1
Indhold Kapitel 1... 5 Indledning... 5 Problembaggrund... 5 Problemformulering... 5 Problemafgrænsning... 6 Projektstyring... 6 Metode... 6 Kapitel 2... 7 Opstart... 7 Idégenerering... 7 Sketching... 8 Projekttragt... 8 Baggrunds beskrivelse... 9 Projekt chart...10 Segmentbeskrivelse...11 Indholdsleverandører...13 Sammenlignelige løsninger...13 Delkonklusion...13 Kapitel 3...14 Foranalyse...14 WBS...15 SWOT & TOWS...16 2
Projektstyrings trekant...16 Projekt portræt...18 Outsourcing...19 Internationale businessforhandlinger...20 SA8000 certifikat...21 Delkonklusion...21 Kapitel 4...22 Planlægning...22 Teamet bag konceptet...22 Flow chart...23 Opgaveliste...24 Tidsplan...24 Delkonklusion...24 Kapitel 5...25 Udførelse...25 Vandfaldsmetoden...26 SCRUM...26 Mockup...27 Kapitel 6...33 Konklusion...33 Perspektivering...34 Kapitel 7...36 Kildefortegnelse...36 3
Bilag...37 Annette H. Kierans Winnie H. Bartholomæussen Casper D. Jørgensen Kristian Kiersgaard Cecilie G. Kock Dato: 4
Kapitel 1 Indledning Aqvitivia er vores bud på et interaktivt akvarium, som undgår alt det vi synes der er frustrerende ved et almindeligt analogt akvarium; algevækst, døde fisk, rensning, dyrt i anskaffelse, og i fisk. Akvarier opleves i private hjem, virksomheder og restauranter og akvarier ses i flere reklamer. Der er meget snak og debat omkring truede dyrearter herunder fiskearter, som er udryddelsestruet. Denne rapport giver vores bud på en løsning: Aqvitivia. Problembaggrund Mange fravælger at have et akvarium som udsmykning eller børns kæledyr, i deres hjem, på grund af de besværligheder der er forbundet at have et akvarium. Samtidig findes der utallige pauseskærme til computer, tv og lignende, samt et hav af app s til mobiltelefoner, tablets og lignende, som forsøger at give sine brugere den samme oplevelse som det er at have et akvarium i virkeligheden. Desværre er de fleste i så dårlig kvalitet at brugerne ikke har taget dem til sig som erstatning for et analogt akvarium. Problemstilling Der ligger en stor udfordring i at udnytte den udvikling i fx. 3d grafik, touch baserede skærme og interessen for at kunne interagerer med de forskellige devises, der er fremme på markedet. Det er en generel voksende forventning om at man skal kunne alt, på alle devise Problemformulering Hvilke parameter er vigtigst ved udvikling af software til et naturtro interaktivt akvarium? Hvad skal der til for, at det interaktive akvarium kan erstatte og muligvis forbedre oplevelsen i forhold til et almindeligt akvarium? Hvordan kan et software udviklings projekt som dette styres bedst muligt? 5
Problemafgrænsning Vi har valgt ikke at beskæftige os med udvikling af hardware i forbindelse med det interaktive akvarium. Projektstyring Til opbygningen af rapporten og udviklingen af projektet har vi taget udgangspunkt i projektstyrings Struktur 1. Se figur nedenfor: Metode Projektstyring Struktur bruger vi til at opbygge rapporten og udvikling af projektet. (Se figur på samme side) WBS (Work Breakdown Structure) Til fordeling af arbejdsopgaver og identifikation af milepæle i projektet. SWOT til at analysere eksterne og interne forhold i projektet Aqvitivia. SCRUM som projektstyring i forhold mellem os og fremtidige kunder. Mikkelsen og Riss, projekt portræt til at vurdere hvor vi i forhold til vores projekt skal ligge fokus i starten af projektet. Gantt chart er tidsplanen over arbejdsopgaver for hele projektet. Projektstyrings trekant til prioritering af projektet mellem tre faktorer: Scope, Cost og Time. Vandfaldsmetode som projektstyring i forhold mellem os og vores outsourcing i Fjernøsten. PLUS til værdier/kvaliteter. 1 Toonquist, Bo mfl. Projekt Mangement a complete guide, Academica, 1 Udgave, 2009. Kap 1 side 1 6
Opstart Her beskriver vi hvad der vi vil, og hvordan vi kommer frem til vores koncept. Vi vil belyse hvordan vi laver vores idegenerering, og beskrive hvordan vi udvikler fra en simpel idé til et koncept. Idégenerering Dette er en liste over de ideer vi fik da vi brainstormede. I skemaets første kolonne ses vores idéer, i anden kolonne hvad vores svar var til idéen, og i sidste kolonne hvorfor vi forkastede eller beholdte idéen 2. Ideer Ja/Nej Hvorfor? Bus til tiden NEJ Der var mange lignende systemer i forvejen. P - Billetautomat system NEJ Vi forventede at møde for stor modstand, da vi havde lidt indsigt omkring det. Og da staten og P-selskaberne skal tjene penge på bøderne fravalgte vi den. Akvarium JA Vi så de mange muligheder der er i ny teknologi. Der er mange konkurrenter inde for akvariespil, men vores skiller sig ud. Sensor system til kraner Reducering af madspild i butikker Intelligente Køleskab NEJ NEJ NEJ Vi fandt det meget svært at finde viden om selve de systemer der er i kraner. Sikkerhedsmæssigt og teknologimæssigt var de godt med i forvejen. "Udvikling i gang og ville være svær at implementere." Vi snakkede om det og fandt at der i forvejen er mange der arbejder med at udvikle teknologien. Kapitel 2 2 Tonnquist, Bo mfl. Projekt Management a complete guide, 1. Udgave, Academia. Kap. 2 Side 19. 7
Sketching Da vi havde besluttet at det var Akvarium ideen vi ville arbejde videre med lave vi en brainstorming i form af sketching (se overforstående billede) på alle de ideer vi havde til konceptet. Vi brugte sketching hvor vi hver især sad og skrev på / tegnede på samme papir og kom med alle vores ideer. Projekttragt Efterfølgende sorterede vi i vores ideer som illustreret i en projekt tragten herunder. 3 Alle vores ideer: F.eks spil, kalender, naturtro akvarie, læring, interaktion, forskellige habitater, pejs, bamser og organisationer, Udvalgte / Tilkomne ideer: F.eks. Bamser, forskellige habitater, interaktivt, Reklamefisk for virksomheder Endelig koncept! 3 Tonnquist, Bo mfl. Projekt Management a complete guide, 1. Udgave, Academia. Kap. 3 Side 64. 8
Baggrunds beskrivelse Det er en uddybelse af vores koncept i forhold til de seks hovedpunkter, som ses i tabellen 4. Ide / opgave Afklaring Løsning / strategi / analyse Planlægning Udførelse Afslutning Hvad er problemet? Hvem har problemet? Hvor er det? Hvorfor? Er der brug for en løsning? Dyrt at anskaffe. Nogle dyr er truede. Pasningskræven de. Personer der har eller gerne vil have akvarium. Børn der skal have kæledyr. Både private hjem og i erhverv Gør det mere uforpligtende, billigere og mere miljøvenligt, bruge det til at vise holdninger. Give børn mulighed for at have et kæledyr. Vi ser det som at der er brug for en løsning. Nuværende situation? Drømme scenarie? Hvad har påvirkning? Hvem påvirker og hvem bliver påvirket? Bliver fravalgt af nogle. En del App s er udviklet, så det er et samlede koncept, der er unikt. At alle målgrupper bruger det. At der er kontinuerlig udvikling. Hvor hurtigt hardwareteknologien udvikles. Brugernes forventninger. Kan vi finde sponsorer/ interessenter. Outsourcing, kunder, forhandlere, alle interessenter. Hvilken løsning er fundet? Hvilken løsning er bedst? Hvad udfordrer udførelsen? Hvordan og for hvor længe? Kvalitet? Selve udviklingen af teknologien for softwaren er opfundet og tilgængeligt. Så lidt en kombination af andre koncepter. Vi har overvejet det som lærings materiale, og som interaktivt spil for børn, men nåede frem til at lave et stationært akvarium, som skulle have en funktion som interaktivt brugskunst. At få lavet selve softwaren og finde sponsorer, der kan se den gode ide. Noget outsourcing og ud til virksomheder som vi præsenterer for vores ide. Vi vil estimere et års tid før det lander hos forbrugerne, og vi vil tro at selve konceptet holder ca. 3-5 år. Kvaliteten vil være i højsædet både systemmæssigt og designmæssigt. Hvad skal laves? I hvilken rækkefølge? Hvilke kompetenc er skal bruges? Hvem har disse kompetenc er? Kritiske mål? App s, med købsfunktion, der er forbundet med akvariet. Design, software, tøj fiskebamse, prototyper, præsentationer. Prototyper/Design. Præsentation, Software, App, tøj, fiskebamse. Softwareudvikler inden for 3D, App, m.m. Designer, bamsefabrik. Softwareudvikling og Bamser outsources i f.eks. Kina. Design laves i gruppen. Kan vi finde investorer eller sponsorer. Hvordan skal vi gøre det? Hvordan skal vi følge op på det? Hvem / Hvad støtter vi? Hvordan håndterer vi forandringer og revisioner? Vi uddelegerer opgaverne i gruppen og outsourcer det vi ikke selv har kompetencerne til. Ved hele tiden at være i kontakt med vores samarbejdspartnere. Holde status møder i gruppen og med sponsorer og investorer. Vi støtter klimaet, miljøet, velgørenhedsorganisa tioner. Med SCRUM. Hvem overleverer vi til? Hvad er tilbage? Næste step? Hvordan evaluerer vi? Til dels til vores investorer ellers beholder vi det selv. Videre udvikling og vedligeholdelse. Tilpasse til ny teknologi og til andre dyre kategorier. Ved løbende at se på og revurderet den oprindelige plan i forhold til udviklingen. Forbindelse med virksomheds strategi? Ja, der er brug af nyeste teknologi. Miljømæssigt ansvarligt. SA8000 er en standard om social ansvarlighed. Sjovt og socialt. Nyeste markedsføringsp rincipper. Finansierings klar? Pt. nej, men senere i udviklingen helt bestemt. Vi forstiller os at div. firmaer vil være interesserede i at investerer i det for at bruge det som markedsføring/csr. Tilgængelige ressourcer? Kristian kan lave en prototype i 3D. Vores tid og gejst i gruppen. Gode kontakter til outsourcing i udlandet. Hvor meget må det koste? Budget lægges senere. 4 Tonnquist, Bo mfl. Projekt Management a complete guide, 1. Udgave, Academia. Kap. 2 Side 24. 9
Projekt chart Denne model er specifikation af vores koncept Aqvitivia. Den henvender sig til sponserer og andre interessenter ved at give indblik i baggrund, mål og afklaring af produktet 5. Projektnavn Baggrund (Den originale ide) Aqvitivia - Interaktivt Akvarium Vi kom på ideen ved at vi snakkede om kæledyr, og om børn bør have ansvar for deres eget kæledyr, og om at det var dyrt at anskaffe sig sådan et almindeligt akvarium. Ideen er at det skal gøre det nemmere for børnene at tage ansvar for vedligeholdelse og pasning af dyrene. Vi drøftede hele tamagoichi universet, som ide til hvordan man skal passe sine fisk. For at de mindre børn kan blive integreret i det interaktive akvarium uden at de behøver at eje en smartphone eller tablet, vil vi producere en tøjbamse med fx QR-kode som kan scannes og derved kommer fisken ned i Akvariet til de andre fisk. Som en anden del i ideen skal det være til virksomheder til udsmykning og reklame, som en slags merchandise. Teknologien gør det i dag muligt at bruge meget touch, derudover har vi set mange artikler og reklamer for ny teknologi der er udviklet eller under udvikling. Der er derfor mulighed for at sammenkoble vores ide med ny teknologi og den allerede eksisterende. Med den teknologi der er nu, og kommer, vil vores ide med et interaktivt akvarium give en ægte følelse at et akvarium både auditivt og visuelt. Sponsor Slut brugere Forretningsmål Projektmål - slut resultat for projektet Alle firmaer og velgørenhedsorganisationer der kan have interesse i markedsføring/csr via vores ide. Det er næsten uanede muligheder lige fra Disney, rockband, bryggerier, red barnet osv. Private, børn, og virksomheder. At få skabt en trend der henvender sig til børn, voksne og virksomheder. Løsningen giver mulighed for både at bruge det til leg, udsmykning/pyntegenstand og til holdnings- og livsstils ytringer. At udvikle en app som er et interaktivt akvarium, med fisk og tilbehør der kan bruges på både smartphone, tablets, smart tv og fremtidige touch baserede devises, hvilket gør det muligt og attraktivt for både private og virksomheder, der ikke ønsker at bruge tid på vedligeholdelse og lignende som et traditionelt akvarium. 5 Tonnquist, Bo mfl. Projekt Management a complete guide, 1. Udgave, Academia. Kap. 2 Side 29. 10
Tidshorisont for udførelse af projektet Start: 1. december 2012 Afsluttet: 1. Juni 2013 Tid: 35% Prioritering af hvad der er vigtigst i % Ressourcer: 15% Kvalitet: 50% Budget 500.000 kr. 6 Dokumentation modtaget af Dato: Underskrift: Segmentbeskrivelse Vi foretog en segmentanalyse og vurdering på baggrund af Gallup kompas segment beskrivelser. Ud fra denne segmentbeskrivelse kan vi konstatere at de segmenter der har størst relation til vores produkt er det moderne fællesskabsorienterede segment, og det moderne segment. Vi ser en umiddelbar sammenhæng mellem segmenternes kerneværdier og vores produkt. Heriblandt en stærk interesse for miljø spørgsmål, samt en positiv indstilling til it og ny teknologi.aldersmæssigt ligger de to segmenter indenfor et spænd hvor en del af dem må antages at have børn i målgruppen. Ud fra deres alder og indtægtsgruppe, må de forventes at have råd til den teknologi som vores løsning kræver, hvis de ikke ligefrem har teknologien i hjemmet allerede. 6 Se / læs mere under Outsourcing side 15 i rapporten 11
Udelukkede segmenter *Traditionel individorienterede -It skeptiske *de traditionelle -it skeptiske *det traditionelle fællesskabsorienterede -it skeptiske *fællesskabsorienterede -for gamle = for konsoliderede i deres vaner og holdninger. *Indvidorienterede -begrænset samfundsinteresse -usundt stor interesse for biler og motoranliggender. Mulige segmenter *De moderne fællesskabsorienterede -den rigtige alder (20 49) -kan godt lide nye produkter -it kyndige -deltager i debatter omkring forurenings- og miljøspørgsmål *Det moderne segment -begejstrede for ny teknologi -It kyndige -vækst skal ikke være på bekostning af miljøet -lille overvægt af mænd, som er under 40, og bosiddende i hovedstadsområdet. *Moderne individorienterede -synes godt om ny teknologi og it -hyppig bruger af pc og internet, privat som på arbejde. -rigtig alder (20 39) 12
Indholdsleverandører Det vil hovedsageligt være os som virksomhed der står for leveringen af indhold til app en. Især omkring lanceringen og i tiden umiddelbart derefter. På længere sigt satser vi dog på at i højere grad at inddrage brugeren i indholds leverancen. Det skal blandt andet ske ved lade brugere selv designe fisk og baggrunde til akvariet. Sammenlignelige løsninger Vi har observeret en del fiske baserede app s såsom Fish Farm, happy akvarium, Tap Fish HD 7, men ingen gør præcist det samme som vi har valgt at arbejde med. Mange af de nævnte er dog af tvivlsom kvalitet, og virker blot til at være beregnet som pengeslugere, der ikke bringer brugeren nogen egentlig merværdi. Forretningsmodeller for løsning Vores primære forretningsmodel vil være salg af fisk og akvarie tilbehør gennem app ens købsfunktion. Der vil være cirka seks standard fisk ved download af gratis app en, derefter kan man købe sig til flere fisk. Der vil yderligere være indtjening ved salg af organisations fisk (fiskene vil være dyrere, men noget at indtjeningen vil gå til den organisation man vælger at støtte ved køb af valgte fisk). Hvis man får kontakt til nogle kunstnere kan der være specialet designede fisk fra en bestemt kunstner, som også vil give en indtjening. Teknologier til løsning Vi vil i første omgang have vores løsning til at fungere på mobile enheder (smartphone og tablets), både Android og IOS baserede systemer, dernæst ser vi også gerne løsningen integreret med smart tv. Delkonklusion I dette kapitel af rapporten har vi lavet en meget udspecificeret beskrivelse af vores koncept ide. Hvor vi har vendt forskellige faktorer der vil spille ind i konceptet. Vi har fundet ud af hvad der vil være vores målgruppe ud fra de forskellige segmentbeskrivelser hvor vi konkluderede at vores målgruppe er de traditionel individorienterede og de moderne fællesskabsorienterede. Vi undersøgte indholdsleverandører, konkurrenter og forretningsmodeller for vores koncept. Ved indholdsleverandører kom vi frem til af vi vil få lavet indholdet indledningsvis, men med tiden vil vi prøve at satse på at brugerne selv skal kunne bidrage til indholdet. På konkurrencedelen fandt vi at der ikke er andre apps, som minder om vores ide, og intet der ligner det vi har tænkt designmæssigt. 7 Se på App store 13
Kapitel 3 Foranalyse Her ligger vi synsvinklen på projektet hvor vi har lavet nogle forskellige analyser som inter og eksterne forhold, prioriteringen i projektet, uddeling af arbejdsopgaver der skal laves igennem projektet, et portræt på hvor vi vil ligge trykket henne i starten af vores projekt. For vores applikation har vi lavet en kravspecifikation som skal give et indblik i hvad det er vi vil have i app en, til de samarbejdspartner vi vil outsource til. 14
WBS WBS står for Work Breakdown Structure, som er et værktøj til at nedbryde hele projektet til håndterbare elementer. WBS kan derfor hjælper med at gennemføre projektet så det forløber lettere og gør det lettere at identificere milepæle og planlægge de aktiviteterne der forløber i projektet. 8 Vi udarbejdede den via brainstorming og post it notes, hvor vi hver især skrev hvilke arbejdsopgaver der er forbundet med udvikling og nedbrydningen af vores fire hovedpunkter 9. Vi har brugt programmet Gliffy til at opsætte vores WBS. De forskellige farver viser: Gul: Arbejdsopgaver indenfor administration. Rød: Arbejdsopgaver indenfor programmering. Blå: Arbejdsopgaver indenfor Marketing. Grøn: Arbejdsopgaver indenfor design. Lilla: Arbejdsopgaver indenfor fysiske produkter. 8 Tonnquist, Bo mfl. Projekt Management a complete guide, 1. Udgave, Academia. Kap. 3 Side 41. 9 Se bilag 1: Billeder af WBS med post it. 15
SWOT & TOWS En SWOT analyse beskriver projektets stærke og svage sider, samt åbner for projektets trusler og muligheder, som påvirker projektet eksternt, uden vores indvirkende. I TOWS analysen laver man strategier ud fra de eksterne forhold, som muligheder og trusler, og drager nytte af de fordele, som projektets styrker har i interne forhold. Derved får vi strategier for projektets fordele og projektets måde at forsvare sig på overfor trusler. Vi ser SWOT og TOWS som værende et vigtigt grundlag for projektets udvikling, da det giver os klarhed over hvor vi skal være ekstra opmærksomme og lægge vores kræfter. Vi har valgt at lægge selve analysen ind som bilag. 10 Projektstyrings trekant Projektstyringstrekanten bruges til at analysere eller forstå de vanskeligheder, der kan opstå som følge af implementering og udførelse af et projekt. De tre vigtigste indbyrdes afhængige begrænsninger for hvert projekt er; Tid (time) Omkostninger (cost) Omfang (scope) Dette er også kendt som projektstyringstrekanten 10 Se bilag 3 16
Tid Tid er en afgørende faktor, som kan være en ukontrollabel. På den anden side kan manglende overholdelse af fristerne i et projekt skaber bivirkninger. Manglende ressourcer er oftest den vigtigste årsag til at organisationer fejler i forhold til at overholde aftalte tidsbegrænsninger. Omkostninger Det er nødvendigt for både projektlederen og organisationen at have et budget, når virksomheden skal gennemføre et projekt. Budgetter vil sikre, at projektet udvikles eller gennemføres til en pris der ligger så tæt på den oprindeligt aftalte som muligt. Nogle gange vil projektledere være nødt til at afsætte yderligere ressourcer med henblik på at overholde de tidsfrister. Omfang Scope ser på resultatet af den udførte projekt. Denne består af en liste af projektleverancer, der skal løses af projektgruppen. Et vellykket projekt manager vil vide at styre både omfanget af projektet og enhver ændring i omfang, og det påvirker tid og omkostninger. 17
Kvalitet Kvalitet er ikke et punkt for sig i projektledelsestrekanten, men det er det endelige mål for den endelige levering. Mange projektledere er under den opfattelse, at høj kvalitet kommer med høje omkostninger, som til en vis grad er sandt. Herunder er det vigtigt at kaste et kritisk blik på hvad de vigtigste interessenter opfatter som kvalitet. Det vigtige aspekt at beskæftige sig med for projektlederen er at finde en balance mellem de tre begrænsninger, således at kvaliteten af projektet vil ikke blive bragt i fare 11. Vi har valgt at vægte vores projekt som illustreret i denne trekant: Grunden til at vi har valgt at placere vores projekt netop her er udfra følgende: Der findes masser af andre digitale akvarier, men vores skiller sig ud på kvaliteten og at det er livagtigt og interaktivt. Dette er med til at gøre at vi ikke ser det økonomiske aspekt som værende vigtigt og at tidsaspektet også har begrænset betydning. Projekt portræt Vi har lavet Projekt portrættet 12 for projektet. Projekt portrættet bruger vi til at lave en analyse af projektets usikkerheder, succeskriterier og potentielle trusler. Dette er nyttigt i forhold til at bestemme og udpege områder, man bør være særlig opmærksom på i den indledende fase af projektets gennemførelse og planlægning. Selve projekt portrættet er vedlagt som bilag 7. 11 Tonnquist, Bo mfl. Projekt Management a complete guide, 1. Udgave, Academia. Kap. 3 Side 58-59. 12 Projekt portræt" af Hans Mikkelsen og Jens O. Riis, dokument fra fronter 18
Outsourcing Tilbud fra Relation house på udvikling af Appén: Vi har Snakket med Relationhouse i København, som er et webbureau. De har ansatte i Filippinerne og vi har i gennem dem fået en overslagspris på kodning af appen i både Danmark og Filippinerne. De har ikke nogen specifik erfaring med 3D Grafik, så vi har valgt at indhente særskilt tilbud på 3D grafikken. Prisen for at få det produceret her i landet ville derfor også blive relativ høj og vi skulle som et udgangspunkt forvente en minimumspris på 60.000kr ud fra vores nuværende kravspecifikation. Dog bør man formentlig forvente en prisstigning efter en revurdering af kravspecifikationen, medmindre vi vil være villige til at give afkald på funktioner eller kvalitetsmæssige forringelser. Alternativ ville det også være muligt at få app en produceret i filippinerne, hvor det ville kunne gøres billigere, men samtidig ville vi her også skulle være indstillet på at projektvarigheden nok ville være markant længere end i Danmark, som til slut nok ville give samme prisniveau som i Danmark. I tilfælde af at det ikke skulle fungere at outsource produktionen af 3d-grafikken til østasien pga. tekniske, kulturelle eller sproglige vanskeligheder har vi indhentet et tilbud fra Mediafarm, som er et dansk spil og -3d visualiseringsfirma med kontor i Roskilde. Ydermere er det ikke sikkert at waterfall vil fungere som projektstyringsmetode, og i tilfælde af at man bliver nødt til at bruge en mere SCRUM-agtig metode vil det alt andet lige være nemmere at arbejde med et hjemligt firma, der kan klare alle delelementer af projektet under samme tag - dette projekt er teknisk tungt, og kræver en god indbyrdes forståelse mellem de medarbejdere der skal tage sig af de enkelte delelementer. 19
Tilbud fra Mediafarm på 3d grafik: 1 fisk + 4 habitater = kr. 43.600,- Efterfølgende fisk pr. stk kr. 4.000 (10 fisk pr. habitat = 39 fisk)= kr. 156.000,- I alt = kr. 199.600,- Med en app til 60.000kr og 3D fisk på 199.600 kr. bliver det en samlet pris på 259.60 kr. Dette er under vores budget på de 500.000 kr. 13 men der skal også medregne uforudsete udgifter til implementering og til afregning af vores løn. Internationale businessforhandlinger I internationale business forhandlinger vil vi til enhver tid forhandle i henhold til dansk lov og ret, alt kommunikation vil foregå på engelsk og vi have garanteret at en engelsktalende medarbejder er til stede ved alle forhandlinger. Betalinger falder ved aftalt produktlevering og vi beholder alle rettigheder til produkter, som er produceret til vores virksomhed. Underleverandøren har dog ret til at fremvise produktet i en eventuel portfolio. Medarbejdere hos den pågældende underleverandør skal være ansat under ordentlige forhold. 13 Se i tideligere projekt chart. 20
SA8000 certifikat SA8000 er en standard der omhandler social ansvarlighed, og de virksomheder der er SA8000 certificerede lever op til en række krav om basale menneskerettigheder, de har intet børnearbejde, intet tvangsarbejde, godt arbejdsmiljø som er tilpasset til de enkeltes lokale forhold, organisationsret, ingen diskriminering eller nogen former for fysisk afstraffelse, rimelig arbejdstid og rimelig løn osv. der er mange ting. Mange af tingene er en selvfølge i Danmark og alle medarbejder forventer der men der er ikke nødvendigvis tilfældet i andre områder som i fjernøsten. Derfor kan etik nemt blive glemt når man outsourcer til fx østen, da det mange gange er billigere 14. Hvis en virksomhed har certifikatet er det en slags dokumentation for af både deres egne og deres underleverandørens medarbejder har ordentlige vilkår der køre efter de basale menneskerettigheder som er en slags principper i det internationale samfund der har fået opbygget en række kontrolmekanismer 15. Vi har udarbejdet en kontrakt til outsourcing så at SA8000 certifikatet bliver overholdt og hvis ikke hvad der så sker 16. Delkonklusion Ved udarbejdelse af SWOT og brugen af TOWS fik vi oplyst projektets interne og eksterne sider og minimerede vores svage sider samt trusler og maksimerede vores styrker og muligheder. Ved at lave en kravspecifikation fik vi klar gjort hvad vores app skulle indeholde og skrevet en kontrakt. 14 http://www.bureauveritas.dk/wps/wcm/connect/bv_dk/local/home/bv_com_servicesheetdetails? servicesheetid=6186&servicesheetname=sa8000+- +Social+Accountability&gclid=CJv5_r2B9rICFYeXcAodE2MAVg Besøgt d. 31/10. 15 http://www.menneskeret.dk/menneskerettigheder Besøgt d. 31/10. 16 Se bilag 5. 21
Kapitel 4 Planlægning Vi bruge en Belbin test til at finde ud ag hvilke roller vi har i en team, så vi kan bruger vores forskellige kompetencer. Vi vil lave en tidsplan i form af et Gantt chart hvor vi vil uddelegere ansvarligheden for arbejdsopgaver efter hvilke stærke sider vi hver især besad. Teamet bag konceptet I beskrivelsen af vores gruppe har vi bl.a. gjort brug en belbin test til fordeling af roller i vores team set ud fra vores stærke og svage sider. Derudover har vi set på hvilke elementer i de enkelte funktioner der motiverer os hver især. På baggrund af ovennævnte refleksioner har vi fordelt ansvarsområderne følgende måde: Projektleder: Salg og marketing: Teknik: Design: Art director: Annette Winnie Casper Cecilie Kristian 22
Flow chart I Flow chartet bliver arbejdsopgaverne opstillet i den rækkefølge de skal laves i forlængelse af hinanden. Nogle af arbejdsopgaverne kan laves på samme tid og er illustreret ved at være over hinanden, mens andre er afhængige af at tidligere arbejdsopgaver bliver udført inden den pågældende arbejdsopgave kan begynde. Flow Chartet 17 er taget udgangspunkt i WBS, som er beskrevet tidligere i rapporten under kapitel 3, og derfor illustrerer farverne det samme som i WBS. 18 17 Tonnquist, Bo mfl. Projekt Management a complete guide, 1. Udgave, Academia. Kap. 5 Side 119. 18 Se flow chart større på http://exam1semeconceptfall2012.mmd.eal.dk/gruppe3/aqvitivia.html 23
Opgaveliste Alle arbejdsopgaverne fra Flow Chart er kommet i et skema som en opgaveliste, som er en basis for tidsperiode og ressourcehåndtering. Denne opgave liste finder i på bilag 6. 19 Tidsplan Vi har brugt Microsoft Project til udarbejdelse af tidsplan på baggrund af opgavelisten, som er sat op i et i Gantt Chart. 20 Delkonklusion Vi brugte Belbin testen og fik svar på hvilke stærke sider vi hver især har, og det lagde vi til grund for til at dele ansvaret ud på de forskellige arbejdsopgaver i tidsplanen. 19 Se bilag 6. 20 Se bilag 2. 24
Kapitel 5 Udførelse I dette kapitel vil vi beskrive valg af projektstyringsmetoder i forhold til outsoursing og i forhold til kommende kunder, sponsorer og investorer. Ydermere vil vi dette kapitel vise vores udarbejdelse af en mockup som er udarbejdet i Photoshop og dernæst 3D max til at give en bedre illustration. 25
Vandfaldsmetoden Vandfaldsmetoden egner sig bedst til opgaver der er klart afgrænsede og overskuelige. Vi har tænkt os at anvende denne projektstyringsmetode i forbindelse med outsourcing af 3dmodelerings opgaver, da vi har en forholdsvis fast idé om hvordan disse skal udføres. Selve designdelen af applikationens grafiske objekter kommer vi selv til at udfærdige. Denne del af projektet egner sig ikke til outsourcing til underleverandører i Fjernøsten, da de har andre æstetiske normer, som muligvis ikke vil harmonere med smag og designtraditioner i Skandinavien. Den designproces der skal udføres her i Danmark vil udmønte sig i modelsheets der på nærmest detaljefetichistisk facon redegør for alle designs i millimeter, hvilket i dette tilfælde gør vandfaldsmetoden yderst anvendelig til outsourcings opgaver. SCRUM Scrum egner sig godt til udarbejdelse af design og det endebærer ofte at kunden og designeren udveksler ideer undervejs af det endelige design til kunden er tilfreds. Vi vil gøre brug af SCRUM i forbindelse med kunder her i Danmark. dvs. at hvis vi f.eks. indgår samarbejde med kræftens bekæmpelse og de ønsker at få et antal fisk udviklet, har vi en forventning om at de gerne vil have indflydelse på design osv. Derfor egner projektmetoden Scrum sig ideelt til sådanne projekter, da det er en flexibel og løbende proces. 26
Mockup Start menu Vores startmenu er et typisk eksempel på graphic user interface (GUI) type, da interaktionen her er indirekte, i form af kommunikation gennem knapper. Herudover er der tale om et dobbelt medie først og fremmest i form af knappen, som er et medie i sig selv, der ydermere forbinder til et andet medie i form af app en. Vi spiller her også på knappens genkendelighed da knappen som et grafisk virkemiddel i en stor udstrækning ligger indenfor den almene befolknings referenceramme. 27
Træk ned!!! Vi spiller her på mange af de samme principper som tidligere nævnt i startmenuen, heriblandt genkendeligheden i tekstboksen som mange vil kunne genkende fra arbejde med computere i form af eksempelvis fejlmeddelelser og andre infobokse. 28
Hold fingeren Her tiltrækker vi fiskene ved at holde fingeren på skærmen. Vi bevæger os her over mod en langt mere nui-præget interface type da den er direkte og umedieret. Den derudover også kontekstuel da fiskene naturligt vil reagere således på menneskelig interaktion i et reelt akvarie. 29