DLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet



Relaterede dokumenter
DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

Barnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

BARNET I CENTRUM. Ole Henrik Hansen Aarhus Universitet

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Pædagogik og børnesyn anno En rejse fra nu:den ind i frem:den. Ole Henrik Hansen Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Fra integration til inklusion

Forord. og fritidstilbud.

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

Oplæg og forberedelse

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde

Barnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Kan man generalisere fra 18 til alle dagtilbud? -Udvælgelse og generalisering i kvalitative undersøgelser

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Børne- og Ungepolitik

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1

Spil for pædagogstuderende

Afslutningskonference Barnet i Centrum II Samspil og Læring - Erkendelser og nye praksisformer

Børns deltagelse og læring i Pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Børne- og Ungepolitik

LEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Holbæk Kommunes. ungepolitik

F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Landskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

Vision for læring og dannelse

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Konkrete indsatsområder

Indledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

H O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M

Skoleledelse og læringsmiljø

INKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Pædagogiske observationer

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende?

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

INKLUSION OG EKSKLUSION

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

AARHUS UNIVERSITET WORKSHOP KIDS. Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose

Årsplan for SFO Ahi International school

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Kvalitet i daginstitutioner. Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Psykolog Anne Linder

SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION?

Transkript:

DLO September 2014 Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet

Barnet i centrum - et aktionsforskningsprojekt Stress hos de mindste

Hvorfor nu alt det her? Antagelserne er: Børns læring og udvikling sker i samspillet mellem andre mennesker og andre elementer i barnets verden. Denne stimulering starter senest ved fødslen. Stimuleringen påvirker barnets synapsedannelse.

Børn tilpasser sig - læring og udvikling som tilpasning

Kvalitet i pædagogik Ordet kvalitet, kommer fra latin - qualis og betyder beskaffenhed. Platon ønskede at kunne skelne mellem genstand og egenskab. Den græske filosof Demokrit, mellem de træk som en genstand har, og de træk, som den tillægges, men som skyldes de menneskelige vurderinger. Hvordan måles og vurderes kvalitet? hvad er det, der måles for at beskrive kvalitet? og hvilken måleskala skal anvendes?

Positioner med forskellige overbevisninger Pædagogik er ikke en videnskab i sig selv.! Pædagogiske synspunkter har forskellige faglige funderinger, der i sig selv fastholder uenighederne. Der er fx barndomspsykologiske, barndomspædagogiske og barndomssociologiske udgangspunkter, der hver især definerer sig ud fra forskellige videnskabelige udgangspunkter med forskellige teoretikere og forskellige målsætninger

Delt intentionalitet MINDREADING MENTALISERING T.o.M.

Mind-reading»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010).!! At forstå andres og ens egne mentale tilstande (motiver, emotioner, ønsker og behov)!! Adskiller os fra alle andre dyr

Delt intentionalitet Denne teori betyder, at vi kan se barnets prælingvistiske kommunikation - som når den 12 md gammel baby peger - som et forsøg på at influere den voksnes mentale tilstand (Tomasello, 2007).

Delt intentionalitet Overgang fra én psykologisk grundforståelse - psykoanalyse - til en anden - socialkonstruktivisme Overgang fra ét barnesyn - det in-kompetente barn - til et andet - det kommunikerende barn.

Delt intentionalitet Common ground - joint attentional frame Social motive

Professionel kærlighed

Berøring Sprogprosodi Mimik

Inkluderende pædagogik At blive set og hørt - at blive forstået og blive betragtet som et ligeværdigt menneske på egne betingelser - at blive gjort til et menneske.! Ekskluderende pædagogik At blive bevidst overset og ikke blive forstået og ikke blive betragtet som et ligeværdigt menneske på egne betingelser - at blive gjort til et objekt.

1. Fællesskab - Samhørighed som inkluderende faktorer! Intersubjektivitet Delt intentionalitet Udviklingszoner Zoner af fælles opmærksomhed

2.Veluddannet"personale" 8"

EKSEMPLER"PÅ"FAGLIGE"KOMPETENCER:" " " 1."Kende"9l"barnets"udvikling"E"både"fysisk"og"psykisk."" " 2."Begribe"den"socialkonstruk9vis9ske"logik" "at"barnet"bliver" 9l"som"menneske"i"rela9onen"mellem"dets"biologi"og"den"kultur,"det"vokser"op"i."" " 3."I"denne"proces"er"det"sociale"rum" "fællesskabet" "afgørende"for"" udviklingen."" " 4."Det"betyder,"at"interak9onen"mellem"omsorgsgiver"og"barn"bliver"afgørende." Hansen,'O.'H.'(2013).'Stemmer'i'fællesskabet.'København:'Aarhus'Universitet.' " 9"

EKSEMPLER#PÅ#PERSONLIGE#KOMPETENCER:# # 1.#EVNE#TIL#EMPATI# # 2.#EVNE#TIL#ENGAGEMENT## # 3.#EVNE#TIL#NÆRHED## # 4.#ET#SUNDT#REFLEKTERENDE#MENNESKE# Hansen,'O.'H.'(2013).'Stemmer'i'fællesskabet.'København:'Aarhus'Universitet.' # 10#

FAGLIGE"" KOMPETENCER" Ubalance" PERSONLIGE" KOMPETENCER" Balance" FAGLIGE"" KOMPETENCER" PROFESSIONALISME" PERSONLIGE" "KOMPETENCER" FAGLIGE" KOMPETENCER" Ubalance" PERSONLIGE" "KOMPETENCER" 11"

1.#AT#BRUGE#SINE# PERSONLIGE# KOMPETENCER#OG#SINE# FORFORSTÅELSE#TIL#...## 2.#AT#VURDERE#PÆDAGOGISKE## PROBLEMSTILLINGER#OG#BØRNS## UDVIKLING#OG#BEHOV,#UDFRA## FAGLIGE#KRITERIER#;## # OG#DERVED#AGERE#...# 3.#PROFESSIONELT# Hansen,'O.'H.'(2013).'Stemmer'i'fællesskabet.'København:'Aarhus'Universitet.' # 12#

Veluddannet# personale,#som# inkluderende#faktor# 13#

3.Udfordrende#og#indsigtsfuld# ledelse# 14#

DEN#KRITISKE#LEDER# kontra# DEN#UKRITISKE#LEDER# 15#

FRA#POLITISK#NIVEAU## TIL# DAGLIG#LEDELSE# 16#

Ledelse#som# inkluderende#faktor# 17#

4.#Gode#læringsmiljøer# 18#

Gode#læringsmiljøer# Gode#læringsmiljøer#består#bland#andet#af:# # 1.#Didak;ske#overvejelser#og#;lre=elæggelse#af## det#fysiske#rum# 2.#Børnenes#opdeling#iC.#antal,#alder#og#funk;onsniveau## 3.#Personalets#kompetencer#og#uddannelsesniveau## 4.#Dannelsesidealer,#læringens#indhold#og## 5.#Metodevalg#mv..# # Hansen,'O.'H.'(2013).'Stemmer'i'fællesskabet.'København:'Aarhus'Universitet.' # 19#

5.#Planlægning#og#evaluering#af# arbejdet# 20#

Didaktik! Didaktikkens kerne er refleksion over valg af:! 1) Hvad (indhold)! 2) Hvordan (Metode)! og begrundelser! 3) Hvorfor (Formål)! 4) Hvad indebærer det?! 4) Hvordan gik det så?! Hansen,'O.'H.'(2013).'Stemmer'i'fællesskabet.'København:'Aarhus'Universitet.'!

Didak(k"som" inkluderende"faktor" 22"