CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Relaterede dokumenter
Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

af et Center for Kliniske Retningslinjer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi

Center for kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Center for Kliniske Retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Repræsentantskabsmøde

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Psykiatrisk Dialogforum

Dokumentationskonference

FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Fastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013

Vedtægter for DANBIO Dansk Reumatologisk Database

DANSK SYGEPLEJESELSKAB

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Statut for Center for Militære Studier

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Repræsentantskabsmøde 18. november Beretning Margit Roed

29. maj Årsrapport 2014

Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys)

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

VEJLEDNING I ANSØGNING

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Forretningsorden for bestyrelsen i Danmarks Frie Forskningsfond

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd

Udfordringer og muligheder ved implementering

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

VEDTÆGTER FOR BIOTECH RESEARCH & INNOVATION CENTRE (BRIC) NAVN 1. Forskningscentrets navn er "Biotech Research & Innovation Centre", forkortet BRIC.

Margit Roed, formand for Dansk Sygepleje Selskab. Egon Toft, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Ansvarsområder for skole og studienævn på TEKNAT, Aalborg Universitet

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Dagsorden punkt Aftaler Ansvarlig

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

i. Intern fordeling af ansvarsområder (f.eks. høringssvar) formel forretningsgang 2. Muligt fælles projekt (evt. i samarbejde med DSR?

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

20. december Side 1

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer

AFTALE. vedr. konsulentordningen for almen praksis i Region Hovedstaden

VEJLEDNING I ANSØGNING

Model for forskeransættelser fra postdoc til forskningslektor i Psykiatrien i Region Syddanmark

SUNDHEDSAFTALE

Kommissorium for frafaldsanalysen

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017.

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.

Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan

Patienten som Partner i dansk Sundhedsforskning Et Nationalt Vidensdelingsprojekt

Indhold... 2 GCP-enhedens mission GCP-enhedens vision Organisation... 4 Aktiviteter... 5 Intern Kvalitetssikring...

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 108 Offentligt (04)

Vedtægter for Danske Universiteter


Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Kvalitet. Dagens Mål

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

i. Intern fordeling af ansvarsområder ii. Høringssvar hvordan får vi bygget en effektiv organisering op? iv. Spørgeskema til hospitalerne v.

Om kvalitetsudvalget Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bilag 1 - Beskrivelse af den indstillede Model 1og den alternative Model 2

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Kliniske Retningslinjer. Status

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

3. Kommunikationsstrategi 2013

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Transkript:

September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS) afholdt i september måned 2005, stod det klart, at der savnes national koordination af udvikling, kvalitetsvurdering, og en entydig og let adgang til godkendte kliniske retningslinjer. Der var enighed om at der var behov for oprettelse af et dansk Clearinghouse. I forbindelse med DASYS s dokumentationskonference i 2006 blev en undersøgelse af danske kliniske retningslinjer præsenteret. Kun 3-5 % af eksisterende kliniske retningslinjer levede op til international standard. De øvrige eksisterende kliniske retningslinjer var, ligesom i andre lande kendetegnet ved: At være af varierende kvalitet At være baseret på begrænset evidens I for ringe grad at blive publiceret At indeholde forskellige handlingsanvisninger ift. til samme problemfelt Ikke at være kvalitetsvurderet En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer" (www.kliniskeretningslinjer.dk); Retningslinjens anbefalinger vil derfor have stor betydning for den kvalitet, patienten tilbydes. Udarbejdelse af en klinisk retningslinje er et omfattende arbejde, der kræver faglig og videnskabelig kompetence, systematik og metodekendskab. Det var således påkrævet, at der blev iværksat initiativer, der kunne øge kvaliteten af de kliniske retningslinjer sundhedsvæsnet baserede sine ydelser på. Ligeledes var der behov for at samle kræfterne til udvikling af retningslinjer og understøtte den nationale udbredelse af kliniske retningslinjer af høj kvalitet.

Placering af Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse skal være placeret fysisk ved et sundhedsvidenskabeligt fakultet ved et dansk universitet. Med denne placering og etablering af et Videnskabelig Råd opfyldes kravene om en akademisk og uafhængig instans. Endvidere er der potentiale for identifikation af nye forskningsområder og der vil blive igangsat forsknings- og ph.d.-forløb med relevans for udarbejdelse af kliniske retningslinjer og deres anvendelse i praksis. Formål med Center for Kliniske Retningslinjer At kvalitetsvurdere kliniske retningslinjer fagligt & metodisk At oprette og vedligeholde en hjemmeside og base af godkendte kliniske retningslinjer At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og internationalt niveau At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med henblik på at styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinjer At formidle viden om CfKR s eksisterende kliniske retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer Clearinghouse er således en institution, der samler, organiserer, filtrerer og vurderer viden og information, der er produceret af andre. Målet er at fastslå, hvad der kan regnes for sikker, kvalificeret viden til brug for politiske beslutningstagere, forskere, udviklere og praktikere. Centret lægger sig ikke fast på en snæver opfattelse af, hvad der kvalificeres som evidens, men inddrager evidens udviklet ved hjælp af alle anerkendte forskningsmetoder. Til brug for kvalitetsvurdering af kliniske retningslinjer anvendes AGREEinstrumentet. Organisation Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer(CfKR) er ansvarlig for den overordnede drift af Centret se kommissorium for Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. Endvidere er der nedsat et videnskabeligt råd, der rådgiver Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer i metodiske spørgsmål se kommissorium for Videnskabeligt Råd. Sekretariatet står for den daglige drift af Centret. Sekretariatet ledes af en professor se beskrivelse af sekretariatets funktion. 2

Finansiering og økonomi Center for Kliniske Retningslinjer ejes af DASYS, men har selvstændig økonomi. Ifølge regler fra SKAT må CfKR ikke generere overskud til en ejer, derfor skal et overskud gå tilbage til medlemmerne i form af tiltag, der øger kvaliteten af kliniske retningslinjer for praksis. Endvidere skal der altid skal være midler, der kan dække de forpligtelser og aftaler der indgås. Indtægter stammer fra medlemsbidrag, indtægter fra undervisning og andet. Medlemmer er hospitaler, psykiatrien, kommuner og professionshøjskoler. Regnskab og budget fremlægges og godkendes på DASYS årlige repræsentantskabsmøde. Lederen for CfKR er ansvarlig for regnskab og budgetoverholdelse. Rådet for CfKR er ansvarlig for at mål og planlagte aktiviteter fastlægges og udvikles i overensstemmelse med CfKR s budget. Der foreligger en samarbejdsaftale med det universitet som CfKR er tilknyttet og en ansættelsesaftale mellem DASYS og lederen for CFKR. 3

Råd for Center for Kliniske Retningslinjer Rådet har det overordnede ansvar for at centret lever op til de overordnede mål, herunder at overholde aftaler med eksterne parter, at sikre at den nødvendige økonomi er til stede, at nedsætte det videnskabelige råd, at godkende endelig skabelon til udarbejdelse af kliniske retningslinjer og at sikre fortsat udvikling af centrets aktiviteter. Endelig skal rådet bidrage til, at centrets aktiviteter integreres i øvrige nationale initiativer og at centrets aktiviteter udvikles i tæt samarbejde med andre fagprofessioner. DASYS har nedsat et råd der er sammensat på følgende måde: Formand for rådet (udpeget af DASYS) Næstformand (formand for DASYS) Op til 5 medlemmer udpeget blandt chefsygeplejersker/sygeplejedirektører således at, der er repræsentanter fra alle regioner 2-3 medlemmer udpeget fra uddannelsesinstitutioner 1 medlem indstillet af Sundhedsstyrelsen (observatør) 1 medlem indstillet af Kommunernes Landsforening Formanden for det videnskabelige råd 1 medlem med særlige specificerede kompetencer kan udpeges i kortere eller længere perioder af rådet for CfKR. Rådet mødes 2 gange årligt, eller når det synes nødvendigt. Mødested aftales fra gang til gang. Lederen af CfKR deltager i møderne og forbereder dagsorden i samarbejde med formanden for Rådet for CfKR. CfKR s sekretariat udsender dagsordnen og er referent ved møderne. Der afholdes et møde forår og et møde efterår. Dagsorden udsendes senest tre uger før et planlagt møde. Rådet er beslutningsdygtigt, hvis der deltager minimum 50 % af rådsmedlemmerne i et møde. Medlemmerne udover formand og næstformand - udpeges af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer for 2 år og kan maksimalt være udpeget i 6 år. 4

Det Videnskabelige Råd Center for Kliniske Retningslinjer Clearinghouse er en institution, der samler, organiserer, filtrerer og vurderer viden og information, der er produceret af andre. Målet er at fastslå, hvad der kan regnes for sikker, kvalificeret viden til brug for politiske beslutningstagere, forskere, udviklere og praktikere. Centret lægger sig ikke fast på en snæver opfattelse af, hvad der kvalificeres som evidens, men inddrager evidens udviklet ved hjælp af alle anerkendte forskningsmetoder. Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer nedsætter et videnskabeligt råd. Medlemmer af rådet skal minimum have en ph.d.-grad eller kunne dokumentere tilsvarende videnskabelig kompetence som publicering af et betydeligt antal anerkendte artikler. Rådsmedlemmerne skal samlet have følgende kompetencer: Klinisk forskningserfaring Erfaring med at udarbejde af kliniske retningslinjer og udvælgelse af indikatorer Erfaring med kvalitetsudvikling Erfaring med implementering af tiltag i klinisk praksis Erfaring med udarbejdelse af systematiske reviews baseret på både kvantitative, kvalitative og mixed-method studier Erfaring med statistiske metoder Rådet består af op til 10 medlemmer: Formanden for det videnskabelige råd: Formanden for Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer og Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet vælger i fællesskab en formand for det Videnskabelige råd Sekretariatets leder Øvrige udpeges således at kravene til rådets kompetencer bliver tilgodeset Mindst 3 rådsmedlemmer skal være uddannede sygeplejersker. Medlemmerne udpeges af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer for 2 år og kan maksimalt være udpeget i 6 år. Mødehyppighed forventes at være 2-3 gange årligt. Rejseudgifter afholdes af de enkelte institutioner. 5

Videnskabeligt råd rådgiver Råd for Center for Kliniske Retningslinjer i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger. Formålet er at sikre en rådgivning, der er baseret på bred forskningsmæssig ekspertise og er uvildig i forhold til organisationer og interesser. Videnskabeligt råd udtaler sig om: Procedurer ved bedømmelse og godkendelse af kliniske retningslinjer Kvalifikationskrav til bedømmere og metode til vurdering af bedømmernes faglige niveau Skabelon og manual til udformning og udarbejdelse af kliniske retningslinjer Samt øvrige projekter der er relevante for rådet. Videnskabeligt råd arbejder endvidere med: At påpege fremtidige forsknings og udviklingsområder relevant for centrets arbejde At tage initiativ til formidling om relevante metodiske problemstillinger At integrere viden fra kvantitativ og kvalitativ forskning i udarbejdelse af kliniske retningslinjer 6

Sekretariat for Center for Kliniske Retningslinjer Sekretariatet for Center for Kliniske Retningslinjer ledes af en professor/lektor, der er ansat ved et sundhedsvidenskabeligt fakultet ved et dansk universitet. Samarbejdsaftale foreligger. Sekretariatets leder ansættes af DASYS og refererer vedrørende det daglige arbejde til formanden for Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. Lederen af sekretariatet har ansvaret for fagligt indhold, niveau og procedure vedrørende godkendelse af de kliniske retningslinjer. Endvidere er sekretariatets leder ansvarlig for at CfKR opfylder målene vedtaget af rådet for CfKR samt budget- og personaleansvarlig. Funktionsbeskrivelse foreligger. Derudover ansættes øvrigt personale i forhold til igangværende aktiviteter og økonomi. Sekretariatets opgaver: Varetage almindelige sekretærfunktioner for Videnskabeligt Råd og Råd for Center for Kliniske Retningslinjer. Hovedopgaven er at sikre faglig og metodisk intern og ekstern bedømmelse af indkomne kliniske retningslinjer, hvorefter sekretariatet godkender de kliniske retningslinjer. Ansvar for formidling af godkendte kliniske retningslinjer og forskningsresultater i tilknytning hertil, til relevante brugere og forskningsmiljøer. Dette skal ske ved eksempelvis oprettelse af en database med godkendte kliniske retningslinjer med adgang via hjemmesiden. Opdatere kliniske retningslinjer og markering af for forældede kliniske retningslinjer. Tilrettelægge og afholde konferencer. Udvikle og gennemføre kurser, der i vides mulig omfang er meritgivende. Identificere nye forskningsfelter i relation til kliniske retningslinjer og initierer forskning. Det kan dreje sig om testning af kliniske retningslinjer i praksis, metoder til implementering af kliniske retningslinjer og udvikling og afprøvning af kliniske indikatorer for kvalitet. Tage initiativ til og deltager i relevante projekter med henblik på udvikling at metoder og redskaber i relation til udformning, udarbejdelse og vurdering af kliniske retningslinjer og til udarbejdelse af metaanalyser og systematiske reviews på specifikke områder. Der kan etableres ph.d.-studier med udgangspunkt i formål for Center for Kliniske Retningslinjer. Ved etablering af ph.d.-forløb skal der indgås aftale om omfang og karakter af den ph.d.-studerendes bidrag til CfKR s aktiviteter under studiet. Tage initiativ til nationalt og internationalt samarbejde. 7