Indhold DEL 1 DEN ORGANISATORISKE RAMME DEL 2 ARBEJDET MED GRUPPER OG KLASSER. Forord



Relaterede dokumenter
Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade Aabybro Tlf

De kommunale muligheder

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm

Når du har brug for autismefaglig ekspertise for at komme godt videre

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den

Bliv ekspert i at forstå børn

Handleplan for inklusion jan 2018

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Til almindelig orientering af forældre: Det er skolens opfattelse at ved det her definerede samarbejde opretholder skolen retningslinjerne givet i

Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning

Vi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier

At der er foretaget en analyse af gengangere i reduceret skema, herunder inddragelse af fraværskonsulenterne.

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for:

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

RELATION MELLEM SKOLEVÆGRING OG SYMPTOMER PÅ ANGST, OCD OG DEPRESSION

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Nordjysk Praksisdag 2016

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

TILSYNSNOTAT. Anmeldt tilsyn på den interne skole på Holmstrupgård den 1. december Den interne skole på behandlingshjemmet Holmstrupgård

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler. Til ledere

Psykoterapeuterne i tal

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

Gældende fra den 1. januar 2017

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Børne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Tværfagligt samarbejde om børn og unge. Store Praksisdag 26. januar Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge

Får vi nok ud af vores indsatser til børn og unge? Inspirationsoplæg d. 16. marts 2016

Handlevejledning bekymrende fravær. Skoleudvalget 20. marts

11. april Sagsnr Hovedresultater af Trivselsundersøgelsen Dokumentnr

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

PPR Halsnæs. Teamleder tale-høre konsulenter Tina Helgogaard Abrahamsen. Teamleder psykologer og udviklingskonsulenter Linda Holck Kraul

VISO. Specialiseret viden fra praksis. - til fagfolk på det sociale område.

Forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb i dagtilbud, på skoler og

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Børne- og ungdomspsykiatri

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Indhold. Indledning... 3 Hvad er mobning... 3 Skolens antimobbeplan... 3 Forebyggelse af mobning... 4 Når mobning konstateres... 5 Sanktioner...

Socialfaglig Rådgivere som forebyggende indsats i Vejle Kommune

Senfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019

Næstved Kommune. Team Holsted

SISO v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO tlf

SSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Sårbare unge - en vejledning til efterskolerne

11.12 Specialpædagogik

#stopvoldmodbørn 11/2/2017

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

Det fremadrettede perspektiv

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

FÆLLESSKAB MOD MOBNING KLASSEMØDET GRUNDLAG FOR TRIVSEL HELLE HØIBY MARIANNE LEVIN ANETTE THULIN

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet

God kontakt til psykisk sårbare

Klasselærerens håndbog

DANSK PSYKOLOG FORENINGS UNDERSØGELSE AF PPR-LEDERE OG PPR-PSYKOLOGER 2018 VISIONER OG NUVÆRENDE PRAKSIS I PPR

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Haderslev Kommune har følgende bemærkninger af generel karakter til samarbejdsaftalen.

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Børne- og Ungetelefonen

Tilbudsoversigt. Familie og Forebyggelse

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Status på Projekt. Fremskudt funktion fra psykiatrien. satspuljeprojekt for Region Syddanmark og de 22 kommuner

RÅDGIVNING af børn og unge

Hvad er VISO? Hvad kan VISO bruges til? Hvordan får vi hjælp fra VISO. Danmarks Privatskoleforening Lone Beyer

Tilbudsoversigt - Familie og Forebyggelse

Autisme og psykisk sårbarhed Dagbehandling i Københavnsområdet.

x Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser

Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen

Transkript:

Indhold Forord DEL 1 DEN ORGANISATORISKE RAMME Folkeskolen i en ny kontekst... 15... 21 Implementering i den lokale praksis... 29 Samarbejdsrelationer... 36 Kommunikation... 41 Kollegial vejledning... 43 Det eksterne samarbejde... 52 DEL 2 ARBEJDET MED GRUPPER OG KLASSER Klassen som social ramme... 59 Interventionsmodeller... 61 Legepatrulje... 62 Trivselsundersøgelse... 63 Kampagne til forebyggelse af mobning... 64 Rollespil/dramaøvelser... 65 Klasse- eller gruppeproces i forhold til empati og problemløsning... 66 Massage med klassen... 67 Oplysningskampagner... 68... 68... 69

Trivselskurser... 70... 70 Den rummelige skole... 71... 73 Girafsprog... 75 Mobning eller ej?... 78 DEL 3 ARBEJDET MED ENKELTELEVER Den almindelige/normale udvikling... 87 Problemopløsning ikke problemløsning... 91 Relationsarbejde... 94 Elevsamtaler... 97 Kendetegn, diagnoser eller hvad?... 99 ADHD... 102 Tourettes syndrom... 108 Aspergers syndrom... 109 Autisme... 109 OCD... 111... 112... 113 Depression... 114 Stress... 115 Anoreksi... 116 Bulimi... 117 Andre former for spiseforstyrrelser... 118 Frygt/angst... 118 Seksuelle overgreb... 119

... 123 Omsorgssvigt... 126 Ungdomsproblematikker... 133... 134 Kriminalitet... 136 Rusmidler...137 Underretningspligt og tavshedspligt og videregivelse af oplysninger... 140 Hvad sker der efter underretningen?... 145 Andre tiltag fra skolens side... 147... 148 DEL 4 AKT-LÆREREN I UDVIKLING... 155... 161... 163 På vej mod nye mål... 166 DEL 5 LEKSIKON, BLANKETTER, HENVISNINGER OG VIDERE LÆSNING Leksikon... 171 Blanketter... 184 Litteratur og henvisninger... 200 Stikordsregister... 206

Forord Denne bog er ment som et arbejdsredskab for AKT-lærere, AKT-pædagoger, AKT-koordinatorer, klasselærere og skoleledere. Vi håber imidlertid også, at den vil finde anvendelse blandt andre faggrupper, der arbejder med udsatte børn og unge. Her tænkes specielt på sagsbehandlere, pædagoger, psykologer, SSP-medarbejdere og diverse konsulenter, der alle ofte vil samarbejde med AKT-lærere. Betegnelsen AKTlærer er i bogen gennemgående anvendt som term for den professionelle voksne, der arbejder med den gruppe af børn og unge, AKT-definitionen dækker, selv om vi udmærket er klar over, at mange kommuner har andre og flere titler for denne og lignende funktioner. Vi har også af hensyn til læsbarheden begrænset os til oftest at bruge betegnelserne skolen og folkeskolen, om end mange også arbejder med området på friskoler, integrerede institutioner, ungdomsinstitutioner, dagtilbud, kost- og efterskoler m.v. Af hensyn til anvendelsen som håndbog har vi også forsøgt at undgå for mange henvisninger og noter i de enkelte afsnit. I stedet vil der i bogens afsluttende del være samlet en række supplerende forklaringer og teksthenvisninger til den interesserede læser. Bogen er derfor ikke en videnskabelig udredning af problematikker vedrørende udsatte unge, FORORD 9

men snarere en samling af viden og erfaringer. Vi har dog foretaget nogle analyser af specielt den organisatoriske kontekst omkring AKT-arbejdet som research til nærværende bog. Bogen er opdelt i fem dele. Første del, Den organisatoriske ramme, skal belyse, hvorfor AKT-læreren er blevet et så udbredt fænomen, samt hvordan denne kan indgå i en skoles virke. Anden del, Arbejdet med grupper og klasser, skal give konkrete handlingsmuligheder i arbejdet med folkeskolens primære sociale ramme, nemlig stamklassen, samt med diverse gruppeprocesser. Tredje del, Arbejdet med enkeltelever, skal ligeledes give læseren mulighed for at intervenere kompetent i problemstillinger, der påvirker en enkelt elev. Fjerde del, AKT-læreren i udvikling, forsøger at pege på nogle strategier i forhold til at udvikle skolens AKT-arbejde, samt nogle overvejelser om, hvordan man overlever som AKT-lærer. Femte del, Leksikon, henvisninger og videre læsning, består af et mini-leksikon, hvor de hyppigste fagrelevante termer bliver forklaret, samt en liste over litteratur og henvisninger. Dertil kommer diverse blanketter m.v. til fri kopiering. Der skal lyde en stor tak til cand.jur. og advokatfuldmægtig Rasmus Berg Madsen og cand.psych Birgitte Øbirk samt psykologistuderende Mette Jakobsen for venlig sparring i forbindelse med de dele af bogen, der omhandler henholdsvis juridiske/forvaltningsretslige og psykologiske emner. Endvidere takkes skolekonsulent Anders Vedberg Hjortlund Jensen for generel sparring i forhold til bogens 10 AKT-HÅNDBOGEN

kernefaglige indhold, nemlig AKT-arbejdet og organisering heraf. Vi håber, at denne bog kan bidrage til at videreudvikle arbejdet med elevernes trivsel i og uden for skolen. Brian Degn Mårtensson og Torben Pedersen Supplerende materiale kan findes på adressen hansreitzel.dk under bogens titel. FORORD 11