Skovvangskolens handleplan ved mobning

Transkript

1 Skovvangskolens handleplan ved mobning Skovvangskolens værdigrundlag: Folkeskolelovens værdigrundlag og menneskesyn er det grundlæggende fundament for Skovvangskolens daglige virke. Skovvangskolen lægger endvidere særlig vægt på at være en skole med: Plads til mangfoldighed. Forståelse for dansk og fremmed kultur. Fleksibilitet og vilje til at gå nye veje. Skovvangskolen vil også gerne kendes på: Engagement. Lyst til at lære. Lyst til samarbejde. Fælles ansvar for skolens aktiviteter. Læring. Faglighed der udfordrer alle børn. Mulighed for at være kreativ og eksperimenterende. udvikling af hele mennesker. Tryghed. Respekt for hinanden og omgivelserne. Omsorg for det enkelte barns trivsel. Troværdighed i kommunikation og handling. Værdigrundlaget skal indgå i den fortløbende dialog mellem skolebestyrelsen, medarbejderne og eleverne på skolen, hvor der sættes handlinger på ordene på skole-, klasse-, forældre- og elevplan. 1

2 Planens formål Skovvangskolens handleplan ved mobning skal modvirke mobning og fremme et trygt og tillidsfuldt miljø i skolen. Planen indeholder et afsnit om den forebyggende indsats, hvoraf det fremgår, hvad forældre kan gøre for at forebygge mobning, og hvad forældre kan gøre, hvis de oplever, at deres barn mobber eller bliver mobbet. Dernæst følger et afsnit om signaler om mobning i hjemmet og i skolen. Endelig følger planens indgribende del, som er fælles for hele skolen. Den enkelte klasses arbejde for et sundt klassemiljø fremgår af klassernes årsplaner, der er udleveret af klasselærerne eller tilgængelige på skolens hjemmeside. Af bilag 1-4 fremgår det, hvilke aktiviteter og materialer skolens 4 afdelinger og de tilhørende klasser gør brug af i det forebyggende klassearbejde. Klasselærerne vil ved de årlige forældremøder redegøre for det materiale, de benytter sig i af i dette arbejde. Bilagene kan benyttes af skolens lærere som inspiration. I udarbejdelsen af planen har vi ladet os inspirere af Århus Kommunale Skolevæsens materiale Mobning ud af Århus, hvor der er mange konkrete ideer til arbejdet med mobning blandt børn og forældre. Skolens pædagogiske servicecenter er behjælpelig med materialer til arbejdet i klasserne og blandt forældrene, og derudover kan du hente idéer og inspiration ved skolens AKTlærere samt SSP-kontaktperson Lars Ejby. Endelig opfordres elevrådet til at afholde en temadag om mobning, hvor de evt. kan gøre brug af skolens 3 anti-mobbe-instruktører kontakten til disse 3 elever sker gennem Lars Ejby. Det er målet, at planen skal være kendt af såvel børn, forældre som ansatte på skolen. Århus, den 20. januar 2005 Kirsten Toft & Helle Dahlstrøm 2

3 Definition på mobning: En person mobbes, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere, og ofte på et sted hvor han eller hun er tvunget til at opholde sig. (Dan Ulweus og Helle Rabøl) 3

4 Den forebyggende indsats Hvad kan forældre gøre for at forebygge mobning? I kan tydeligt vise, at mobning er uacceptabelt. I kan gøre op med forældede opfattelser af begrebet at sladre, f.eks. kan I opmuntre børnene til at fortælle om mobning, bakke dem op og tage deres udsagn om mobning alvorligt. I kan opfatte problemet som en fælles opgave og løse den i fællesskab. I kan hjælpe ethvert barn, der bliver mobbet. I kan hjælpe børn, der mobber, til at ændre opførsel og få dem til at gøre det godt igen. I må forstå, at mobning betyder dårligere trivsel og læring for hele klassen. I kan øve barnet i at løse konflikter derhjemme. I kan lade barnet have kammerater med hjem, så ofte som han/hun har lyst. I kan engagere jer i forældregruppen i klassen. I kan opfatte det som en æressag at modvirke mobning. 4

5 Signaler på mobning - i hjemmet Som forældre til et barn, der mobber eller bliver mobbet, er der brug for hjælp. Det er vigtigt, at voksne handler, når vi oplever mobning. Som forældre skal I være opmærksomme på følgende signaler: Barnet vil ikke i skole generelt eller på bestemte tidspunkter Barnet er bange for at gå til og fra skole plager om at blive kørt eller vælger selv en ulogisk skolevej Barnet kommer hjem med ødelagte ting Barnet har blå mærker, skader eller skrammer Barnet tager ikke jævnaldrende kammerater med hjem Barnet har ingen god ven i fritiden Barnet har en urolig nattesøvn med mareridt og gråd Barnet har uforklarlige sygdomme 5

6 Hvad kan forældre til mobbede gøre? Når forældre opdager, at deres barn bliver mobbet, er det vigtigste at vise forståelse for barnets følelser og frem for alt at støtte barnet. Det drejer sig om at gengive barnet selvtillid og troen på, at I sammen kan klare dette. Grib problemet an som noget, der skal og kan løses. Kontakt barnets klasselærer. I kan regne med og stole på, at lærerne og pædagogerne på Skovvangskolen øjeblikkelig vil sætte alt ind på at standse mobningen, når vi har kendskab til det. Hvad kan forældre til mobbere gøre? Når jeres barn mobber andre, bør I undgå at påføre ham eller hende skyldfølelse, men i stedet få barnet til at føle sig ansvarlig. Fokusér på mobningen, ikke på barnet. Det er ikke barnet, der er problemet det er mobningen, og det er den, der er uacceptabel. Hvis der er flere om det, bør I kontakte de andre forældre og informere jeres eget barn om det. I kan ikke forvente, at mobberes forældre altid modtager jeres henvendelse positivt. Kontakt også barnets klasselærer. I kan regne med og stole på, at lærerne og pædagogerne på Skovvangskolen øjeblikkelig vil sætte alt ind på at standse mobningen, når vi har kendskab til det. Hvis I vil læse mere om gode råd til forældre, kan I læse pjecen En skole uden mobning fra Skole og Samfund. Pjecen kan lånes på skolen. 6

7 Signaler på mobning i skolen Voldsom leg Især yngre børn kan godt lide at slås, men der skal skelnes mellem leg og fysisk afstraffelse af enkelte børn. Hvis voldsom leg straks stopper, når en voksen kommer i nærheden, kan der være tale om mobning. Bagatellisering En mobber vil ofte slå sin egen adfærd hen som ubetydelig. Den mobbede vil ofte gøre det samme for at undgå yderligere mobning. Isolering I frikvarterer, ved gruppevalg, ikke inviterede til fødselsdage. Først ind sidst ud - af klasse eller grupperum Børn, der altid er alene og som bliver så længe sammen med læreren eller pædagogen som muligt, så frikvarterer bliver så korte som muligt. Børn, som klæber til voksne. Pjækkeri Det er et advarselssignal, hvis børn pludselig bliver væk fra skolen, eller hvis præstationer i skolen pludselig bliver meget dårligere end normalt. Faglige præstationer Markant ændring af faglige præstationer kan være et tegn på, at barnet bliver truet til at være mindre dygtig. Generelt forandret adfærd Børn, der mistrives, reagerer meget forskelligt. Mobbede børn kan både blive meget aggressive og meget indadvendte. Ondt i maven, hovedpine, manglende appetit eller problemer med at sove om natten er tegn på, at børn har det skidt. 7

8 Den indgribende del Hvis du oplever, at et barn bliver mobbet skal du rette henvendelse til barnets klasselærer. Klasselæreren kan tage initiativ til et møde i klassen/klasserne, hvor eleverne og læreren/lærerne aftaler en reaktion. De involverede lærere, pædagoger og forældre informeres. For at beskytte det enkelte barn er det læreren, der vurderer om problemet åbent skal diskuteres/bearbejdes i klassesammenhæng. Klasselæreren taler med de involverede parter enkeltvis. o der foretages et skøn; hvem af de involverede klasselærere (i tilfælde af mobning på tværs af klasser) skal tage samtalen/samtalerne med mobberen/mobberne. Samtale med barnet, der føler sig mobbet: - Afklare, om der er tale om mobning eller drilleri. - Afklare, hvor længe det har stået på. - Afklare, hvem der mobber. Samtale med mobberen/mobberne: - Afklare, om denne opfatter sig selv som mobber eller drillepind. - Afdække årsagen til mobningen. - Fortælle, at forældrene vil blive inddraget, når der er tale om mobning. Klasselæreren til barnet, der mobbes, underretter forældrene, afdelingsteamet og kontaktpædagogen fra barnets fritidsinstitution. 8

9 Klasselæreren til mobberen indkalder denne med forældre til en samtale på skolen. I denne samtale kan den mobbedes klasselærer deltage. Klasse- og afdelingsteamet orienteres. - Ved samtalen skal der laves skriftlige aftaler, evt. i form af en kontrakt, om fremtidig adfærd. - Der skal meldes tilbage til den mobbede og dennes forældre. - På mødet aftales tidspunkt for et evalueringsmøde. Dette skal ligge efter ca. en måned. Den mobbedes klasselærer og klasseteamet holder i fællesskab øje med dennes trivsel. Fortsætter mobningen: Forældrene til de involverede parter og skolens ledelse inddrages. Fortsætter mobningen: Nyt møde, evt. med deltagelse af skolepsykologen. Ved mødet gøres forældrene til mobberen opmærksom på, at såfremt mobningen ikke stopper, vil skolen foretage en underretning til socialforvaltningen. Al erfaring viser, at mobningen i hovedreglen stopper efter den første samtale med forældrene. Og husk!! Det er vigtigt, at man også husker at kontakte forældrene, når et forløb er endt godt, og ros forældrene og ikke mindst børnene for deres indsats! 9

10 Bilag 1: Det forebyggende arbejde i afdelingerne Indskolingen: Faste traditioner på tværs af klasser Morgensamlinger Studieuger Frikvartersregler debatteres både på voksenplan og på børneplan Punktet eventuelt er sat først på dagsordenen til afdelingsmøderne I klasserne: Bordgruppelege Information til forældrene om tiltag for styrkelse af klassens sociale liv Opmærksomhed på at blande børnene En klasse har lavet en kalender med billeder og tips til gode venskaber En klasse har lavet et venskabsspil Samtaler i klasserne om frikvarterer, både før og efter frikvartererne Nogle klasser bruger billedet klasseskib, som skal styres i rigtig retning Trin for trin, - eller elementer herfra Rollespil, evt. inspireret af Trin for trin Spillet kort og godt Stop mobning på 2. klassetrin (15 lektioners forløb + teater) 10

11 Bilag 2: Det forebyggende arbejde i afdelingerne Mellemtrinnet: Fællessamlinger Studieuger (årgangssamarbejde) Gangregler fælles holdning Hurtig opfølgning på episoder fra frikvarterer Informerer på afdelingsmøder om klasser/elever Fælles dage/udflugter for hele afdelingen I klasserne: Information til forældre om tiltag for styrkelse af klassens sociale liv Informerer klassens forældre/elever om børn med særlige behov/vanskeligheder Klassens tid bruges bl.a. til at tale om klassens sociale liv Trivselsundersøgelser Sociale lege eks. fra Lions Quest og andet 11

12 Bilag 3: Det forebyggende arbejde i afdelingerne Overbygningen: Ture ud af huset på tværs af klasser Holddeling inden for samt på tværs af årgange Fester for: klasser, årgange og afdeling SMG og SSP Forældremøder og forældresamarbejde på årgange Den faste lærerstabs samarbejde omkring afdelingen: Vi er synlige og tydelige Udarbejdelse af fælles gangregler og klasseregler (fx De 10 bud ) I klasserne: Trin for trin 4 Lions Quest Kort og godt Strukturerede samtaler Sandhed eller konsekvens (roman og film) Jeg en nørd (roman) Pigen fra månen (film) 12

13 Bilag 4: Det forebyggende arbejde i afdelingerne Specialklasserne: Sammensætning af børn på tværs af klasser i studie- /emneuger Ture ud af huset på tværs af klasser Fælles forældremøde Fælles lejrskole hvert 3. år Orientering til kolleger vedr. elever for hvilke der gælder særlige behov / særlig hensyntagen Fælles pædagogisk weekend, der fremmer lærernes psykiske arbejdsmiljø Orientering til klasserne om børnegruppen, der går i specialklasserne Orientering til kollegerne om børnegruppen Venskabsklasser/optræden (ex teater/dans) sker på initiativ fra den enkelte klasse. I klasserne: Spillet kort og godt Trin for trin Materiale fra Kriminalt Præventivt Råd Materiale fra Lions Quest Den gode stol Taktil rygmassage 13