BRUG FRIVILLIGE Hvad går det ud på? Frivillige varetager et hav af forskellige opgaver i sognene. Eksemplerne herunder favner meget bredt, og der vil formentlig være flere muligheder, end der er nævnt her. Afgrænsningen og mulighederne for opgaveløsningen er afhængig af, hvilke typer af mennesker det er muligt at rekruttere i lokalområdet. Her er en oversigt over de forskellige opgaver, som frivillige varetager: Kirketjeneste Kirketjeneropgaverne i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger kan varetages af frivillige. Opgaverne kan både være sammensat af de praktiske ting, der skal gøre før, under eller efter gudstjenesten samt delopgaver i liturgien (ritualet) fx at læse indgangs- og udgangsbøn. Det er forskelligt, hvor mange gange den enkelte frivillige fx læser indgangsbøn. Nogle steder finder præsterne en fra menigheden fra søndag til søndag, fx lige inden gudstjenesten går i gang. Andre steder er opgaverne organiseret med turnusordning og afløsning mm. Menighedskor I forbindelse med at et sogn ønsker at ændre kirkesangeropgaverne, opstår ideen om at starte et menighedskor. Konceptet er relativt enkelt og går ud på, at op til fem personer synger salmerne under søndagens højmesse. Søndagens menighedskor samles 45 minutter inden gudstjenesten, hvor organisten spiller salmerne igennem, og evt. vanskelige passager gennemgås. Organisten er til stede i forvejen, så der er ikke udgifter forbundet med, at koret øver. Frivillige kor er også udbredte ved plejehjemsgudstjenester. Servicefunktioner til kirkelige handlinger og arrangementer Traditionerne omkring madlavning, kagebagning og kaffebrygning i forbindelse med arrangementer i kirke og sognehus er udbredt. Her bager eller kokkererer den enkelte hjemme eller i kirkens faciliteter. Der er også eksempler på, at pyntning af kirken foretages af frivillige til gudstjenester og bryllupper mm. Her varetages alle opgaver vedr. indkøb, aftaler med ansatte, brudepar eller andre frivillige. Der er også eksempler på, at frivillige udfører hovedrengøring og lettere praktiske opgaver. Kirkeligt arbejde Der er mange eksempler på, at frivillige deltager i kirkens aktiviteter og helt eller delvist har ansvaret for løsning af opgaver: 1/6
Grupper for børn, unge og ældre, læsegrupper, sanggrupper, litteraturgrupper, filmklubber og bibellæsekredse. Diakonale opgaver herunder besøgstjeneste, ældresamvær, vågegrupper mm. Hvad kan man opnå? Sognene oplever en lang række gevinster: Besparelser på lønkroner. De frivillige belaster ikke lønbudgettet. At det enkelte sognebarns tilknytning til kirken øges ved, at der er en opgave at løse. Ved at engagere frivillige i opgaver er der også eksempler på, at flere finder ind i det kirkelige fællesskab. Gennem rekrutteringen af frivillige til opgaver får sognene fat i andre dele af menigheden end fx de faste kirkegængere. Det kan være personer, som ser det som meningsfuldt at bidrage med en opgave, og som ikke normalt går meget i kirke. Fællesgørelse af ansvaret for gudstjenesten gennem inddragelse af frivillige i opgaverne omkring kirkens liv. Brug af frivillige er en måde at inddrage menigheden i gudstjenesten på, hvorved den bliver et fælles anliggende. Det opleves som en værdi, at flere bidrager til at være en aktiv del af gudstjenesten. Det kan også opleves som givende for sognet, at flere tager ansvar for og er en del af, at der er pænt og ordentligt, og at gudstjenesten gennemføres på en god måde. At aflaste menighedsrådet. I nogle sogne har der været en tendens til, at alle opgaver, som ikke er omfattet af præsters og kirkefunktionærers jobbeskrivelser, falder tilbage på menighedsrådsmedlemmerne. Her kan de frivillige bidrage til, at det ikke bliver for meget for menighedsrådet med disse forskelligartede opgaver. At kvaliteten bliver højere, eller at man kan vælge en mere omfattende løsning af opgaverne. Fx er hjemmebag billigere end købekager, og for mange er hjemmebag også forbundet med højere kvalitet. Kom godt i gang Før man starter med at inddrage frivillige i sognets arbejde, er det i første omgang vigtigt at afklare, hvorvidt der er opgaver, frivillige kan løse. Og om der eventuelt er sognebørn, der som nye frivillige ville kunne varetage særlige opgaver. Mund-til-mund-metoden er udbredt, når nye frivillige skal findes. Hovedparten af de frivillige er blevet spurgt af menighedsråd, præster, medarbejdere eller andre frivillige, om de har mulighed for at bidrage til kirken gennem løsning af en konkret opgave. Mund-til-mundmetoden betyder, at man skal have nogen, man kan spørge om at deltage i 2/6
opgaveløsningen. Har man ikke det, kan man også efterlyse frivillige i kirkeblade eller andre skriftlige medier. Læs også magasin om frivillige fra Aalborg Stift på: http://issuu.com/kirkedage/docs/magasin_aalborg_20stift_issuu Ledelse af frivillige Brug af frivillige kræver overvejelser omkring opgaveindhold og tilrettelæggelse på samme måde som ved almindelige ansatte. Det er vigtigt at få afklaret, hvordan de frivillige skal have opgaverne tildelt og evt. læres op til opgaverne. Herudover er det vigtigt, at det overvejes, hvordan ledelsen af de frivillige skal være tilrettelagt, hvis der opstår situationer, hvor der er problemer med måden opgaven løses på. Det er vigtigt at afklare følgende spørgsmål: 1. Hvilke opgaver skal de frivillige løse? 2. Hvem planlægger og koordinerer de frivilliges arbejde? 3. Hvordan foregår ledelsen af de frivillige? 4. Frivillige kontra ansatte Ad 1) Hvilke opgaver skal de frivillige løse? Erfaringen er, at der med frivillige er brug for meget konkret at aftale, hvordan opgaven skal løses. Graden af behov for opgavedefinitionen vil være meget afhængig af, hvilken opgave det drejer sig om. I nogle tilfælde kan skriftlighed omkring opgaverne gøre det lettere for frivillige at løse opgaven. I andre sammenhænge kan det være vigtigt, at de frivillige selv står for at tilrettelægge, hvad opgaven går ud på. Det vigtige er, at rammerne omkring opgaveindholdet er aftalt. Eksempel på rytme ved gudstjeneste Askov Sogn har lavet følgende liste, der både angiver opgaver og rytme for den frivillige: Ankomst senest kl. 09.15 Låse lågerne op Låse dørene op Tænde for højtaleranlægget på kontakt i tårnrummet Finde sølvtøjet frem fra det sikre skab og stille det frem på alteret Hælde vin i alterkalken Lægge oblater på disken og stille den oven på karaflen Lægge en serviet over alterkalken/brødet samt en serviet bag kalken Stille mindst 50 små bægre frem 3/6
Stille et glas med én eller anden væske på alteret og på prædikestolen Lægge fugtig klud i vaskefad bag alter + tørt håndklæde Kontrollere, at mikrofonen virker Hejse flaget Ringe 1. gang kl. 9.28 ca. 70 slag svarer til halvandet minut Ringe 2. gang kl. 9.43 ca. 70 slag svarer til halvandet minut Ringe 3. gang kl. 9.58 ca. 100 slag svarer til ca. to minutter og afsluttes med 3 gange 3 bedeslag Lytte efter, om højtaleren er passende og ellers stille på den Overvåge, at alt går ordentlig til. Markere for organisten, når sidste vers synges. Ad 2) Koordinering og planlægning af frivilligt arbejde Erfaringen er, at det er vigtigt at aftale, hvem der skal koordinere og varetage tovholderfunktionen i forhold til gruppen af frivillige. Det kan være de frivillige selv eller en af de ansatte, der varetager denne funktion. I mange tilfælde er det præsten, der koordinerer de frivilliges arbejde. Redskab - Vagtplan over hvem deltager og hvornår Dato Hold 1 Hold 2 Ad 3) Hvordan foregår ledelsen af de frivillige? Hvem skal bestemme, hvordan opgaverne skal løses? Er det de frivillige selv, præsten eller andre? Hvad gør vi, hvis der er problemer i kvaliteten af de opgaver, den frivillige løser? Hvordan skal samarbejdet med de ansatte være? Graden af forpligtelse og omfanget af aftaler omkring frivilliges arbejde og jobindhold varierer meget. Nogle har egentlige skriftlige aftaler om jobindhold, ansvarsniveau og varighed, mens andre har mundtlige aftaler. Generelt er den gode praksis dog kendetegnet ved, at ledelsesforholdet omkring kvalitet er tydelige og ligner et almindeligt ansættelsesforhold. Ad 4) Frivillige kontra ansatte Et tema, som har været en overvejelse, der kan gå forud for brug af frivillige til opgaver, som tidligere har været varetaget af professionelle, er spørgsmålet om kvaliteten af opgaveudførelsen. Her er det erfaringen blandt sognene, at det kan være godt at have drøftet, hvordan man vil forholde sig til fejl, og at der kan være en øget risiko for fejl, når 4/6
flere deltager i løsning af opgaverne. Det er forskelligt, hvordan sognene forholder sig til dette. Et eksempel kunne være det at kunne tale højt nok, hvis man skal deltage i dele af gudstjenesten. Her kan tilgangen være, at man accepterer, at der er mangfoldighed i måden at udføre opgaven på. Andre steder vælger man at uddanne de frivillige i stemmeføring i store forsamlinger. Fælles for det gode samarbejde med frivillige er, at man er åben om kvaliteten og tør tale om, at kvaliteten kan være forskelligartet og også forholde sig til det. Omkostninger Hvad koster det? Der kan være mindre, aftalte honorarer til frivillige. Mange steder holder man også et årligt arrangement som anerkendelse af de frivilliges arbejde. Det kan koste medarbejdertimer at holde styr på de frivillige. Ledelsen af frivillige kan alt efter antal og omfang af opgaver være ressourcekrævende. De fleste har brug for noget til gengæld i form af fællesskab, samvær og en følelse af at bidrage med noget. Dette behøver som udgangspunkt ikke koste noget på budgettet, men kan kræve ressourcer at skabe. Er der vigtige regler? Forsikringsmæssigt er det ikke afgørende for ansvaret omkring en medarbejder, om vedkommende er lønnet eller ikke lønnet. Hvis opgaver kan sammenlignes med et almindeligt ansættelsesforhold, er forsikringsforholdene gældende som ved almindelige ansættelser. CASE: Frivillige giver kirkeliv i Christianskirken Christianskirken i det nordlige Aarhus har 350 frivillige - og de betyder et rigt kirkeliv og en voksende menighed. Kirken har et stort tilbud af aktiviteter, blandt andet to faste gudstjenester hver søndag, netværksgrupper, børneklubber, besøgstjeneste og to genbrugsbutikker. Og det kan kun lade sig gøre, fordi så mange giver en hånd med: De frivillige betyder alt for kirkelivet. Uden dem kunne vi ikke have den kirke, vi har. De frivillige er stort set en del af hele kirkens arbejde. Fra gudstjeneste, til klubarbejde til ældremøder - ja alt, hvad vi har i kirken, er der frivillige engageret i. Og der er ingen begrænsninger i forhold til, hvad man kan deltage i. Vi tænker frivilligt arbejde ind i det hele, fortæller daglig leder Martinus Langer Nielsen. 5/6
Læs hele artiklen om Christianskirken og en artikel om frivillighed på www.merekirke.dk > Find nye veje > Brug frivillige. 6/6