og dermed er investeringernes bidrag til BNP lavt i de senere år. De sidste 18 kvartaler har nyinvesteringer kun lige været tilstrækkelige til at dække afskrivningerne, og nettoinvesteringerne har dermed ligget omkring nul og har således ikke bidraget til vækst i den danske kapitalbeholdning. Der er dermed opbygget et gab på ca. 40 mia. kr. i forhold til den historiske trend. Beholdningen af fast realkapital i industrien har heller ikke fulgt gab, 49 mia. kr., kan forklares ved et fald i beholdningen af inventar og maskiner. med 4% pr. år siden bunden i 2010, mens de tilsvarende danske investeringer er faldet svagt i samme periode (-0,5%). Derfor er der fortsat behov for at sætte fokus på initiativer, der kan gavne investeringsklimaet i Danmark. 400 200 100 0

AXCEL MANAGEMENT A/S SANKT ANNÆ PLADS 10 DANMARK SVERIGE Axcel har en bred kreds af danske og internationale investorer og har rejst fire fonde med sammen- 40 investeringer og 50 større tilkøb til disse. Foreløbig er 26 af disse blevet solgt eller børsnoteret. Axcel ejer i dag 16 virksomheder og en betydelig aktiepost i PANDORA, og disse virksomheder har tilsammen en omsætning på ca. 17 mia. kr. og ca. 12.500 medarbejdere. Foto