2010 BUDGET
ROSKILDE KOMMUNE EFTER SAMMENLÆGNINGEN AF DE TIDLIGERE KOMMUNER GUNDSØ, RAMSØ OG ROSKILDE PR. 1. JANUAR 2007. 2
INDHOLD Klik og navigér i indholdsfortegnelsen. Forord 5 Hovedtal i budget 6 Driftsudgifter 7 Befolkningen i kommunen 8 Anlæg, ejendomssalg og byggemodning 9 Indtægterne 12 Roskilde Kommunes lånoptagelse 14 Økonomiudvalget 15 Socialudvalget 18 Arbejdsmarkedsudvalget 23 Sundheds- og forebyggelsesudvalget 29 Skole- og børneudvalget 34 Kulturudvalget 38 Teknik- og miljøudvalget 42 Takster 2010 47 Bilag 53 3
BYPARKSKONCERT. ROSKILDE KOMMUNE ØNSKER, AT MUSIK SKAL VÆRE EN NATURLIG DEL AF BYBILLEDET. Foto: Roskilde Kommune 4
Foto Søren Svendsen FORORD Roskilde Kommunes budget for 2010 bygger på den selvfølgelige forudsætning, at vi skal give borgerne en god service. Vi ønsker at give ældre og handicappede den hjælp, de har brug for. Vi ønsker at børn og unge trives i deres skoler og daginstitutioner. Vi ønsker, at Roskilde Kommune opleves som en by med kultur, historie og i sund udvikling. Men vi har en række udfordringer. Der er brug for flere penge til handicappede og psykisk syge borgere. Ledigheden er stigende, og det betyder flere udgifter til overførselsindkomster. Vi skal bruge flere penge. Men de seneste års økonomiske afmatning har betydet, at vi ikke sælger så mange ejendomme som tidligere. Derfor kan vi ikke forvente de samme indtægter herfra. Disse udfordringer er vi nødt til at finde nye løsninger på. Vi har spurgt os selv, om der er noget, der kan gøres nemmere, billigere eller hurtigere, uden at vi går på kompromis med kvaliteten. Svaret er heldigvis ja. Et godt eksempel er, at vi ved at gøre en indsats for mindre sygefravær kan spare mange penge på dyre vikarer. Indsatsen forbedrer samtidig trivslen på de mange arbejdspladser i Roskilde Kommune. Vi må samtidig se i øjnene, at tiden ikke er til at slå ud med armene og gennemføre driftsudvidelser. Og der er gode anlægsprojekter, som vi bliver nødt til at skubbe lidt foran os. Men når vi i 2010 bliver færdige med at betale til rådhusbyggeriet, får vi igen et større økonomisk råderum og dermed plads til flere nye ting i 2011. Vi har vedtaget et ansvarligt budget. Vi holder skatten i ro, og vi overholder det loft, der er sat over, hvor meget vores serviceudgifter må stige. På denne måde undgår vi at betale afgifter til staten. Og så har vi for tredje år i træk nedjusteret indtægterne fra salg af fast ejendom, så de nu i høj grad bygger på salg, som vi allerede har aftaler om, i stedet for på urealistiske forventninger. Alt i alt synes jeg, vi er kommet rigtig fint i mål. Budgettet er vedtaget af Roskilde Byråd d. 7. oktober 2009. I denne budgetpublikation kan du få et indblik i, hvad det er, pengene går til. borgmester 5
HOVEDTAL I - UDGIFTER OG INDTÆGTER I Roskilde Kommunes samlede budget for 2010 udgør bruttoudgifterne til drift, anlæg, renter m.m. 6.537 mio. kr., mens de samlede indtægter udgør 6.405 mio. kr. Heri indgår, at Roskilde Kommune optager lån på i alt 102,4 mio. kr. på det skatte- og brugerfinansierede område. Den samlede finansiering er samlet set 131,6 mio. kr. mindre end de samlede udgifter. Det betyder, at det i 2010 er nødvendigt at trække 131,6 mio. kr. på kommunens likvide aktiver (kassebeholdningen). I de samlede udgifter indgår dog en række ekstraordinære engangsudgifter i 2010: Roskilde Kommune solgte i 2009 kommunens elforsyning. Salget medførte en indtægt i 2009, men i 2010 skal der betales en afgift til staten af denne indtægt. Herudover har Roskilde Kommune i 2010 valgt at deponere 23,1 mio. kr. af kvalitetsfondsmidlerne. Kvalitetsfondsmidlerne på 59,1 mio. kr. er en del af økonomiaftalen mellen KL og regeringen, og hvis kommunen ikke selv kan finansiere et lige så stort beløb, skal midlerne deponeres. Pengene kan betragtes som en opsparing til senere brug, da de vil indgå i finansieringen af kommende års anlæg på de borgernære områder. Ser man bort fra disse ekstraordinære udgifter er budget 2010 et budget i balance. Dvs. der er balance mellem årets indtægter og udgifter. FIG. 1 SAMLEDE UDGIFTER OG FINANSIERING I 2010, MIO. KR. mio. kr. 7.200 7.000 6.800 6.600 6.400 6.200 6.000 2010 2011 2012 2013 År Udgift Indtægt I både 2010, 2011, 2012 og 2013 er de samlede udgifter større end de samlede indtægter. Det vedtagne budget indebærer derfor i alle årene kassetræk på hhv. 131,6 mio. kr., 98,2 mio. kr., 161,1 mio. kr. og 162,4 mio. kr. 6
DRIFTSUDGIFTER Af tabel 1 fremgår kommunens nettodriftsudgifter fordelt på udvalg. I Roskilde Kommune gives driftsbevillingerne på udvalgsniveau. Det vil sige, at det er udvalget, der har ansvaret for at overholde bevillingerne på de hovedområder, udvalgene varetager. TABEL 1 NETTODRIFTSUDGIFTER FORDELT PÅ UDVALG 2010-2013 Skattefinansierede nettodriftsudgifter i mio. kr. + = udgift, - = indtægt, 2010 priser 2009* 2010 2011 2012 2013 Økonomiudvalget 558,0 517,6 529,9 526,7 528,6 Socialudvalget 1.211,6 1.280,4 1.287,4 1.304,8 1.337,0 Arbejdsmarkedsudvalget 252,6 377,0 391,1 398,5 402,5 Sundheds- og forebyggelsesudvalget 304,6 319,1 322,2 325,1 327,5 Skole- og børneudvalget 1.397,9 1.396,7 1.397,8 1.386,1 1.375,6 Kulturudvalget 183,2 182,9 181,6 178,6 177,5 Teknik- og miljøudvalget 178,4 177,4 176,0 176,6 177,1 Skattefinansierede nettodriftsudgifter i alt 4.086,3 4.251,1 4.286,1 4.296,3 4.325,8 Brugerfinansierede nettodriftsudgifter i mio. kr. Økonomiudvalget 1,1-0,1-0,1-0,1-0,1 Teknik- og miljøudvalget -89,8-67,3-67,0-66,9-66,7 Nettodriftsudgifter i alt 3.997,6 4.183,8 4.219,0 4.229,4 4.259,0 * = Vedtaget budget 2009 er manuelt fremskrevet til 2010- priser med KLs generelle fremskrivningsprocent på 3,1. Som det fremgår af tabel 1, er de største kommunale udgiftsområder Skole- og børneudvalgets og Socialudvalgets område med samlede nettodriftsudgifter på hhv. 1.396,7 mio. kr. og 1.280,4 mio. kr. Det største enkelte udgiftsområde er ældreområdet med nettoudgifter i 2010 på 515,2 mio. kr. Herefter følger folkeskoleområdet med nettoudgifter på 498,9 mio. kr. og dagtilbudsområdet med nettoudgifter for 416,3 mio. kr. i 2010. Der anvendes samlet set 397,3 mio. kr. på administration i 2010. 7
BEFOLKNINGEN I KOMMUNEN Tabel 2 herunder viser befolkningssammensætningen i Roskilde Kommune i 2009, og hvordan den forventes at udvikle sig i perioden 2010-2013. Overordnet set er forventningen, at det samlede befolkningstal vil stige fra 81.168 personer pr. 1. januar 2010 til 81.411 personer pr. 1. januar 2013. Det svarer til en stigning på 0,3 pct. Den 1. januar 2009 var der 81.287 indbyggere i Roskilde Kommune. TABEL 2 BEFOLKNINGSUDVIKLING I PERIODEN 2010-2013 (PR. 1. JAN.) Ændringer 2010-2013 Alder 2009 2010 2011 2012 2013 Antal Procent 0-6 år 6.878 6.673 6.437 6.216 6.031-642 -9,6% 7-16 år 10.818 10.744 10.670 10.491 10.414-330 -3,1% 17-25 år 8.330 8.672 9.142 9.549 9.837 1.164 13,4% 26-59 år 36.771 36.208 35.754 35.465 35.290-918 -2,5% 60-64 år 5.790 5.685 5.468 5.168 4.918-767 -13,5% 65-79 år 9.861 10.301 10.783 11.316 11.799 1.498 14,5% 80+ år 2.839 2.884 2.950 3.025 3.121 237 8,2% I alt 81.287 81.168 81.203 81.229 81.411 242 0,3% Figur 2 herunder viser ændringen i antal personer fra 2010-2013 fordelt på aldersgrupperne. Befolkningsudviklingen inden for de store serviceområder, dvs. dagpasning, folkeskolen samt ældreplejen, har stor betydning for budgettet. For aldersgruppen 0-6-årige ses et fald på 9,6 % svarende til 642 færre børn. For aldersgruppen 7-16-årige forventes der et mindre fald på 3,1 %, svarende til 330 personer. Endelig ses på ældreområdet en betydelig stigning i befolkningstallet. For gruppen af personer på 65 år og derover forventes således en stigning på i alt 1.735 personer. Den forventede udvikling i befolkningstallene er indregnet i budgetlægningen af overslagsårene. Der er med andre ord taget højde for forventede ændringer i både indtægter (fx skatteindtægter) og udgifter (til fx dagpasnings-, folkeskole- samt ældreområdet). FIG. 2 UDVIKLING I ANTALLET AF PERSONER FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER 2010-2013 (PR. 1. JAN.) 2.000 1.500 1.000 500 0-500 -1.000-1.500 0-6 år 7-16 år 17-25 år 26-59 år 60-64 år 65-79 år 80+ år Antal -642-330 1.164-918 -767 1.498 237 8
ANLÆG, EJENDOMSSALG OG BYGGEMODNING Roskilde Kommunes samlede udgifter til anlæg og byggemodning samt indtægter ved ejendomssalg fremgår af tabel 3, hvor nettoanlægsomkostningerne er fordelt på udvalg. Indtægterne fra ejendomssalg og anlæg på det brugerfinansierede område er skilt ud i tabellen. I forhold til tidligere års budgetter, er der i budget 2010 sket en kraftig reduktion af det budgetterede ejendomssalg, hvilket skyldes stagnation på ejendomsmarkedet. TABEL 3 NETTOANLÆGSUDGIFTER 2010-2013, MIO. KR. Nettoanlægsudgifter i mio. kr., faste priser + = udgift, - =indtægt 2010 2011 2012 2013 Økonomiudvalget, anlæg 30,6 1,0 4,5 3,5 Socialudvalget 39,7 189,3 133,9 66,3 Arbejdsmarkedsudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 Sundheds- og forebyggelsesudvalget 1,0 2,0 14,0 20,9 Skole- og børneudvalget 26,7 23,5 24,5 50,1 Kulturudvalget 9,8 41,8 45,8 33,8 Teknik- og miljøudvalget, byggemodning 8,6 44,7 46,0 7,3 Teknik- og miljøudvalget, energiinvesteringer 40,0 16,0 0,0 0,0 Teknik- og miljøudvalget, øvrige skattefinansierede anlæg 21,1 33,5 41,7 47,2 Skattefinansierede anlæg eksklusiv ejendomssalg 177,6* 351,8 310,4 229,0 Ejendomssalg -83,0-80,0-80,0-80,0 Skattefinansierede anlæg inklusiv ejendomssalg 94,6 271,8 230,4 149,0 Teknik- og miljøudvalget, brugerfinansierede anlæg 82,5 82,5 82,5 82,5 Anlæg i alt (skatte- og brugerfinansierede) 177,1 354,3 312,9 231,5 * Af de skattefinansierede anlæg i 2010 lånefinansieres 40 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger, mens der i forbindelse med anlæg af boliger efter almenboligloven optages lån på 30,7 mio. kr. på socialudvalgets område. Den skattefinansierede anlægsudgift eksklusiv låntagning er derfor 106,8 mio. kr. i 2010. 9
De samlede nettoanlægsudgifter i 2010 beløber sig til 177,1 mio. kr. I dette beløb er indregnet salgsindtægter på 83,0 mio. kr. De samlede anlægsudgifter ekskl. ejendomssalg er derfor på 260,1 mio. kr., hvoraf de 177,6 mio. kr. er på det skattefinansierede område. Anlægsudgifterne på det skattefinansierede område vedrører en række større og mindre anlægsarbejder. Det største enkeltstående anlægsprojekt i 2010 er færdiggørelsen af rådhusbyggeriet, hvortil der er afsat 27,2 mio. kr. på Økonomiudvalgets område. Der indgår på Socialudvalgets område, en række delvist lånefinansierede botilbudsprojekter, hvoraf det største er nyt plejecenter i Trekroner med 102 boliger. Roskilde Kommunes samlede udgifter hertil i 2010 er på 21,3 mio. kr. Langt størstedelen af de omfattende investeringer på Socialudvalgets område i årene 2010-2013 vil dog blive lånefinansieret. I 2010 er det reelle kassetræk på Socialudvalgets område således på 9 mio. kr. mens de resterende 30,7 mio. kr. lånefinansieres. På skoleområdet er der i 2010 afsat midler til renovering af kommunens skoler, samt til en række til- og ombygninger på skoler og på børneområdet. Den største post på udvalgets anlægsbudget er 10 mio. kr. til tagrenovering på Lindebjergskolen. På kulturområdet er der i alt afsat 9,8 mio. kr. i 2010, bl.a. til igangsættelse af udbygning af Vibyhallen, Roskildehallerne, boldbaner på Spraglehøj og tilskud til Rockmuseet. I beløbet indgår også en pulje på 3 mio. kr. til renoveringsprojekter på kulturområdet. På teknik og miljøområdet er der bl.a. afsat midler til institutionskøkkener, til genopretning af kommunale ejendomme og til en påbudt udskiftning af el-tavler i kommunens bygninger. Langt den største post på Teknik- og miljøudvalgets budget er dog en pulje på 40 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger, som lånefinansieres. 10
ROSKILDE KOMMUNE HAR I 2010 SAMLEDE UDGIFTER PÅ 6.537 MIO. KR. Foto: Colorbox 11
INDTÆGTERNE Roskilde Kommune budgetterer i 2010 med samlede indtægter og finansiering på 6.536,5 mio. kr., inkl. optagelse af lån og af byggekredit til opførelse af almennyttige boliger på tilsammen 133,1 mio. kr. Hertil kommer et budgetteret kassetræk på 131,6 mio. kr. De enkelte poster fremgår af tabel 4. Den kommunale udskrivningsprocent, grundskyldspromillen samt dækningsafgifter vil i 2010 være uændrede i forhold til 2009. Dermed vil den kommunale skatteudskrivningsprocent i 2010 være 25,2 procent, og grundskyldspromillen vil være 24,47 promille. Dækningsafgifter af statsejendommes og øvrige offentlige ejendommes grundværdi er fastsat til 12,235 promille, svarende til halvdelen af grundskyldspromillen. Dækningsafgifter af offentlige ejendommes forskelsværdi og erhvervsejendommes forskelsværdi er fastsat til henholdsvis 8,75 og 9,3 promille. TABEL 4 ROSKILDE KOMMUNES SAMLEDE INDTÆGTER OG FINANSIERING, MIO. KR. - = indtægt i mio. kr., 2010 priser 2009* 2010 2011 2012 2013 Indkomstskat -3.172,2-3.266,5-3.268,1-3.350,9-3.447,5 Selskabsskat -79,6-50,9-38,6-30,8-34,8 Ejendomsskat -476,1-536,3-562,4-589,4-617,9 Bloktilskud**** -432,5-565,4-723,3-743,4-752,5 Refusioner** -491,1-336,4-336,4-336,4-336,4 Renter -33,8-31,2-27,3-26,5-25,8 Driftsindtægter** -1.380,8-1.377,0-1.367,2-1.362,1-1.356,8 Anlægsindtægter -121,9-88,5-85,5-85,5-85,5 Lån -61,9-102,4-66,7-48,6-48,6 Pris- og lønskøn indtægt*** 0,0 0,0-55,0-111,6-169,6 Frigivelse af deponerede beløb -28,4-19,6-37,4-14,1-14,1 Depositum/beboerindskud vedr. almennyttige ældreboliger 0,0 0,0 0,0-7,0-1,1 Byggekredit vedr. opførelse af almennyttige ældreboliger 0,0-30,7-139,1-88,9-51,0 Kassetræk -2,7-131,6-98,2-162,7-162,4 Indtægter og finansiering i alt -6.281,1-6.536,5-6.805,3-6.957,9-7.104,0 * = Vedtaget budget 2009. Tallene er opgivet i 2009 prisniveau. ** = Tallene er opgivet i 2010 prisniveau for årene 2010-13. *** = Denne række justerer prisniveauet for refusioner og driftsindtægter i årene 2011-2013, således at slutrækken er opgjort i løbende priser. **** Beløbet i 2010 er fratrukket 98,0 mio. kr. som udgør 40 % afgift til staten vedr. salg af Roskilde Elforsyning. 12
Det kommunale indkomstskatteprovenu på 3.266,5 mio. kr. udgør i 2010 ca. halvdelen af kommunens samlede indtægter og finansiering. Næststørste indtægtspost er driftsindtægter fra borgernes betaling for fx dagpasning, renovation, ældremad og lignende, som samlet set beløber sig til 1.377 mio. kr. svarende til 21,1 procent af kommunens samlede indtægter og finansiering. Indtægter fra ejendomssalg og bloktilskud udgør hhv. 536,3 mio. kr. og 565,4 mio. kr. Statsrefusioner på arbejdsmarkeds- og pensionsområdet samt det sociale område er den femtestørste indtægtspost med indtægter på i alt 336,4 mio. kr. Der blev i 2009 deponeret 141,3 mio. kr. fra salg af Roskilde El-forsyning, som frigives med 1/10 om året, første gang i 2010. I 2010 deponeres uforbrugte midler fra Kvalitetsfonden, som frigives i forbindelse med forbrug i 2011. Midlerne fra Kvalitetsfonden skal anvendes som anlægsinvesteringer på de borgernære serviceområder. Finansiering af opførelse af almennyttige ældreboliger sker med lånefinansiering, i første omgang i form af en byggekredit, på 91 % samt et beboerindskud på 2 %. Budgettet finansierer opgangsbofællesskaber, botilbud for psykisk syge samt et nyt plejecenter med 102 boliger. Endelig er der posterne frigivelse af deponerede beløb og byggekredit til opførelse af almennyttige ældreboliger. 13
ROSKILDE KOMMUNES LÅNOPTAGELSE Der er i 2010 budgetteret med et samlet låneoptag på 102,4 mio. kr. og et afdrag på lån på 60,8 mio. kr. Det fremgår af tabel 5, at der i perioden 2010-2013 er budgetteret med et svagt stigende afdrag på lån og et faldende optag af nye lån. Over den fireårige periode forventes kommunens samlede restgæld at udvikle sig fra 1.183,3 mio. kr. til 1.186,1 mio. kr. indefrysning af pensionisters ejendomsskatter (32,3 mio. kr.), forsyningsområdet (22,1 mio. kr.), energimærkning (2,2 mio. kr.), skoleområdet (2,0 mio. kr.), daginstitutioner (1,6 mio. kr.) samt ældreområdet (2,2 mio.kr.). Herudover er der i 2010 budgetteret med låneoptagelse til den energibesparende indsats på 40 mio. kr., hvoraf 6 mio. kr. er overført fra 2009. Hovedparten af låneoptaget i 2010 vedrører de budgetterede udgifter i 2009. De budgetterede udgifter i 2009 muliggør en låneoptagelse i 2010 på i alt 62,4 mio. kr. til lån til TABEL 5 SAMLET GÆLD, RENTEUDGIFTER OG AFDRAG Gæld, renter og afdrag i mio. kr., faste priser - = indtægter, + = udgifter el. gæld 2009 2010 2011 2012 2013 Samlet restgæld primo -1.124,0-1.183,3-1.224,8-1.226,9-1.207,8 Afdrag 57,3 60,8 64,6 67,6 70,3 Forventet låneoptagelse -116,6-102,4-66,7-48,6-48,6 Samlet restgæld ultimo -1.183,3-1.224,8-1.226,9-1.207,8-1.186,1 Samlede renteudgifter 47,6 41,1 45,4 45,1 44,4 14
ØKONOMIUDVALGET Udvalgsbeskrivelse Økonomiudvalget består af følgende delområder: Udgifter til den politiske og administrative organisation, lønpuljer, redningsberedskab, erhvervsudvikling og turisme samt udgifter og indtægter vedrørende jordforsyning, faste ejendomme og ejendomssalg/byggemodning. Udvalgets opgaver er reguleret efter lov om kommuners styrelse og beredskabsloven. ØKONOMIUDVALGET I TAL Nettodriftsudgifter (i mio. kr.) 2010 priser 2009* 2010 2011 2012 2013 Administrativ organisation 418,0 397,3 407,9 404,6 404,6 Politisk organisation 14,0 10,7 11,8 10,3 11,8 Lønpuljer og tjenestemandspensioner 91,2 81,6 82,2 83,7 84,1 Redningsberedskab 24,2 22,2 22,2 22,2 22,2 Øvrige områder 9,6 5,8 5,8 5,8 5,8 Tjenestemandspensioner, Forsyningsområdet 1,1-0,1-0,1-0,1-0,1 Økonomiudvalget drift i alt 558,0 517,6 529,9 526,7 528,6 Økonomiudvalget indeks 100,0 92,7 95,0 94,4 94,7 ØKONOMIUDVALGETS NETTODRIFTS FORDELT PÅ SERVICEOMRÅDER 4% 1% 2% 16% Administrative organisation Politisk organisation Lønpuljer og tjenestemandspensioner Redningsberedskab Øvrige områder 77% 15
Beskrivelse af udgiftsfordelingen De samlede driftsudgifter på 517,6 mio. kr. på Økonomiudvalgets område fordeler sig i 2010 med 397,3 mio. kr. til den administrative organisation, 10,7 mio. kr. til den politiske organisation og 22,2 mio. kr. til redningsberedskab. Herudover er der afsat 81,6 mio. kr. til lønpuljer til efterfølgende fordeling i hele organisationen. Udviklingstendenser Kilden til et meningsfuldt job rekruttering og fastholdelse Også i 2010 vil udvikling af den attraktive arbejdsplads være det overordnede tema for kommunens personalepolitiske initiativer. I 2007 blev søsat tre store initiativer, som fortsættes i de kommende år: Sundhedsordningen Trivselsundersøgelse En øget indsats for at give vore ledere en formel lederuddannelse En ny Trivselsundersøgelse bliver gennemført inden udgangen af 2009, og resultatet vil foreligge i begyndelsen af 2010. Resultatet af Trivselsundersøgelsen vil danne baggrund for de personalepolitiske initiativer, der iværksættes både centralt og decentralt i det kommende år. Ligesom andre kommuner står Roskilde Kommune overfor udfordringer med at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere. I den skærpede konkurrence om at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft vil Roskilde Kommune være i front med hensyn til at tilbyde medarbejderen gode arbejdsvilkår, god ledelse, sundheds- og velfærdsordninger og en konkurrencedygtig løn og gøre det, så det er synligt. Synligheden er blandt andet kommet til udtryk gennem en branding kampagne af kommunen som arbejdsplads og denne indsats fortsætter. Målet med kampagnen er et øget positivt kendskab udadtil om, at Roskilde Kommune er kilden til et meningsfuldt job. Udsagnet bygger på medarbejdernes egne oplevelser, som de er kommet til udtryk i den gennemførte trivselsundersøgelse. Kampagnen bygger på tre budskaber: Du skal trives med dit arbejde hver dag ellers giver det ingen mening Hos os kan du udvikle dig og samtidig få tid til familien ellers giver det ingen mening Her har vi plads til både alvor og sjov ellers giver det ingen mening Beredskab Roskilde Brandvæsen har indgået en aftale med Region Sjælland om ambulancekørsel i Roskilde, Lejre, Greve, Solrød og Køge Kommuner. Efter sundhedslovgivningen kan kommunale brandvæsener indgå aftaler om levering af ambulancekørsel med regionerne, primært i egen kommune, men også i tilgrænsende områder. Opgaveovertagelsen sker pr. 1. februar 2010 og betyder således en indtægtsdækket aktivitetsudvidelse for Roskilde Brandvæsen. Byudvikling Den nye kommuneplan for den sammenlagte Roskilde Kommune blev afsluttet i 2009. Planen indeholder en del nye emner, bl.a. for det åbne land som tidligere indgik i regionplanen. Kommuneplanen retter fokus mod klima og bæredygtig byudvikling som pejlemærker for 2010 og årene frem. Udviklingen i boligmarkedet igennem de sidste 1½ år har gjort, at forventningerne til kommunens grundsalg og opnåede kvadratmeterpriser i budget 2010 er nedtonet i forhold til tidligere år. Et antal større sager med relation til byens udvikling og den nye kommuneplan planlægges i stedet gennemført i 2010 og de efterfølgende år: Musicon, Røde port, Sortebrødre Plads og Festivalområdet. Det er alle sager, der involverer mange interessenter og har konsekvens for byens trafik, handelsliv og udvikling. Derudover skal kommuneplanens temaer følges op, herunder planerne for fortætning af udvalgte dele af byen set i sammenhæng med en bedre kollektiv trafikbetjening og en samlet grøn og blå plan for hele kommunen. Dette ligger i god forlængelse af Byrådets overordnede politik indenfor områderne klima, energi og trafik. Desuden skal der gennemføres kommuneplantiltag med VVM (Vudering af Virkning på Miljøet) for de nævnte sager samt sager indenfor råstofudvinding og motorsport. 16
Politiske mål Der er formuleret en samlet personalepolitik for Roskilde Kommune med en værdipolitisk tilgang, som giver et godt grundlag for at udvikle den attraktive arbejdsplads, og som skal understøtte kommunens overordnede ledelsesværdier om synlighed, åbenhed og fokus på resultater. Den værdibaserede personalepolitik bygger på en antagelse om, at det er den nærmeste leder, der i den givne situation er bedst til at afbalancere hensynet til den ansatte med hensynet til arbejdspladsen som alternativ til mange og detaljerede centralt fastsatte regler. NØGLETAL Nøgletalsbeskrivelse I budget 2010 Administrationsudgifter pr. indbygger Beredskabsudgifter pr. indbygger 3971 kr. 274 kr. Nyt i budget 2010 Det gode arbejdsliv Der er afsat en pulje på 5 mio. kr. årligt til arbejdet med udvikling og trivsel på kommunens arbejdspladser herunder arbejdet med lærings- og forbedringskultur i kommunen. Projekt nyt rådhus og flytning Gennemførelsen af rådhusbyggeriet fortsætter i 2010, hvor indflytningen i den nybyggede del af rådhuset finder sted. Det samlede projekt omfatter ny administrationsbygning placeret mellem Køgevej 80 og Køgevej 90, flytning af det administrative personale, andre mindre ombygningsarbejder, supplerende inventar, IT-infrastruktur mv. Effektivisering Der er vedtaget effektiviseringer på Økonomiudvalgets område for 12,4 mio. kr. Effektiviseringerne hentes primært på indkøb på tværs af organisationen med i alt 7,5 mio. kr., ligesom der effektiviseres for 3,3 mio. kr. på administration og IT-anvendelse samt på kørsel (0,3 mio. kr.), direktion og byråd (0,5 mio. kr.) 17
SOCIALUDVALGET Udvalgsbeskrivelse Socialudvalgets område omfatter: tilbud til børn og unge med særlige behov i form af forebyggende foranstaltninger og anbringelser, tilbud til voksne med særlige behov i form af bo- og dagtilbud til udviklingshæmmede og personer med sindslidelser, alkohol- og misbrugsbehandling og tilbud til voldsramte familier, tilbud til ældre og handicappede i form af plejeboliger, hjemmepleje og madordning. Derudover omfatter området førtidspensioner og personlige tillæg, udgifter til liggedage på sygehuse, boligstøtte, arbejdsmarkedsforanstaltninger til unge udsatte under 18 år og køb af specialiseret rådgivning. Aktiviteterne styres primært gennem retssikkerhedsloven, lov om social service og sundhedsloven. SOCIALUDVALGET I TAL Nettodriftsudgifter (i mio. kr.) 2010 priser 2009* 2010 2010 2011 2012 Familie og Børn 163,5 171,7 171,8 171,9 171,9 Ældreområdet 498,5 515,2 524,9 542,8 575,1 Handicap- og psykiatriområdet 262,2 317,3 314,4 314,4 314,4 Personlige tillæg 9,2 8,8 8,8 8,8 8,8 Førtidspension 199,0 196,1 196,1 195,6 195,6 Boligstøtte 49,2 44,8 44,8 44,6 44,6 Kontanteydelser 30,0 26,6 26,6 26,6 26,6 Socialudvalget drift i alt 1.211,6 1.280,4 1.287,4 1.304,8 1.337,0 Socialudvalget indeks 100,0 105,7 106,3 107,7 110,4 * = Vedtaget budget 2009 er manuelt fremskrevet til 2010- priser med KLs generelle fremskrivningsprocent på 3,1. 18
SOCIALUDVALGETS NETTODRIFTS FORDELT PÅ SERVICEOMRÅDER 1% 15% 3% 2% Familie og Børn 13% Ældreområdet Handicap- og psykiatriområdet Personlige tillæg Førtidspension 25% 41% Boligstøtte Kontante ydelser Beskrivelse af udgiftsfordelingen Langt de største udgiftsposter på Socialudvalgets område er ældreområdet og handicapområdet med samlede nettoudgifter på hhv. 515,2 og 317,3 mio. kr., svarende til 41 og 25 pct. af de samlede udgifter på udvalgets område. fysisk belastende arbejdsopgaver samt administrativt tunge arbejdsopgaver for medarbejderne. Færre tunge/ kedelige opgaver giver samtidig bedre tid til pleje og omsorg af de ældre borgere og dermed større arbejdsglæde for medarbejderne. Udviklingstendenser Socialområdet står overfor store udfordringer de næste år: Øget fokus på udsatte børn og unges vilkår Den demografiske udvikling på ældreområdet dokumenterer, at der bliver flere ældre borgere i Roskilde Kommune Der vil komme flere borgere med behov for tilbud på handicap- og psykiatriområdet Tendens til stigende kompleksitet i tildelte ydelser til borgerne På socialområdet arbejdes der derfor på en række indsatser i forhold til disse udviklingstendenser: Velfærdsteknologi til gavn for borgerne Med udgangspunkt i de oplevelser ældre borgere og mennesker med handicap har omkring deres udfordringer i dagligdagen, vil Roskilde Kommune gennemføre flere udviklingsprojekter, der har til hensigt at gøre borgerne mere selvhjulpne i hverdagen. Rationalet er, at hvis borgeren er mere selvhjulpen betyder det større frihed og bedre livskvalitet. Der sættes ligeledes fokus på at udvikle hjælpemidler, der kan minimere 19 God mad godt liv Mad til ældre borgere er centralt for Roskilde Kommune. Med udgangspunkt i de ældres ernæringstilstand er iværksat flere tiltag omkring de måltider, som de ældre borgere i Roskilde Kommune visiteres til. Der er fokus på borgernes ernæringsbehov og -tilstand, ønsker til måltidet og den gode måltidsoplevelse. Der er nedsat et kostråd på hvert plejecenter bestående af repræsentanter fra bruger- og pårørenderåd, hjemmeplejen og køkken. Roskilde Kommune deltager endvidere i det nationale projekt God mad - godt liv, der har til formål at sikre udformning af en kostpolitik og kvalitetsløft af madservicen for gruppen af ældre borgere. Småbørn skal sikres en lokal forankret indsats Småbørnscentret er et nyt lokalt døgntilbud til udsatte gravide og småbørnsfamilier, hvor familien kan bevare tilknytningen til job, familie, daginstitution og nærmiljø. Der skabes en glidende overgang fra Småbørnscentret til familiens eget hjem. Når der er risiko for, at barnets sundhed, udvikling og adfærd er truet, hvis barnet forbliver i eget hjem, kan anbringelse komme på tale. Når børn skal anbringes, er der fokus på at anbringelse sker i netværksfamilier og i plejefamilier, hvor der sikres en tæt tilknytning til barnets nære relationer, som ofte forudsætter forbliven i nærmiljøet.
Unge skal gennem lokale indsatser sikres fodfæste i Roskilde Kommune Roskilde Kommune udvikler lokale tilbud, så de udsatte unge kan forblive i nærmiljøet. Kommunen har fokus på kriminalitetsforebyggelse og følger antallet af familier, der modtager forebyggende kriminalitetsbesøg. Sideløbende sikres en helhedsorienteret og sammenhængende indsats blandt andet ved overgangen til voksenområdet for de unge, der fortsat har brug for hjælp efter det fyldte 18 år. Samarbejdet sker internt i kommunen og i forhold til erhvervsliv og ungdomsuddannelser. Brugertilfredshed med den oplevede kvalitet i kerneydelsen I 2009 er der gennemført en omfattende brugerundersøgelse på hjemmeplejeområdet. Denne undersøgelse benyttes til at dokumentere brugernes oplevede tilfredshed samt til udvikling af hjemmeplejen. I 2010 vil der blive igangsat måling af brugernes tilfredshed med tilbuddene på Familie- og Børneområdet. Flere brugerundersøgelser på kerneområder er i forberedelsesfasen. Politiske mål i 2010 På socialområdet har der for 2009 været udarbejdet politiske mål på børne-, familie-, ældre-, psykiatri- og handicapområdet. Da målene i disse politikker er realiseret, vil nye fremadrettede politiske mål blive udarbejdet primo 2010. NØGLETAL Hjemmeplejeområdet Visiterede timer i alt til hjemmeboende ( 83 - timer pr. uge) 6.609 - heraf visiterede timer fra private leverandører 443 Antal borgere på plejehjem 499 - heraf antal borgere i aflastning 30 Familieområdet Forebyggende hjælpeforanstaltninger (familiebehandling støtte i hjemmet m.v.) 435 Antal anbragte børn og unge (familiepleje, opholdssteder og døgninstitution) 206 Voksenhandicap- og psykiatriområdet Antal voksenhandicappede i botilbud 281 Antal voksenhandicappede i beskyttet beskæftigelse 142 Antal voksenhandicappede i aktivitets- og samværstilbud 287 Antal voksenhandicappede med forebyggende indsats i eget hjem 432 Antal borgere i alkoholbehandling 545 Antal borgere i stofmisbrugsbehandling 124 Indkomstoverførsler Førtidspensioner (antal modtagere) 2.361 Boligstøtte (antal modtagere) 6.324 20
Nyt i budget 2010 Effektivisering af madproduktion Der er besluttet en besparelse fra 2010 på 0,7 mio. kr. i kommunens 4 produktionskøkkener. Besparelsen skal nås gennem en effektivisering af organiseringen og en række arbejdsgange, primært i forhold til ledelsesindsatsen samt ved samdrift med plejehjemmene. Ny sygeplejeklinik i midtbyen For at imødekomme et forøget pres nu og i de kommende år på sygeplejen og de udkørende hjemmeplejegrupper i midtbyen, etableres der en sygeplejeklinik i bymidten. Det vil betyde, at Roskilde Kommune kan yde en bedre service for de borgere, der er mobile samtidig med at der kan opnås en effektiviseringsgevinst på 1,8 mio. kr. årligt. Udviklingspulje ældre Som en del af budgetforliget blev der afsat en pulje på 1,0 mio. kr. til den fortsatte udvikling inden for ældreområdet. Der har været iværksat flere udviklingsprojekter, der har til formål at gøre borgerne mere selvhjulpne i deres hverdag og på at udvikle hjælpemidler, der kan minimere fysisk belastende arbejdsopgaver. Det er besluttet, at 0,2 mio. kr. af den afsatte pulje skal anvendes til et pilotforsøg med anvendelse af robot-toiletsæder. Iværksættelse af store byggerier på det sociale område På det sociale område vil Roskilde Kommune som bygherre i 2010 sætte første spadestik til to store moderne byggerier i Trekroner. Dels et stort plejecenter, dels et botilbud til psykisk syge. Bygningerne opføres som de første i Danmark som nulenergihuse. Dette sker i forlængelse af Roskilde Kommunes strategi som klimakommune. For at tilpasse kapaciteten af plejeboliger med behovet opføres et plejecenter med plads til 100 beboere og 7 aflastningspladser. Den samlede kommunale udgift til byggeriet udgør 62,5 mio. kr. Byggeriet starter i 2010. Der opføres 48 nye boliger til psykisk syge, hvoraf 4 skal fungere som aflastningspladser. Botilbuddet erstatter utidssvarende boliger i Haraldsborg og Pilehuset. Der etableres arealer til dagtilbud, så der er dagkapacitet til både botilbuddets beboere og andre brugere i det omkringliggende boligområde. Den samlede kommunale udgift til byggeriet udgør 29 mio. kr. Byggeriet starter i 2010. Opgangsfællesskaber til psykisk syge 16 nye lejemål og 2 støttelejligheder For at få flere tidssvarende boliger til psykisk syge inden for Roskilde Kommunes grænser etableres der 2 opgangsfællesskaber i alment byggeri bestående af hver 8 lejemål og 1 støttelejlighed. Den samlede udgift hertil udgør 7,2 mio. kr. Etableringen af det første opgangsfællesskab starter i 2010. Opgangsfællesskaber til udviklingshæmmede 16 nye lejemål og 2 støttelejligheder Tilsvarende etableres flere tidssvarende boliger til udviklingshæmmede i forbindelse med alment boligbyggeri. Der er tale om 2 opgangsfællesskaber bestående af hver 8 lejemål og 1 støttelejlighed. Den samlede udgift udgør 7,2 mio. kr. og etableringen af det første opgangsfællesskab starter i 2011. 21
ARBEJDSMARKEDSUDVALGETS OMRÅDE OMFATTER BL.A. UDGIFTER TIL KONTANTE YDELSER OG BESKÆFTIGELSESINDSATS. FOTO: Roskilde Kommune 22
ARBEJDSMARKEDSUDVALGET Udvalgsbeskrivelse Arbejdsmarkedsudvalget varetager følgende delområder: Beskæftigelsesindsats, aktivering og revalidering, dagpenge ved sygdom og barsel, ydelser efter loven om aktiv socialpolitik samt Roskilde Kommunes Integrationsindsats, herunder sprogundervisning. Derudover ligger varetagelsen af Ungdommens Uddannelsesvejledning under Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalgets opgaver er reguleret efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik samt lov om integration af udlændinge i Danmark. ARBEJDSMARKEDSUDVALGET I TAL Nettodriftsudgifter (i mio. kr.) 2010 priser 2009* 2010 2011 2012 2013 Ungdomsuddannelse mm. 15,1 17,5 17,5 17,5 17,5 Integration 7,2 13,0 13,0 13,0 13,0 Sygedagpenge 84,7 84,1 84,1 84,1 84,1 Kontanthjælp 58,4 76,6 76,6 76,6 76,6 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere 13,4 20,0 20,0 20,0 20,0 Revalidering 26,8 20,8 20,8 20,8 20,8 Løntilskud mv. 37,5 41,8 41,8 41,8 41,8 Beskæftigelsesordninger 9,4 42,7 42,7 42,7 42,7 Dagpenge til forsikrede ledige 0,0 60,3 74,4 81,8 85,8 Enkeltydelser 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Arbejdsmarkedsudvalget drift i alt 252,6 377,0 391,1 398,5 402,5 Arbejdsmarkedsudvalget indeks 100,0 149,3 154,9 157,8 159,4 * = Vedtaget budget 2009 er manuelt fremskrevet til 2010- priser med KLs generelle fremskrivningsprocent på 3,1. 23
ARBEJDSMARKEDSUDVALGETS NETTODRIFTS FORDELT PÅ SERVICEOMRÅDER 3% 5% 16% 11% 23% Ungdomsuddannelse mm. Sygedagpenge Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Revalidering Løntilskud mv. 11% 6% 5% 20% Beskæftigelsesordninger Dagpenge til forsikrede ledige Integration Beskrivelse af udgiftsfordelingen Som det fremgår af lagkagediagrammet udgør de kontante ydelser næsten to tredjedele af Arbejdsmarkedsudvalgets samlede nettodriftsbudget, mens knapt en fjerdel udgøres af revalideringsydelser. Udviklingstendenser Sygedagpenge Den 6.7. 2009 trådte en ny sygedagpengelovgivning i kraft. Denne nye lovgivning betyder, at Jobcentret ved første samtale med den sygemeldte skal have kontakt med arbejdsgiveren, med henblik på, at den sygemeldte gradvist kan vende tilbage til sit arbejde. Jobcentret har desuden fået mulighed for at give aktive tilbud til alle sygedagpengemodtagere f.eks. i form af motion, virksomhedspraktik og løntilskud. Endelig er den tidligere lægeerklæring erstattet af en Mulighedserklæring, hvor der i langt højere grad er fokus på, hvad den sygemeldte kan og hvad der skal til for, at den sygemeldte kan vende tilbage til sit arbejde. Disse tiltag skulle gerne medvirke til, at en stor del af de sygemeldte kan vende hurtigere tilbage til deres arbejde. 24 Roskilde Kommune er blevet godkendt til fra april 2010 og 2 år frem at deltage i projekt Tilbage Til Arbejde under Forebyggelsesfonden. Projektet har fokus på at hjælpe langtidssyge tilbage til arbejdsmarkedet gennem en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats. Gennem projektet får Roskilde Kommune ansat psykologer, fysio-/ ergoterapeuter og yderligere sagsbehandlere. Herudover er der indgået aftale med Arbejdsmedicinsk klinik i Køge, for en hurtigere afklaring af hvad den enkelte fejler og hvad han eller hun kan arbejdsmæssigt. Kontanthjælp Rigtig mange ledige er kommet i arbejde, men arbejdsløsheden er også steget som følge af den økonomiske krise. Der er især flere unge, som er blevet arbejdsløse. Der er i lovgivningen blevet større fokus på at få de unge under 25 år i uddannelse - også gennem en længerevarende indsats. For at få de unge hurtigst muligt i uddannelse eller arbejde har Jobcentret organiseret en hurtig indgang for unge. Jobcentret samarbejder også med Roskildes uddannelsescentre og Ungdoms- og Uddannelsesvejledningen, bl.a. om relevant støtte til de unge, som har problemer og er i fare for at
droppe ud. Der er fortsat mange ledige, der har helbredsproblemer og andre barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. For at fastholde og udvikle muligheden for job og selvforsørgelse for disse borgere tilbyder Jobcentret særlige projekter, hvor en udvidet brug af mentorer og afklaring går hånd i hånd med fx virksomhedspraktik. Reglen om 300 timers arbejdskrav, der fra 2011 bliver udvidet til 450 timer, betyder fortsat behov for forebyggende rådgivning og beskæftigelsestilbud for disse ægtepar, sammen med det øvrige integrationsarbejde. Revalidering I de seneste år har der både på landsplan og i Roskilde Kommune været et faldende antal revalidender. Der ses nu en tendens til stagnation eller en lille stigning. De ændrede konjunkturer har naturligvis indflydelse på antallet, men samtidig er der lovgivningsmæssigt blevet strammet op omkring betingelserne for at få tilkendt revalidering. Fleksjob/ledighedsydelse Der er sket en væsentlig stigning i antallet af personer der er visiteret til fleksjob. Antallet af ledige fleksjobbere (modtager ledighedsydelse, kontanthjælp eller særlig ydelse) er fra september 2008 til september 2009 steget med 38 % i Roskilde Kommune, mens antallet af personer i fleksjob stort set er uændret. Med de nuværende konjunkturer er det blevet rigtig svært bare at fastholde antallet af personer i fleksjob. De samme tendenser ses på landsplan. Fra 2010 bliver der øget mulighed for at give ledige fleksjobbere aktive tilbud i bestræbelserne på at finde et fleksjob eller alternativt blive afklaret imod en førtidspension. Forsikrede ledige Ledigheden for forsikrede ledige forventes at kulminere i løbet af 2010. Ledigheden rammer stort set alle faggrupper men mest ansatte i den private sektor. Hårdest ramt er dog bygge- og anlægsbranchen samt de ufaglærte. Navnlig de ufaglærte vil kræve mange ressourcer at få i varig beskæftigelse igen. Det skyldes dels at mange ufaglærte jobs nedlægges og ikke forventes at blive etableret igen, når konjunkturerne vender, dels at de ufaglærte får færre og færre beskæftigelsesmuligheder. Jobcentrets fokus vil derfor være generelt at sikre rettidigheden i samtaler og tilbud, og specielt at søge at højne de ufaglærte lediges kompetenceniveau. 25 Politiske mål i 2010 Byrådets vision på arbejdsmarkedsområdet er, at Roskilde Kommune skal være en kommune, hvor virksomhederne har høj aktivitet og ikke mangler arbejdskraft. Der er let adgang for virksomheder og borgere til kommunal støtte til integration og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Borgere på kommunal forsørgelse er få, de modtager en respektfuld og helhedsorienteret støtte og deres forløb er kortvarige og effektive m.h.t. at opnå selvforsørgelse. De unge er i gang med uddannelse eller beskæftigelse, og de nydanske borgere er integrerede på arbejdsmarkedet. Overordnede målsætninger på længere sigt: Virksomhedsservice vedtaget i oktober 2007 Jobcenter Roskilde tilbyder en god virksomhedsservice, der nedbringer flaskehalsproblemer, udvikler utraditionelle rekrutteringsmetoder og styrker rummelighed i virksomhederne. Den enkelte virksomhed og de ansatte får nemt støtte til fastholdelse ved sygdom og handicap. Hjælp til at blive selvforsørgende vedtaget i oktober 2007 Jobcenter Roskilde udnytter de p.t. gunstige konjunkturers åbning af arbejdsmarkedet overfor de mindst efterspurgte ledige. Det gælder fx langtidsledige, ufaglærte, misbrugere, handicappede, udlændinge og det sker i et konstruktivt og målrettet samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Unge, der har svært ved at tackle overgang fra skole til arbejds- og uddannelsesliv får særlig støtte. Arbejdsmarkedsparate ledige aktiveres gennem en vifte af aktive tilbud fra første ledighedsdag, så den enkelte får kortest mulig vej til selvforsørgelse. Integration vedtaget januar 2009: Det er et mål at nedbringe andelen af borgere i Roskilde Kommune med anden etnisk baggrund, som modtager en kommunal forsørgelse, så den højest udgør den andel, som målgruppen udgør af befolkningen. Det er et mål at øge aktiveringsgraden for ledige personer med anden etnisk baggrund til, at de er aktiverede mindst 40 % af ledighedsperioden. Dvs. at aktiveringsgraden for personer med anden etnisk baggrund skal stige med omkring 5 %.
Målsætninger på kortere sigt: Regeringens mål er, at der i 2015 er 95 % af de unge under 25 år, der gennemfører en ungdomsuddannelse. I den forbindelse har Arbejdsmarkedsudvalget besluttet at det er et politisk mål, at Roskilde Kommune resultatmæssigt placerer sig inden for den bedste fjerdedel af landets kommuner m.h.t. fremdriften mod regeringens målsætning. Målsætningerne på kort sigt fastsættes herudover blandt andet i Beskæftigelsesplan 2010 for Jobcentret. Beskæftigelsesplan 2010 kan læses på Roskilde Kommunes hjemmeside under Politik og indflydelse / Politikker / Arbejdsmarkedspolitik. Her er blot angivet nogle af hovedmålsætningerne for 2010. Borgerrettede mål: Antal af sygedagpengesager over 52 uger skal være under 15 % af det samlede antal sager. Antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) stiger med max. 22 % til 517 fuldtidspersoner i løbet af 2010. Andel på ledighedsydelse må højst udgøre 15 % af antal borgere visiteret til fleksjob. Virksomhedsrettede mål: Der skal etableres mindst 60 voksenlærlingeaftaler i 2010. Heraf 20 med ledige. 90 % af de virksomheder, som har modtaget en serviceydelse fra jobcentret i 2010, tilkendegiver, at de er meget tilfredse eller delvis tilfreds med den modtagne ydelse. Nyt i budget 2010 Fra den 1.8. 2009 har kommunerne overtaget ansvaret og økonomien for beskæftigelsesindsatsen, overfor de forsikrede ledige, fra staten. Det er dog stadig A-kasserne, der udbetaler dagpengene, men kommunerne er blevet medfinansierende. Kommunerne skal således i 2010 fra den 18. ledighedsuge dække 25 % af dagpengene for de ledige, der er aktiveret og 50 % af dagpengene for de ledige, der ikke er aktiveret. Herudover er der den nye sygedagpengelovgivning som betyder at kommunerne frem over har mulighed for at give de sygemeldte et aktivt tilbud, med det sigte at få de sygemeldte tilbage til arbejdet hurtigst muligt. 26
NØGLETAL Nøgletalsbeskrivelse I budget 2010 (1.000 kr.) Sygedagpenge Antal helårspersoner 762 Udgifter 92.082 Kr. pr. helårsperson 121 Kontanthjælp Antal helårspersoner 1.564 Udgifter 96.640 Kr. pr. helårsperson 62 Revalidering Antal helårspersoner 134 Udgifter 20.837 Kr. pr. helårsperson 156 Løntilskud til fleksjob Antal helårspersoner 519 Udgifter 27.300 Kr. pr. helårsperson 53 Ledighedsydelse (ledige fleksjobvisiterede) Antal helårspersoner 121 Udgifter 13.596 Kr. pr. helårsperson 112 27
ANTALLET AF BORGERE, DER ER FYSISK AKTIVE, SKAL ØGES I ROSKILDE KOMMUNE. MÅLET ER AT ANTALLET AF FYSISK AKTIVE BORGERE FALDER MED 1 % OM ÅRET. FOTO: Roskilde Kommune 28
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALGET Udvalgsbeskrivelse Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har ansvaret for henholdsvis: driftsområder (hjælpemidler, træning, tandpleje og sundhedspleje), forebyggende aktiviteter (sundhedsfremme og forebyggelse, frivilligt socialt arbejde og forebyggende hjemmebesøg), samt medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen (aktivitetsbestemt medfinansiering). Aktiviteterne styres primært gennem lov om social service, sundhedsloven og lov om regionernes finansiering. SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALGET I TAL Nettodriftsudgifter (mio. kr.) 2010 priser 2009* 2010 2011 2012 2013 Træningsområdet 44,7 39,2 40,4 41,9 43,5 Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut mv. 0,0 9,6 9,6 9,6 9,6 Tandplejen 29,4 30,4 30,5 30,0 28,8 Sundhedstjenesten 14,1 14,3 14,3 14,4 14,4 Hjælpemidler 47,9 56,5 58,2 60,1 61,9 Sundhedsfremme og forebyggelse 3,6 4,2 3,9 3,8 3,7 Frivillighedsmidler 4,7 4,8 4,8 4,8 4,8 Andre sundhedsudgifter 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 Aktivitetsbestemt medfinansiering 156,9 156,7 156,9 157,1 157,3 Sundheds- og forebyggelsesudvalget drift i alt 304,6 319,1 322,2 325,1 327,5 Sundheds- og forebyggelsesudvalget indeks 100,0 104,8 105,8 106,7 107,5 * = Vedtaget budget 2009 er manuelt fremskrevet til 2010- priser med KLs generelle fremskrivningsprocent på 3,1. 29
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALGETS NETTODRIFTS- FORDELT PÅ OPGAVER. 12% Træningsområdet 49% 3% 10% 4% Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut mv. Tandplejen Sundhedstjenesten Hjælpemidler Sundhedsfremme og forebyggelse Frivillighedsmidler 1% 2% 1% 18% Andre sundhedsudgifter Aktivitetsbestemt medfinansiering Beskrivelse af udgiftsfordelingen Den største udgiftspost er den kommunale, aktivitetsbestemte medfinansiering af de regionale sundhedsydelser på 156,7 mio. kr., hvilket svarer til 49 pct. af de samlede udgifter på udvalgets område. Udviklingstendenser Roskilde Kommune står overfor en række udfordringer, der gør, at sundhedsfremmende og forebyggende initiativer kan være redskaber, der imødegår en udvikling, der ellers kan få langsigtede økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser: Der er en ændring i alderssammensætningen med en stigning af borgere over 65 år, hvilket medfører et øget behov for træning og hjælpemidler, flere borgere vil få en kronisk lidelse og der må forventes at være en stigning i kommunens medfinansiering af sundhedsvæsenet. Der vil blive større ulighed i sundhed som konsekvens af, at der er forskel i udviklingen af borgernes adfærd i forhold til kost, rygning, alkohol og motion afhængigt af social og økonomisk status. Der er fx stor forskel i antallet af overvægtige børn fra skole til skole. 30 Der er flere, der har stillesiddende beskæftigelse, hvilket har konsekvensen, at inaktive borgere har større risiko for folkesygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, muskel-skelet lidelser, mv. Der foregår en hurtigere udskrivning fra sygehusene med den konsekvens, at kommunen har flere borgere med behov for rehabilitering/genoptræning. Som svar på disse udviklingstendenser vil der blive arbejdet videre med: Nedbringelse af overvægt blandt børn og unge Blandt nogle grupper af børn er der en stigning i overvægt, hvilket på længere sigt kan give livsstilssygdomme. Projekt Nye vaner nye veje er sat i gang med henblik på at hjælpe familier til børn med et for højt BMI. Der fokuseres på udvalgte skoler, hvor overvægtskurven er væsentligt højere end gennemsnittet i Roskilde Kommune.
Sundhedsindsats til unge på erhvervsrettede ungdomsuddannelser I samarbejde med erhvervsskolerne har Roskilde Kommune fået satspuljemidler til udvikling af en sundhedsindsats målrettet unge på erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Indsatsen er dels et sundhedseksperimentarium, hvor unge får mulighed for at afprøve deres sundhedstilstand, og dels udvikles et rådgivningsteam til unge med et overforbrug af rusmidler. Sundhedstjek og sundhedssamtaler til opsporing af folkesygdomme Sundhedscenteret skal ved hjælp af sundhedstjek og sundhedssamtaler - bl.a. i Sundhedsbussen - give borgerne støtte og hjælp til at leve et sundere liv med god kost, ingen røg, mindre alkohol og mere motion. Med et tværfagligt team af sygeplejersker, kostvejledere og fysioterapeuter har sundhedscenteret mulighed for at give tilbud målrettet de fire KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion). I 2010 er Sundhedscenteret udvalgt til et forsøg af Trygfondens Forebyggelsescenter, der skal afprøve virkningen af motiverende samtaler til borgere med et alkoholforbrug over de anbefalede genstandsgrænser. Effektiv genoptræning Det er målet at nedbringe ventetiden til genoptræning. Der er evidens for, at hurtig genoptræning giver det bedste resultat. Roskilde skal være en kommune, der kan tilbyde borgerne hurtig genoptræning med en høj kvalitet. Derfor skal der kigges på effektivisering i opgaveløsningen og en mulig samling af opgaven, frem for at den foregår på de nuværende 6 centre til genoptræning. Bedre liv til borgere med en kronisk sygdom Borgere med kronisk sygdom kan få en bedre livskvalitet, hvis de får information om medicin, en effektiv genoptræning, tilbud om rygestop tilbud om kost og motion. I den kommende periode er det målet at give borgere med en kronisk lidelse et sammenhængende patientforløb med en sammenhængende rehabiliterende indsats på tværs af praktiserende læger, sygehus og kommune. Rehabiliterende frem for kompenserende hjælp Et tværgående samarbejde skal teste effekten af at give rehabiliterende frem for kompenserende hjælp til borgere, der har brug for hjemmehjælp. Der skal afprøves, om træning frem for hjemmehjælp kan styrke borgerens funktionsevne og livskvalitet. Ligeledes skal der på lokalcentre og plejecentre tilbydes mere fysisk aktivitet i hverdagen. Sundhedsindsats til udsatte voksne grupper Roskilde Kommune har fået puljemidler til de næste tre år at afprøve metoder til opsøgende forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i boligområder og på væresteder til udsatte borgere. Forebyggelse af social ulighed i sundhed Indenrigs- og Socialministeriet har bevilget 5,4 mio. kr. over en 4-årig periode til et projekt, der skal skabe mere sundhed for socialt udsatte borgere i kommunen. Projektet, som har fået titlen Sundhed for socialt udsatte, er et led i kommunens sundhedspolitik, hvor målet blandt andet er at skabe større lighed i sundhed. Da der er tale om en gruppe borgere, som ikke selv opsøger kommunens sundhedstilbud, satser kommunen i stedet for på at møde dem der, hvor de bor og færdes. Der skal skabes kontakt til borgerne gennem motiverende samtaler, og der skal sættes ind med økonomisk rådgivning og særligt tilrettelagte sundhedstilbud. Det er målet, at indsatserne skal skabe ny viden om, hvad der virker over for målgruppen, så dette kan komme borgerne til gode - også efter projektperioden. Brugertilfredshed med den oplevede kvalitet i kerneydelsen I 2009 er der gennemført en omfattende brugerundersøgelse på træningsområdet. Denne undersøgelse benyttes til at dokumentere brugernes oplevede tilfredshed samt til udvikling af træningsområdet. Flere brugerundersøgelser på kerneområder er i forberedelsesfasen. 31