Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen Oplæg på CIFRI-seminar Malene Thøgersen 1
Oplæggets temaer Bag om projektet: Baggrund og data Karakteristik af samspillet og samspillets parter Resultater: Samspillets udvikling Mulige forklaringer på udviklingen Hvilken betydning har de ændringer, der er sket? 2
Hvorfor undersøge samspillet mellem kommuner og foreninger? 1) Begrænset viden om det lokale samspil på trods af emnets aktualitet 2) Kommunalreformen som unik mulighed for at belyse samspillet i forskellige institutionelle rammer 3
Afhandlingens formål og fokus Hvilken betydning kommunalreformen har haft for samspillet mellem kommuner og frivillige foreninger? Hvilke ændringer er der sket i samspillets indhold og form? Påvirker kommunalreformen samspillet forskelligt på forskellige samfundsområder? Har det indbyrdes størrelsesforhold mellem de kommuner der er lagt sammen betydning? Belysning af institutionelle rammers betydning for samspillet 4
Datagrundlag Kvalitative data Casestudier i to sammenlagte kommuner (Assens, Svendborg) 53 interviews med politikere, embedsmænd og frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet Skriftlige dokumenter Kvantitative data Foreningsundersøgelser på Fyn i 2004 og 2010 Kommunalpolitikerundersøgelse på landsplan 2009 5
Komparative aspekter Før og efter reformen Mellem samfundsområder Mellem kommuner 6
Hvad består samspillet af? 7
Samspillets elementer Samspillets indhold Det politiske/administrative samspil Politikker Møder Samarbejdsprojekter Samspil gennem råd og udvalg Uformel dialog Syn på foreningers rolle Det økonomiske samspil Tilskud: Direkte Indirekte Betingelser for tilskud Samspillets form Formaliseringsgrad Standardiseringsgrad Graden af nærhed/afstand Formaliseringsgrad Standardiseringsgrad 8
Samspillets parter foreningerne og kommunerne 9
Forskellige sektorer forskellige logikker FRIVILLIGE FORENINGER KOMMUNER Fleksibilitet Lyst Bureaukrati Fritid og frivillighed Uformelle arbejdsgange Fokus på aktiviteter Hurtige beslutninger Fællesskab og gensidighed Arbejdstid Formalisering Hierarki Pligt Regler Dokumentation Fokus på resultater 10
Holdninger til inddragelse i opgaveløsning 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 % Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver 0 1 2 3 4 5 Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver 11
50 Holdninger til inddragelse i opgaveløsning % 45 40 35 30 25 20 Foreninger Politikere 15 10 5 0 Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver 1 2 3 4 5 Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver 12
Ændringstendenser i samspillet 13
Ændringer i det økonomiske samspil Begrænsede ændringer i støtteniveauet Begrænsede øgede krav til foreningerne Øget standardisering Øget formalisering 14
Udviklingen i støtte på idrætsområdet (1.000 kr.) Kilde: Danmarks Statistik www.statistikbanken.dk, Kommunale regnskaber, driftskonto 3.38.73 og 3.38.74. 2010-faste priser (beregnet ud fra KL s prisindeks). Idrætsområdet er estimeret til 75 % af de samlede udgifter på de to konti. 15
Andel af bloktilskud udbetalt som 18-støtte Kilde:, Tal fra Ankestyrelsen 2011, www.ast.dk, Tallene omfatter alle KL kommuner (dvs. København og Frederiksberg kommuner indgår ikke). Der er ikke tilgængelige tal fra 2006. 16
Samspillets udvikling Det økonomiske samspil Reformens betydning for foreningens økonomi Meget positiv betydning 3 % Positiv betydning 9 % Hverken positiv eller negativ betydning 65 % Negativ betydning 18 % Meget negativ betydning 5 % I alt 100 % (N= 569) Kilde: Foreningsundersøgelsen 2010 17
Samspillets udvikling Det økonomiske samspil Den offentlige støtte er for lille 2004 2010 Ikke et problem 39,2 % 38,9 % Delvist et problem 36,1 % 38,7 % Et stort problem 24,7 % 22,4 % I alt 100 % (N =712) 100 % (N= 517) Kilder: Foreningsundersøgelsen 2004 og 2010 18
Det økonomiske samspils form 19
Øget standardisering i det Opgør med særordninger økonomiske samspil Jeg tror foreningerne synes, der er blevet længere, og så tror jeg de er irriterede over, at det er blevet sværere at lave sådan nogle specielle ordninger, som man bedre kunne tillade sig i de små kommuner, eller som man nogle gange var næsten tvunget til, for at kunne få nogle ting udviklet [ ] I den store kommune skal man være så påpasselig med ikke at gøre forskel, fordi så kommer alle mulige andre løbende, og vil have de samme fordele. Og det er ikke nogen fordel for foreningerne, at det ikke er muligt længere. (Fritidschef Egebjerg 6.5.2008) Vi er gået fra at have 20 foreninger til at have 110, og så kan vi ikke sidde med sådanne skufferegler. De er nødt til at være mere stringente. (Fuldmægtig Assens, 23.6.2009) 20
Øget standardisering Mindre fleksibilitet i dagligdagen Faktisk i stort set alle henseender er vi blevet bedre stillet lige med undtagelse af det her klipning af græs,. Vi synes, at man burde skele lidt mere til, hvilken sæson man er i, og om græsset er i vækst, frem for at skemalægge tingene og sige, at det bliver slået græs hver mandag. [ ] Før, der havde vi jo en dialog med de folk, som arbejdede med det her, og det var sådan, at hvis banen var for lang, så kunne man tage telefonen og ringe og sige: Ved I hvad, den trænger simpelthen til at blive klippet herovre. Og i 99 % af tilfældene så sørgede man for at få det gjort. Et eller andet sted, så er vi jo ikke selv herre over, hvor hurtigt det græs det skal gro. (Idrætsforening J Aarup, 25.8.2009) 21
Fra en sjat til kriterier, skemaer og dokumentation De brugte den vending: "om de kunne få en sjat..?". Så fik de en 5-6.000 kr., og når de ikke rakte længere, så kom de op og sagde kan vi få en sjat til?, og så kom de igen [ ] Og der så vi jo ikke noget regnskab, og det var fordi, man kendte hinanden. Og det var bare kontanter de tog med hjem, og så holdt de selv styr på det. (Socialchef Gudme, 6.5.2008) 22
Samspillet er blevet mere formaliseret efter reformen Foreninger (2010) Kommunalpolitikere (2009) Helt uenig 5 % 2 % Uenig 5 % 9 % Hverken enig eller uenig 50 % 29 % Enig 26 % 44 % Helt enig 14 % 16 % I alt 100 % (N=430) 100 % (N=902) Kilde: Kommunalpolitikerundersøgelsen 2009, Foreningsundersøgelsen 2010. Noter: Ikke relevant er kodet som missing. En relativt stor andel af foreningerne har besvaret spørgsmålet med ikke relevant formentlig fordi samspillet med kommunen for mange foreningers vedkommende er begrænset, eller fordi de ikke har oplevet nogen sammenlægning. Dette forklarer, at N i analysen er væsentligt lavere end det samlede antal foreninger i undersøgelsen på de udvalgte områder. 23
Spørgsmål og kommentarer 24
Det politiske/administrative samspil Øget brug af skriftlige politikker på området Øget samspil gennem foreningssammenslutninger Øget brug af møder Flere samarbejdsrelationer Flere skriftlige aftaler Større specialisering i samspillet Mindre kendskab i samspillet 25
Foreningssammenslutningernes stigende rolle Stigning i udbredelsen af idrætssamvirker, frivillighedsråd og andre foreningssammenslutninger Medfører en stigende specialisering i samspillet Foreningerne står potentielt stærkere over for kommunen Men det giver nogle nye præmisser for samspillet: : Jamen [man var bange for], at der skulle være den der afstand. At så skulle man igennem et lag mere for at komme igennem og få truffet nogle beslutninger. Før kunne man bare gå direkte til den gamle kommune. Og så var man bange for at det gik op i bureaukrati og ingenting. At så blev det idrætspolitikere, der skulle kopiere de rigtige politikere, og dermed også bremse lidt op for udviklingen. Det var de tanker, man havde. Men som sagt så tror jeg, at man er glad nok for det i dag. (Tidligere Fritidschef 6.5.2008) 26
Foreningssammenslutningernes stigende rolle FrivillighedsRådet betyder ikke noget for foreningens arbejde. Vi har klaret os fint, og vi klarer os fint. Og meningen er jo, at man kan kontakte FrivillighedsRådet, når man har problemer. Men så vidt jeg ved, så er der ikke de store henvendelser fra foreningerne. Og det bevirker, at jeg føler: Hvad gavn gør vi?. Nu skal jeg jo ikke sidde og nedgøre FrivillighedsRådet. Slet ikke, for det råd fungerer godt. Men nødvendigheden af det, eller hvad skal man sige. Jeg vil gerne se resultater, af det man gør. Og det er lidt svært, føler jeg. (Social forening, 26.6.2009) 27
Udviklingen i samarbejdsrelationer 28
Flere samarbejdsrelationer: Samarbejdet med andre aktører Signifikant stigning i foreningernes samarbejde om aktiviteter, arrangementer og projekter 2004 2010 Samarbejde med skole 26,5 % (N=688) 33,4 %* (N=551) Samarbejde med daginstitution, SFO o.l. 11,1 % (N=639) 17,9 %* (N=526) Samarbejde med anden kommunal institution/forvaltning 21,2 % (N=671) 27,5 %* (N=549) Kilde: Frivillighedsundersøgelsen 2004, Foreningsundersøgelsen 2010. Omfatter udelukkende foreninger på kultur- og fritidsområdet og social- og sundhedsområdet 29
Flere skriftlige aftaler Stigende andel af foreningerne har skriftlige aftaler med kommunen omkring bestemte opgaver eller aktiviteter 2004 2010 Har skriftlig aftale med 15,5 % 25,9* % kommunen (N=919) (N=613) Kilde: Frivillighedsundersøgelsen 2004, Foreningsundersøgelsen 2010. Omfatter udelukkende foreninger på kultur og fritidsområdet og social- og sundhedsområdet 30
Udviklingen i den uformelle kontakt Foreningernes kontaktmønster vedr. offentlige/politiske spørgsmål 2004 2010 Taget kontakt til borgmesteren 5,6 % 9,8 % * Taget kontakt til andre folkevalgte 8,8 % 19,7 % * Taget kontakt til forvaltningen 10,9 % 27,3 % * N 1023 736 Note: *p < 0.05, spørgsmålsformulering: Har foreningen inden for de seneste to år involveret sig i offentlige/politiske spørgsmål? Hvis ja, på hvilken måde har foreningen involveret sig? 31
Fra familiær til professionel relation Jamen det er også en af de ting, som de ikke kan forstå. Hvorfor jeg ikke kan være ude og være dirigent til deres generalforsamlinger. Og det har jeg sagt, det gør jeg ikke, fordi så skal jeg ud og være dirigent til 130 foreningers generalforsamlinger, og det er ikke det, jeg er ansat til. Og jeg vil slet ikke være inde i, hvis det kom med stridigheder eller et eller andet. Det ville være frygteligt at sidde som fritidskonsulent (Fritidskonsulent Svendborg, 4.6.2009) 32
Øget betydning af synlighed Vi kan sige, at kravene til en leder er større ment på den måde, at man er nødt til at deltage i andet end sin egen lille forening, hvis man kan sige det sådan. Man er også nødt til at synliggøre sig selv i det store. Der kunne man bedre køre på frihjul i den lille kommune, for der vidste fritidskonsulenten godt, hvor den forening var, og havde sagt goddag til den forening, der normalt ikke, i den store sammenhæng, er synliggjort. (Idrætsforening C Egebjerg, 8.10.2009) Foreninger, der har formel kontakt til kommunen, er også mere tilbøjelig til at tage den uformelle kontakt Større spredning i foreningernes kontaktflade 33
Konklusion Samspillet bærer i højere grad end før reformen præg af offentlige logikker: Større fokus på formaliserede og standardiserede procedurer i form af regelrethed, skriftlighed, dokumentation, faste procedurer og kriterier. Større fokus på foreningernes instrumentelle potentialer. 34
Hvad kan forklare ændringerne? Det økonomiske samspil: Kommunalreformen som anledning og kommunernes nye størrelse har haft stor betydning for ændringerne Det politiske/administrative samspil: Både øget størrelse og nye opgaver har betydning Men mange af ændringerne er en del af en udvikling, der allerede var i gang forud for reformen kommunalreformen som katalysator 35
Hvilken betydning har ændringerne? 36
Foreningernes demokratiske potentiale Interne effekter: Positive effekter for individet skoler i demokrati Eksterne effekter: Bindeled mellem borgere og det politiske system Antagelse: Samspillet med kommunen har betydning for foreningernes demokratiske potentiale 37
Hvilke forhold i samspillet fremmer foreningernes demokratiske potentiale? Autonomi Nødvendigt for at kunne være skoler i demokrati og for at kunne varetage interesser Transparens Nødvendigt for at kunne træffe begrundede valg Lighed Nødvendigt for tilliden til systemet Indflydelse Nødvendigt for interessevaretagelse 38
Resultaterne i et demokratisk perspektiv Opgør med særordninger, gennemskuelige kriterier, øget dokumentation og skriftlighed Øget transparens og øget lighed Stigende fokus på foreningslivet, flere formelle kanaler i samspillet Nye muligheder for indflydelse 39
Potentielle udfordringer for foreningernes autonomi Autonomi er centralt for foreningernes demokratiske selvforståelse På hvis præmisser foregår det øgede samspil? Ingen tegn på direkte indskrænkning af autonomi Men øget pres for deltagelse i samarbejdsprojekter Spændingsfelt mellem autonomi og afhængighed 40
Potentielle udfordringer for pluralismen i foreningslivet 41
Tak for ordet! 42