Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09
1 Forord Du skal kunne færdes sikkert på vejene i Skanderborg Kommune, uanset om du går, cykler eller kører i bil. Det er målet for Skanderborg Kommune. Vi har derfor udarbejdet en plan for, hvordan vi kan øge sikkerheden i trafikken på kommunens veje. Først og fremmest vil vi gøre trafikken mere sikker på skoleveje og for cyklister og fodgængere i midtbyerne. Samtidig skal stier sikre, at du nemt kan gå fra dit hjem til skole, arbejde, fritidsanlæg, naturen, bus eller tog. Du kan her læse mere om vores forslag til forbedringer i trafikken, det vil sige: fysiske forbedringer på veje og stier kampagner og undervisning, der skal gøre forskellige grupper af trafikanter mere bevidste om, hvordan de skal færdes i trafikken Vi sender Trafiksikkerhedsplan 09 i offentlig høring i perioden 17. august 9. oktober 2009. Din mening Vi håber, du har lyst til at give os din mening om vores forslag til, hvordan vi øger sikkerheden i trafikken. Send os dine kommentarer eller dit forslag på mail til SkanderborgKommune@skanderborg.dk, eller post et brev til Skanderborg Kommune, Teknik og Miljø, Knudsvej 34, 8680 Ry. Vi skal have dine kommentarer senest den 9. oktober 2009. Du kan også være med i borgermødet den 24. august 2009 kl. 19 i Kulturhuset i Skanderborg. Hent Trafiksikkerhedsplan 09 på www.skanderborg.dk/trafik eller i borgerservicebutikkerne og bibliotekerne. God læselyst Carsten Jakobsen Formand for Forsynings- og Miljøudvalget 2
2 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 2 2 Indholdsfortegnelse... 3 3 Derfor skal Skanderborg Kommune arbejde med trafiksikkerhed... 4 3.1 Menneskelige omkostninger... 4 3.2 Færre uheld = besparelser... 4 4 Målsætning for sikkerhed i trafikken... 5 5 Katalog over indsatser... 6 5.1 Trafiksikker infrastruktur... 6 5.2 Trafiksikkerhed i planlægningen - Trafiksikkerhedsrevision... 7 5.3 Veje gennem byer... 8 5.4 Sorte pletter... 9 5.5 Veje i åbent land... 10 5.6 Faste genstande... 11 5.7 Cyklister og knallertkørere, knallert 45 og motorcykler... 12 5.8 Kampagner og undervisning (information)... 13 5.8.1 Fart... 13 5.8.2 Spiritus og stoffer... 14 5.8.3 Unge... 15 5.8.4 Skoleveje... 16 6 Analyse af uheld... 17 6.1 Udviklingen i antal uheld på stats- og kommuneveje... 17 6.2 Udviklingen i antal uheld på kommuneveje... 18 6.3 Antal uheld i Skanderborg Kommune i forhold til nationale målsætninger... 20 6.4 Detaljeret uheldsanalyse... 21 6.4.1 Antal uheld og graden af skade... 21 6.4.2 Uheld i henholdsvis byzone og landzone... 22 6.4.3 Situation for uheld... 23 6.4.4 Transportform og parter i uheldet... 25 6.4.5 Hyppige kombinationer af parter i uheld i byzone... 27 6.4.6 Aldersfordeling... 27 6.4.7 Årstid... 29 6.4.8 Spiritusuheld... 29 6.4.9 Uheld pr. by... 31 6.4.9 Uheld registreret på Århus Sygehus... 37 7 Udpegning af sorte pletter i Skanderborg Kommune... 39 7.1 Udpegning af sorte pletter... 39 Bilag... 41 Vurderinger prioriteringer af projektforslag... 41 3
3 Derfor skal Skanderborg Kommune arbejde med trafiksikkerhed 3.1 Menneskelige omkostninger Et trafikuheld har store menneskelige omkostninger. Ca. 2/3 af uheldene i Skanderborg Kommune sker på de kommunale veje, og kommunen har derfor et stort ansvar for trafiksikkerheden i kommunen. 3.2 Færre uheld = besparelser Ud over de store menneskelige omkostninger, er der også store økonomiske omkostninger ved trafikuheld. Hvis vi i Skanderborg Kommune når målsætningen om 40 procent færre uheld, vil den kommunale besparelse være ca. 15 mio. kr. pr. år (2008-priser). Samfundet som helhed vil spare et langt større beløb ca. 110 mio. kr. (2008-priser). De nævnte beløb er grove overslag, hvor der er taget udgangspunkt i de tal, som er angivet i faktaboksen nedenfor. I overslaget er også indregnet, at trafikken vil stige frem til 2012. Øget trafik vil alt andet lige betyde flere uheld. Så meget koster personskader kommunen I 1999 beregnede Vejdirektoratet, at en personskade kostede kommunerne 100.000 kr. 1). Som følge af den generelle prisudvikling og den nye opgavefordeling efter kommunalreformen er dette tal skønsmæssigt steget til godt 300.000 kr. 2) Så meget koster personskader samfundet som helhed Dræbt: 12,17 mio. kr. Alvorligt tilskadekommen: 1,27 mio. kr. Lettere tilskadekommen: 0,34 mio. kr. Udgifterne er angivet i 2008-priser og omfatter de personrelaterede omkostninger til produktionstab, behandling og dele af omkostningerne til politi-/redningsindsats samt velfærdstab. Produktionstab dækker de samfundsøkonomiske omkostninger, der opstår som følge af ressourcetab i form af tabt produktion ved død, invaliditet og fravær fra arbejdsmarkedet. Velfærdstab udtrykker ideelt samfundets villighed til at betale for at reducere risikoen for lidelse og afsavn som følge af trafikuheld. 3) 1) Kilde: Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed starter med dig Færdselssikkerhedskommissionen 2000 2) Kilde: Kommunale udgifter ved personskader i trafikken Dansk Vejtidsskrift juni/juli 2007 3) Kilde: www.dtu.dk 4
4 Målsætning for sikkerhed i trafikken Det skal være sikkert for alle trafikanter at færdes på vejene i Skanderborg Kommune. I forslag til Kommuneplan 09 udtrykker Byrådet, at det langsigtede mål er at øge sikkerheden i trafikken på især skoleveje og for cyklister og fodgængere i midtbyerne. Samtidig skal der være nem adgang fra boliger til skole, fritidsanlæg, natur, kollektiv transport og arbejde. En trafiksikker infrastruktur omfatter hele vejnettet, der skal indrettes, så alle kan komme sikkert og trygt frem. Målsætningen er, at: reducere antallet af dræbte og tilskadekomne med 40 procent inden udgangen af 2012 set i forhold til 2005 (gennemsnit for 2004 2006) alle trafikanter skal kunne færdes sikkert og trygt i trafikken hastighedsgrænserne overholdes Skanderborg Kommune er godt på vej mod måltallet. Det bliver dog en udfordring at leve op til målet for 2012, idet trafikken i perioden forventes at stige. Målet kan ikke nås uden en særlig indsats for at øge trafiksikkerheden Lokale tiltag til fremme af trafiksikkerheden skal medvirke til mindst halvdelen af reduktionen i antal dræbte og tilskadekomne. Generelle landsdækkende tiltag skal medvirke til den anden halvdel af reduktionen. Det kan være regulering af lovgivning, ny teknologi og køretøjs-tekniske løsninger, undervisning osv. Trafiksikkerhedsplanen er ikke et statisk materiale. Skanderborg Kommune udarbejder hvert år en uheldsanalyse, og tiltag til fremme af trafiksikkerheden skal revurderes hvert år ud fra de nye tal. Nationale målsætninger De nationale målsætninger fremgår af afsnit 6.3. Uheldsanalyse Det er vigtigt at følge udviklingen i antal uheld for at følge, om Skanderborg Kommune lever op til målsætningen og for at kunne fastholde det målrettede arbejde med trafiksikkerheden. Der er derfor gennemført en analyse af uheld, registreret af politiet, på kommuneveje. Uheldsanalysen er udarbejdet af et konsulentfirma. Analysen fremgår af afsnit 6.4. 5
5 Katalog over indsatser 5.1 Trafiksikker infrastruktur En trafiksikker infrastruktur omfatter hele vejmiljøet, som skal indrettes, så alle kan komme sikkert og trygt frem. Det er menneskeligt at fejle. Trafikanter begår fejl, og derfor skal der arbejdes for, at vejene og de nære omgivelser indrettes sådan, at konsekvenserne når ulykken sker bliver så begrænset som overhovedet muligt. Vejens indretning er et afgørende indsatsområde i forhold til at forbedre trafiksikkerheden og spiller en meget væsentlig rolle i den overordnede og lokale fysiske planlægning. Ændring af vejens udformning er et af de forhold, hvor Skanderborg Kommune kan påvirke udviklingen i antal uheld og skadens omfang - i positiv retning. Vejens udformning og omgivelser kan være den direkte eller indirekte årsag til uheld. Vejtekniske indsatser skal sikre, at f.eks. tung trafik i videst mulig omfang afskilles fra bløde trafikanter, og at sorte pletter på vejnettet fjernes. Eksempel på ombygget signalreguleret kryds Indsats Skanderborg Kommune vil løbende forbedre det eksisterende vejnet gennem vejtekniske foranstaltninger som fx vejbump, rundkørsler, afmærkninger mv. 6
5.2 Trafiksikkerhed i planlægningen - Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhed er naturlig del af planlægningen af veje, cykelstier og lignende. Trafiksikkerhedsrevision er en procedure til at opnå størst mulig forbedring af trafiksikkerheden. Formål Formålet med trafiksikkerhedsrevision er at gøre nye og ombyggede veje så trafiksikre som mulige, inden anlægsarbejdet går i gang, og inden ulykkerne sker. Et betydeligt antal ulykker og personskader kan undgås ved konsekvent at anvende trafiksikkerhedsrevision for at mindske risici ved nye vej- og trafikanlæg. Det er bedre at forebygge end at helbrede - derfor bør især større projekter gennemgå denne procedure. Effekt: Indsatsen vurderes at kunne give en stor forbedring af trafiksikkerheden. Trafiksikkerhedsrevision er en foranalyse af mulige problemstillinger. En besigtigelse bør i idealsituationen gennemføres i såvel dagslys som mørke. Vejrligets indflydelse på sikkerheden vurderes. Vejanlægget bør gennemkøres i alle retninger og vurderes ud fra alle relevante trafikantgruppers synsvinkler. Særlig fokus bør normalt være på: Færdselstavler Afmærkning af kørebane Faste genstande Vej- og stiadgange Oversigtsforhold Busstoppesteder / -lommer Holdepladser Vejbelysning Det vil ofte være relevant at prøve anlægget som både bilist, cyklist og fodgænger I den forbindelse tages hensyn til forhold for tunge køretøjer, kollektiv trafik, ældre og børn. 7
5.3 Veje gennem byer Sanering/hastighedsdæmpning af strækninger i byer med gennemkørende trafik, f.eks. ved etablering af fartdæmpende tiltag og krydsningsheller for fodgængere. Formål: Erfaringer viser, at bilernes hastighed har stor indflydelse på antallet af uheld og deres alvorlighed. Høj hastighed har samtidig en negativ virkning på de svage trafikanters tryghed og på bymiljøet, der belastes af støj og luftforurening. Fra lokal side er der ofte stor interesse for at få foranstaltninger, der kan dæmpe hastigheden på biler. Med henblik på at: forbedre trafiksikkerheden sikre, at hastighedsgrænserne overholdes forøge den oplevede tryghed mindske den oplevede barriereeffekt - bør der foretages en sanering af de mest belastede strækninger med meget gennemkørende trafik. Effekt: Saneringer af veje gennem byer vurderes at kunne give en middelstor forbedring af trafiksikkerheden. Gevinsten afhænger i høj grad af faldet i biltrafikkens gennemsnitsfart. Fordi: 60 procent af uheldene sker i byerne. I 21 procent af uheldene er involveret en fodgænger, cyklist eller knallertkører. Utryghed og barriereeffekt er høj. Indsats Skanderborg Kommune vil i løbet af de næste 2 3 år udføre trafiksikkerhedsrevision i alle mindre byer og på udvalgte strækninger i de større byer. Skanderborg Kommune vil i forbindelse med større gravearbejder tage stilling til eventuelle tiltag til forbedring af trafiksikkerheden. Opsætning af stærekasser (fastmonterede kameraer) kunne være et nyt tiltag for at sænke hastigheden gennem byerne uden gennemfartssanering - når/hvis dette lovliggøres. 8
5.4 Sorte pletter Med en regelmæssig og systematisk overvågning af vejenes sikkerhedstilstand kan man udpege de steder ( sorte pletter ), som er mest belastede af uheld. Formål: Systematisk udpegning og udbedring, herunder f.eks. ombygning af kryds og etablering af rundkørsler. Effekt: Bekæmpelsen af sorte pletter er almindelig anerkendt som et af de mest effektive og rentable tiltag til forbedring af sikkerheden. Fordi: 32 procent af alle uheld sker i kryds. Indsats: Der henvises til afsnit 7.1. Eksempel på sort plet: Petersmindevej/Århusvej, Hørning Sorte pletter: Her forstås en lokalitet på vejnettet, hvor der er indenfor en periode på 5 år er sket 5 ulykker eller mere fordelt på kryds eller strækninger (inden for 400 m.) 9
5.5 Veje i åbent land Gennemgang og ombygning af strækninger i åbent land, f.eks. etablering af rumleriller i vejmidten, midterautoværn på særligt belastede strækninger. Formål: Udviklingen i antal uheld er mest markant for byerne, men konsekvenserne af uheldene er langt alvorligere i det åbne land - grundet den højere hastighed. I det åbne land sker der forholdsvis mange uheld med tilskadekomne i kurver og ved mødeuheld. Længere sammenhængende vejstrækninger i det åbne land med flere ulykker end normalt, f.eks. strækninger med mange mødeuheld eller uheld i kurver, bør undergå en gråstrækningsanalyse. Effekt: En række tiltag og foranstaltninger i det åbne land vurderes at kunne give middel til stor forbedring af trafiksikkerheden. Fordi: 64 procent af alle uheld sker på lige vej eller i kurve, typisk ved eneuheld. Indsats: Skanderborg Kommune vil udføre forsøg med rumleriller og med fartviser. Gråstrækningsanalyse: Ved strækninger anvendes en beregningsmodel, der glider hen over en strækning på ca. 400 m. og screener for uheld. Overstiger antallet af uheld indenfor glideren et på forhånd fastsat antal uheld - f.eks. 4 eller 5 - er der tale om en potentiel sort plet. 10
5.6 Faste genstande Sanering af påkørselsfarlige genstande på vejen og i vejsiden på udvalgte strækninger. Formål: Skanderborg Kommune vil sikre, at veje med faste genstande har et lige så lavt risikoniveau som tilstødende veje uden faste genstande. Faste genstande er f.eks. lysmaster, vejskilte, vejtræer og autoværn. Sikringen kan i mange tilfælde klares ved at bruge standere, der giver efter, eller ved at flytte faste genstande. Effekt: Arbejdet med faste genstande vurderes at kunne give middel forbedring af trafiksikkerheden.. Fordi: 25 procent af alle uheld er med faste genstande Indsats: Skanderborg Kommune vil vurdere anvendelsen af faste genstande kan f.eks. et skilt undværes, kan det flyttes eller kan andet materiale anvendes. Eksempel på faste genstande 11
5.7 Cyklister og knallertkørere, knallert 45 og motorcykler Der skal gøres en særlig indsats for at forbedre trafiksikkerheden for cyklister, knallert-, knallert 45 kørere samt motorcyklister. Formål: Forbedring af sikkerheden for cyklister og knallertkørere og motorcyklister, særligt i kryds og i kurver. Effekt: Afhængig af valgt foranstaltning vurderes indsatsen overfor cyklister, knallert-, knallert 45 kørere samt motorcyklister at kunne give en middel forbedring af trafiksikkerheden. Fordi: 42 procent af de tilskadekomne i uheld er cyklister og knallertkørere 9 procent af de tilskadekomne i uheld er knallert 45 kørere og motorcyklister Indsats: Skanderborg Kommune vil: arbejde for anlæg af flere cykelstier hvor det er muligt, etablere tilbagetrukket stoplinie for bilister i kryds gennemføre kampagner for god cykel/knallert opførsel tilbyde alle 5. klasser cyklist-kurser arbejde for bedre knallert-undervisning anvende belægninger og lignende der ikke er eller bliver glatte (eks i vådt føre) i forbindelse med planlægning og udførelse af nye vejanlæg sikre at dæksler ikke placeres uhensigtsmæssigt for de tohjulede trafikanter 12
5.8 Kampagner og undervisning (information) Formål: Øget viden og bevidsthed om risici og adfærd i trafikken skal hjælpe den enkelte til at tage ansvar for både sig selv og sine medtrafikanter. Derfor er uddannelse og kampagner en væsentlig del af arbejdet med trafiksikkerhed. Effekt: Kampagner, og især gentagelser, vurderes i de fleste tilfælde at give en middel forbedring af sikkerheden i trafikken. Enkelte kampagner har vist sig at have stor effekt. Fordi: Glemsomhed og uopmærksomhed er skyld i en stor del af uheld i trafikken. Mere end 9 ud af 10 ulykker i trafikken kunne undgås, hvis trafikanterne opførte sig ideelt. Indsats: Skanderborg Kommune har nedsat et Færdselssikkerhedsudvalg. Det er administrativt udvalg med repræsentanter fra: Sydøstjyllands Politi Fagsekretariatet Handicap og Socialpsykiatri Fagsekretariatet Børn og unge Fagsekretariatet Teknik og Miljø Færdselssikkerhedsudvalget skal blandt andet: arbejde for at forbedre sikkerheden i trafikken i Skanderborg Kommune deltage i udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen informere, motivere og rådgive lokale organisationer, som arbejder med trafiksikkerhed medvirke i bearbejdning af holdninger og adfærd Herudover deltager Skanderborg Kommune i det Det Regionale Færdselssikkerhedsudvalg i Vejcenter Østjylland og samarbejder med Rådet for større Færdselssikkerhed. Kampagnestrategi Skanderborg Kommune vil slutte op om de nationale og regionale kampagner og søge at gennemføre disse aktiviteter med stor udstrækning af lokal forankring. De lokale kampagneindsatser skal koordineres med de nationale og regionale aktiviteter, og så vidt muligt følges op af politikontrol. 5.8.1 Fart Kampagner i forhold til overskridelser af fartgrænser. Formål: Der bør sættes vedvarende fokus på farten for at ændre viden, holdning og adfærd Effekt: Hastighedskampagner vurderes at kunne give stor forbedring af trafiksikkerheden. 13
Fordi: Risikoen for at en fodgænger bliver dræbt, ændres voldsomt ved hastigheder over 30 km. /t. Hvis hastigheden falder med 10 procent, falder antallet af dræbte med 40 procent. Indsats Skanderborg Kommune vil gennemføre lokale aktiviteter i relation til landsdækkende fartkampagner. Det rigtige budskab: Medierne omtaler ofte trafikulykker. En typisk fremlægning: en bilist mistede herredømmet på grund af glat føre. Ulykken skete imidlertid ikke på grund af glat føre, men fordi bilisten kørte med for høj hastighed. Skanderborg Kommune vil igennem dialog med politiet medvirke til udpegning af ATK (automatisk trafik kontrol - fotobil) strækninger 5.8.2 Spiritus og stoffer Kampagner mod spirituskørsel og narkopåvirket kørsel. Formål: Der er stadigt stort behov for at have fokus på kørsel i påvirket tilstand. Det er vigtigt at: understøtte den udbredte holdning, at det ikke er ok at køre påvirket sikre, at der sættes ind over for, at trafikanter kører påvirket Effekt: Spirituskampagner vurderes at kunne give stor forbedring af trafiksikkerheden. Fordi: knap 20 procent af alle uheld sker under påvirkning af spiritus ved 50 procent af disse uheld sker der personskade ca. 30 procent er unge mellem 18-24 år Indsats: Der vil blive udført lokale aktiviteter i relation til landsdækkende nationale kampagner mod spirituskørsel. 14
5.8.3 Unge Indsats i forhold til unge bilister, især unge mænd (f.eks. respekt for fart). Formål: at unge får mere fokus på forståelse af risiko og konsekvenser ved høj fart at unges adfærd i trafikken ændres Effekt: En målrettet indsats over for de unges adfærd i trafikken vurderes at kunne give middelstor forbedring af trafiksikkerheden. Fordi: Unge er overrepræsenteret i ulykker i trafikken. 20 procent af alle tilskadekomne er unge mellem 18-24 år. Ulykkerne skyldes primært for høj fart, spirituskørsel og/eller manglende erfaring og rutine. Ofte fører manglende brug af sikkerhedssele til en forværring af skadernes omfang. Især har mange unge mænd en stærk tro på egne evner som bilist. Det betyder, at de tager chancer og kører risikobetonet. Antallet af unge trafikanter vil stige markant i de kommende år. Dette kræver, at man fastholder og optimerer indsatsen over for de unge trafikanter. Indsats: Skanderborg Kommune vil: yde tilskud til deltagelse i kurset Respekt for fart arbejde for en bedre opfølgning på samme kursus i samarbejde med de unge, arbejde med indsatser på uddannelsesinstitutioner Respekt for fart : er et avanceret kørekursus, som udbydes til 18-24 årige og foregår på den gamle Vandel Flyvestation. Kurset har til formål at forbedre de unges køreegenskaber og deres risikoforståelse ved høje hastigheder. Derudover får deltagerne mulighed for at spare på deres bilforsikring, hvis de består kurset. 15
5.8.4 Skoleveje Aktiviteter ved skolestart, herunder skolevejsfoldere og udvidet samarbejde med skolebestyrelser og færdselskontaktlærere. Formål: Skanderborg Kommune er forpligtet til at sikre børnenes skoleveje, ligesom det skal sikres, at børnene opnår rutine som aktive trafikanter. Effekt: Aktiviteter ved skolestart vurderes at kunne give en forholdsvis lille forbedring af trafiksikkerheden, mens et udvidet samarbejde med skolebestyrelser og færdselskontaktlærere vurderes at kunne give en større forbedring af trafiksikkerheden. Fordi: Det er vigtigt, at der hele tiden er fokus på skolebørn og sikre skoleveje. Omfattende bilkørsel til og fra skole hindrer børnene i at få den helt afgørende rutine som aktive trafikanter. For at forbedre sundheden og for at få træning i trafikkultur opfordres skolebørn til selv at gå eller cykle til skole i det omfang det er muligt. Indsats: Skanderborg Kommune vil: deltage i landsdækkende skolestartskampagner, som Færdselssikkerhedskommissionen anbefaler udført med lokal forankring arbejde på en forældre-kampagne med overskriften: lad dit barn gå/cykle i skole det dig som forælder, der er med til at skabe usikkerheden 16
6 Analyse af uheld Uheldsanalysen er baseret på de uheld, der er sket på de kommunale veje i perioden 2001-2008, og som er registreret af politiet. Der sker mange trafikuheld på vejnettet, som politiet ikke får kendskab til, og som derfor ikke indgår i analysearbejdet. I de seneste år har flere sygehuse registreret skader via skadestuen. Registreringer fra Århus Sygehus er medtaget særskilt her i uheldsanalysen i afsnit 6.4.9, da uheldene ikke er registreret på samme måde som de uheld, som er registreret hos politiet. Uheldsanalysen omfatter ikke ekstrauheld, da disse ikke er registreret kontinuerligt og kan være behæftet med stor usikkerhed. 6.1 Udviklingen i antal uheld på stats- og kommuneveje Udviklingen i antal uheld i Skanderborg Kommune fra 2001-2008 fremgår af figur 1, fordelt på stats- og kommunevej. Statsveje er de veje, som staten er ansvarlig for efter kommunesammenlægning 1. januar 2007. Kommuneveje er de veje, som Skanderborg Kommune er ansvarlig for efter kommunesammenlægning 1. januar 2007 160 140 120 100 Antal uheld 80 60 40 20 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Statsvej År Kommunevej Figur 1: Uheld registreret af politiet i Skanderborg Kommune fordelt på kommune og statsvej i perioden 2001-2008 Antallet af uheld i Skanderborg Kommune har varieret mellem ca. 115 og 180 uheld pr. år. Størstedelen af uheldene er sket på kommunevejene. Der ses et stigende antal uheld fra 2001 til 2003 og herefter en kraftigt fald til 2004. Fra 2005 er der et faldende antal uheld på kommunevejene. I alt er der registreret 889 uheld på kommunevejene i den 8-årige periode. Antallet af uheld på statsvejene er mellem 32 og 51 uheld pr. år. Færrest i 2003, flest i 2007. I alt er der registreret 310 uheld på statsvejene i Skanderborg Kommune i den 8-årige periode. Ændringer i antallet af uheld kan generelt forklares med: 17
tilfældige variationer i forekomsten af uheld varierende uheldsregistreringer fra politiets side resultat af trafikale ændringer, der har indflydelse på trafiksikkerheden kampagner til fremme af sikkerheden i trafikken Generelt er der en tendens til et faldende antal uheld i Skanderborg Kommune. 6.2 Udviklingen i antal uheld på kommuneveje Der er sket et markant fald de seneste 3 år i antal uheld på kommunale veje, se Figur 2. 80 Antal tilskadekomne på kommunevejene 70 60 50 40 30 20 10 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 År Dræbte Alvorligt tilskadekomne Korr. Lettere tilskadekomne Korr. Figur 2: Udvikling i antallet af tilskadekomne på kommuneveje i Skanderborg Kommune fordelt på skadens omfang Udviklingen i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne er faldet fra 45 i 2002 til 26 i 2008, dog med laveste antal, 20 i 2004, hvor ingen blev dræbt på kommunevejene. Antallet af lettere tilskadekomne har været stabilt de første år med flest, 40 lettere tilskadekomne, i 2006 og et meget stort fald frem til 2008, hvor kun 13 kom lettere til skade. 18
Begreber i uheldsanalysen Politiregistrerede uheld: Alle trafikuheld som politiet indberetter. Det er langt fra alle trafikuheld, som politiet får kendskab til. Politiet tilkaldes sjældent ved eneuheld, uheld med mindre materiel skade samt mindre personskadeuheld, og uheld hvor lette trafikanter er involveret. Erfaringer fra bl.a. skadestuen i Odense viser, at politiet registrerer: 100 % af de dræbte Ca. 50 % af de alvorligt tilskadekomne Ca. 20 % af de lettere tilskadekomne Ca. 5 % af uheld med materiel skade Ca. 5 % af uheld med cyklister Personskader: Antallet af personer, der er kommet til skade. Antallet af personskader dækker også dræbte. Der kan være flere personskader i ét uheld med personskade. Uheld med personskade: Trafikuheld, hvor der er sket personskade på én eller flere personer. Uheld med materiel skade: Trafikuheld, hvor der udelukkende er sket materiel skade. Ekstrauheld: Uheld med materiel skade, som politiet ikke optager rapport på, men alligevel indberetter til Danmarks Statistik. 19
6.3 Antal uheld i Skanderborg Kommune i forhold til nationale målsætninger Nationale mål Færdselssikkerhedskommissionen har til opgave at komme med forslag til initiativer, der kan være med til at nedbringe antallet af trafikulykker. Kommissionen har siden 1988 udarbejdet tre nationale handlingsplaner og en strategiplan, som hidtil har været med til at sætte dagsordenen for arbejdet med trafiksikkerhed på såvel nationalt og kommunalt plan. Forslag til målsætning fra maj 2007 I maj 2007 udgav Færdselssikkerhedskommissionen et forslag til revision af strategier og indsatser med titlen Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. Det er en revision af den nationale målsætning fra 2000. Baggrunden for revisionen var, at den tidligere målsætning stort set var opfyldt ved udgangen af 2006, og på denne baggrund ønskede færdselssikkerhedskommissionen at sætte nye overordnede mål. Målsætning fra maj 2007 lyder: Antallet af både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med 40 procent frem til 2012. Udgangspunktet er tal for uheld i 2005. I Skanderborg Kommune har Byrådet besluttet at følge denne målsætning, dog således at udgangspunktet for reduktion af uheld er gennemsnittet for årene 2004-2006. I revisionen har Færdselssikkerhedskommissionen udpeget fem udfordringer, som tilsammen tegner sig for mere end 80 procent af alle alvorlige trafikulykker. De fem udfordringer er: for høj fart spirituskørsel manglende selebrug ulykker med cyklister ulykker med unge trafikanter Færdselskommissionen har tillige udpeget 100 indsatsområder, som kan være med til at forbedre færdselssikkerheden. Disse er fordelt under følgende emner: 1. lovgivning og sanktioner 2. politikontrol 3. vejteknik og vejens indretning 4. kampagner og undervisning 5. køretøjer teknologiske og køretekniske løsninger 6. vidensgrundlag og forskning Det 3. og 4. emne vil være områder, hvor Skanderborg Kommune direkte kan bidrage med løsninger, som har indflydelse på antal uheld og dermed være med til opfylde af både den nationale målsætning og målsætningen i Skanderborg Kommune. Et væsentligt element for opfyldelsen af målet er, at der oprettes lokale færdselssikkerhedsråd i kommunerne. I Skanderborg Kommune er der oprettet et lokalt færdselssikkerhedsråd. Hvis vi sammenligner udviklingen i antal dræbte og tilskadekomne på kommunevejene i Skanderborg Kommune i perioden 2004 2008 med målsætningen i denne plan for trafiksikkerheden i 2012, ser billedet således ud: 20
Målsætningen er ikke opfyldt for dræbte og alvorligt tilskadekomne i perioden fra 2004 til 2007 I 2008 er målsætningen nået for lettere tilskadekomne 45 Tilskadekomne på kommuneveje i Skanderborg Kommune 40 35 30 25 20 15 10 5 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 År Dræbte Alvorligt Lettere Målsætning dræbte Målsætning alvorligt Målsætning lettere Figur 3: Udvikling i antal dræbte og tilskadekomne på kommunevejene i Skanderborg Kommune sammenlignet Skanderborg Kommunes nye målsætning Antallet af både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med i alt 40 procent frem til 2012. Udgangspunktet er et gennemsnit af tal for uheld fra 2004 til 2006. For at målsætningen i denne trafikplan kan overholdes, skal antallet af dræbte og tilskadekomne i Skanderborg Kommune være under 36 i 2012, fordelt på: mindre end 2 dræbte mindre end 15 alvorligt tilskadekomne mindre end 20 lettere tilskadekomne 6.4 Detaljeret uheldsanalyse Formålet med analysearbejdet har været at udpege særlige typer af uheld eller bestemte grupper af trafikanter, hvor en indsats for trafiksikkerheden har størst virkning. De fundne indsatsområder kan Skanderborg Kommune bruge til en prioritering af de penge, der er til rådighed at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i kommunen. Analysen af uheld på kommuneveje er opdelt i land- og byzone i forhold til: 6.4.1 Antal uheld og graden af skade I perioden 2001-2008 har politiet registreret 889 uheld på kommunevejene, heraf er 540 uheld sket i byerne og landsbyerne. Der er sket personskade i 42 procent af alle uheldene, jf. tabel 1. I 52 procent af uheldene i landzone er der sket personskade, mens det er 35 procent i byzone. 49 procent af personskaderne i Skanderborg Kommune er sket i landområde. 21
Byzone Landzone I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Personskadeuheld 191 35 % 180 52 % 371 42 % Materielskadeuheld 349 6 5 % 169 48 % 518 58 % I alt 540 100 % 349 100 % 889 100 % Tabel 1: Uheld fordelt på by- og landzone samt art af uheld i Skanderborg Kommune 2001-2008 I personskadeuheldene er der registreret 30 dræbte, 210 alvorligt tilskadekomne og 241 lettere tilskadekomne, jf. Tabel 2. Typisk sker de fleste uheld i byområder, mens uheldene i landområder er de mest alvorlige. Dette er også tilfældet i Skanderborg Kommune, hvor 24 ud af 30, svarende til 80 procent, er blevet dræbt i landområde. Byzone Landzone I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Dræbte 6 3 % 24 9 % 30 6 % Alv. tilskadekomne 94 42 % 116 45 % 210 44 % Let. tilskadekomne 124 55 % 117 46 % 241 50 % I alt 224 100 % 257 100 % 481 100 % Tabel 2: Tilskadekomne fordelt på by- og landzone samt grad af skade i Skanderborg Kommune 2001-2008. 6.4.2 Uheld i henholdsvis byzone og landzone Problemer med trafiksikkerhed i byområder er normalt koncentreret til vejkryds, hvor der er mange konflikter mellem de forskellige grupper af trafikanter at forholde sig til. I et almindeligt 4-benet vigepligtsreguleret kryds skal en trafikant eksempelvis forholde sig til 32 konflikter med andre trafikanter. Den store koncentration af uheld er også i Skanderborg Kommune i krydsområder, idet næsten halvdelen af alle uheld i byzone er registreret her. Der er dog også en stor del af uheldene, der er strækningsrelaterede : 31 procent af alle uheld er sket på lige vej og 7 procent i kurver, se figur 4. Vejudformning - byområde Vejudformning - landområde 7% 15% 16% 5% 14% 18% 31% 4% 2% 25% 41% 23% Kryds, 4 ben Kryds, 3 ben Rundkørsel Ud-/ indkørsel Vej, lige Kurve Andet Kryds, 4 ben Kryds, 3 ben Kurve Vej, lige Andet Figur 4: Uheld 2001-2008 på kommuneveje i byområder og landområder - fordelt efter vejudformning 22