Den nordiske arbejdslivsmodel. - og dens relevans for Europa



Relaterede dokumenter
Fleksibilitet og sikkerhed. - blik på den nordiske arbejdslivsmodel og dansk flexicurity

Behovet for arbejdskraft fremover

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

FLEXICURITY: Løsning på alle arbejdsmarkedsproblemer?

Vingernes tryghed : AMU og udviklingen på arbejdsmarkedet. Henning Jørgensen. Professor, CARMA, AAU

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

STÅR LEDIGE I DIN KOMMUNE TIL RÅDIGHED?

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

Virksomheden og arbejdsmarkedet

European Social Survey. Introduktion til ESS

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

Globalisering, jobbene og fagbevægelsens indflydelse

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

Dagens program. Svend Aage Madsen

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Beskæftigelsespolitik og jobcentre

Globalisering, frygt og muligheder for fagbevægelsen

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Markedsprofil af Storbritannien

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Livskvalitet og krisen i Europa

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Vejledning til indberetning af store debitorer

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)

Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan

Vejledning til indberetning af store debitorer

Heat Roadmap Europe: Markedspotentiale I EU

Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES)

List of selected projects Creative Europe - Media. EACEA Film Festivals

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Markedsprofil af Sverige

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan

Forslag til RÅDETS FORORDNING

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. maj /Lene Skov Henningsen

Markedsprofil af Italien

TABEL I: DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR (EU-28) (UDEN TILPASNINGER)

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.

EU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Markedsprofil af Spanien

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 112 final - BILAG 1 til 9.

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Arbejdsmarkedsstatistik

AMU og samarbejde: fra silo-tænkning til sammenhængende politik?

Markedsprofil af Rusland

NYDOLWHWVLQGLNDWRUHU IRU UHVXOWDWHUQH LQGHQ IRU OLYVODQJO ULQJL(XURSD

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

Vejledning til indberetning af store debitorer

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Fattigdom i EU-landene

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien. AL Albanien T T T.

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien

D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom

Markedsprofil af Holland

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Statistisk bilag til Del 1

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

TABEL I: EU-MEDLEMSSTATERNES FISKERFLÅDER (EU-28) I 2014

Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger

Spareplan og EU-krav koster danske job i 2011

Udenlandske vandringer. External migration

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Format Forklaring Bemærkning / cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling).

PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

- Private

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Svarstatistik for Flexicurity

Medlemsmøde i DI Aalborg d. 18. januar 2010

Arbejdsmarkedspolitikken fremover: behov for fornyelse

BEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI?

Internationale regler for certificering af frø

Dansk standard DS/EN ISO udgave Campingtelte. Camping tents

I. ANMODNING OM OPLYSNINGER om udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af en tjenesteydelse

Vedvarende energi - rollefordelinger

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Efterlønsafskaffelse giver Danmark højeste pensionsalder internationalt

Transkript:

Den nordiske arbejdslivsmodel - og dens relevans for Europa Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet henningj@epa.aau.dk, SAMAK, Stockholm 24.11.2008

Ny italesættelse i Europa siden 1990 Fra Socialisering af risici Til Individualisering af risici Kollektiv ansvarlighed Individuel ansvarlighed Beskyttelse mod risici Kapacitet til tilpasning Ligelig fordeling Lige muligheder Mangel på jobs Mangel på employability 2

Historisk: Europæisk frygt på fagforeningsside 1990 erne: En bevægelse mod bunden? - Decentralisering - Disorganisering - Deregulering - Delegitimering 3

Historisk i Norden: fra krise til succes 1990 ernes begyndelse: - Danmark i økonomisk uføre ( på første klasse ) - Sverige: arbejdsgiver-nej til korporatisme, ledighed vokser kraftigt - Norge: jappeboblen bristet kapitalflugt, rentehop og massearbejdsløshed - Finland: accelererende ledighed, indstramninger og konflikter 4

Historisk: bad governance! Dårlig hjemlige samordninger og tilpasningspolitikker mere end ydre globaliseringspres Fejlslagen dereguleringspolitik på kapital- og boligmarkederne Klassekompromisset delvis opsagt Nye funktionær- og akademikerbevidstheder 5

Værdiorienteringer hos lønmodtagere Kollektivistisk orientering Individualistisk orientering Materiel orientering Immateriel orientering 6

Veje ud af krisen - Modereret lønpolitik stabiliserer sammen med lavinflationspolitik - Sektorvise samordninger (og trepartsløsninger i Finland) - Aktiv arbejdsmarkedspolitik (arbejdslinien bliver revitaliseret) - Velfærdsreformer og budgetkonsolidering 7

Arbejdsløshedsprocenter i Norden 1995-2006 18 16 14 12 Percent 10 8 6 4 2 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Denmark EU (15 countries) Finland Norw ay Sw eden Source: Eurostat LFS-data 8

Sociale modeller i Europa Land Velfærdstype I fagforening (%) Kollektivoverenskomst (%) Danmark Finland Sverige Norge Østrig Frankrig Tyskland Holland Irland UK Skandinavien 74 76 81 56 Kontinental 36 9 25 23 Anglo-Saxisk 38 31 82 92 92 60 97 92 68 82? 32 Grækenland Italien Spanien Portugal Tjekkiet Polen Slovakiet Sydeuropæisk 27 34 14 24 Østeuropæisk 27 14 36 Kilde: Busemeyer et.al. 2008, OECD Employment Outlook (opgørelse pr. 2003)? 82 82 82 27 42 52

Niveauer for kollektive forhandlinger Central Sektoral Virksomhed Central t Sektoral Virksomhed Belgium XXX X X Austria. XXX X Finland XXX X X Bulgaria X XXX X Ireland XXX X X Denmark X XXX X Slovenia XXX X X Germany. XXX X Cyprus X XXX Greece (XXX) XXX X Czech Rep. X XXX Italy. XXX X Estonia (XXX) X XXX Netherlands X XXX X Hungary (XXX) X XXX Norway X XXX X Latvia. X XXX Portugal XXX X Lithuania (XXX) X XXX Spain X XXX X Malta X XXX Slovakia. XXX X Poland X XXX Sweden. XXX X Romania (XXX) X XXX UK X XXX France X XX XX 10

Kollektiv overenskomstdækning Slovenia < 100% Malta +/- 50% Austria 98%-99% Ireland* > 44% Belgium > 90% Hungary +/- 40% Sweden > 90% Poland +/- 40% Finland +/- 90% Slovakia +/- 40% France +/- 90% UK < 40% Italy +/- 90% Cyprus 27% Netherlands +/- 80% Bulgaria 25%-30% Spain +/- 80% Czech Rep. 25%-30% Denmark +/- 77% Estonia 20%-30% Norway +/- 60 % Latvia 10%-20% Germany +/- 70% Lithuania +/- 10% Greece 60-70% Source: ETUI, European Works Councils database, June 2005 and EIRO 11

Det nye århundrede: succes for de nordiske lande Levestandarden blandt de højeste i verden De nordiske lande ses som global winners Arbejdsløshed afløses tendentielt af arbejdskraftmangel Danmark bliver EU s darling med sit flexicurity -arrangement 12

Norden: AMPens aktive hjørne i Europa Medborgeren symbolsk og politisk defineret som arbejder Rettigheder og pligter (arbejdslinien) Dual logik: arbejdslinie og indkomstkompensation i.f.t. tidligere indkomst (forsikringstagere hjælpes) Renlivet universalisme: pensionsområdet Stærk interventionistisk politikførelse AMP spiller sammen med generel økonomisk politik 13 med fuld beskæftigelse som mål

Den nordiske model: Makroøkonomisk politik Lønpolitik Kollektivaftaler og lokalt partssamarbejde De sociale partnere Velfærdsstaten Indkomstsikkerhed Tjenester og aktiv arbejdsmarkedspolitik

Udvidelse af EU s sociale rum: modelskift? EU 27 EU 25 EU 15 EEC 12 EEC 9 EEC 6 A 2 x B, 1 x C 3 x C 1 x A, 2 x D?? A: Bismarchsk B: Anglo-Saxisk C: Sydlig Europæisk D: Nordisk? En femte model? 16

Beskæftigelsesfrekvenser 2003 (%, 15-64 år) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 PL MT IT HU SK GR BE ES LT LV SI LU EE FR CZ DE IE PT FI AT CY UK SE NL DK EU 15 1999 Beskæftigelsesgrad 2003 Fuldtidsbeskæftigede 2003 Lisbon target 2010 EU 15 EU 25 BG RO Data source: Eurostat (2004d) 17

Aldersbetinget beskæftigelsesgrad, EU15, 2003 (% af befolkning, 55-64 år) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 SI SK PL BE HU LU IT AT FR DE ES GR CZ LV LT NL IE FI CY PT EE UK DK SE EU 25 1998 ældre lønmodtageres beskæftigelsesgrad 2003 Lisbon target 2010 EU 25 EU EU 15 15 1998 BG RO Data source: Eurostat (2004d) 18

Dansk security /sikkerhed Jobbeskyttelse Lav Høj Social tryghed Lav UK USA Italien Høj Danmark Tyskland Frankrig 19

Det danske arbejdsmarkeds Flexicurity Høj mobilitet mange jobåbninger 750.000 skifter job hvert år 300.000 nye jobs hvert år 300.000 jobs forsvinder hvert år Generøst understøttelsessystem høj kompensationsgrad 4 års varighed Aktive arbejdsmarkedsog uddannelsespolitikker kvalifikationsforøgelser kvalitative tilbud rådighedstests 20

Flexicurity på dansk 20 procent berøres af ledighed hvert år Mobilt arbejdsmarked 30 procent skifter job hvert år 13 procent af arbejdsstyrken afslutter VEU hvert år VEU Social sikring Aktiv AMP 12 procent i aktiv AMP hvert år 21

Sikkerhed: Så går det bedre! 22

Udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik 2005 Denmark Net herlands Belgium Germany Finland France Sweden Spain Portugal Austria Switzerland Active Passive Norway Ireland Italy Canada UK Japan USA 0 1 2 3 4 5 Spending as percent of GDP 23

Arbejdsmarkedsregimer i Europa Nordeuropæisk regime højt kompensationsniveau aktiv AMP lav til middel jobsikkerhed stærke rådighedskrav stærk uddannelsesindsats 24

Arbejdsmarkedsregimer i Europa Anglo-saksisk regime lavt kompensationsniveau reaktiv/passiv AMP lav jobsikkerhed beskedne formelle krav/paternalistisk aktivering middel til høj uddannelsesindsats 25

Arbejdsmarkedsregimer i Europa Centraleuropæisk regime varierende kompensationsgrad passiv AMP middel til høj jobsikkerhed forskellig grad af formelle krav lav til middel uddannelsesindsats 26

Arbejdsmarkedsregimer i Europa Sydeuropæisk regime gennemsnitlige kompensationsgrader passiv AMP høj jobsikkerhed stærke rådighedskrav/paternalistisk aktivering lav uddannelsesindsats 27

Arbejdsmarkedsregimer i Europa Østeuropæisk regime lave kompensationsgrader meget beskeden og passiv AMP lav jobsikkerhed vekslende rådighedskrav/paternalistisk aktivering meget lav uddannelsesindsats 28

Lære af de nordiske lande? Flere mulige flexicurity-arrangementer ikke kun den danske udgave (funktionelle ækvivalenter i S, F og N) Politisk strategilægning kan tage ved lære af de nordiske arbejdsmarkedsregimer Governance-strukturer inkl. inddragelse af ansvarlige sociale partnere afgørende Nordisk succes hænger sammen med gamle nordiske dyder: arbejdslinie, kompetencer, the security of the wings (Gösta Rehn) makrostyring og overenskomstsystemernes virke creative destruction of capital (Schumpeter) og generaliseret tillid (social kapital) 29

Udfordringer for de nordiske arbejdslivsregimer Flexicurity måske kun the flavour of the month? (hovmod står for fald!) Arbejdsstyrkens aldring ( forgubning ): knaphed på arbejdskraft og forøget omsorgsbyrde Åbne arbejds- og servicemarkeder todelt arbejdsmarked og social dumping? Nedsat social sammenhængskraft? * Meget afhænger af politisk fornuft og institutionel forandringsevne 30

Læring i de nordiske lande Genopfinde ny Rehn-Meidner-model Styrke intelligente investeringer i velfærdssystemet Sikre vingernes tryghed og dynamik på arbejdsmarkedet Genindfør korporatisme på alle niveauer Politiske initiativer for at skabe flere og bedre jobs Sikre velfærds- og demokrativærdier 31

Økonomisk sikkerhed og beskæftigelse employment rate 80 75 70 65 60 55 50 EE LT LV GR US CZ SK HU SI PL IT JP UK PT ES AT IE DE LU 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 FR BE NL DK FI SE y = 26.037x + 45.229 R 2 = 0.2793 economic security index Source: Andrew Watt: Transfer no. 4, 2004 32

Økonomisk sikkerhed og arbejdsløshed unemployment rate 20 15 PL SK y = -12.605x + 17.404 R 2 = 0.1608 10 CZ LV EE GR IT DE ES BE FR FI 5 US SI JP UK IE AT PT NL LU DK SE 0 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Source: Andrew Watt: Transfer no. 4, 2004 economic security index 33

Velfærds- og demokrati-værdier RESSOURCER (knappe goder) -job - indkomst - kvalifikationer -informationer AGTELSE (ikke knappe goder) - indflydelse - anerkendelse - respekt - retskaffenhed ( rättvisa ) 34

SVÆRMINTELLIGENS: Kollektivt handleproblem Forståelse Koordination Kooperation 35

A dream, you dream alone, is only a dream. A dream, we dream together, is reality (John Lennon) 36