MØDETIDSPUNKT 24-08-2015 13:30-15:30 MØDESTED. Regionsrådssalen, Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Vækstforum mødesager

DAGSORDEN Vækstforum mødesager VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN MØDETIDSPUNKT 24-08-2015 13:30-15:30 MØDESTED Regionsrådssalen, Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Side 1 af 29

INDHOLDSLISTE 1. Velkomst V/ Sophie Hæstorp Andersen, Formand for Vækstforum Hovedstaden 2. Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og udviklingsstrategi 3. Beslutningssag - Udvælgelseskriterier for strukturfondsmidler og regionale erhvervsudviklingsmidler 4. Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society 5. Beslutningssag - Mødeplan 2016 6. Orienteringssag - Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020 7. Orienteringssag - Status på forbruget af strukturfondsmidler 8. Orienteringssag - Status på Greater Copenhagen 9. Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større events 10. Formandsmeddelelser 11. Bordet rundt Side 2 af 29

1. VELKOMST V/ SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN, FORMAND FOR VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN Sophie Hæstorp Andersen byder velkommen til Vækstforum Hovedstadens 3. ordinære møde i 2015. Side 3 af 29

2. BESLUTNINGSSAG - VEDTAGELSE AF DEN REVIDEREDE REGIONALE VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet skal med inddragelse af Vækstforum udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Strategien redegør for regionens fremtidige udvikling og for de initiativer, der vil blive igangsat for at implementere strategien. Vækstforum har fra starten været med i udviklingen af ReVUS og løbende drøftet og godkendt arbejdet med strategien. Senest drøftede Vækstforum på sit møde den 9. marts 2015 udkast til strategien. Herefter har strategien været i lovmæssig høring i Danmarks Vækstråd og i offentlig høring fra den 24. april til den 19. juni 2015. Administrationen har på baggrund af dialogaktiviteter og den offentlige høring revideret udkastet, som nu forelægges til endelig godkendelse. På Vækstforums møde vil direktøren for Center for Regional Udvikling, Claus Bjørn Billehøj, præsentere de foreslåede ændringer samt arbejdet med handlingsplanen for ReVUS og svare på afklarende spørgsmål. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum anbefaler regionsrådet at vedtage den reviderede regionale vækst- og udviklingsstrategi med de foreslåede ændringer. POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Den regionale vækst- og udviklingsstrategi tager udgangspunkt i en ambitiøs politisk vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Visionen realiseres gennem fokuserede investeringer inden for to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi sætter en fælles strategisk retning for hovedstadsregionens udvikling og for, hvordan Region Hovedstaden sammen med Vækstforum, kommunerne og øvrige centrale aktører vil arbejde for at øge væksten og livskvaliteten i hovedstadsregionen. ReVUS er den strategisk ramme for udmøntning af EU-strukturfondsmidler samt regionens øvrige midler og indsatser inden for regional udvikling. Det er afgørende for strategiens succes, at regionens centrale aktører har ejerskab til strategien og aktivt samarbejder om at udmønte den. Derfor er ReVUS udarbejdet i tæt dialog med kommuner, virksomheder, organisationer samt uddannelses- og forskningsinstitutioner. Vækstforum har løbende bidraget til de vækstrettede dele af strategien bl.a. på et seminar den 25. juni 2014. Politisk proces Udkast til ReVUS blev behandlet i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget den 20. januar 2015. Forretningsudvalget behandlede udkastet den 27. januar 2015, og den 3. februar 2015 blev det godkendt i regionsrådet. På baggrund af de politiske drøftelser blev udkastet justeret, hvorefter det blev sendt i lovmæssig høring i Danmarks Vækstråd den 12. marts 2015. Vækstforum afgav bemærkninger til formanden på mødet den 9. marts 2015, således at formanden kunne tage Vækstforums bemærkninger med til høringen i Danmarks Vækstråd. Danmarks Vækstråd afgav derpå et positivt høringssvar, hvor rådet bl.a. anerkender den fokuserede tilgang, som valget af de fire væksttemaer illustrerer, samt strategiens stærke fokus på den funktionelle metropol Greater Copenhagen. Side 4 af 29

Danmarks Vækstråd fremsatte endvidere 12 anbefalinger til strategien. Regionsrådet og Vækstforum havde bemyndiget formanden til at godkende forslag til ændringer som følge af høringen i Danmarks Vækstråd, inden ReVUS blev sendt i offentlig høring. Der er på den baggrund udarbejdet en redegørelse til Danmarks Vækstråd, hvor det beskrives, at 9 af de 12 anbefalinger følges. Desuden forklares det, hvorfor de sidste 3 anbefalinger ikke følges. For en uddybende gennemgang se vedlagte høringssvar fra Danmarks Vækstråd og regionens redegørelse om anbefalingerne. Den offentlige høring og dialogaktiviteter ReVUS har været i offentlig høring fra den 24. april til den 19. juni 2015. Region Hovedstaden har modtaget 72 høringssvar. 23 ud af de 29 kommuner i hovedstadsregionen har svaret. I forbindelse med den offentlige høring bad erhvervs- og vækstudvalget om, at der blev afholdt to dialogarrangementer omkring strategien; et arrangement rettet mod erhvervslivet, kommuner og uddannelsesinstitutioner og et arrangement rettet mod borgerne. Det borgerrettede arrangement blev afholdt på Søfartsmuseet i Helsingør den 12. maj 2015. Her havde regionens borgere mulighed for at give deres bud på, hvordan hovedstadsregionen kan udvikle sig som et endnu bedre sted at bo og arbejde. Der deltog omkring 30 borgere, der kom med gode og konstruktive input til bl.a. forbedret infrastruktur, styrkelse af erhvervslivet, øget samarbejde mellem kommunerne og styrkelse af uddannelsesinstitutionerne og deres samarbejde med erhvervslivet. Det vækstrettede arrangement blev afholdt i Industriens Hus den 27. maj 2015. Omkring 120 beslutningstagere fra kommuner, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv deltog fordelt på workshops for de fire væksttemaer i ReVUS: grøn, sund, kreativ og smart vækst. På tværs af de fire workshops blev der peget på behovet for at styrke samarbejdet på tværs af regionen, øge fokus på talentudvikling samt sikre et højt ambitionsniveau. Administrationen vurderer på baggrund af arrangementet, at der er bred opbakning til at satse på store fælles strategiske initiativer, hvilket der arbejdes videre med i udmøntningen af handlingsplanen for ReVUS. Input fra dialogarrangementerne er blevet behandlet som del af den samlede offentlige høring og tages ligeledes med i det videre arbejde i udmøntningen af ReVUS. For en uddybende gennemgang af dialogarrangementerne se vedhæftede opsummeringer. Ændringer i udkast til ReVUS Administrationen har behandlet de 72 høringssvar og input fra dialogarrangementerne i vedlagte høringsnotat. Alle anbefalinger er behandlet efter følg eller forklar princippet. I høringsnotatet fremgår administrationens vurdering og de eventuelle konkrete tekstændringer, som administrationen foreslår på baggrund af anbefalingen. På baggrund af høringsaktiviteterne og administrationens dialog med eksterne aktører foreslår administrationen følgende større indholdsmæssige ændringer i selve ReVUS: Et sammenhængende og fokuseret erhvervsfremmesystem: Der tilføjes et afsnit om behovet for at sikre et sammenhængende og fokuseret erhvervsfremmesystem baseret på IRIS Groups rapport Kortlægning af erhvervsfremmesystemet i Copenhagen fra november 2014. Godstransport bl.a. via havne: Det tilføjes, at der skal sikres effektiv og bæredygtig godstransport bl.a. via havne. Kollektiv transport: Det tilføjes, at regionen årligt anvender omkring en ½ mia. kr. til kollektiv transport og derigennem understøtter målet om en grøn og innovativ metropol. Transport for Copenhagen: Der tilføjes et nyt initiativ Transport for Copenhagen. Formålet er, at Region Hovedstaden sammen med staten, kommuner og trafikselskaber og andre relevante aktører vil arbejde for, at der etableres én politisk ledelse, der har ansvaret for hele den kollektive Side 5 af 29

trafik i den danske del af Greater Copenhagen (bus, lokalbaner, metro, S-tog, letbane, kystbane og øvrige regionale tog). Nye hospitalsbyggerier: Det tilføjes, at de nye hospitalsbyggerier skal udmønte mulighederne for offentlig-privat samarbejde. Bæredygtigt forbrug: Det tilføjes, at der skal sikres incitamentsstrukturer, der fremmer fokus på levetidsomkostninger som parameter for at sikre et mere bæredygtig forbrug. Klimamål: Målet om CO2 ændres, så det har samme ordlyd og årstal som energivisionen for hovedstadsregionen, som kommuner og region har tilsluttet sig i regi af Energi på Tværs. Beskæftigelsen inden for sund vækst: Der tilføjes et nyt mål for beskæftigelsen inden for sund vækst, som anbefalet af bl.a. Danmarks Vækstråd. Digitale brancher: Udnyttelse af digitale teknologier inden for finansområdet samt styrkelse af adgangen til finansiering for virksomheder inden for kreative digitale brancher, herunder computerspilsbranchen, fremhæves som særlige fokusområder. Analyse af hovedstadsregionens betydning for vækst: Det tilføjes, at der bør udarbejdes en ny analyse af regional vækst og udvikling for hele den funktionelle metropolregion. Analysen bør have et internationalt perspektiv. Fødevarer: Det tilføjes, at der skal investeres i at styrke samspillet mellem primærproducenter og de offentlige køkkener, restauranter og madevents med henblik på bæredygtig udvikling og jobskabelse. Copenhagen Wifi: Det tilføjes, at der etableres et wifi-netværk i Greater Copenhagen, som opleves mere sammenhængende for både besøgende og borgere senest i 2020. Den konkrete ordlyd af ændringerne samt de redaktionelle ændringer fremgår af vedlagte hvidbog. I vedlagte udkast til ReVUS er ændringsforslagene indarbejdet. Handlingsplan: Regionale løsninger på regionale udfordringer Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal realiseres gennem fokuserede investeringer inden for de to rammevilkår; effektiv og bæredygtig mobilitet samt kompetent arbejdskraft og internationalisering og inden for de fire strategiske væksttemaer: sund, grøn, kreativ og smart vækst. Sigtet med ReVUS er store fælles satsninger på tværs af kommuner, erhvervsliv, uddannelses- og forskningsinstitutioner. Region Hovedstaden har afsat 40 mio. kr. årligt de næste fire år til udmøntning af initiativerne i ReVUS. Samtidig er ReVUS en strategisk ramme for Vækstforums udmøntning af EU-midler (342 mio. kr. i perioden 2014-2020) og de regionale erhvervsudviklingsmidler (50 mio. kr. årligt). Udvikling af fælles initiativer Samarbejdet om implementering af ReVUS bygger på et fælles ønske mellem kommuner og region om at skabe en ny måde at udvikle strategiske initiativer på, hvor begge parter inddrager hinanden fra begyndelsen og får tænkt fælles indsatser sammen jf. de politiske beslutninger omkring Greater Copenhagen. Målet er at skabe blivende forandringer, der skaber værdi for borgere og erhvervsliv. Kommunekontaktråd Hovedstaden og Region Hovedstaden har derfor sammen gennemført en administrativ høring i alle kommuner med henblik på at udvikle fælles strategiske initiativer, der skal implementere ReVUS. 18 af de 29 kommuner har svaret. De har tilsammen indsendt 140 forslag til initiativer. Desuden har universiteter og erhvervsorganisationer indsendt forslag. Forslagene er i samarbejde med kommunaldirektørkredsen kondenseret ned til 10 fælles strategiske initiativer, der i første omgang skal fokuseres på i implementeringen af ReVUS. De ti forslag til fælles initiativer er: Effektiv og bæredygtig mobilitet Side 6 af 29

1. Grøn mobilitetsplanlægning Kompetent arbejdskraft og internationalisering 2. Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020 3. Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne Sund vækst 4. Copenhagen Science Region 5. Copenhagen Healthtech Cluster Grøn vækst 6. Klimatilpasning Kreativ vækst 7. Flere kinesiske turister til Greater Copenhagen 8. Kommercialisering af de kreative erhverv Smart vækst 9. Copenhagen Wifi mobil og bredbåndsdækning i hele regionen 10. Udvikling af fælles data-hub For at skabe en åben proces omkring udformningen og implementeringen af initiativerne har der været nedsat en faglig arbejdsgruppe for hvert initiativ, hvor relevante parter har fået mulighed for at byde ind. Vækstforums arbejdsgruppe har også været inviteret til at deltage. Initiativerne er beskrevet i faktaark i vedlagte bilag 11: Faktaark for de 10 fælles initiativer, som vil indgå i handlingsplanen (i bearbejdet form). De initiativer, hvortil der søges om erhvervsudviklingsmidler og/eller strukturfondsmidler, vil blive behandlet i Vækstforum, når der foreligger en endelig ansøgning. Regionsrådet og Vækstforum vil modtage en årlig status over de fælles initiativer. BILAG SOM LINKS: 1. Revideret regional vækst- og udviklingsstrategi 2. Oversigt over tekstændringer 3. Hvidbog for høring efter tema 4. Hvidbog for høring efter afsender 5. Høringssvar fra Danmarks Vækstråd 6. Region Hovedstadens redegørelse til Danmarks Vækstråd 7. Opsummering af input fra borgermøde 8. Opsummering af input fra vækstmøde 9. Oversigt over modtagne høringssvar 10. Alle høringssvar i fuld længde 11. Faktaark for de 10 fælles initiativer ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Side 7 af 29

Efter behandling i Vækstforum Hovedstaden forelægges ReVUS forretningsudvalget og efterfølgende regionsrådet til endelig godkendelse. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 14003529 BILAGSFORTEGNELSE 1. Revideret ReVUS med synlige rettelser Side 8 af 29

3. BESLUTNINGSSAG - UDVÆLGELSESKRITERIER FOR STRUKTURFONDSMIDLER OG REGIONALE ERHVERVSUDVIKLINGSMIDLER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I forbindelse med påbegyndelsen af den nye strukturfondsperiode (2014-2020) godkendte Vækstforum en forlængelse af de eksisterende og supplerende udvælgelseskriterier for den gældende erhvervsudviklingsstrategi frem til godkendelse af den nye regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Udvælgelseskriterierne fungerer som supplement til de mere overordnede kriterier, der allerede ligger i selve strukturfondsprogrammerne. Med godkendelse af ReVUS er der derfor behov for at udarbejde et nyt sæt udvælgelseskriterier, der både kan gælde i forhold til udmøntningen af strukturfondsmidlerne og de regionale erhvervsudviklingsmidler. Derved sikres, at udmøntningen af midlerne sker på et ensartet grundlag og i overensstemmele med ReVUS. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum godkender udvælgelseskriterier for udmøntning af strukturfondsmidler og regionale erhvervsudviklingsmidler. POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING I forbindelse med påbegyndelsen af den nye strukturfondsperiode (2014-2020) godkendte Vækstforum på mødet i november 2014 en forlængelse af de eksisterende og supplerende udvælgelseskriterier for den gældende erhvervsudviklingsstrategi frem til godkendelse af den nye ReVUS. Udvælgelseskriterierne fungerer som supplement til de mere overordnede kriterier, der allerede ligger i strukturfondsprogrammerne. Med godkendelse af den nye ReVUS er der derfor behov for at udarbejde et nyt sæt udvælgelseskriterier. Efter Vækstforums godkendelse af udvælgelseskriterierne skal de også godkendes af Overvågningsudvalget for strukturfondene. Strukturfondsmidlerne kan i princippet udmøntes alene ud fra de overordnede generelle principper, der ligger i de nationale strukturfondsprogrammer. Det giver dog rigtig god mening, at supplere disse med en række regionalt fastsatte kriterier, således at det sikres, at udmøntningen sker i overensstemmelse med de forhold, man regionalt lægger vægt på. Ligeledes vil det være god forvaltningsskik, at der også opstilles klare kriterier for udmøntningen af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Ved at opstille ét samlet sæt udvælgelseskriterier, der både vil være gældende for initiativer, hvortil der alene søges regionale erhvervsudviklingsmidler eller strukturfondsmidler eller begge dele, vil der bl.a. være følgende fordele: Klarhed og enkelthed for ansøgere i forhold til, hvilke forhold der bliver lagt vægt på ved en ansøgning Sagsbehandling af alle ansøgninger på et ensartet grundlag Vækstforum træffer beslutning på et ensartet grundlag Sikring af at midlerne anvendes på initiativer, der bidrager til en opfyldelse af de opstillede indsatsområder og mål i ReVUS. Kriterier for tildeling af strukturfondsmidler og de regionale erhvervsudviklingsmidler For at komme i betragtning til strukturfondsmidler og de regionale erhvervsudviklingsmidler og strukturfondsmidlerne, skal et initiativ ligge inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategis rammevilkår eller væksttemaer. Derudover vil initiativet blive vurderet på, i hvor høj grad det lever op til følgende kriterier: 1. Bidrag til realisering af den regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Der lægges vægt på, at initiativets effektkæde tydeligt demonstrerer, at initiativet bidrager til at indfri ét eller flere af strategiens effektmål. Side 9 af 29

2. Vækst og/eller jobskabelse Der lægges vægt på, at initiativet har en vækst- og/eller jobskabende effekt i hovedstadsregionen. 3. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer Der lægges vægt på, at initiativet gennemføres af en samarbejdskreds, der bidrager med de nødvendige kompetencer og ressourcer, faglige såvel som projektledelsesmæssige, til en succesfuld gennemførelse af initiativet. Hvor det vurderes relevant vil der tillige blive lagt vægt på graden af kontant medfinansiering og/eller bidrag i form af arbejdstimer. 4. Projektstørrelse og levedygtighed Der lægges vægt på, at der er tale om et større initiativ med markante resultater. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på, at initiativet er levedygtigt efter støttens ophør. 5. Regionale løsninger på regionale udfordringer Der lægges vægt på, at initiativet adresserer regionale udfordringer, og at løsningerne bygger videre på og skaber synergi med eksisterende indsatser, hvis sådanne eksisterer, herunder Greater Copenhagen. Initiativer der søger strukturfondsmidler skal tillige vurderes i forhold til en række principper udstukket i hhv. regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet, og der kan ikke ydes strukturfondsstøtte til et initiativ, der ikke lever op til disse principper. Fælles for begge strukturfondsprogrammer er følgende generelle principper: Additionalitet - Der ydes ikke tilskud til projekter, som ville være gennemført uden strukturfondsstøtten. Resultatorientering - Alle projekter skal opstille en klar og logisk effektkæde. Og projektet skal målbart bidrage til at indfri nogle specifikke mål, der er fastlagt for hvert indsatsområde i programmerne. Regionalt samarbejde - Hvor muligt og relevant bør projekterne tænkes på tværs af administrative grænser. Horisontale principper - Bæredygtig udvikling, lige muligheder og ikke-diskrimination samt ligestilling mellem mænd og kvinder. Der ydes ikke driftsstøtte eller støtte til visse andre udgiftstyper. For EU Regionalfond gælder tillige bl.a. følgende principper: Indsatsen skal primært være målrettet små og mellemstore virksomheder. Indsatsen skal fokuseres på eksisterende eller fremtidige regionale styrkepositioner fastlagt i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Efter godkendelse af udvælgelseskriterierne i Vækstforum sendes sagen til orientering i Forretningsudvalget og Regionsrådet. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 14010784 Side 10 af 29

4. BESLUTNINGSSAG - INDGÅELSE AF RESULTATKONTRAKT FOR DANISH DESIGN SOCIETY BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I den indgåede vækstpartnerskabsaftale for 2015 mellem Vækstforum og regeringen, er der enighed om en række fælles initiativer, som skal rulles ud i løbet af 2015, herunder etablering af et partnerskab inden for mode og design (Danish Design Society). Der lægges op til, at Vækstforum godkender indgåelse af resultatkontrakt for den erhvervsdrivende fond Danish Design Society og fondens tre datterselskaber, Dansk Design Center, Danish Fashion Institute og Index: Design to Improve Life, som en del af udrulningen af vækstpartnerskabsaftalen for 2015. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum godkender resultatkontrakten for Danish Design Society. indstiller til regionsrådet, at der bevilges 5 mio. kr. årligt i perioden 2015-2017 til Danish Design Society, i alt 15 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler fra budgetterne for 2015, 2016 og 2017. indstiller til regionsrådet, at centerdirektør Claus Bjørn Billehøj, Center for Regional Udvikling, udpeges som Region Hovedstadens repræsentant i bestyrelsen for Danish Design Society. POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Af vækstpartnerskabsaftalen for 2015 mellem Vækstforum og Regeringen fremgår det, at parterne er enige om at etablere et partnerskab, som skal understøtte vækstpotentialet i dansk design og mode. Partnerskabet hedder Danish Design Society og består af staten, Vækstforum Hovedstaden, Dansk Design Center, Danish Fashion Institute og Index: Design to Improve Life. Det forventes, at Københavns Kommune også kommer til at indgå i aktiviter under partnerskabet. Endvidere er det aftalt, at Vækstforum afsætter 5 mio. kr. årligt i 2015-2017, der sammen med statslige midler skal udmøntes i en resultatkontrakt med klare mål for resultat- og vækstskabelse. Udover resultatkontrakten udarbejdes der en rammeaftale, hvor bl.a. finansieringsmodellen og de overordnede strategiske mål for Danish Design Society og de tre datterselskaber fremgår. Indhold i rammeaftale og resultatkontrakt Vækstforumsekretariatet har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen arbejdet målrettet med at udarbejde en resultatkontrakt, der indeholder ambitiøse mål for arbejdet i Design Society i perioden 2015-2017. Vækstforumsekretariatet vurderer, at forhandlingerne med Erhvervsstyrelsen er resulteret i en god kontrakt, der har et vækstperspektiv, som stemmer overens med Vækstforums og regionsrådets ønsker om at skabe vækst hos virksomhederne i de kreative erhverv i form af øget omsætning og jobskabelse. Dette kommer til udtryk i det overordnede formål for Design Society: Fondens aktiviteter skal i perioden 2015-2017 bidrage til, at værditilvæksten i den private sektor øges med minimum 500 mio. kr. Derudover skal virksomheder, som har været direkte involveret i aktiviteter i regi af Design Society eller dets datterselskaber enten øge omsætningen med mindst 15 procentpoint eller øge beskæftigelsen med mindst 10 procentpoint i forhold til sammenlignelige virksomheder. Udover det overordnede mål for perioden 2015-2017, indeholder resultatkontrakten en række strategiske mål for Design Society og datterselskaberne. Herunder er opstillet resultatmål, der årligt genforhandles i dialog mellem aftalens parter. Således er resultatkontrakten et styringsværktøj, der skal sikre løbende koordinering mellem de statslige og regionale ønsker og mål for væksten inden for designområdet. De årlige resultatmål indeholder i sig selv ikke deciderede vækstmål og skal ses som første skridt mod at gøre Design Society og datterselskaberne endnu skarpere i opstillingen af deres konkrete vækstmålsætninger. Vækstforumsekretariatets forhandling omkring resultatkontrakten har dog resulteret i, Side 11 af 29

at man i indholdet af resultatmålene er kommet langt i forhold til de respektive datterselskabers tidligere individuelle kontrakter med Erhvervsstyrelsen. Endvidere bliver der arbejdet løbende med de årlige resultatmål på en workshop om bedre effektkæder, metoder til måling af effekter etc. elementer der skal bidrage til at skærpe vækstindholdet i resultatmålene når disse årligt genforhandles. Sammenhæng med ReVUS Det fremgår af udkast til ReVUS, at regionens og Vækstforums investeringer i de kreative erhverv bl.a. skal bidrage til effektmålene om at øge eksporten i de kreative erhverv med 25 pct. inden 2025 og skabe 20 pct. flere arbejdspladser i de kreative erhverv og turismen frem mod 2025. Danish Design Society fremgår som en af de investeringer i ReVUS, der skal medvirke til at realisere de nævnte effektmål ved at fungere som en platform for en samlet kreativ klynge. Under forhandlingerne med Erhvervsstyrelsen har vækstforumsekretariatet arbejdet for at få udmøntet dele af ReVUS i resultatkontrakten. Det betyder bl.a., at der er fokus på kommercialisering og professionalisering af virksomheder under flere af resultatmålene i kontrakten. Udpegning til bestyrelsen Af Danish Design Society's vedtægter fremgår det, at Region Hovedstaden skal udpege ét medlem til bestyrelsen. Sekretariatet foreslår, at centerdirektør Claus Bjørn Billehøj, Center for Regional Udvikling, bliver regionens repræsentant. Bestyrelsen består derudover af et medlem fra Erhvervs- og Vækstministeriet, de tre bestyrelsesformænd fra de respektive datterselskaber, samt en bestyrelsesformand udpeget af Erhvervs- og Vækstministeriet. Det forventes, at Erhvervs- og Vækstministeriet udpeger embedsmænd som egen repræsentant og til posten som bestyrelsesformand. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Indgåelse af resultatkontrakten indebærer en medfinansiering fra Vækstforum på 5 mio kr. årligt i perioden 2015-2017, i alt 15 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. KOMMUNIKATION Der planlægges en særskilt kommunikationsindsats i forlængelse af mødet i Vækstforum. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Efter behandling i Vækstforum Hovedstaden forelægges sagen Forretningsudvalget og efterfølgende Regionsrådet til endelig godkendelse. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 15007448 BILAGSFORTEGNELSE 1. UDKAST 10.8.15, resultatkontrakt for Design Society 2015-2017 2. Udkast til vedtægter for Design Society Side 12 af 29

5. BESLUTNINGSSAG - MØDEPLAN 2016 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Vækstforums skal fastlægge møder for 2016. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum godkender mødedatoer for 2016. POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Vækstforum mødedatoer 4. marts 2016 kl. 9-16 (temaseminar/ studietur) 3. maj 2016 kl. 9-11 14. september 2016 kl. 14-16 14. november 2016 kl. 14:30-16:30 Møderne er koordineret i forhold til, hvornår Vækstforum skal indstille ansøgninger til regional medfinansiering, som efterfølgende behandles i de relevante regionale politiske udvalg. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 1719071 Side 13 af 29

6. ORIENTERINGSSAG - KVALITETSLØFT AF ERHVERVSUDDANNELSERNE FREM MOD 2020 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Region Hovedstaden tager med ReVUS initiativ til et markant kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne (EUD), der gennem et samlet program skal sikre, at kvaliteten af implementeringen af EUD-reformen i hovedstadsregionen tager sigte på løsning af regionens specifikke udfordringer og spiller sammen med erhvervslivets fremadrettede behov. Det overordnede mål er at sikre flere faglærte, der bidrager til hovedstadsregionens vækst. Lars Gaardhøj præsenterer på baggrund af drøftelsen i Erhvervs- og Vækstudvalget de første tanker om ReVUS kvalitetesprogrammet for EUD. Der lægges op til en efterfølgende drøftelse i Vækstforum af udkastet til kvalitetsprogrammet. Vækstforums drøftelse vil indgå som input til det videre arbejde med at konkretisere kvalitetsprogrammet, at finde partnere, medfinansiering osv. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum drøfter perspektiverne ved et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne. tager orienteringen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING I august 2015 træder reformen af erhvervsuddannelserne i kraft. Reformen skal få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse og give voksne bedre muligheder for at uddanne sig fra ufaglært til faglært. Det overordnede mål er, at mindst 20 pct. af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, og dette skal ske gennem et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne. I Region Hovedstaden vælger blot 14 pct. af de unge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Region Hovedstaden ønsker med et samlet program at løfte kvaliteten ved at understøtte implementeringen af EUD-reformen, så den bidrager til vækst og livskvalitet i hovedstadsregionen. Høj vækst kræver en kompetent arbejdskraft, der matcher arbejdsmarkedets fremadrettede behov. Ifølge prognoserne mangler vi om få år flere tusinde faglærte i hovedstadsregionen. Samtidig fører uddannelse og job til højere livskvalitet og bedre sundhed for den enkelte. Derfor er kvalitetsprogram for EUD frem mod 2020 et fyrtårnsprogram i ReVUS. Administrationen lægger op til, at udfordringerne løses i samarbejde med erhvervsskoler, kommuner, UU-centre, virksomheder og arbejdsmarkedets parter, så der sker en sammenhængende og markant udvikling af erhvervsuddannelserne i hovedstadsregionen. Alle aktørerne har en rolle og kan yde et bidrag til, at flere vælger og gennemfører en faglig uddannelse, at flere unge gør det og at flere dygtige unge gør det. Det tidligere Vækstforum Hovedstaden nedsatte en taskforce om erhvervsuddannelser, som afgav sine konkrete og fagligt funderede anbefalinger i 2012. Anbefalingerne kan give inspiration til Vækstforums drøftelse, således at der bygges oven på faglighed og erfaringer [Link til anbefalinger]. Erhvervs- og vækstudvalget i Region Hovedstaden har på sit møde i juni 2015 drøftet kvalitetsprogrammet og Lars Gaardhøj vil som formand for udvalget kort opsummere udvalgets debat af programmet. Ved at arbejde med en samlet programramme for styrkelse af erhvervsuddannelserne gives mulighed for løsninger med langsigtede perspektiver. Det omfattende program på tværs af kommuner og skoler kan alene gennemføres ved, at Region Hovedstaden påtager sig en ledende og koordinerende rolle. Side 14 af 29

Vækstforum, der samler mange interessenter på erhvervsuddannelsesområdet, kan blive en central aktør i udviklingen af kvalitetsprogrammet og muligvis også i forbindelse med indstilling af socialfondsmidler til medfinansiering af et konkret initiativ med regionale løsninger på de regionale udfordringer. Der lægges op til, at Vækstforums drøftelse af kvalitetsprogrammet tager udgangspunkt i Lars Gaardhøjs oplæg, men at man i øvrigt spiller ind med gode erfaringer fra andre lande og andre regioner. Herudover kan Vækstforum drøfte ønsker til Vækstforums egen rolle i udviklingen af kvalitetsprogrammet, involvering af andre relevante aktører samt hvilke metoder, der kan benyttes til at målrette indsatsen mod henholdsvis, at flere vælger og gennemfører en faglig uddannelse, at flere unge gør det, og at flere dygtige unge gør det. Afhængig af Vækstforums og andre aktørers tilbagemeldinger vil administrationen tage initiativ til at invitere til nærmere definering af kvalitetsprogrammet, fx som fælles udformning af ansøgning om socialfondsmidler. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Det videre arbejde med kvalitetsprogrammet for erhvervsuddannelserne kører i regi af Erhvervs- og Vækstudvalget. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 15002505 Side 15 af 29

7. ORIENTERINGSSAG - STATUS PÅ FORBRUGET AF STRUKTURFONDSMIDLER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Med henblik på at Vækstforum løbende kan følge med i forbruget af strukturfondsmidler, gives her godt et år inde i den nuværende strukturfondsperiode en status over forbruget under hhv. Regionalfonden og Socialfonden. Region Hovedstaden råder i strukturfondsperioden 2014-2020 over hhv. regional- og socialfondsmidler for i alt 342 mio. kr., som Vækstforum har indstillingsret til. Godt et år inde i perioden er status, at der er bevilget støtte til 10 projekter for et samlet beløb på 106,7 mio. kr. Der har været bevilget projekter inden for alle de såkaldte prioritetsakser under hhv. regionalfonds- og socialfondsprogrammet på nær under Socialfondens prioritetsakse 3: "Inklusion via uddannelse og beskæftigelse". På baggrund af dialog med potentielle ansøgere er det sekretariatets vurdering, at der i forbindelse med ansøgningsfristen den 24. august 2015 kommer flere ansøgninger inden for Socialfondens prioritetsakse 3. Resulterer disse ansøgninger imidlertid ikke i, at der bevilges støtte til nye projekter, kan der på et senere tidspunkt blive behov for en mere målrettet indsats i forhold til at få midlerne bragt i anvendelse. Sekretariatet vil løbende vurdere behovet herfor. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum tager orienteringen om status over forbruget af strukturfondsmidler til efterretning. POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Region Hovedstaden råder i strukturfondsperioden 2014-2020 over i alt 342 mio. kr., som fordeler sig med 167 mio. kr. under regionalfondsprogrammet og 175 mio. kr. under socialfondsprogrammet. I indeværende vækstforumperiode (2014-2017) kan der disponeres over 65 pct. af midlerne, jf. den disponeringsprofil der blev godkendt af Vækstforum på mødet i juni 2014. Disponeringsprofil for strukturfondsmidler 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Disponeret (akkumuleret) 7 % 25 % 45 % 65 % 85 % 100 % Under hvert program er Region Hovedstadens midler fordelt inden for en række såkaldte prioritetsakser. Der er frem til nu bevilget støtte til 10 projekter til et samlet støttebeløb på 106,7 mio. kr. Det samlede støttebeløb udgør 31 pct. af de samlede strukturfondsmidler (2014-2020), og ligger således en smule over målsætningen om, at 25 pct. af midlerne er disponeret ved udgangen af 2015, jf. disponeringsprofilen. I nedenstående skema ses en oversigt over forbruget af de 65 pct. af de samlede strukturfondsmidler, som er til rådighed i denne vækstforumperiode samt udisponerede midler. Oversigt over forbruget af strukturfondsmidler Side 16 af 29

Regionalfonden Socialfonden I alt Styrket Flere vækstvirksomheder Energi- og Iværksætteri Inklusion via Erhvervsudd. ressourceeffektive og innovation i uddannelse og SMV'er (prioritet 2) SMV'er jobskabelse og videregående (prioritet 1) (prioritet 3) (prioritet 1) beskæftigelse uddannelse (prioritet 3) (prioritet 4) Midler tilrådighed i vækstforumperioden 2014-2017 (mio. kr.) 49,9 39,7 19,5 44,2 24,1 45,5222,9 * Bevilgede midler pr. 24. august 2015 (mio. kr.)/fordelt til i alt 10 34,6 17,2 13,3 17,6 0 24106,7 projekter I pipeline/ reserveret til sund 14 8 0 8 0 10 40,0 vækst I pipeline/ reserveret til Team 0 11,5 0 0 0 0 11,5 vækst DK Udisponerede midler tilbage i vækstforumperioden 2014-2017 (mio. kr.) inkl. 1,3 3 6,2 18,6 24,1 11,5 64,7 forventet træk iforb. m. sund vækst & Team V DK * Jf. disponeringsprofilen som Vækstforum godkendte på mødet i juni 2014 kan der i indeværende vækstforumperiode disponeres over 65 % af de samlede strukturfondsmidler på 342 mio. kr. De 10 støttede projekter er (mio. kr.): Smart innovation, Scion DTU (25); DTU Water (9,6); Vækst via internationalisering, Væksthuset (7,7); Pilot Vækst, Symbion + CLEAN (2,5); Grøn forretningsmodel, Væksthuset (7); Grøn bundlinje, GATE 21 (13,3); Vækstrettet kompetenceudvikling i SMV'er, Væksthuset (9,2); HIP - Hovedstadens iværksætterprogram, Væksthuset (8,4); Den maritime håndværker, EMUC (9,5); Vækst via udenlandske højtuddannede, CopCap (14,5) Som det fremgår af skemaet, er der bevilget midler inden for alle prioriteter på nær under Socialfondens prioritetsakse 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse. En forklaring herpå kan være, at der er tale om et nyt område, hvor de relevante aktører først skal lære mulighederne at kende, og hvor snitfladerne i forhold til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), ikke er så markante som for andre af prioritetsakserne under både Regionalfonden og Socialfonden. Dertil kommer, at midlerne ikke naturligt kommer i anvendelse under de fokuserede ansøgningsrunder vedr. hhv. sund vækst, grøn vækst, kreativ vækst og smart vækst, hvor det i højere grad er de andre prioritetsakser, der finder anvendelse. Det skal til orientering bemærkes, at der ved den åbne ansøgningsrunde i december 2014 blev modtaget to ansøgninger inden for Socialfondens prioritetsakse 3, men at disse var af en sådan kvalitet, at Vækstforum valgte at give afslag til begge ansøgninger. Der har efterfølgende været dialog med den ene projektansøger med henblik på, at en genansøgning til ansøgningsfristen den 24. august 2015, kan kvalificeres yderligere af ansøger. På baggrund af sekretariatets dialog med andre potentielle ansøgere, er det forventningen, at der kommer flere ansøgninger inden for prioritetsakse 3 til ansøgningsfristen den 24. august 2015. Såfremt disse ansøgninger ikke resulterer i, at der bevilges støtte til nye projekter, kan der på et senere tidspunkt blive behov for en mere målrettet indsats for at få midlerne bragt i anvendelse. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. Side 17 af 29

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 15006488 Side 18 af 29

8. ORIENTERINGSSAG - STATUS PÅ GREATER COPENHAGEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den 22. juni 2015 blev der afholdt et politisk topmøde i Greater Copenhagen-samarbejdet i Kristianstad. På den baggrund orienteres Vækstforum om status for Greater Copenhagen-samarbejdet, herunder Øresundskomiteen og dannelsen af The Greater Copenhagen & Skåne Committee samt igangsatte projekter. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum tager orienteringen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Status på Greater Copenhagen-samarbejdet Greater Copenhagen-samarbejdet er på vej ind i en ny fase. Der er enighed blandt ejerne og dermed medlemsorganisationerne af Øresundskomiteen om, at der er behov for én samlet organisation for Øresundskomiteen og Greater Copenhagen. Den proces er nu igangsat. Det er politisk vedtaget i Greater Copenhagen-samarbejdet og i Øresundskomiteen den 20. april 2015, at der skal arbejdes for dannelse af en ny og handlekraftig organisation kaldet The Greater Copenhagen & Skåne Committee pr. 1. januar 2016. Den nye organisation skal have et stærkt erhvervspolitisk fokus, et slanket sekretariat, og medlemsorganisationerne står for eksekveringen af de politiske beslutninger. Det kræver en ændring af vedtægterne for Øresundskomiteen, og processen omkring nye vedtægter samt etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee vil foregå i løbet af efteråret 2015. Politisk topmøde i Kristiansstad den 22. juni 2015 Mandag d. 22. juni 2015 mødtes borgmestre og regionsrådsformænd fra hele Østdanmark og Skåne på et stort politisk topmøde i Kristianstad om Greater Copenhagen-samarbejdet. Der var god stemning på topmødet, som bød på oplæg fra internationale klyngeeksperter og virksomheder, der ser noget særligt i vores samlede metropolregion. Der var desuden en god debat, hvor de politiske ledere fra medlemsorganisationerne fra både Østdanmark og Skåne bekræftede, at der var behov for styrkelse af det erhvervspolitiske samarbejde over Øresund. Det skal bl.a. ske ved brug af brandet Greater Copenhagen og sikring af kritisk masse i tiltrækning af investeringer, kapital og turister til den samlede metropolregion. Projekter i Greater Copenhagen-samarbejdet Der er pt. 7 strategiske indsatser i Greater Copenhagen-samarbejdet, der er vedtaget af bestyrelsen. Side 19 af 29

Indsats Indhold Status Greater Copenhagen Investments Fælles investorportal for alle kommuner i Greater Copenhagen. I drift. Er udrullet til hele Sjælland. Udrulning i Skåne er pt. ved at blive undersøgt. One Point Entry Fælles modtageapparat med I drift. fokus på kinesiske delegationer Er udrullet til hele Sjælland. Udrulning i Skåne er pt. med interesse for det grønne ved at blive undersøgt. område. Fælles brand Greater Copenhagen I drift. Copenhagen Capacity står for udrulning af brandet. Der er udarbejdet en kernefortælling, og hjemmesiden www.greatercph.dk er i luften. En international hjemmeside er undervejs. Fælles trafikcharter ESS og MaxIV Fælles fødevareprojekt Lighting Metropolis Under udvikling. Fælles politisk prioritering af Et østdansk trafikcharter blev vedtaget i november lufthavnen og højhastighedstog. 2014. Der arbejdes videre med et fælles skånsk/østdansk charter i 2015. Under udvikling. Kapitalisering af de Der er netop godkendt en ansøgning til Interreg vækstmuligheder, Øresund-Kattegat-Skagerrak på samlet set 144 mio. forskningsfaciliteterne kr. Projektet skal styrke det grænseoverskridende European Spallation Source perspektiv i acceleratoranlæggene ESS og MAX IV, (ESS) og MAX IV anlæg så både Danmark og Sverige får mest muligt ud af de giver. enorme investeringer i disse anlæg. Derudover arbejdes der på en INNO+ ansøgning. Tre fyrtårnsprojekter inden for hhv. forskning og innovation, fødevarer og oplevelser samt offentlig-privat samarbejde som drivkraft. Smart City løsninger med Albertslund/DOLL som testfacilitet. Under udvikling. Der undersøges pt mulig finansiering og indhold i projektet. De tre fyrtårnsprojekter forventes igangsat ultimo 2015/primo 2016. Under udvikling. Projektet blev besluttet af bestyrelsen den 22. juni 2015. Yderligere projekter under udvikling, men endnu ikke vedtaget af bestyrelsen: Indsats Indhold Status Copenhagen Healthtech Under udvikling. Sund Vækst Cluster og Copenhagen Science Region Grøn Vækst Fokus på bioøkonomi og ressourceeffektivitet /industriel symbiose Under udvikling. Internationalisering af SMV'er Modning af SMV er mod internationale markeder Under udvikling. Derudover er det eksisterende turismeprojekt nedlagt, da det blev overhalet af den nye nationale organisering på turismeområdet, men der arbejdes med udvikling af et nyt turismeprojekt i løbet af efteråret. To indsatser følges ikke længere af bestyrelsen. 1. Der er udarbejdet et fælles kort om Greater Copenhagen og de strategiske indsatser til brug i de regionale vækst- og udviklingsstrategier og kommuneplaner. 2. International House tværkommunal international borgerservice er overgået til drift. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Side 20 af 29

KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 15001525 Side 21 af 29

9. ORIENTERINGSSAG - MULIGHEDER FOR OPGØRELSE AF BESØGSTAL MV. AF STØRRE EVENTS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I forbindelse med indgåelse af vækstpartnerskabsaftalen for 2015 mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden blev parterne enige om at etablere "et samarbejde om opgørelse af besøgstal, effekter mv. af større events." Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som særskilt også skulle se på opgørelse i forbindelse med Copenhagen Fashion Week. Arbejdsgruppens notat foreligger nu. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum tager den vedlagte afdækning fra arbejdsgruppen til efterretning herunder: At effektvurderingsværktøjet baseret på vejledningen Turismeøkonomisk effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder anvendes ved bedømmelse af støtteansøgninger til begivenheder, hvor der forventes betydelige turismeøkonomiske effekter. At der for nuværende ikke tages initiativ til nye særskilte målinger af besøgende under modeugens forskellige aktiviteter, men at der efter etableringen af Design Society udarbejdes relevante effektmål for aktiviteter knyttet til afholdelse af Copenhagen Fashion Week. POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING I forbindelse med indgåelsen af vækstpartnerskabsaftalen for 2015 mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden blev parterne enige om at etablere en arbejdsgruppe, som skulle belyse forskellige modeller for opgørelse af besøgstal og effekter mv. af større events. Som led i arbejdet er der særskilt blevet set på opgørelse af besøgstal og effekter mv. i forbindelse med Copenhagen Fashion Week. Erhvervsstyrelsen, Region Hovedstaden og Københavns Kommune har deltaget i arbejdsgruppen. Metoder til at estimere effekterne ved afholdelse af større events Arbejdsgruppen er ikke stødt på internationalt udbredte og anerkendte metoder til at estimere effekterne ved afholdelse af større events, men det synes at være en ganske almindelig praksis at anvende stikprøveinterviews med deltagere med henblik på at estimere deltagernes merforbrug ved begivenheden (de turistøkonomiske effekter). I Danmark synes flere parter at orientere sig mod vejledningen Turismeøkonomisk effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder fra 2011 udgivet af Sport Event Danmark, Wonderful Copenhagen og VisitDenmark. Det er arbejdsgruppens vurdering, at vejledningen Turismeøkonomisk effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder fra 2011 udstikker nogle egnede retningslinjer for vurdering af effekterne ved afholdelse af større events. Det er endvidere arbejdsgruppens vurdering, at et effektvurderingsværktøj, der er udviklet af COWI og Region Hovedstaden i foråret 2015 på baggrund af vejledningen fra 2011, vil bidrage til at støtteansøgninger behandles så ens som muligt både af den enkelte myndighed samt på tværs af forskellige myndigheder. Arbejdsgruppen indstiller, at effektvurderingsværktøjet baseret på vejledningen Turismeøkonomisk effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder fra 2011 anvendes ved bedømmelse af støtteansøgninger til begivenheder, hvor der forventes betydelige turismeøkonomiske effekter. Arbejdsgruppen bemærker, at værktøjet er designet til at vurdere de turistøkonomiske effekter ved afholdelse af større begivenheder, hvorfor værktøjet ikke forholder sig til de direkte afledte økonomiske effekter af kommercielle aktiviteter såsom salgsmesser eller andre begivenheder med væsentlige økonomiske transaktioner mellem aktørerne. Opgørelse af besøgstal og effekter mv. i forbindelse med Copenhagen Fashion Week Modeugen i København, der finder sted to gange om året, dækker i dag en lang række forskellige Side 22 af 29

aktiviteter med flere forskellige arrangører. Modeugen kan betragtes som både en kommerciel såvel som kulturel begivenhed, og blandt modeugens aktører synes der enighed om, at de to aspekter i høj grad supplerer hinanden. I dag synes ingen af de primære kommercielle aktører i modeugen at tillægge besøgstal nogen afgørende værdi som en indikator for en modeuges samlede succes. De fleste parter er primært interesseret i antallet af ordre samt volumen og placeringen af medieomtale. Når modeugens aktører alligevel i nogen grad udviser en interesse for besøgstal under modeugen, så skyldes det, at der ikke foreligger præcise tal for antal ordre og størrelserne heraf. Ligeledes forelægger der ikke præcise tal for den internationale medieomtale af modeugen. Besøgstallet kan, igennem kvantificering af indkøbere og mediefolk, i nogen grad indikere graden af succes. Wonderful Copenhagen blev i efteråret 2013 af Danish Fasion Institute bedt om at indsamle antallet af unikke besøgende under modeugen på baggrund af en problematisering i medierne af tidligere offentliggjorte estimater for besøgstal under modeugen. Wonderful Copenhagen endte med et estimat på et sted mellem 25.000 og 35.000 unikke besøgende ved modeugen i vinteren 2014, men det var ikke muligt at beregne et præcist besøgstal grundet blandt andet vanskeligheder ved at estimere antallet af gengangere mellem messerne (på daværende tidspunkt var der tre forskellige messer). Det er arbejdsgruppens overordnede vurdering, at en effektvurdering af modeugen i København baseret på effektvurderingsværktøjet, der er udviklet af COWI og Region Hovedstaden, kun i begrænset omfang kan indikere, hvorvidt en modeuge er succesfuld som kommerciel begivenhed (salgsfremstød for den danske modebranche). Det kan imidlertid ikke afvises, at der kan opstilles meningsfulde effektmål for særskilte aktiviteter i modeugen, herunder de aktiviteter som Design Society måtte være involveret i fremadrettet. Det er på baggrund af ovenstående arbejdsgruppens indstilling, at der for nuværende ikke tages initiativ til nye særskilte målinger af besøgende under modeugens forskellige aktiviteter, men at der efter etableringen af Design Society udarbejdes relevante effektmål for aktiviteter knyttet til afholdelse af Copenhagen Fashion Week. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Erhvervsstyrelsen betragter arbejdsgruppens arbejde som tilendebragt, medmindre de særskilte forelæggelser giver anledning til yderligere opgaver til arbejdsgruppen. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 15009730 BILAGSFORTEGNELSE 1. Notat fra arbejdsgruppe vedr. besøgstal effekter mv. af større events Side 23 af 29

10. FORMANDSMEDDELELSER ORIENTERING OM AFLYSNING AF MØDE I DANMARKS VÆKSTRÅD Det planlagte møde i Danmarks Vækstråd den 18. juni 2015 blev aflyst på grund af folketingsvalget. Planmæssigt skulle rådet høres om henholdsvis Region Syddanmarks og Region Midtjyllands regionale vækst- og erhvervsudviklingsstrategi (ReVUS). Strategierne har i stedet været sendt i skriftlig høring i rådet. På baggrund af høringen af rådets medlemmer udarbejder Danmarks Vækstråd et samlet svar til de to regioner med eventuelle anbefalinger. Regionerne vil efterfølgende skulle udarbejde et følg-ellerforklarnotat, som rådet vil forholde sig til, når de pågældende regioner sender de tilrettede strategier i offentlig høring. Strategierne vil endvidere blive fremlagt på kommende møder i Danmarks Vækstråd, hvor rådet kan tage en mundtlig drøftelse af disse i lighed med, hvad der har været praksis for de øvrige regioners strategier. ÅRSRAPPORT 2014 FRA WONDERFUL COPENHAGEN Efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden indgik Region Hovedstaden i 2013 en 1-årig resultatkontraktforlængelse med den regionale turismefremmeorganisation Wonderful Copenhagen for 2014 på 41,05 mio. kr. (2013-priser). Wonderful Copenhagen har nu afrapporteret på resultatskabelsen i 2014. Afrapporteringen består af en afrapportering på resultatkontrakten mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen for 2014, hvori de opstillede resultatmål gennemgås punkt for punkt (bilag 1) samt Wonderful Copenhagens årsberetning, der supplerer og udfolder afrapporteringens gennemgang af resultatmålene (bilag 2). Ifølge afrapporteringen var der 9 mio. overnatninger i 2014, hvilket sætter ny rekord for turismen i hovedstadsregionen. Det er en vækst på 6,5 pct. i forhold til året før. Helt konkret betyder det en fremgang på ca. 560.000 overnatninger i forhold til 2013. Det var femte år i træk med vækst i overnatninger, i alt en vækst på 43 pct. i forhold til lavpunktet i 2009. I afrapporteringen fremgår det bl.a., at antallet af kongresser, som Wonderful Copenhagen sammen med branchen har vundet til afholdelse i hovedstaden, nåede op på 72 i 2014, hvilket er det højeste antal nogensinde (kontraktmål: 45). Antallet af krydstogsgæster var 740.000 (kontaktmål: 846.000). Den manglende målopfyldelse skyldes bl.a. det høje norske prisniveau, som har afledt effekt på antallet af krydstogtpassager i København. I 2014 har Wonderful Copenhagen vundet fire store internationale sportsbegivenheder: VM for store kølbåde i 2016, VM i ishockey i 2018, EM i håndbold i 2019 og EM fodbold i 2020 (kontraktmål: 2 vundne events årligt). Wonderful Copenhagens digitale platform, visitcopenhagen.com/dk repræsenterer et redaktionelt bredt udsnit af regionens oplevelsestilbud og har sammenlagt haft 2,7 mio. unikke sessioner og 10,6 mio. besøgende. Wonderful Copenhagen har i 2014 haft kontakt til og serviceret ca. 750 journalister, hvoraf 270 var individuelle journalistbesøg i København (kontraktmål: 500 årligt). Efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden har Region Hovedstaden indgået nye tre-årige resultatkontrakter med både Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity for 2015-2017. Fremover vil afrapporteringerne på kontrakterne fra de to organisationer blive fremlagt sammen og følge en ensartet retningslinje med vægt på de opnåede resultater i forhold til aftalte mål (key performance indicators). FINANSIERINGSINSTRUMENTER I REGIONERNE (GAP-ANALYSE) Overvågningsudvalget for strukturfondene drøftede den 9. juni 2015 den Gap-analyse, som Vækstforum blev præsenteret for på sit møde den 9. marts 2015. Deloitte udarbejdede en grundig og solid analyse, som peger på tre gaps. Der er mangel på venturekapital til virksomheder i investeringstunge sektorer. Det rammer bl.a. biotech og cleantech, som er to af hovedstadsregionens absolutte styrkeområder. Vækstforum går i dialog med Seed Capital Denmark og Vækstfonden m.fl. om dette problem. Analysen identificerer også to andre typer af gaps: a. Kapital til videnbaserede og innovative opstartsvirksomheder; b. Kapital til mindre eksisterende vækstvirksomheder. Dette er også vigtige problemstillinger, men det vurderes ikke, at der er basis for Side 24 af 29