13. Planlægning og udvikling Hovedstruktur Målsætninger At skabe sammenhæng mellem Landdistrikts- og Erhvervspolitikken og alle øvrige politikker, herunder boligpolitik, uddannelsespolitik, beskæftigelsespolitik, miljøpolitik, planlægning m.v. At være i stand til at imødekomme behovet fra borgere og erhvervsliv om udarbejdelse af planer, der fremmer vækst og udvikling i Nørhald Kommune. At tage udgangspunkt i beskyttelse og styrkelse af kommunens særlige kvaliteter, både hvad angår de tætte menneskelige relationer og de kulturelle og naturmæssige ressourcer. Strategi I den kommende planperiode er det byrådets strategi: At inddrage borgere og erhvervsliv i planlægningsprocessen. At sikre kvalitet i lokalplanlægningen, så planerne bliver enkle, præcise, overskuelige og letforståelige for borgerne, samtidig med at de er administrerbare for forvaltningen. At føre en afpasset politik for landzoneadministration i overensstemmelse med gældende planlægning, vejledningen til planloven, lovens intentioner og Naturklagenævnets praksis. Handlinger At arbejde for at overføre eksisterende byområder i kommunecenteret og lokalcentrene, som stadigvæk ligger i landzone til byzone i forbindelse med lokalplanlægning. At tage de ældste og mest utidssvarende lokalplaner op til vurdering med henblik på, at forældede bestemmelser slettes og erstattes af en tidssvarende regulering. At tage initiativ til at fremme infrastrukturen bl.a. ved at samarbejde med Randers, Rougsø og Sønderhald om etablering af bro over Randers Fjord. At styrke samarbejdet i Kronjyllands Erhvervsråd med henblik på servicering og udvikling af det eksisterende erhvervsliv samt tiltrækning af nye virksomheder. At styrke turistudvikling og fremme turisme som erhverv bl.a. ved at støtte tiltag som anlæg af golfbane, lystbådehavne, udvidelse af sommerhusområder m.v. Redegørelse Landdistrikts- og Erhvervspolitikken 13. september 2001 vedtog Byrådet en Landdistrikts- og Erhvervspolitik, som skal styre de kommende års indsats for at fremme kommunens udvikling indenfor erhverv, bosætning og turisme. I pagt med kommunens ønske om at inddrage alle lokale parter i udviklingen er Landdistrikts- og Erhvervspolitikken udformet på basis af drøftelser i en tænketank med bred repræsentation fra 79
VISION Visionen er at skabe udviklingsmuligheder og trivsel for virksomheder og befolkning med udgangspunkt i kommunens ressourcer og forudsætninger. Politikken skal gennem konstant nytænkning understøtte bestræbelserne for at udnytte og styrke de særlige kvaliteter i et landdistrikt, herunder de tætte menneskelige forbindelser og de kulturelle og naturmæssige ressourcer. Strategi Løbende tilpasning Synlighed Koordinering Opfølgning Respekt for miljøet Mål 1: At fremtidssikre udviklingsbetingelserne for virksomhederne Mål 2: At skabe attraktive bosætningsvilkår. Mål 3: At udvikle potentialerne i turisme og fritid. Figur 13.1. Opbygning af Landdistrikts- og Erhvervspolitikken. erhvervsliv, organisationer, kommune m.v. Landdistrikts- og Erhvervspolitikken for Nørhald Kommune er opbygget med en vision, tre målsætninger og en strategi, som tager udgangspunkt i beskyttelse og styrkelse af kommunens særlige kvaliteter, ikke mindst de tætte menneskelige relationer og de kulturelle og naturmæssige ressourcer. Visionen beskriver det overordnede mål med Landdistrikts- og Erhvervspolitikken og den filosofi, som Byrådet og andre aktører ønsker at lægge for dagen i arbejdet med at realisere politikken. Strategien er udtryk for den måde, kommunen ønsker at arbejde på for at realisere Landdistrikts- og Erhvervspolitikken. Strategien er med andre ord et sæt principper, arbejdsmetoder og hensyn, som går på tværs af målsætningerne. Målsætningerne tager afsæt i visionen og i de lokale ressourcer og forudsætninger. For hver målsætning fastlægger Landdistrikts- og Erhvervspolitikken en række konkrete indsatser, der skal arbejdes med de kommende år. Politikkerne hører sammen For kun få årtier siden var de kommunale Landdistrikts- og Erhvervspolitikker næsten udelukkende indrettet på at tiltrække virksomheder. Den måde at drive Landdistrikts- og Erhvervspolitik på er tiden løbet fra. I dag handler Landdistrikts- og Erhvervspolitikken om at bearbejde en langt bredere vifte af vilkår, som erhvervslivet er underlagt. Synspunktet er, at hvad der kommer erhvervet til gode, også gavner befolkningen. Men samtidig smitter gode livsbetingelser for befolkningen af på de, som driver virksomhed i kommunen. Derfor hører Landdistrikts- og Erhvervspolitikken også snævert sammen med kommunens andre politikker, især boligpolitik, uddannelsespolitik, kulturpolitik, beskæftigelsespolitik, planlægning, miljøpolitik og familiepolitik, herunder børnepasning. Nørhald Kommune er en af landets mindre kommuner, og den er på mange måder en typisk landkommune med mange små bysamfund. Den erhvervsmæssige profil understøtter nødvendigheden af en Landdistrikts- og Erhvervspolitik. Men Nørhald Kommune indgår også i en større geografisk sammenhæng. Kommunen er en brik i et større arbejdskraftområde og uddannelsesopland, og den spiller en rolle i arbejdsdelingen i det 80
kronjyske område. Kommunen både samarbejder og konkurrerer med sine omgivelser, og det må Landdistrikts- og Erhvervspolitikken tage bestik af. Regionalt, nationalt og i EU er der vilje og midler til at fremme udviklingen i landdistrikterne. Nørhald Kommunes Landdistrikts- og Erhvervspolitik skal spille aktivt sammen med og understøtte de overordnede politikker og udnytte de fordele, som knytter sig hertil. En lille kommune kan drage nytte af korte kommandoveje og tæt samarbejde mellem de forskellige afdelinger på Rådhuset. Nørhald Kommune ser det som uomgængeligt at søge at udvikle kommunens i forvejen stærke projekt- og servicekultur yderligere som et led i en aktiv Landdistrikts- og Erhvervspolitik. Opbygning af Landdistrikts- og Erhvervspolitikken Planlægning Udviklingen i kommunen administreres delvis gennem kommuneog lokalplanlægning, delvis gennem landzoneadministration. Herudover er der Århus Amts regionplan, som den kommunale planlægning skal indrette sig efter, og de statslige landsplanredegørelser, som beskriver nye tendenser inden for landets fysiske udvikling og kommer med råd til amternes og kommunernes planlægning. I det følgende beskrives sammenhængen mellem Landdistrikts- og Erhvervspolitikkens vision, målsætninger og strategi, kommuneplanen, servicestrategien og den årlige budgetlægning: Kommuneplan Kommuneplanen er udformet, så den ikke er i strid med regionplanen eller gældende landsplandirektiver, samtidig med at den for perioden 2004-2016 beskriver både den fysiske planlægning i kommunen samt de vedtagne politikker og serviceniveauet indenfor både bosætning, erhverv og turisme. Visionen og målsætningerne i Landdistrikts- og Erhvervspolitikken er styrende for disse politikker og udmøntningen heraf. Samtidig er der en naturlig sammenhæng mellem kommuneplanen og udformningen af servicestrategien. Servicestrategien Indenrigsministeriet har ændret loven om kommunernes styrelse i Danmark, således at alle kommuner fra januar 2003 i begyndelsen af hver valgperiode skal udarbejde en strategi for kommunens service og kvaliteten heraf. Inden udgangen af det 4. år i valgperioden skal kommunerne udarbejde en opfølgning af, på hvilke måder og i hvilket omfang servicen bliver udviklet, og på hvilket kvalitetsniveau det er sket. Formålet med servicestrategien er at give borgerne en mulighed for at få et overblik over Byrådets arbejde med at gøre opgavevaretagelsen bedre og billigere. Byrådet skal gøre rede for hvilke områder, der vil være fokus på i de kommende år inden for kvalitets- og effektivitetsudviklingen. Borgerne skal også orienteres om hvilke initiativer, byrådet vil tage i anvendelse for at nå denne kvalitets- og effektivitetsforbedring. En sådan kvalitets- og effektivitetsudvikling kan foregå på mange måder. Byrådet i Nørhald Kommune har besluttet, at udviklingen skal foretages ved omlægning og omprioritering af opgaverne, ved alternative driftsformer (f.eks. ved etablering af selvstyrende teams uden direkte overordnet ledelse) og ved projektorganiseret opgaveløsning. Nørhald Kommune har i de seneste år iværksat en række initiativer for at gøre løsningen af de kommunale opgaver både bedre og billigere. Kommunen har generelt en ressourcebevidst tilgang til løsningen af opgaverne, og vil også fremover arbejde på at effektivisere og kvalitetsudvikle den kommunale service. En fremsynet og grundig planlægning er en af forudsætningerne, der skal sikre, at ressourcerne udnyttes bedst muligt. Den årlige budgetlægning Den årlige budgetlægning afspejler de prioriterede planlægningsog udviklingsinitiativer. Udover de udgiftskrævende initiativer fremsætter Byrådet en række hensigtserklæringer mål for hvilke initiativer, der skal iværksættes i det kommende år. I forbindelse med budgetvedtagelsen fastsættes budgetrammerne for en række decentraliseringsaftaler, således at der skabes størst muligt råderum og selvbestemmelse på de enkelte driftsområder, samtidig med at der overordnet sikres en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. Et andet redskab, der tages i brug, når der skal effektiviseres og kvalitetsudvikles, er kommunens vifte af politikker. Politikkerne indeholder målsætninger for service m.v. inden for en lang række serviceområder. Som forudsætning for en sådan målsætning udarbejdes der forinden en række analyser af udvalgte driftsområder med henblik på at vurdere, om driften er tilstrækkelig rationel, og om den kan forbedres. 81
Udbudspolitik Nørhald Kommunes udbudspolitik er en del af servicestrategien. Udbudspolitikken redegør for, hvornår Byrådet ønsker, at en given driftsopgave (fx rengøring af skoler) skal udbydes til flere private leverandører, således at der opnås en på forhånd fastsat kvalitet af opgaven til den billigste pris. Byrådet har besluttet, at vurderingen, af hvornår en opgave skal i udbud, foretages i forbindelse med budgetlægningen og i øvrigt efter en konkret vurdering, når behovet opstår. Som det fremgår af ovenstående er der en naturlig sammenhæng mellem: Landdistrikts- og Erhvervspolitikken Strategi for Kommuneplanlægning og Lokal Agenda 21 Servicestrategien 2001-2005 Den årlige prioritering og beskrivelse af indsatsområder i forbindelse med budgetlægningen. For Nørhald Kommune er det vigtigt, at de styrkepositioner og udviklingstiltag, som Nørhald Kommune har igangsat siden vedtagelsen af Landdistrikts- og Erhvervspolitikken i 2001, videreføres i den kommende nye kommunestruktur. Kommuneplan 2005-2017 er derfor udarbejdet så konkret, at både strategioplæg og forslag til handlinger vil kunne indgå i de forestående forhandlinger om organisering og udvikling af den ny kommunestruktur, som Nørhald Kommune bliver en del af i fremtiden. Landsplanredegørelse Miljøministeren har i maj 2003 udsendt landsplanredegørelsen Et Danmark i balance. Redegørelsen fremlægger regeringens ideer til, hvordan landet kan ind- rettes i fremtiden. Landsplanredegørelsen beskriver også, hvordan den fysiske planlægning (kommune- og lokalplaner) kan bidrage til regeringens målsætning om regional balance. Udfordringerne er store. Arbejdsmarkederne bliver geografisk større og større, der pendles stadig længere til og fra arbejde. Regeringen mener derfor, at udviklingen af de enkelte byer, infrastruktur, erhverv og rekreative områder bør ses i en større sammenhæng. I den forbindelse bliver der lagt vægt på bæredygtighed med plads til både økonomisk fremgang og et bedre miljø. Planlægning i videnssamfundet Landsplanredegørelsen viser, at der generelt er stor lighed mellem regionerne i Danmark. Overalt i landet findes større byer med et bredt servicetilbud. Infrastrukturen er godt udbygget og har gjort landet let tilgængeligt. Væksten i folketal, beskæftigelse og indkomster har dog i de senere år været højere i regioner med store byer end i regioner med mindre byer. Dette kan hænge sammen med, at viden og uddannelsesmæssige kvalifikationer spiller en stigende rolle for erhvervenes konkurrenceevne. Det kan favorisere regioner med de største byer. Forskellen i dynamik gælder ikke kun mellem de egentlige byer, men også mellem oplandene. Fx er det afgørende for udviklingen i et landdistrikt, om det hører til oplandet til en stor by, en mellemstor by eller små byer. Regeringen mener, at kommunerne i deres kommuneplanstrategier og kommuneplaner skal bidrage til at skabe de fysiske og funktionelle strukturer, som gør det muligt at realisere de regionale udviklingspotentialer. Målet er robuste regioner på den enkelte bys og egns præmisser. Planlægningen skal også bidrage til at samordne sektorerne og sikre en bæredygtig udvikling i overensstemmelse med regeringens nationale strategi for bæredygtig udvikling. Regeringen påpeger, at det er vigtigt, at den enkelte kommune er bevidst om de særlige styrkepositioner kommunen har, når der laves fysisk planlægning. Samtidig skal kommunen følge med i, hvad der sker i andre dele af landet og specielt i nabokommunerne. Samarbejde mellem naboer kan være en vej til at styrke det fælles område. Videnssamfundets geografi Viden og uddannelsesmæssige kvalifikationer bliver i stigende grad en direkte produktionsfaktor og er tit afgørende for erhvervslivets konkurrenceevne. De steder, hvor viden frembringes og sælges, vil derfor blive favoriseret. Betydningen af universiteter og andre højere læreanstalter for den økonomiske vækst er stigende. Store byer har gennemgående en større mulighed for at få fordele af den nye informationsteknologi, end små byer har. Der er i de store byer en koncentration af kapital, know-how og efterspørgsel, som de mindre byer har svært ved at konkurrere med. Selv om informationsteknologien har givet helt nye muligheder for at arbejde fjernt fra de større byer, ser det ud til, at disse muligheder ikke benyttes i et omfang, der modvirker tendensen til geografisk koncentration. Det behov, som virksomhederne og deres ansatte har for at være lokaliseret og færdes, hvor tingene sker, ser ud til at fremme denne koncentration. 82
Samtidig tyder flere undersøgelser i Danmark og vores nabolande på, at befolkningens præferencer for bosætning er under forandring, således at ønsket om at bo i eller i overkommelig afstand fra en større by med dens variation, service- og kulturtilbud er blevet mere udtalt. Udfordringer for byerne og deres oplande Landsplanredegørelsen opdeler landet i tre niveauer: Forstadsområder tæt på de store byer. Mellemområder i større afstand fra de store byer. Yderområder langt fra de store byer. Nørhald Kommune rummer delvis alle tre niveauer, som hver har deres specielle styrker og svagheder, men også mange fælles træk. Forstadsområderne Den sydlige del af kommunen, som ligger tæt op af Randers, er et af de områder, som ifølge landsplanredegørelsen udgør attraktive boligoplande for de mange, som arbejder i byen. De er ikke som i andre egne af landet truet af affolkning. Det rejser dog den problemstilling, at disse områder gennem øget bosætning og pendling til arbejdspladser i byen, med tiden kan udvikle sig til anonyme og inaktive forstadsområder, sovebyer. Regeringen råder derfor kommuner med denne type områder til at være opmærksomme på at bevare de lokale kvaliteter og præg af landlighed. I Nørhald gælder dette ikke mindst Harridslev og Mejlby. Forstadsområdernes grønne karakter er et vigtigt element i oplevelsen af byen og for befolkningens velfærd og livskvalitet. Det er derfor vigtigt i forbindelse med kommuneplanlægning og byomdannelse at overveje muligheden for at tilføre forstadsområderne nye grønne områder. Mellemområderne Landsplanredegørelsens beskrivelser af forholdene for mellemområderne svarer en del til situationen omkring Hald, Gjerlev og Ø. Tørslev. Disse områder står ifølge landsplanredegørelsen over for en række udfordringer og problemer. Det er i de egne, hvor traditionel industri og landbrug ofte spiller en stor rolle. Disse særtræk sætter deres præg på de udfordringer, oplandene her møder. Mange af erhvervene fremstiller tunge produkter til både ind- og udland. Effektiv godstransport er derfor mange steder et grundlag for produktionen. For den fysiske planlægning er opgaven derfor at sørge for, at arealer med let adgang for tung transport forbeholdes de virksomheder, der har brug for det. Det vil sikre byen som en helhed med boliger, erhverv og indkøbsmuligheder, hvor nyt byggeri placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse. For Nørhald Kommunes vedkommende er det derfor vigtigt at udnytte de to store gennemgående landeveje, Hadsundvej og Udbyhøjvej, og placere erhvervsarealer her. Ifølge Landsplanredegørelsen har mellemområderne en vis vækst i folketal, som ligger i nærheden af, eller lidt under, landsgennemsnittet. Egentlige presproblemer på boligområderne er sjældne. Tilsvarende er der forholdsvis god plads og ledige arealer. Presset for at bygge nye boliger i eller ved naturarealer og grønne områder er derfor ikke så stort som i storbyoplande, som fx de områder af Nørhald, der ligger tættere på Randers. Yderområderne Landsplanredegørelsens beskrivelse af yderområderne passer til en vis grad på det område af Nørhald, der ligger i den nordlige del af kommunen. Det er områder, som er præget af de samme udfordringer og problemer, som findes i mellemområderne. Hertil kommer en række udfordringer, som rejses af yderområdernes særlige situation, tendenser til stagnation og af landbrugets ofte meget betydningsfulde rolle lokalt. Hovedproblemet er at fastholde beskæftigelsen og ofte også befolkningen. Generelt møder disse egne den udfordring, det er at stå med afvandring af de unge og en deraf følgende skæv aldersstruktur. De lokale servicetilbud er ofte få, og der er specielt få arbejdspladser i overordnet, privat servicevirksomhed. Samtidig rummer yderområderne nogle af landets fornemste naturværdier, specielt langs kysterne. Landbrug er ofte det dominerende erhverv i yderområderne. Antallet af landbrug er imidlertid stødt faldende (se herom i kapitel 6). Antallet af landbrug forventes at falde til 30.000 inden 2010. Produktionen i landbruget er dog samtidig hermed blevet forøget, og følgeindustrierne har derfor ikke generelt mærket nedgangen i beskæftigelsen i landbruget. Afgangen fra landbruget, den generelt større mobilitet i samfundet og konkurrencen inden for detailhandlen har med tiden gjort det svært at opretholde den lokale handel og servicevirksomhed i yderområderne. 83
Kommuneplantillæg i perioden 1995-2004 Tillæg Vedtagelse Beskrivelse 1 10.1997 Fri- og efterskole i Mellerup 3 01.1998 4 09.1998 Bolig- og institutionsområde i Harridslev (Tværvej og Purager) Boligområde i Mejlby (Rapsmarken og Vestervangsparken) 6 07.1999 Vindmølleområde vest for Demstrup 7 11.2001 Jordbrugsparceller i Ø. Tørslev (Bryggervænget) 8 09.2000 Boligområde i Harridslev (forlængelse af Kildevældet, Bækkevej, Højvangsvej, Rønnevej) 9 04.2001 Nærgenbrugsplads syd for Ø. Tørslev 10 05.2001 Boligområde i Ø. Tørslev (Grønvangen) 11 05.2002 Erhvervsområde i Harridslev (Basager) 13 06.2002 Boligområde i Mellerup (Martin Gammelbys Vej) 14 12.2002 Skolehjemmet i Mellerup 15 01.2003 Golfbane ved Støvring 16 12.2003 Boliger i en tidligere gård i Vestrup (Nedre Vej 24) 18 05.2004 Boligområde i Albæk (Æblehaven) Figur 13.2. Oversigt over kommuneplantillæg vedtaget i den sidste planperiode. Opgjort i november 2004. By / område Ø. Tørslev 5 lokalplaner Harridslev Gjerlev Mellerup Albæk Golfbanen ved Støvring Mejlby Vestrup Div. vindmølleomr. Antal lokalplaner i planperioden 5 lokalplaner 4 lokalplaner 3 lokalplaner 2 lokalplaner 2 lokalplaner 1 lokalplan 1 lokalplan 6 lokalplaner Figur 13.3. Oversigt over fordelingen af lokalplaner på by / område vedtaget i den sidste planperiode. Opgjort i november 2004. Nørhald Kommunes areal Areal /ha Areal i % Byzone 79 0,4 Sommerhusområde 10 0,1 Landzone 20.015 99,5 Areal i alt 20.104 100,0 Figur 13.4. Oversigt over Nørhald Kommunes areal fordelt på de tre planzoner: byzone, sommerhusområde og landzone. Opgjort i november 2004. Strukturudviklingen i landbruget har ført til, at mange landbrugsbygninger står tomme. På landsplan drejer det sig om i alt 60 mio. m². Miljøministeriet skønner, at godt halvdelen af de overflødiggjorte bygninger er i sådan en stand, at de umiddelbart kan tages i anvendelse til andre formål, fx mindre håndværks- og industrivirksomheder, butikker eller kontorformål. Turismen er efter et boom i starten af 1990 erne stagneret. Det gælder især den traditionelle, kystnære ferieturisme, mens byog erhvervsturismen har vundet frem. Dette har givet stagnation i turisterhvervet i mange yderområder, hvis turisme er baseret på campingplads- og feriehusophold med badestrand som vigtig attraktion. Der er generelt et behov for at tiltrække nye indbyggere til yderområderne, specielt mennesker som kan bidrage til den lokale økonomi. Hvis dette skal lykkes, bør der, ifølge landsplanredegørelsen, være et varierende service-, kultur- og fritidstilbud i yderområderne, sådan at disse områder kan være realistiske bosætningsområder. Der bør samtidig sikres et varieret og tidssvarende udbud af både ejer-, lejer- og andelsboliger. Regionplanlægning Kommune- og lokalplaner må ikke være i strid med den gældende regionplan, der bl.a. indeholder overordnede retningslinier, for hvor der kan ske byudvikling, hvor der er grundvandsinteresser, og hvor der er værdifulde naturog landskabsområder, som skal beskyttes. Århus Amts gældende regionplan fra 2001 er for tiden under revidering. Der bliver ifølge amtets op- 84
lysninger tale om en minimumsrevision. Et debatoplæg om regionplanrevisionen har været i offentlig høring fra den 24. marts til den 21. maj 2004. Forslaget til regionplan 2005 forventes vedtaget af amtsrådet i foråret 2005 til efterfølgende 8 ugers offentlig høring i apriljuni 2005. Den endelige Regionplan 2005 forventes vedtaget af amtsrådet i efteråret 2005. I forbindelse med den kommende kommunalreform vil den endelige Regionplan 2005 blive ophøjet af Miljøminsteren til landsplandirektiv og administreret fra Miljøministeriet, når de nuværende amter erstattes af regioner. Kommuneplanlægning Den hidtidige gældende kommuneplan 1992-2004 blev vedtaget i 1995. Der er siden vedtaget 21 tillæg til kommuneplanen. Tillæggene udarbejdes i de situationer, hvor den gældende kommuneplanlægning for et område ønskes ændret. Tillæggene fremgår af figur 13.2 til venstre. Alle tillæggene er indarbejdet i dette forslag til kommuneplan. Lokalplanlægning Formålet med kommuneplanen er at fastlægge overordnede rammer for den efterfølgende lokalplanlægning, hvor byområdernes anvendelse planlægges i detaljer. Lokalplanerne danner grundlaget for udviklingen i kommunens byer og landsbyer. Kommunen har desuden pligt til at udarbejde lokalplaner, før større bygge- og anlægsarbejder sættes i gang. Kommunen har i den foregående planperiode, 1980-1995, ført en Vedtagne lokalplaner i perioden 1995-2004 Lokalplan Vedtagelse Beskrivelse 31 05.1995 Et bolig- og erhvervsområde i Harridslev 32 07.1995 Et boligområde i Gjerlev 33A 06.1997 Et parkeringsareal i Harridslev 34 10.1996 Et vindmølleområde NV for Albæk 35 10.1996 Et vindmølleområde SV for Lindbjerg 36 10.1996 Et vindmølleområde NV for Vestrup 37 11.1996 Et vindmølleområde NV for Gjerlev 38 11.1996 Et vindmølleområde N for Stangerum 39 06.1997 Et centerområde i Gjerlev 40 11.1997 Mellerup Skolehjem 42 08.1998 Et institutionsområde i Harridslev (Tværvej og Purager) 43 05.1998 Et boligområde i Mejlby. 45 09.1998 Et boligområde i Albæk (Frugthaven) 47 07.1999 Et vindmølleområde V for Demstrup. 48 11.2001 Et område til jordbrugsparceller i Ø. Tørslev. 49 01.2001 Et boligområde i Harridslev. 50 10.2000 Et boligområde i Ø. Tørslev. 51 10.2000 Et boligområde i Gjerlev. 52 04.2001 En nærgenbrugsplads S for Ø. Tørslev. 53 05.2001 Et boligområde i Ø. Tørslev. 54 05.2002 56 06.2002 Et erhvervs- og boligområde i Harridslev (Basager). Et boligområde i Mellerup (Martin Gammelbys Vej). 57 04.2002 Et boligområde i Gjerlev (Chr. Lynges Vej) 58 12.2002 Mellerup Skolehjem. 59 10.2002 Støvring Golfbane. 60 04.2003 Gjerlev Skole og SFO. 62 12.2003 Boliger i en tidligere gård i Vestrup (Nedre Vej 24) 63 05.2004 Et nyt boligområde i Albæk (Æblehaven) 70 06.2004 Støvring Golfbane. Figur 13.5. Oversigt over de 32 lokalplaner, som Nørhald Kommune har vedtaget i sidste planperiode. 85
Forholdet mellem byzone og landzone i byerne. Ø. Tørslev: Harridslev Gjerlev Hald 9% 38% 37% 33% 62% 63% 67% 91% Figur 13.6. Oversigt over forholdet mellem planlagt byzone (den røde del) og uplanlagt landzone inde i kommunens byzonebyer (der er ingen byzonearealer i Mejlby og Mellerup, da disse to byer hidtil har været landzonebyer). Lokalplaner, som skal udarbejdes i nær fremtid Lokalplan Forventet vedtagelse 55 2005 64 Jan. 2005 65? 66? 67? 68 Jan. 2005 69 Jan. 2005 71? Beskrivelse Boligområde i den nordlige del af Mellerup (Eksisterede forslag foreligger, men skal gøres færdig af Teknik og Miljø) Et boligområde i Harridslev (Eksisterede forslag foreligger, men skal gøres færdig af Teknik og Miljø senest jan. 2005) Tørring Ridecenter (Arbejdet er ikke påbegyndt) Boligområde i den nordlige del af Hald (Arbejdet er ikke påbegyndt) Boligområde i den sydlige del af Dalbyover (Arbejdet er ikke påbegyndt) Et boligområde i Udbyhøj, på Færgevej (Arbejdet er videregivet til en konsulent) Et område til feriehuse og restaurant på Udbyhøj Havn (Arbejdet er videregivet til en konsulent) Boligområde i den vestlige del af Mejlby (Arbejde er ikke påbegyndt) 72 Mar. 2005 Udvidelse og renovering af Grønhøjskolen. (Forslag er vedtaget i november 2004. En endelig lokalplan forventes vedtaget i marts 2005). Udvidelse af ældrecenter i Harridslev 73 2005 (Arbejdet er videregivet til en konsulent) Figur 13.7. Oversigt de lokalplaner som for tiden (november 2004) er på venteliste. tilbageholdende politik på planlægningsområdet, hvorfor listen over lokalplaner giver et godt overblik over, hvor der de sidste 12 år har været flest aktuelle projekter, hvor lokalplanlægning var en nødvendig forudsætning for realisering. Der er udarbejdet 32 lokalplaner i perioden 1995-2004. Fordelingen af lokalplanerne på by og område ses af figurerne 13.3 og 13.5. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der i planperioden på 9 år ingen lokalplaner er udarbejdet i Hald, på trods af at denne by har status som lokalcenter i den gældende kommuneplan. Ligeledes er Enslev, Dalbyover, Linde, Råby og Støvring også fraværende i lokalplanstatistikken, selvom disse landsbyer hver især har flere indbyggere end både Udbyhøj, Albæk og Vestrup. Det fremgår desuden af oversigten, at der i de seneste fire år har været udarbejdet relativt mange lokalplaner (18 i alt fra 2001 til 2004) i modsætning til de første seks år af planperioden, hvor der blev udarbejdet relativt få lokalplaner (14, hvoraf seks handlede om vindmølleområder). Disse tal skal ses i sammenhæng med, at der i kommunens første 22 leveår, fra 1970 til 1992, kun er udarbejdet godt 30 lokalplaner. Den store tilbageholdenhed på planlægningsområdet har bevirket, at store dele af kommunens byer og landsbyer i dag fortsat ikke er lokalplanlagt. Størstedelen af kommunens fire gamle lokalcentre og byzonebyer, Ø. Tørslev, Harridslev, Gjerlev og Hald, ligger således stadig i landzone. Se figur 13.6 herover. Hertil kommer, at hele Udbyhøj på grundlag af en gammel bygningsvedtægt fra 1970 ligger i byzone, selvom Udbyhøj ikke har lokalcenterstatus. Nært forestående lokalplanlægning Der er for tiden (november 2004) 10 konkrete lokalplaner, som en- 86
ten venter på at blive udarbejdet, eller som er lagt ud til private konsulenter. Se figur 13.7. Lokalplan 64 og 72 er dog vedtaget som forslag. Antal 70 60 Landzoneafgørelser Tilladelser Afslag Konsekvenser af manglende lokalplanlægning Selv om kommunens indbyggere i det daglige næppe lægger mærke til, at der mangler lokalplanlægning i mange områder, er det på længere sigt en hindring for en hensigtsmæssigt udvikling i kommunen. Dertil kommer, at en del af de gamle, men stadigt gældende lokalplaner efter nutidens standarder har mange forældede bestemmelser og mangler stillingtagen til forhold, som man i dag forventer beskrevet i planlægningen og reguleret af kommunen. Desuden forudsætter meget af den gældende lovgivning og arealregulering, at byer og landsbyer er planlagt gennem kommune- og lokalplaner. Hvis man fx administrerer udviklingen af byområder, som ligger i landzone, gennem planlovens landzonebestemmelser, giver det en række problemer for kommunen og borgerne, fordi det ikke er meningen, at landzonebestemmelserne skal bruges til at administrere byområder. Landzoneadministration Som det ses af det foregående afsnit om lokalplanlægning, figur 13.4, består næsten hele Nørhald Kommunes areal af landzone (99,5 % i alt). Landzoneadministrationen er således et meget vigtigt værktøj til at administrere kommunens udvikling, og til at beskytte natur og miljø imod uplanlagt og uhensigtsmæssigt byggeri og anlæg. Som led i regeringens decentraliseringspolitik har kommunerne fra 1. september 2002 overtaget 50 40 30 20 10 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Figur 13.8. Oversigt over tilladelser og afslag efter planlovens landzonebestemmelser de sidste 10 år i Nørhald Kommune (opgjort pr. 3. december 2004). Generelt giver der tilladelse i 9 ud af 10 ansøgninger. I år 2002 varetog amtet administrationen de første 8 måneder. Fra den 1. september 2002 overtog kommunen landzoneadministrationen fra amtet. Tendensen går i retning af, at kommunen giver lidt flere tilladelser end amtet tidligere gjorde (udsvingene i antallet af afslag under amtets administration i 1997-98 skyldes midlertidig underbemanding i afdelingen for landzoneadministration. En del afslag fra 1997 trak derfor ud til året efter). landzoneadministrationen fra amterne. Dette har givet kommunerne større muligheder for at koordinere administrationen af landzoneområderne med kommunens bygge- og miljøsagsbehandling. Samtidig er kommunernes detaljerede lokalkendskab med til at sikre en mere effektiv og smidig administration. Der ligger dog samtidig en meget stor udfordring for kommunerne i at foretage den rigtige prioritering mellem natur- og miljøhensyn og hensynet til lokale erhvervsinteresser og skatteindtægter. Dette gælder ikke mindst de små kommuner, hvor det kan være vanskeligt at fastholde de overordnede og almene samfundshensyn i forhold til de enkelte og meget konkrete erhvervsprojekter. Landzoneadministrationen bygger i vid udstrækning på individuelle skøn og konkrete forhold, på lokal 2001 2002A 2002K 2002 Ialt 2003 2004 praksis og på gældende planlægning. Det stiller meget store krav til kommunernes administration, når alle ansøgere skal behandles lige, samtidig med at lovens intentioner håndhæves. Kravet om en begrundet afgørelse, som almindelige borgere kan forstå, er stort og kan være vanskeligt at opfylde set i lyset af de mange hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne. I Nørhald Kommune behandles hvert år forholdsvis mange ansøgninger om landzonetilladelse. Tallet har de sidste 4-5 år været stigende til omkring 55-65 sager pr. år, hvilket formentlig skyldes udviklingen i renten og forbedrede lånemuligheder. For at sikre en ensartet og effektiv administration af landzonen har kommunens tekniske udvalg den 22. september 2003 vedtaget et sæt retningslinier for landzone- 87
2% 7% 3% Sager der ikke er påklaget (53) Klagesager, tilladelse stadfæstet (2) Klagesager, tilladelse ophævet (1) Klagesager, afslag stadfæstet (4) 88% Klagesager omgjort (0) Figur 13.9. Oversigt pr. 3. december 2004 over alle de landzonesager, der er behandlet siden retningslinierne for landzoneadministration blev vedtaget den 22. september 2003. Lidt mere end én ud af 10 sager påklages. Der er imidlertid endnu ingen af klagerne, der har fået medhold i deres klager. administration, som forvaltningen arbejder efter. Retningslinierne sikrer, at mange sager ikke behøver en tidskrævende udvalgsbehandling, men kan afgøres administrativt. Samtidig sikres en større klarhed, omkring hvad borgerne kan forvente at få landzonetilladelse til. Set i forhold til den tidligere administration i Århus Amt, har de første år med kommunens administration vist en tendens til større imødekommenhed over for ansøgninger om landzonetilladelse. Billedet er dog ikke helt klart, idet enkelte, usædvanlige ansøgninger ét år kan give et forholdsvis stort udslag i statistikken. Der er dog i overvejende grad tale om, at der gives tilladelse i godt 8-9 ud af 10 ansøgninger. alligevel ikke ønskede at udnytte tilladelsen. Selvom enkelte borgere har klaget over landzoneadministrationen siden den 22. september 2003, så er klagerne stort set ligeligt fordelt mellem de, der mener, at kommunen er for restriktiv og de, der mener, at kommunen er for lempelig. Naturklagenævnets afgørelser i klagesagerne viser imidlertid, at Nørhald Kommunes administration af planloven er korrekt i alle de sager, der er blevet påklaget. Nørhald Kommune er således ikke blevet underkendt i landzoneadministration siden indførelsen af retningslinierne i 2003. Siden Teknisk Udvalg den 22. september 2003 vedtog retningslinierne for landzoneadministration og frem til slutningen af november 2004, er seks landzoneafgørelser blevet påklaget, (fire afslag og to tilladelser). Heraf har Naturklagenævnet stadfæstet fire afslag og én tilladelse. Den sidste tilladelse blev ophævet af Naturklagenævnet, fordi ansøger af skattetekniske årsager 88