Danmarks Miljøportal. Brugerundersøgelse af DMP

Danmarks Miljøportal Brugerundersøgelse af DMP Marketminds August 2015 1

Indhold Baggrund og formål Gennemførelse Postmåling for alle databaser og arbejdet generelt med DMP Brugstagen, brugsfrekvens, tilfredshed, nyttefunktion, tilgængelighed Hjælpefunktioner på DMPs hjemmeside DAI forbrug og forbrugstyper Udvikling 2010 til 2015 Pre-måling for det kommende arbejde med overfladevands-databaserne (FODS 8.3) Forankringsbarometeret Forankringsbarometeret - en forklaring af modellen Forankringsresultater Hvordan er Danmarks Miljøportal forankret og hvad er de primære barrierer og motiver for forankringsprocessen Konklusioner og anbefaling 2

Brugertilfredshed Baggrund Visionen for DMP, om at samle alle offentlige miljødata et sted, har generelt bred opbakning i såvel kommuner som miljøcentre. Tidligere analyser foretaget om DMP, viste at, den brede opbakning på brugerniveau især drejede sig om forventninger til højere datakvalitet og mere enkle arbejdsgange til gavn for såvel miljømedarbejdere som de borgere og virksomheder, der gør brug af miljødata For at højne tilgangen og tilfredsheden med databaserne, har DMP de seneste år fokuseret på at etableret et support-center, brugervejledninger og gennemført uddannende roadshows. Derudover har DMP skabe lettere tilgang til data ved at videreudviklet DAI (flere temaer) og lancere en ny PULS (ny punktkilde) I 2015-17 er målet at etablere en ny overfladevand-database (FODS 8.3) Som led i at dokumentere DMPs indsats ønsker DMP at få iværksat en brugerundersøge, der til dels skal fungere som en pre-måling for det kommende arbejde med overfladevand-databaserne og dels fungere som en post-måling for brugen og tilfredsheden med alle databaser. Analysen skal derfor på relevante områder være sammenlignelig med den undersøgelse, Marketminds gennemførte i 2010 3

Analysen fokuserer på brug, tilfredshed og forankring Informationsbehov Nærværende analyse belyser: Brugstype Brugsfrekvens Tilfredshed Informationsudbytte Tilgængelighed Behov for adgang til overfladevands-data Brug af temalag i DAI Forankring af DMP Ressourcepåvirkning ved brug af DMP På system-niveau (3.parts systemer), der senere kobles til database-niveau 4

Med 507 gennemførte interviews er resultater fra brugerundersøgelsen robuste Gennemførsel Brugerundersøgelsen er ligesom i 2010 foretaget via indsamling af spørgeskemasvar fra en onlineplatform (CAWI). Brugere af DMP med registreret email, er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen Der er sendt en email-invitation ud til 2982 unikke email-adresser, hvoraf 330 er ugyldige og yderligere 300 returnerede med en ferie/barsel/sygdoms autosvar Ud af de 2352 mulige svar er der indsamlet 507 gennemførte interviews fra brugere af DMP (svarprocent på 22%), hvilket er et robust analysegrundlag Der er indsamlet svar i perioden 23. juni til 10. august (der er udsendt påmindelsesbesked d. 26. og 30. juni, til de som ikke på daværende tidspunkt har reageret) Spørgeskemaet i undersøgelsen er programmeret ud fra en standardiseret skabelon fra 2010-undersøgelsen, med ekstra fokus på de nye indsatsområder. 5

Resultaterne for denne undersøgelse vil, hvor det er relevant, benchmarkes til brugerundersøgelsen i 2010 Målgruppen for nærværende analyse er brugere af DMPs databaser. I 2015-undersøgelsen bruger 7% af deltagerne ikke nogle af de medtagne 37 systemer, som er linket til de 14 databaser der måles på. Disse er ikke medtaget i nærværende analyse Brugere af de 14 medtagene databaser Brugere af DMP 93% Bruger ingen af DMPs systemer 7% Base 544 Ny base 507 7% af de angivne svar er ej brugere af de systemer der tilgår de målte databaser. Disse er fjernet fra analysen hvorved antal gennemførte interviews anskuer 507 Sammenligningsgrundlaget til 2010- undersøgelsen er intakt, i det ledere i 2010 ikke havde egen erfaring med DMPs systemer dette har ændret sig i 2015, hvor ledere har praktisk erfaring med systemerne/ databaserne NB: Den største andel frasorterede i 2015 er IT-supportere (indtaster/ henter ikke data fra systemerne selv) 2015 2010 Sagsbehandler 64% 71% Specialist 14% 15% GIS-medarbejder 11% 7% IT-ansvarlig/supporter 1% 2% Leder/chef 6% 5% Laborant 2% 0% Andet 2% 0% Total 100% 100% Base 507 706 I 2010 blev de 5% ledere frasorteret, da deres svar var markant anderledes end funktionærerne. Dette efterlader en base på 669 i 2010 6

Ens profilering af deltagerene i de to brugerundersøgelser danner grundlag for en benchmarking Profil Demografi Køn og alder Antal databaser brugt NB: Ikke-brugere er ej medtaget i 2015-undersøgelsen Uddannelsesbaggrund Arbejdsplads NB: Der er ikke spurgt om uddannelsesbaggrund i 2010 Base: Alle brugere af DMP (2015: 507; 2010: 669) 7

Indhold Baggrund og formål Gennemførelse Postmåling for alle databaser og arbejdet generelt med DMP Brugstagen, brugsfrekvens, tilfredshed, nyttefunktion, tilgængelighed Hjælpefunktioner på DMPs hjemmeside DAI forbrug og forbrugstyper Udvikling 2010 til 2015 Pre-måling for det kommende arbejde med overfladevandsdatabaserne (FODS 8.3) Forankringsbarometeret Forankringsbarometeret - en forklaring af modellen Forankringsresultater Hvordan er Danmarks Miljøportal forankret og hvad er de primære barrierer og motiver for forankringsprocessen Konklusioner og anbefaling 8

Flere brugere af DMPs databaser DAI er meget endnu mere udbredt end i 2010. E-arkivet, Jupiter og Naturdatabasen er ligeledes oftere benyttede databaser Q: Hvilke af følgende systemer arbejder du med - enten i form af at 'indlevere data' og/eller 'se eller hente data'? Brug af systemer forbundet med flg. databaser Brugstype af databaserne (2015) Brugstagen Arealinformation fungerer som en fælles indgang til DMP. Blot 15% af DMPs bruger arbejder ikke med denne database 7/10 af brugerne indtaster selv data i systemerne linket til disse databaser Base: Alle brugere af DMP (2015: 507; 2010: 669) Base: Alle brugere af DMP (2015: 507) 9

De fleste brugere af databaserne har både læse og skrive adgang kun DAI (og E-arkivet) har en relativ stor brugerskare med læseadgang alene Q: Hvilken adgang har du til følgende systemer? Adgang til databaser (Bruger min. 1 system linket til databasen) Adgangstype Små baser 10 Base: Brugere af de enkelte systemer/databaser (se parentes ved y-akse)

DKjord Jupiter DAI Øget brugsfrekvens af databaserne De fleste databaser bruges oftere nu, end for 5 år siden. Især systemerne KORTINFO og JAR bruges meget ofte Brugsfrekvens side 1/2 Q: Hvor ofte arbejder du med følgende systemer? Brugsfrekvens for systemer/databaser (2015) og databaser (2010) Databaser Databaser Databaser Databaser Databaser Databaser Databaser 12 Base: Brugere af de enkelte systemer/databaser (se parentes ved y-akse)

Rottereden Naturdatabasen PULS Der er stor forskel på, hvor ofte systemer/databaser bruges i 2015. Det nye PULS bruges ofte, ligesom Rottereden bruges ofte af næste hver femte af brugerne. Mange systemer bruges dog sjældent Brugsfrekvens side 2/2 Q: Hvor ofte arbejder du med følgende systemer? Brugsfrekvens for systemer/databaser (2015) og databaser (2010) Databaser Databaser Databaser Databaser Database Database Databaser 13 Base: Brugere af de enkelte systemer/databaser (se parentes ved y-akse)

DKjord Jupiter DAI På trods af, at flere brugere med højere brugsfrekvens, er tilfredsheden dalet I takt med øget brug stilles der måske andre/flere krav? Q: Hvor tilfreds er du med brugervenligheden af følgende system(er) og hjælpefunktion(er)? Tilfredshed med brugervenligheden i systemer (2015)/databaser (2010) Tilfredshed side 1/2 Database Database Database Databaser Databaser Databaser Databaser 14 Base: Brugere af de enkelte systemer/databaser (se parentes ved y-akse)

Rottereden Naturdatabasen PULS Visse systemer og tilhørende databaser bliver vurderet relativt negativt, eller brugerne er ude af stand til at kunne vurderer deres tilfredshed (lav-frekvente brugere) Q: Hvor tilfreds er du med brugervenligheden af følgende system(er) og hjælpefunktion(er)? Tilfredshed med brugervenligheden i systemer (2015)/databaser (2010) Tilfredshed side 2/2 Database Database Databaser Database Database Database 15 Base: Brugere af de enkelte systemer/databaser (se parentes ved y-akse)

DKjord Jupiter DAI Nytteværdien er stabil i de fleste systemer/databaser I DKJord ses dog stigende tildens til større nytteværdi i 2015 Nytteværdi side 1/2 Q: I hvilken grad giver følgende system(er) dig adgang til nyttige oplysninger? Nytteværdi fra systemer (2015)/databaser (2010) Database Database Database Database Database Database Database 16 Base: Brugere af de enkelte systemer/databaser (se parentes ved y-akse)

Rottereden Naturdatabasen PULS Der er visse oplevede mangler med PULS-Basis på samme niveau som ved WINSPV/RIS i 2010. Det samme er gældende for Naturdatabasen Q: I hvilken grad giver følgende system(er) dig adgang til nyttige oplysninger? Nytteværdi fra systemer (2015)/databaser (2010) Nytteværdi side 2/2 Brugerne har lettere ved at vurdere nytteværdi end tilfredshed; ca. 10% flere tager stilling Database Database Databaser Database Database Database 17 Base: Brugere af de enkelte systemer/databaser (se parentes ved y-akse)

DKjord Jupiter DAI De mest benyttede systemer opleves generelt at give let adgang til den nødvendige data Tilgængelighed side 1/2 Q: Hvor let/svært er det at få fat i den viden og data du har brug for til at løse dine opgaver? NB! Små baser Tilgængelighed af data via DMPs systemer Brugerne har lettere ved at vurdere tilgængelighed end tilfredshed; ca. 15% flere tager stilling 18 Base: Brugere af de enkelte systemer (se parentes ved y-akse)

Rottereden Naturdatabasen PULS Naturdatabasens data opleves på tværs af alle tilknyttede systemer relativ svær tilgængelig. PULS-Basis har mangler. Rottereden ser ud til at være kommet godt fra start Tilgængelighed side 2/2 Q: Hvor let/svært er det at få fat i den viden og data du har brug for til at løse dine opgaver? NB! Små baser Tilgængelighed af data via DMPs systemer Brugerne har lettere ved at vurdere tilgængelighed end tilfredshed; ca. 15% flere tager stilling 19 Base: Brugere af de enkelte systemer (se parentes ved y-akse)

75 % af DMPs brugere, har brugt min. 1 af de 6 hjælpe-funktioner. Det er ofte meget sjældent, hvorfor mange har svært ved vurdere tilfredsheden langt de fleste er dog tilfredse DMPs hjælpefunktioner Q: Hvor ofte benytter du følgende hjælpefunktioner, som Danmarks Miljøportal stiller til rådighed? Brugere* af hver af DMPs hjælpefunktioner: 59% 50% 45% 35% 31% 10% Brugsfrekvens af hjælpefunktioner Aldrig benyttet: 25% Base: Alle brugere af DMP (507) Q: Hvor tilfreds er du med brugervenligheden af følgende hjælpefunktion(er)? Tilfredshed med brugervenligheden for hjælpefunktioner Definition: Brugere har prøvet hjælpefunktionen min. én gang 21 Base: Brugere af de enkelte hjælpefunktioner (se parentes ved y-akse)

Majoriteten oplever hjælpefunktionerne har en nytteværdi bedst vurderet er Support-funktionen. Alle hjælpefunktioner vurderes at give let adgang til hjælp DMPs hjælpefunktioner Q: I hvilken grad giver følgende hjælpefunktion(er) dig adgang til nyttige oplysninger? Nytteværdi af hjælpefunktioner Definition: Brugere har prøvet hjælpefunktionen min. én gang Base: Brugere af de enkelte hjælpefunktioner (se parentes ved y-akse) Q: Hvor let/svært er det at få fat i den viden og data du har brug for til at løse dine opgaver? Tilgængelighed for hjælpefunktioner Definition: Brugere har prøvet hjælpefunktionen min. én gang 22 Base: Brugere af de enkelte hjælpefunktioner (se parentes ved y-akse)

85% af DMPs brugere, bruger DAI. De har i høj grad brug for fagdata via GIS, og gerne som faste temaer. Temalag varierer meget, Naturdata og baggrundkort er mest benyttede Danmarks Arealinformation Behov for fagdata via GIS Behov for dataformer i DAI Frekvens af temalag brugt via DAI 24 Base: Brugere Danmarks Arealinformation (390)

Indhold Baggrund og formål Gennemførelse Postmåling for alle databaser og arbejdet generelt med DMP Brugstagen, brugsfrekvens, tilfredshed, nyttefunktion, tilgangsmuligheder Hjælpefunktioner på DMPs hjemmeside DAI forbrug og forbrugstyper Udvikling 2010 til 2015 Pre-måling for det kommende arbejde med overfladevandsdatabaserne (FODS 8.3) Forankringsbarometeret Forankringsbarometeret - en forklaring af modellen Forankringsresultater Hvordan er Danmarks Miljøportal forankret og hvad er de primære barrierer og motiver for forankringsprocessen Konklusioner og anbefaling 25

DMP har bidraget til et fald i ressourceforbruget de seneste 5 år 21 % af DMPs brugere oplever en tidsmæssig gevinst, sammenlignet med 5 år tilbage. Oftest pga. dataens tilgængelighed Ressourceforbrug Q: Oplever du, at der er sket en ændring i dit tidsforbrug ifht hvor lang tid du brugte på samme type normal sag for 5 år siden? Q: Hvad er dit bedste bud på, hvor mange ressourcer, du bruger mindre på en typisk 'normal sag' i dag ifht. for 5 år siden? Q: Hvad mener du er de mest betydningsfulde årsager til, at en typisk normal sag i dag løses hurtigere?? Ændring i tidsforbrug de sidste 5 år Skøn for ændring i ressourceforbrug Betydningsfulde årsager til at normal sager løses hurtigere Base: Alle brugere af DMP (507) Base: Synes en normal sag løses hurtigere i dag (321) Base: Synes en normal sag løses hurtigere i dag (321) De som synes, at en typisk normal sag løses hurtigere i dag, tager her stilling til, hvor mange ressourcer de bruger mindre, på en typisk sag, samt hvilke betydningsfulde årsager har medvirket til dette (svar i åbent tekstfelt er omkodet til meningsfulde kategorier, som vises herover) 26

I gennemsnit er DMPs brugere enige om, at både tidsforbruget og især kvaliteten af opgaveløsningen, er forbedret siden 2010 DMPs forbedring siden 2010 Q: Oplever du, at der er sket en ændring i dit tidsforbrug ifht hvor lang tid du brugte på samme type normal sag for 5 år siden? Q: Oplever du, at kvaliteten i opgaveløsningen er ændret ifht for 5 år siden? Sammenligning af ændret tidsforbrug og kvalitet ved en typisk normal sag Kvaliteten er meget højere Kvalitet Kvaliteten er lidt højere 2015 Tidsforbrug Kvalitet Meget bedre 7% 10% Bedre 26% 35% Ingen ændring 49% 42% Dårligere 18% 12% Det tager længere tid i dag at løse dagen 2010 Det er lidt hurtigere i Det er blevet meget dag at løse sagen hurtigere i dag at løse sagen Kvaliteten er lavere Tidsforbrug 27 Base: Stillingstagen til en normal sag (tidsforbrug: 321; kvalitet: 340)

Over 40% af brugere, der kan sammenligne 5 år tilbage, oplever at kvaliteten i opgaveløsningen er forbedret (12% oplever en forringelse) Q: Oplever du, at der er sket en ændring i dit tidsforbrug ifht hvor lang tid du brugte på samme type normal sag for 5 år siden? Q: Oplever du, at kvaliteten i opgaveløsningen er ændret ifht for 5 år siden? Sammenligning af ændret tidsforbrug og kvalitet ved en typisk normal sag DMPs forbedring siden 2010 Meget højere kvalitet Lidt højere kvalitet Samme kvalitet Lavere kvalitet Tager længere tid Ingen ændring i tid Det er lidt hurtigere i dag Det er meget hurtigere i dag 28 Base: Stillingstagen til en normal sag (tidsforbrug: 321; kvalitet: 340)

Mens 58 % af DMPs brugere er positivt indstillet, føler 12 %, at DMP ikke virker optimalt. Især brugervenlighed og efterfølgende support og informationer generelt, nævnes Q: Hvilket udsagn synes du passer bedst på din oplevelse af Miljøportalen? Q: Hvad er årsagen til, at du ikke synes, at Danmarks Miljøportal er god nok? Personlig indstilling til DMP Primære årsager til, at DMP ikke er god nok Negative oplevelser med DMP Base: Alle brugere af DMP (507) 2010 årsager: Færre end i 2010 nævner datakvalitet og ustabil/langsom drift som primære årsager til at DMP ikke er god nok Flere nævner konkret, at de nu kan tilgå og udtrække de nødvendige temaer 24/7, fremfor at lade maskinen arbejde over natten Base: Synes ikke DMP er god nok (61) 29

Over halvdelen af alle brugere af DMP et behov for at tilgå punktkilde/rent overfladevand-data. Dette er en smule højere end niveauet i 2010-undersøgelsen Overfladevand Danmarks Miljøportal er i gang med at udvikle en ny database for overfladevandsdata under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Hvilke behov har du for at kunne tilgå data om det rene overfladevand? Behov for punktkilde-data Behov for rent overfladevand-data Samlet behov 2015: 54% 31 Base: Se forklaringstabel nederst midt for

De som har brug for overfladevands-data, har også brug for at se det via GIS, og i flere forskellige dataformer Behov for overfladevanddata Behov for fagdata via GIS Behov for dataformer i DAI Base: Har behov for overfladevanddata (se forklaringstabeller) Base: Har behov for overfladevanddata og behov for fagdata via GIS (se forklaringstabeller) 32

Forankringsbarometeret Et værktøj til at følge og benchmarke forandringsprocesser 1. Forankringsbarometeret giver status på forankringen af diverse typer af projekter i store virksomheder og organisationer 2. Kan nedbrydes på forskellige segmenter fx - geografi, individuelle afdelinger, stillingsbetegnelser, mm. 3. Er en standardiseret løsning, som kan bruges til at benchmarke forankringsprocessen fremadrettet 4. Identificerer de stopklodser, der ligger i vejen for, at et givent projekt omsættes til handling og skaber reel forandring for organisationen 36

En vellykket forankring skal ske på et intellektuelt såvel som emotionelt niveau Forandringer i en organisation møder i udgangspunktet næsten altid modstand i større eller mindre udstrækning. For at en forandring fx øget brug af DMP - kan finde sted, skal der derfor ske en forankring af en adfærd både på det intellektuelle (viden) og på det følelsesmæssige (holdning) plan På det intellektuelle plan skal der i målgruppen skabes: en bevidsthed om hvad DMP er en forståelse for, hvad DMP betyder for én selv og for miljøforvaltningen en indsigt i hvordan man i dagligdagen omsætter viden til konkrete handlinger i form af opdatering af data På det følelsesmæssige plan skal der i målgruppen skabes: en nedbrydning af modstanden af at skulle ændre sine arbejdsprocesser en accept af DMP som noget, der kan hjælpe med til en bedre miljøforvaltning en motivation fra et personligt perspektiv for at bruge DMP (hvad får jeg ud af det?) Først, når der er sket en forankring på begge planer, har målgruppen de nødvendige forudsætninger for at kunne handle dvs. bruge DMP hver gang det er relevant 37

En vellykket forankring kræver endvidere indsats på tre fokusområder: kommunikation, organisatorisk opbakning og personlig indstilling Det intellektuelle og emotionelle plan måles på 3 områder, som hver især har en stor betydning for, om en forankringsproces lykkes: 1. Kommunikation hvad er kendskab til og synlighed af DMP, hvilke budskaber er kommunikeret, opleves kommunikationen relevant, motiverer den til ønsket adfærd, mm 2. Organisatorisk opbakning støtter kolleger, nærmeste og top-ledelse op om projektet fx ved at tale om det og opfordre til en prioritering af det 3. Personlig indstilling hvad er den personlige indstilling til projektet, fx opleves det som spild af tid, er det værdiskabende, mm. Målingen på forankringen på et intellektuelt og emotionelt plan og på de tre fokusområder (kommunikation, organisation og personlig indstilling) skaber et diagnostisk værktøj, som giver en status på forankringen og identificerer stopklodser for en yderligere forankring af brugen af DMP 38

DMP har taget et positivt ryk i forankringen Emotionel forankring stiger 5 point, mens intellektuel forankring er stiger 4 point fra niveauet i 2010 2010: 45 Motiverer den emotionelle forankring: En positiv personlig indstilling (58% synes, at DMP er en god ide og er indstillet på at bruge den nødvendige tid på DMP) En overbevisende kommunikation (43 % har stødt information fra DMP, som har overbevist dem om vigtigheden af at bruge DMP) 2010: 72 Motiverer den intellektuelle forankring: En positiv personlig indstilling til DMP (56% kan se fordelene i at samle miljødata eet sted) samt en relativ kommunikation omkring DMPs systemer (40% ved præcis hvor de skal finde vejledning og råd om Danmarks Miljøportal Barrierer for den intellektuelle forankring: Fravær af organisatorisk opbakning (blot 14% har diskuteret med ledelse og kolleger, hvordan DMP kan indarbejdes i egne arbejdsprocesser. Den nærmeste leder har kun for 1/3 af brugerne orienteret om brugen af DMP) Dette kan dog også skyldes, at forankringsprocessen er nået til det punkt, hvor sagsbehandlere mv. forventes at interagere med DMP uden støtte fra egen organisation Barrierer for den emotionelle forankring: Mangel på ledelsesmæssig opbakning (kun 29% oplever at ledelsen opfordrer til at der bruges tid på DMP) 30% synes DMPs systemer er for besværlige og 20% får ikke den nødvendige support fra DMP Oplevelse af en utroværdig kommunikation (48 % oplever, at informationen om DMP fortæller om en god hensigt, men er langt fra virkeligheden) (For udspecificeringer af forankringsmålingen se bilag 1) 40 Base: Alle brugere af DMP (507)

Den personlige indstilling til brug af miljødata er helt i top den organisatoriske opbakning er ikke synlig Ligesom i 2010, er DMP svagest forankret ifht. til det organisatoriske niveau. Brugerne af DMP har et meget lavt niveau af opbakning fra nærmeste ledere. På tværs af den intellektuelle og emotionelle forankring scorer den gennemsnitligt 47 point (6 point højere end i 2010), men blot 8% af målgruppen oplever en organisatorisk opbakning til DMP på begge planer (12 %-point lavere end i 2010, hvor en højere intellektuel forankring sikrede den nødvendige støtte til brugerne fra egen organisation) Andel, hvor DMP er forankret (der er motivation og forankring af henholdsvis kommunikation, organisation eller personlig indstilling) Bevidsthed Forståelse Indsigt 24% 8% 42% Modstand Accept Motivation Både det kommunikative niveau og den personlige indstilling overfor DMP er relativt stærkt forankret (og hhv. 4 point og 2 point højere end i 2010). Det vil samtidig sige, at hhv. 24% og 42% har motivation og tilstrækkelig kommunikation/personlig indstilling. Både Kommunikation og Personlig indstilling når sniger er på vej til en etableret indsigt og motiveret holdning til DMP og brugen af portalen. 41 Base: Alle brugere af DMP (507)

I situationer hvor det er relevant, benytter brugere af DMP sig i højere grad end tidligere, af at kunne hente og inddatere data. Dog er det fortsat blot halvdelen, som bruger portalen til at hente/inddatere, hver gang det er relevant Der knyttes 2 primære handlemuligheder til brugen er DMP 1) Hente data 2) Inddatere data Kun 13% oplever at benytte begge handlemuligheder hver gang det er relevant 51% oplever at benytte én af handlemulighederne hver gang det er relevant dette er en stigning på 28% i forhold til 2010 Der er ingen af de to handlemuligheder, som gennemsnitligt bruges oftere, når det er relevant Især inddatering af data foretages, i højere grad end i år 2010, hver gang det er relevant 42 Base: Alle brugere af DMP (507)

Blandt, de som er enten er forankret kommunikativt, organisatorisk eller personligt, er der i høj grad af opbakning til DMP om end omtale og anbefaling af brugen er relativ svag Diagnosticerende handlinger Diagnosticerende handlinger Formålet med diagnosticerende handlinger er, at identificere eventuelle årsager til, at de forankrede brugere alligevel undlader at bruge DMP til udtrækning/opdatering af data, når det er relevant Kommunikation: Jeg opfordrer mine kolleger til at bruge den nødvendige tid til at bruge og inddatere data på Danmarks Miljøportal 36% Uenig Enig 64% I forankringsmålingen af DMP viser det sig, at et stort flertal af de forankrede brugere (64%) benytter DMP når det er relevant Organisation: Danmarks Miljøportal bidrager positivt til min og/eller mine kollegers opgaveløsning 19% 81% I grafikken til venstre ses at omtalen og anbefalingen af at benytte data fra DMÅ er relativt svag det er blevet et dagligdags værktøj, som bidrager positivt til opgaveløsningen. Personlig indstilling: Brugen af Danmarks Miljøportal er (blevet) en naturlig del af mine daglige arbejdsprocesser 21% 79% Base: Brugere af DMP som enten er kommunikativt, organisatorisk eller personligt forankret (247) 43

Flere brugere hyppiggere brugsfrekvens Konklusion Flere brugere af DMPs databaser og øget brugsfrekvens Især brugen af DAI, DKJord, Naturdatasen, Jupitor og er øget På trods af, at flere brugere med højere brugsfrekvens, er tilfredsheden med brugervenligheden dalet Fornyelser og tiltag fordrer højere forventninger, så når tilfredsheden går tilbage, kan det dække over en fremgang nye (høje) forventninger, og derfor lavere relativ tilfredshed. Udfordringer ved PULS-Basis og Naturdatabasen her er der mange som oplever utilfredshed med brugervenligheden Den oplevede værdi af databaserne er generelt højt, og dataens tilgængelighed er i lagt de fleste tilfælde let DMPs supportfunktioner vurderes tilfredsstillende om end der er plads til forbedringer 45

DMP har bidraget til et fald i ressourceforbruget de seneste 5 år Konklusion 21 % af DMPs brugere oplever en tidsmæssig gevinst, sammenlignet med 5 år tilbage. Den typiske årsag knyttes til dataens tilgængelighed Majoriteten af DMPs brugere oplever at både tidsforbruget og især kvaliteten af opgaveløsningen, er forbedret siden 2010 Over 40% af brugere, der kan sammenligne 5 år tilbage, oplever at kvaliteten i opgaveløsningen er forbedret (12% oplever en forringelse) DMP har taget et positivt ryk i forankringen Både den emotionelle og intellektuelle forankring stiger 5-4 point ifht. 2010 Brugen af DMP data er blevet en hverdagsmanøvre - den personlige indstilling til brug af miljødata er helt i top, mens den organisatoriske opbakning ikke (længere) er synlig 46

Rapport udarbejdet af: Partner, Mette Bryde Rydal bryde@marketminds.dk Kvantitativ konsulent, Andreas Pedersen ap@marketminds.dk Marketminds Store Kongensgade 72 1264 København K www.marketminds.dk Marketminds August 2015 47