Forslag til kommuneplantillæg nr. 51 Marts 27 Kortbilag 3.B.1 1 2 3 4 5 1:5 1 2 3 4 5 1:75 2 4 6 8 3.B.22 1 1:1. 2 4 6 8 1 1:1.5 5 1 15 3.O.1 2 1:2. 4 8 12 16 2 1:3. 5 1 15 2 25 3 3.B.2 1:4. 1 2 3 4 5 1:5. 1 2 3 4 5 6 7 3.C.1 8 1:8. 2 4 6 8 3.E.1 1 1:1. 3.B.23 3.B.2 8.S.2 8.S.3 RAMMEKORT Matrikelkort med kommuneplanrammer Målforhold: 1:1. 8.S.4 4 Statusændring fra lokalcenter til afgrænset bymidte i Thorsager By Syddjurs Kommuneplan 213
Hvad er et Kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er tilføjelse til den gældende kommuneplan. Tillægget vedrører som regel et mindre geografisk område i kommunen eller et afgrænset emne i kommuneplanen. Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udvikling i kommunen. De centrale emner i kommuneplanen er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik og grønne områder. Samtidig tager kommuneplanen stilling til en lang række forhold uden for byerne, bl.a. om natur, landskab, benyttelse og beskyttelse. Kommuneplanens rammer angiver de overordnede retningslinier for de bestemmelser som senere kan vedtages i lokalplaner, om anvendelse, bebyggelsens art og tæthed m.m. I landzonen, er rammerne er samtidig retningsgivende for kommunens landzoneadministration. Hvad består kommuneplantillægget af Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med tilægget beskrives, og der fortælles om kommuneplantillæggets indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for hvordan tillægget forholder sig til anden planlægning. Rammebestemmelserne, der er konkrete rammer for hvordan området må anvendes fremover, og som er bindende for Byrådet og kommunens administration. Rammekortet, der viser afgrænsningen af det område hvor kommuneplantillægget gælder. Hvornår udarbejdes et kommuneplantillæg Ifølge planloven kan der vedtages et tillæg til Kommuneplanen, hvis byrådet ønsker at ændre på kommuneplanens rammer. Det skal fx udarbejdes et kommuneplantillæg i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Et kommuneplantillæg kan også udarbejdes hvis byrådet generelt ønsker at fastlægge rammer for et områdes fremtidige anvendelse. Byrådet kan til enhver tid beslutte, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg skal forslaget i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag. Når den offentlige høring er slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan kommuneplantillægget vedtages endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt kommuneplantillæg, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Det endelige kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg, og vedtagelsen er offentlig bekendtgjort i avisen, er tilægget en del af kommuneplanens rammedel og er bindende for Byrådet og kommunens administration.
Forslag til lokalplan nr. 397 Februar 215 STATUSÆNDRING FOR THORSAGER BYMIDTE Rammeområde Området omfatter Thorsager centrum, hvor rammeområde 1.1 BE1 ændrer status fra lokalcenter til afgrænset bymidte. Med udpegningen gives mulighed for etablering af i alt 3 m2 til butiksformål. Butiksstørrelserne er fremadrettet 2 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 5 m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. Gældende lokalplan og kommuneplanramme Kommuneplantillægget er fremlagt i sammenhæng med Lokalplan nr. 397, Dagligvarebutik i Thorsager. Områdets status: Området er omfattet af Kommuneplanens rammeområde 1.1 BE1, der udlægger kommuneplanrammen til blandet bolig og erhverv, med mulighed for etablering af op til 3 m2 til butiksformål. Den enkelte butik må maks. have et bruttoetageareal på 1 m2. Det maksimale etageantal indenfor rammen er tre etager, såfremt øverste etage er udnyttet tagetage med symmetrisk saddeltag. Den maksimale bygningshøjde er 9 m. Ny bebyggelse skal udformes med et udseende der er tilpasset det eksisterende bevaringsværdige miljø i og omkring området. Indenfor kommuneplanens rammeområde er der tinglyst to lokalplaner. Den ene er Lokalplan 4 for Thorsager bymidte, der har karakter af at være en bevarende lokalplan. Den anden er lokalplan 334, der giver mulighed for udvidelse af den eksisterende Dagli Brugs op til 2. m2. Detailhandelsafgrænsning Gældende lokalplaner i Thorsager 49 Syddjurs Kommune, Copyright Miljøministeriet Syddjurs Kommune, Miljøministeriet, Copyright Miljøministeriet
Februar 215 Områdets fremtidige status Det på kortbilaget viste rammeområde 1.1. BE1 ændres til fra lokalcenter til afgrænset bymidte og benævnes fremadrettet 1.1.C1. Redegørelse for områdets statusændring Med kommuneplan 213 ændrede Syddjurs Kommune afgrænsningen af bymidten i Thorsager. Dette skete med henvisning til, at der gennem de seneste år, grundet den fysiske indretning - herunder de snævre trafikale forhold, og den tætte bystruktur i den historiske Thorsager bymidte - er sket en forskydning af Thorsagers egentlige og funktionelle centerområde. Byens centrum har forskudt sig, fra området omkring den nuværende Dagli Brugs, til et infrastrukturelt mere optimalt beliggende areal ved Ryomvej, hvor Thorsagers by- og erhvervsudvikling i dag finder sted. En naturlig udvikling af detailhandelen vil således kunne finde sted her. Thorsagers kulturelle centrum, omkring den unikke gamle rundkirke, kan på sigt udvikles til et unikt bycentrum med et stærkt kulturmiljø. Denne udvikling kan accentueres såfremt brugsforeningens arealer overgår til anden anvendelse, og området dermed opnår en trafikal fredeliggørelse. Byens struktur, hvor den nuværende Dagli` Brugs i dag er placeret, er forholdsvist tæt og lav i skala. Byen er beliggende i kontrast til den historiske Thorsager Rundkirke, der er højt og fremtrædende placeret på en bakketop. Indplacering af en stor dagligvarebutik her, vil bryde med den tætte og lave byskala. Syddjurs Kommune imødeser en fremtidig omdannelse af de eksisterende butiksarealer til f.eks. bytorv og boligformål, hvilket desuden vil bidrage positivt til kirkens fremtrædende placering i byen. Med ændringen af bymidtens afgrænsning blev områdets status også ændret fra bymidte til lokalcenter, da det på dette tidspunkt var Syddjurs Kommunes opfattelse af, hvad der var muligt i henhold til gældende lovgivning på området. Dermed blev det, i henhold til planlovens bestemmelser, alene muligt at etablere enkeltstående dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på maks. 1 m2. Siden Rønde Kommune vedtog Kommuneplan 25, har det været vurderingen, at Thorsager rummer grundlag for enkeltstående dagligvarebutikker med et maks. bruttoetageareal på 2 m2. Således er Lokalplan 334 udarbejdet i 21, der 5
Februar 215 rummer mulighed for udvidelse af den eksisterende dagligvarebutik, således at denne opnår et bruttoetageareal på maks. 2 m2. I kraft af centerområdets forskydning har der ikke været mulighed eller interesse for at etablere en udvidelse af dagligvarebutikken på dette areal. Thorsager By har fortsat den gode udvikling, og der er således registreret befolkningstilvækst over den seneste 12 års planperiode. Ændringen fra bymidte til lokalcenter har ikke ændret på, at det fortsat er Syddjurs Kommunes vurdering, at Thorsager rummer grundlag for etablering af en dagligvarebutik med et bruttoetageareal på maks. 2 m2. Det er blot ikke længere muligt i henhold til kommuneplanrammen og planlovens bestemmelser. I forbindelse med seneste kommuneplanrevision har byrådet udpeget byerne langs den kommende Aarhus Letbane som udviklingsområder i Syddjurs Kommune. Thorsager er en af disse byer. Byerne har en fremtidig rolle som primære bosætningsområder. Byrådet vil derfor i den kommende planperiode udvikle disse byer, sikre den nødvendige offentlige og private service samt ikke mindst synliggøre og markedsføre de mange attraktive bosætningsmuligheder. Det er målsætningen, at letbanebyerne for tilflyttere skal udgøre en tydelig del af en fingerplan for Aarhus-området, der går via Nord-Aarhus til Djursland. I forbindelse med den kommende kommuneplanlægning vil vi revidere detailhandelsstrukturen i Syddjurs Kommune, således at vi sikrer de optimale vilkår for detailhandelen i kommunen. I lokalsamfundene skal den lokale detailhandel hovedsageligt bestå af dagligvarebutikker. Her er det vigtigt, at det er nemt at klare de daglige indkøb tæt på boligen samtidig med, at der sikres optimal trafikal tilgængelighed. For at sikre en fortsat levende bymidte og et velfungerende handelsliv i Thorsager og for at fremme Syddjurs Kommunes intentioner og målsætninger om at støtte et varieret og tilstrækkeligt udbud af dagligvarebutikker i kommunens mindre byer, ønsker Syddjurs Kommune derfor at ændre centerområdets status fra lokalcenter til bymidte, hvorved det igen muliggøres at etablere enkeltstående dagligvarebutikker med et maks. bruttoetageareal på 2 m2. Sådan som det var intentionen 51
Februar 215 med de tidligere kommuneplanrammer og den gældende Lokalplan 334. Dette er eneste mulighed for at udvikle dagligvarebutikker af en nødvendig, nutidig størrelse og dermed også understøtte den lokale detailhandel, som sikring af en positiv lokaløkonomisk effekt, der ellers ikke vil kunne opnås. Planlovens 11 e stk. 4. Syddjurs Kommune og Dagli`Brugsen i Thorsager har indhentet en juridisk vurdering v. advokat Jens Flensborg, af mulighederne for ændring af fra lokalcenter tilbage til afgrænset bymidte. Det vurderes, at det indenfor planlovens regler er muligt, at ændre centerområdets status tilbage fra lokalcenter til bymidte, såfremt der kan redegøres herfor iht. planlovens 11e. Planlovens detailhandelsregler indeholder ikke specifikke regler om, hvornår der kan planlægges for en bymidte, og hvornår der skal planlægges for et lokalcenter. Der er således eksempelvis ikke krav om, at en by skal have et bestemt indbyggertal for, at byen kan have en bymidte. Ifølge planlovens 11e er der imidlertid krav om, at kommunens skal kunne redegøre for behov og baggrund for kommuneplanlægning, som foretages indenfor detailhandel. Der skal tillige redegøres for kommunens vurdering af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan planlægges for på de udlagte arealer. Disse krav gælder både når kommuneplanen revideres og når der udarbejdes kommuneplantillæg. Vurdering af det eksisterende bruttoetageareal Syddjurs Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 29 fået udarbejdet en registrering af det eksisterende bruttoetageareal i Thorsager bymidte af rådgivervirksomheden ICP. Det vurderes her, at vigtigste planlægningsmæssige mulighed for at fremme butikker i de mindre byer i Syddjurs Kommune er, at man sikrer muligheden for boligudbygning i og omkring byerne. Det vurderes, at tendensen i den fremtidige butiksstruktur i dagligvaresektoren er færre men større dagligvarebutikker, som vil få karakter af nærbutikker. Detailhandelsanalysen viste, at der indenfor bymidteafgrænsningen var 2 dagligvarebutikker i Thorsager, Dagli Brugsen samt en mindre blomsterbutik, hvilket også er aktuelt i dag. Desuden er der indenfor rammen et revisionsfirma og en bodega. Det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål er således ca. 55 m2. Idet der samlet set er mulighed for at etablere i alt 3 m2 til butiksformål, er der nu en samlet udbygningsramme på 245 m2 i Thorsager. Thorsager er beliggende centralt i kommunen og fungerer primært som bosætningsby. Byen tilbyder flere offentlige og private service funktioner, som bl.a. dagligvarebutik, skole, hal, børneinstitutioner, forsamlingshus og et velfungerende foreningsliv. Vurdering af behovet for nybyggeri Syddjurs Kommune har de senere år i lighed med de fleste øvrige kommuner indenfor det østjyske bybånd, haft tilvækst i indbyggertal. Der er desuden etableret flere nye dagligvarebutikker i kommunen og yderligere flere er på vej. Ifølge seneste befolkningsprognose er der 1336 indbyggere i Thorsager (1. januar 213). I den seneste 12 års planperiode er der sket en lille fremgang i indbygger- 52
Februar 215 tallet, og denne afdæmpede udvikling forventes at fortsætte. Syddjurs Kommune har således netop færdiggjort en ny udstykning med i alt 13 salgbare grunde. Der er yderligere to rammeområder til boligformål som afventer planlægning. I forbindelse med Syddjurs Kommuneplan 213 er restrummeligheden i Thorsager opgjort. Samlet set er der en restrummelighed på ca. 16 boliger indenfor tre rammeområder der er udlagt til boligformål. Indenfor den seneste planperiode har Syddjurs Kommune fremlagt en lokalplan for en dagligvarebutik i Thorsager. Her er det vurderet, at der er grundlag for at udlægge en dagligvarebutik med et maks. bruttoetageareal på 2 m2. Denne planlægning har Naturstyrelsen ikke haft indvendinger imod. Syddjurs Kommune mener ikke at behovet for dagligvarebutikker i Thorsager har ændret sig i negativ retning siden denne planlægning fandt sted.. Vurdering af oplandet til Thorsager bymidte Thorsagers byudvikling har primært fundet sted mod nord, i retning mod jernbanen og den gamle stationsbygning. Her er der fra ca. 196 etableret et nyere parcelhuskvarter med ca. 13 ejendomme. Fremadrettet understøtter Syddjurs Kommune et lokalt ønske om at genåbne Thorsagers trinbræt i forbindelse med anlæggelsen af den nye letbane, der skal forbinde Grenå og Århus. Dermed forventes en accentuering af byens boligudvikling mod nord, hvilket også afkaster et behov for bedre dagligvareforsyning. Byen betjenes desuden af de regionale busruter mellem Aarhus-Ryomgård samt Aarhus-Grenå. Det primære opland til dagligvarebutikken er således primært hele Thorsager By. Hertil skal dog lægges en betydelig handel fra den gennemkørende trafik til og fra Århus og Rønde i syd-øst til Kolind, Ryomgård, Nimtofte og ikke mindst Djurs Sommerland mod nord-vest. Målene for detailhandelsstrukturen i Syddjurs Kommune Stk. 1. Detailhandelsstrukturen skal understøttes gennem fortsat planlægning for god tilgængelighed. Tilgængeligheden skal omfatte alle trafikarter, herunder gående, cyklende og den kollektive trafik. Detailhandel i større byer Stk. 2. I kommunens større byer skal der være mulighed for at etablere nye detailhandelsbutikker indenfor bymidteafgrænsningen, i områder, der er rammelagt som centerområde. Stk. 3. Større detailhandelsbutikker, der dækker mere end til lokalområdets daglige forsyning, kan kun etableres indenfor den eksisterende bymidteafgrænsning i henholdsvis Ebeltoft, Rønde, Hornslet, Kolind og Ryomgård, samt detailhandelslokalcenteret ved Østerallé i Ebeltoft. Områder til detailhandel i bymidterne 53
Februar 215 og detailhandelslokalcenteret ved Østerallé er rammelagt som centerområde. Rammer for lokalplanlægning giver de nærmere bestemmelser for de enkelte rammeområder, se boksen til højre under interne links. Stk. 4. Det maximale antal samlede bruttoetagemeter for butikker i kommunens bymidter er følgende: Ebeltoft bymidte; 25. m². Rønde og Hornslet bymidter; 2. m². Ryomgård og Kolind bymidter; 15. m². (Her tilføjes Thorsager: 3 m2) Stk. 5. Det maksimale antal samlede bruttoetagemeter for butikker i detailhandelslokalcenteret ved Østerallé i Ebeltoft: 3. m². Den maksimale butiksstørrelse for den enkelte butik er 1. m². Stk. 6. Udenfor de førnævnte bymidter i Ebeltoft, Rønde, Hornslet, Kolind og Ryomgård og detailhandelslokalcenteret ved Østerallé i Ebeltoft, kan der kun etableres butikker på følgende måder 1) i lokalcentre 2) som enkeltstående butikker 3) som butikker til særligt pladskrævende varegrupper 4) som en butik til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler, samt 5) som mindre butikker i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavnen, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lign. Detailhandel i mindre byer Stk. 7. I alle mindre byer, med en udpeget bymidte i den tidligere Regionplan 25 fra det tidligere Århus Amt, skal der være mulighed for detailhandelsforsyning til det lokale behov, hvilket betyder at der i Syddjurs Kommuneplan 213 er udpeget detailhandelslokalcentre i disse. Stk. 8. Detailhandelslokalcentre er rammelagt som blandet bolig og erhverv. Rammer for lokalplanlægning giver de nærmere bestemmelser for de enkelte rammeområder, se boksen til højre under eksterne links. Stk. 9. Det maximale antal samlede bruttoetagemeter for butikker i følgende detailhandelslokalcentre er: Mørke bymidte; 1. m². Nimtofte bymidte; 3 m². De resterende lokalcentre i Thorsager, Nimtofte, Ugelbølle, Pindstrup, Knebel, Balle, Tirstrup, Feldballe, Lime, Vrinners, Rodskov og Tved er; 3. m². Stk. 1. I nye detailhandelslokalcentre kan der planlægges for et samlet antal bruttoetagemeter for butikker på maximalt 3. m². Den enkelte butik må ikke være større end 1. m². Planlægningen set i forhold til den kommunale hovedstruktur Det er hensigten, at planlægningen for Thorsager bymidte skal bringes i overensstemmelse med målene i den kommunale hovedstruktur, således at der ved næste revision af Syddjurs Kommuneplan vil blive foretaget en konkret vurdering, af alle byer i Syddjurs Kommune, der er udpeget som mindre byer. Det skal vurderes, om det er mest hensigtsmæssigt, at de mindre byer betragtes som lokalcentre, eller hvorvidt en eventuel tidligere bymidteafgrænsning fortsat skal gælde. I dette konkrete tilfælde er der med kommuneplantillæg nr. 19. foretaget en vurdering der understøtter, at det for Thorsager er hensigtsmæssigt, såfremt den tidligere udpegede bymidteafgrænsning fremadrettet er gældende. Således gives mulighed for etablering af 3 m2 til butiksformål. Butiksstørrelserne er for dagligvarebutikker maks. 2 m2 bruttoetageareal og for udvalgsvarebutikker maks. 5 m2 bruttoetageareal. 54
Februar 215 Tilgængeligheden for forskellige trafikarter Thorsager bymidte ligger tæt på den nordøst-sydvest gående Ryomvej, og der kan således sikres god tilgængelighed for den kørende trafik på de arealer, der ligger tættest ved Ryomvej. I den ældre del af Thorsager by, hvor byens centrum tidligere lå, er vejstrukturen smallere med flere sving og dermed dårligere tilgængelighed og dårlige oversigtsforhold. I forhold til de bløde trafikanter, vil området til detailhandel med placeringen ved Ryomvej ligge optimalt, da butikken dermed vil komme til at ligge i byen midte, fremfor som nu i den sydvestlige del. Langs alle de kommunale veje i Thorsager er der anlagt fortove. Der er desuden flere stier der forbinder boligområderne med de offentlige tilbud. Ved rundkørslen hvor den mere trafikerede Ryomvej krydser Vestergade/Stationsvej er der hhv. fodgængerovergang og helleanlæg til sikring af færdsel for de bløde trafikanter. Tilgængeligheden for handicappede vil desuden blive forbedret med etablering af en moderne dagligvarebutik, idet der stilles krav om niveaufri adgang. Den større butiksvolumen vil lempe handicappedes mulighed for fri bevægelighed internt i butikken. Status ændring af kommuneplanramme nr. 1.1. BE1 og tilretning af kommuneplanrammens afgrænsning Med kommuneplantillæg nr. 19 ændres rammens status fra lokalcenter til afgrænset bymidte. Idet det ikke længere er ønskværdigt at placere nye butikker i den historisk set ældste del af Thorsager, er der desuden foretaget en mindre justering af rammens afgrænsning, der begrænser muligheden for etablering af nye butikker. Udbygningsrammen for detailhandel for Thorsager bymidte er således forsat 3 m2. Der gives fremadrettet mulighed for etablering af butikker med et bruttoetageareal på maks. 2 m2. Kommuneplanrammen med mulighed for detailhandel benævnes fremadrettet 1.1.C1. følgende rammebestemmelser er gældende med vedtagelsen af nærværende kommuneplantillæg. Rammeområdebetegnelse: 1.1.C1 Plannavn: Område til butiksformål i Thorsager Generel anvendelse: Blandet bolig og erhverv Specifik anvendelse: Fremtidig zonestatus: Eksisterende zonestatus: Område til butiksformål Byzone Byzone Max. bebyggelsesprocent: (%) 6 % Beregningsmetode for bebyggelsesprocent Max. antal etager: Max højde (m): Den enkelte ejendom 3 etager 8,5 m Min. tilladte miljøklasse 1 Max tilladte miljøklasse 3 55
Februar 215 Notat - Områdets anvendelse Notat - Bebyggelsens omfang og udformning Samlet areal til butikker: Max 3. m2 bruttoetageareal. Max 2. for dagligvarebutikker. Maks 5 m2 for udvalgsvarebutikker. Max. antal etager: 3 etager såfremt den øverste etage er en udnyttet tagetage med symmetrisk saddeltag. Max. højde 8,5 m. Dog kan der opføres en dagligvarebutik ved Ryomvej med max. bygningshøjde på 9 m. Notat Ny bebyggelse skal udformes med et udseende, der er tilpasset det eksiterende bevaringsværdige miljø i og omkring området. Lov om miljøvurdering Planforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov nr. 316 af 5.5 24 med senere ændringer. Loven medfører, at der skal foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførslen kan væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplantillæg nr. 19 er gennemført i sammenhæng med lokalplan nr. 317, der giver mulighed for etablering af en dagligvarebutik på arealer der støder op til Ryomvej. Der er foretaget en samlet screening for miljøvurdering af de to planforslag. I henhold til 4 i Lov om Miljøvurdering er det vurderet, at planforslagene ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet de ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Vedtagelsespåtegninger Således vedtaget som forslag til kommuneplantillæg af Byrådet i Syddjurs Kommune den x.x 21x. er fremlagt som forslag i perioden fra d.xx. xx.xx til d.xx.xx.xx. På Byrådets vegne Ebeltoft, den x.x 21x. Claus Wistoft Borgmester Jesper Hosbond Jensen Kommunaldirektør 56
Februar 215 1.1.O3 1.1.R2 1.1. B5 1.1.E1 1.1 O2 1.1.B1 1.1.C1 1.1.R1 1.1.T1 1.1.B4 1.1.BE2 1.1.BE3 1.1.B3 1.1.O1 1.1.BE2 1.1 B6 RAMMEKORT Statusændring ramme 1.1.C1 Målforhold: 1:5 Lokalplanafgrænsning: 57 Syddjurs Kommune