en legende og eksperimenterende øjenåbner

Land Art en legende og eksperimenterende øjenåbner undervisningsmateriale Landart 1

Dette materiale har to formål: dels at skabe forståelse for Land Art, for historien, inspirationskilderne og idéerne bag, dels at foreslå tre konkrete og detaljerede undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i forskellige inspirationskilder, hvilken også Land Art en finder inspiration i. 2 Landart

indhold KAPITEL 1: OM LAND ART Indledning om Land Art af Rolf Nielsen Undvisningsforløb af Kathrine Olldag Mazanti kapitel 2: Om natur og kultur Dette hæfte er en del af et tværkommunalt samarbejde mellem Guldborgsund- og Lolland Kommune. kapitel 3: UNDERVISNINGSFORLØB Foto: Finn Brasen og Palle Lindau Design og produktion: Celcius360 / Martin Ørsted Tryk: Grafikom ISBN 978-87-992573-0-0 Kopiering må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-Dan. Landart 3

4 Landart

Indledning Land art er en kunstnerisk udfoldelse uden for galleri- og museumsverdenen, der anvender naturen som materiale eller landskabet som overflade eller rum til at indskrive og præsentere dens værker G. Tiberghien, professor ved Les Beaux Arts, Paris og førende Land Art-historiker. Land art på Lolland-Falster 2005 2007 Siden 1990 erne er der blevet gennemført adskillige regionalt forankrede Land Art projekter i Danmark, og kunsten har også fået godt fat i Lolland - Falster. På Sydhavsøerne har Land Art gennem tre somre - med Kis Nellemann som kunstnerisk leder - udløst i alt 31 spektakulære landskabsinstallationer. Også i 2008 finder Land Art Lolland-Falster nye veje med 8 installationer forankret ved Fuglsang Kunstmuseum og Frilandsmuseet i Maribo. Land Art er naturligvis stærkt afhængig af de lokale landskabstyper, og da Danmark, læs her: Lolland-Falster, ikke er rig på den vildmark, som den oprindelige amerikanske Land Art udfoldede sig i, har værkerne eller installationerne nødvendigvis måttet finde plads i det stærkt opdyrkede danske kulturlandskab. De har med andre ord måttet integreres i det lokale mark- og skovlandskab, hvilket har været en udfordring for såvel kunstnerne som for de implicerede jorddyrkere og jordbesiddere. Et samarbejde mellem landmænd og kunstnere har været den nødvendige betingelse og basis for gode resultater og været det innovative fundament i sydhavsøernes særlige udvikling af Land Art. Samarbejdet har for øvrigt medført en givende social og kulturel udveksling mellem befolkningsgrupper med yderst forskellig dagligdag og ligeså forskellige arbejdsfelter. En gevinst ved at placere kunstværker ude i landskabet er det uundgåelige møde med kunsten, som opstår i menneskers daglige færden, når de passerer installationerne på vej til arbejde, eller det tilfældige møde, som overrasker den forbipasserende eller turisten. Ligeledes opsøger et stort antal mennesker bevidst landskabsinstallationerne og går på kunstudstilling i naturen. Placering af kunst i det offentlige rum skaber altid debat. De, der ikke har for vane selv at opsøge kunsten, føler i værste fald, at de påduttede oplevelser er et overgreb. Andre glæder sig ved den overraskende oplevelse. For mange virker kunst i landskabsrummet endnu mere overraskende end kunst i byrummet, fordi kunsten konventionelt forstås som et særligt kultiveret udtryk, der hører til i byen. Vi kan konstatere, at Land Art kunstværkerne gennem de forløbne somre har været genstand for utallige meningsudvekslinger mellem den lokale befolkning, de besøgende gæster og kunstnerne. I de tidligere år har det været muligt at opleve værkerne fra primo juni til primo september, hvor værkerne skal nedtages, flyttes eller fjernes for at gøre plads til landmændenes efterårstilberedning af jorden. Landart 5

KAPITEL 1: OM LAND ART 6 Landart

KAPITEL 1: OM LAND ART Land Art idéerne og historien Overordnet tager Land Art udgangspunkt i erkendelsen af, at al menneskelig aktivitet i naturen handler om at forsøge at ordne, kontrollere, udnytte og organisere. Land Art provokerer det nytteforhold vi har til landskabet, fordi kunstværket ikke har nogen funktion, i modsætning til den øvrige kontrollerede udnyttelse af naturen, som f.eks. landbrug. Land Art kunstværket udfordrer det traditionelle idylliske natursyn, vi i Danmark f.eks. kanaliserer gennem dyrkelse af guldalderens romantiske fremstillinger af naturen. Land Art kommer ofte til udtryk som spor-sætning, om-organisering og strukturering - alt sammen tegn på menneskelig aktivitet. Samtidig peger Land Art på det faktum, at naturens altid vinder til sidst. Overladt til sig selv vokser værket til, nedbrydes, omformes af vejr og vind og indgår i naturens cyklus. På den måde kan man sige, at Land Art forholder sig meget bogstaveligt til et andet klassisk kunsthistorisk tema: forgængelighed. Land Art betegnes af mange kunsthistorikere som en del af konceptkunsten, der tager udgangspunkt i en idé og i en bestemt kontekst frem for i et materiale. Eller sagt på en anden måde, konceptkunsten har udgangspunkt i værkets indhold og sammenhæng frem for i værkets materiale. Historisk bygger Land Art Lolland-Falster videre på en mere end 40 år gammel kunstform, der fandt sine første udtryk i 1960 ernes USA. Det var den revolutionære periode, hvor den amerikanske kunstner-avantgarde på mange fløje brød med den veletablerede, abstrakte ekspressionisme, der bl.a. repræsenteredes af Jackson Pollock. Det store og nærmest fælles opgør med den abstrakte ekspressionisme tog mange retninger og fandt mange udtryk. Nogle holdt fast i lærredets eller fladens to dimensioner, som til gengæld blev fyldt med virkelighedsnære motiver, der spejlede nutid, dagligdag og forbrugersamfund. Andre søgte at nå og udløse virkeligheden i Minimal Art gennem skulpturens tre dimensioner og forholdet til det omgivende rum ud fra devisen, at konkrete, fysiske former, selv i et abstrakt udtryk, er indiskutabel virkelighed. En eksponent for denne bølge er Donald Judd. Andre igen skabte ny virkelighed gennem performances og happenings. Pop Art ramte den aktuelle virkelighed bl.a. gennem fortolkninger af pop ulærkulturelle fænomener, inddragelse af tegneseriestil og bykulturelle, konsumorienterede motiver, repræsenteret af navne som f.eks. Roy Lichtenstein og Andy Warhol. Land Art en droppede ud af dagligdagen og drog langt bort, ud i naturen, for tredimensionelt at sætte sine mærker på og i den virkelige, fysiske verden. Alle ville de demokratisere kunsten, tage den ud af det elitære elfenbenstårn og give den tilbage til mennesket - og de havde forskellige måder at forsøge at gøre det på. Land Art ville befri kunsten fra det sterile, næsten religiøse, museums- og gallerirum. Kunsten skulle ikke institutionali seres, mente de. Den skulle fjernes fra alle økonomiske interesser og gives tilbage til det oprindeligt menneskelige grundvilkår: naturen, hvor den ikke længere kunne fængsles af museets hvide vægge. Der gik imidlertid et stykke tid inden den kunstneriske udfoldelse i naturen, eller med naturens materialer, fik etiketten Land Art hæftet på sig. Kunstnere kradsede i terrænet og fragtede jord, sten og træ til gallerierne. Der blev brugt ord som proceskunst, jordværker, miljøkunst og totalkunst, inden kunstneren Walter de Maria opfandt betegnelsen Land Art. De klassiske Land Art udøvere tæller navne som Robert Morris, Richard Long, James Turrell, Robert Smithson, Dennis Oppenheim, Nancy Holt, Christo, Jeanne Claude, Jan Dibbels og Michael Heizer. Disse kunstnere var inspirerede af modernistiske retninger som Dadaisme, Conceptual Art, Situationisme og Minimal Art, og flere af dem har skrevet teoretiske og ideologiske tekster om Land Art. Det kommercielle dilemma Det siges, at kunst hos religiøse folk bliver til relikvier, kunst hos militære folk bliver til trofæer, og kunst hos handelsfolk bliver til salgsartikler. Da de tidlige klassiske, amerikanske Land Art kunstnere flyttede væk fra galleriverdenen, var det ikke bare for at give kunsten nyt liv, men også Kapitel 1: Om Land Art 7

for at opponere mod den stigende kommercialisering af kunsten. Deres nye værker kunne jo ikke sælges. De var enten væk, når sneen smeltede eller også var de så monumentalt overdimensionerede og uhåndterlige, at de aldrig ville kunne flyttes. Men flugten fra gallerierne skabte to problemer. For det første fik kunstnerne ikke smør på brødet. For det andet skulle kunsten gerne kommunikeres ud også til dem, der ikke tog på ekspedition til de oprindeligt udvalgte, fjerntliggende værker i meget øde områder. Derfor blev registrering og dokumentation snart til en integreret del af Land Art: fotos, filmoptagelser, beskrivelser i ord og tegning, landkort og elementer fra kunstværket selv blev udstillet, reproduceret og solgt i den gode gamle galleriverden for senere at blive opkøbt af de ellers udskældte museer og privatpersoner. Site og Non-site En anden måde at arbejde med dilemmaet mellem naturen og gallerirummet var Robert Smithsons næsten naturvidenskabelige undersøgelser af site og non-site. Site er et bestemt sted i naturen, og non-site er en abstrakt version af stedet i et gallerirum, der ser ud nærmest som en naturvidenskabelig indsamling af materialeprøver, som arrangeres i enkle geometriske former i galleriet. Det var typisk jord, og sten der blev flyttet ind i udstillingsrummet. Smithson hængte ofte et kort op ved non-sitet, der viste det egentlige site. Han kaldte de arrangerede prøver i non-sitet for et tre-dimensionalt kort over stedet, hvor han forsøgte at indfange stedet. Men er det muligt? Blot fordi man flytter jord og sten fra et sted i naturen, kan man så genskabe hele stedet? I et gallerirum? Det var denne problematik Smithson foldede ud i sine Sites og Non-sites. Inspirationskilderne I den oprindelige Land Art finder man overordnet to typer af inspiration. For det første: store mængder spektakulære naturformationer, som klippesøjler, buer, portaler, grotter og mærker fra tidens, vejrets, isens, vindens og vandets påvirkninger - naturgestalter, der taler til menneskets følelser og fantasi. Dertil kommer så oldtidens menneskeskabte skulpturer og konstruktioner 8 Kapitel 1: Om Land Art

i landskabet, pyramider og observatorier, europæiske megalitværker, Thebens Memnon-kolosser og de afghanske kæmpebuddhaer. Den amerikanske Land Art lod sig inspirere både af de naturskabte fænomener og af oldtidens kultiske bygningsværker. Et grundlag som under streger, at Land Art skal opfattes som grænseoverskridende verdenskunst i tid og rum. Orientering og tid En del af inspirationen til Land Art i Europa finder vi i oldtidens megalitkultur spredt ud som menneskets første spor i landskabet. Fra omkring 3.500 år fvt. opførtes over det meste af Europa et væld af stenaldermonumenter, først og fremmest som gravsteder, men også som kultpladser. Tænk bare på Stonehenge og Carnac. Udregningerne bag monumenternes placering var i denne som i mange andre af verdens oldtidskulturer ofte snært bestemt af forholdet til verdens hjørner og solindfald. Solen som basis for alt liv havde effektivt befæstet sin guddommelige rolle. Vigtigst var solindfaldet i monumentet ved årstidernes skifte dvs. ved vinter- og sommersolhverv. At anvende solens vinkel, årstid og lys/skygge forhold er organiseringsredskaber som Land Art en har anvendt flittigt. F.eks. valgte Nancy Holt netop denne orientering for momentvis at fange solen ved opbygningen af sine Sun Tunnels i Utahs ørken i 1973. En anden hyppigt anvendt kultisk orientering er en øst-vestlig linje med udgangspunkt i solens stilling ved forårsjævndøgn tænk bare på orienteringen af kirkebygningerne fra historisk tid. Netop med inspiration i det kultiske er naturens landskaber i hele verden blevet tilført en række arkitektoniske organiseringer, som oftest af sten, hvor udgangspunktet har været nærmest videnskabelige målinger, som fremhæver tidsfaktoren og himmellegemernes bevægelse. Rum, skala og dimension Land Art værket må i modsætning til indendørsværket forholde sig til naturens relativt uafgrænsede rum, i hvilket det sigter efter at skabe struktur. Land Art værket er, som nogle siger, det kunstneriske forståelseskomma i naturens lange tekst. Andre ville nok sige: det tankevækkende udråbstegn. Om nogen har den arkitekturinspirerede kunstart Minimal Art bidraget til at skabe sammenhæng mellem værk, rum og beskuerens oplevelse - en øvelse der også står centralt i Land Art, hvor kunstnerne forsøger at undersøge samspillet mellem biologiske, kulturelle og geometriske elementer og mellem den vilde natur og kulturlandskabet. Minimal Art s geometriske grundelementer og sceniske tankegang spores således tydeligt, blot er scenen flyttet fra det indendørs begrænsede til det åbne rum i naturen, og her får begrebet skala helt ny vægt. Man kan sige, at fokus i udtrykket ligger i de formelle arrangementer af de konkrete elementer i landskabet. Vi husker, at Land Art handler om organisering og spor-sætning, og om hvordan vi kan ændre vores oplevelse af naturen gennem formel organisering. spor og signaler Mennesket former landskabet - positivt og negativt i flere betydninger, og da 1960 ernes klassiske Land Art kunstnere som Dennis Oppenheim og Michael Heizer skulle ud i den vilde natur for at genopfinde kunsten, blev begreberne substraktiv og negativ indført. I stedet for at lægge noget til i landskabet, trak man fra ved at føre negative spor i landskabets overflade. Enten forsigtigt og særdeles midlertidigt som Oppenheims spor i jord, sne og is eller megamonumentalt som Heizers berømte gravemaskinespor i Nevadas ørkenlandskab: Double Negative (1969-70). Kunstnerne anvendte og anvender stadig ofte helt enkle virkemidler med mytisk og universel baggrund. Tegn og geometriske former med stor basal signalværdi som cirkler, spiraler, firkanter, kryds, kors eller ganske enkle linjeføringer udgør de basale, strukturskabende elementer i landskabet, f.eks. Christo s og Jeanne Claude s Running Fence fra 1972. Landskabsoplevelse er i sig selv følelsesvækkende og Land Art installationerne lægger nye og afgørende signaler ind i landskabsrummet i håbet om at lære beskueren at se, at forstå og at opleve verden gennem større Kapitel 1: Om Land Art 9

opmærksomhed. Et grundelement i Land Art konceptet er som allerede nævnt inddragelsen af mennesket som aktiv betragter, som modtager og deltager i situationen omkring kunstværket. Udviklinger Flere af de klassiske Land Art kunstnere har påtaget sig opgaver med at rehabilitere ødelagte landskaber som f.eks. Robert Morris, der bl.a. har præsteret en løsning på, hvordan en forladt grusgrav kan forvandles til et samlet kunstværk. Andre har bidraget til lignende opgaver med skulpturelle indslag i nydannede rekreative parkområder. Der er bygget snegle, kuplede jordhøje, indlagt vandelementer og broforløb, der er placeret stenblokke og bygget halvcirkulære moler i Land Art ens navn. Den klassiske amerikanske Land Art anvendte sjældent levende vækster i værkerne, bortset fra i nogle spagfærdige indendørs dyrkningsforsøg. De mange senere, især europæiske, Land Art udløbere har imidlertid taget planteverdenen til sig som leverandør af basismateriale og samtidig udvidet rammerne for kunstretningen. Skotten Andy Goldsworthy har indlagt sig til stor berømmelse ved sammen med Nils Udo ved at skabe begrebet Vegetal Art, hvor planter og træer anvendes som grundmateriale til opbygning af værkerne. Konstellationen kunst og natur blev allerede i slutningen af 1960 erne et yndet felt for hollandske kunstnere. Jan Dibbets holdt op med at male i 1967 og gav sig til at stakke græstørv som skulpturelt udtryk. Ger van Elk præsenterede i 1969 en barberet kaktus som kunstværk. Axel van der Kran gjorde stranden til sit atelier, hvor han byggede værker i drivtømmer, som tidevandet snart skyllede væk. Andre igen gjorde ny og asketisk livsstil til en slags kunst i sig selv, hvor den røde tråd var en demonstrativ flugt fra et hektisk byliv til et primitivt liv på landet. Også koblingen kunst og landbrug blev forsøgt, da De Vries i 1979 flyttede til Tyskland for at drive et landbrug med kohold. Den kunstneriske udfoldelse bestod i at lade den malkede mælk opsuge af filtrerpapir og således danne farverige mønstre. Den såkaldte Agro Art har ligeledes budt på mange fortolkninger - især i Frankrig, hvor den kaldes Art Champs. Her finder et udvidet samarbejde mellem kunstnere og landmænd stadig sted. Hele markområder er blevet til lærreder for kunstnerne, som i deres planlægning af den kunstneriske udfoldelse frit disponerer over vækster, farver, opbygning og dyrk nings planer. Det fineste bevis på den moderne Land Art s overlevelsesevne og stærke publikumstække finder man ikke på de hyppige tyske og hollandske symposier, men i den markkunst der er blevet udfoldet i Lauragais i Sydfrankrig. Her har den stort anlagte markkunst på få år kunnet tiltrække mere end 400.000 kunsthungrende turister. Det nærmeste Land Art Lolland-Falster har været på en udgave af Agro Art er billedhuggeren Palle Lindaus berømmede og ofte reproducerede The Great Wheat-puzzle fra 2005. Kunsten og det romantiske landskab Landskabet som kunstnerisk udtryk kender vi først og fremmest som et hyppigt anvendt motiv i malerkunsten. Dette fokus på naturen, hvor landskabet er tømt for historiske begivenheder og personer, er imidlertid først relativt sent i kunstens lange historie blevet accepteret som et gangbart motiv. Hvis vi ser bort fra de meget tidlige, stiliserede, kinesiske landskabsgengivelser og enkelte romersk/græske vægmalerier af dekorativ og illusionspræget karakter, skal vi frem til Middelalderens landskabelige baggrundsdekorationer i tidens religiøse og symbolladede stil, før naturen begynder at trænge sig på. Også i den tidlige italienske renæssance spiller mennesket og guderne den absolutte hovedrolle naturen forbliver kulisse. Men en ny vestlig form for landskabsskildring holder sit indtog i denne periode: i maleriets motiv indsættes vinduer, som effektfuld metode til at præsentere et udsnit af det fjerne landskab. I 1600-tallet gik hollænderne nye veje og malede for første gang landskaber for landskabets egen skyld. Landskabet var blevet til et egentligt motiv. 10 Kapitel 1: Om Land Art

The Great Wheat-puzzle fra 2005. Kapitel 1: Om Land Art 11

Landskabsmaleriets popularitet fik sit endelige fundament i den romantiske strømning i begyndelsen af 1800-tallet, med Turner og Constable i England, med Courbet og Daumier i Frankrig og med Eckersberg, Lund, Lundbye, Dreyer og Skovgaard i Danmark. I Danmark er denne periode i dansk maleri senere blevet navngivet guldalderen. Det romantiske nationalfølelsesvækkende og idealiserende guldalderlandskab blev senere i århundredet afløst af en mere realistisk, men stadig bagudrettet og nostalgisk virkelighedsskildring, præsteret af de såkaldte bondemalere, kunstnergruppen Fynboerne og L. A. Ring. Det hævdes fra flere sider, at det i virkeligheden først er malerne og senere postkortfotograferne, der har lært os at se på landskabet. Det er deres motivverden, vi finder interessant og selv søger at genskabe, beskære og indramme, når vi ser på naturens landskaber. Kunstnere, og for den sags skyld også digtere, har indgydt os en god portion kærlighed til typiske danske idyller som partier af skov, eng, lund, åben slette, bakkestrøg, fritstående træer, bakkedrag, strand og kyst. Mange filosoffer og samfundsforskere mener, at vi stadig i dag bærer på det samme idylliserede natursyn, som var fremherskende i romantikken. Man kan sige, at billedkunstens fremstillinger af naturen skaber vores forestillinger, og så længe guldalderens udtryk står forholdsvis uimodsagt, så dominerer disse fremstillinger og forestillinger. Rødt Løvtræer- 40 stk, fosforiserende maling, Sine Lewis, maler 12 Kapitel 1: Om Land Art

Kapitel 1: Om Land Art 13

KAPITEL 2: OM NATUR OG KULTUR 14 Kapitel 2: Om natur og kultur

KAPITEL 2: OM NATUR OG KULTUR Det geologiske landskab Hvis geologien er inspirationen til Land Art værket, skal det lokale landskab undersøges og registreres. Lolland-Falster, som er det naturlige udgangspunkt i denne sammenhæng, er kendetegnet ved at være højest i øst og at falde mod det lave vest. Nordøstfalster er stærkt markeret af sidste istids kæmpegletchere. Dette skovrige og dramatiske landskab blev skabt i isranden som morænebakker og tunneldale. En tusinde år gammel landskabshistorie folder sig ud for beskuerens blik. Flytter vi den store lup via det faldende landskab mod sydvest og holder den hen over Guldborgsunds bredeste løb, møder vi atter isens spor: sundet gemmer på sten i hobetal. Sten er et naturligt materialevalg i Land Art sammenhæng, i et dansk kulturlandskab, hvor bønder i årtusinder har kæmpet med - og tungt sanket - marksten i snart sagt alle størrelser. Kaotisk og gavmildt spredte isen sin ladning af granit, porfyr, gnejs og skifer, som den havde transporteret langvejs fra - fra bjergrige egne i Skandinavien og Baltikum. Kalksten og flint tvistede isen derimod ud af den gamle danske grund. På det let kuperede, mosede og sørige Midtlolland møder vi et landskabsrum, omkring og sydøst for Maribo, der ofte er blevet betegnet som en uforlignelig indlandsidyl. Maribosøerne og det omgivende bakkelandskab fremstår som et udpræget dødisområde dannet under afsmeltningen af en af istidens store isolerede blokke. Det charmerende landskab byder på stærkt fligede søer, småøer, holme og et stort skovområde. Her nærmest vrimler det med oldtidsmindesmærker, der sammen med arkæologernes mange jordfund tegner et billede af en tæt befolket egn fra bondestenalder over bronzealder frem til jernalderen. På overgangen til det fladt afhøvlede Syd- og Sydvestlolland afsattes store lagre af materiale, inden isen under senere fremstød sendte udjævnende gletchertunger ud over slettelandskabet for stilfærdigt og endeligt at fordampe. Mod nord byder Vestlolland på et overraskende dramatisk bakkelandskab Maleriske morænebakker med stejle, og op til 12 meter høje, skrænter veksler med runde og dybe mosefyldte dødishuller. Dette Lollandske Schweiz markeres på landsiden af Lollands højeste punkt, Birket Bavnehøj (30 meter over havet) og på søsiden af Ravnsby Bakke (16 meter over havet). I moseområderne findes en for øerne enestående højmoseagtig vegetation: du kan støde på den rundbladede soldug og den sjældne kongebregne. Vandrer du ad områdets små stier i det kystnære parti, spoles tiden tusinder af år tilbage, og du oplever et landskab, hvor naturen har et sjældent overtag i konkurrencen med kulturlandskabet. De dramatiske former, stedets lys og samspillet med Smålandsfarvandets flade vande maner til beundring og meditation i snart sagt al slags vejr og på alle tider af dagen. Mennesket sætter spor i landskabet I små 15.000 år fik stenene lov at ligge der, hvor isen havde kastet dem af. Jægerfolkene i stenalderen dansede let henover dem. Først med bondesten alderen startede kampen med at organisere landskabet samtidig med, at det tunge og uforgængelige stenmateriale fik religiøs, ceremoniel og bygningsmæssig betydning. Man ristede tegn i dem, og man ofrede på dem. Man beundrede og undredes tusinder af år frem i tiden. Utallige er de sagn, som fortæller om kæmper og trolde, der kastede med rigtig store sten. Oftest var skytset rettet mod den ny tids kirker, som de inderligt ønskede at tilintetgøre. Dog nåede projektilerne aldrig deres mål og stenene lå tilbage i landskabet som fast føde for den folkelige fantasi. Da mennesket blev bofast i bondestenalderen bundet som det nu var af dyrkningen af sin jord begyndte det også at sætte sine aftryk i landskabet. Både liv og død tegnede sig nu ind i en indtil da nærmest uberørt natur. Livet i oldtiden satte kortvarige spor forgængelige som livet selv. Leder og graver man længe nok findes dog rifter efter den primitive pløjning med arden, som kan aflæses i de højryggede agres linjespor, ligesom Kapitel 2: Om natur og kultur 15

16 Kapitel 2: Om natur og kultur Fletning Brugte bildæk, Jens Chr. Jensen, billedhugger

arkæologer skraber sig frem til potteskår og stolpehuller som beviser for bopladsernes placering. Døden blev forvaltet mere håndfast, mere monumentalt i det alment menneskelige forsøg på at oversætte livets korte forløb til primitiv evighed. De tidlige jordhøje og gravkamre af træ bar ikke den udstrakte tid i sig. Det gjorde imidlertid storstens- eller megalitgravene, dysserne og jættestuerne, som gav gravskikken monumentalt udtryk - en form for oldtidens Land Art, indtil videre med en præsteret holdbarhed på 5-6.000 år og uden udløbsdato. Ved Fuglsang på Lolland ud til Guldborgsunds Bredning, støder vi på hobe af sten, denne gang manipulerede, bygget op som nogle af de for vores egn så sjældne stengærder. Herregårdene tog tidligt den vane at indkranse deres jorder med solide gærder. En forholdsregel der skulle holde de græssende kreaturer enten inde eller ude. Korn skulle skilles fra horn. Under den store udskiftning blev middelalderens små jordlodder lagt sammen i større blokke og nye skel blev defineret omkring de firkantede markstykker. I skellene byggede nu også bønderne jord- og stengærder. Der blev plantet levende hegn og flettet grenhegn. Stengærdet i alle dets former var naturligvis den mest solide udgave af en skelbeskyttelse. Marksten var der nok af, men ikke alle kunne afse den tid og den arbejdskraft, der var nødvendig for opførelsen af de undertiden kilometerlange gærder. Derfor blev de få og er i dag endnu færre, da de kun var til besvær i den nyere landbrugsdrift. Flere gange på vores vej tværs over Lolland-Falster kan luppen føres hen over det historiske landbrug. I anden halvdel af 1800-tallet skiftede landbruget fra ekstensiv til intensiv drift. Foruden kvægavl blev der satset på dyrk ning af korn og rodfrugter først og fremmest og som alle ved - sukkerroer. På Sydlolland breder enkelte sandede, men overvejende tungt lerede og altid flade marker sig til alle sider marker, der giver rigeligt udbytte. Såkornet præsterer mange fold på Lolland. Men også marker, der med Kapitel 2: Om natur og kultur 17

primitive redskaber og ægte hestekræfter var seje at pløje. Et gammelt ord siger, at Lollands pløjning og Helvedes pine får aldrig ende. Sydvestlolland var inden digebygningen særdeles sårbar for Østersøens angreb på det lave og flade land. I dette flade land, som mange har lært at elske, er din horisont 360 grader, og dit himmelhvælv 180. Landskabet er mod syd beskyttet for Østersøen og mod vest skærmet for Nakskov Fjord af diger, og med god grund. En del af området ligger 1 meter under havets overflade og har sandelig også tidligere været havbund. De omgivende marker har med andre ord enten været under vand eller en del af den komplicerede, flæseformede kystlinie, tegnet af Nakskov Fjord, inden inddæmningsarbejdet. Lavområdet syd for Nakskov blev selv sagt let bytte for de mange stormfloder, der op gennem historien hærgede den lollandske sydkyst og den falsterske østkyst. De største oversvømmelseskatastrofer skete i 1694 og 1872: i november 1872 steg vandstanden til 3,5 meter over daglig vande, Nakskov Fjord løb sammen med Rødby Fjord og de laveste egne dækkedes af en flere kilometer bred, skummende havflod. På Sydfalster forsvandt hele Bøtø Nor under vandet. Huse, dyr og mennesker skylledes bort. På Lolland omkom 28 mennesker på Falster hele 52 - og dertil et ukendt antal søfolk på den frådende Østersø. Havde vi kæmpet mod vandet på dette sted for 134 år siden, ville vi have hørt brøl fra de druknende kreaturer, panikskrig fra grisene og menneskers fortvivlede råb. Vi kunne hjælpeløst have set huse bryde sammen og hele stråtage med menneskelig last sejle forbi os ud mod åbent hav. Allerede i maj 1873 vedtog rigsdagen loven om diger på Lolland-Falster, som åbnede statskassen for bidrag til det store digebyggeri, der gik i gang umiddelbart efter katastrofen. Senere fulgte de omfattende inddæmnings- og afvandingsarbejder med stor betydning for landbruget i de ramte områder. Organiske former kontra rette linjer Landskabsmalerne i guldalderen begejstredes over åbne, frodige rum, som blev delt op og struktureret af træers, buskes og lundes bløde formationer. Disse - allerede i 1800-tallet - sjældne danske landskabstyper kunne ofte sublimeres ved hjælp af elementer fra endnu ældre tider: kæmpehøje og skibssætninger. Med de store landboreformer havde den danske landskabstype allerede ændret sig betydeligt. Markerne havde forandret sig fra middelalderens overdrev og små jordlodder til store firkanter, som dog stadig var malerisk indrammet af levende hegn og sten- og jorddiger. Denne landskabstype ændrede sig først i 1960 erne med starten på den industrielle, stærkt mekaniserede og mandskabsfattige drift. Siden har det danske gennemsnitslandskab været præget af en stadig stigende fjernelse af markante skel. De bølgende, bløde og organiske former er hyppigt jævnet ud til lige lange linjer i form af veje, masteføringer, rationelle plovspor suppleret af udretninger af vandløb og kystlinjer. Det er alle disse tegn i landskabet, skabt af en sammenblanding af isens bevægelser, jordens geologiske sammensætning, jordbrug, natursyn og kulturhistorie, eleverne skal forholde sig til, som en udfordring i arbej det med analysen af rummet og spændingen mellem bløde former og lineære stræk. Nye organiseringsmetoder i naturen skaber nye linjer og nye udtryk. Her starter eleven sin udforskning i arbejdet med Land Art. 18 Kapitel 2: Om natur og kultur

Isens bevægelser, jordens geologiske sammensætning, jordbrug, natursyn og kulturhistorie, er elementer som eleverne skal forholde sig til, som en udfordring i arbejdet med analysen af rummet og spændingen mellem bløde former og lineære stræk. Nye organiseringsmetoder i naturen skaber nye linjer og nye udtryk. > Her starter eleven sin udforskning i arbejdet med Land Art. Solarplexus 148 stk. telefonpæle, Dorthe Wolff Sørensen, billedhugger Kapitel 2: Om natur og kultur 19

Kapitel 3: UNDERVISNINGSFORLØB 20 Kapitel 3: Undervisningsforløb

Kapitel 3: UNDERVISNINGSFORLØB 3 forløb om Land Art De 3 beskrevne forløb tager udgangspunkt i den meget idébaserede Land Art, der handler om forgængelighed, spor, orden i kaos og kultur/natur. Vi arbejder i naturen og med naturen ind i mellem tilsat enkelte elementer udefra. Vi leger og eksperimenterer med skulpturelementerne og Land Art principperne. I det følgende gennemgås tre forskellige forløb om Land Art. Læreren kan anvende materialet i undervisningen fra 4. klassetrin. Når man planlægger et undervisningsforløb, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke faglige mål, man har og hvilke kompetencer, man forventer eleverne opnår ved at arbejde med projektet. Før projektet går i gang er der nogle praktiske overvejelser og forberedelser, som læreren skal forholde sig til: Husk at der altid er nogen - individer eller samfund - der ejer den natur værkerne skal stilles op i. Sørg for at få aftaler på plads med de implicerede jordbesiddere, inden projektet starter. Husk at naturen altid overrasker med sine enorme skalaforhold. Det der ser stort ud i klasseværelset, fylder næsten ingenting i naturen. Tænk stort! Husk, at der er strenge restriktioner på, hvad man må efterlade i naturen. Hvis læreren planlægger værker, der skal blive i naturen, skal det først undersøges, hvilke materialer, der må anvendes i det område, man planlægger at arbejde med. Hvis man derimod vil arbejde med midlertidige værker, og man rydder op efter sig i naturen, kan det være lettere at arbejde med flere materialer, og kan det være lettere at få aftaler på plads. Husk så blot at rydde op efter projektet! Anvendelse af spraymaling kan have en stærk effekt, især neon farver. Det er særligt vigtigt at spraymalede genstande tages med tilbage til skolen og ikke bliver ude i naturen. Af samme grund må eleverne selvfølgelig ikke spraymale træer og store sten, men kun løst materiale, der kan fragtes bort fra stedet. Eleverne bør få instruktioner i anvendelse af kamera, ellers vil man se alt for mange billeder af værker, der er taget i modlys, fra for stor afstand, osv. Kapitel 3: Undervisningsforløb 21

Lærerens og elevernes mål med alle tre forløb er: Lærerens mål At formidle forståelse for Land Art ens baggrund, idégrundlag og formsprog. At introducere en senmodernistisk tilgang til kunsten, så forståelsen for denne del af det 20. årh. s kunst udvikles. At udvikle et nuanceret begrebsapparat i forhold til kunst. At udvikle elevens brug af materialer og metoder. At skærpe elevens iagttagelsesevne. At lære eleven at arbejde kreativt og projektorienteret i grupper og individuelt. At eleven får kendskab til en stribe udvalgte kunstnere, deres metoder og udtryk. At udvikle elevens analytiske kompetencer. At udvikle elevens forståelse af naturen som et rum, man kan påvirke. At give eleven indsigt i landskabets geografi og historie, i nærområdets natur og kulturhistorie - gennem tværfagligt samarbejde. At kvalificere elevens sprog- og IT-færdigheder gennem logbogsskrivning, fotoregistrering, filmoptagelse og bearbejdning/redigering. At tilrettelægge projektet således, at eleverne selv har mulighed for at lave Land Art. At tilrettelægge projektet således, at elevernes egne idéer, inden for projektets fysiske rammer, kan udfolde sig. At præsentere og udfolde projektet for eleverne på en klar og engageret måde. At vejlede eleverne gennem processen. Eleven Kan forstå Land Art. Skærper sin opmærksomhed og sin iagttagelsesevne. Kan udvikle en værkidé i overensstemmelse med Land Art konceptet med udgangspunkt i den stillede opgave. Kan formulere sin idé klart i alle projektets faser. Kan gennemføre sin idé i praksis og udføre værket. Kan arbejde med idéudvikling i en gruppeproces. Kan foretage hensigtsmæssige materialevalg. Kan samtale om værket med brug af et udvalg af faglige begreber, der relaterer sig til Land Art konceptet. Kan føre logbog og gøre sig notater i overensstemmelse med opgaven. Kan anvende fotokamera med inddragelse af lys- og fototekniske overvejelser. 22 Kapitel 3: Undervisningsforløb

Tænk stort! Og sørg for eleverne bør få instruktioner i anvendelse af kamera, ellers vil man se alt for mange billeder af værker, der er taget i modlys, for langt væk, osv. Solstenen Granit, bronze, akryl og solkraft, Bo Karberg, billedhugger Kapitel 3: Undervisningsforløb 23

Forløb 1 PÅ UDSTLLING I NATUREN OVERSIGT. Forløbet er delt op i fem faser: 1. Opvarmningsøvelse 2. Idéudvikling. 3. Udførelse. 4. På udstilling i naturen. 5. Udstilling. 1. fase: Opvarmningsøvelse Øvelse Før det egentlige forløb går i gang, varmes op med øvelser, der forklarer nogle af de formelle skulpturbegreber og de Land Art principper, der anvendes i øvelsen. Opvarmningsøvelsen kvalificerer idéudviklingen. Formålet med opvarmningsøvelsen er at udvikle elevernes fornemmelse for formelle egenskaber ved forskellige typer af Land Art. Formelle egenskaber ved tre-dimensionel form generelt, er bl.a. beskrevet af Grethe Ørskov, som kalder dem: skulpturelementerne. Øvelsens mål er at kunne beskrive Land Art ens elementer detaljeret og udvikle elevens begrebsapparat i mødet med kunsten. Skulpturelementerne og Land Art principperne er skrevet op på en liste og hængt op i klasseværelset, så alle kan se ordene. Læreren taler med eleverne om ordene så alle ved, hvad de betyder. Eleverne deles op i grupper af tre eller fem pers. Skulpturelementerne og Land Art principperne er skrevet enkeltvis på sedler i en æske. Grupperne trækker en seddel hver. Ordene er de samme, som de senere vil have mulighed for at trække i hat nr. tre i hovedforløbet. Det kan f.eks. være ordet udspændt eller sortering. Grupperne får præcis tre minutter til at finde ud af, hvordan de vil vise ordet med deres kroppe i en slags levende skulptur. Grupperne går afsides, fordi ingen andre må høre, hvilket ord de arbejder med. Der er to regler i øvelsen: 1: alle personer i gruppen skal røre ved mindst en af de andre, og 2: gruppen skal kunne holde positionen i 30 sek. og må ikke bevæge sig. Når alle grupper har besluttet sig for, hvordan deres levende skulptur skal se ud, samles klassen i en cirkel og grupperne går ind i midten en ad gangen og stiller sig i deres position i 30 sek. Der skal være helt stille i cirklen. Alle skal i løbet af de 30 sek. finde et ord fra skulpturelementerne, der beskriver den levende skulptur de ser på. Når de 30 sek. er gået, er der stadig stille. Læreren peger hurtigt på hver enkelt elev i cirklen, som siger sit ord, uden at sige andet. På den måde vil beskrivelsen af skulpturen få karakter af et lyd-digt. Det vil også være interessant om nogen af eleverne har ramt det ord, som gruppen har trukket. Det vil sige noget om, hvor god gruppen har været til at kommunikere sit indhold. 24 Kapitel 3: Undervisningsforløb

SKULPTURELEMENTERNE* OG LAND ART PRINCIPPERNE 1. Volumen, massivitet/hulhed, lys/skygge, materialeegenskaber: farve, tekstur, konsistens/hårdhed, tyngde/vægtfylde, holdbarhed, taktil tiltrækningskraft/berøring. Overfladestrukturering: forløb og retning, hastighed og temperament, variation i forløb. Mødet med understøttelsesfladen (soklen). Simple organiseringer: deling, stabling, bøjning, placering, udstræk ning/sammenhobning, slap, udspændt. Formens akse: åbninger, kanaler, passager, konkave og konvekse forløb. Formens rytme. 2. Komplicerede organiseringer (inspireret af Ørskov): udkrængning, opbæring, omslutning, afstivning, gennemboring, sammenstilling, sammenkobling, sammenfletning, ophængning, afstivning, afskærmning, omslutning, overbygning, indkredsning, indramning, rumdeling, smeltning, opløsning, udhuling, undergravning, gennemskæring, flæns ning, flængning, udkrængning, sprængning, nedrivning, afbrydning, gennembrydning 3. Land Art principper: orientering i tid og rum, skala, dimension, tegn, signal, spor, sortering, orden, kaos, opdeling, linjeføring, mønster, rytme, cirkel, kvadrat, kegle de geometriske grundformer, kantet, blød, tung, let, amorf form. *Kilde: Grethe Ørskov: Om skulptur og skulpturoplevelse, Borgen, 1967, 2000 (om forskellige egenskaber ved formen). Kapitel 3: Undervisningsforløb 25

SKULPTURELEMENTERNE* OG LAND ART PRINCIPPERNE Volumen, massivitet/hulhed, lys/skygge, materialeegenskaber: farve, tekstur, 1 Fase 2: Idéudvikling Øvelse Denne fase er bygget op over en HJEM UD HJEM struktur. Eleverne deles op i grupper af maksimum 3 pers. Det kan være svært at arbejde med idéudvikling når man er mange i en gruppe. Hver gruppe trækker tre sedler fra tre hatte: Hat nr. et: HVOR? Eleverne trækker en seddel, der anviser det sted de skal lave deres Land Art værk. Det skal være et sted i gåafstand fra skolen, f.eks.: Det fjerneste hjørne af den mark, der støder op til fodboldbanen. Den lille skov, der er bag ved hallen. Ved bækken omkring den lille bro. Osv. Det er en god idé at markere stederne på et kort i klasseværelset og notere på kortet, hvor grupperne går hen. Kortet skal senere bruges i udstil lingen. Hat nr. 2: HVORDAN? Eleverne trækker en seddel, hvor der står, hvilke materialer de skal anvende. I denne opgave skal der anvendes materialer, som findes på det sted de har trukket, kombineret med et materiale de bringer med: 500 m. rødt garn, skal kombineres med de materialer I finder på stedet. 10 ruller bred malertape, skal kombineres med de materialer I finder på stedet. 100 rørepinde (til malespande), skal kombineres med de materialer I finder på stedet. 5 ruller afspærringstape (det rød-hvide bånd der sættes op ved vejarbejde), skal kombineres med de materialer I finder på stedet. 50 m. ubleget lagenlærred, skal kombineres med de materialer I finder på stedet (kan købes billigt i Jysk). 30 engangsbadehætter, skal kombineres med de materialer I finder på stedet. 3 spraydåser maling signalfarve, skal kombineres med de materialer I finder på stedet. 10 kvadratiske spejle (kan fås billigt i byggemarkeder), skal kombineres med de materialer I finder på stedet. 100 engangssvampe, skal kombineres med de materialer I finder på stedet. Osv. 2 Materialerne udleveres efter sedlen er trukket. Materialerne er skjult for eleverne frem til trækningen. Som udgangspunkt skal materialerne bruges helt op. Dvs. får man 500 m. rødt garn, så skal man bruge samtlige 500 m. Men vurderer klassen at idéen er god, og at det er en hindring for gruppen at udføre idéen pga. materialereglen, så dispenseres der. Kunstnerisk frihed for den gode idé, skal der være plads til. 26 Kapitel 3: Undervisningsforløb

3 Hat nr. 3: HVAD? Her trækkes ord, der relaterer sig til skulpturelementerne og Land Art principperne. Ordene beskriver de indhold, som eleverne skal kommunikere i deres værker: Opdeling. Linjer. Spor. Sortering. Kaos. Orden. Rytme. Kantet. Blød. Tung. Let. Hulhed. Massivitet. Stabling. Udstrækning. Slap. Udspændt. Åbninger. Omslutning. Gennemboring. Indramning. Opløsning. Tyngde. Ikke alle ord fra de to kategorier er lige velegnede at bruge i øvelsen. De nævnte ord på denne liste er eksempler på gode ord fra listen. Man kan lade eleverne trække flere ord fra flere hatte, så der er 2-3 ord at arbejde med. Tænk på at: Det kan være svært at arbejde målrettet med idéudvikling, når man ikke er vant til det. Der findes mange gode og nemme øvelser i, hvordan man kan udvikle idéer i: Idébogen af Dorte Nielsen. Det kan være svært for eleverne at forstå, hvordan abstrakte formbegreber som f.eks. rytme og orden kan være et indhold. Derfor kan det være en god idé at lave små hurtige opvarmningsøvelser, der arbejder med de formelle begreber, inden man går i gang med et Land Art forløb. Øvelse Grupperne går ud til de steder, de har valgt og tager deres materialer med. Gruppen skal ude på stedet diskutere deres idéer ud fra 3 forhold: de udleverede materialer, de materialer de finder på stedet det indholdsord, de har trukket. De må gerne afprøve materialerne, finde ud af, hvad der kan lade sig gøre, lave skitser og evt. tage billeder. De skal notere deres idéer og aftale, hvordan de kan kommunikere deres idéer til resten af klassen. Læreren har givet nogle retningslinjer for fremlæggelsesformen. Hver gruppe skal komme med tre idéer. Hjemme igen fremlægger grupperne deres idéer for resten af klassen og får respons på dem. De viser billeder/ skitser/ kort og forklarer idéen. Klassen diskuterer hver gruppes idéer, finder ud af hvilke idéer, der fungerer bedst og begrunder sammen deres valg. Gruppen behøver ikke nødvendigvis følge klassens anbefalinger. Gruppen skal i samarbejde med læreren gøre sig klart, hvilke redskaber der er brug for i udførelsen. Kapitel 3: Undervisningsforløb 27

Tænk på at: I en gruppe vil der altid være nogen, der kommer med en masse idéer hurtigt og nogle, der holder sig tilbage. Det kan læreren komme i møde ved at opstille en dogmeregel over denne del af forløbet: Der skal komme mindst én idé fra hver person i gruppen. Grupperne skal i fremlæggelsen visualisere og verbalisere deres idéer for de andre, som ikke har set deres sted. Gøres det bedst med kamera, med skitser, med digte, med dramatisering eller med oversigtskort, som de fremlægger? Det er op til læreren at fastlægge fremlæggelsesformen. For at kvalificere idéudviklingen derhjemme kan man f.eks. opstille for og imod lister på tavlen ved hver fremlæggelse. Det formaliserer idéudviklingen. Ligeledes er det vigtigt at læreren understreger, at idéer er noget, der er udenfor eleven selv og noget der tales om konstruktivt. Når vi taler om idéer, taler vi ikke om hinanden. Det er centralt, at grupperne allerede i idéfasen får respons på deres idéer. Det vil kvalificere det endelige udtryk og give eleverne red skaber til at sætte standarder for eget og andres udtryk i mange forskellige sammenhænge. Godtag ikke hvad som helst, og tag idéerne seriøst. Er idéen klar og tydelig? Kan andre forstå, hvad gruppen vil? Stil spørgsmål ligesom Spørge-Jørgen ville gøre. Stil spørgsmål der overrasker og vender ideerne på hovedet. Undersøg og afprøv idéerne fra forskellige vinkler. Fase 3: Udførelse Øvelse Efter at grupperne har lagt sig fast på en idé og forfinet den i klasseværelset sammen med kammeraterne, skal de ud på stedet og udføre værket. Redskaber og materialer medbringes. Fordi idéen er gennemarbejdet er det klart for alle i gruppen, hvad der skal ske, og hvordan det skal ske. En gruppe har f.eks. trukket ordene: DEN LILLE SKOV BAG HALLEN MALERTAPE RYTME. Så skal de nu ud i den lille skov og med malertape udtrykke rytme i overensstemmelse med den idé, de har udviklet. Efter udførelse samles eleverne igen i klasseværelset og aftaler, hvilken rute de sammen skal gå for at nå frem til værkerne, når de efterfølgende skal på udstilling i naturen. Tænk på at: Man kan ikke fravælge idéfasen uden at miste en vigtig del af læringen i dette projekt. Ligesom konceptet, eller idéen, er vigtig i den professionelle Land Art, ligeså vigtig er idéudvikling som læringsproces her. Det vil fjerne en meget stor del af formålet med projektet, hvis man går direkte til udførelsesfasen. Værkerne vil ikke blive særligt gode og eleverne vil have svært ved at forstå, hvad de har arbejdet med. Læg mærke til at udførelsesfasen, som er væsentlig for den professionelle kunstner, i denne beskrivelse ikke fylder ret meget. Det er fordi idéfasen i en pædagogisk sammenhæng vejer tungt. 28 Kapitel 3: Undervisningsforløb

på udstilling i naturen... Kapitel 3: Undervisningsforløb 29

Fase 4: På udstilling i naturen Evaluering og gennemgang af værket er helt centralt for ethvert afsluttet projekt i alle fag. Det er her eleverne reflekterer over, hvad de har lært og hvad de har fået ud af projektet. Ligeledes er det vigtigt at andre ser, hvad eleverne har lavet. Det styrker ejerskabet til projektet og tilføjer en alvor i arbejdet. Øvelse Der bør sættes en eftermiddag af til denne del af forløbet. Man kan f.eks. kombinere med frokost i det fri. Evalueringen struktureres således: 1. Eleverne følges ad ud på kunstruten og stopper ved hvert værk. Eleverne er udstyret med et papir med spørgsmål, som f.eks. kan være disse: Hvordan oplever du dette værk? Hvad inviterer værket til at man gør? (sætte sig ned, gå rundt om det, finde vej, gå ind i det, osv.) Hvilken stemning er der i værket? Hvad synes du om dette Land Art værk? Kan du lide det? Hvorfor synes du det er godt/dårligt? Kan du se idéen i værket? Hvordan? Alle spørgsmål besvares ved hvert værk skriftligt. Der gives 15 minutter til at opleve værkerne og besvare spørgsmålene enkeltvis. Det eleven har skrevet ned fungerer som en slags personlig logbog for oplevelsen. 2. Herefter har gruppen 10 minutter til at fortælle og forklare deres idé og deres værk. 3. Til sidst er der 15 minutter til at kammeraterne fortæller, hvordan de har oplevet værket og til at stille spørgsmål til gruppen. Kammeraterne må gerne inddrage deres logbogsnoter. 4. De færdige værker fotograferes/filmes/skitseres/kortlægges. Evt. sættes der tid af til prosa- eller lyrikskrivning om værket. Fase 5: Udstilling Øvelse Hjemme opbygges udstillingen med alle fotos, optagelser, noter og skitser, der tilsammen dokumenterer processen. Udstilling er formidling og videndeling, derfor er det vigtigt ikke at skynde sig med det. Der ligger potentielt ligeså meget kompetenceudvikling i udstillingsopbygning, som i idéudviklingen. Eleverne inddrages i diskussionen om, hvordan projektet skal formidles, de inddrages i ophængning og opstilling samt klargøring af udstillingselementer og er med til at planlægge ferniseringen. Eleverne vælger de bedste fotos af deres værker, redigerer optagelser, samler deres skitser, idéoplæg, digte, prosatekster og logbogstekster, tegner værkerne ind på et kort og udstiller det hele, så både processen og værkerne er synlige for publikum. Fotografierne printes ud i A4 format på glossy fotopapir (som fås billigt i supermarkeder og hos boghandlere) og sættes op på hvidt eller sort pap. Logbogsnotater kan sættes op i udstillingen som oplevelsescitater, skrevet med hvidt kridt på sort pap, eller som collage. Ligeledes skal kort, skitser, idénotater og materialeprøver præsenteres. Som skrevet i den indledende tekst er begreberne site og non-site et princip i Land Art, der kan anvendes i udstillingssammenhæng. Ved at flytte objekter fra det sted i landskabet, eleverne har arbejdet med, kan man flytte stedet eller kan man? Hvad er et sted overhovedet for noget? Kan man genskabe oplevelsen? 30 Kapitel 3: Undervisningsforløb

Materialer fra stederne i naturen kan flyttes ind i udstillingen, men vil, fordi de sættes ind i en anden sammenhæng, ikke kunne opleves på samme måde. Med andre ord ændrer vi vores blik på genstandene. I stedet for at forsøge at efterligne det sted materialerne er taget fra, kan vi tage konsekvensen af at blikket har ændret sig og vi kan arbejde med de udtryk, vi nu kan skabe med disse materialer. Skal de sættes ind i et gammeldags kabinetskab (videnskabeliggøres), skal de limes sammen til figurer og bruges til at fortælle historier med? Skal de organiseres i nye kæmpestore skulpturer, der gør udstillingen meget rumlig? Udstillingen åbnes med en sodavandsfernisering Tænk på at: Opsætning, ophængning og udstillingens layout er en meget vigtig del af projektet, som eleverne typisk ikke er så interesserede i, fordi de synes de er færdige med projektet. Gør det klart for eleverne, at projektet først slutter til ferniseringen. Brug tid på at opbygge en fængende og interessant udstilling, med masser af energi og med masser af kvalificeret layout samt solid fokus på formidlingen af projektet. Det er vigtigt for eleverne, at deres udstilling fremstår flot. Vær opmærksom på ikke at drukne udstillingen i for meget tekst. Eleverne inddrages i at udvikle idéer til, hvordan forløbet, deres oplevelser og deres produkter kan formidles. Husk at samtale om overvejelserne i udstillingen og husk at udstillingen også er et værk. Måske skal der arrangeres en dramatisering til ferniseringen? Kan man arrangere en fernisering i Land Art ens ånd? Udstillingsfasen kan være et projekt i sig selv, idet man kan udvide det til at omfatte udarbejdelse af udstillingsplakat og ferniseringsindbydelse, - en mulighed for at arbejde med layout og IT. Det er lærerens opgave at tilrettelægge denne sidste del af projektet på en sådan måde, at eleverne inddrages i beslutningerne om, hvordan udstillingen skal være så de følger projektet til dørs. Kapitel 3: Undervisningsforløb 31