TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

1 Forord Du skal kunne færdes sikkert på vejene i Skanderborg Kommune, uanset om du går, cykler eller kører i bil. Det er målet for Skanderborg Kommune. Vi har derfor udarbejdet en plan for, hvordan vi kan øge sikkerheden i trafikken på kommunens veje. Først og fremmest vil vi gøre trafikken mere sikker på skoleveje og for cyklister og fodgængere i midtbyerne. Samtidig skal stier sikre, at du nemt kan gå fra dit hjem til skole, arbejde, fritidsanlæg, naturen, bus eller tog. Du kan her læse mere om vores forslag til forbedringer i trafikken, det vil sige: fysiske forbedringer på veje og stier kampagner og undervisning, der skal gøre forskellige grupper af trafikanter mere bevidste om, hvordan de skal færdes i trafikken Vi sender Trafiksikkerhedsplan 09 i offentlig høring i perioden 17. august 9. oktober 2009. Din mening Vi håber, du har lyst til at give os din mening om vores forslag til, hvordan vi øger sikkerheden i trafikken. Send os dine kommentarer eller dit forslag på mail til SkanderborgKommune@skanderborg.dk, eller post et brev til Skanderborg Kommune, Teknik og Miljø, Knudsvej 34, 8680 Ry. Vi skal have dine kommentarer senest den 9. oktober 2009. Du kan også være med i borgermødet den 24. august 2009 kl. 19 i Kulturhuset i Skanderborg. Hent Trafiksikkerhedsplan 09 på www.skanderborg.dk/trafik eller i borgerservicebutikkerne og bibliotekerne. God læselyst Carsten Jakobsen Formand for Forsynings- og Miljøudvalget 2

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 2 2 Indholdsfortegnelse... 3 3 Derfor skal Skanderborg Kommune arbejde med trafiksikkerhed... 4 3.1 Menneskelige omkostninger... 4 3.2 Færre uheld = besparelser... 4 4 Målsætning for sikkerhed i trafikken... 5 5 Katalog over indsatser... 6 5.1 Trafiksikker infrastruktur... 6 5.2 Trafiksikkerhed i planlægningen - Trafiksikkerhedsrevision... 7 5.3 Veje gennem byer... 8 5.4 Sorte pletter... 9 5.5 Veje i åbent land... 10 5.6 Faste genstande... 11 5.7 Cyklister og knallertkørere, knallert 45 og motorcykler... 12 5.8 Kampagner og undervisning (information)... 13 5.8.1 Fart... 13 5.8.2 Spiritus og stoffer... 14 5.8.3 Unge... 15 5.8.4 Skoleveje... 16 6 Analyse af uheld... 17 6.1 Udviklingen i antal uheld på stats- og kommuneveje... 17 6.2 Udviklingen i antal uheld på kommuneveje... 18 6.3 Antal uheld i Skanderborg Kommune i forhold til nationale målsætninger... 20 6.4 Detaljeret uheldsanalyse... 21 6.4.1 Antal uheld og graden af skade... 21 6.4.2 Uheld i henholdsvis byzone og landzone... 22 6.4.3 Situation for uheld... 23 6.4.4 Transportform og parter i uheldet... 25 6.4.5 Hyppige kombinationer af parter i uheld i byzone... 27 6.4.6 Aldersfordeling... 27 6.4.7 Årstid... 29 6.4.8 Spiritusuheld... 29 6.4.9 Uheld pr. by... 31 6.4.9 Uheld registreret på Århus Sygehus... 37 7 Udpegning af sorte pletter i Skanderborg Kommune... 39 7.1 Udpegning af sorte pletter... 39 Bilag... 41 Vurderinger prioriteringer af projektforslag... 41 3

3 Derfor skal Skanderborg Kommune arbejde med trafiksikkerhed 3.1 Menneskelige omkostninger Et trafikuheld har store menneskelige omkostninger. Ca. 2/3 af uheldene i Skanderborg Kommune sker på de kommunale veje, og kommunen har derfor et stort ansvar for trafiksikkerheden i kommunen. 3.2 Færre uheld = besparelser Ud over de store menneskelige omkostninger, er der også store økonomiske omkostninger ved trafikuheld. Hvis vi i Skanderborg Kommune når målsætningen om 40 procent færre uheld, vil den kommunale besparelse være ca. 15 mio. kr. pr. år (2008-priser). Samfundet som helhed vil spare et langt større beløb ca. 110 mio. kr. (2008-priser). De nævnte beløb er grove overslag, hvor der er taget udgangspunkt i de tal, som er angivet i faktaboksen nedenfor. I overslaget er også indregnet, at trafikken vil stige frem til 2012. Øget trafik vil alt andet lige betyde flere uheld. Så meget koster personskader kommunen I 1999 beregnede Vejdirektoratet, at en personskade kostede kommunerne 100.000 kr. 1). Som følge af den generelle prisudvikling og den nye opgavefordeling efter kommunalreformen er dette tal skønsmæssigt steget til godt 300.000 kr. 2) Så meget koster personskader samfundet som helhed Dræbt: 12,17 mio. kr. Alvorligt tilskadekommen: 1,27 mio. kr. Lettere tilskadekommen: 0,34 mio. kr. Udgifterne er angivet i 2008-priser og omfatter de personrelaterede omkostninger til produktionstab, behandling og dele af omkostningerne til politi-/redningsindsats samt velfærdstab. Produktionstab dækker de samfundsøkonomiske omkostninger, der opstår som følge af ressourcetab i form af tabt produktion ved død, invaliditet og fravær fra arbejdsmarkedet. Velfærdstab udtrykker ideelt samfundets villighed til at betale for at reducere risikoen for lidelse og afsavn som følge af trafikuheld. 3) 1) Kilde: Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed starter med dig Færdselssikkerhedskommissionen 2000 2) Kilde: Kommunale udgifter ved personskader i trafikken Dansk Vejtidsskrift juni/juli 2007 3) Kilde: www.dtu.dk 4

4 Målsætning for sikkerhed i trafikken Det skal være sikkert for alle trafikanter at færdes på vejene i Skanderborg Kommune. I forslag til Kommuneplan 09 udtrykker Byrådet, at det langsigtede mål er at øge sikkerheden i trafikken på især skoleveje og for cyklister og fodgængere i midtbyerne. Samtidig skal der være nem adgang fra boliger til skole, fritidsanlæg, natur, kollektiv transport og arbejde. En trafiksikker infrastruktur omfatter hele vejnettet, der skal indrettes, så alle kan komme sikkert og trygt frem. Målsætningen er, at: reducere antallet af dræbte og tilskadekomne med 40 procent inden udgangen af 2012 set i forhold til 2005 (gennemsnit for 2004 2006) alle trafikanter skal kunne færdes sikkert og trygt i trafikken hastighedsgrænserne overholdes Skanderborg Kommune er godt på vej mod måltallet. Det bliver dog en udfordring at leve op til målet for 2012, idet trafikken i perioden forventes at stige. Målet kan ikke nås uden en særlig indsats for at øge trafiksikkerheden Lokale tiltag til fremme af trafiksikkerheden skal medvirke til mindst halvdelen af reduktionen i antal dræbte og tilskadekomne. Generelle landsdækkende tiltag skal medvirke til den anden halvdel af reduktionen. Det kan være regulering af lovgivning, ny teknologi og køretøjs-tekniske løsninger, undervisning osv. Trafiksikkerhedsplanen er ikke et statisk materiale. Skanderborg Kommune udarbejder hvert år en uheldsanalyse, og tiltag til fremme af trafiksikkerheden skal revurderes hvert år ud fra de nye tal. Nationale målsætninger De nationale målsætninger fremgår af afsnit 6.3. Uheldsanalyse Det er vigtigt at følge udviklingen i antal uheld for at følge, om Skanderborg Kommune lever op til målsætningen og for at kunne fastholde det målrettede arbejde med trafiksikkerheden. Der er derfor gennemført en analyse af uheld, registreret af politiet, på kommuneveje. Uheldsanalysen er udarbejdet af et konsulentfirma. Analysen fremgår af afsnit 6.4. 5

5 Katalog over indsatser 5.1 Trafiksikker infrastruktur En trafiksikker infrastruktur omfatter hele vejmiljøet, som skal indrettes, så alle kan komme sikkert og trygt frem. Det er menneskeligt at fejle. Trafikanter begår fejl, og derfor skal der arbejdes for, at vejene og de nære omgivelser indrettes sådan, at konsekvenserne når ulykken sker bliver så begrænset som overhovedet muligt. Vejens indretning er et afgørende indsatsområde i forhold til at forbedre trafiksikkerheden og spiller en meget væsentlig rolle i den overordnede og lokale fysiske planlægning. Ændring af vejens udformning er et af de forhold, hvor Skanderborg Kommune kan påvirke udviklingen i antal uheld og skadens omfang - i positiv retning. Vejens udformning og omgivelser kan være den direkte eller indirekte årsag til uheld. Vejtekniske indsatser skal sikre, at f.eks. tung trafik i videst mulig omfang afskilles fra bløde trafikanter, og at sorte pletter på vejnettet fjernes. Eksempel på ombygget signalreguleret kryds Indsats Skanderborg Kommune vil løbende forbedre det eksisterende vejnet gennem vejtekniske foranstaltninger som fx vejbump, rundkørsler, afmærkninger mv. 6

5.2 Trafiksikkerhed i planlægningen - Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhed er naturlig del af planlægningen af veje, cykelstier og lignende. Trafiksikkerhedsrevision er en procedure til at opnå størst mulig forbedring af trafiksikkerheden. Formål Formålet med trafiksikkerhedsrevision er at gøre nye og ombyggede veje så trafiksikre som mulige, inden anlægsarbejdet går i gang, og inden ulykkerne sker. Et betydeligt antal ulykker og personskader kan undgås ved konsekvent at anvende trafiksikkerhedsrevision for at mindske risici ved nye vej- og trafikanlæg. Det er bedre at forebygge end at helbrede - derfor bør især større projekter gennemgå denne procedure. Effekt: Indsatsen vurderes at kunne give en stor forbedring af trafiksikkerheden. Trafiksikkerhedsrevision er en foranalyse af mulige problemstillinger. En besigtigelse bør i idealsituationen gennemføres i såvel dagslys som mørke. Vejrligets indflydelse på sikkerheden vurderes. Vejanlægget bør gennemkøres i alle retninger og vurderes ud fra alle relevante trafikantgruppers synsvinkler. Særlig fokus bør normalt være på: Færdselstavler Afmærkning af kørebane Faste genstande Vej- og stiadgange Oversigtsforhold Busstoppesteder / -lommer Holdepladser Vejbelysning Det vil ofte være relevant at prøve anlægget som både bilist, cyklist og fodgænger I den forbindelse tages hensyn til forhold for tunge køretøjer, kollektiv trafik, ældre og børn. 7

5.3 Veje gennem byer Sanering/hastighedsdæmpning af strækninger i byer med gennemkørende trafik, f.eks. ved etablering af fartdæmpende tiltag og krydsningsheller for fodgængere. Formål: Erfaringer viser, at bilernes hastighed har stor indflydelse på antallet af uheld og deres alvorlighed. Høj hastighed har samtidig en negativ virkning på de svage trafikanters tryghed og på bymiljøet, der belastes af støj og luftforurening. Fra lokal side er der ofte stor interesse for at få foranstaltninger, der kan dæmpe hastigheden på biler. Med henblik på at: forbedre trafiksikkerheden sikre, at hastighedsgrænserne overholdes forøge den oplevede tryghed mindske den oplevede barriereeffekt - bør der foretages en sanering af de mest belastede strækninger med meget gennemkørende trafik. Effekt: Saneringer af veje gennem byer vurderes at kunne give en middelstor forbedring af trafiksikkerheden. Gevinsten afhænger i høj grad af faldet i biltrafikkens gennemsnitsfart. Fordi: 60 procent af uheldene sker i byerne. I 21 procent af uheldene er involveret en fodgænger, cyklist eller knallertkører. Utryghed og barriereeffekt er høj. Indsats Skanderborg Kommune vil i løbet af de næste 2 3 år udføre trafiksikkerhedsrevision i alle mindre byer og på udvalgte strækninger i de større byer. Skanderborg Kommune vil i forbindelse med større gravearbejder tage stilling til eventuelle tiltag til forbedring af trafiksikkerheden. Opsætning af stærekasser (fastmonterede kameraer) kunne være et nyt tiltag for at sænke hastigheden gennem byerne uden gennemfartssanering - når/hvis dette lovliggøres. 8

5.4 Sorte pletter Med en regelmæssig og systematisk overvågning af vejenes sikkerhedstilstand kan man udpege de steder ( sorte pletter ), som er mest belastede af uheld. Formål: Systematisk udpegning og udbedring, herunder f.eks. ombygning af kryds og etablering af rundkørsler. Effekt: Bekæmpelsen af sorte pletter er almindelig anerkendt som et af de mest effektive og rentable tiltag til forbedring af sikkerheden. Fordi: 32 procent af alle uheld sker i kryds. Indsats: Der henvises til afsnit 7.1. Eksempel på sort plet: Petersmindevej/Århusvej, Hørning Sorte pletter: Her forstås en lokalitet på vejnettet, hvor der er indenfor en periode på 5 år er sket 5 ulykker eller mere fordelt på kryds eller strækninger (inden for 400 m.) 9

5.5 Veje i åbent land Gennemgang og ombygning af strækninger i åbent land, f.eks. etablering af rumleriller i vejmidten, midterautoværn på særligt belastede strækninger. Formål: Udviklingen i antal uheld er mest markant for byerne, men konsekvenserne af uheldene er langt alvorligere i det åbne land - grundet den højere hastighed. I det åbne land sker der forholdsvis mange uheld med tilskadekomne i kurver og ved mødeuheld. Længere sammenhængende vejstrækninger i det åbne land med flere ulykker end normalt, f.eks. strækninger med mange mødeuheld eller uheld i kurver, bør undergå en gråstrækningsanalyse. Effekt: En række tiltag og foranstaltninger i det åbne land vurderes at kunne give middel til stor forbedring af trafiksikkerheden. Fordi: 64 procent af alle uheld sker på lige vej eller i kurve, typisk ved eneuheld. Indsats: Skanderborg Kommune vil udføre forsøg med rumleriller og med fartviser. Gråstrækningsanalyse: Ved strækninger anvendes en beregningsmodel, der glider hen over en strækning på ca. 400 m. og screener for uheld. Overstiger antallet af uheld indenfor glideren et på forhånd fastsat antal uheld - f.eks. 4 eller 5 - er der tale om en potentiel sort plet. 10

5.6 Faste genstande Sanering af påkørselsfarlige genstande på vejen og i vejsiden på udvalgte strækninger. Formål: Skanderborg Kommune vil sikre, at veje med faste genstande har et lige så lavt risikoniveau som tilstødende veje uden faste genstande. Faste genstande er f.eks. lysmaster, vejskilte, vejtræer og autoværn. Sikringen kan i mange tilfælde klares ved at bruge standere, der giver efter, eller ved at flytte faste genstande. Effekt: Arbejdet med faste genstande vurderes at kunne give middel forbedring af trafiksikkerheden.. Fordi: 25 procent af alle uheld er med faste genstande Indsats: Skanderborg Kommune vil vurdere anvendelsen af faste genstande kan f.eks. et skilt undværes, kan det flyttes eller kan andet materiale anvendes. Eksempel på faste genstande 11

5.7 Cyklister og knallertkørere, knallert 45 og motorcykler Der skal gøres en særlig indsats for at forbedre trafiksikkerheden for cyklister, knallert-, knallert 45 kørere samt motorcyklister. Formål: Forbedring af sikkerheden for cyklister og knallertkørere og motorcyklister, særligt i kryds og i kurver. Effekt: Afhængig af valgt foranstaltning vurderes indsatsen overfor cyklister, knallert-, knallert 45 kørere samt motorcyklister at kunne give en middel forbedring af trafiksikkerheden. Fordi: 42 procent af de tilskadekomne i uheld er cyklister og knallertkørere 9 procent af de tilskadekomne i uheld er knallert 45 kørere og motorcyklister Indsats: Skanderborg Kommune vil: arbejde for anlæg af flere cykelstier hvor det er muligt, etablere tilbagetrukket stoplinie for bilister i kryds gennemføre kampagner for god cykel/knallert opførsel tilbyde alle 5. klasser cyklist-kurser arbejde for bedre knallert-undervisning anvende belægninger og lignende der ikke er eller bliver glatte (eks i vådt føre) i forbindelse med planlægning og udførelse af nye vejanlæg sikre at dæksler ikke placeres uhensigtsmæssigt for de tohjulede trafikanter 12

5.8 Kampagner og undervisning (information) Formål: Øget viden og bevidsthed om risici og adfærd i trafikken skal hjælpe den enkelte til at tage ansvar for både sig selv og sine medtrafikanter. Derfor er uddannelse og kampagner en væsentlig del af arbejdet med trafiksikkerhed. Effekt: Kampagner, og især gentagelser, vurderes i de fleste tilfælde at give en middel forbedring af sikkerheden i trafikken. Enkelte kampagner har vist sig at have stor effekt. Fordi: Glemsomhed og uopmærksomhed er skyld i en stor del af uheld i trafikken. Mere end 9 ud af 10 ulykker i trafikken kunne undgås, hvis trafikanterne opførte sig ideelt. Indsats: Skanderborg Kommune har nedsat et Færdselssikkerhedsudvalg. Det er administrativt udvalg med repræsentanter fra: Sydøstjyllands Politi Fagsekretariatet Handicap og Socialpsykiatri Fagsekretariatet Børn og unge Fagsekretariatet Teknik og Miljø Færdselssikkerhedsudvalget skal blandt andet: arbejde for at forbedre sikkerheden i trafikken i Skanderborg Kommune deltage i udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen informere, motivere og rådgive lokale organisationer, som arbejder med trafiksikkerhed medvirke i bearbejdning af holdninger og adfærd Herudover deltager Skanderborg Kommune i det Det Regionale Færdselssikkerhedsudvalg i Vejcenter Østjylland og samarbejder med Rådet for større Færdselssikkerhed. Kampagnestrategi Skanderborg Kommune vil slutte op om de nationale og regionale kampagner og søge at gennemføre disse aktiviteter med stor udstrækning af lokal forankring. De lokale kampagneindsatser skal koordineres med de nationale og regionale aktiviteter, og så vidt muligt følges op af politikontrol. 5.8.1 Fart Kampagner i forhold til overskridelser af fartgrænser. Formål: Der bør sættes vedvarende fokus på farten for at ændre viden, holdning og adfærd Effekt: Hastighedskampagner vurderes at kunne give stor forbedring af trafiksikkerheden. 13

Fordi: Risikoen for at en fodgænger bliver dræbt, ændres voldsomt ved hastigheder over 30 km. /t. Hvis hastigheden falder med 10 procent, falder antallet af dræbte med 40 procent. Indsats Skanderborg Kommune vil gennemføre lokale aktiviteter i relation til landsdækkende fartkampagner. Det rigtige budskab: Medierne omtaler ofte trafikulykker. En typisk fremlægning: en bilist mistede herredømmet på grund af glat føre. Ulykken skete imidlertid ikke på grund af glat føre, men fordi bilisten kørte med for høj hastighed. Skanderborg Kommune vil igennem dialog med politiet medvirke til udpegning af ATK (automatisk trafik kontrol - fotobil) strækninger 5.8.2 Spiritus og stoffer Kampagner mod spirituskørsel og narkopåvirket kørsel. Formål: Der er stadigt stort behov for at have fokus på kørsel i påvirket tilstand. Det er vigtigt at: understøtte den udbredte holdning, at det ikke er ok at køre påvirket sikre, at der sættes ind over for, at trafikanter kører påvirket Effekt: Spirituskampagner vurderes at kunne give stor forbedring af trafiksikkerheden. Fordi: knap 20 procent af alle uheld sker under påvirkning af spiritus ved 50 procent af disse uheld sker der personskade ca. 30 procent er unge mellem 18-24 år Indsats: Der vil blive udført lokale aktiviteter i relation til landsdækkende nationale kampagner mod spirituskørsel. 14

5.8.3 Unge Indsats i forhold til unge bilister, især unge mænd (f.eks. respekt for fart). Formål: at unge får mere fokus på forståelse af risiko og konsekvenser ved høj fart at unges adfærd i trafikken ændres Effekt: En målrettet indsats over for de unges adfærd i trafikken vurderes at kunne give middelstor forbedring af trafiksikkerheden. Fordi: Unge er overrepræsenteret i ulykker i trafikken. 20 procent af alle tilskadekomne er unge mellem 18-24 år. Ulykkerne skyldes primært for høj fart, spirituskørsel og/eller manglende erfaring og rutine. Ofte fører manglende brug af sikkerhedssele til en forværring af skadernes omfang. Især har mange unge mænd en stærk tro på egne evner som bilist. Det betyder, at de tager chancer og kører risikobetonet. Antallet af unge trafikanter vil stige markant i de kommende år. Dette kræver, at man fastholder og optimerer indsatsen over for de unge trafikanter. Indsats: Skanderborg Kommune vil: yde tilskud til deltagelse i kurset Respekt for fart arbejde for en bedre opfølgning på samme kursus i samarbejde med de unge, arbejde med indsatser på uddannelsesinstitutioner Respekt for fart : er et avanceret kørekursus, som udbydes til 18-24 årige og foregår på den gamle Vandel Flyvestation. Kurset har til formål at forbedre de unges køreegenskaber og deres risikoforståelse ved høje hastigheder. Derudover får deltagerne mulighed for at spare på deres bilforsikring, hvis de består kurset. 15

5.8.4 Skoleveje Aktiviteter ved skolestart, herunder skolevejsfoldere og udvidet samarbejde med skolebestyrelser og færdselskontaktlærere. Formål: Skanderborg Kommune er forpligtet til at sikre børnenes skoleveje, ligesom det skal sikres, at børnene opnår rutine som aktive trafikanter. Effekt: Aktiviteter ved skolestart vurderes at kunne give en forholdsvis lille forbedring af trafiksikkerheden, mens et udvidet samarbejde med skolebestyrelser og færdselskontaktlærere vurderes at kunne give en større forbedring af trafiksikkerheden. Fordi: Det er vigtigt, at der hele tiden er fokus på skolebørn og sikre skoleveje. Omfattende bilkørsel til og fra skole hindrer børnene i at få den helt afgørende rutine som aktive trafikanter. For at forbedre sundheden og for at få træning i trafikkultur opfordres skolebørn til selv at gå eller cykle til skole i det omfang det er muligt. Indsats: Skanderborg Kommune vil: deltage i landsdækkende skolestartskampagner, som Færdselssikkerhedskommissionen anbefaler udført med lokal forankring arbejde på en forældre-kampagne med overskriften: lad dit barn gå/cykle i skole det dig som forælder, der er med til at skabe usikkerheden 16

6 Analyse af uheld Uheldsanalysen er baseret på de uheld, der er sket på de kommunale veje i perioden 2001-2008, og som er registreret af politiet. Der sker mange trafikuheld på vejnettet, som politiet ikke får kendskab til, og som derfor ikke indgår i analysearbejdet. I de seneste år har flere sygehuse registreret skader via skadestuen. Registreringer fra Århus Sygehus er medtaget særskilt her i uheldsanalysen i afsnit 6.4.9, da uheldene ikke er registreret på samme måde som de uheld, som er registreret hos politiet. Uheldsanalysen omfatter ikke ekstrauheld, da disse ikke er registreret kontinuerligt og kan være behæftet med stor usikkerhed. 6.1 Udviklingen i antal uheld på stats- og kommuneveje Udviklingen i antal uheld i Skanderborg Kommune fra 2001-2008 fremgår af figur 1, fordelt på stats- og kommunevej. Statsveje er de veje, som staten er ansvarlig for efter kommunesammenlægning 1. januar 2007. Kommuneveje er de veje, som Skanderborg Kommune er ansvarlig for efter kommunesammenlægning 1. januar 2007 160 140 120 100 Antal uheld 80 60 40 20 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Statsvej År Kommunevej Figur 1: Uheld registreret af politiet i Skanderborg Kommune fordelt på kommune og statsvej i perioden 2001-2008 Antallet af uheld i Skanderborg Kommune har varieret mellem ca. 115 og 180 uheld pr. år. Størstedelen af uheldene er sket på kommunevejene. Der ses et stigende antal uheld fra 2001 til 2003 og herefter en kraftigt fald til 2004. Fra 2005 er der et faldende antal uheld på kommunevejene. I alt er der registreret 889 uheld på kommunevejene i den 8-årige periode. Antallet af uheld på statsvejene er mellem 32 og 51 uheld pr. år. Færrest i 2003, flest i 2007. I alt er der registreret 310 uheld på statsvejene i Skanderborg Kommune i den 8-årige periode. Ændringer i antallet af uheld kan generelt forklares med: 17

tilfældige variationer i forekomsten af uheld varierende uheldsregistreringer fra politiets side resultat af trafikale ændringer, der har indflydelse på trafiksikkerheden kampagner til fremme af sikkerheden i trafikken Generelt er der en tendens til et faldende antal uheld i Skanderborg Kommune. 6.2 Udviklingen i antal uheld på kommuneveje Der er sket et markant fald de seneste 3 år i antal uheld på kommunale veje, se Figur 2. 80 Antal tilskadekomne på kommunevejene 70 60 50 40 30 20 10 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 År Dræbte Alvorligt tilskadekomne Korr. Lettere tilskadekomne Korr. Figur 2: Udvikling i antallet af tilskadekomne på kommuneveje i Skanderborg Kommune fordelt på skadens omfang Udviklingen i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne er faldet fra 45 i 2002 til 26 i 2008, dog med laveste antal, 20 i 2004, hvor ingen blev dræbt på kommunevejene. Antallet af lettere tilskadekomne har været stabilt de første år med flest, 40 lettere tilskadekomne, i 2006 og et meget stort fald frem til 2008, hvor kun 13 kom lettere til skade. 18

Begreber i uheldsanalysen Politiregistrerede uheld: Alle trafikuheld som politiet indberetter. Det er langt fra alle trafikuheld, som politiet får kendskab til. Politiet tilkaldes sjældent ved eneuheld, uheld med mindre materiel skade samt mindre personskadeuheld, og uheld hvor lette trafikanter er involveret. Erfaringer fra bl.a. skadestuen i Odense viser, at politiet registrerer: 100 % af de dræbte Ca. 50 % af de alvorligt tilskadekomne Ca. 20 % af de lettere tilskadekomne Ca. 5 % af uheld med materiel skade Ca. 5 % af uheld med cyklister Personskader: Antallet af personer, der er kommet til skade. Antallet af personskader dækker også dræbte. Der kan være flere personskader i ét uheld med personskade. Uheld med personskade: Trafikuheld, hvor der er sket personskade på én eller flere personer. Uheld med materiel skade: Trafikuheld, hvor der udelukkende er sket materiel skade. Ekstrauheld: Uheld med materiel skade, som politiet ikke optager rapport på, men alligevel indberetter til Danmarks Statistik. 19

6.3 Antal uheld i Skanderborg Kommune i forhold til nationale målsætninger Nationale mål Færdselssikkerhedskommissionen har til opgave at komme med forslag til initiativer, der kan være med til at nedbringe antallet af trafikulykker. Kommissionen har siden 1988 udarbejdet tre nationale handlingsplaner og en strategiplan, som hidtil har været med til at sætte dagsordenen for arbejdet med trafiksikkerhed på såvel nationalt og kommunalt plan. Forslag til målsætning fra maj 2007 I maj 2007 udgav Færdselssikkerhedskommissionen et forslag til revision af strategier og indsatser med titlen Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. Det er en revision af den nationale målsætning fra 2000. Baggrunden for revisionen var, at den tidligere målsætning stort set var opfyldt ved udgangen af 2006, og på denne baggrund ønskede færdselssikkerhedskommissionen at sætte nye overordnede mål. Målsætning fra maj 2007 lyder: Antallet af både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med 40 procent frem til 2012. Udgangspunktet er tal for uheld i 2005. I Skanderborg Kommune har Byrådet besluttet at følge denne målsætning, dog således at udgangspunktet for reduktion af uheld er gennemsnittet for årene 2004-2006. I revisionen har Færdselssikkerhedskommissionen udpeget fem udfordringer, som tilsammen tegner sig for mere end 80 procent af alle alvorlige trafikulykker. De fem udfordringer er: for høj fart spirituskørsel manglende selebrug ulykker med cyklister ulykker med unge trafikanter Færdselskommissionen har tillige udpeget 100 indsatsområder, som kan være med til at forbedre færdselssikkerheden. Disse er fordelt under følgende emner: 1. lovgivning og sanktioner 2. politikontrol 3. vejteknik og vejens indretning 4. kampagner og undervisning 5. køretøjer teknologiske og køretekniske løsninger 6. vidensgrundlag og forskning Det 3. og 4. emne vil være områder, hvor Skanderborg Kommune direkte kan bidrage med løsninger, som har indflydelse på antal uheld og dermed være med til opfylde af både den nationale målsætning og målsætningen i Skanderborg Kommune. Et væsentligt element for opfyldelsen af målet er, at der oprettes lokale færdselssikkerhedsråd i kommunerne. I Skanderborg Kommune er der oprettet et lokalt færdselssikkerhedsråd. Hvis vi sammenligner udviklingen i antal dræbte og tilskadekomne på kommunevejene i Skanderborg Kommune i perioden 2004 2008 med målsætningen i denne plan for trafiksikkerheden i 2012, ser billedet således ud: 20

Målsætningen er ikke opfyldt for dræbte og alvorligt tilskadekomne i perioden fra 2004 til 2007 I 2008 er målsætningen nået for lettere tilskadekomne 45 Tilskadekomne på kommuneveje i Skanderborg Kommune 40 35 30 25 20 15 10 5 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 År Dræbte Alvorligt Lettere Målsætning dræbte Målsætning alvorligt Målsætning lettere Figur 3: Udvikling i antal dræbte og tilskadekomne på kommunevejene i Skanderborg Kommune sammenlignet Skanderborg Kommunes nye målsætning Antallet af både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med i alt 40 procent frem til 2012. Udgangspunktet er et gennemsnit af tal for uheld fra 2004 til 2006. For at målsætningen i denne trafikplan kan overholdes, skal antallet af dræbte og tilskadekomne i Skanderborg Kommune være under 36 i 2012, fordelt på: mindre end 2 dræbte mindre end 15 alvorligt tilskadekomne mindre end 20 lettere tilskadekomne 6.4 Detaljeret uheldsanalyse Formålet med analysearbejdet har været at udpege særlige typer af uheld eller bestemte grupper af trafikanter, hvor en indsats for trafiksikkerheden har størst virkning. De fundne indsatsområder kan Skanderborg Kommune bruge til en prioritering af de penge, der er til rådighed at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i kommunen. Analysen af uheld på kommuneveje er opdelt i land- og byzone i forhold til: 6.4.1 Antal uheld og graden af skade I perioden 2001-2008 har politiet registreret 889 uheld på kommunevejene, heraf er 540 uheld sket i byerne og landsbyerne. Der er sket personskade i 42 procent af alle uheldene, jf. tabel 1. I 52 procent af uheldene i landzone er der sket personskade, mens det er 35 procent i byzone. 49 procent af personskaderne i Skanderborg Kommune er sket i landområde. 21

Byzone Landzone I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Personskadeuheld 191 35 % 180 52 % 371 42 % Materielskadeuheld 349 6 5 % 169 48 % 518 58 % I alt 540 100 % 349 100 % 889 100 % Tabel 1: Uheld fordelt på by- og landzone samt art af uheld i Skanderborg Kommune 2001-2008 I personskadeuheldene er der registreret 30 dræbte, 210 alvorligt tilskadekomne og 241 lettere tilskadekomne, jf. Tabel 2. Typisk sker de fleste uheld i byområder, mens uheldene i landområder er de mest alvorlige. Dette er også tilfældet i Skanderborg Kommune, hvor 24 ud af 30, svarende til 80 procent, er blevet dræbt i landområde. Byzone Landzone I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Dræbte 6 3 % 24 9 % 30 6 % Alv. tilskadekomne 94 42 % 116 45 % 210 44 % Let. tilskadekomne 124 55 % 117 46 % 241 50 % I alt 224 100 % 257 100 % 481 100 % Tabel 2: Tilskadekomne fordelt på by- og landzone samt grad af skade i Skanderborg Kommune 2001-2008. 6.4.2 Uheld i henholdsvis byzone og landzone Problemer med trafiksikkerhed i byområder er normalt koncentreret til vejkryds, hvor der er mange konflikter mellem de forskellige grupper af trafikanter at forholde sig til. I et almindeligt 4-benet vigepligtsreguleret kryds skal en trafikant eksempelvis forholde sig til 32 konflikter med andre trafikanter. Den store koncentration af uheld er også i Skanderborg Kommune i krydsområder, idet næsten halvdelen af alle uheld i byzone er registreret her. Der er dog også en stor del af uheldene, der er strækningsrelaterede : 31 procent af alle uheld er sket på lige vej og 7 procent i kurver, se figur 4. Vejudformning - byområde Vejudformning - landområde 7% 15% 16% 5% 14% 18% 31% 4% 2% 25% 41% 23% Kryds, 4 ben Kryds, 3 ben Rundkørsel Ud-/ indkørsel Vej, lige Kurve Andet Kryds, 4 ben Kryds, 3 ben Kurve Vej, lige Andet Figur 4: Uheld 2001-2008 på kommuneveje i byområder og landområder - fordelt efter vejudformning 22

Uheld i landzone Betragtes uheldene på kommuneveje i landområde fordelt efter vejudformning, se figur 4, fremgår det, at en stor del af uheldene er strækningsrelaterede, idet 41 procent af alle uheld er sket på lige vej og 23 procent i kurver. Den høje forekomst af strækningsrelaterede uheld er karakteristisk uheld i landområder, hvor der sammenlignet med byområder er længere imellem vejkrydsene. 32 procent af alle uheld er sket i vejkryds. 6.4.3 Situation for uheld Situationen for uheldet beskriver de involverede trafikanters placering og manøvre umiddelbart før uheldet. Fokus på eneuheld og mødeuheld i landzone Størstedelen af uheldene i landområde har karakter af eneuheld, der oftest er en type af uheld, der optræder på lige vejstrækninger eller i kurver, hvor trafikanten mister herredømmet over sit køretøj og kører af kørebanen og kolliderer med faste genstande langs vejen (skilte, træer m.v.) Mødeuheldene i landområde hører til de mest alvorlige uheldstyper, da denne kategori af uheld dækker over frontalkollisioner og overhalingsuheld. Den høje grad af alvorlighed skyldes, at høj fart ofte både er årsag til uheldet og alvorligheden af uheldet. Ser man på uheld i landområder i Skanderborg Kommune fordelt efter uheldsituation, se figur 5, fremgår det, at 40 procent af alle uheld er eneuheld, og 15 procent er mødeuheld. 140 120 Alle uheld på kommunevejene 100 80 60 40 20 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Hovedsituation Byzone Landzone Figur 5: Uheld for by- og landzone på kommuneveje i Skanderborg Kommune 2001-2008 - fordelt på uheldssituation 0: Eneuheld 1: Ligeudkørende på samme vej i samme kørselsretning 2: Ligeudkørende på samme vej i modsat kørselsretning 23

3: Kørende på samme vej i samme kørselsretning og med svingning 4: Kørende på samme vej i modsat kørselsretning og med svingning 5: Krydsende køretøjer uden svingning 6: Kørende på krydsende veje med svingning 7: Påkørsel af parkeret køretøj 8: Uheld med fodgængere 9: Uheld med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen Af figur 6 fremgår uheld med personskade i Skanderborg Kommune 2001-2008, fordelt på uheldssituationer. Det fremgår, at også andelen af personskadeuheld ved eneuheld og mødeuheld er høj, især i landzone. I byzonen er følgende uheldsituationer mest udtalte: 0: Eneuheld 3: Kørende på samme vej i samme kørselsretning og med svingning 6: Kørende på krydsende veje med svingning 7: Påkørsel af parkeret køretøj 8: Uheld med fodgængere 80 Personskadeuheld på kommunevejene 70 60 50 40 30 20 10 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Hovedsituation Byzone Landzone Figur 6: Personskadeuheld for by- og landzone på kommuneveje i Skanderborg Kommune2001-2008 fordelt på situation for uheld 0: Eneuheld 1: Ligeudkørende på samme vej i samme kørselsretning 2: Ligeudkørende på samme vej i modsat kørselsretning 3: Kørende på samme vej i samme kørselsretning og med svingning 4: Kørende på samme vej i modsat kørselsretning og med svingning 5: Krydsende køretøjer uden svingning 6: Kørende på krydsende veje med svingning 7: Påkørsel af parkeret køretøj 8: Fodgængeruheld 9: Uheld med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen 24

6.4.4 Transportform og parter i uheldet Af figur 7 fremgår, at trafikanter i personbil står for hovedparten af alle uheld i både by- og landzone. Personbilens andel af uheld er størst i byzone, hvor personbilen indgår i 55 procent af uheld. Antallet er højt, da personbilen udgør en stor del af transportarbejdet. I byzone er cyklister og knallert-30 også med i en stor del af uheldene. Det skal desuden bemærkes, at faste genstande udgør 10 procent af alle elementer i uheld ( element står for person/ting/genstand, som er med i uheldet). 600 500 Antal elementer i uheld 400 300 200 100 0 Pbil Vbil Lbil/bus Mc/kn-45 Kn-30 Cykel Fodgænger Fast genstand Elementart Flygtet element Byzone Landzone Figur 7: Elementernes repræsentation i uheld 2001-2008 fordelt på by- og landzone. Selvom det er personbiler, der er impliceret i flest ulykker i byzone, er det oftest de lette trafikanter, som kommer mest til skade. Dette er også tilfældet i Skanderborg Kommune. Af figur 8 fremgår personskader fordelt på anvendt transportform i byzone. Antallet af tilskadekomne i personbiler står for 34 procent af tilskadekomne. Figuren viser imidlertid, at graden af skade for trafikanten i personbilerne er lav sammenlignet med de lette trafikanter. Især cykeltrafik og knallert-30 står for en stor del af de tilskadekomne med 42 procent tilsammen. 25

80 Tilskadekomne i uheldene 70 60 50 40 30 20 10 0 Personbil Varebil Lastbil/bus Mc/kn-45 Kn-30 Cykel Fodgænger Transportform Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 8: Personskader i byzone2001-2008 fordelt på element Betragtes personskaderne fordelt på anvendt transportform i landzone, se figur 9, udgør fører/passagerer i personbil stadig det største antal tilskadekomne, med 66 procent af alle. Det er bemærkelsesværdigt, at knallert-30 samt cykel også står for en stor del af de tilskadekomne med i alt 12 procent. De alvorlige uheld med fodgængere Uheld med fodgængere er de mest alvorlige uheld i byområde på landsplan. Disse uheld er i gennemsnit næsten dobbelt så alvorlige sat i forhold til et gennemsnitsuheld i byområde. Tilskadekomne i uheldene 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Personbil Varebil Lastbil/bus Mc/kn-45 Kn-30 Cykel Fodgænger Transportform Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 9: Uheld i landzone2001-2008 fordelt på element 26

6.4.5 Hyppige kombinationer af parter i uheld i byzone Kombinationen af parter angiver hvilke transportmidler, der har været impliceret i de enkelte uheld. Analysen viser her, hvorvidt forekomsten af uheld koncentrerer sig til konflikter mellem bestemte transportformer. Når begge parter i et uheld er bilister er den kombination, som oftest udløser et uheld, se tabel 3. De lette trafikanter udgør en stor andel. Det er karakteristisk for kombinationerne af parter i byområde, at der er registreret mange uheld mellem trafikanter i personbiler og enten knallertkørere, cyklister eller fodgængere. Partskombination Antal Procent Personbil Personbil 135 25 % Personbil - Fast genstand uden for kørebanen 55 10 % Personbil Cykel 51 9 % Personbil Knallert 43 8 % Personbil Fodgænger 22 4 % Personbil Varebil 19 4 % Personbil, solo 18 3 % Personbil Varebil 17 3 % Øvrige 179 34 % Tabel 3: Hyppigst forekomne kombination af parter på kommuneveje ved byområdeuheld i Skanderborg Kommune 2001-2008 6.4.6 Aldersfordeling De unge trafikanter er overrepræsenteret i uheldsstatistikken, og i forslaget fra Færdselssikkerhedskommissionen fra 2007 er et af de områder, der sættes mest fokus på, også unge trafikanter. Af figur 10 og 11 fremgår fordelingen af de tilskadekomne i henholdsvis byzone og landzone efter alder. Det største antal tilskadekomne i byzone findes i gruppen af unge trafikanter i alderen 10-19 år. Det er også i denne gruppe, at den største andel dræbte og alvorligt tilskadekome forekommer, idet 24 procent af de dræbte og alvorligt tilskadekomne er i denne gruppe. Det største antal tilskadekomne i landområder findes i gruppen af trafikanter i alderen 30-39 år. Det er også i denne gruppe, at det største antal dræbte er. 27

Tilskadekomne på kommunevejene i byzone 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0-9 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80- Alder Dræbt Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 10: Fordeling af personskader på alder og skadesgrad på kommunevejene i byzone i Skanderborg Kommune 2001-2008 Tilskadekomne på kommunevejene i landzone 30 25 20 15 10 5 0 0-9 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80- År Dræbt Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 11: Fordeling af personskader på alder og skadesgrad på kommunevejene i landområder i Skanderborg Kommune 2001-2008. De 18-24 årige udgør 17 procent af alle tilskadekomne i byzone og 22 procent af alle tilskadekomne i landzone, se tabel 4. 18-24 årige Byzone Landzone trafikanter Antal Andel Antal Andel Dræbte 0 0 % 2 9 % Alv. Tilskadekomne 10 11 % 25 22 % Let. Tilskadekomne 27 22 % 30 26 % I alt 37 17 % 57 22 % 28

Tabel 4: Personskader for de 18-24 årige i forhold til det samlede antal i henholdsvis by- og landzone 2001-2008 6.4.7 Årstid Af figur 12 fremgår fordelingen af uheld i henholdsvis byzone og landzone fordelt på årets måneder. Det største antal uheld i byzone er i september og oktober, hvor 57 uheld er sket i byzone. I landzone er de fleste uheld, nemlig 41, sket i august, der også totalt er den måned, hvor der er sket flest uheld i Skanderborg Kommune. 120 100 Antal uheld 80 60 13 13 13 14 40 11 10 33 20 23 23 0 7 8 9 Januar Februar Marts 15 9 19 15 25 26 17 14 April Maj 12 19 24 25 Juni 17 13 28 15 Juli 26 11 15 15 10 18 33 35 32 22 22 25 August September Oktober November 12 13 22 14 36 31 14 13 December Måned Personskadeuheld - by Materielskadeuheld - by Personskadeuheld - land Materielskadeuheld - land Figur 12: Fordeling uheld 2001-2008 på årstid på kommunevejene i Skanderborg Kommune 6.4.8 Spiritusuheld Spiritusuheld er her defineret som uheld med trafikanter, hvor politiet har registreret en promille højere end 0,5, eller ulykker, hvor trafikanten er vurderet påvirket af rusmidler. På kommunevejene i Skanderborg Kommune er der registreret 159 spiritusuheld, se tabel 5. Der har i alt været 77 tilskadekomne, 30 i byzone og 47 i landzone, se tabel 6. Spiritusuheldene udgør 16 procent af alle uheld i byzone og 21 procent af alle uheld i landzone. Byzone Landzone I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Personskadeuheld 28 33 % 38 51 % 66 42 % Materielskadeuheld 56 67 % 37 49 % 93 58 % I alt 84 100 % 75 100 % 159 100 % Tabel 5: Antal uheld 2001-2008 med spirituspåvirkede trafikanter 29

Byzone Landzone I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Dræbte 1 3 % 4 9 % 5 6 % Alv. tilskadekomne 10 33 % 17 36 % 27 35 % Let. tilskadekomne 19 63 % 26 55 % 45 58 % I alt 30 100 % 47 100 % 77 100 % Tabel 6: Antal tilskadekomne i uheld2001-2008 med spirituspåvirkede trafikanter Spiritusheld er eneuheld Spiritusuheldene er i overvejende grad eneuheld både i by- og landzone, se tabel 7, hvor den spirituspåvirkede fører har mistet herredømmet over sit køretøj. Hovedsituation Byområde Landområde I alt Eneuheld (0) 48 57 % 59 79 % 107 67 % Ligeudkørende på samme vej med samme kurs (1) 8 10 % 2 3 % 10 6 % Ligeudkørende på samme vej med modsat kurs (2) 3 4 % 4 5 % 7 4 % Kørende på samme vej med samme kurs og med svingnig (3) 5 6 % 0 0 % 5 3 % Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning (4) 2 2 % 1 1 % 3 2 % Krydsende køretøjer uden svingning (5) 2 2 % 0 0 % 2 1 % Kørende på krydsende veje med svingning (6) 4 5 % 3 4 % 7 4 % Påkørsel af parkeret køretøj (7) 10 12 % 3 4 % 13 8 % Fodgængeruheld (8) 0 0 % 1 1 % 1 1 % Uheld med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen (9) 2 2 % 2 3 % 4 3 % I alt 84 100 % 75 100 % 159 100 % Tabel 7 : Spirituspåvirkede uheldsimplicerede trafikanter fordelt på lokalitet og hovedsituation 2001-2008 Hvem er spirituspåvirkede i trafikken? Det fremgår af figur 13 og figur 14, at spiritusuheld i byzone i størst grad sker blandt unge i alderen 20-29 år. Størstedelen af spiritusuheldene i landzone sker blandt trafikanter i alderen 40-49 år. Det er oftest mænd, der er involveret i spiritusuheld. 30

24 Spirituspåvirkede fører i byzone 21 18 15 12 9 6 3 0 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 Alder Mand Kvinde Figur 13: Spirituspåvirkede trafikanter i uheld i byzone fordelt på alder og køn 2001-2008 24 Spirituspåvirkede fører i landzone 21 18 15 12 9 6 3 0 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 Alder Mand Kvinde Figur 14: Spirituspåvirkede trafikanter i uheld i landområder fordelt på alder og køn 2001-2008. Tallene for uheld viser, at 16 spirituspåvirkede i byzone var mellem 18-24 år i byzone, og at 16 spirituspåvirkede i landzone var mellem18-24 år. 6.4.9 Uheld pr. by I tabel 8 er samlet en opgørelse over uheld i byzone i perioden 2001-2008 fordelt på by/landsby, hvor uheldet er sket. I perioden er der registreret 278 uheld i Skanderborg by, 70 uheld i Ry og 62 uheld i Hørning, der er de tre byer, som er mest belastede af uheld. 31

By/landsby Personskadeuheld Materielskadeuheld Total Skanderborg-Stilling 89 189 278 Ry 25 45 70 Hørning 18 44 62 Galten-Skovby 20 30 50 Låsby 2 6 8 Gjesing 4 3 7 Tebstrup 4 2 6 Gammel Rye 2 2 4 Hylke 2 2 4 Sjelle 1 3 4 Storring 2 1 3 Veng 2 1 3 Ejer 2 0 2 Virring 2 0 2 Blegind 1 1 2 Fruering 1 1 2 Jeksen 1 1 2 Riis 1 1 2 Skjørring 1 1 2 Tåning 1 1 2 Jaungyde 0 2 2 Alling 1 0 1 Firgårde 1 0 1 Nørre Vissing 1 0 1 Voerladegård 1 0 1 Adslev 0 1 1 Herskind 0 1 1 Mesing 0 1 1 Stjær 0 1 1 Alken 0 0 0 Dørup 0 0 0 Foerlev 0 0 0 Fremad 0 0 0 Glarbo 0 0 0 Hvolbæk 0 0 0 Høver 0 0 0 Hårby 0 0 0 Skivholme 0 0 0 Svejstrup 0 0 0 Søballe 0 0 0 Tulstrup 0 0 0 Tørring 0 0 0 Vitved 0 0 0 Tabel 8: Uheld 2001-2008 i byzone fordelt på byer/landsbyer. For de fem byer/landsbyer, som er mest belastet af uheld, er der i figur 15, 16, 17, 18, 19 vist, hvor uheldet er sket. For hver af de fem byer er der desuden udarbejdet en tabel, der viser udviklingen i antal uheld pr. år. 32

Udviklingen i antal uheld i Skanderborg-Stilling Der er i 2001-2008 sket 278 uheld i Skanderborg by, heraf er 89 uheld med personskade. I 2008 er der registreret 10 uheld med personskade og 31 uheld med materielle skader. Skanderborg-Stilling 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Total Uheld med personskade (rød) 8 11 15 13 7 15 10 10 89 Uheld med materiel skade (blå) 23 22 31 14 35 23 20 21 189 Total 31 33 46 27 42 38 30 31 278 Tabel 9: Uheld i byzone i Skanderborg fordelt på uheldsart og årstal Figur 15: Uheld i byzone i Skanderborg fordelt på uheldsart 2001-2008 33

Udviklingen i antal uheld i Ry Der er i 2001-2008 sket 70 uheld i Ry, heraf er 25 uheld med personskade. I 2008 er der registreret 1 uheld med personskade og 1 uheld med materielle skader. Ry 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Total Uheld med personskade 25 (rød) 3 3 5 1 6 5 1 1 Uheld med materiel skade 45 (blå) 11 7 10 4 6 3 3 1 Total 14 10 15 5 12 8 4 2 70 Tabel 10: Uheld i byzone i Ry fordelt på uheldsart og årstal Figur 16: Uheld i byzone i Ry fordelt på uheldsart 2001-2008 34

Udviklingen i antal uheld i Hørning Der er i 2001-2008 sket 62 uheld i Hørning, heraf er 18 uheld med personskade. I 2008 er der ikke registreret uheld med personskade, men 5 uheld med materielle skader. Hørning 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Total Uheld med personskade (rød) 1 3 4 0 3 6 1 0 18 Uheld med materiel skade (blå) 6 4 5 8 6 5 5 5 44 Total 7 7 9 8 9 11 6 5 62 Tabel 11: Uheld i byzone i Hørning fordelt på uheldsart og årstal Figur 17: Uheld i byzone i Hørning fordelt på uheldsart 2001-2008 35

Udviklingen i antal uheld i Galten-Skovby Der er i 2001-2008 sket 50 uheld i Galten-Skovby, heraf er 20 uheld med personskade. I 2008 er der registreret 2 uheld med personskade og 6 uheld med materielle skader. Galten Skovby 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Total Uheld med personskade (rød) 2 3 5 1 3 1 3 2 20 Uheld med materiel skade (blå) 2 1 6 6 1 2 6 6 30 Total 4 4 11 7 4 3 9 8 50 Tabel 12: Uheld i byzone Galten-Skovby fordelt på uheldsart og årstal Figur 18: Uheld i byzone i Galten-Skovby fordelt på uheldsart 2001-2008 36

Udviklingen i antal uheld i Låsby Der er i 2001-2008 sket 8 uheld i Låsby, heraf er 2 uheld med personskade. I 2008 er der ikke registreret uheld. Låsby 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Total Uheld med personskade (rød) 0 2 0 0 0 0 0 0 2 Uheld med materiel skade (blå) 1 0 2 1 0 1 1 0 6 Total 1 2 2 1 0 1 1 0 8 Tabel 13: Uheld i byzone i Låsby fordelt på uheldsart og årstal Figur 19: Uheld i byzone i Låsby fordelt på uheldsart 2001-2008 6.4.9 Uheld registreret på Århus Sygehus Analysen i afsnit 6. 6.4.8 er udført på baggrund af uheld registreret hos politiet. Her vises de uheld, som er registreret på Århus Sygehus i årene 2006, 2007 og 2008. Der sker mange trafikuheld på vejnettet, som politiet ikke får kendskab til og derfor ikke indgår i analysearbejdet. I de seneste år har flere sygehuse registreret skader via skadestuen. Registreringer fra Århus Sygehus er medtaget særskilt her i uheldsanalysen, da uheldene ikke er registreret på samme måde som de uheld, som er registreret hos politiet. De uheld, som er registreret på skadestuen på Århus Sygehus, viser et skævt billede af Skanderborg Kommune, men det er et udtryk for, at man vælger den skadestue, der er tættest på boligen. 37

Der arbejdes i øjeblikket på, at alle sygehuse med skadestue kommer med i registreringsarbejdet, og at registreringen standardiseres i forhold til de uheld, der registreres hos politiet. 2006 2007 2008 Antal uheld 26 27 33 - heraf med sikkerhed også registreret af 12 8 8 politiet - heraf sket i by 21 21 21 - heraf sket på land 5 6 12 Involverede elementer - fodgænger 6 1 2 - cykel 8 13 11 - knallert 30 5 8 5 - mc / kn-45 2 1 1 - personbil 47 34 44 - varebil 1 2 - bus 1 1 Skadesgrad - dræbt 1 - alvorlig 11 12 14 - let 35 27 30 - uskadt 6 12 2 Tabel 9: Uheld i trafikken i Skanderborg Kommune for årene 2006, 2007 og 2008, registreret på skadestuen på Århus Sygehus Figur 20: Uheld registreret på skadestuen på Århus Sygehus 2006 2007 2008 38

7 Udpegning af sorte pletter i Skanderborg Kommune I forbindelse med analysen af uheld i trafikken i Skanderborg Kommune er der gennemført en udpegning kryds og strækninger på kommunevejene, som er belastet af uheld. Det vil sige: hvor er der sket mange uheld, hvor det kunne være relevant at sætte ind med en lokal indsats møntet på at nedbringe antallet af uheld og dermed nedbringe antallet af trafikanter, som kommer til skade Udpegningen er gennemført med baggrund i de uheld på kommunevejene, som politiet har registret i den 8-årige periode fra 2001 til 2008. Ekstrauheld er ikke medtaget som grundlag for udpegningen af de steder, som er belastet af uheld. Uheldsbelastede kryds er i udpegningen defineret som: Kryds, hvor der i perioden 2001-2008 er sket mindst 8 uheld Uheldsbelastede vejstrækninger er i udpegningen defineret som: Sammenhængende (del-)strækninger, hvorpå der i 2001-2008 er sket mindst 8 uheld over en strækning på maks. 500 meter. 7.1 Udpegning af sorte pletter Resultatet er, at følgende 7 kryds og 1 strækning er blevet udpeget som belastet af uheld. 1. Oddervej/Ladegårdsbakken i Skanderborg (27 uheld) 11 uheld med personskade 16 uheld med materiel skade Krydset er ombygget i 2006 og signalanlægget er ændret. Krydset holdes under observation. 2. Jernbanevej/Låsbyvej/Banegårdsvej i Skanderborg (15 uheld) 5 uheld med personskade 10 uheld med materiel skade Krydset forventes aflastet ved Dronning Sofiesvej gennembrud til Ladegårdsbakken / Danmarksvej. 3. Ladegårdsbakken/Højvangen i Skanderborg (12 uheld) 5 uheld med personskade 7 uheld med materiel skade Krydset er ombygget i 2004 og signalanlægget ændret. Krydset holdes under observation. 4. Skanderborgvej/Randersvej i Stilling (10 uheld) 6 uheld med personskade 4 uheld med materiel skade Krydset er ombygget i 2002 og forventes ombygget igen ved udvidelse af Stilling Landevej. Krydset holdes under observation. 39

5. Adelgade fra Møllegade til Banegårdsvej i Skanderborg (10 uheld) - strækning 3 uheld med personskade 7 uheld med materiel skade Strækningen er uoverskuelig. I forbindelse med kommuneplanarbejdet overvejes det at gøre strækningen til en del af gågaden. 6. Petersmindevej/Århusvej i Hørning (9 uheld) 5 uheld med personskade 4 uheld med materiel skade Krydset ombygges og reguleres med signal i 2010. 7. Hammelvej/Gjernvej nord for Låsby (9 uheld) 4 uheld med personskade 5 uheld med materiel skade Krydset er ombygget til en rundkørsel i 2006 og holdes under observation. 8. Vestergade/Vroldvej (9 uheld) 4 uheld med personskade 5 uheld med materiel skade Krydset forventes ombygget og reguleret med signal i 2010. 40

Bilag Vurderinger prioriteringer af projektforslag Forud for trafiksikkerhedsplanen er der udarbejdet en uddybende projektmappe, hvori der er foretaget en vurdering af effekter af de forskellige indsatser. Disse vurderinger og prioriteringer er foretaget ud fra følgende vurderingskriterier og prioritetsklasser: Vurderingskriterier: 1. uheld (dræbte, alvorligt tilskadekomne, lettere tilskadekomne, materielle uheld) 2. utryghed 3. barriereeffekt 4. trafikbelastning (Både hvad angår den motoriserede trafik og de svage trafikanter) 5. betydning Vejklassifikation 6. reel anlægsmulighed Prioritetsklasser: 1. væsentlig. Stor forventet trafiksikkerhedsmæssig effekt (herunder også reduktion af utryghed og barriereeffekt) 2. vigtig. Middel forventet trafiksikkerhedsmæssig effekt (herunder også reduktion af utryghed og barriereeffekt) 3. relevant. Mindre forventet trafiksikkerhedsmæssig effekt. (herunder også reduktion af utryghed og barriereeffekt) 4. præventiv/forebyggende trafiksikkerhedsmæssig effekt 5. ikke umiddelbart relevant, men holdes under observation, da der kan være forhold som kan ændre sig. Vil indgå i den fremtidige trafiksikkerhedsplanlægning 6. ikke umiddelbart relevant, men vil indgå som ønske i fremtidig i trafiksikkerhedsplanlægning Læs alle de indmeldte forslag i bilaget. Vurderingskriterierne utryghed og barriereeffekt er nedenfor uddybet nærmere. Barriereeffekt: Barriereeffekt er et udtryk for den barriere, som en vej udgør for den svage trafik, der har behov for at krydse vejen. Barriereeffekten er størst på de veje, hvor randbebyggelse i form af forretninger, skoler og boliger skaber et relativt stort krydsningsbehov. Disse veje er ligeledes karakteriseret ved en stor trafikmængde, relativ høj hastighed og/eller med stor andel tung trafik. Utryghed og oplevet risiko: Den oplevede risiko er et udtryk for den utryghed/oplevede risiko, som den svage trafik oplever ved at færdes langs vejen. Manglende tilstedeværelse af fortov og/eller cykelsti langs vejen giver sig ofte udslag i stor utryghed, specielt i sammenhæng med stor trafikmængde, relativ høj hastighed og/eller med stor andel tung trafik. 41