Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer



Relaterede dokumenter
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Fra vådfodertank til krybbe

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING

Det lugter lidt af gris

Nyt om foder & oplæg til paneldebat

Aktuelt nyt om foder

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Korrekt fodring af polte

Fodring af smågrise og slagtesvin

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

Værdi af frie aminosyrer

Stil skarpt på poltene

Fodermøde Program

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Nyt om foder. Lovgivning. Ny lovgivning. 1. Deklaration. Ny lovgivning om foder Foderkontrakt Fytase Silorengøring

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN

De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK

5. SLAGTESVINEFODRING

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019

KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

- så den kan passe 15 grise

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

Professionel tørfodring

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

MAVESUNDHED HOS POLTE

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

Fodring af søer, gylte og polte

Fosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES

Status på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro.

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

Billigere, men ikke ringere foder

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Transkript:

Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug til smågrise & slagtesvin 27. maj 213, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro 6. Matrix-værdier Begrundelse for normændringer - diegivende søer Ønske om højere mælkeproduktion og mindre mobilisering fra soen - Potentiel besparelse på foderforbruget Seneste revision (1996) ved noget lavere produktivitet - Beregninger viser stort aminobehov ved store kuld - Fravænnede/fravænning - Levendefødte pr. kuld er i 211 14,8 grise mod 11,2 grise i 1996 - Fravænnede pr. kuld er i 211 12,7 grise mod 9,9 grise i 1996 - Levendefødte 14,8 grise i 211 mod 11,2 grise i 1996 Nye aminonormer til diegivende søer Gammel norm (st. ford. pr. FEso) Ny norm (st. ford. pr. FEso) % af lysin Lysin 6, 6,6 1 Methionin 1,9 2,1 32 Methionin + cystin 3,6 4, 6 Treonin 3,9 4,3 65 Tjek aminoprofilen i din blanding Tryptofan 1,2 1,3 2 Isoleucin 4,2 3,7 7 56 Leucin 7, 7,6 117 115 Histidin 2,5 2,6 42 39 Fenylalanin 3,6 3,6 6 55 Fenylalanin + tyrosin 7, 7,5 117 113 Valin 5, 5, 83 76 Råprotein, min. 11 11 Ændrede normer, slagtesvin VSP-afprøvning: Kontrol af mineralske foderblandinger & færdigfoder 3-15 kg g st. ford. pr. Fesv % af lysin* Vær opmærksom Lysin på 7,7 majs (tidl. og 7,4) solsikkeblandinger Tryptofan 1,54 2 (tidl. 19) Den officielle kontrol fra FVST er mere overlagt til egenkontrol Egenkontrol er fokuseret på fødevaresikkerhed Råprotein, min. 12 (tidl. 13) Forventet effekt: 1-2 kr./gris (incl. foderpris) Fasefodringsnormerne er også ændret 1

Prøveudtagning af mineralske foderblandinger Prøver indsamlet hos 24 svineproducenter. Alle mineralprøver blev udtaget fra bigbags med en neddeler. Nutrimin, Vilomix, VJA og Vitfoss Der blev analyseret: - Lysin, methionin - Calcium, fosfor, fytase %-afvigelse Resultater fra kontrolrunden Lysin +2,76% +,5% +6,79% -3,26% Vilomix VJA Nutrimin Vitfoss Konklusion Lille analysevariation ved bestemmelse af frie aminor Indholdsgarantier på labelen, overholdes i de udtagne prøver Nutrimin producerer blandinger af samme kvalitet, som de eksisterende firmaer Det er fortsat dit ansvar at kontrollere, om indlægsseddel stemmer overens med foderoptimeringen!! Kontrolrunde af færdigfoder I 21 blev kontrollen af energi i foder forenklet: - EFOSi-analysen udgik, og erstattet af en beregnet værdi (I-faktor) - Foderets I-faktor skal deklareres Indlægsseddel Betydning af I-faktor I-faktor = 91,4% Eksempel fra kontrolrunde 211/212: DA HEDEGAARD agro I-faktor deklareret 93,2 92,6 I-faktor beregnet ud fra analyser 91,8 92,5 2

Betydning af I-faktor Eksempel fra kontrolrunde 211/212: DA HEDEGAARD agro I-faktor deklareret 93,2 92,6 NY kontrolrunde i 213 15 foderblandinger fra hver af 6 firmaer FVST udtog prøver hos firmaerne VSP udtog prøverne hos ATR I-faktor beregnet ud fra analyser 91,8 92,5 FE pr. 1 kg beregnet ud fra oplyst I-faktor Kontrol af FE pr. 1 kg beregnet ud fra EFOSi-analyse 17, 19,2 15,5 18,9 Foderenheder Foderenheder (I-faktor) Foderenheder (I-faktor) Fytase 3

Lysin og methionin Konklusion - færdigfoder Det generelle billede: I-faktor er på plads God overensstemmelse mellem deklaration og analyser Fytase mangler generelt ikke Forskel på firmaernes præcision! Brug den GRATIS tillægskontrakt Udpluk fra tillægskontrakten Levering af læsseprøver - Sikrer retsgyldigt prøvemateriale - Prøven er sikret!! Afvigende analyser & bod - Energi & næringsstoffer (jf. foderstofloven, udfra 1 analyse) - Energi (max. 2,5 FE afvigelse, udfra 8 analyser) - Råvaresammensætning (botanisk analyse) - Foderfirma betaler analyser+bod, men kun ved afvigelser Konkurrence-parameter!! - Flere accepterer tillægskontrakten Betydning af kornets formalingsgrad i vådfoder BRUG kontrakten næste gang du indhenter tilbud på foder!! 5,- kr. Fuld fermentering af korn giver større findeling af partiklerne sammenlignet med før fermentering Muligt, at der kan opnås en bedre foderudnyttelse ved grovere formaling i vådfoder end i tørfoder Spare omkostninger på formaling Grovere formalet korn har en positiv effekt på mavesundheden 4

Forsøgsdesign Partikelfordeling Skiold skivemølle Hjemmeblandet vådfoder Formaling Fin formaling Grov formaling Partikelfordeling 7 % af partiklerne under 1 mm 4 % af partiklerne under 1 mm Formaling Fin formaling Grov formaling Korn Vådfoder Korn Vådfoder < 1 mm 72 86 4 79 >1 mm 28 14 6 21 Produktionsresultater Formaling Fin formaling Grov formaling Slagtevægt, kg 78,4 77,1 Daglig tilvækst, g/dag 931 91 Foderoptagelse, FEsv/dag -,6 FEsv/kg tilvækst i vådfoder 2,44 2,45,2-,3 Fesv/kg tilvækst i tørfoder! Foderudnyttelse, FEsv/kg 2,63 2,69 tilvækst Kødprocent 61, 61,2 Stivelse i gødning + maveindeks Formaling Fin formaling Grov formaling Stivelse i gødning, % af tørstof 1,66 2,43** Maveindeks 1 3,7 1,1*** Maveindeks > 5, % 41 4*** Korn skal formales fint også i vådfoder, dog går det ikke så galt som 1 ved tørfoder mulighed for struktur i foderet uden stort tab = normal mave og 1 = mavesår med helt indsnævret spiserørsåbning. ved problemer med mavesår på vådfoder. Produktionsværdi pr. gris, indeks 1 88*** Besparelse til energi (møllen) kan ikke opveje de ringere produktionsresultater Tab af syntetiske aminor i vådfoder Nuværende anbefalinger for optimering af blandinger til vådfoder (ikke restløs) - Fordøjelighed for syntetisk lysin, treonin og tryptofan nedsættes fra 1 til 75 % Mange uafklarede spørgsmål: - Er der forskel på hjemmeblandet foder og pelleteret færdigfoder? - Bliver nedbrydning hæmmet ved iblanding af myre og? - Hvor hurtigt sker nedbrydningen? Forsøgsdesign 3-faktorforsøg - Mel eller piller i vådfoder - Med eller uden - Med eller uden myre - 2 daglige blandinger - 5 % restmængde Prøveudtagning - Lige efter blanding med 5 % restmængde - 2, 4, 6, og 8 timer efter blanding 5

Tab af frit lysin, % Tab af frit treonin, % 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Mel Piller Faktor Tid * Mel/piller + Effekt NS Valle *** Syre *** + 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Mel Piller Faktor Tid Mel/piller Valle Effekt NS NS NS Syre ** + + 1 1 5 5 1 8 6 4 2 Tab af frit methionin, tryptofan & valin Mel Piller Mel Piller Mel Piller + + + + + + Methionin Tryptofan Valin Foreløbig konklusion, aminor Syntetisk lysin bliver nedbrudt i betydelig grad ved fermentering af vådfoder - Ingen forskel mellem hjemmeblandet melfoder og pelleteret færdigfoder - Myre (2 promille) hæmmer nedbrydningen betydeligt - Valle konserveret med myre hæmmer nedbrydningen delvist Syntetisk treonin bliver nedbrudt i mindre grad ved fermentering af vådfoder - Myre (2 promille) hæmmer nedbrydningen Syntetisk methionin, tryptofan og valin bliver ikke nedbrudt i væsentlig grad ved fermentering af vådfoder Foreløbig anbefaling Optimering af blandinger til vådfoder Nuværende anbefaling for håndtering af tab af syntetisk lysin og treonin fastholdes indtil endelig konklusion af forsøget Både ved hjemmeblandet og pelleteret foder Også ved anvendelse af Ved iblanding af 2 promille myre eller ved restløst vådfodring indregnes ikke tab af syntetiske aminor 2 promille myre koster pt. ca. 6 gange mere end ekstra lysin og treonin i vådfoder til slagtesvin Der indregnes ikke tab af syntetisk methionin, tryptofan eller valin Smågrise Slagtesvin Rug Gruppe 1 2 3 4 Behandling Kontrol-foder Foder med 2 Foder med 4 Foder med 6 % rug % rug % rug Gruppe 1 2 Behandling Kontrol-foder Foder med 4 % rug Meget lavt indhold af meldrøjer Alkylresorcinol var ens for rug og hvede 6

Rug til smågrise Produktionsresultater, smågrise (9 3 kg) Gruppe 1 2 3 4 Behandling % rug 2 % rug 4 % rug 6 % rug Produktionsværdi, indeks 1 98 85*** 79*** Daglig tilvækst, g/dag 55 53 481 463 Foderoptagelse, FEsv/dag 1,,95,89,88 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,82 1,81 1,85 1,9 Rug til slagtesvin Produktionsresultater, slagtesvin Gruppe 1 2 Behandling % rug 4 % rug Produktionsværdi, indeks 1 93** Daglig tilvækst, g/dag 123 97 Foderoptagelse, FEsv/dag 2,85 2,74 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,78 2,82 Kødprocent 6,4 61,1 Rug, konklusion Brug af Matrix-værdier Ved 2 % rug til smågrise: skal rug være 2 kr. billigere end hvede pr. 1 kg Ved 4 % rug til slagtesvin: skal rug være 11 kr. billigere end hvede pr. 1 kg Hvad er Matrixværdier? Beregnet effekt på forøget fordøjelighed af aminor ved brug af fytase (el. andre enzymer). Nogle firmaer indregner, at fytase ikke kun frigør fosfor, men også aminor Der kan spares syntetiske aminor Foderet bliver lidt billigere Matrix-værdier Hvad taler imod brugen af matrix-værdier: Den reelle matrix-effekt er lille, og dermed svær at bestemme korrekt Matrix-effekt afhænger af fodermidler Umuligt at gennemskue for kunden, deklareres ikke Effekten kan ikke kontrolleres Fejlvurdering går ud over tilvækst De nyeste normforsøg har været med fytase og xylanase, dvs. matrix-effekten er indregnet i normer (se VSP-notat 137)!! VSP anbefaler ikke brug af matrix-værdier Brug af Matrix-værdier Matrix-værdier i mineralblandinger - Konkurrence-fordel (5-35 kr/hkg mineralblanding) for de firmaer som anvender matrix-værdier (imod VSP anbefaling) - Vitfoss har meldt ud, at de altid bruger matrix-værdier, med mindre det specifikt frabedes af kunden! Samme problemstilling i færdigfoder - Artikel i fagpressen er på vej - Nogle firmaer bruger antagelig matrix-værdier Efterspørg, at din foderleverandør ikke bruger matrix-værdier?? Tag oplysningen med ved vurderingen af tilbud!! 7

Spørgsmål? 8