Referat af det ekstraordinære afdelingsmøde i Kastruphuse 23. april 2015 1
Referat af det ekstraordinære afdelingsmøde vedrørende renovering af Kastruphuse torsdag den 23. april 2015, kl. 19.00 i Tårnbyparkens fælleshus, Tårnbypark Allé 24. Deltagere: beboere fra 49 lejemål, afdelingsbestyrelsen (Dagny Haagensen, Ulla G. Hansen og Birgith L. Nielsen) fra administrationen Torben Hansen, Lars Henriksen, Thomas Damgaard Andersen, Kenny Due-Rasmussen, Allan Vesthammer, Diana Planteig og Diana Løvenholdt, driftsleder Claus Jensen, Mikkel Iversen/Mangor & Nagel samt Fatime Dauti/Ingeniørfirmaet Oluf Jørgensen. 1. Velkomst ved afdelingsbestyrelsen. Formand for afdelingsbestyrelsen Dagny Haagensen bød velkommen. 2. Valg af dirigent. Ulla Hansen blev valgt. Som stemmetællere blev valgt: Pia Jensen, Elin Lagstrøm og Bent Aggerholm. 3. Kort præsentation af mødedeltagere. Dagny Haagensen præsenterede mødedeltagerne. 4. Formål og baggrund for renoveringen v/torben Hansen og Thomas Damgaard Andersen/Boligorganisationen Tårnbyhuse, Mikkel Iversen/Mangor & Nagel samt Fatime Dauti/Ingeniørfirmaet Oluf Jørgensen. Torben Hansen gav ordet til Mikkel Iversen, Fatima Dauti og Thomas Damgaard Andersen. Der var nu en sidste chance for at stille spørgsmål til projektet inden afstemningen. Spørgsmål: Vil håndværkere og firmaer være danske? Svar: Arbejdet kommer grundet sin størrelse i EU-udbud. Det kan derfor ikke garanteres, at firmaer og håndværkerne er danske, men det kan garanteres, at de arbejder efter danske overenskomster. Spørgsmål: Sørger håndværkerne for afdækning af f.eks. gulvtæpper m.m. i lejlighederne? Svar: Håndværkerne dækker den sti de benytter ind igennem lejemålet. De foretager bagefter håndværkerrengøring. Altså en let rengøring. Spørgsmål: De små altaner med udgangsdør i siden. Hvad med indvendig isolering og skal radiatoren i det bagvedliggende rum flyttes og hvorfor skal inddækningen så fjernes? Svar: Grundet udgangsdørens placering er det nødvendigt at isolere indvendigt og sætte radiatoren på den nye forsats væg, som vil være ca. 8-10 cm inde. Spørgsmål: Isolering hvor? Svar: Inde i falsen. Spørgsmål: Da altanerne blev lukket var det for at spare varme, hvorfor åbnes de nu? Svar: Det handler om at lukke kuldebroen. Altså alle flader på altanen, hvilket kun kan lade sig gøre ved at fjerne inddækningen. 2
Spørgsmål: Klimaanlæg. Skal der bores ned gennem alle etager, og hvor i lejligheden skal aggregatet stå. Og hvad med rør? Svar: Nogle af de nuværende skakter kan bruges. Aggregatet skal stå på tagetagen. Det bliver kun i gangarealet, at der føres rør. Her vil loftet blive sænket. Spørgsmål: Hvad sker der i badeværelset? Svar: Det bliver lidt forskelligt, formentlig ikke meget uden for rørskabet. Herefter drøftedes placeringen af udluftningsrørene. Svar: Det foreliggende er kun et skitseforslag. Man vil, hvis der stemmes ja, udarbejde et fuldstændigt projekt med opmålinger. Spørgsmål: Lejer ankede over, at man i forbindelse med udarbejdelsen af skitseforslaget ikke har været i alle lejemål. Kan man være 200 % sikker på at besparelsen ender som lovet? Lejer gennemgik resultatet af de seneste års varmeregnskaber. Svar: Prisen på varme steg, da Tårnby energiforsyning overtog opgaven. Man er sikker på besparelsen. Spørgsmål: Bliver vinduerne i stuelejlighederne tyverisikrede? Svar: Hvis det er et ønske, medtages dette i projektet. Altandørene i stuelejlighederne forsynes med lås. Dagny Haagensen oplyste, at de ekstra skabe over komfur, som man nu kunne se i det opstillede prøvekøkken, er noget der først for nyligt er blevet råd til. Dagny Haagensen præciserede, at administrationen og afdelingsbestyrelsen har arbejdet sammen om dette projekt for at forbedre boligerne. Det er ikke en straf af beboerne. Spørgsmål: Lejer udtrykte bekymring over at ikke alle ting er afklaret. Hvor stor bliver altanerne i punkthusene? Hvor finder man plads til kælderrum til de nyetablerede boliger? Erstattes tagterrassen i punkthusene af solceller? Svar: De præcise altanmål kendes endnu ikke. Det skitserede kan lade sig udføre. Der kommer kun solceller, der hvor der er grønt tag og kun hvis der er fornuft i det. Kælderrum vil kunne etableres bl.a. i kælderen, hvor administrationen nu råder over nogle lokaler. Spørgsmål: Elevatorskaktene tager udsigten fra soveværelse og køkken. Spørger fandt, at det var en dårlig løsning og spurgte om man vidste, hvor meget udsigt de tager. Svar: Elevatortårnene er placeret så de ikke står direkte ude foran boligernes vinduer. De vil således kun påvirke den skrå udsigt. Spørgsmål: Kan de ikke placeres i gavlene? Svar: Nej, ikke tilladt af brandmyndighederne. Spørgsmål: Hvor længe vil de nye borede huller til ventilationen være åbne under byggeriet? Svar: Kortest mulig tid. Spørgsmål: Hvilke materialer vil blive anvendt ved den udvendige isolering af gavlene? Svar: Kendes endnu ikke, men der vil blive facadepuds. 3
Spørgsmål: Kan der ikke opstå skimmelsvamp? Svar: Man har gjort, hvad der muligt for at undgå det, men det afhænger også af, hvad beboerne gør. Altså at forskrifterne følges. Der vil være et helt andet indeklima efter isoleringen, udluftningen og nye vinduer. Spørgsmål: Hvor længe skal der stå stillads under byggeriet? Svar: Vi skal have stillads op, også hvis der stemmes nej til projektet og vi på et senere tidspunkt skal have udskiftet taget. Man prøver at tage så meget hensyn som overhovedet muligt. Spørgsmål: Hvor mange år varer projektet? Svar: 2 år. Hvis der stemmes ja, går man i gang med punkthusene efter nytår. Projektet skal dog lige godkendes af Kommunalbestyrelsen først, hvilket ikke forventes at give problemer. Spørgsmål: Kan man sætte et hegn op mod Skovmarken for at hindre trafikken gennem området? Svar: Vi må ikke lukke Kastruphuse, da det er et offentligt område. Spørgsmål: Hvornår skal der ske vedligeholdelse af det nye udvendige materiale? Svar: Med 10 til 12 års interval. 5. Projektets økonomi v/torben Hansen samt Lars Henriksen/Boligorganisationen Tårnbyhuse. Den 8. april 2015 blev 2. udgave af Kastruphuse Skitseprojekt for renovering husstandsomdelt sammen med dagsorden til dagens møde. Endvidere er der den 22. april 2015 omdelt huslejeeksempler for de forskellige lejlighedstyper, hvis der stemmes ja til projektet. Torben Hansen indledte med at orientere om boligorganisationens opgave, som er at opføre, vedligeholde og modernisere boligbyggeri, hvilket er baggrunden for boligorganisationens og bestyrelses beslutninger om vedligeholdelse og planlægning af projekter. Torben Hansen og Lars Henriksen gennemgik beregningerne i de husstandsomdelte foldere samt orienterede om de tilskud Kastruphuse vil kunne få fra bl.a. Landsbyggefonden samt boligorganisationens dispositionsfond og, hvorfor vi kun kan få tilskud nu. Beregningerne viser at brutto huslejen ikke vil stige. Hvis der stemmes nej til projektet, skal lejerne via huslejen selv betale for alle de arbejder, der de kommende år vil skulle udføres. Vedligeholdelsesarbejderne skal så indarbejdes i langtidsplanen for årene 2016 til 2026 og vil medføre en total huslejestigning på 17,9 %. Denne beregning fremgår af det omdelte skitseprojekt. Spørgsmål: Betyder det, at der ikke vil komme efterregning på varme? Svar: Ja. Spørgsmål: Om en tidligere huslejeregulering på kr. 270,00 pr. lejemål grundet lys i 3 cykelskure. Svar: Lys i 3 cykelskure vil aldrig alene kunne påvirke huslejen. Sådanne udgifter medtages i langtidsplanen. Andre forhold har bevirket den omtalte huslejestigning. Spørgsmål: Hvis der stemmes ja, får vi vel alligevel huslejestigning? 4
Svar: Når energiprojektet er færdigt, udarbejdes igen en ny 10-årsplan, hvor der henlægges til fremtidige arbejder. Der vil så kun være de almindelige prisstigninger. Renovering af kloakkerne er almindeligt vedligeholdelsesarbejde. Alle beregninger holder, der kan dog ikke garanteres for påvirkninger af en ny 11. september, bankkrak som Amagerbankens, børskrak i USA eller lignende. 6. Afstemning. Der var udleveret 98 stemmesedler. 95 stemmesedler blev afleveret, af disse var 2 ugyldige. De gyldige stemmer fordelte sig på 74 JA og 19 NEJ. Torben Hansen fortalte, at administrationen nu går i gang med det videre arbejde med projektet, og at administrationen i dagligdagen er til rådighed ved eventuelle spørgsmål. Dagny Haagensen udtrykte stor glæde for afstemnings resultatet og takkede sammen med dirigenten Ulla G. Hansen for resultatet og mødet, som sluttede kl. 20:30. Referent: Birgith L. Nielsen 5