U D S P I L Nyt udspil skal sikre kvalificeret arbejdskraft i hele landet Maj 2018 - målgruppen er ledige i Danmark, udenlandsk arbejdskraft er næste skridt Rekordhøj beskæftigelse giver muligheder, hvis vi griber det rigtigt an Det går godt i dansk økonomi faktisk så godt, at beskæftigelsen aldrig har været højere, og ledigheden er også lav. Fremgangen på det danske arbejdsmarked er først og fremmest drevet af en jobfremgang i den private sektor. Alene siden sommeren 2015 er der blevet skabt 129.500 flere private job. Opsvinget i dansk økonomi skal vi værne om og holde gang i, så længe som det overhovedet er muligt. Det er afgørende, at danske virksomheder kan få den arbejdskraft, de har brug for. Ellers risikerer vi, at de må sige nej til ordrer og i sidste ende kan det koste danske arbejdspladser. Det må ikke ske. Regeringen har haft et vedvarende fokus på, at virksomheder kan få de nødvendige medarbejdere. Vi står blandt andet bag tre centrale trepartsaftaler med arbejdsmarkedets parter, der alle sikrer mere arbejdskraft til virksomheder både nu og i fremtiden. De røde lamper er tæt på at lyse i flere brancher. Derfor vil vi gribe ind nu med flere meget målrettede tiltag, der kan forebygge rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked. Dette udspil handler om at bringe de ressourcer i spil, vi allerede har til rådighed i Danmark. Elementerne i udspillet er følgende: Flere kan bidrage Opkvalificering af ledige Målrettet hjælp til virksomheder til at rekruttere ledige Øget rådighed og mobilitet på tværs af landet Mere og højt uddannet arbejdskraft til virksomheder i hele landet Vi har fokus på at opkvalificere ledige, så de besidder de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. At flere står til rådighed for arbejdsmarkedet. At virksomheder og ledige bliver matchet. Vi har også for øje, hvordan vi kan få mere højtuddannet arbejdskraft til hele landet.
Regeringen lægger ikke skjul på, at vi også vil styrke virksomhedernes adgang til udenlandsk arbejdskraft, og det kommer vi med et særskilt udspil om senere på året. Flere kan bidrage Danmark oplever vækst, høj beskæftigelse og lav ledighed. Det giver gode muligheder for at få flere ind på arbejdsmarkedet og dermed sikre mere arbejdskraft til virksomhederne. Regeringen er ikke i tvivl om, at flere med den rette indsats kan bidrage på det danske arbejdsmarked, og vi vil igangsætte en række initiativer, der kan bringe flere ressourcer i spil: Flere kontanthjælpsmodtagere visiteres som jobparate og kommer tættere på arbejdsmarkedet Kommunerne skal investere mere i at få ledige i job Gode jobmuligheder i transportbranchen udnyttes til at få flere med Jobbørs til ledige seniorer skal bruges til at få flere tilbage til arbejdsmarkedet Kampagne for sporskifteindsats for ansatte med risiko for nedslidning Flere kontanthjælpsmodtagere visiteres som jobparate og kommer tættere på arbejdsmarkedet Syv ud af ti kontanthjælpsmodtagere bliver i dag visiteret som aktivitetsparate og står dermed ikke til rådighed for det danske arbejdsmarked. Resten visiteres som jobparate, hvilket betyder, at jobcentret vurderer, at de umiddelbart kan varetage et fuldtidsjob. Der er dog meget store forskelle fra kommune til kommune. I nogle kommuner bliver mere end halvdelen visiteret som jobparate, mens det i andre kommuner kun er mindre end hver femte. Aktivitetsparate er kendetegnet ved, at de har problemer ud over ledighed og er derfor ikke omfattet af den samme jobrettede indsats og samme krav om at stå til rådighed og søge job som jobparate. I princippet er aktivitetsparate opdelt i yderligere to grupper, hvor den ene gruppe er de personer, som jobcentret vurderer, godt kan opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for et år. Det drejer sig om cirka hver tredje. Den anden gruppe er de personer, hvor jobcentret vurderer, at de ikke skal omfattes af 225-timersreglen. Regeringen foreslår, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år, og som er omfattet af 225-timersreglen, visiteres som jobparate, så de får en mere jobrettet indsats og kommer tættere på arbejdsmarkedet. Alle skal have samme indsats og forpligtigelser uanset om de kan arbejde fuldtid eller deltid. Dermed kommer flere kontanthjælpsmodtagere til at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. 2
Ikke alle kommer til at stå til rådighed for et fuldtidsjob. Nogle kommer til at stå til rådighed for et deltidsjob et småjob kan være en vigtig trædesten ind til arbejdsmarkedet. Det foreslås, at det samme skal gælde for personer, der modtager integrationsydelse og som er fyldt 30 år, dog ikke integrationsydelsesmodtagere som er omfattet af integrationsprogrammet. Kommunerne skal investere mere i at få ledige i job Flere kommuner har i dag gode erfaringer med at investere i indsatser, der kan bringe ledige i beskæftigelse. Erfaringerne viser, at der er store penge at spare ved at investere i fx flere konsulenter i jobcentrene og tæt kontakt til lokale virksomheder. Investeringerne har betydet, at flere borgere er kommet i job eller uddannelse og væk fra offentlig forsørgelse. Regeringen er ikke i tvivl om, at flere kommuner kan lære af investeringstankegangen. Det foreslås, at der indsamles investeringscases, som stilles til rådighed for kommunerne, så flere kommuner kan komme til at arbejde målrettet med investeringsstrategier. Gode jobmuligheder på transportområdet udnyttes til at få flere med På transportområdet er der mange beskæftigede, og der er også mange jobåbninger. Det giver gode beskæftigelsesmuligheder, som fx Høje Taastrup Kommune med succes har formået at udnytte. Et styrket samarbejde mellem jobcentret i Høje Taastrup og virksomheder inden for transportbranchen har fået kontanthjælpsmodtagere i job. Regeringen foreslår, at der afsættes en pulje på 10 millioner kroner i 2018, der har til formål at hjælpe flere kontanthjælpsmodtagere i job inden for transportområdet i hele landet. Indsatsen til kontanthjælpsmodtagerne skal bestå af en virksomhedsrettet indsats kombineret med opkvalificering og individuel støtte. Integrationsydelsesmodtagere efter afsluttet integrationsprogram er også omfattet af initiativet. Jobbørs for seniorer bruges til at få flere tilbage til arbejdsmarkedet Seniorer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, udgør en vigtig arbejdskraftsressource, som skal bringes i spil. Regeringen vil derfor understøtte, at seniorer får bedre muligheder for vende tilbage til arbejdsmarkedet, og at virksomheder bliver mere opmærksomme på seniorers arbejdskraft. Det foreslås, at Jobnet.dk udvides med funktioner for seniorer en jobbørs hvor de kan markere over for virksomhederne, at de søger efter job velegnet seniorer og efterlønnere. Virksomheder får herved mulighed for at søge efter seniorer med specifikke kompetencer. Endvidere foreslås det, at der igangsættes en informationskampagne, der skal gøre virksomheder og seniorer opmærksomme på Jobbørsen og ikke mindst mulighe- 3
derne for at vende tilbage helt eller delvist, hvis man fx er på efterløn eller folkepension. Kampagne for sporskifteindsats for ansatte med risiko for nedslidning Med trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse blev sporskifteindsatsen videreført frem til 2021. Indsatsen giver medarbejdere i nedslidningstruede brancher mulighed for at blive omskolet til andre jobfunktioner, og dermed får virksomheder mulighed for at fastholde erfarne medarbejdere. Der igangsættes en informationskampagne i 2018 om ordningen, så flere virksomheder bliver opmærksomme på muligheden for at omskole og dermed fastholde medarbejdere. Kampagnen udspringer også af trepartsaftalen. Opkvalificering af ledige Hurtig og målrettet opkvalificering af ledige kan på sigt bidrage til at afhjælpe kompetencemangel på det danske arbejdsmarked. Opkvalificeringen skal sigte mod, at ledige får de kvalifikationer, som virksomheder efterspørger. Det kan fx være, at ledige får oparbejdet basale kompetencer som fx læsefærdigheder. Herudover er det vigtigt at have for øje, at virksomheder skal have adgang til faglært arbejdskraft. Regeringen foreslår derfor en række initiativer, der skal opkvalificere ledige i Danmark, så de kan varetage de job, som virksomhederne udbyder på både kort og langt sigt: Kontanthjælpsmodtagere omfattes af den regionale uddannelsespulje Læse-, skrive- og regneambassadører i jobcentre og a-kasser Puljen til opkvalificering inden for mangelområder udvides Flere uddannelsesambassadører til at øge kendskabet til uddannelsesløft Større fleksibilitet om uddannelsesperioden for uddannelsesløftet Mere fleksible rammer for uddannelsesløft Kontanthjælpsmodtagere omfattes af den regionale uddannelsespulje Den regionale uddannelsespulje giver i dag dagpengemodtagere, uanset uddannelsesbaggrund, mulighed for at få korte erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for områder med behov for arbejdskraft. Det forudsætter, at kurserne fremgår af den regionale positivliste, der afspejler arbejdsmarkedets behov. Uddannelsespuljen er imidlertid alene målrettet dagpengemodtagere. Regeringen foreslår, at kontanthjælpsmodtagere også omfattes af den regionale uddannelsespulje. Kontanthjælpsmodtagere har typisk mindre uddannelse end dagpengemodtagere og kan også have gavn af en målrettet opkvalificering inden for områder med behov for arbejdskraft. Forslaget kan styrke mulighederne for at komme i beskæftigelse og sikre virksomhederne arbejdskraft. Læse-, skrive- og regneambassadører i jobcentre og a-kasser Knap 600.000 voksne danskere har problemer med at læse, skrive og regne. Det giver en række udfordringer på arbejdsmarkedet, hvor uddannelse og læse-, skrive- 4
og regnefærdigheder betyder stadigt mere. Manglende motivation hos voksne er én af de største barrierer for, at de får løftet deres basale kompetencer. Det fremgik det af rapporten fra ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse, som udkom i juni 2017. Regeringen foreslår, at der afsættes en pulje på 15 mio. kr. til at ansætte særlige læse-, skrive- og regneambassadører. Ambassadørerne skal i en toårig periode stå i spidsen for en opsøgende indsats i jobcentre og a-kasser, så frontmedarbejderne bliver bedre til at screene, vejlede, hjælpe og motivere ledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder. Puljen til opkvalificering inden for mangelområder udvides Med trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft fra 2016 blev der afsat 37 mio. kr. i perioden 2017-2019 til at opkvalificere ledige inden for områder med mangel på kvalificeret arbejdskraft. Målgruppen er dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i mindst tre måneder. Regeringen foreslår, at puljen til opkvalificering inden for mangelområder tilføres flere midler, og at målgruppen for puljen udvides, så også uddannelseshjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender, nyuddannede med handicap og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kan få målrettet opkvalificering. Flere uddannelsesambassadører til at øge kendskabet til uddannelsesløft Hvis jobcentre ansætter videnspersoner på uddannelsesområdet, kan det bidrage til, at flere ufaglærte ledige ønsker at gå i gang med en uddannelse til at blive faglært. Det viser de første erfaringer fra projektet Uddannelsesambassadører og de kommuner, der anvender puljen til uddannelsesløft mest. Efter det første år er antallet af ledige, der får et uddannelsesløft, steget med 150 pct. i ambassadørkommunerne, mens det for resten af landet er steget med 45 pct. Regeringen foreslår, at der afsættes en pulje på 20 mio. kr., hvor 20-30 kommuner i 2018 kan ansøge om tilskud til dedikerede uddannelsesambassadører i en toårig periode. Uddannelsesambassadørerne skal understøtte og udbrede muligheden for, at ufaglærte ledige kan blive faglærte. Større fleksibilitet om uddannelsesperioden for uddannelsesløftet Når ledige tager en erhvervsuddannelse under uddannelsesløftet, skal størstedelen af uddannelsen kunne gennemføres inden for den toårige dagpengeperiode. En femtedel af erhvervsuddannelsen må dog færdiggøres efter dagpengeperiodens ophør. Det sidste blev aftalt med trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft og gælder frem til udgangen af 2019. Kravet om, at man skal færdiggøre det meste af uddannelsen inden for to år, er ufleksibelt, og det afholder ledige fra at få et uddannelsesløft. Længden på erhvervsuddannelserne varierer, og uddannelsesstarten er ofte kun to gange årligt. Det betyder, at nogle ledige har en del ventetid, før de kan starte på uddannelsen, og derfor kan de ikke nå at gennemføre uddannelsen inden for dagpengeperioden. 5
Regeringen foreslår, at ledige får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse, der løber ud over dagpengeperioden. Det er dog under forudsætning af, at den ledige efter ophøret af dagpengeperioden, er indforstået med at færdiggøre uddannelsen på ordinære vilkår. Mere fleksible rammer for uddannelsesløft Mulighederne for at tage et uddannelsesløft er for nogle ledige for ufleksible. Regeringen foreslår derfor at afbureaukratisere uddannelsesløftet og gøre det lettere at starte på en erhvervsuddannelse. Det skal ske ved at: Ledige uden relevant erhvervserfaring eller uddannelse skal kunne tage mere end kun første trin i en erhvervsuddannelse. Ledige, der tidligere har gennemført et trin i en erhvervsuddannelse, skal på et tidligere tidspunkt, end hvad der er muligt nu, kunne bygge et trin oven på det. Som reglerne er i dag, kan de først starte 18 måneder efter, at de har gennemført det første trin. Det skal fremrykkes, så de kan starte allerede efter seks måneder. Målrettet hjælp til virksomheder til at rekruttere ledige Få virksomheder bruger i dag jobcentrene, når de skal rekruttere medarbejdere. Det gælder også blandt de virksomheder, der har haft deciderede problemer med at rekruttere de nødvendige medarbejdere, viser en undersøgelse af virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2017, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet. Regeringen foreslår derfor en række initiativer, der kan sikre et hurtigere og smidigere match mellem virksomheder og ledige, så virksomheder ikke kommer til at stå i en situation, hvor de mangler arbejdskraft. Det drejer sig blandt andet om forskellige tiltag, der skal gøre virksomheder opmærksomme på, at jobcentrene kan tilbyde hjælp til rekruttering af ledig arbejdskraft: Pulje til udvikling af jobcentrenes virksomhedsservice Benchmark af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes service Kampagne skal øge virksomheders kendskab til Jobservice Danmark Kampagne skal øge virksomheders kendskab til digitale jobordrer Pulje til udvikling af jobcentrenes virksomhedsservice Kommunernes service til virksomheder er gennem de senere år blevet opprioriteret. Det er sket som et led i udmøntningen af beskæftigelsesreformen, trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft og senest aftalen om initiativer til afhjælpning af rekrutteringsudfordringer fra november 2017, hvor der indgik en pulje til styrket virksomhedsservice. Kommunerne har vist stor interesse for puljen, og langt fra alle ansøgninger kunne imødekommes. Regeringen foreslår derfor, at der afsættes en ny pulje på 25 mio. kr., der kan ansøges af kommuner og bruges til at udvikle jobcentrenes virksomhedsservice. Midlerne fra puljen kan blandt andet bruges til projekter, der har fokus på at højne jobcentrets viden om lediges kompetencer eller projekter med fokus på virksomhedernes kompetencebehov for dermed at sikre bedre og bredere udsøgninger af ledige. 6
Benchmark af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes service Der er stor forskel på, hvordan kommunerne prioriterer samarbejdet med de lokale virksomheder. Dermed er der også stor forskel på jobcentrenes service til virksomhederne, der kan være udslagsgivende for, at virksomheder kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Regeringen vil derfor sætte større fokus på jobcentrenes evne til at hjælpe og servicere virksomhederne og foreslår, at der laves et benchmark af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes service. Benchmarket skal sikre, at den enkelte kommune kan følge med i virksomhedernes tilfredshed med kommunens jobcenter/jobcentre og sammenligne sin indsats med andre kommuner. Kampagne skal øge virksomheders kendskab til Jobservice Danmark Jobservice Danmark tilbyder i dag store, landsdækkende virksomheder en enkel og koordineret service fra beskæftigelsessystemet. Store virksomheder kan blandt andet gennem Jobservice Danmark få en jobserviceaftale med udgangspunkt i virksomhedens behov for rekruttering og opkvalificering af ledig arbejdskraft. Det fremgår af den seneste rekrutteringsundersøgelse fra efteråret 2017, at få virksomheder kender Jobservice Danmark. Regeringen foreslår derfor, at der igangsættes en informationskampagne, der skal øge virksomhedernes kendskab til Jobservice Danmark. Kampagne skal øge virksomheders kendskab til digitale jobordrer Som noget nyt kan virksomheder afgive digitale jobordrer via Jobnet for Arbejdsgivere. Målet er, at virksomheder får en hurtigere betjening fra jobcentret, når de har brug for arbejdskraft. Jobcentret har blandt andet mulighed for at dele en jobordre på tværs af kommuner, så virksomheden kan finde den bedst mulige kandidat på tværs af kommunegrænser. Der er siden 1. december 2017 oprettet ca. 1.500 jobordrer. Derfor er der i en anden sammenhæng igangsat en kampagne, der skal synliggøre og konkretisere fordele ved den nye digitale jobordrefunktion for både virksomheder og jobcentre. Øget rådighed og mobilitet på tværs af landet I en tid, hvor beskæftigelsen er rekordhøj, ledigheden er lav, og stadig flere virksomheder har sværere ved at rekruttere medarbejdere, er det ekstra afgørende, at ledige lever op til deres rådighedsforpligtigelser og søger bredt. Regeringen vil derfor igangsætte en række initiativer, der understøtter, at ledige står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Samtidig foreslår regeringen flere tiltag, der kan styrke lediges mobilitet mellem landsdele: Skærpede sanktioner for dagpengemodtagere ved selvforskyldt ledighed Forøgelse af arbejdskravet for dagpengemodtagere ved manglende rådighed Krav om øget geografisk mobilitet inden for områder med mangel på arbejdskraft 7
Skærpede sanktioner for dagpengemodtagere ved selvforskyldt ledighed Dagpengemodtagere pålægges i dag en sanktion i form af tre ugers karantæne, første gang de er selvforskyldt ledige, fx hvis de uden en gyldig grund selv siger deres job op eller afslår et henvist arbejde. Hvis dagpengemodtagere to gange inden for 12 måneder er blevet selvforskyldt ledige, mister de helt retten til dagpenge. Herefter kan de først få dagpenge igen, når de har arbejdet 300 timer inden for tre måneder, hvis de er fuldtidsforsikret. Regeringen vil skærpe sanktionen og foreslår at øge karantænen fra tre til seks uger første gang, den ledige er selvforskyldt ledig. Yderligere foreslår regeringen i forbindelse med selvforskyldt ledighed, at arbejdskravet hæves fra 300 timer inden for tre måneder til 520 timer inden for fire måneder, hvis den ledige er blevet selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder og er fuldtidsforsikret. For deltidsforsikrede foreslås det, at arbejdskravet hæves fra 150 timer inden for tre måneder til 260 timer inden for fire måneder. Forøgelse af arbejdskravet for dagpengemodtagere ved manglende rådighed Når man er ledig og modtager dagpenge, er det er krav, at man står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det indebærer, at man ikke siger nej til et henvist arbejde, og at man møder frem til fx et praktikophold i en virksomhed eller en samtale i jobcentret eller a-kassen. Vurderer a-kassen at ledige ikke står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, mister de retten til dagpenge. For at få ret til dagpenge igen skal de arbejde 300 timer inden tre måneder, hvis de er fuldtidsforsikret, og 150 timer, hvis de er deltidsforsikret. Regeringen foreslår at øge kravet til det arbejde, der skal præsteres for igen at få ret til dagpenge, hvis ledige ikke står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Konkret foreslås det, at kravet om ustøttet arbejde øges til 520 timer inden for fire sammenhængende måneder for fuldtidsforsikrede (svarende til 30 timer pr. uge) og til 260 timer inden for fire sammenhængende måneder for deltidsforsikrede (svarende til 15 timer pr. uge). Krav om øget geografisk mobilitet inden for områder med mangel på arbejdskraft Ledige med en mellemlang eller lang videregående uddannelse kan i dag blive stillet over et skærpet krav om geografisk mobilitet, hvis de kan varetage et job, som det er svært for en virksomhed at få besat. Regeringen foreslår, at det skærpede krav om mobilitet skal gælde uanset hvilken uddannelsesbaggrund, den ledige har Det skal understøtte, at ledige øger deres muligheder for at komme hurtigere i arbejde inden for mangelområder. Konkret foreslås det, at alle dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate og integrationsydelsesmodtagere fremover skal søge og kunne tage arbejde i hele Danmark uanset den daglige transporttid, hvis det er 8
nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft, og den ledige har kvalifikationerne. Der skal dog tages behørigt hensyn til familiemæssige forhold, som det også gælder i dag for de ledige, der er omfattet af det skærpede krav om mobilitet. Som i dag vil der fortsat ikke være noget krav om, at ledige skal flytte for at kunne overtage et arbejde. Mere og højtuddannet arbejdskraft til virksomheder i hele landet Der er klare indikationer på, at ledighedsudviklingen for dimittender med en videregående uddannelse ikke følger det generelle fald i ledigheden. Samtidig er der virksomheder i landdistriktsområder, der har svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Regeringen foreslår derfor en række initiativer, som skal sikre højtuddannet arbejdskraft til virksomheder i landdistrikter: Bevillingen til Landdistriktsvækstpilotordningen forhøjes understøtter vækst i yderområder Skærpede krav til dimittenders geografiske mobilitet Styrket samarbejde på tværs i landet om at få dimittender i job Motivation til at søge bredere nytteindsats til dagpengemodtagere Forlængelse af trainee-ordningen Bevillingen til Landdistriktvækstpilotordningen forhøjes understøtter vækst i yderområder Under Innovationsfonden er der årligt afsat 10 mio. kr. til Landdistriktvækstpilotordningen i perioden 2016-2019. Formålet med ordningen er at yde tilskud til små og mellemstore virksomheder i yderområder, så de kan ansætte en person med videregående uddannelse til at gennemføre et udviklingsprojekt med et forretningsmæssigt potentiale. I 2016 og 2017 var der imidlertid så mange virksomheder, der gerne ville benytte ordningen, at puljen begge år blev opbrugt på under tre måneder. Regeringen foreslår, at ordningen tilføres yderligere 10 mio. kr. i 2018. Skærpede krav til dimittenders geografiske mobilitet Det giver ingen mening, at der er en høj koncentration af nyuddannede i storbyerne, der står uden job, når der er job at få i andre dele af landet. Dimittender, der modtager dagpenge, skal søge job i hele landet, så de hurtigere kan komme i beskæftigelse til gavn for både dem selv og virksomhederne. Regeringen foreslår derfor, at alle dagpengemodtagere på dimittendvilkår skal søge og overtage arbejde i hele Danmark uanset daglig transporttid, hvis den ledige besidder kvalifikationerne for at kunne varetage de udbudte job. Det skærpede krav stilles til alle job og ikke kun job inden for et mangelområde. Der skal dog fortsat tages behørigt hensyn til familiemæssige forhold. 9
Styrket samarbejde på tværs af landet om at få dimittender i job Virksomhedsoverblikket er et nyt værktøj til jobcentre og a-kasser, der giver overblik over, hvilke virksomheder, der har behov for arbejdskraft, og hvor der er potentiale for samarbejde. Jobcentre og a-kasser kan med fordel bruge værktøjet til at finde potentielle arbejdspladser til ledige dimittender. Regeringen foreslår, at der igangsættes en kampagne, der sætter fokus på, hvordan jobcentre og a-kasser kan bruge Virksomhedsoverblikket til at styrke samarbejdet mellem store byer og ydreområder om at få dimittender i job. Motivation til at søge bredere nytteindsats til dagpengemodtagere Dagpengemodtagere kan i dag kun få nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud. Der er klare indikationer på, at især nyuddannede i starten ikke søger bredt både i forhold til geografi og faglighed. Der er derfor brug for at give jobcentrene flere og stærkere værktøjer til at motivere dagpengemodtagere til at søge og tage job i hele landet. Regeringen foreslår, at alle dagpengemodtagere kan få nytteindsats fra første dag for at øge motivationen til at søge bredere. Det skal ligesom det gælder for kontanthjælpsmodtagere være op til den enkelte kommune at vurdere, hvad der er brug for i den enkelte situation. Det vil samtidig overflødiggøre muligheden for at give nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud til dagpengemodtagere, hvilket derfor foreslås afskaffet. Det vil også forenkle reglerne. Forlængelse af trainee-ordningen Med trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft fra 2016 fik FTF, AC og LO 24,5 mio. kr. i tilskud til at oprette særlige trainee-forløb målrettet nyuddannede på dagpenge (dimittendsats). Indsatsen løber i 2017 og 2018 og i første kvartal af 2019. Beskæftigelsesministeriet evaluerer efterfølgende ordningen. Regeringen foreslår, at trainee-ordningen forlænges yderligere ni måneder, indtil der foreligger en evaluering af ordningen. 10