MOBNING til forældre, elever og personale
Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af denne lov i skoleåret 2002 03 en trivselsundersøgelse blandt elever fra 3.-9. årg. Denne undersøgelse viste, at 10% af de adspurgte elever på Søndre Skole følte sig udsat for mobning i dagligdagen. I forlængelse heraf blev det besluttet, at Søndre Skole i skoleåret 2003-04 skulle udarbejde en handleplan til imødegåelse af mobning. Definition af mobning En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange over en vis tidsperiode bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Ved negative handlinger kan der være tale om: Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc. Handlinger ledsaget af ord, trusler, hån eller at sige ubehagelige eller lede ting Handlinger uden ord ved hjælp af grimasser, gestus eller ved at vende ryggen til vedkommende For at irritere eller såre personen - ikke at efterkomme en persons ønske Udelukkelse af fællesskabet. Mobning er et»hemmeligt mareridt«. Selv om det normalt sker for øjnene af andre, så lider man i stilhed.
Mobning lever højt på hemmeligheder og angst. Derfor er det ikke sikkert, at forældre og personale til elever på Søndre Skole altid bliver involveret. Undersøgelsen på Søndre Skole viste, at kun i 50 % af tilfældene blev elevens lærere informeret om mobningen. Tegn på mobning På den nedenstående liste ses nogle af de faresignaler - som vi voksne må reagere på - da årsagen til barnets ændrede adfærd kan være, at det er udsat for mobning. Barnet vil ikke i skole generelt eller på et bestemt tidspunkt Barnet er bange for at gå til eller fra skole. Barnet plager evt. om at blive kørt eller vælger selv ulogiske omveje Barnet kommer hjem med ødelagte bøger, ting eller tøj Barnet får blå mærker, skader og skrammer Barnet har ingen god ven i fritiden Barnet har en urolig nattesøvn med mareridt og gråd Barnet mister interessen for skolen og laver dårligere præstationer Barnet flygter ind i isolation og eventuelt ind i skolearbejdet, computeren etc. Barnet virker uglad, trist, opfarende, deprimeret og har vredesudbrud Barnet har uforklarlige sygdomme og sygedage Barnet mister sin selvtillid.
Til eleverne Det er svært at tale om mobning. Man er bange for at blive mobbet endnu mere Man vil ikke være en sladrehank Man vil ikke bekymre sine forældre Man skammer sig over ikke at kunne klare sig selv Man føler sig skyldig. Men du har ret til at kunne være i fred. Hvis du bliver mobbet, er du nød til at fortælle om det. Der er altid nogen, der kan hjælpe dig, hvis du bliver mobbet. Først og fremmest dine forældre, men også dine lærere, skolelederen eller en anden voksen, som du har tillid til fx en af pædagogerne. Du er bare nødt til at fortælle om problemet, før de kan hjælpe dig! Gode råd til eleven Lad være med at medvirke til mobning Lad være med at give dig selv skylden Lad være med at tro du fortjener at blive mobbet Lad være med at iagttage mobning uden at gøre noget Du kan altid fortælle en voksen på Søndre Skole om det.
Til forældrene Forældre er rollemodeller for børn. Forældre til børn i en skoleklasse på Søndre Skole bør deltage i et forældrenetværk på klassen, og det er vigtigt som forældre ikke at tale negativt eller nedsættende om andre børn, forældre eller deres lærere i dit barns påhør - da det kan føre til mobning! Hvad kan I gøre, hvis jeres barn er udsat for mobning Kontakt skolen angående problemet Kontakt andre forældre i klassen - herunder også mobberens forældre Undersøg om dit barn selv provokerer til mobning - uden dog at give barnet skyldfølelse Før dagbog over episoderne; hvem, hvor, hvornår, hvordan etc. Få emnet taget op på et forældremøde. Hvad hvis mit barn mobber andre? Prøv at undgå trusler, som bare vil lukke munden på dit barn. Din hensigt skal være at samarbejde med barnet uden at opbygge modstand. Undgå at påføre barnet skyldfølelse, men få barnet til at føle sig ansvarligt. Fokuser på mobningen - ikke på barnet. Få barnet med i forslag til at få mobningen stoppet. Gode råd til forældre Hold hovedet koldt - undgå at overreagere Få barnet til at fortælle og find ud af, hvad barnet tror, der sker Forklar klart og entydigt, at det ikke er i orden at blive mobbet eller mobbe andre Kontakt klasselæreren og find ud af, hvordan dit barn opfører sig i skolen. Vent ikke til det næste forældremøde eller den næste skole-hjem samtale. Bed klasselæreren om at følge op samt om at få besked om resultatet Forklar hvordan det mobbede barn kan opleve det at være udsat for mobning.
Søndre Skoles rolle Søndre Skoles mål er at føre en trivselsfremmende pædagogik, hvor de voksne er rollemodeller for eleverne i deres socialisering. Lærere og pædagoger vil øjeblikkeligt sætte ind, når vi får kendskab til tilfælde af mobning. Hvad skolen gør for at forebygge mobning Har et tæt samarbejde mellem skole og SFO Aftaler sociale spilleregler i klassen - fremgår af årsplanerne Fører samtaler med hvert enkelt barn bl.a. gennem elevsamtaler og samtaledage. Det selvstyrende lærerteam handler, forebygger og forholder sig til skolens handleplan til imødegåelse af mobning. Hvad skolen gør, når mobning har fundet sted Det forventes, at skolens handleplan til imødegåelse af mobning anvendes i sådanne tilfælde. Endvidere gøres følgende: Taler med de involverede parter Henvender sig til hjemmene Henvender sig evt. til klub, sportsklub etc. - hvis dette findes nødvendigt for at belyse»sagen«pædagoger og lærere udveksler erfaringer vedrørende børn, der udsættes for mobning. Hvad skal der til for at standse mobning? Tre afgørende faktorer: Mobilisering af det tavse flertal blandt eleverne Engagerede lærere og pædagoger med kendskab til Søndre Skoles»handleplan til imødegåelse af mobning«forældre der tager medansvar. Hvis I vil læse mere om gode råd til imødegåelse af mobning, kan I altid henvende jer på Søndre Skoles PUC og låne materiale angående mobning. Søndre Skoles»Handleplan til imødegåelse af mobning«kan læse på skolens hjemmeside - www.soe.viborgskoler.dk. Her vil der, udover denne folder, du sidder med nu, også være selve handleplanen, og det vil også være muligt at se indholdet af»værktøjskassen«. Endvidere vil der også være henvisninger til relevante links på nettet angående mobning.