Forældresamarbejde hvad ved vi?

KL-arbejdspapir, 2013 Forældresamarbejde hvad ved vi? Indledning Denne vidensoversigt er udarbejdet i forbindelse med det kommunale netværk Samarbejde med forældre om børns udvikling og læring, som er udsprunget af KL s udspil Det gode børneliv fra februar 2012. Formålet er at give et overblik over noget af den forskning og viden, som findes om forældres betydning for barnets læring og udvikling samt om forældresamarbejde og inddragelse. Vidensoversigten er ikke udtømmende. Tanken er, at den kan fungere som inspiration til og belæg for konkrete fremadrettede indsatser på området. Vidensoversigten indeholder følgende temaer: Hvad ved vi fra forskningen - hvad har en betydning? Herunder to centrale temaer: Betydning af forældrenes indsats og Sammenhæng mellem forældrenes indsats og baggrund Hvad ved vi fra forskningen - hvordan kan man forandre? Hvad gøres der i praksis - eksempler på forældresamarbejde og -inddragelse Litteratur om forældresamarbejde og -inddragelse 1

Hvad ved vi fra forskning og undersøgelser om, hvordan forældre har betydning for deres børns udvikling og læring? Betydning af forældrenes indsats hovedpointer Forskningen peger på, at hjemme-læringsmiljøet har afgørende betydning for barnets udvikling og læring. Et godt hjemme-læringsmiljø før folkeskolen har signifikant større betydning for barnets uddannelsesmæssige (sociale og kognitive udvikling) succes end dagtilbuddets kvalitet har (E. Melhuish/ The effektive Provision of Pre-school Education (EPPE)) Forældrenes involvering derhjemme ( At home parenting ) har den mest betydelige positive effekt på børnenes udvikling. Andre former for forældre-involvering har ikke nær så meget betydning som forældrenes indsats derhjemme (E. Melhuish/ The effektive Provision of Pre-school Education (EPPE)) Hjemmets holdning til og anvendelse af bøger har stor betydning for børn og unges læsefærdigheder. Forskning viser, at unge fra hjem, hvor begge forældre er ufaglærte, kan opnå samme læsefærdigheder og stort set samme læseresultater som unge fra hjem, hvor mindst én har en lang videregående uddannelse (Jan Mejding, 2009). 15-årige børn i Danmark scorer knap 20 point højere i PISA s læsetest, hvis deres forældre har læst højt for dem, da de var små. (De knap 20 point svarer til næsten et halvt års ekstra skolegang). Den samme tendens gør sig gældende for de forældre, der snakker om samfundsforhold med deres teenagere (OECD-rapport Let s Read Them a Story! The Parent Factor in Education, 2012) En aktiv familiekultur kan til en vis grad kompensere for lav forældreuddannelse. Ved familiekultur forstås, om familien fx diskuterer tv-programmer, spiser et hovedmåltid sammen, læser og laver fællesaktiviteter (Beatrice Schindler Rangvid, AKF, 2009) Forældre har en indirekte indflydelse ved at forme barnets selvforståelse som et lærende individ (Charles Desforges, The impact of parental involement, 2003). 2

Sammenhæng mellem forældrenes indsats og baggrund Graden og formen af forældreinvolvering er stærkt påvirket af familiens sociale klasse, graden af uddannelse, psykosociale sundhed mv. Såkaldte family factors er centrale. Herunder forældrenes uddannelse, beskæftigelse og arbejdshistorie, familiestrukturen samt barnets dagtilbudshistorie set i sammenhæng. Men også forældreattituder, læringsaktiviteter i hjemmet (fx om forældrene læser for barnet, lærer det børnerim, ser tv sammen og taler om det, der foregår) (E. Melhuish/ The effektive Provision of Pre-school Education (EPPE)). De forældre, som læser med deres børn før skolealderen, er ofte forældre med god socioøkonomisk baggrund (OECD-rapport Let s Read Them a Story! The Parent Factor in Education, 2012). Familieressourcerne, herunder ikke mindst forældrenes eget uddannelsesniveau, spiller en afgørende rolle for de unges konkrete uddannelsesplaner og mere langsigtede forventninger (SFI: 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, 2012). Familiens ressourcer spiller en stor rolle for, om de unge vælger at tage 10.klasse, gå videre i gymnasiet eller starte på en erhvervsuddannelse. Det vil fx både sige forældrenes eget uddannelsesniveau, om der bliver talt om kulturelle eller politiske emner over middagsbordet, holdningen i hjemmet til uddannelse, og hvordan de unge bliver opdraget (SFI: 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, 2012). Jo større interesse forældrene har for den unges skolegang, desto mere tilbøjelig er den unge til at øge sin motivation for at begynde på en ungdomsuddannelse (EVA, evaluering af folkeskolens 10. klasse, 2012). 3

Hvad ved vi fra forskning og undersøgelser om, hvordan kan man forandre? Forskningen viser, at der overvejende er to forskellige tilgange til inddragelse af forældre: Med den ene tilgang søger man at ændre forældrenes holdninger og adfærd på en bestemt måde. Den anden tilgang repræsenterer et mere komplekst syn på forældrearbejdet med et inddragende aktørperspektiv og fx fokus på anerkendende dialog og kommunikationsformer. (EVA, Ansøgningspuljen til bedre kvalitet i dagtilbud (84 udviklingsprojekter inden for dagtilbud, 2008) Ved et klart og utvetydigt forældresamarbejde i skolen, klarer eleverne sig bedre og samarbejdet bliver et aktiv for skolen sammenlignet med skoler, hvor der er mindre forældresamarbejde (Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU Aarhus Universitet (kortlægning af 11 forhold i grundskolen, som har betydning for elevernes indlæring), 2010). Forskningen om forældreinddragelse har vist gode resultater, når der satses på empowerment, uddannelse og deltagelse i dagtilbuddets aktiviteter parallelt med barnet. Når man arbejder med empowerment som værdigrundlag, skal forældrene tages alvorligt som aktører i deres eget liv, og potentialerne skal være i centrum. Det skal dog understreges, at dette ofte vil overskride det almene dagtilbuds kerneopgaver (EVA, Ansøgningspuljen til bedre kvalitet i dagtilbud (84 udviklingsprojekter inden for dagtilbud), 2008). Ved at præge forældrenes indstilling til kost og bevægelse øges chancerne for at sundhedsindsatsen rækker ud over den tid børnene tilbringer i dagtilbuddet (EVA, Ansøgningspuljen til bedre kvalitet i dagtilbud (84 udviklingsprojekter inden for dagtilbud), 2008). Ansvaret for det enkelte barn er forældrenes, men ansvaret for de sociale dynamikker blandt børnene er pædagogers og læreres. Problemet er ofte, at forældre bliver pålagt ansvar for ting i barnets adfærd, som har med konteksten i fx børnehaven at gøre, og så føler de sig magtesløse. Pædagoger og forældre skal være bedre til at skelne mellem forskellige typer af ansvar og samarbejde om den fælles opgave (Charlotte Højholt, Iben Jensen, Dorte Kousholt, Lisbeth Lenchler, Eva Silberschmidt Viala (i Succes afhænger af jer selv og Hvem peger flaskehalsen på? ). Pædagogerne skal afklare, hvad de vil med forældresamarbejdet. De skal være tydelige i det pædagogiske arbejde og i formidlingen af det. Og så skal forældrene inddrages i 4

løsningen af eventuelle problemer i børnefællesskabet (Charlotte Højholt, Iben Jensen, Dorte Kousholt, Lisbeth Lenchler, Eva Silberschmidt Viala (i Succes afhænger af jer selv og Hvem peger flaskehalsen på? ). Der er svære vilkår for forældresamarbejdet i sparetider, fordi pædagogerne kan opleve, at de er nødt til at skære i kontakten til forældrene for at få tid nok til børnene. Men forskningen viser, at det er en dårlig prioritering (Charlotte Højholt, Iben Jensen, Dorte Kousholt, Lisbeth Lenchler, Eva Silberschmidt Viala i Succes afhænger af jer selv og Hvem peger flaskehalsen på? ). 5

Hvad gøres der i praksis? Eksempler på forældresamarbejde og forældreinddragelse I det følgende præsenteres et udpluk af de kommunale initiativer, der arbejder med forældreinddragelse. Anskuelighedspædagogik: Nordre Børnehave, Tønder Kommune, viser udsatte forældre, hvordan de kan agere ift børnene samt faciliterer netværk forældrene imellem. Med aktionsforskning som metode og med bistand af professor Per Fibæk Laursen, DPU, har Humlebæk skole bl.a. etableret forældreteam som grundlag for skolehjemsamarbejdet. Med gennemførelse af forældresamtaler i faste elev- og forældreteam søges der helt nye veje i skolehjemsamarbejdet. Handleplaner om forældreansvar i Viborg Kommune. Med det formål at fremme forældreansvaret og udvikle dialogen og samarbejdet mellem forældre og fagpersoner. Forældre som ressource er et projekt mellem to skoler i København og én skole på Fyn, Organisationen Forældre og skole samt UCC Lillebælt. Projektet koncentrerer sig om at styrke elevernes faglighed ved at inddrage forældrene på en systematisk måde. Der arbejdes med hvordan sproglige mål og forældreinddragelse kan tænkes ind i årsplanerne og dermed blive en fast integreret del af undervisningen. En undersøgelse foretaget af EVA blandt 400 skoleledere viser, at mange lærere bestræber sig på at involvere og engagere forældre og de er vedholdende, selv når samarbejdet er under pres. Indsatsen kan handle om alt fra sms er til forældre for at sikre at en elev kommer i skole, ringe til forældre for at minde om aftaler, kigge forbi hjemmet efter skoletid, hjælpe forældre til at støtte deres børns lektielæsning, fx ved at undervise forældrene i regnemåder. Undersøgelsen viser desuden, at ledere og lærere tilpasser samarbejdet med forældrene fra gang til gang afhængigt af den enkelte forælder og den specifikke problemstilling. Fra EVA rapport vedr. udviklingsprojekter inden for dagtilbud: o Forum for at mødes med forældrene ( forældrekaffen )bruges bl.a. til fysiske aktiviteter såsom skattejagt eller idræt. I denne sammenhæng lægger man bl.a. vægt på at forældrene får inspiration til hvordan de selv kan stimulere børnenes fysiske aktiviteter i hjemmet. 6

o Udarbejde dagtilbuddets kost- og bevægelsespolitikker i samarbejde med forældrene for at sikre at forældrene støtter og føler forpligtelse over for initiativerne. En kommune har også valgt at udarbejde fælles retningslinjer for forældresamarbejdet i forhold til den sundhedsfremmende indsats. o Individuel rådgivning af forældrene. Et enkelt projekt tilbyder også hjemmebesøg. Et eksempel på individuel rådgivning er et projekt der fokuserer på indsatsen over for overvægtige børn og deres familier. Hvis man skal forebygge eller afhjælpe overvægt, er det ifølge projektbeskrivelsen helt afgørende at inddrage familien. Med afsæt i en familierådslagning udarbejdes der i dette projekt individuelle livsstilshandleplaner mellem dagtilbuddet og det enkelte hjem der har behov for en særlig indsats. o Forsøg, der overskrider grænserne mellem det enkelte dagtilbuds indsats og forældrearbejdet som led i en samlet politisk satsning i en hel kommune, der tilbyder forældreuddannelse, forældreinvolvering i børnenes liv og læring i hverdagen institutionen, men også eksempler på en mere snæver tilgang til forældrearbejdet, hvor adfærdsregulering og karaktergivning er repræsenteret. 7

Litteratur om forældresamarbejde og forældreinddragelse Anvendt litteratur i vidensoversigten Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU Aarhus Universitet, kortlægning af 11 forhold i grundskolen, som har betydning for elevernes indlæring, 2010 Charles Desforges, The impact of parental involement, 2003 Charlotte Højholt, Iben Jensen, Dorte Kousholt, Lisbeth Lenchler, Eva Silberschmidt Viala i Succes afhænger af jer selv 2010 og Hvem peger flaskehalsen på?, 2010 E. Melhuish The effektive Provision of Pre-school Education (EPPE) EVA, Ansøgningspuljen til bedre kvalitet i dagtilbud (84 udviklingsprojekter inden for dagtilbud), 2008 EVA, undersøgelse blandt 400 skoleledere, 2012 KL, Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar! 2009 OECD-rapport Let s Read Them a Story! The Parent Factor in Education, 2012 8

Har du lyst til at læse mere? Forældresamarbejde dilemmaer og betingelser af Røn Larsen, M. (2011, in press.). I: Jensen, A. K. & Meyer, V. T. (red.) Pædagogens bog om individ, institution og samfund. København: Akademisk Forlag. Magt og ansvar (2010) af Hanne Knudsen 'Vanskelige forældresamtaler - gode dialoger' af May Britt Drugli og Ragnhild Onsøien. Forlaget Dafolo (2010). Succes afhænger af jer selv af Vibeke Bye Jennsen (2010) i Børn& Unge nr. 23 'Vi arbejder med forældresamarbejde' af Lisbeth Lenchler-Hübertz og Lene Ditte Bjerring Bagger. Dafolo (2008). 'Professionelt forældresamarbejde' af Elsebeth Jensen og Helle Jensen. Akademisk Forlag (2007). 'Børnefællesskaber - om de andre børns betydning. At arbejde med rummelighed og forældresamarbejde' af Charlotte Højholt, Maja Røn Larsen og Anja Stanek. Forlaget Børn&Unge (2007). 'Kritiske og krævende forældre' af John Aasted Halse og Kjeld Rasmussen. Dansk Pædagogiske Forum (2007). 'Forældresamarbejde - forskning i fællesskaber af Charlotte Højholt m.fl. Dansk Psykologisk Forlag (2005). 'Forældresamarbejde om børn med særlige behov' af Lene Iversholt, Svend Bak og Steen Kabel. Dansk Pædagogisk Forum (2005). Perspektiver på de institutionelle betingelsers betydning for forældresamarbejde af Røn Larsen, M. (2005). I: Højholt, C. (ed.) Forældresamarbejde forskning i fællesskab. København: Dansk Psykologisk forlag. Hvorfor er forældresamarbejde så besværligt? Af Røn Larsen, M. (2005) Dansk Pædagogisk Tidsskrift (1), 82 91. 'Tværkulturelt forældresamarbejde' af Karen Nørskov og Lone A. Sperschneider. Munkgaard (2004). 'De kompetente forældre' af Margrethe Brun Hansen. Aschehoug (2001). Hvem sagde samarbejde? af Niels Kryger, Karen Ida Dannesboe, Charlotte Palludan og Birte Ravn 9