EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER

Relaterede dokumenter
Undersøgelse af effekterne af uddannelses- og fritidsstipendier uddelt i 2015

2013 Effekter af Børnesagens Stipendieprogram

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter første år

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Psykiatri- og misbrugspolitik

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

De studerendes studiekultur

Udgangspunktet for spørgsmål AY er resultaterne af Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af Jobreform

Studiemiljøundersøgelsen 2015 diplomingeniør i integreret design

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016

Trivselsevaluering 2010/11

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding Formand, GIF, Nr. Felding

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

Psykiatri- og misbrugspolitik

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/ (30 dage).

Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Strategi for Børnesagens Fællesråd

I Danmark er der fattige børn under 5 år

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

TNS Gallup - Public Tema: Snak med børn om sex og kærlighed august Public 57251

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Fritidsvejledning med fritidspas

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

Inklusion og deltagelse

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Evaluering Opland Netværkssted

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

S. 3 BROEN HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

Evaluering af undervisningsmiljø efterår 2012

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden

Studiemiljøundersøgelsen 2015 diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Studiemiljøundersøgelsen 2015 diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Studiemiljøundersøgelsen Diplomingeniør i Produktionsteknik

Studiemiljøundersøgelsen 2015 kandidatuddannelsen i kemi

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Inklusionspolitik på Nordfyn

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Studiemiljøundersøgelsen 2015 civilingeniøruddannelsen i velfærdsteknologi

En undersøgelse af børnefattigdom i Danmark

Udskolingsundersøgelse, skoleåret Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba.

Studiemiljøundersøgelsen 2015 diplomingeniør i kemi- og bioteknologi

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

De stressede studerende

Studiemiljøundersøgelsen 2015 civilingeniøruddannelsen i Innovation and Business

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

Studiemiljøundersøgelsen 2015 civilingeniøruddannelsen i energiteknologi

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i projekt

Studiemiljøundersøgelsen diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

Studiemiljøundersøgelsen 2015 civilingeniør i Software Engineering

Studiemiljøundersøgelsen 2015 civilingeniør i robotteknologi

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL


Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Trivselsundersøgelse, maj 2019.

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Udsatte børn og unges trivsel anno 2016

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

for psykisk syge i Københavns kommune. Evalueringsrapport for Fremtidsfabrikken - Idrætshusets ungetilbud

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

Ny stigning i den danske fattigdom

Undervisningsmiljøvurdering

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Transkript:

2014 EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER -analyse af stipendier uddelt i januar og august 2014 Selvværd Trivsel Stipendier Rollemodel Optimisme

Analyse af effekter af uddannelses- og fritidsstipendier til udsatte familier med eneforsørgere under uddannelse. Rapporten er udarbejdet i 2015, baseret på stipendier uddelt i januar og august 2014. Rapporten er udarbejdet af Børnesagens Fællesråd på baggrund af indsamlede spørgeskemabesvarelser fra stipendiemodtagere. Børnesagens Fællesråd. Henvisning til rapporten må kun ske med tydelig henvisning til Børnesagens Fællesråd. For yderligere oplysninger kontakt: Inge Marie Nielsen, sekretariatschef, Børnesagens Fællesråd. Telefon: 24 62 62 29 Mail: bf@boernesagen.dk 2

INDHOLD FORORD.4 BAGGRUND.. 5 INDLEDNING 6 MÅLGRUPPE 7 EFFEKTER AF FRITIDSSTIPENDIER.8 EFFEKTER AF UDDANNELSESSTIPENDIER.15 KONKLUSION 23 3

FORORD Børnesagens Fællesråd har siden 2009 uddelt uddannelses- og fritidsstipendier til udsatte familier med kun én forsøger, der er i gang med at uddanne sig som et led i at komme ud af fattigdom og overførselsindkomst og til at blive selvforsørgende. Visionen om et Danmark uden børnefattigdom fik i 2009 et økonomisk grundlag takket være en donation fra en af dansk erhvervslivs ledere Haldor Topsøe (1913-2013). Haldor Topsøe fremhævede det fælles samfundsansvar for at gøre noget for børn, der er ramt af fattigdom og opfordrede andre til ligeledes at tage mere ansvar for fattigdommen i Danmark. Børnesagens Fællesråd uddeler to typer af stipendier: fritidsstipendier til børn og unge og uddannelsesstipendier til eneforsørgere i gang med en uddannelse, som skal give dem og deres børn nye muligheder i tilværelsen udenfor offentlig forsørgelse. Denne rapport evaluerer Stipendieprogrammet 2014, og er udarbejdet af Stud. mag. Anna Sjøstrøm. Venlig hilsen Inge Marie Nielsen Sekretariatschef Børnesagens Fællesråd 4

BAGGRUND De fleste fattige børn i Danmark vokser op med en enkelt forsørger; som oftest en mor, der modtager overførselsindkomst i form af fx kontanthjælp, sygedagpenge eller ledighedsydelse. Uddannelse er nøglen til velfærd på stort set alle områder økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt. Der er derfor rationale i at bekæmpe børnefattigdom ved at støtte eneforsørgeres uddannelse. Danmark fik i år 2013 sin første officielle fattigdomsgrænse; en i EU-sammenhænge - meget restriktiv fattigdomsgrænse. Fx har man valgt at sætte fattigdomsgrænsen til 50 procent af den såkaldte medianindkomst, selvom EU sætter den til 60 procent. Derved bliver de danske tal vanskeligere at sammenligne med de øvrige EU-lande. Dertil kommer, at den danske fattigdomsgrænse kun definerer børn som fattige, hvis de har været fattige i mere end tre år i træk. Regeringen har (maj 2015) fremlagt sin anden fattigdomsredegørelse Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 1, der viser, at der i 2013 var cirka 40.000 fattige mennesker i Danmark. Af den gruppe er omkring 7.300 børn. Børnesagens Fællesråd påpeger under alle omstændigheder, at man officielt måler fattigdommen i Danmark på samme måde, som man gør i EU. For yderligere baggrund henvises til evalueringsrapporter af stipendieprogrammet 2009-2013. 1 http://oim.dk/media/887101/familiernes%20%c3%b8konomi%202015%20web.pdf 5

INDLEDNING Børnesagens Fællesråd modtog i 2014 i alt 72 ansøgninger om et uddannelses- og fritidsstipendium heraf blev 45 af ansøgningerne imødekommet. Børnesagens Fællesråd arbejder ud fra en stringent praksis med budgetgennemgang og indhentning af relevant dokumentation (årsopgørelse, bevis for studieaktivitet etc.). Programmets kriterium for støtte er, at ansøger har et rådighedsbeløb på max 2000 kr. om måneden pr. familiemedlem, når samtlige faste udgifter er betalt. Uddannelsesstipendier uddeles i portioner af 5.000 kr., som gælder for et år. Et fritidsstipendium til et barn udgør 3.000 kr. eller 1.500 kr. afhængigt af barnets alder. For børn af eneforsørgere kan familiens dårlige økonomi være en sårbarhed i sig selv, og det er bestyrelsens opfattelse, at man med fordel såfremt midlerne havde været til det havde kunnet imødekommet næsten alle ansøgninger. Samlet blev der i 2014 uddelt stipendier for kr. 297.500. Denne evaluering er baseret på en spørgeskemaundersøgelse vedrørende stipendiemodtagernes egen vurdering af stipendiernes betydning for deres uddannelse, deres børns og egne forhold. Af de 45 stipendiemodtagere har 29 medvirket i spørgeskemaundersøgelsen, hvoraf otte stipendiemodtagere udelukkende har svaret vedrørende uddannelsesstipendier, fire stipendiemodtagere har udelukkende svaret vedrørende fritidsstipendier, og endeligt har 17 stipendiemodtagere både svaret vedrørende uddannelses- og fritidsstipendier. I spørgeskemaundersøgelsen har 64% af stipendiemodtagerne altså medvirket i undersøgelsen, og evalueringens resultater kan altså vurderes som repræsentative og valide. 6

MÅLGRUPPE Børnesagens Fællesråds stipendieprogram retter sig mod udsatte familier med enlige forsørgere. Modtagerfeltet er eneforsørgere, der er under uddannelse. Udover dårlig økonomi og eneforsørgerstatus er stipendiemodtagerne i høj grad kendetegnet ved at være kvinder, idet hele 95% af stipendiemodtagerne i 2014 er kvinder og 5% er mænd. Stipendiemodtagerne kendetegnes ved at have 1-4 børn og ved at samtlige stipendiemodtagere modtager SU eller får elevløn. Stipendiemodtagernes overordnede grundlag for at søge fritidsstipendier er at fastholde barnets/børnenes eksisterende fritidsaktiviteter, og derved undgå at udelukke dem fra et sundt fællesskab. Stipendiemodtagernes overordnede grundlag for at søge uddannelsesstipendier er at kunne fastholde studierne og derved blive selvforsørgende og en god rollemodel for barnet/børnene. Stipendiet bruges til at dække udgifter til studierelevant faglitteratur, samt anskaffelse af IT-tekniske hjælpemidler. 7

EFFEKTER AF FRITIDSSTIPENDIER I det følgende sættes fokus på det sociale, psykologiske og menneskelige udbytte af stipendierne målt på følgende parametre: Inklusion, netværk, trivsel, ligeværd, glæde og overskud/energi. Udvikling af socialt netværk Som nedenstående diagram viser, er der tale om en høj effekt af fritidsstipendiets evne til at udvikle barnets sociale netværk samt virke inkluderende for det enkelte barn i et ønsket fællesskab. Til spørgsmålet I hvilken høj grad har fritidsstipendiet bidraget til, at dit barn har udviklet sit sociale netværk? svarede 62% i høj grad, 31% i nogen grad, 7% i mindre grad, og endeligt har ingen svaret, at deres barns sociale netværk slet ikke har udviklet sig. Det er altså langt de fleste stipendiemodtagere, der har svaret, at fritidsstipendiet har været medvirkende til udviklingen af deres barns sociale netværk. Udvikling af socialt netværk 7% 31% 62% I høj grad I nogen grad I mindre grad 8

Trivsel blandt venner Når det kommer til stipendiemodtagernes børns trivsel, så er effekten af fritidsstipendiet, at størstedelen (62%) oplever, at deres barns trivsel blandt venner i høj grad er blevet bedre. Dertil oplever 23%, at deres barns trivsel blandt venner i nogen grad er blevet bedre, og 15% oplever, at den i mindre grad er blevet bedre, og endeligt oplever ingen, at deres barns trivsel slet ikke har udviklet sig. For alle stipendiemodtagernes børns trivsel blandt deres venner er der altså en forbedring på baggrund af fritidsstipendiet. Stipendiemodtagerne blev spurgt: I hvilken grad har fritidsstipendiet bidraget til, at dit barn trives bedre blandt sine venner? Trivsel blandt venner 15% 23% 62% I høj grad I nogen grad I mindre grad 9

Ligeværd Stipendiemodtagerne blev ydermere spurgt til, I hvilken grad har fritidsstipendiet bidraget til, at dit barn føler at have samme muligheder som sine kammerater?. Her svarede langt størstedelen af stipendiemodtagerne (88%), at fritidsstipendiet havde medvirket til, at deres barn i høj grad følte, at de havde samme muligheder som deres kammerater. Dette er et udtryk for, at fritidsstipendiet er medvirkende til, at stipendiemodtagernes børn opnår en følelse af ligeværd i forhold til deres jævnaldrende kammerater. De resterende svarprocenter 8%, 4% og 0% fordelte sig henholdsvist mellem, at deres børn i nogen grad, i mindre grad og slet ikke følte, at de havde samme muligheder som deres kammerater. Ligeværd 8% 4% I høj grad I nogen grad I mindre grad 88% 10

Mentalt overskud og energi Ved spørgsmålet I hvilken grad har fritidsstipendiet bidraget til, at dit barn har mere overskud og energi i hverdagen? svarede 92%, at de i høj grad eller i nogen grad oplever, at deres barn har mere overskud og energi i hverdagen som følge af fritidsstipendiet. Dette er et klart udtryk for, at fritidsstipendiet er medvirkende til, at stipendiemodtagernes børn opnår et mentalt overskud og et øget energiniveau. Overskud og energi 8% 46% 46% I høj grad I nogen grad I mindre grad 11

Glæde Samtlige stipendiemodtagere har oplevet, at deres barn er gladere som følge af de aktiviteter fritidsstipendiet muliggør. Til spørgsmålet I hvilken grad har fritidsstipendiet bidraget til, at dit barn er gladere? svarede 77%, at fritidsstipendiet i høj grad har bidraget til, at deres barn er gladere, og 23% svarede, at fritidsstipendiet i nogen grad har bidraget til, at deres barn er gladere. For alle stipendiemodtagerne gælder altså, at de oplever, at fritidsstipendiet har bidraget til, at deres barn er gladere. Dit barn er gladere 23% I høj grad I nogen grad 77% 12

Reaktioner fra forskellige stipendiemodtagere af et fritidsstipendium Det har gjort det muligt for mine børn at dyrke den fritidsaktivitet de gerne ville. Det har også givet dem mulighed for at være med til de aktiviteter, der koster nogle penge, såsom sommerlejr med spejderne, og fodboldskole. Det har betydet at det evige "nej", til tider er blevet til et ja. Ifølge aftale med mine drenge har vi brugt 1/4 til leje af sommerhus, hvilket vi ser meget frem til :-) Min søn har fået mulighed for at gå til boksning, og få lidt udstyr ligesom de andre børn ha.r Det betyder alt for mig. Det giver mig mulighed for at kunne sende min datter til handicap-ridning og min anden datter til svømning. Det giver mig også mulighed for at købe sæsonkort til Djurs sommerland, hvor de også er sammen med deres kammerater. Alt i alt er de blevet sidestillet med deres klassekammerater, hvilket har været helt ubeskriveligt uvurderligt som forældre at få mulighed for. Så tusind tak for den mulighed. Det har betydet at jeg har kunnet sige ja til nogle aktiviteter, som jeg ellers måtte have sagt nej til og dermed bidrag til,at min selvfølelse som mor er steget gevaldigt. 13

Sammenfatning Sammenfattende er det bemærkelsesværdigt, at fritidsstipendierne ikke kun har effekt på den konkrete hverdag, men også ser ud til at influere langsigtet på et gavnligt mentalt og følelsesmæssigt plan. Undersøgelsen viser, at fritidsstipendierne både har bidraget til, at stipendiemodtagernes børn har bedre muligheder for at udfolde sig aktivt i sin fritid, men også at der er en mental og social gevinst, idet børnene virker gladere, trives bedre blandt kammerater samt har mere overskud og energi. Derudover er der effekter, som spørgeskemaundersøgelsen ikke indfanger. Det kan fx dreje sig om, at stemningen i familien er blevet bedre, at familiens medlemmer prioriterer at bruge mere tid sammen, og at familien opdager nye aktiviteter at være sammen om. Sammenfattende grafisk fremstilling af effekter af fritidsstipendierne: Social inklusion Glæde Ligeværd FRITIDS- STIPENDIUM Trivsel Overskud Energi 14

EFFEKTER AF UDDANNELSESSTIPENDIER Effekten af uddannelsesstipendierne fra 2014 analyseres både ud fra et praktisk/konkret udbytte og fra et socialt/mentalt udbytte. I det følgende tegner sig et billede af effekten hos eneforsørgerne. Fastholdelse af igangværende uddannelse Samtlige stipendiemodtagere oplever, at uddannelsesstipendiet har haft betydning for deres mulighed for at fastholde det igangværende uddannelsesforløb, hvor 75% oplever det i høj grad og 25% oplever det i nogen grad. Uddannelsesstipendierne forbedrer altså stipendiemodtagernes muligheder for at fortsætte deres igangværende uddannelse. Fastholdelse af uddannelse 25% I høj grad I nogen grad 75% 15

Udvikling af faglige kompetencer Stipendiemodtagerne er også blevet spurgt om, i hvilken grad uddannelsesstipendiet har bidraget til at udvikle deres faglige kompetencer. Hertil svarede 66% af stipendiemodtagerne, at deres faglige kompetencer er blevet udviklet i høj grad, 23% svarede, at deres faglige kompetencer er blevet udviklet i i nogen grad, 11% svarede, at deres faglige kompetencer er blevet udviklet i mindre grad, og endeligt er der ingen stipendiemodtagere, der ikke har oplevet, at deres faglige kompetencer er blevet udviklet. Der er altså en klar tendens til, at langt størstedelen af stipendiemodtagerne oplever, at uddannelsesstipendiet er medvirkende til, at deres faglige kompetencer udvikles. Udvikling af faglige kompetencer 11% 23% 66% I høj grad I nogen grad I mindre grad 16

Fagbøger og IT-udstyr Til spørgsmålet i hvilken grad har uddannelsesstipendiet bidraget til din mulighed for at købe studierelateret faglitteratur og/eller tidssvarende IT-udstyr? svarede langt størstedelen (88%) af stipendiemodtagerne, at uddannelsesstipendiet i høj grad har bidraget til deres muligheder for at købe fagbøger og IT-udstyr. Der er altså en klar tendens til, at uddannelsesstipendierne bidrager med fagbøger, IT-udstyr og andet tidssvarende materiale til stipendiemodtagerne. Fagbøger og IT-udstyr 4% 8% I høj grad I nogen grad I mindre grad 88% 17

Rollemodel Samtlige stipendiemodtagere oplever, at uddannelsesstipendiet har bidraget til følelsen af at være en positiv rollemodel for deres børn. Dette fordeles på 75%, der mener, at det har bidraget i høj grad, 17%, der mener, at det har bidraget i nogen grad, og endeligt 8%, der mener, at det har bidraget i mindre grad. Uddannelsesstipendiet har altså en positiv indvirkning på stipendiemodtagernes følelse af at være en positiv rollemodel for deres børn. Rollemodel 8% 17% I høj grad I nogen grad I mindre grad 75% 18

Mentalt overskud Til spørgsmålet I hvilken grad oplever du, at uddannelsesstipendiet har givet dig overskud og overblik, så du har mere tid til dine børn? svarede samtlige af stipendiemodtagere, at de enten i høj grad eller i nogen grad føler, at uddannelsesstipendiet har bidraget til overskud og overblik, der har medvirket til mere tid til deres børn. Uddannelsesstipendiet er altså for alle stipendiemodtagerne en medvirkende faktor til, at den eneforsørgende forælder føler mere overskud til sine børn. Det er altså muligt at se, at uddannelsesstipendiet kommer børnene til gavn. Overskud i hverdagen 17% I høj grad I nogen grad 83% 19

Tro på selvforsørgelse Endeligt er stipendiemodtagerne blevet spurgt om, I hvilken grad har uddannelsesstipendiet bidraget til en tro på, at du kan blive selvforsørgende?, hvor hele 96% oplever, at uddannelsesstipendiet enten i høj grad eller i nogen grad har bidraget til en tro på, at de kan blive selvforsørgende. Derudover har 4% svaret, at det i mindre grad har bidraget til denne tro på selvforsørgelse. Det interessante er, at uddannelsesstipendiet medvirker til, at samtlige af stipendiemodtagerne opnår en tro på selvforsørgelse i fremtiden. Tro på selvforsørgelse 4% 25% I høj grad I nogen grad Slet ikke 71% 20

Reaktioner fra forskellige stipendiemodtagere af et uddannelsesstipendium Det giver bare så meget mere overskud i hverdagen, at jeg kan købe de bøger som studiet kræver med god samvittighed og ikke skal vende hver en krone i hverdagen for at spare op til bøger. Det har betydet mindre stress over økonomien. Og har så givet mere overskud til børnene :-) Dette stipendium har fjernet en del af det store økonomiske pres, som er en stor del af min dagligdag, som enlig mor. Det har betydet rigtig meget for mig. Det har været med til at gøre det muligt for mig at købe både bøger og pc ti min uddannelse, som jeg ellers ikke ville have haft råd til - at kunne deltage på lige fod med mine medstuderende. Jeg har brugt det til at købe skolebøger for. Og der har det hjulpet til, at jeg har haft råd til at kunne lave nogle ting med min datter. Det har betydet, at jeg ved at kunne købe bøgerne ikke har skulle løbe rundt og låne/kopiere noget af bøger, hvilket har givet mere tid med børnene. 21

Sammenfatning Det er muligt at sammenfatte, at effekterne af uddannelsesstipendierne både har været af praktisk og af psykisk/social karakter. Stipendiemodtagerne har med uddannelsesstipendierne kunne købe fagbøger og IT-udstyr. Derudover oplever stipendiemodtagerne bl.a., at uddannelsesstipendiet har bidraget til et overblik samt overskud, der har medvirket til mere tid med deres børn. Det er altså muligt at se børnenes perspektiv via et uddannelsesstipendium. Sammenfattende grafisk fremstilling af effekter af uddannelsesstipendier: Fastholdelse Faglige kompetencer Optimisme UDDANNELSES- STIPENDIUM Fagbøger og IT-udstyr Overskud Rollemodel 22

KONKLUSION Konkluderende har både fritids- og uddannelsesstipendierne en gavnlig virkning på stipendiemodtagernes og deres børns liv på et socialt, psykologisk og konkret/praktisk plan. De mest bemærkelsesværdige effekter af fritidsstipendiet er: ligeværd følelsen af at ens barn har samme muligheder som kammeraterne, glæde oplevelsen af, at ens barn virker gladere, social inklusion at ens barn medvirker i fritidsaktiviteter og endeligt overskud/energi følelsen af, at ens barn har et højere overskuds- og energiniveau. De mest bemærkelsesværdige effekter af uddannelsesstipendiet er: fastholdelse forbedrede muligheder for at fastholde deres igangværende uddannelse, overskud mere overskud til at være nærværende med sine børn, rollemodel at kunne være en positiv rollemodel for sine børn og endeligt optimisme en øget tro på at kunne blive selvforsørgende i fremtiden. Ligeværd Optimisme Social inklusion Stipendier Rollemodel Overskud Glæde Fastholdelse 23

Øvrige rapporter: Effekter af Børnesagens Stipendieprogram - evaluering af uddelingen august 2009-januar 2012. Effekter af Børnesagens Stipendieprogram - evaluering af uddelingen januar og august 2012. Effekter af Børnesagens Stipendieprogram - evaluering af uddelingen januar og august 2013. 24