Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune



Relaterede dokumenter
Bilag 1: Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s 1. kreds

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Afdelingsbestyrelsens arbejde. Bo42 Kursus for afdelingsbestyrelser Lørdag d. 2. april 2016

Program for de næste 45 minutter

Almene boliger i Aarhus

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst

Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

DET BOLIGSOCIALE SAMARBEJDE I KØBENHAVN

Fra udsat boligområde til hel bydel Indsatsen i Københavns Kommune

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling.

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn

KEU, MD/ 28. oktober Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

REFERAT AF STYRINGSDIALOGMØDE MED BOLIGSELSKABET AKB KØBENHAVN REPRÆSENTERET VED KAB DEN 1. DECEMBER 2011

STYRINGSDIALOG HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKAB

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

MÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

Budget Boligsocialt udvalgs budget:

HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

REFERAT AF STYRINGSDIALOGMØDE MED HR S HUS REPRÆSENTERET VED EGEMAR & CLAUSEN DEN 6. DECEMBER 2011

STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

EFFEKTIVISERING FORUDSÆTTER LEDELSE

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Boligsociale indsatser

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan Kommunikationsmedarbejder juni 2010

Energi- og klimahandlingsplan

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP

Strategi bolig med nærhed

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

kom foran på ventelisten

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede?

Transkript:

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1

2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid

3

Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation forudsætter, at det branchemæssige ben også fungerer effektivt 4

5

6

Samarbejdsstrukturen - København ORGANISERING AFTALER NIVEAU KK intern styring KK og BL Borgmesterforum Partnerskabsforum Hovedaftale mellem BR og BL s 1. kreds 1 Tværkommunal styregruppe Samarbejdsforum Delaftaler mellem BR og BL s 1. kreds ( f.eks. udlejning ) 2 Temagrupper Styringsdialog Enkeltaftaler med hver boligorganisation 3 Repræsentation fra den kommunale forvaltninger administration Fora med deltagelse fra BL / boligorganisationer og forvaltningerne 7

Samarbejdsstrukturen - København BL s 1. kreds lægger rammerne for det fælles Konkret udmøntning i organisationerne Men også plads til individuelle aftaler, boligorganisationer / Københavns Kommune 8

Formål Bekendtgørelse af lov om almene boliger mv. 5b Almene boligorganisationer har som formål at stille passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje samt at give beboerne indflydelse på egne boforhold. 9

Tilsyn og styringsdialog 164. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almene boligorganisationer. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen skal føre en styringsdialog i form af regelmæssige møder om boligorganisationens virksomhed, herunder om udviklingen i de enkelte boligområder. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der holdes et årligt dialogmøde. Kommunalbestyrelsen offentliggør en redegørelse for den gennemførte dialog på kommunens hjemmeside. 10

Hovedaftalen indhold og succeskriterier Tryghed og trivsel Vision At beboerne oplever øget livskvalitet og tryghed Opfyldelse af den boligsociale forpligtelse Indsatsområder Socialt bæredygtig beboersammensætning Boligsocial anvisning Boligsociale indsatser Sikker by Områdebaserede indsatser Fysiske indsatser 11

Hovedaftalen indhold og succeskriterier Tryghed og trivsel Socialt bæredygtig beboersammensætning Succeskriterier at udlejningsstrategien modvirker uhensigtsmæssig koncentration.. at beboerne oplever øget beboertilfredshed, trivsel og tryghed Boligsocial anvisning Succeskriterier at antallet af personer på den boligsociale anvisning ikke stiger at der leveres 500 særboliger inden 2011 at der leveres 250 puljeboliger inden udgangen af 2012 at antallet af personer under 25 år, som venter på bolig via den boligsociale anvisning, falder 12

Hovedaftalen indhold og succeskriterier Tryghed og trivsel Boligsociale indsatser Succeskriterier at anviste beboere modtager den fornødne støtte at alle ejendomsfunktionærer har viden om og kan anvende kontaktpersonordningen og kommunens boligrådgivere Sikker by Succeskriterier at der opnås en stigning i trygheden i København at ingen institutioner eller serviceydelser i almene områder skal lukke ned ved længerevarende episoder med uroligheder af alvorlig karakter 13

Hovedaftalen indhold og succeskriterier Tryghed og trivsel Områdebaserede indsatser Succeskriterier I 2011 udarbejdes politik for de områdebaserede indsatser Der afsættes 20 til 40 mio. kr. om året til områdefornyelser Fastholde og styrke det tværgående samarbejde (boligsociale helhedsplaner) I 2011, handlingsplaner for de særligt udsatte boligområder Fysiske indsatser Succeskriterier Kortlægning af hvordan der gennem teknisk kriminalprævention kan skabes større tryghed Senest i 2012 laves en sundhedskonsekvensvurdering i mindst 3 almene afdelinger beliggende i støjbelastede områder Senest i 2012 nedsættes en arbejdsgruppe der skal undersøge mulighederne for nedbringelse af antallet af støjbelastede boliger 14

Hovedaftalen - indhold og succeskriterier Klima Vision Reduktion af byens CO2 med 20 pct. i 2015 og at København i 2025 skal være CO2 neutral Energirigtige investeringer gennem uddannelse, videndeling og samarbejde Succeskriterier Udvikling og afprøvning af nye modeller for energirigtige renoveringer Udarbejdelse af handleplaner for nedbringelse af CO2 udledningen Iværksættelse og deltagelse i et eller flere uddannelsesforløb 15

Hovedaftalen indhold og succeskriterier Fremtidssikring Vision De almene boligområder skal fremstå som et tidssvarende, konkurrencedygtigt og attraktivt boligtilbud Succeskriterier At alle familieboliger har toilet og bad inden 1. januar 2014 At der foretages ca. 15 udvidede tekniske tilsyn til brug i den årlige styringsdialog At erhverv og arbejdspladser tænkes ind i handlingsplaner for udsatte boligområder At der inden udgangen af 2014 er igangsat udarbejdelse af fremtidssikring / fremtidssikringsplaner At der arbejdes med klimatilpasning, herunder afledning af regnvand 16

Hovedaftalen indhold og succeskriterier Nybyggeri Vision At de almene boliger skal fortsat udgøre 20 pct. af boligmassen At de almene boliger nyopføres til en husleje, som mellemindkomstgruppen kan betale Succeskriterier At den almene boligmasse fortsat udgør 20 pct. af den samlede boligmasse i Kbh. Analyse af rammerne for hvordan der kan skabes boliger til en husleje, som mellemindkomstgruppen kan betale At nyopførte boliger opføres til en husleje mellem maksimalt 810 og 1.100 kr. pr. m2 (2010 priser) Et eller flere seminarer med henblik på ovenstående 17

Gruppedrøftelse Tryghed og trivsel Hvad mener I der mangler? Gode eksempler på hvad I har gjort i jeres afdeling Fremtidssikring Hvad påtænker I at igangsætte i jeres afdeling? Hvordan får I beboerne i jeres afdeling involveret? 18