Faxe Kommune Evaluering af UngeVejen Center for Familie, Social & Beskæftigelse 05-10-2015
Indhold 1. Indledning... 2 2. Evalueringsdesign... 2 3. Indsatsteorien... 3 4. Evaluering... 5 4.1 Umiddelbare resultater og langsigtede resultater... 5 5. Fremadrettede fokuspunkter... 8 1
1. Indledning Arbejdet med at etablere UngeVejen blev startet i marts 2014 som et ungecenter-projekt kaldet En indgang for de unge. Der blev åbnet for kommunens borgere d.18. august 2014. Målet var at etablere et ungecenter, hvor unge kan søge råd og vejledning om uddannelse samt få adgang til en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunen. Målgruppe for UngeVejen er 15-29 årige både uden forsørgelse, unge på uddannelses- og kontanthjælp samt unge, der søger råd og vejledning. Formålet med projektet var at skabe følgende resultater og effekter: Etablering af ungecenter bestående af jobcentrets ungeteam, en medarbejder fra Ydelsesafdelingen, en virksomhedskonsulent og UU vejledningen. Udbygning af samarbejdsrelationer til Familiehuset, Rusmiddelcentret, Socialcentret m.fl. Der blev sat følgende overordnede mål vedrørende etablering af UngeVejen: De unge oplever én indgang til kommunen. De unge modtager en mere helhedsorienteret indsats, når flere fagområder er involveret i deres sag. Understøtte vejledning for at reducere omvalg og frafald på uddannelser. Udvidede samarbejdsrelationer med uddannelsesinstitutionerne at uddannelsesinstitutioner oplever én indgang til kommunen vha. UngeVejen. Der blev søgt midler og givet tilsagn herom via STAR. I projektansøgningen er der lagt en evaluering ind, som skal gennemføres medio 2015. Det er denne evaluering, som hermed leveres. Faxe Kommune fik primo 2012 udarbejdet en rapport af Noemi Katznelson m.fl. ved Center for Uddannelsesforskning kaldet Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelses og arbejde i Faxe Kommune. Rapporten gav de unge mulighed for at blive hørt omkring deres perspektiv på ledighed og uddannelse. Rapporten bidrog med nyttig viden til det udviklingsarbejde kommunen havde sat i gang, for at styrke det videre arbejde med at hjælpe flere unge videre i uddannelse. I rapporten gav de unge udtryk for, at det kommunale system gav associationer til en labyrint. Rapporten samt et behov for at styrke den helhedsorienterede indsats for de unge ledige ligger til grund for oprettelse af UngeVejen. 2. Evalueringsdesign Da der ikke er opstillet et evalueringsdesign i projektansøgningen, er dette først blevet udarbejdet medio 2015 af centerstaben i Center for Familie, Social & Beskæftigelse. Evalueringsdesignet er opstillet ved hjælp af evalueringsteori, projektbeskrivelsen for UngeVejen samt drøftelse i styregruppen. Til at evaluere UngeVejen anvendes indsatsteori i samspil med spørgeskemaer. Indsatsteori er velegnet til at udvikle og evaluere udviklingsprojekter med. Indsatsteori er en antagelse om, hvordan virkeligheden hænger sammen, om hvad der er virkningsfuldt samt om sammenhænge mellem aktiviteter, resultater og virkninger også på lang sigt. Når der anvendes indsatsteori som evalueringsværktøj, er det forskellene mellem projektets forventede udvikling og den faktiske udvikling, som projektet har medført, der skal afdækkes og søges viden om. Med andre ord bevirker indsatsteori, at man kan undersøge, hvorvidt projektets ide er blevet virkeliggjort. 2
Første fase, når man anvender indsatsteori som evalueringsværktøj, er at opstille selve indsatsteorien. Dette gøres ved hjælp af projektbeskrivelsen for UngeVejen. For at dokumentere om de umiddelbare og langsigtede resultater nås, for at indsamle information heromkring, og for at afdække hvorvidt projektets forventede udvikling svarer til den faktiske, oplevede udvikling anvendes der spørgeskemaer. Denne metode er nyttig til at indsamle viden fra et større antal informanter inden for relativ kort tid. Desuden er spørgeskemaer velegnede i denne evaluering, da der er tale om resultater på bruger-/aktørniveau. Spørgeskemaerne er udviklet til evalueringen, og dermed formuleret på baggrund af de mål og ønskede resultater, der er sat for brugere og aktører i UngeVejen. I alle spørgeskemaerne har det været muligt at skrive kommentarer i fritekstfelter, og alle besvarelser er anonyme. I forhold til dataindsamlingen skal der tages højde for, at der er tale om subjektive vurderinger foretaget i det øjeblik, spørgeskemaerne blev udfyldt, samt at der er tale om et begrænset antal besvarelser. Der er sendt spørgeskemaer til tre modtagergrupper ud fra mål for UngeVejen: de unge, der har haft 1. gangs henvendelser til UngeVejen i maj og juni 2015. De unge modtog et brev i deres e-boks med link til spørgeskemaet. Der blev sendt til 77 unge første gang den 2. juli 2015 og en rykker blev sendt på samme måde den 8. august 2015. Svarprocenten er 10,3 %. nuværende og tidligere medarbejdere hos UngeVejen har fået tilsendt spørgeskema via e- mail, herunder også medarbejdere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. Her er svarprocenten 64 %. relevante uddannelsesinstitutioner, som er oplyst fra UngeVejen. Der er sendt til en repræsentant fra VUC Faxe, EUC Sjælland og ZBC med anmodning om at videresende spørgeskemaet til rette medarbejder. Her er svarprocenten 33,3 %. Der er sendt én rykker. På baggrund af svarerne i spørgeskemaerne ses der på, hvad der er lykkes, og om der er særlige forhold eller omstændigheder, der har virket hæmmende eller fremmende. Hermed kan der opstilles fremadrettede handlingsanvisende råd. 3. Indsatsteorien På næste side følger indsatsteorien for UngeVejen. Aktiviteter, trin på vejen, umiddelbare resultater og langsigtede resultater vil i flere tilfælde dels overlappe hinanden dels have indflydelse på hinanden på tværs i skemaet. 3
Problemanalyse Aktiviteter Trin på vejen Trin på vejen Umiddelbare resultater Langsigtede resultater Unge under 30 år, der søger kontanthjælp, uddannelseshjælp, eller vejledning om uddannelse skal henvende sig forskellige steder. Ydelsesmedarbejd ere, sagsbehandlere og virksomhedskonsulent på ungeområdet samles fysisk på Campus. Der stilles computer, printer og scanner til rådighed for de Indretning/ opsætning af samtalerum. Trådløs opkobling til kommunens servere og netværk. Fysisk indretning og opdeling med skærme. Rum i rummet. Udvikling af fælles retning, opgaveløsning og kultur. Etablering af et ungecenter bestående af jobcentrets ungeteam, en medarbejder fra ydelsesafd., en virksomhedskonsulent og UU. Forskellige fagpersoner arbejder med den samme gruppe af Forskellige fagpersoner placeres i et arbejdsfællesskab på Campus. Afholdelse af visionsdage og opstartsseminar for alle medarbejdere. Fælles mødestruktur og overblik over ydelser. Afholdelse af møder med samarbejdsparter som Rusmiddelcentret og Ungecenter Labyrint. Flere fagprofessionelle inddrages i den unges sag. Samarbejdsrelation er forbedres. Forskellige kompetencer og fagligheder bruges til gavn for den Eksterne og interne samarbejdsrelationer forbedres og udbygges. De unge oplever, at det er svært at finde rundt i det kommunale system. Der er brug for en helhedsorienteret indsats, så flere unge hjælpes hen imod at blive selvforsørgende. UU tilknyttes UngeVejen og placeres samme sted. Råd, vejledning, støtte og hjælp til unge uden forsørgelse, på uddannelseshjælp eller på kontanthjælp. Fagpersoner samarbejder og koordinerer i de unges sager/ i forbindelse med deres henvendelse. Understøttende vejledning. Indsatsen for den enkelte unge tilrettelægges ud fra dennes behov og udfordringer. Opsøgende arbejde over for Tættere og tidligere dialog med de Hjælpe de unge omkring valg af udd., kontakt til virksomheder, praktikpladser m.m. Tæt samarbejde og hurtig kontakt til udd. inst., virksomheder og/eller praktiksteder. Arbejdsgangs- og snitflade-beskrivelser udarbejdes. De unge oplever én indgang til kommunen. Fælles kultur som understøtter de fælles mål og opgaver. At gøre ikke udd. parate unge parat til udd. Fælles forståelse og tilgang til de unge, der kommer i UngeVejen. Udvide samarbejdsrelation er med uddannelses institutioner, som skal opleve én indgang til kommunen. Udvikling af helhedsorienteret indsats med flere fagområder involveret. Flere unge gennemfører en kompetencegivende udd., og bliver 4 selvforsørgende.
4. Evaluering I dette afsnit sættes svar i spørgeskemaerne til de unge, til medarbejderne og til uddannelsesinstitutionerne i forhold til umiddelbare resultater og langsigtede resultater fra indsatsteorien, således at der kan konkluderes hvorvidt resultaterne er nået. 4.1 Umiddelbare resultater og langsigtede resultater Udvikling af fælles retning, opgaveløsning og kultur. Etablering af et ungecenter bestående af jobcentrets ungeteam, en medarbejder fra ydelsesafd., en virksomhedskonsulent og UU. Ovenstående resultater er knyttet til at samle de forskellige medarbejdere såvel fysisk som i deres samarbejde og tilgang til de Det handler således både om den rent fysiske del af UngeVejen, de muligheder indretningen giver, samt tænkningen omkring UngeVejen som en enhed med fælles retning og kultur. På baggrund af svarerne i spørgeskemaerne ses det at: Tilknytning af ydelsesmedarbejder og virksomhedskonsulent understøtter den smidige, fleksible og hurtige indsats. Kun halvdelen af medarbejderne vurderer, der er oparbejdet en fælles kultur. En større del af medarbejderne mener, kerneopgaven løses bedre, når der er en fælles kultur. En stor del af medarbejderne har den holdning, at en fælles kultur understøtter tilgangen til de Flere medarbejdere anbefaler, der arbejdes mere med en fælles kultur, med fokus på at alle inddrages og ansvarliggøres for at det lykkes. Langt de fleste medarbejdere finder, at den fysiske indretning ikke er befordrende for tilgangen til de 2/3 del af medarbejderne finder ikke den fysiske indretning imødekommende, og mener ikke den fungerer. Langt de fleste medarbejdere finder det positivt for den tværfaglige opgaveløsning, at de sidder fysisk sammen. Et stort flertal af medarbejderne mener, at den fysiske placering sammen med andre faggrupper understøtter den helhedsorienterede indsats. Medarbejderne bemærker, at det er svært at håndtere personhenførbare oplysninger, når man sidder fysisk tæt sammen, og når der foregår (telefon-)samtaler med de unge ved skrivebordene. Den tætte fysiske placering gør at det er svært at etablere et fortroligt rum med den unge, og der er for få samtalerum til at kunne gå væk ved samtaler. Den fysiske indretning samt akustikken kan gøre det svært at bevare koncentrationen. 77,7 % finder det vigtigt, at de unge har mulighed for at bruge computer, printer og scanner i UngeVejen. Printer, scanner, netadgang og computer virker ikke. Ingen af de unge, der har svaret på spørgeskemaet, brugte computer og printer/scanner. 5
Samarbejdsrelationer forbedres. Forskellige kompetencer og fagligheder bruges til gavn for den Eksterne og interne samarbejdsrelationer forbedres og udbygges. Ovenstående resultater er knyttet til at skabe en meningsfuld struktur med dertilhørende overblik samt inddragelse af relevante samarbejdsparter. Det handler således både om møder, ledelse og forskellige kompetencer og fagligheder. På baggrund af svarerne i spørgeskemaerne ses det, at: Flere af de unge tænker ikke over, hvem de talte med hos UngeVejen. Flere af de unge har talt med en medarbejder fra UU. Medarbejderne finder, at samarbejdsrelationer internt i UngeVejen er blevet styrket. Det bemærkes, at der samarbejdes med UU i meget højere grad nu, og at dette fortsat skal være i fokus. Der har været arbejdet på at styrke eksterne samarbejdsrelationer. Samarbejdsrelationer eksternt er i mindre grad blevet styrket. I det store og hele finder medarbejderne, at eksterne samarbejdsrelationer er velfungerende. Projekt Godt Videre har styrket samarbejdet med Socialcentrets børn og unge afdeling. Det pointeres, at der fortsat er behov for at samarbejde tæt med Socialcentret. Det har stor værdi, at Rusmiddelcentret afholder samtaler i UngeVejens lokaler. Der er generel tilfredshed med møder, procedurer, regler og arbejdsgange. Et stort flertal finder ledelsesstrukturen tydelig, og at der et godt samarbejde med ledelsen. De unge oplever én indgang til kommunen. Fælles kultur som understøtter de fælles mål og opgaver. Udvide samarbejdsrelationer med uddannelses institutioner, som skal opleve én indgang til kommunen. Ovenstående resultater er knyttet til samarbejde og koordinering, tættere dialog med og om de unge samt vejledning, der understøtter de Det handler således om samarbejde omkring de unge og deres oplevelse af UngeVejen. På baggrund af spørgeskemaerne ses det, at: Mange unge henvender sig i Jobcentret først Nogle unge finder det ikke så indlysende, hvor man henvender sig, f.eks. hvilken dør man skal gå ind af. En stor del af de unge møder op på Campus, når de henvender sig til UngeVejen. Halvdelen af de unge mener det er rart, kun at skulle henvende sig ét sted. De unge føler sig godt taget i mod. 6
Medarbejdernes indtryk er, at de unge oplever en indgang til kommunen. Det er vigtigt for alle medarbejdere, at de unge føler sig hjulpet. Flere medarbejdere mener, at koordineringen er blevet styrket. Medarbejderne finder, at der er forholdsvis klarhed over fælles mål og opgaver. UngeVejen har ikke som sådan styrket samarbejdsrelationer til uddannelsesinstitutioner. Det vurderes, at samarbejdsrelationerne til uddannelsesinstitutioner hverken er velfungerende eller ikke velfungerende. Medarbejdere bemærker, at der kan arbejdes på at forbedre samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Det er vigtigt, at der samarbejdes med uddannelsesinstitutioner for at sikre at udfaldstruede unge fastholdes i uddannelse. Der er gode erfaringer fra et tidligere projekt. Uddannelsesinstitutioner finder det nemt at komme i kontakt med UngeVejen. Uddannelsesinstitutionerne får altid den hjælp, de har brug for, når de henvender sig til UngeVejen. Med UngeVejen oplever uddannelsesinstitutioner, at der er én indgang til Faxe Kommune. Uddannelsesinstitutioner svarer, at én indgang til kommunen letter samarbejdet. Uddannelsesinstitutioner melder, at de unge, der kommer via UngeVejen, er vejledt i tilstrækkelig grad. Der pointeres, at uddannelsesinstitutioner får tilstrækkelig med viden om de unge fra UngeVejen. At gøre ikke uddannelsesparate unge parat til uddannelse. Fælles forståelse og tilgang til de unge, der kommer i UngeVejen. Udvikling af helhedsorienteret indsats med flere fagområder involveret. Flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse, og bliver selvforsørgende. Ovenstående resultater knytter sig til at støtte de unge ud fra deres behov, ud fra en fælles forståelse og tilgang samt mulighed for at samarbejde tæt og hurtigt. Det handler således om at skabe en helhedsorienteret indsats på tværs af faggrænser, enheder og institutioner så flere unge støttes bedre mod at gennemføre en uddannelse. På baggrund af spørgeskemaerne ses det, at: De unge kommer primært for at søge uddannelseshjælp De unge føler sig generelt hjulpet Projekt Godt Videre har haft en stor positiv indflydelse på samarbejdet. Flere medarbejdere finder, at den tværfaglige opgaveløsning er blevet nemmere. Projekt Godt Videre har medvirket til, at der er større forståelse og indsigt forskellige faggrupper imellem. Dette har positiv indflydelse på den fælles tilgang til de Der kan være uenighed omkring, hvordan man bedst hjælper de 66,6 % af medarbejderne mener, at de unge modtager en helhedsorienteret indsats. Halvdelen af medarbejderne mener, at de unge mødes med en fælles tilgang samt en tættere og tidligere dialog. Uddannelsesinstitutioner svarer, at de unge ikke er mere afklarede og ikke har sjældnere omvalg eller fravalg end unge fra andre kommuner. De unge fra UngeVejen er hverken bedre eller dårligere vejledt end unge fra andre kommuner. 7
Projekt Godt Videre er et etårigt projekt med midler fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Projektet skal være medvirkende til at sikre, at unge i aldersgruppen 15 til 23 år, som enten er eller har været anbragte, kommer i uddannelse eller får et arbejde, og dermed sikres en god overgang fra børnelivet til voksenlivet. Dette arbejdes der mod ved hjælp af samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse. Modellen er tværfaglig og arbejder med forandringsteori, borgerinddragelse og håndholdt koordinering. Projektet er forankret i Socialcentret, men ledes af en projektleder, der er fysisk placeret hos UngeVejen. 5. Fremadrettede fokuspunkter Som ovenstående udsagn og holdninger fra dataindsamlingen afspejler, er der flere umiddelbare og langsigtede resultater, der er opnået med UngeVejen. Det er lykkes at øge samarbejdet mellem faggrupper ved at placere dem fysisk sammen, og indsatsen, der ydes via UngeVejen opleves som smidig, fleksibel og hurtig netop på grund af samplaceringen. UngeVejen er god til at modtage de unge, så de føler sig velkomne og hjulpet, og de fleste medarbejdere ønsker endda også en endnu mere fælles kultur, der kan danne grundlag for tilgangen til de Strukturer og procedurer er velvalgte, og medarbejderne giver udtryk for, at de fungerer, ligesom arbejdet med fælles mål og opgaver er lykkes. Sidst, men ikke mindst, er UngeVejen godt på vej mod at yde en helhedsorienteret indsats over for de unge, og det er lykkes at skabe en organisation, der opleves som én indgang for de unge og for uddannelsesinstitutionerne. Ovenstående udsagn og holdninger giver også anledning til at opstille en række fokuspunkter, der kan arbejdes med fremadrettet. Flere medarbejdere efterlyser at arbejde mere med en fælles kultur. Dette kunne der sættes fokus på, ved at tage udgangspunkt i de drøftelser, der har været heromkring, da UngeVejen startede. Der peges desuden på uenighed omkring hvordan man bedst hjælper de unge, og kun halvdelen af medarbejderne mener, at de unge mødes med en fælles tilgang. Derfor anbefales det, at der arbejdes videre med afklaring og præcisering heraf. Der er mange afledte positive effekter af at placere dels forskellige faggrupper dels sammen med UU. Dette gør det ekstra beklageligt, at det ikke er lykkes at indrette UngeVejen optimalt. Dette bør der arbejdes videre med, lige som det fysiske arbejdsfællesskab med UU bør fortsættes. Det er tydeligt, medarbejderne gerne vil det tværfaglige samarbejde, og der ønskes et bedre samarbejde med såvel øvrige kommunale samarbejdspartnere (eksterne) som uddannelsesinstitutionerne. Netop samarbejde tæt og på tværs er der gode erfaringer med, ikke mindst via projekt Godt Videre. Da et tæt samarbejde med eksterne har stor værdi, anbefales det at fortsætte fokus herpå samt prioritere dette. Eventuelt ved hjælp af fælles temadage på tværs. 8