Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.



Relaterede dokumenter
NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey

Partnerskab for Renere Skibsfart

Rensning af røg fra brændeovne

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Lovgivning om emissioner fra skibe

LNG Flydende Natur Gas

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan

Ren luft til danskerne

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

MUDP 2016 og BREF for store fyr?

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Høringssvar vedrørende udkast til nationalt program for reduktion af luftforurening

Green Ship of the Future

NOx afgifter - og hvad så? s

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - 1

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Den danske biomassesatsning til dato

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Brændefyring og alternative løsninger

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

Godkendelsesordning for SCR katalysatorer

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen

MUDP handlingsplan for december 2018

Røggasemissioner Regulering og måling

Danmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Fald i partikelforureningen fra trafik i København

Naturgas/biogas til transport

Fremtidens energisystem

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses > NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Reduktion af kræftfremkaldende stoffer i chaufførens indåndingsluft

Diesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Energiscenarier for 2030

Alternative drivmidler

Hvad gør vi med de eksisterende skibe? Retrofitting-projektet

Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Klimaplan del 1 - Resumé

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

Forslag til indlæg på Trafikdagene 2005

FutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia. Jakob Villien, Projektleder - Miljø

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Dansk Testcenter for Bioenergi

Biogas til tung transport - her er hvad kommunerne skal vide. Gastekniske dage Knud Boesgaard, FREMSYN, 24. maj 2017

Klimastrategi Politiske målsætninger

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Bilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater

Opfølgningg på Klimaplanen

Fremtidens danske energisystem

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

BREF-DAGEN. November 2013

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi CRT / SCRT Busser. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand.

Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Notat. Høringssvarenes overordnede vurdering af handlingsplanen

Politisk dokument uden resume. 18 Status for miljø. Indstilling: Administrationen indstiller,

Med klimaet på første række

Transkript:

Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den 19. november 2010, kl. 13.30 15.30 Baggrund Som en del af regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi havde Miljøministeriet inviteret en bred gruppe af interessenter til at komme med input til hvilke områder, der skal være fokus på luftområdet i 2011 under Miljøministeriets tilskudsordning for miljøeffektiv teknologi. Arrangementet blev afholdt som en workshop i tilknytning til Konference om Miljø og Vækst den 19. november 2010. Konferencen blev afholdt i et samarbejde mellem Dansk Industri og Miljøministeriet. I sporet om luftforurening deltog xx personer fra bl.a. virksomheder og vidensinstitutioner. Workshoppens deltagere blev inviteret til at komme med deres input inden for kategorierne: - Energikilde (olie, gas, biomasse, biogas, kul) - Energiomsætning (proces, motor, kedel, ovn, fremdrivning, el, varme) - Efterbehandlingsudstyr (katalysatorer, filtre, skrubbere, cykloner) - Tab (fordampning, spild, friktion, energitab) - Andet Deltagerne blev endvidere bedt om at pege på, om deres input rettede sig mod parametrene NO x, SO 2, VOC, Støv/partikler/PAH er, NH 3, Dioxin eller andet. Efterfølgende gennemførte deltagerne en prioriteringsproces, hvor alle havde mulighed for at stemme blandt de input, som var blevet præsenteret. Resultat Det samlede input fra workshoppen er angivet nedenfor i bilag 1. En del input fx luftforurening ind i kommuneplanlægning ligger uden for rammerne af handlingsplanen for miljøeffektiv teknologi og det specifikke formål at indsamle input til annoncerunden vedr. udvikling, test og demonstration af miljøteknologi på luftområdet i 2011. Disse input vil bliver formidlet videre til Miljøstyrelsens gruppe for luftforurening, som vil vurdere i hvilket omfang, ideerne kan indgå i Miljøstyrelsens arbejde. De områder der opnåede størst opbakning efter prioriteringsprocessen var: - reduktion af NO x, SO 2 og partikeludledningen fra skibe. - reduktion af NO x, SO 2, og partikler i forbindelse med udskiftning af brændsler fra olie/kul til biogas og naturgas., - reduktion af NO x fra biomassekedler, - reduktion af NO x og SO x i den marine sektor via Waste Heat Recovery systemer til energioptimering, - reduktion af partikelemissioner ved brug af biodiesel, - dioxintest til brændeovne, - reduktion af NH 3 fra husdyrbrug

Det samlede resultat afspejler naturligvis interesserne blandt workshoppens deltagere. Workshoppens samlede resultater vil sammen med, status for den miljøteknologiske indsats, den miljøteknologiske handlingsplan 2010-2011, viden om miljøudfordringerne på luftområdet og om kommende regulering m.v. indgå ved fastlæggelse af indholdet af annoncerunden i 2011. Det har også været muligt at give input frem til den 1. december 2010 via postkassen ecoinnovation@mst.dk. Her er imidlertid kun modtaget ganske få input relateret til luftforurening. 2

Bilag 1: Oversigt over de forskellige input fra workshoppen. (antallet af + er i parentes efter de forskellige input angiver antallet af opnåede stemmer) Tab (fordampning, spild friktion, energitab) VOC: Lighed for loven vedr. VOC emissioner: Nogle virksomheder holdes op på 50mg/m3 af simple HC, andre kan uantastet emittere over 1000 gange mere (+) Forebygge udledning af methan og lattergas i forbindelse med biogas og gylle (+) NH3 reduktion fra husdyrbrug, gylleforsuring, staldgulve, velfærd, øko-brug, forsuring (++) Udvikling af og fokus på støvbegrænsende bremseklodser til køretøjer i bycentre (busser, renovation) () Efterbehandlingsudstyr (katalysatorer, filtre, skrubbere, cykloner) NOx: Mulig dannelse af NO2 fra katalytiske partikelfiltre (+) SCR-kat (transportmidler, NOx, eftermontering) (+) NOx & partikler, til eftermontering køretøjer. () SO2/VOC: WHR/EGR scrubbere til skibe (+) NH3 slip fra SCR (+) Filtre/temperaturstyret katalysatorer til rensning af gas fra brændeovne () Katalytiske filtre til skibsmotorer; fjerner sod/metal; hjælpe i hovedmotor. DIOXIN Filtre på brændeovne => teste dem for dioxin (følges ikke med standardemissioner) () Energiomsætning (proces, motor, kedel, ovn, fremdrivning, el, varme) NOx: NOx fra biomasse kedler (++) NOx fra skibsmotorer HFO () Høj effektivitet (elproduktion) ved mindre biomasseanlæg (+) NOx/SO2: WHR (Waste Heat Recovery) systemer til energioptimering marine, CO2, NOx, SOx. (++) 3

SO2: Kombination af teknologier => højere virkningsgrad WHRU-ORC-CO2 () Optimering af fremdriftsystem skibe () Tryksatte (exhaust?) WHR kedler () Skibe: motor+kedel+scrubber; NOx, SO2, CO2, Partikeler (+++) Teknologier til måling (pålidelig/robust) af maritime emissioner (SO2, NOx, Partikler); teknologier til reduktion af samme () Partikelfiltre, transportmidler, ultrafine partikler, eftermontering + brændeovne () Partikler og støv fra store motorer > 0,5 MW; HFO og MDU () Katalysator/filterløsninger til køretøjer fjerne både partikler og NO2 (NO2 emission 2010!; NOx 2015 Euro 6) (+) /PAH Emission; dannelse af partikler fra biodiesel og disses transport af PAH til luftvejene (++) Udvikling af udstyr til detektion/måling af ultrafine partikler smat udstyr til reduktion af samme (primær og sekundær); brændeovne, biomasseforbrænding (halm/træ), flydende biobrændstof (+). DIOXIN: Dioxin-test på brændeovne (og ajourføre i fht. Miljøproj. 649/2001); inkl. Svanemærkede. (++) ANDET: Alternative drivmidler, skibe, vind, sol, biofuels, biogas. Energikilde (olie, gas, biomasse, biogas, kul,) NOx/SO2: Overgang fra olie og kul til naturgas og biogas (LNG); besparelse på emissioner og forsyningssikkerhed- CO2, NOx, SOx og partikler (++) Gas (LNG--) til brændstof; NOx, SO2, PM, CO2 osv. () SCR Denox katalysatorer kombineret med filtre til køretøjer/skibe (+) Ammoniak fra gylle og slamvand m.v. kan genvindes og opkoncentreres og nyttiggøres. Information om partikler og forurening i forhold til brændeovne DIOXIN: Brændeovne; helårsmonitering for Dioxin (som i australske byer? viser faktor 4-5 i luftkoncentration vinter/sommer) (+) ANDET: LNG som alternativ til marinediesel, så der også er søtransport efter 2015 i ECA-områderne () Effektiv opgradering af biogas til naturgas (ved brug af vindmølle el) (++) Røggas fra biomateriale forbrænding (+) 4

Andet/andet Tab af store mængder spildvarme; en finurlig afgift på udnyttelse af spildvarme sikrer at der ikke sker misbrug (kørsel af en proces med det formål at generere afgiftsfri spildvarme); men facit er, at der tabes kæmpe mængder af nytbar varme (++) Luftforureningen ind i kommuneplanlægningen mhp. Beskyttelse af svage grupper (børn, syge, ældre) SCD; Formindskelse af sundhedsskadelige stoffer v. hotspots. (+++++) Lavpraktiske forbedringer til omstilling ved vandbaseret centralvarme. Emissioner af partikler, PAH og Dioxiner; målinger og kortlægning mhp. Kommuneplanlægning. SCD. (+) Kommuneplaner udpeger hotspots og svage grupper ved hjælp af målinger og GIS; SCD; () Luft fra komposteringsprocessen () CO2->O2 () Annimalsk produktion; methangas ->? () Især målinger i boligkvarterer; PM1, PAH, Dioxiner SCD () Spildvarme -> fjernvarme fra landbrug 5