Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus juni 2014. VIA University College

Bachelorprojekter Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus juni 2014 VIA University College

Bachelorprojekter juni 2014 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole Ergoterapeuternes fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, hvor målet er borgerens mestring af eget liv, er faglige kompetencer som efterspørges i stadig større grad i det danske samfund. Vi er derfor glade for, at endnu et hold studerende er blevet professionsbachelorer i ergoterapi. De skal nu bidrage med deres indsats inden for en profession som hviler på lange og stolte traditioner og som kan imødekomme nutidens efterspørgsel. De studerendes afsluttende projekter rummer så meget viden med relevans for ergoterapi. Dén viden vil vi gerne bidrage til at bringe ud af eksamenslokalet og ind blandt alle dem, der er engagerede i ergoterapi som profession og som praksis. Vi udgiver derfor alle bachelorprojekternes resuméer i et samlet katalog. Nok skal bachelorprojekter udarbejdes så intenst, at der ikke er tale om undersøgelser i fuld skala og nok er bachelorprojekter ikke forskning. Men det rokker ikke ved, at den viden bachelorprojekter frembringer, er både vigtig og væsentlig. Projekterne frembringer valid viden og fortæller såvel om faktiske forhold, faglige tendenser og mulig udvikling, som de påpeger faglige dilemmaer og paradokser for ikke at tale om nye veje for professionen og dens udøvere. Vi vil have den viden ud dér hvor den kan inspirere, provokere eller rejse spørgsmål. Måske giver projekterne inspiration til andre undersøgelser, måske undrer resultatet, måske kalder det bare på faglig drøftelse... De nye professionsbachelorer i ergoterapi vil med sikkerhed gerne dele viden og drøfte deres resultater med kommende kolleger og andre nysgerrige. God læselyst! Line Folsgaard Petersen Uddannelsesleder

2014 Fanget mellem to verdner - når livet begrænses Et kvalitativt studie, der belyser hvilke omgivelsesmæssige faktorer, som påvirker asylansøgeres mulighed for udøvelse af meningsfulde hverdagsaktiviteter på et asylcenter. Affektiv Kognition Fysisk Fritid

Forfattere Louise Kühn Jensen Cathrine Hjorth Fogh Kirsten Gliemann Thastrup Metodevejleder Marianne Lyngmose Nielsen Ergoterapeut, cand. pæd. i pædagogisk antropologi, Adjunkt Uddannelsessted VIA University College Skejby Antal anslag Dato for aflevering Den 12. juni 2014 Illustration på forside CMOP-E modellen, tegnet af gruppe 13 (1). Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997

Resumé: Problembaggrund: Flere udenlandske studier viser, at der for flygtninge forekommer en udelukkelse fra at deltage i betydningsfulde aktiviteter, grundet flere faktorer, som er uden for den enkeltes kontrol. Dette kaldes ifølge Ann Wilcock aktivetsdeprivation. Eksempler på dette i Danmark er, at asylansøgere kun må arbejde under specifikke regler, at der er regler for hvor de må opholde sig, og at de har en begrænset økonomi, hvilket kan afskære dem fra flere betydningsfulde aktiviteter i hverdagen, mens de venter på at deres sag bliver behandlet. Formål: formålet med vores projekt, er at afdække hvilken betydning omgivelserne har for asylansøgernes mulighed for udøvelse af aktiviteter i hverdagen. Problemstilling: Hvilke omgivelsesmæssige faktorer har betydning for asylansøgeres mulighed for udøvelse af aktivitet på et dansk asylcenter? Design, materiale og metode: Projektet tog afsæt i en kvalitativ undersøgelse, med den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang som videnskabeligt grundlag. Vi indhentede vores data gennem et deltagerobservationsstudie på fire dages varighed, suppleret med et interview. Vi har igennem projektet haft en teroristyret tilgang. Resultater: Det er tydeligt, at informanterne mangler aktivitet og struktur i deres hverdag. Vi er kommet frem til at det er de institutionelle omgivelser der sætter de fleste begrænsninger for asylansøgernes aktivitetsudøvelse, dog spiller de fysiske, sociale og kulturelle omgivelser også en rolle i asylansøgernes mulighed for at udøve aktiviteter. Asylansøgerne oplever aktivitetsdeprivation i deres hverdag, da de ikke har mulighed for at deltage i de aktiviteter de gerne vil. Konklusion: Vi konkluderer at informanterne bliver begrænsede i deres aktivitetsudøvelse på asylcentret, grundet deres omgivelser. Den største kilde til begrænsning for informanterne ligger i de institutionelle omgivelser. De faktorer der begrænser i de institutionelle omgivelser er hovedsagligt grundet, politiske bestemte retningslinjer på asylområdet. I de fysiske omgivelser mangler der faciliteter på centret, der opfordrer til udøvelse af aktivitet. I de sociale omgivelser er sprogbarrieren den største begrænsning informanterne oplevede, da der er mange forskellige nationaliteter på centret, og kun få der taler engelsk. De kulturelle omgivelser, er

domineret af informanternes manglende struktur og dette fører til, at informanterne oplever ens aktivitetsmønstre hver dag. Søgeord: Aktivitets frarøvelse, Occupational deprivation, Occupational Justice, asylansøgere og psykisk helbred.

Aktivitetsgrupper En kvantitativ tværsnitsundersøgelse om aktivitetsgruppers påvirkning på borgerens udøvelse af hverdagens aktiviteter og selvoplevede livskvalitet

Aktivitetsgrupoper Aktivitetsgrupper Aktivitetsgrupper VIA VIA University College Ergoterapeutuddannelsen i Århus i Århus Juni Juni 2014 2014 Bachelorprojektet er er udarbejdet af af Rikke Rikke Damsgaard Juhl Juhl Heidi Heidi Boje Boje Pedersen Lotte Lotte Petersen Jürgensen Karina Karina Søegaard Baunbæk Metodevejleder Stina Stina Bjørnskov Jensen Jensen Ergoterapeut, cand.scient.san. Antal Antal anslag anslag 74.991 74.991 (Inklusiv figurer figurer og og tabeller) Dette Dette bachelorprojekt er er udarbejdet af studerende af ved ved VIA VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som som led led i et i uddannelsesforløb. et Projektet foreligger ukommenteret fra fra uddannelsens side, side, og og er således er således et udtryk et udtryk for for forfatternes egne egne synspunkter. Dette Dette projekt projekt eller eller dele dele heraf heraf må må kun kun offentliggøres med med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. af 16. juli juli 1973 1973 og og bekendtgørelse af lov af lov om om ophavsret af 11. af 11. marts marts 1997. 1997. 1 1

Aktivitetsgrupoper Aktivitetsgrupper Titel Titel Aktivitetsgrupper Resumé Baggrund De De kommunalt udbudte udbudte rehabiliteringstilbud til borgere til borgere med med kroniske kroniske sygdomme, sidestilles sidestilles i projektet i projektet med med aktivitetsgrupper. Grupperne Grupperne kan ifølge kan ifølge studier, studier, have have en en positiv positiv påvirkning påvirkning borgernes på borgernes udøvelse udøvelse af af hverdagens aktiviteter. aktiviteter. Dette Dette ses ved ses de ved de opfølgende målinger, målinger, når borgeren når borgeren deltager deltager i i meningsfulde aktiviteter. aktiviteter. Yderligere Yderligere påvirkes påvirkes borgernes borgernes helbredsrelaterede livskvalitet, i en positiv i en positiv retning. retning. Med Med udgangspunkt i vores i vores viden viden fra fra litteratursøgningen har det har ikke det ikke været været muligt muligt at at afdække afdække studier, studier, som som belyste belyste hvilket hvilket specifikt specifikt element element i i aktivitetsgruppernes indhold, indhold, som som havde havde den største den største påvirkning, på henholdsvis udøvelsen udøvelsen af af hverdagens aktiviteter aktiviteter og borgerens og borgerens selvoplevede livskvalitet. Ergoterapeuter som er som udgangspunkt ikke ikke en del en af del de af de tværfaglige teams teams i i aktivitetsgrupperne, men men studier studier viser, viser, at at inddragelse af ergoterapi af ergoterapi kan være kan være gavnligt gavnligt for for at øge at fokus øge fokus på aktivitet på aktivitet og deltagelse, og deltagelse, samt samt være være omkostningseffektivt. Formål Formål Projektet Projektet har til har formål til formål at give at give et et kvantitativt tværsnitsbillede af hvilken af hvilken grad grad af af påvirkning, de de kommunale aktivitetsgruppers indhold indhold har på har borgernes på borgernes udøvelse udøvelse af af hverdagens aktiviteter aktiviteter og deres og deres selvoplevede livskvalitet. Problemstilling Hvilken Hvilken grad grad af af påvirkning, har de har de kommunale aktivitetsgruppers indhold indhold på udøvelse på udøvelse af af hverdagens aktiviteter aktiviteter og den og den selvoplevede livskvalitet, for borgere for borgere med med kroniske kroniske sygdomme? Design, Design, materiale materiale og metode og metode Projektet Projektet var en var kvantitativ en kvantitativ tværsnitsundersøgelse. Med Med udgangspunkt i en i en ergoterapeutisk referenceramme, Canadian Canadian Model Model of of Occupational Performance and and Engagement (CMOP-E), samt samt national national og og international litteratur, litteratur, blev blev der udarbejdet der udarbejdet et et spørgeskema til til indsamling af empirisk af empirisk data. data. Fire Fire sundhedscentre, herunder herunder otte otte aktivitetsgrupper, deltog deltog i i undersøgelsen. Svarprocenten 95 var %, 95 hvilket %, hvilket svarede svarede til 38 til 38 2 2

Aktivitetsgrupoper Aktivitetsgrupper adspurgte adspurgte respondenter. Deskriptiv Deskriptiv og analytisk og analytisk statistik statistik blev blev benyttet benyttet til til databearbejdning. Resultater Der blev Der blev fundet fundet statistisk statistisk signifikans signifikans for at for aktivitetsgruppernes at samlede samlede indhold, indhold, havde havde en høj en grad høj grad af påvirkning af påvirkning henholdsvis på respondenternes udøvelse udøvelse af hverdagens af aktiviteter aktiviteter og selvoplevede og livskvalitet. Fundene Fundene viste viste yderligere yderligere at elementerne; at sociale sociale relationer, relationer, afprøvning afprøvning hverdagens af aktiviteter, aktiviteter, erfaringsdeling, undervisning og fysisk og fysisk aktivitet, aktivitet, hver hver havde havde en høj en grad høj grad af påvirkning. af Der blev Der blev ikke ikke fundet fundet statistisk statistisk signifikans signifikans for, at for, respondenterne at på de på opfølgende hold hold oplevede oplevede en højere en højere grad grad af påvirkning af påvirkning af aktivitetsgruppernes af samlede samlede indhold, indhold, end dem end dem som som deltog deltog på de på igangværende hold. hold. Konklusion På trods På trods af mulige af mulige informations- og selektionsbias og vurderes vurderes projektets projektets fund fund til at til være at være overførbare til stikprøven, til men men ikke ikke til populationen. til Mulig Mulig informationsbias opstod opstod ved usikkerhed ved usikkerhed om entydige om entydige svarkategorier, ved besvarelse ved besvarelse af spørgeskemaet. af Mulig Mulig selektionsbias opstod opstod ved den ved anvendte den anvendte metode metode til udvælgelse til af respondenter af fra fra stikprøven. Søgeord Søgeord Aktivitetsgrupper, kronisk kronisk sygdom, sygdom, hverdagens aktiviteter, aktiviteter, livskvalitet, ergoterapi ergoterapi Antal Antal ord ord 380 380 3 3

YOU DON T NEED LEGS TO KICK SOMEBODY S ASS En kvalitativ undersøgelse af kørestolsrugbys indflydelse på rugbyspillernes aktivitetsidentitet 7

- Et kvalitativt studie af ergoterapeuters muligheder for at arbejde med ADL-træning på en retspsykiatrisk afdeling

At muliggøre aktivitetsengagement bag lukkede døre Et kvalitativt studie af ergoterapeuters muligheder for at arbejde med ADL-træning på en retspsykiatrisk afdeling Bachelorprojekt VIA University College, Campus Nord Ergoterapeutuddannelsen Juni 2014 Anslag: 64.698 Udarbejdet af: Birgitte Clausen Karen Cecilie Nørgaard Eeg Ditte Berg Hansen Karina Ringgaard Nielsen Metodevejleder: Marianne Høllund Ergoterapeut, MSI Faglig konsulent: Pia Even Hansen Ergoterapeut, MHH Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

Resumé Titel At muliggøre aktivitetsengagement bag lukkede døre - Et kvalitativt studie af ergoterapeuters muligheder for at arbejde med ADL-træning på en retspsykiatrisk afdeling. Problembaggrund Siden 2007 har antallet af retspsykiatriske indlæggelser været stigende. 72 % af de retspsykiatriske patienter har en diagnose inden for det skizofrene spektrum. Patientens aktivitetsmønster er ofte præget af inaktivitet og initiativløshed. Grundet varigheden af indlæggelsen er patienten over en lang årrække underlagt de institutionelle omgivelsers normer, hvilket kan hindre patientens mulighed for at deltage i aktiviteter og udvikle sig som menneske. Formål Formålet med dette projekt er at indhente viden om, hvordan ergoterapeuter oplever deres muligheder for at arbejde med ADL-træning inden for de fysiske og institutionelle omgivelser, som danner ramme for den retspsykiatriske patients hverdag. Vi ønsker endvidere at undersøge, om ADL-træning i den ergoterapeutiske behandling kan have indflydelse på patientens aktivitetsengagement under indlæggelse. Problemstilling Hvordan oplever ergoterapeuten på retspsykiatrisk afdeling sine muligheder for at benytte ADLtræning i den ergoterapeutiske intervention? Hvilken betydning vurderer ergoterapeuten, ADLtræning har for patientens aktivitetsengagement under indlæggelsen? Design, materiale og metode Projektet bygger på fire semistrukturerede interview af ergoterapeuter på forskellige retspsykiatriske afdelinger i Danmark. Til bearbejdning af empiri benyttes Malteruds systematiske tekstkondensering gennem en tværgående analyse.

Resultater Relationen og motivationen er afgørende for patientens aktivitetsengagement. At opnå en god relation til den retspsykiatriske patient kan være svært, da patientgruppen ofte har manglende sygdomserkendelse og mistillid til systemet. Relationen til patienten dannes bedst gennem ADLaktiviteter, fordi der skabes en uformel situation, hvor der ikke nødvendigvis er fokus på patientens problemer. Omgivelserne har indflydelse på patienternes aktivitetsengagement, idet de fysiske rammer hovedsageligt er begrænsende for patienten. Informanterne oplever, at der ikke er ressourcer til at skabe de fysiske rammer, som understøtter betydningsfulde aktiviteter. De fysiske omgivelser opleves som kunstige, og der er ingen overførbarhed til det samfund, patienten skal udskrives til. Konklusion Ergoterapeuterne oplevede, at omgivelsernes betydning, patientens motivation og den gode relation havde betydning for deres muligheder for at arbejde med ADL-træning. Det, der havde størst betydning for patienternes aktivitetsengagement under indlæggelsen, var muligheden for at udøve betydningsfulde aktiviteter, herunder ADL-aktiviteter. Søgeord, 3 5 stk. Retspsykiatri, ergoterapi, ADL, aktiviteter, omgivelser.

En unik vej, i kunsten at komme sig En kvalitativ undersøgelse af, hvilken indflydelse betydningsfulde aktiviteter har haft, hos borgere med skizofreni, der har opnået social recovery Bachelor Juni 2014

En unik vej, i kunsten at komme sig En kvalitativ undersøgelse af, hvilken indflydelse betydningsfulde aktiviteter har haft hos borgere med skizofreni, der har opnået social recovery Bachelorprojekt: VIA University College Ergoterapeutuddannelsen Aarhus, Campus Nord Juni 2014 Udarbejdet af: Mai Overgaard Carina Vilstrup Rasmussen Eva Kathrine Houlind Sabina Møller Mortensen Metodevejleder: Bodil Lodahl Madsen Ergoterapeut, lektor, MLP Faglig konsulent: Lisbeth Nielsen Ergoterapeut, klinisk underviser, SD, MLP Anslag: 74.018 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

Resumé Titel Betydningsfulde aktiviteter og social recovery - en kvalitativ undersøgelse af, hvilken indflydelse betydningsfulde aktiviteter har haft hos borgere med skizofreni, der har opnået social recovery. Problembaggrund Psykiske lidelser er økonomisk set et af de tungeste sygdomsområder i Danmark. For at nedsætte udgifterne har kommunerne, siden år 2000, haft fokus på rehabilitering af borgere med psykiske lidelser. Vi ved, at tab af betydningsfulde aktiviteter er en af de omkostninger borgere med skizofreni kan opleve og at dette påvirker de sociale relationer. Derfor er recovery relevant i den ergoterapeutiske rehabiliteringsproces. Tal fra Socialstyrelsen omhandlende skizofreni og recovery viser, at 25 % opnår fuld recovery og 35 % opnår social recovery. Formål Formålet med dette studie var at påvise, hvilken indflydelse de betydningsfulde aktiviteter havde haft hos borgere med skizofreni, der havde opnået social recovery, ud fra borgerens subjektive oplevelse. Denne viden kan bruges som inspiration til ergoterapeuter og andre faggrupper der arbejder med denne målgruppe. Problemstilling Hvilken indflydelse har betydningsfulde aktiviteter haft hos borgere med skizofreni, som har opnået social recovery? Design, materiale og metode Der blev foretaget en kvalitativ undersøgelse, på baggrund af tre semistrukturerede interviews, af borgere med skizofreni. Dataanalysen tog udgangspunkt i Malteruds fortolkning af Giorgis fænomenologiske analysemetode med systematisktekstkondensering.

Resultater Informanterne udtrykte, at recovery processen havde været altafgørende for dem, samt at de ikke ville have været kommet sig uden denne. Dog udtrykte en af informanterne også, at hun engang i mellem havde fortrudt recovery. Ydermere udtrykte informanterne, at deres sociale relationer havde givet dem en følelse af sammenhold og at de før behandlingsforløbet ikke var i stand til at udføre deres betydningsfulde aktiviteter. En enkelt udtalte dog, at hun var blevet mere syg i det hun ikke havde mulighed for at udføre sine betydningsfulde aktiviteter under sit behandlingsforløb. Konklusion På baggrund af vores projekts kvalitet, den interne validitet og vores fund, kan vi konkludere, at vi ikke kan skelne om det har været de betydningsfulde aktiviteter, de sociale relationer eller et samspil heraf, der har haft indflydelse for informanternes opnåelse af social recovery. Søgeord Recovery, social recovery, skizofreni, betydningsfulde aktiviteter, ergoterapi.

Af Karina Nickelsen & Stine Ulsøe Rasmussen

Unge med erhvervet hjerneskade hvad har de behov for ifm. rehabilitering? Bachelorprojekt i ergoterapi af Karina Nickelsen og Stine Ulsøe Rasmussen. Anslag: 74.858 Ergoterapeutuddannelsen, VIA University College, Århus Campus N. Vejleder: Jytte Jensen, JYJ. Dato for aflevering: Torsdag d. 12/6-2014. Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. 2

Resumé Titel: Unge med erhvervede hjerneskader - hvilke behov har de ifm. rehabilitering? - En kvalitativ undersøgelse af unge med erhvervede hjerneskader og deres oplevelse af det modtaget rehabiliteringsforløbet. Problembaggrund: Erhvervet hjerneskade opstår som følge af sygdom og ulykker. I 2002 var der 88 tilfælde af erhvervede hjerneskader hos unge i alderen 15-24 år. Efter den ny kommunalreform fra 2007 har kommunerne det fulde ansvar for alt genoptræning efter indlæggelse. En del tilbud til unge er efter 2007 lukket grundet nedgang i visitationen af borgere. Indsats med fokus på betydningsfulde aktiviteter er nødvendig. Erhvervet hjerneskade hos unge har store konsekvenser for hverdagslivet. Formål: Formålet er, med udgangspunkt i de unges perspektiv, at belyse nødvendigheden af betydningsfulde aktiviteter samt samvær med andre unge i rehabiliteringen. Fokus er de unges oplevelse af udbyttet af rehabiliteringsforløbet. Vi vil endvidere finde frem til hvilke faktorer i rehabiliteringsforløbet, der øger de unges muligheder for at vende tilbage til et meningsfuldt ungdomsliv. Vi vil tydeliggøre, hvilke faktorer, i denne undersøgelse, ergoterapeuter kan lade sig inspirere af ift. udvikling og forbedring af øvrige rehabiliteringstilbud. På denne måde kan undersøgelsen være med til at kvalitetsudvikle den ergoterapeutiske praksis på området. Problemstilling: Hvordan oplever unge mennesker med erhvervede hjerneskader, at betydningsfulde aktiviteter og samvær med andre unge påvirker deres rehabiliteringsforløb og hvilken betydning har rehabiliteringsforløbet for de unges muligheder for at vende tilbage til et meningsfuldt ungdomsliv? 3

Hvad kan ergoterapeuter tage med sig fra dette projekt ift. forbedring og udvikling af de øvrige rehabiliteringstilbud? Design, materiale og metode Dette projekt bygger på den kvalitative metode og der er benyttet semi-strukturerede interviews som dataindsamlingsform. Der er foretaget interviews af tre unge mennesker med erhvervet hjerneskade, som modtager eller har modtaget rehabilitering i et specialiseret tilbud til unge. Data er, med en fænomenologisk tilgang, analyseret ud fra Kvale og Brinkmanns metode, meningskondensering. Resultater: Informanterne giver udtryk for, at betydningsfulde aktiviteter og samvær med andre unge er vigtigt i rehabiliteringsforløbet, samt at personalet spiller en stor rolle ift. Muliggørelse af udførelsen af betydningsfulde aktiviteter. Informanterne fortæller om deres ønsker og mål for fremtiden. Konklusion: Betydningsfulde aktiviteter og samvær med andre unge er vigtig i rehabiliteringsforløbet. De motiveres af hinanden i de aktiviteter, de udfører i fællesskab. Muligheden for tilbagevenden til et meningsfuldt ungdomsliv øges gennem en empowerment-tilgang fra personalet. Af ovenstående faktorer kan ergoterapeuter lade sig inspirere af muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter samt medinddragelse af de unge. Søgeord, 3 5 stk. Rehabilitering, betydningsfulde aktiviteter, socialt samvær, motivation. 4

Et liv som enkemand Den første halvanden måned efter, der synes jeg tiden den gik, der var så mange ting vi ikke havde nået til jul, og det gik jeg jo så med ildhu i gang med at få gjort Lige pludselig så havde jeg jo ikke det mere nu mærker jeg savnet noget mere lige pludselig Et ergoterapeutisk bachelorprojekt om enkemænds oplevelse af udøvelseskapacitet efter at være blevet alene i den sene del af livet.

Forfattere Anne Mette Laursen Ina Bach Pedersen Metodevejleder Bente Würtz Jochumsen Ergoterapeut, Lektor, Master i Sundheds- antropologi (MSA) Anslag 55.541 Dato for aflevering D. 12. juni 2014 Illustration på forside http://www.freedigitalphotos.net/images/emotions_g96- Solitude_p8805.html Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

Resumé Titel: Et liv som enkemand - Et ergoterapeutisk bachelorprojekt om enkemænds oplevelse af udøvelseskapacitet efter at være blevet alene i den sene del af livet. Problembaggrund: Den gennemsnitlige levealder stiger og rent samfundsøkonomisk, er det en nødvendighed, at disse ældre kommer til at klare sig bedre og mere uafhængigt. Statistik viser yderligere at mænd generelt klarer sig dårligere end efterlevende kvinder. Tab af ægtefælle nedsætter den mentale sundhed og øger dermed risikoen for overdødelighed eller et større forbrug af psykiatrisk pleje og medicin. Var dagligdagsaktiviteter den afdødes ansvar, og den efterlevende ikke tillærer sig færdigheder til at klare disse, er der yderligere pres på at håndtere det følelsesmæssige ved at have mistet sin livspartner. Formål: At belyse enkemænds oplevelse af at være blevet alene i den sene del af livet og identificere hvilken betydning den nye rolle som enkemand har på udøvelseskapaciteten i dagligdagsaktiviteter. Dette gøres ved at have fokus på enkemænds oplevelse af de udfordringer og forandringer, de har gennemgået efter tabet af deres hustru. Ligeledes belyse om det er et område med behov for ergoterapeutisk indsats. Problemstilling: Hvordan oplever hjemmeboende mænd over 75 år, som inden for det seneste år er blevet enkemænd, den nye rolles indflydelse på deres udøvelseskapacitet i dagligdagen? Design, materiale og metode: Undersøgelsen er baseret på et kvalitativt forskningsdesign med semistrukturerede interviews af fire mænd, der for nyligt har mistet deres koner. Ved analyse af data benyttes Malteruds systematiske tekstkondensering og både fænomenologisk og hermeneutisk tilgang benyttes. Som gennemgående begrebsramme benyttes Gary Kielhofners MOHO til belysning af data. Resultater: Informanterne oplever gennemgående fysiske og psykiske begrænsninger, som hæmmer dem i deres muligheder for at udføre aktiviteter, der er dog stor variation blandt informanterne, hvor disse begrænsninger ligger. De har alle svært ved at være alene og

svært ved at fylde tiden ud, efter at have mistet deres hustru, som de endvidere også var omsorgsperson for, under længerevarende sygdomsperioder. Konklusion: Enkemænds oplevelse af den nye rolle, hænger sammen med den pågældendes aktiviteter i dagligdagen samt deres motivation og evne til at skabe nye vaner og hverdagsmønstre. Det er en yderligere faktor, om de formår at finde nye- eller genoptager tidligere betydningsfulde aktiviteter. Evnen til at tilpasse sig den nye rolle og skabe aktivitetsbalance i dagligdagen, påvirkes af omgivelsernes evne til at vise støtte og accept af enkemænds behov for praktisk og emotionel støtte. Søgeord: Enkemænd, ældre, dagligdagsaktiviteter, ergoterapi, deprivation. Antal ord: 394

Implementering af koncentrationshjælpemidler i skole og SFO - vil erfaring med hjælpemidler i skolen blive brugt i SFO en? VIA Ergoterapeutuddannelsen Århus 13. juni 2014

Implementering af koncentrationshjælpemidler i skole og SFO - vil erfaring med hjælpemidler i skolen blive brugt i SFO en? Af: Thomas Rank Nielsen Af: Thomas VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Århus Juni 2014 Forfatter Thomas Rank Nielsen Metode vejleder Tove Lise Nielsen Lektor Faglig vejleder Else Nyborg Christensen Specialergoterapeut Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

Rank Nielsen Implementering af koncentrationshjælpemidler i skole og SFO - vil erfaring med hjælpemidler i skolen blive brugt i SFO en? Af: Thomas Rank Nielsen Af: Thomas RESUMÉ/ABSTRACT Resumé Titel Implementering af koncentrationshjælpemidler i skole og SFO - Kan erfaring med hjælpemidler i skolen blive brugt i SFO en? Problembaggrund I dag modtager 5,6 % af alle børn i folkeskolen specialundervisning i specialklasser eller på specialskoler. I 2015 er målet at bringe dette ned til kun 4 % af børnene, og derved skal flere integreres i de almindelige klasser. Der er mindst et barn i hver klasse, som har brug for et hjælpemiddel. Ergoterapeuter kan være en med til at sikre at børn med særlige behov kan få den hjælp, som de behøver. Formål Formålet med dette projekt, er at undersøge om, hvordan kuglepude og høreværn kan implementeres i grundskolen, og kan børnene, som er instrueret i brugen af kuglepude og høreværn, selv i implementeringsperioden overføre brugen fra skole til skolefritidsordningen. Problemstilling Hvordan kan man implementere koncentrationshjælpemidlerne, kuglepude og høreværn, i en dansk folkeskoleklasse, og kan børnene selv overføre brugen hjælpemidlerne ind i SFO en? Design, materiale og metode Populationen består af børn i 1. klasse (n=21) på en almindelig folkeskole. Klassen er valgt tilfældigt, og alle børnene i klassen blev inddraget i undersøgelsen, da læringsprocessen ikke er hvor vidt børn med særlige behov vil bruge hjælpemidler, men om børn ligegyldig baggrund og evt. problematik gerne vil bruge dem. På denne måde inkluderes alle elever. Indledningsvis blev der kikket på hvilke hjælpemidler der var mest aktuelle i forbindelse med børn der har koncentrationsproblemer. Her fandtes det at kuglepude og høreværn. Herefter blev der taget kontakt til 20 skoler, hvor en klasse blev tilfældigt udvalgt i forhold til inklusionskriterier. I den klasse blev der informeret og undervist i brugen af, de udvalgte hjælpemidler. Herefter blev der lavet spørgeskemaer og observationer. Resultater Hovedresultatet i projektet var, at ingen børn overførte brugen af kuglepude eller høreværn til SFO en. Konklusion Årsagen til at ingen brugte hjælpemidlerne i SFO en kan være, at der er for stort et spring fra det ene miljø til det andet, og at børnene har brug for, at de voksne i starten støtter børnene i at bruge hjælpemidlerne i et nyt miljø. Herudover ses det, at det er for svært at bruge hjælpemidlerne i en SFO pga. den højre aktivitet. Søgeord Børn, skole, kuglepude, høreværn, inklusion.

Bachelorprojekt i Ergoterapi Hjælp, jeg vil også have min plads i samfundet Juni 2014 Udarbejdet af: Renie Mørk Tine Ditlevsen Et kvalitativt studie om Lena Lohmann påvirkningen af Nikolina Wøhlk aktivitetsidentiteten hos unge sårbare VIA University College Aarhus Ergoterapeutuddannelsen kontanthjælpsmodtagere Metodevejleder: Astrid Lykke Drachmann Anslag: 74.804 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af Studerende ved Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen. Som kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør led I et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten cirkulære af 16. Juli 1973 og bekendtgørelse af lov om Foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er ophavsret af 11. Marts 1997. således et udtryk for forfatternes egne synspunkter.

Resumé Dette projekt omhandler sårbare unges aktivitetsidentitet og deres oplevelse af at stå uden beskæftigelse. Titel Hjælp, jeg vil også have min plads i samfundet Problembaggrund Baggrunden for undersøgelsen er at sætte fokus på sårbare unge, der står uden beskæftigelse. Der ses en stigning af unge, der vurderer deres subjektive trivsel og liv negativt, hvilket forværres af mangel på beskæftigelse. Formål At undersøge hvordan sårbare unge oplever det ikke at være i beskæftigelse, og hvordan dette influerer på deres aktivitetsidentitet. Ydermere at belyse hvordan ergoterapeuter kan hjælpe de sårbare unge mod meningsfuld aktivitet. Problemstilling Hvordan påvirkes aktivitetsidentiteten hos sårbare unge af ikke at være i beskæftigelse, og hvordan kan ergoterapeuter hjælpe dem på vej til meningsfuld aktivitet. Design, materiale og metode Projektet er baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Data blev indhentet gennem tre semistrukturerede interviews og bearbejdet efter Kvale og Brinkmanns fem trin. Resultater Det fremkom af datamaterialet, at mangel på beskæftigelse var en hæmmende faktor ift. informanternes aktivitetsidentitet, sociale status og hverdagsliv, hvilket forringede deres selvtillid og selvværd. De oplevede tab af social forankring i familie og i sociale grupper uden for arbejdslivet. Informanterne oplevede den manglende medindflydelse i planlægningen af aktiveringens indhold, som hæmmende og følte derfor i mindre grad et ejerskab. To af dem oplevede at sagsbehandlingen ikke formåede at hjælpe dem videre mod beskæftigelse. Hvorimod en af informanterne oplevede at blive mødt og set på som det hele menneske.

Konklusion Gennem analyse af informanternes subjektive oplevelser konkluderer vi, at aktivitetsidentiteten hos sårbare unge i høj grad påvirkes af ikke at være i beskæftigelse. Dette skyldes blandt andet en nedsat aktivitetsdeltagelse og manglende mulighed for medbestemmelse i sagsbehandlingssystemet. Den manglende medbestemmelse betyder, at de sårbare unges interesser og ressourcer bliver tilsidesat. Det fører til occupational injustice og occupational deprivation. Ved at tilføre et klientcentreret aspekt i sagsbehandlingssystemet, kan ergoterapeuter ved hjælp af empowerment imødekomme en eventuel negativ påvirkning af aktivitetsidentiteten. Søgeord Occupational justice, occupational deprivation, employment, analysis of consequences, mental illness, support program, disability.

Jeg har jo ikke lyst til at være forælder for min mor En kvalitativ undersøgelse af unge med en dement forælder Forfattere: Karina Dalsgaard Hansen Maria Hanna Wierød Camilla Vejlgaard Metode vejleder: Hanne Grethe Nielsen Master i rehabilitering (M.R., O.T.) Lektor Faglig vejleder: Helen Pohl Vibelund Ergoterapeut Anslag: 74.453 (inklusiv figurer) Dato for aflevering: D. 12. juni 2014 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. 1

Resumé Titel: Jeg har jo ikke lyst til at være forælder for min mor Problembaggrund: Demens er en hastigt voksende sygdom, som ofte forbindes med høj alder, dog rammes yngre mennesker også. Udover at påvirke den demensramte har sygdommen i høj grad også indflydelse på de pårørende, som i takt med at sygdommen udvikler sig, yder en væsentlig indsats i forhold til pleje og omsorg. Dette kan være forbundet med store fysiske og psykiske belastninger for de pårørende. Herunder ses det, at unge med en yngre dement forælder oplever en byrde relateret til det at være pårørende, hvilket kan have konsekvenser for deres sundhed og daglige livsførelse. Formål: Formålet med dette projekt er at undersøge hvorledes roller, vaner og aktivitetsidentitet påvirker unge med en dement forælder. Projektet søger samtidig at bidrage med relevant viden til den ergoterapeutiske praksis, og derved styrke ergoterapeuters arbejde med de unge pårørende. Problemstilling: Hvordan påvirkes vaner og roller hos unge med en dement forælder, og hvorledes har dette indvirkning på den unges aktivitetsidentitet? Design, materiale og metode: Projektet havde et kvalitativt forskningsdesign, som blev baseret på begreberne roller, vaner og aktivitetsidentitet fra den ergoterapeutiske begrebsmodel Model Of Human Occupation. Undersøgelsen bestod af tre individuelle semistrukturerede interviews af unge i alderen 18-25 år, som alle havde en yngre dement forælder. Resultater: De unge oplevede påvirkninger af deres vaner og roller på grund af den demente forælder. De mest fremtrædende rollepåvirkninger var, at de unge ikke længere følte sig som børn af deres demente forælder, samt påtog sig rollen som omsorgsgiver. Forælderens sygdom medførte et udpræget behov for hjælp og omsorg, hvilket de unge, grundet deres loyalitet og værdier, følte sig forpligtet til at varetage. Dette bevirkede, at de følte sig mere voksne og modne, hvilket de 2

betragtede som værende både positivt og negativt. Forælderens demenssygdom medførte ligeledes ændrede vaner hos de unge, idet de måtte indrette sig efter forælderens behov og påtage sig flere dagligdags aktiviteter. Dette påvirkede de unges eget aktivitetsliv i form af fravalg af egne interesser, hvilket influerede på deres aktivitetsidentitet. Konklusion: De unge oplevede påvirkninger af deres vaner og roller som indvirkede på deres aktivitetsidentitet. De aktiviteter, de foretog sig pga. deres forælders sygdom betød, at de identificerede sig med en rolle, som de ikke ønskede at have, hvormed der ikke var overensstemmelse mellem den, de ønskede at være, og den de var. Søgeord: Unge pårørende, børn, yngre demente, omsorgsgiver, ergoterapi Antal ord: 396 3

Ny hofte tilbage til livets aktiviteter! En kvantitativ retrospektiv tværsnitsundersøgelse med et ergoterapeutisk perspektiv på aktivitetsproblematikker sammenholdt med præinformation efter elektiv primær total hoftealloplastik Bachelorprojekt - juni 2014 Ergoterapeutuddannelsen VIA University College Aarhus

Bachelorprojekt udarbejdet af Susan Louise Sonnesen Liselotte Enggaard Hansen Malene Hjortshøj Jakobsen Kristiane Jungersen Line Morthorst Hald Metode vejleder Stina Bjørnskov Jensen Faglig vejleder Eva Henriette Lindholm Lundorff Billeder Private naturbilleder Billede af person fra Diabetesforeningens hjemmeside Anslag 74.950 Inklusiv tabeller og figurer Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

Resumé Titel Ny hofte - tilbage til livets aktiviteter! - En kvantitativ retrospektiv tværsnitsundersøgelse med et ergoterapeutisk perspektiv på aktivitetsproblematikker sammenholdt med præinformation efter elektiv primær total hoftealloplastik. Problembaggrund På landsplan blev der i 2012 indberettet 8.787 primære total hoftealloplastik (THA) operationer, med en kønsfordeling på 42 % mænd og 58 % kvinder, og gennemsnitsalderen var for mænd 67 år og for kvinder 70 år. I Danmark har der siden årtusindskiftet været løbende implementering af fast track på landets hospitaler. I praksis betyder det, at patienterne i dag er indlagt ca. et døgn på Aarhus Universitetshospital (AUH). Konsekvensen heraf er, at ergoterapeuterne ikke længere har den samme tid med patienten postoperativt. Derfor øges vigtigheden af, at indholdet i den ergoterapeutiske præinformationen og de aktivitetsproblematikker der undervises i svarer til de samme aktivitetsproblematikker patienterne oplever postoperativt. Formål Formålet med projektet var at undersøge, hvilke aktivitetsproblematikker der hyppigst opleves hos mennesker, der har gennemgået en THA de første seks uger postoperativt. Problemstilling Hvilke aktivitetsproblematikker oplever mennesker med en elektiv primær total hoftealloplastik efter udskrivelse fra AUH i regimeperioden? Hvordan stemmer disse aktivitetsproblematikker overens med den præoperative ergoterapeutiske information der formidles på AUH?

Design, materiale og metode Projektet var en kvantitativ tværsnitsundersøgelse, hvor der deltog 58 patienter som alle havde fået en THA i perioden 1. oktober 2013-31. marts 2014 på AUH, ortopædkirurgisk afdeling. Data blev bearbejdet ved hjælp af deskriptiv og analytisk statistik. Resultater Respondenter (n=52) angav aktivitetsproblematikker i kategorierne egenomsorg, produktivitet og fritid. Den oftest forekommende aktivitetsproblematik inden for egenomsorg var at tage strømper af/på angivet af 41 respondenter (78,8 %). I kategorien fritid havde flest respondenter angivet at stige ind/ud af bil og at gå en tur som aktivitetsproblematik med hver 30 svar (57,7 %). At udføre tungt husarbejde blev angivet af 21 respondenter (40,9 %) og var dermed den aktivitetsproblematik der forekom oftest inden for kategorien produktivitet. Kvinder havde gennemsnitligt 1 aktivitetsproblematik mere i regimeperioden end mænd, dog fandtes ingen statistisk signifikant forskel. Respondenterne havde generelt et højt udbytte af ergoterapeutisk præinformation, hvor analytiske tests ikke viste signifikant forskel mellem antal aktivitetsproblematikker og udbytte af ergoterapeutisk undervisning samt pjece. Konklusion Patienter oplevede aktivitetsproblematikker inden for kategorierne egenomsorg, produktivitet og fritid, hvor egenomsorg indeholdte de aktiviteter flest respondenter angav som aktivitetsproblematikker postoperativt. Aktivitetsproblematikker formidlet af AUH svarer til de af respondenterne hyppigst angivne. Søgeord Total hoftealloplastik, Dagligdags aktiviteter, Ergoterapi, Patientundervisning, Accelererede patientforløb

Resumé Titel Kroniske lidelser og fysisk aktivitet - og hva så med dagligdagen? Baggrund En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske lidelser, hvoraf 71% er over 67 år. Samfundsøkonomisk er borgere med kroniske lidelser den befolkningsgruppe, som koster det danske sundhedsvæsen flest ressourcer, og optager 80% af de samlede sundhedsudgifter. Formål Formålet med projektet er at undersøge, hvorvidt deltagelse på holdforløb, hvor fysisk aktivitet indgår, kan ændre udførelsen af IADL og PADL hos ældre borgere med kroniske lidelser. Desuden ønskes undersøgt, om øget fysisk aktivitet kan medføre et mindsket behov for hjælp fra venner, pårørende og det offentlige. Projektet giver et ergoterapeutisk perspektiv på, om fysisk aktivitet kan ændre udførelsen af dagligdags aktiviteter, når fysisk aktivitet anvendes som en del af en sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Problemstilling Kan deltagelse på holdforløb med fysisk aktivitet ændre udførelsen af dagligdags aktiviteter hos ældre borgere med kroniske lidelser? Design, materiale og metode Projektet består af en kvantitativ tværsnitsundersøgelse, som beskrives deskriptivt og analytisk. Undersøgelsen blev foretaget blandt ældre borgere i alderen 60+, der indenfor det seneste år havde deltaget på et holdforløb, hvor fysisk aktivitet indgik. Der blev fundet 96 borgere, som opfyldte inklusionskriterierne, til besvarelse af spørgeskema.

Resultater Der ses ikke er et statistisk signifikant flertal af respondenterne, som udfører et større antal aktiviteter efter deltagelse på holdforløb, hvor fysisk aktivitet indgår. Et snævert flertal oplever en lille eller stor stigning i antallet af dagligdags aktiviteter. Respondenterne oplever i højere grad en ændring i udførelsen af IADL end i PADL efter endt holdforløb. Et flertal angiver, at motion har haft størst indflydelse på udførelsen af dagligdags aktiviteter. Der er ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem en ændring i respondenternes fysiske aktivitetsniveau og deres behov for hjælp fra venner, pårørende og det offentlige. Konklusion Projektets resultater belyste, at der ikke var et flertal af borgere, der oplevede en statistisk signifikant stigning i antallet af dagligdags aktiviteter efter deltagelse på holdforløb. Der sås en større ændring i tid og anstrengelse i udførelsen af IADL end PADL. Resultatet synliggjorde, at få respondenter havde et mindre eller betydelig mindre behov for hjælp efter endt holdforløb. Det kan ikke entydigt konkluderes, at ændringerne fremkom på baggrund af den fysiske aktivitet på holdforløbene. Da resultaterne er fremkommet af en lille stikprøve, kan resultaterne ikke generaliseres til resten af populationen. Søgeord Ergoterapi, dagligdags aktiviteter, fysisk aktivitet, kroniske lidelser, ældre borgere. Antal ord 399