HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL
HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg, Hermann Burr Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir INDHOLD: Forord............................ 3 Konklusion: Hver ottende har hudproblemer på hænder eller underarme.................... 4 Arbejdsbetingede hudlidelser........ 5 Resultater......................... 6 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39 16 52 00 Fax: 39 16 52 01 E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: www.ami.dk Undersøgelse af arbejdsmiljø i Danmark 1990, 1995 og 2000..... 13 Tabeller.......................... 15 Litteratur......................... 19 ISBN 87-7904-076-4 2 HUDPROBLEMER
FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til 2000. NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø 1990-1995 i 1997. Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar 2001. Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Denne pjece er skrevet af seniorforsker Mari-Ann Flyvholm, forsker Lone Borg og forsker Hermann Burr, alle Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI- Survey. Den endelige oparbejdning af data og analyserne er udført af programmør Ebbe Villadsen, Arbejdsmiljøinstitutet. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. November 2001 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 JUNI 2001 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995-2000 DECEMBER 2001 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 3
KONKLUSION: HVER OTTENDE HAR HUDPROBLEMER PÅ HÆNDER ELLER UNDERARME Hudproblemer er en af de hyppigste arbejdsbetingede lidelser. I de fleste tilfælde er der tale om kontakteksem på hænderne. Kontakteksem kan skyldes påvirkninger, der kan forårsage hudirritation eller kontaktallergi (se ramme 1). Erhverv med vådt arbejde har typisk mange hudproblemer. Unge mennesker har flere hudproblemer end de lidt ældre, og kvinder har flere hudproblemer end mænd. I denne pjece gives en kort præsentation af data om hudproblemer i NAK. Vi ser på personer, der rapporterer, at de inden for de seneste 3 måneder havde hudproblemer på hænder eller underarme nogle dage eller mere. Pjecen giver et overblik over, hvordan hudproblemer fordeler sig på køn, alder, brancher og jobgrupper. Mht spørgsmål om hudproblemer inden for de seneste 3 måneder og udsættelse for rengøringsmidler har vi oplysninger fra 1990, 1995 og 2000. Spørgsmålene om arbejde med våde hænder og handsker er kun med i den nye undersøgelse fra 2000. Ifølge undersøgelsen i 2000 har hver ottende blandt lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i alderen 18-59 år hudproblemer. Aldersgrupperne under 40 år har flere hudproblemer end dem over 40 år. hudproblemer end mænd. Blandt kvinder er der en stigning i antallet af hudproblemer i perioden 1990-2000, som er mest markant for de yngre aldersgrupper. Social og sundhed er den branchegruppe, der hyppigst rapporterer hudproblemer. De jobgrupper, der hyppigst rapporterer hudproblemer, er for kvinder sygeplejersker, hvor hver tredje har hudproblemer, og for mænd er det ufaglærte metalarbejdere. FLERE HUDPROBLEMER VED UDSÆTTELSE FOR VÅDT ARBEJDE, RENGØRINGSMIDLER ELLER HANDSKER Ser vi på påvirkninger, der kan belaste huden og føre til udvikling af hudproblemer, er kvinder dobbelt så hyppigt som mænd udsat for vådt arbejde og kontakt med rengøringsmidler. Arbejde med handsker forekom også hyppigere hos kvinder end hos mænd. Blandt lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende med hudproblemer var der betydeligt flere, som angav, at de var udsat for hudkontakt med rengøringsmidler, end blandt dem uden hudproblemer. Det samme var tilfældet for arbejde med våde hænder og anvendelse af plast- eller gummihandsker. flere hudproblemer end dem, der ikke er udsat for hudbelastende påvirkninger. De påvirkninger, der indgår i undersøgelsen, forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd. Dette er sandsynligvis en del af forklaringen på, at kvinder hyppigere har hudproblemer end mænd. Ramme 1 ARBEJDSBETINGEDE HUDLIDELSER En arbejdsbetinget hudlidelse er kendetegnet ved at være forårsaget og/eller forværret af faktorer (irritanter, allergener) i arbejdsmiljøet. I Danmark udgør kontakteksem 90-95% af alle arbejdsbetingede hudlidelser. Kontakteksem er ofte lokaliseret til hænderne, som er den del af kroppen, der i særlig grad udsættes for irritanter og allergener. I lighed med mange andre undersøgelser af hudlidelser har kvinderne i denne undersøgelse betydeligt flere Undersøgelsen viser således, at de, der er mest udsat for hudbelastende påvirkninger i deres arbejde, rapporterer 4 HUDPROBLEMER
ARBEJDSBETINGEDE HUDLIDELSER Arbejdsbetingede hudlidelser er blandt de hyppigste arbejdsbetingede lidelser i mange europæiske lande. I Danmark er arbejdsbetingede hudlidelser den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede lidelse (se ramme 2). Hovedparten af de arbejdsbetingede hudlidelser er kontakteksem på hænderne; dette eksem kan være af irritativ eller allergisk oprindelse (se ramme 3). Kvinder har generelt en højere hyppighed af hudlidelser end mænd. I modsætning til andre arbejdsbetingede lidelser er det især unge mennesker, der rammes af hudlidelser, og det starter ofte tidligt i erhvervsforløbet (Halkier-Sørensen et al., 1994). Konsekvenserne af arbejdsbetingede hudlidelser kan være betydelige såvel socialt som økonomisk, både for de berørte personer og for samfundet, idet hudlidelserne ofte fører til jobskifte, eventuel omskoling og/eller uarbejdsdygtighed. Ramme 2 ANMELDTE OG ANERKENDTE ARBEJDSBETINGEDE HUDLIDELSER Hudlidelser er de hyppigst anerkendte arbejdsbetingede lidelser i Danmark. Antallet af anmeldelser har gennem flere år ligget på ca 1.700 pr år i Danmark heraf anerkendes ca 2/3. Ramme 3 KONTAKTEKSEM KAN OPDELES I IRRITATIVT OG ALLERGISK KONTAKTEKSEM Irritativt kontakteksem er forårsaget af hudirriterende påvirkninger, som fx vand, sæbe og andre kemiske stoffer. Allergisk kontakteksem er forårsaget af kontakt med allergener og optræder kun hos personer, der har udviklet en allergi over for det pågældende allergen, fx nikkel eller konserveringsmidler. Der foreligger kun få danske undersøgelser af udbredelsen af hudlidelser generelt i befolkningen. I en spørgeskemaundersøgelse af 6.000 danskere på 16 år og derover fandt Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (nu Statens Institut for Folkesundhed) i 1994, at 7,8% havde haft allergisk eksem inden for det sidste år (9,8% blandt kvinder og 5,6% blandt mænd). Dette er en stigning i forhold til en tilsvarende undersøgelse i 1987, hvor 6,1% havde haft allergisk eksem inden for det sidste år. Hensigten med undersøgelsen var at få svar på, hvor mange der havde allergisk eksem (kontaktallergi), men det fremføres i rapporten, at det må forventes, at der blandt besvarelserne er en del, hvor det er usikkert, om der er tale om kontaktallergi, bl.a. fordi eksem forårsaget af hudirritation kan være vanskeligt at skelne fra eksem forårsaget af allergener (Keiding, 1997). RISIKOFAKTORER FOR ARBEJDSBETINGEDE HUDLIDELSER Der er en række risikofaktorer, som man ved kan føre til udvikling af arbejdsbetingede hudlidelser, fx arbejde med våde hænder, hudkontakt med rengøringsmidler eller anvendelse af plasteller gummihandsker (se ramme 4). Plast- og gummihandsker er en af de muligheder, man har for at beskytte hænderne under arbejde. Men ved uhensigtsmæssig anvendelse kan plastog gummihandsker medvirke til eller forårsage arbejdsbetingede hudlidelser. Dette kan dog forebygges ved at anvende en bomuldshandske inden under plast- eller gummihandsken. Ramme 4 RISIKOFAKTORER FOR ARBEJDSBETINGEDE HUDLIDELSER vådt arbejde allergener og hudirriterende stoffer rengøringsmidler arbejde med handsker ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 5
RESULTATER FLERE KVINDER END MÆND HAR HUDPROBLEMER Af de 18-59-årige lønmodtagere og selvstændige, der indgik i undersøgelsen i 2000, havde 13% (i alt 736 personer) inden for de seneste 3 måneder haft hudproblemer på hænder eller underarme nogle dage eller mere (se ramme 5). Heraf angiver 44%, at hudproblemerne forekommer mest i de perioder, de er på arbejde. Kvinder havde flere hudproblemer end mænd (15% blandt kvinder og 10% blandt mænd). Der er en lige stor andel blandt kvinder og mænd, der angiver, at hudproblemerne har relation til deres arbejde. Ramme 5 HUDPROBLEMER Hudproblemer er i denne undersøgelse defineret som hudproblemer på hænder eller underarme nogle dage eller mere inden for de seneste 3 måneder. DE YNGRE HAR FLERE HUDPROBLEMER END DE ÆLDRE Både for kvinder og for mænd er der forskel på forekomsten af hudproblemer hos dem under og dem over 40 år (se figur 1 og tabel 1). Hudproblemer forekommer hyppigst hos kvinder i de to aldersgrupper under 40 år, hvor 18-19% har hudproblemer. Blandt kvinder over 40 år har kun 12-13% hudproblemer. Hos mænd ses det samme mønster. Mændene har også flere hudproblemer i de yngre aldersgrupper, men niveauet er lavere end for kvinderne (12% for mænd under 40 år og 8% for mænd over 40 år). BRANCHEGRUPPEN SOCIAL OG SUNDHED HAR FLEST HUDPROBLEMER Forekomsten af hudproblemer inden for branchegrupperne varierer en del og er dobbelt så høj i de grupper, der har flest hudproblemer, sammenlignet med dem, der har færrest hudproblemer (se figur 2 og tabel 2). Jordbrug, social og sundhed, samt handel er de tre branchegrupper, der hyppigst rapporterer hudproblemer. Kun for social og sundhed er forekomsten signifikant højere (17%) end gennemsnittet af de øvrige branchegrupper. Branchegruppen privat kontor og administration havde en lavere forekomst af hudproblemer (8%) end gennemsnittet af de øvrige branchegrupper. JOBGRUPPER OG FOREKOMST AF HUDPROBLEMER Generelt er kun jobgrupper, hvor der er repræsenteret 30 eller flere personer, medtaget i bearbejdningen af resultaterne. Der er dog medtaget enkelte mindre jobgrupper, som har særlig interesse. Da der er stor forskel på, hvilke jobgrupper der indgår for kvinder og for mænd, præsenteres disse tal separat for de to køn. 6 HUDPROBLEMER
Figur 1: Hudproblemer fordelt på alder og køn 18-29 år: Kvinder Mænd 30-39 år: Kvinder Mænd 40-49 år: Kvinder Mænd 50-59 år: Kvinder Mænd Total: Kvinder Mænd Procent 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Forekomst af hudproblemer i % blandt kvinder og mænd fordelt på aldersgrupper. Hudproblemer forekommer hyppigst hos kvinder under 40 år. angiver statistisk signifikant afvigelse i forhold til den yngste aldersgruppe inden for samme køn. Figur 2: Hudproblemer fordelt på branchegrupper Jordbrug Social og sundhed Handel Service og tjenesteydelser Bygge og anlæg Industri Finans/Offentlig kontor og administration Transport og en gros Grafisk Undervisning og forskning Privat kontor og administration Procent 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Forekomst af hudproblemer i % fordelt på branchegrupper. For branchegruppen social og sundhed ses en højere forekomst af hudproblemer, og hos branchegruppen privat kontor og administration ses den laveste forekomst af hudproblemer. Den fede lodrette linje ved 13% viser gennemsnittet for alle branchegrupper. angiver statistisk signifikant afvigelse i forhold til gennemsnittet af de øvrige branchegrupper. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 7
Figur 3: Hudproblemer blandt kvinder fordelt på jobgrupper Sygeplejersker Teknikere og konstruktører Køkkenmedhjælpere, økonomaer Pædagoger, døgninstitution Pædagogmedhjælpere Kontorassistenter, offentligt ansat Socialt og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv Pædagoger, daginstitution Elektronikarbejdere, ufaglærte Akademikere Socialt og sundhedsassistenter, hospital Selvstændige, service Lærlinge og elever, service, kontor mv Andre lærere Sælgere Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Bogholdere og revisorer Rengøringsassistenter Ekspedienter Kontorassistenter, privatansat Edb-folk Chefer Bankassistenter Folkeskolelærere Dagplejemødre Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Forekomsten af hudproblemer i % blandt kvinder fordelt på jobgrupper. Sygeplejersker har markant flere hudproblemer, mens jobgrupperne dagplejemødre og folkeskolelærere har en lavere hyppighed. Den fede lodrette linje ved 15% viser gennemsnittet for alle jobgrupper. angiver statistisk signifikant afvigelse i forhold til gennemsnittet af de øvrige jobgrupper. For kvinder er sygeplejersker den jobgruppe, der hyppigst rapporterer hudproblemer (31%). Kvindelige folkeskolelærere og dagplejemødre har den laveste hyppighed af hudproblemer (se figur 3 og tabel 3). Det afspejler dog, at der er en overvægt af ældre i disse grupper. Tages der hensyn til forskellen i alder, adskiller folkeskolelærere og dagplejemødre sig ikke fra gennemsnittet af de øvrige jobgrupper. Ud fra andre undersøgelser ville man dog forvente, at dagplejemødre havde en højere forekomst af hudproblemer. Det lidt overraskende resultat kan skyldes, at gruppen af dagplejemødre i undersøgelsen er så lille, at der kan være tale om en statistisk tilfældighed. Blandt mænd har ufaglærte metalarbejdere den højeste hyppighed af hudproblemer (21%), mens chefer har den laveste hyppighed (4%) (se figur 4 og tabel 4). Dette mønster ændres ikke, når der tages hensyn til forskelle i alder. Som det fremgår af figur 3 og 4, er der en betydelig variation i hyppigheden af 8 HUDPROBLEMER
Metalarbejdere, ufaglærte Tømrere og snedkere Landbrugere Mekanikere Postbude Maskinarbejdere Træindustriarbejdere Slagteriarbejdere Lærlinge og elever, industri, håndværk og service Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Lager- og havnearbejdere Butiksindehavere Landbrugsarbejdere Ekspedienter Selvstændige, byggeri Andre lærere Folkeskolelærere Ejendomsfunktionærer Elektrikere Lagerekspedienter Sælgere Teknikere og konstruktører Arbejdsledere Bygningsarbejdere Kontorassistenter, privatansat Godstrafikchauffører Selvstændige, service Edb-folk Blikkenslagere Akademikere Ingeniører og arkitekter Chefer Figur 4: Hudproblemer blandt mænd fordelt på jobgrupper Procent 0 5 10 15 20 25 Forekomsten af hudproblemer i % blandt mænd fordelt på jobgrupper. Ufaglærte metalarbejdere har den største hyppighed af hudproblemer, mens jobgruppen chefer har den laveste hyppighed. Den fede lodrette linje ved 10% viser gennemsnittet for alle jobgrupper. angiver statistisk signifikant afvigelse i forhold til gennemsnittet af de øvrige jobgrupper. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 9
hudproblemer for de forskellige jobgrupper. For kvinder varierer det fra 7% til 31% og for mænd fra 4% til 21%. Disse store variationer mellem jobgrupperne kan skyldes forskelle i de hudbelastninger, som de enkelte jobgrupper udsættes for. UDSÆTTELSE FOR VÅDT ARBEJDE, RENGØRINGSMIDLER ELLER HANDSKER I undersøgelsen indgår en række spørgsmål om påvirkninger i arbejdsmiljøet, som kan være relevante for arbejdsbetingede hudlidelser (den præcise formulering af spørgsmålene fremgår af afsnittet Undersøgelse af arbejdsmiljø i Danmark 1990, 1995 og 2000 bag i pjecen). Det drejer sig om: andel af arbejdstiden med våde hænder kontakt med rengøringsmidler anvendelse af plast- eller gummihandsker. Kvinder er mere udsat for disse påvirkninger end mænd (se tabel 5). Kontakt med rengøringsmidler og anvendelse af handsker mere end 1/4 af arbejdstiden forekommer næsten dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd (rengøringsmidler: hhv 11% for kvinder og 6% for mænd; handsker: hhv 19% for kvinder og 10% for mænd). Arbejde med våde hænder er også hyppigere hos kvinder end hos mænd (hhv 24% for kvinder og 17% for mænd). De, der hyppigst er udsat for vådt arbejde, kontakt med rengøringsmidler og anvendelse af handsker, rapporterer flere hudproblemer (se tabel 5). Blandt undersøgelsesdeltagere, der har haft hudproblemer inden for de seneste 3 måneder, svarede 15%, at de var udsat for hudkontakt med rengøringsmidler i mere end 1/4 af arbejdstiden (18% blandt kvinder og 11% blandt mænd). Blandt dem, der ikke har haft hudproblemer inden for de seneste 3 måneder, var det kun 7%, der var udsat for hudkontakt med rengøringsmidler (10% blandt kvinder og 5% blandt mænd). Tilsvarende angav 33% af dem med hudproblemer, at de havde våde hænder i mindst 1/4 af arbejdstiden (34% blandt kvinder og 31% blandt mænd), og kun 19% af dem uden hudproblemer angav, at de havde våde hænder i mindst 1/4 af arbejdstiden (22% blandt kvinder og 15% blandt mænd). Den reelle betydning af udsættelse for disse hudbelastende påvirkninger er muligvis større, end det umiddelbart fremgår. Man må formode, at de fleste, der udvikler hudproblemer, vil prøve at reducere deres udsættelse for vådt arbejde og hudkontakt med rengøringsmidler enten ved at søge mod andre jobfunktioner eller ved jobskift. Det er således meget muligt, at arbejde med våde hænder og hudkontakt med rengøringsmidler har været endnu hyppigere for disse personer i den periode, hvor de udviklede hudproblemer. Hudkontakt med beskyttelseshandsker i mindst 1/4 af arbejdstiden forekom hos dobbelt så mange af dem, der havde hudproblemer (24% blandt dem med hudproblemer og 13% blandt dem uden hudproblemer) (se tabel 5). 30% af kvinder og 17% af mænd med hudproblemer anvendte handsker. Det kan dog være problematisk at tolke resultater fra en tværsnitsundersøgelse, for på den ene side kan handsker beskytte huden mod skadelige påvirkninger, men på den anden side kan handsker ved uhensigtsmæssig anvendelse medvirke til eller forårsage hudproblemer. En anden forklaring kan være, at folk er mere tilbøjelige til at anvende handsker, når de først har fået hudproblemer. 10 HUDPROBLEMER
Figur 5: Sammenligning af hudproblemer fordelt på køn og alder i perioden 1990-1995 - 2000 1990 1995 2000 Kvinder: 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år Total Mænd: 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år Total Procent 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Køns- og aldersfordelingen af hudproblemer for kvinder og for mænd i perioden 1990-1995-2000. Der ses en tydelig stigning i forekomsten af hudproblemer blandt kvinder under 40 år i perioden fra 1990 til 2000. Lignende ændringer i forekomsten af hudproblemer hos mænd er ikke fundet. angiver statistisk signifikant afvigelse over perioden 1990-1995-2000 for den pågældende gruppe. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 11
Der er flere kvinder end mænd, der har arbejde med våde hænder, er udsat for hudkontakt med rengøringsmidler eller anvender handsker (se tabel 5). Dette er sandsynligvis en del af forklaringen på den højere forekomst af hudproblemer hos kvinderne. EKSEM VED METALKONTAKT Tidligere undersøgelser har vist en øget forekomst af nikkelallergi hos personer med håndeksem. Endvidere har personer med eksem ved metalkontakt øget hyppighed af allergiske reaktioner over for nikkel. I denne undersøgelse er der spurgt om eksem under urspænde eller bukseknap, af piercinger eller øresmykker (eksem ved metalkontakt). Blandt dem med hudproblemer angav 33% af kvinderne og 14% af mændene at have haft eksem ved metalkontakt. For personer uden hudproblemer rapporterede 24% af kvinderne og 10% af mændene at have haft eksem ved metalkontakt (se tabel 6). FOREKOMST AF ATOPISK EKSEM, HØFEBER OG ASTMA HOS PERSONER MED HUDPROBLEMER Personer, der har eller har haft atopisk eksem (børneeksem/eksem i albuebøjning eller knæhaser), har en større risiko for at udvikle hudproblemer. Om det samme er tilfældet for personer, der har eller har haft høfeber og astma, er stadig uafklaret. I denne undersøgelse havde mere end dobbelt så mange af dem, der havde hudproblemer på hænder eller underarme inden for de seneste 3 måneder, haft atopisk eksem på et eller andet tidspunkt (19% mod 7% hos dem uden hudproblemer). Hyppigheden er lidt større blandt kvinder (21%) end blandt mænd (18%). Det er dog muligt, at personer, der har eller har haft hudproblemer, er mere tilbøjelige til at huske, at de har haft atopisk eksem på et tidligere tidspunkt (se tabel 6). Høfeber blev rapporteret af 28% af dem, der havde hudproblemer, mens kun 18% af dem uden hudproblemer rapporterede høfeber. Lidt flere kvinder end mænd med hudproblemer havde haft høfeber (30% mod 26%) (se tabel 6). Astma forekommer næsten dobbelt så hyppigt hos personer med hudproblemer i sammenligning med dem uden hudproblemer (13% mod 8%), mens fordelingen blandt kvinder og mænd er næsten ens (13% mod 14%) (se tabel 6). UDVIKLING I FOREKOMSTEN AF HUDPROBLEMER PÅ HÆNDER ELLER UNDERARME I PERIODEN 1990-1995-2000 For kvinder er forekomsten af hudproblemer steget i perioden 1990-1995-2000 (se figur 5). Specielt hos aldersgruppen 30-39 år ses en stigning (13%-14%-18%). For kvinder over 40 år er hyppigheden af hudproblemer nogenlunde uændret i denne tiårsperiode. For mænd er niveauet af hudproblemer i perioden 1990-1995-2000 nogenlunde uændret for hver af aldersgrupperne. Blandt kvinder, der i 1995 var 18-29 år og ikke havde rapporteret hudproblemer i 1995, rapporterede 24% at have hudproblemer i 2000. Tallene for de øvrige aldersgrupper er hhv 18% for de 30-39-årige, 17% for de 40-49-årige og 14% for de 50-59-årige. For mænd, der i 1995 var 18-29 år og ikke havde rapporteret hudproblemer i 1995, rapporterede 16% hudproblemer i 2000. Tallene for de øvrige aldersgrupper er hhv 13% for de 30-39-årige, 11% for de 40-49-årige og 13% for de 50-59-årige. Hos kvinder er mønstret således, at der for de yngre er flere nye blandt dem, der rapporterer hudproblemer i 2000. For mænd ses det samme mønster for de tre aldersgrupper op til 49 år, mens der for den ældste aldersgruppe (50-59- årige) er lige så mange nye, der rapporterer hudproblemer, som blandt de 30-39-årige. 12 HUDPROBLEMER
UNDERSØGELSE AF ARBEJDSMILJØ I DANMARK 1990, 1995 OG 2000 Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og 2000, hver gang i perioden fra november til januar året efter. I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med 5.395 lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt 5.454 lønmodtagere i 1995 og 5.940 lønmodtagere i 1990. Tallene er opgjort for alle, der var 18-59 år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og 1995. I opgørelserne i 2000 indgår både lønmodtagere og selvstændige. Dog indgår kun lønmodtagere i opgørelserne efter branche. Det skyldes, at brancherne er inddelt efter branchearbejdsmiljørådenes (BAR ernes) områder. Branchearbejdsmiljørådene beskæftiger sig normalt kun med lønmodtagernes arbejdsmiljø. I opgørelserne efter køn i 2000 sammenlignes kvinder med mænd. I opgørelserne efter alder inden for hvert køn i 2000 sammenlignes hver af aldersgrupperne fra 30 til 59 år med de 18-29- årige. I opgørelserne efter job- og branchegrupper i 2000 sammenlignes kvinder hhv mænd i de enkelte job og brancher med gennemsnittet af kvinder hhv mænd i alle øvrige job- og branchegrupper. Opgørelserne efter job er suppleret med en opgørelse, hvor der er kontrolleret for alder ved at beregne en prævalens proportions ratio (PPR-værdi). En PPR-værdi på 1,5 for en bestemt jobgruppe betyder, at forudsat jobgruppen havde samme aldersfordeling som øvrige lønmodtagere og selvstændige, så er der 50% flere i gruppen, der har problemet. Ved sammenligninger med 1995 og/eller 1990 indgår kun lønmodtagere, da de selvstændige ikke blev stillet spørgsmål om arbejdsmiljø i 1990 og 1995. I opgørelserne, hvor 2000-tal sammenlignes med 1990- og/eller 1995-tal, undersøges, om den samlede fordeling er ens i alle årene inden for den relevante alders-, job- eller branchegruppe. SPØRGSMÅL VEDRØRENDE HUDPROBLEMER OG RISIKO- FAKTORER FOR ARBEJDSBE- TINGEDE HUDLIDELSER Hudproblemer er i denne undersøgelse defineret som hudproblemer på hænder eller underarme inden for de seneste 3 måneder nogle dage eller mere. FØLGENDE SPØRGSMÅL ER STILLET I ALLE TRE UNDERSØGELSER: Har du inden for de sidste 3 måneder haft hudproblemer nogen steder på kroppen (kløe, røde knopper, røde plamager, tør og revnet hud og/eller små vandblærer)? (Sæt kun ét kryds): Ja, nogle dage Ja, en uge eller mere Nej Har du hudproblemerne: I ansigtet? På underarme? På hænder? Forekommer hudproblemerne mest i de perioder, du er på arbejde? Ja Nej Er du udsat for: Hudkontakt med rengøringsmidler og/eller desinfektionsmidler? (Sæt kun ét kryds) Næsten hele tiden Ca 3/4 af tiden Ca 1/2 af tiden Ca 1/4 af tiden Sjældent Meget lidt Aldrig ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 13
I 2000-UNDERSØGELSEN ER DER MEDTAGET FØLGENDE NYE SPØRGSMÅL: Har du nogensinde haft: Eksem under urspænde eller bukseknap, af piercinger eller øresmykker? (eksem ved metalkontakt) Ja Nej Astma? Ja Nej Høfeber? Ja Nej Eksem i albuebøjning eller knæhaser (også børneeksem, astmaeksem eller atopisk eksem)? Ja Nej Er du udsat for: Hudkontakt med beskyttelseshandsker af plast eller gummi? (Sæt kun ét kryds) Næsten hele tiden Ca 3/4 af tiden Ca 1/2 af tiden Ca 1/4 af tiden Sjældent Meget lidt Aldrig I hvor stor en del af din arbejdstid har du våde eller fugtige hænder? Næsten hele tiden Ca 3/4 af tiden Ca 1/2 af tiden Ca 1/4 af tiden Sjældent Meget lidt Aldrig 14 HUDPROBLEMER
TABELLER Tabel 1: Køns- og aldersmæssig fordeling af rapporterede hudproblemer. angiver statistisk signifikant afvigelse (5%) i forhold til den yngste aldersgruppe inden for samme køn. Tabel 1 Køn Alder Antal svarpersoner i gruppen Hudproblemer i procent Køn Alder Antal svarpersoner i gruppen Hudproblemer i procent Kvinder: 18-29 år 596 19 Mænd: 18-29 år 690 12 30-39 år 804 18 30-39 år 899 12 40-49 år 755 13 40-49 år 812 8 50-59 år 636 12 50-59 år 642 8 Total 2.791 15 Total 3.043 10 Kvinder og mænd: Total 5.834 13 Tabel 2: Hudproblemer fordelt på branchegrupper. angiver statistisk signifikant afvigelse (5%) i forhold til totalen. Tabel 2 Branchegruppe Antal svarpersoner i gruppen Hudproblemer i procent Social og sundhed 980 17 Jordbrug 135 17 Handel 260 15 Service og tjenesteydelser 416 15 Industri 982 12 Bygge og anlæg 292 12 Transport og en gros 508 12 Finans/Offentlig kontor og administration 441 12 Grafisk 81 11 Undervisning og forskning 476 10 Privat kontor og administration 456 8 Total 5.374 13 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 15
Tabel 3: Hudproblemer blandt kvinder fordelt på jobgrupper. Prævalens proportions ratio (PPR) tager hensyn til eventuelle aldersforskelle mellem jobgrupper ved at angive resultaterne i alderskorrigerede forholdstal. angiver jobgrupper med signifikant afvigelse (5%) i forhold til gennemsnittet af de øvrige jobgrupper. Tabel 3 Jobgrupper - Kvinder Antal svarpersoner i hver jobgruppe, n Hudproblemer i hver jobgruppe, % Prævelans proportions ratio, PPR Sygeplejersker 115 31 2,21 Teknikere og konstruktører 31 26 1,80 Køkkenmedhjælpere, økonomaer 48 25 1,64 Pædagoger, døgninstitution 58 21 1,45 Pædagogmedhjælpere 63 19 1,24 Kontorassistenter, offentligt ansat 152 18 1,34 Socialt og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv 149 17 1,22 Pædagoger, dagninstitution 113 17 1,21 Elektronikarbejdere, ufaglærte 32 16 1,08 Akademikere 64 16 1,02 Socialt og sundhedsassistenter, hospital 26 15 1,16 Selvstændige, service 50 14 1,03 Lærlinge og elever, service, kontor mv 44 14 0,70 Andre lærere 53 13 0,99 Sælgere 63 13 0,79 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere 16 13 0,81 Bogholdere og revisorer 72 13 0,90 Rengøringsassistenter 74 12 0,94 Ekspedienter 92 12 0,76 Kontorassistenter, privatansat 186 12 0,83 Edb-folk 37 11 0,72 Chefer 74 9 0,69 Bankassistenter 34 9 0,68 Folkeskolelærere 120 8 0,62 Dagplejemødre 75 7 0,48 16 HUDPROBLEMER
Tabel 4: Hudproblemer blandt mænd fordelt på jobgrupper. PPR, se forklaring til tabel 3. angiver jobgrupper med signifikant afvigelse (5%) i forhold til gennemsnittet af de øvrige jobgrupper. Tabel 4 Jobgrupper - Mænd Antal svarpersoner i hver jobgruppe, n Hudproblemer i hver jobgruppe, % Prævelans proportions ratio, PPR Metalarbejdere, ufaglærte 44 21 1,97 Tømrere og snedkere 48 17 1,48 Landbrugere 48 17 1,68 Mekanikere 55 16 1,49 Postbude 19 16 1,45 Maskinarbejdere 58 16 1,43 Træindustriarbejdere 34 15 1,44 Slagteriarbejdere 28 14 1,28 Lærlinge og elever, industri, håndværk, service 83 13 0,95 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere 45 13 1,20 Lager- og havnearbejdere 53 13 1,20 Butiksindehavere 49 12 1,24 Landbrugsarbejdere 50 12 1,07 Ekspedienter 42 12 0,98 Selvstændige, byggeri 61 12 1,14 Andre lærere 44 11 1,22 Folkeskolelærere 55 11 1,06 Ejendomsfunktionærer 57 11 1,08 Elektrikere 87 10 0,95 Lagerekspedienter 49 10 0,97 Sælgere 99 10 0,94 Teknikere og konstruktører 41 10 0,93 Arbejdsledere 106 9 0,93 Bygningsarbejdere 60 8 0,75 Kontorassistenter, privatansat 36 8 0,79 Godstrafikchauffører 110 8 0,77 Selvstændige, service 92 7 0,64 Edb-folk 85 6 0,53 Blikkenslagere 43 5 0,43 Akademikere 85 5 0,45 Ingeniører og arkitekter 75 4 0,38 Chefer 236 4 0,38 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 17
Tabel 5: Svarpersoner med og uden hudproblemer, der angiver at være udsat for vådt arbejde, kontakt med rengøringsmidler eller handsker. Tabel 5 Køn Antal svarpersoner i hver gruppe Hudproblemer mest på arbejde Kontakt med rengøringsmidler mindst 1/4 af arbejdstiden Arbejde med våde hænder mindst 1/4 af arbejdstiden Anvendelse af handsker mindst 1/4 af arbejdstiden Kvinder: Total 2.775 9% 11% 24% 19% Hudproblemer 422 44% 18% 34% 30% Uden hudproblemer 2.353 2% 10% 22% 17% Mænd: Total 3.031 6% 6% 17% 10% Hudproblemer 304 44% 11% 31% 17% Uden hudproblemer 2.727 2% 5% 15% 9% Kvinder Total 5.806 7% 8% 20% 14% + mænd: Hudproblemer 726 44% 15% 33% 24% Uden hudproblemer 5.080 2% 7% 19% 13% Tabel 6: Svarpersoner med og uden hudproblemer, der angiver nogensinde at have haft eksem ved metalkontakt, atopisk eksem, høfeber eller astma. Tabel 6 Køn Antal svarpersoner i hver gruppe Metalkontakt Atopisk eksem Høfeber Astma Kvinder: Total 2.775 25% 10% 21% 9% Hudproblemer 422 33% 21% 30% 13% Uden hudproblemer 2.353 24% 8% 19% 8% Mænd: Total 3.031 10% 7% 18% 8% Hudproblemer 304 14% 18% 26% 14% Uden hudproblemer 2.727 10% 6% 17% 7% Kvinder Total 5.806 17% 9% 19% 8% + mænd: Hudproblemer 726 25% 13% 28% 13% Uden hudproblemer 5.080 16% 7% 18% 8% 18 HUDPROBLEMER
LITTERATUR Borg V og Burr H (1997). Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Burr H, Bach E og Borg V (2001). Arbejdsmiljø i Danmark 2000. En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Keiding L (1997). Astma, allergi og anden overfølsomhed i Danmark og udviklingen 1987-1994. København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi. Halkier-Sørensen L, Thestrup-Pedersen K og Petersen BH (1994). Anmeldte og anerkendte arbejdsbetingede hudsygdomme i Danmark. København: Industriens Forlag. Sundhedsstyrelsen (2001). Forebyggelse af kontakteksemer. Forebyggelse og sundhedsfremme 2001/17. København: Sundhedsstyrelsen. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 19
Hudproblemer er blandt de hyppigste arbejdsbetingede lidelser. I de fleste tilfælde er der tale om kontakteksem på hænderne. Kontakteksem kan skyldes påvirkninger, der forårsager hudirritation eller kontaktallergi.denne pjece er en kort præsentation af spørgeskemadata fra personer, der rapporterer, at de inden for de seneste tre måneder har haft hudproblemer på hænder eller underarme. Resultaterne viser, at hver ottende blandt lønmodtagere og selvstændige i alderen 18-59 år har hudproblemer. Generelt har aldersgrupperne under 40 år flest hudproblemer, og kvinder har flere hudproblemer end mænd. Personer med vådt arbejde rapporterer mange hudproblemer. Social og sundhed er den branchegruppe, der hyppigst rapporterer hudproblemer. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Et repræsentativt udsnit på mindst 5.000 lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. ISBN 87-7904-076-4 Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39 16 52 00 Fax: 39 16 52 01 e-post: ami@ami.dk www.ami.dk