Mio. kr. 2013 Ultimo Gennemsnitlige likvide aktiver 645,3 Gennemsnitlige deponerede midler 331,1 I alt gennemsnitlig likviditet 976,4



Relaterede dokumenter
Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

1. Aktivssiden (likvide midler)

Økonomiudvalget til orientering

Finansrapport. pr. 1. april 2015

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Notat. Finansrapport pr. 31. december Sagsfremstilling

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Primo oktober 2013 indgået aftale med Sydbank om aktiv formuepleje - (PM-aftale).

Låneoptagelse og langfristet gæld Nedenstående tabel 1 viser Helsingør Kommunes langfristede gæld, samt udgifter til renter og afdrag i 2013.

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2013

Økonomiudvalget til orientering

Finansiel politik for Region Syddanmark

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2014

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Finansiel politik. November Næstved Varmeværk

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier:

Bornholms Regionskommune

Finansrapport. September 2015

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Bornholms Regionskommune

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i

Årets investeringsforening 2014

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune

Tillægs bevilling Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Afrapportering for 1. halvår 2015

Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

OPGAVER POLITISKE MÅLSÆTNINGER ØKONOMI. Regnskab Budget 2014

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Årsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Hovedkonto 8, balanceforskydninger

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Lån, renter og balanceforskydninger

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012

Risk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Bornholms Regionskommune

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Politik for styring af finansielle dispositioner

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018

Godkendelse af lånoptagelse vedrørende lånerammen for 2017, ny strategi for sammensætning af kommunens låneportefølje Tillægsbevilling 2017

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Bornholms Regionskommune

Kasse- og regnskabsregulativ

Årsrapport 2016 for Haderslev Stifts Stiftsmidler

Opgaver. Politiske målsætninger. Økonomi. Opr. Budget kr. Renter, tilskud, udligning og skatter m.v

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Årsrapport 2017 for Helsingør Stifts stiftsmidler

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: J.nr.: /78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

Økonomiudvalget til orientering

Årsrapport 2017 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i

Årsrapport 2017 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Hvad er en obligation?

Årsrapport 2017 for Haderslev Stifts Stiftsmidler

Finansiel politik Stevns Kommune

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Årsrapport 2017 for Aarhus Stift Stiftsmidler

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Usikkerhed prægede 1. kvartal. Danske aktier gik enegang

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune

Årsrapport 2015 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

Bornholms Regionskommune

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Bornholms Regionskommune

Finansiel politik. 1. Resumé Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Dok /15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

Faaborg-Midtfyn Kommune

Mor Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 1. december 2017

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Afkast rapportering - oktober 2008

Transkript:

ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Notat Kontaktperson: Maria Laibach Halskov Christiansen Dato: 15. april 2014 Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2013 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal hvert år have forelagt en samlet rapportering om udviklingen på det finansielle område i henhold til kommunens Finansielle Politik. I rapporteringen indgår en række oversigter fra kommunens regnskab samt en redegørelse over udviklingen i de likvide midler (aktiver) og låneporteføljen (passiver). Aktiver - likvide midler Afkastet af kommunens likvide- og deponerede midler i 2013 er opgjort til 30,57. Afkastet er baseret på renter og udbytter, samt afkast på REPO forretninger. Mio. kr. 2013 Ultimo Gennemsnitlige likvide aktiver 645,3 Gennemsnitlige deponerede midler 331,1 I alt gennemsnitlig likviditet 976,4 Renter af likvide midler, deponerede midler og REPO forretning 30,57 Beregnet forrentning 3,13 % Renter af likvide midler, deponerede midler og REPO forretning efter realiseret nettokurstab 5,67 Resultat efter renter og realiseret nettokurstab 0,60 % Afkastet er sat i forhold til den gennemsnitlige likviditet og deponerede midler som er kontante beholdninger, indskud, investeringsforeninger og obligationer. En simpel beregning viser en forrentning på ca. 3,13 % af de likvide aktiver. Til sammenligning var afkastet 35,2 mio. kr. i 2012 og forrentningen blev her beregnet til 4,2 %. I budgettet for 2013 var beregnet en forventet gennemsnitlig forrentning på ca. 3,1 % og et afkast på ca. 20,0 mio. kr. eksklusiv REPO forretning. Forøgelsen i afkast i forhold til det budgetterede kan primært forklares med, at den gennemsnitlige likviditet har været væsentligt højere end forventet. - 1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk

Der er udover foranstående renteafkast realiseret et nettokurstab i 2013 på 24,9 mio. kr. Medtages kurstabet i beregningen af forretningen af de likvide midler, er denne 0,60 %. Det realiserede nettokurstab kan primært henføres til den regnskabspraksis, der anvendes i Herning Kommune, hvor kursgevinst/kurstab opgøres i forhold til den regulerede kurs pr. 31. december og ikke som alternativ i forhold til købskurs. Det betyder, at ikke realiserede kursopskrivninger fra foregående år, til dels indgår i det anførte realiserede kurstab. Der kan hertil nævnes, at der i perioden 2010-2012 er foretaget kursopskrivninger på 36,6 mio. kr. Herning Kommunes beholdning af likvide aktiver og deponerede midler ultimo 2013 var fordelt således. 2012 2013 I hele kr. Primo Ultimo Primo Ultimo Kontante beholdninger 573.018 474.416 474.416 153.063 Indskud i pengeinstitutter -326.619.905-234.722.988-234.722.989-622.700.211 Kassekredit/REPO -377.753.632-208.049.679-208.049.679-196.220.000 Investeringsforeninger 208.362.862 270.708.424 270.708.425 180.966.823 Realkreditinstitutioner 723.065.139 739.625.973 739.625.973 881.907.610 Statsobligationer mv. 0 6.568.260 6.568.260 0 Likviditet i alt 574.604.406 244.107.285 Deponerede midler 340.350.871 331.100.000 Netto inkl. deponering 914.955.277 575.207.285 Kapitalforvaltningen Herning Kommune har i alt fire kapitalforvaltningsaftaler. Ud over de egentlige kapitalforvaltningsaftaler har Herning Kommune rådgivningsaftaler med tre pengeinstitutter. De enkelte transaktioner om køb og salg aftales fra gang til gang. Forvaltningen sker inden for rammerne af Herning Kommunes finansielle politik, hvor kommunens risikoprofil fastlægges fortsat som moderat til lav. Af kapitalforvalternes afkastopgørelse fremgår det at urealiserede kursgevinster medtages ligesom renterne periodiseres. Derfor kan det være svært at sammenligne med kommunens regnskab, idet kommunen ikke anvender denne praksis i regnskabet. Afkastene svinger mellem -2,29 % og 2,07 %. En forklaring på udsvingene er, at kapitalforvalterne har forskelligt mandat i forhold til investeringerne med hensyn til risikovillighed, hvilket afspejles i afkastene. Risikoen er fastlagt inden for rammerne af Herning Kommunes finansielle politik. - 2 -

Herning Kommune har også i 2013 anvendt REPO forretninger. Brug af REPO forretninger I 2013 har REPO forretninger bidraget til, at renteafkastet har været højere, som det også var tilfældet i 2012 og 2011. Formålet med gennemførelsen af REPO forretninger er at opnå en rentegevinst ved at udnytte forskelle mellem lånerenten og placeringsrenten i obligationer, udlåne obligationer mod likviditet i en aftalt periode og placere likviditeten på kommunens kassekredit og derved opnå en rentebesparelse. Passiver gældsplejen Oversigt over den samlede låneportefølje og renten Mio. kr. 2013 Ultimo Langfristet gæld ekskl. Leasing, inkl. ældreboliglån 957,2 Langfristet gæld ekskl. Leasing og ældreboliglån 356 Renter af langfristet udlån ekskl. Leasing og ældreboliglån 10,05 Renter af langfristede lån (eksklusiv leasing og ældreboliger) er i 2013 på 10,05 mio. kr. mod 10,7 mio. kr. i 2012. Renteudgiften vedrørende ældreboliger er 9,9 mio. kr. og opkræves ved beboerne. En simpel beregning viser en rentesats på ca. 2,8 %, når Herning Kommunes udgift til rentebetaling sammenlignes med den samlede langfristede gæld i 2013 (eksklusiv lån til ældreboliger). - 3 -

Oversigt over portefølje I hele kr. 2012 2013 Primo Ultimo Primo Ultimo Langfristet gæld Selvejende inst. med overenskomst 13.150.861 7.137.786 7.137.786 5.456.713 Stat og hypotekbank 11.489.617 11.489.617 11.489.617 11.489.617 Andre kommuner og regioner 0 0 0 0 Realkreditlån 47.130.720 44.160.142 44.160.142 41.822.506 Andre forsikringsselskaber 0 0 0 0 KommuneKredit 202.998.539 293.400.041 293.400.042 297.290.882 Pengeinstitutter 0 0 0 0 Anden langfristet gæld 0 0 0 0 Langfristet gæld ekskl. ældreboliger 274.769.737 356.187.586 356.187.587 356.059.718 Langfristet gæld - ældreboliger Langfristet gæld vedr. ældreboliger 404.093.587 531.971.036 531.971.037 601.156.207 I alt 888.158.622 957.215.925 Den samlede låneportefølje af langfristet gæld udgør i alt 356 mio. kr. eksklusiv lån til ældreboliger. Der er optaget lån til finansiering af ældreboliger på i alt 601,2 mio. kr. ultimo 2013, hvilket er en nettoforøgelse på 69 mio. kr. siden 2012. Renter og afdrag betales gennem beboernes husleje, hvorfor der ingen renterisiko er for Herning Kommune. Den langfristede gæld eksklusiv ældreboliger har en lånefordeling mellem fast og variabelt forrentet lån på henholdsvis 21,25 % fastforrentet og 78,75 % variabel forrentet. Ser man på den langfristede gæld vedrørende ældreboliger er fordeling henholdsvis 66,24 % fastforrentet og 33,76 % variabelt forrentet. Hovedparten af kommunens lån er optaget i KommuneKredit. Der er indgået i alt 4 swapaftaler. En er lavet i 2005, en anden er lavet i 2007 til finansiering af Vildbjerg Skole. I 2012 og 2013 blev der i forbindelse med hjemtagelse af lån til afholdelse af anlægsudgifter på henholdsvis 102 mio. kr. og 18 mio. kr. samtidig tilknyttet en swapaftale. Herning Kommune har ultimo 2013 ingen lån i udenlandsk valuta. - 4 -

Herning Kommune har en aftale med Nordea om gældspleje af lånene i KommuneKredit. KommuneKredit yder fortsat de mest fordelagtige lånevilkår på markedet. Forventninger til 2014 Nedenstående er baseret på information fra nogle af vores kapitalforvaltere. Den hårde vinter ser ud til at have sluppet sit tag i den amerikanske økonomi, og der er forårstegn at spore i de økonomiske nøgletal. Det har været med til at give øget optimisme blandt investorerne. En lang række usikkerhedsfaktorer har ellers sat sit præg på de finansielle markeder de seneste måneder. Ruslands annektering af Krim-halvøen har givet anledning til internationale protester og sanktioner, uden det dog har ført til markante markedsbevægelser. Markedet synes at lægge vægt på, at Rusland har meldt ud, at man ikke har til hensigt at gå ind i andre dele af Ukraine. I euroområdet er inflationen lav og faldt i marts til blot 0,5 %. Det har givet spekulationer om, at Den Europæiske Centralbank vil lempe pengepolitikken yderligere. Den lave inflation modsvares dog af en række positive nøgletal, der peger på vækstfremgang i euroområdet. Obligationer En kombination af øget geopolitisk usikkerhed og den lave inflation i euroområdet har medvirket til, at de danske obligationsrenter er faldet pænt siden årsskiftet. Det er især lange renter, som er faldet, og det har således været bedst at være investeret i lange obligationer i år. Korte obligationer har i lyset af det lavere renteniveau bidraget med mere beskedne afkast. Rentefaldet var mest udtalt i årets to første måneder, mens bedre nøgletal har givet lidt mere usikkerhed om retningen i marts. Generelt har realkreditobligationer givet et bedre afkast end statsobligationer på det seneste, da de har nydt godt af en indsnævring af merrenten. De konverterbare realkreditobligationer har tillige været understøttet af lav konverteringsaktivitet, hvorved man har kunnet indkassere en merrente uden at blive ramt af store ekstraordinære indfrielser. Højrente- og kreditobligationer Året startede med en fortsat negativ udvikling for mange Emerging Markets valutaer. Det skyldes blandt andet skuffende vækstsignaler fra Kina og geopolitisk uro grundet situationen i Ukraine. For at stabiliserer deres valuta har mange lande valgt at hæve deres styringsrente. Tyrkiet gik drastisk til værks, og i kølvandet på en omfattende korruptionsskandale, hævede den tyrkiske centralbank renten fra 4,5 % til 10 %. De højere renter har øget interessen for placeringer i Emerging Markets valutaer, og mange valutaer har rettet sig pænt i marts og bidraget til stigende afkast. Bekymringen for situationen i Ukraine er tillige aftaget, og i Tyrkiet var en sikker valgsejr til præsident Erdogan med til at styrke den tyrki- - 5 -

ske lira. Samtidig er der fortsat tillid til, at Kina vil lancere de nødvendige væksttiltag, hvilket har understøttet råvarevalutaer som fx den australske dollar og den brasilianske real. Virksomhederne har generelt aflagt gode regnskaber, og det er sammen med positive vækstforventninger med til at understøtte interessen for virksomhedsobligationer. Undersøgelser viser desuden, at bankerne er mere villige i forhold til udlån, hvilket gør det nemmere for virksomhederne at servicere deres gæld. Andelen af virksomheder, der må dreje nøglen om, er derfor fortsat på et meget lavt niveau. Risikopræmien i form af merrenten i forhold til sikre statsobligationer er indsnævret i løbet af året, og det har medvirket til at give positive afkast. I tabellen er standardafvigelsen anvendt som risikomål. Standardafvigelsen udtrykker sandsynligheden for, at en enkelt periodes afkast ligger i nærheden af det gennemsnitlige afkast. Lav standardafvigelse udtrykker stabilitet og dermed lavere risiko, modsat med en høj standardafvigelse. Øvrigt Med henblik på at skabe et nyt afsæt for kapitalforvaltningen, herunder afprøve prisen, jf. også konkurrenceudsættelsesdagsordenen, igangsættes en proces for udbud af Herning Kommunes kapitalforvaltning. Det er planen, at processen færdiggøres, således, at der vil være opstart af de nye aftaler pr. 1. august 2014. - 6 -