Arbejdsmiljø i Danmark 2000

Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001

Kolofon Pjeceudgivelser om NAK 2000 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995-2000 Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 2

Forord Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmar Undersøgelsen bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø og helbred. NAK er afrapporteret to gange før, senest i Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95 i 1997. Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar 2001. Opfølgningen muliggør bl. a. analyser af ændringer i forekomsten af arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsforhold fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmar Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Den foreliggende rapport er skrevet af forsker, sociolog, Ph.D. Hermann Burr, forskningschef, akademiingeniør, Ph.D. Elsa Bach, forskningschef, cand. psych. Vilhelm Borg og programmør Ebbe Villadsen, alle Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data samt hovedparten af analyserne er udført af programmør Ebbe Villadsen, Arbejdsmiljøinstituttet. Forskningsleder, mag.scient. soc. Niels Kristian Rasmussen, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, har været lektør på rapporten. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne oversigtsrapport samt en række pjecer om udvalgte delemner. Den første pjece; Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995-2000 udkom i juni i år, de øvrige i december. Det fulde udbytte af undersøgelsen fås ved læsning af hovedrapporten og pjecerne i sammenhæng. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. November 2001 Ib Andersen Direktør 3

4

Indhold Pjeceudgivelser om NAK 2000 2 Kapitel 1. Sammenfatning 6 Overblik 6 Interviews i 1990, 1995 og 2000 6 De industrielle og håndværksmæssige job har det dårligste arbejdsmiljø 6 Hvem har det bedste arbejdsmiljø? 6 Bedre psykosocialt arbejdsmiljø, men nye ergonomiske påvirkninger 6 Selvstændige har et anderledes arbejdsmiljø 7 Hudproblemer, hørelse og bevægeapparatbesvær 7 Hvordan er undersøgelsen gennemført? 7 Kapitel 2. Hvem har det dårligste og det bedste arbejdsmiljø? 8 Job med det dårligste arbejdsmiljø 8 Job med det bedste arbejdsmiljø 10 Job med det dårligste fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø 12 Job med det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø 14 Job med det dårligste psykosociale arbejdsmiljø 16 Kapitel 3. Selvstændiges arbejdsmiljø 18 Kapitel 4. Arbejdsmiljø i brancher 20 Kapitel 5. Hvad er der sket med arbejdsmiljøet de sidste 10 år? 26 Arbejdsmiljøet har ændret sig 26 Mere indflydelse men højere krav 26 Færre udsættes for kemiske påvirkninger 26 Flere udsættes for arbejdsulykker 26 Flere udsættes for støj 26 Ændret ergonomisk arbejdsmiljø 27 Ændret termisk arbejdsmiljø 27 Arbejdstid 28 Kapitel 6. Hvem har hudproblemer, problemer med hørelsen og bevægeapparatbesvær? 29 Kapitel 7. Baggrund, problemstilling og metode 31 Baggrund 31 Temaer 32 Population 32 Analyser i denne rapport 33 Analyser i pjecerne 34 Litteratur 35 Bilag A. Undersøgelsens stikprøve og bortfald 36 Stikprøven 36 Deltagelsen i 2000 37 Deltagelsen i 2000 blandt dem, der også deltog i 1995 38 Er de interviewede repræsentative for hele populationen? 39 Diskussion 40 Bilag B. Job og brancher. Sammensætning, størrelse og fordeling på alder og køn 41 Hvordan er job og branche inddelt? 41 Hvor mange er der i job- og branchegrupperne? 48 Hvordan er job- og branchegruppernes alderssammensætning? 51 Hvordan er branchegruppernes kønssammensætning? 54 Bilag C. Ordliste 55 5

1. Sammenfatning Overblik Hvem har det dårligste arbejdsmiljø? Især industrielle og håndværksmæssige jobgrupper har det dårligste arbejdsmiljø, fx mandlige slagteriarbejdere, mandlige ufaglærte metalarbejdere, mandlige lager- og havnearbejdere. Men også kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere oplever mange helbredsskadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. Hvordan har arbejdsmiljøet ændret sig? Arbejdsmiljøet har ændret sig de sidste 10 år. Der er sket en række forbedringer i det psykosociale og det kemiske arbejdsmiljø og færre har fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde. Omvendt udsættes flere for støj og arbejdsulykker, og flere oplever arbejde præget af fastlåst arbejdsstilling. Interviews i 1990, 1995 og 2000 I både 1990, 1995 og 2000 har mere end 5.000 repræsentativt udvalgte lønmodtagere deltaget i undersøgelsen. I 2000 er mere end 400 selvstændige erhvervsdrivende også blevet interviewet. De industrielle og håndværksmæssige job har det dårligste arbejdsmiljø På listen over job med det dårligste arbejdsmiljø finder vi fx mandlige slagteriarbejdere, mandlige ufaglærte metalarbejdere, mandlige lager- og havnearbejdere. Af de 14 job der angiver det dårligste arbejdsmiljø, er de 10 ufaglærte og fire faglærte. De faglærte grupper består af elektrikere og forskellige smede. 11 af jobbene er industrielle og håndværksmæssige de tre øvrige er mandlige postbude, kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere. Det er særligt det store antal, som angiver fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger og ergonomiske arbejdsmiljøpåvirkninger, der får jobbene til at optræde på denne liste. Specielt de faglærte har et relativt godt psykosocialt arbejdsmiljø. Hvem har det bedste arbejdsmiljø? Edb-folk, mandlige chefer, kvindelige pædagoger og mandlige selvstændige landbrugere er blandt de job, der har det bedste arbejdsmiljø. Jobbene fordeler sig ligeligt mellem mænd og kvinder. Fælles for jobbene er, at meget få rapporterer et dårligt fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. Bedre psykosocialt arbejdsmiljø, men nye ergonomiske påvirkninger Siden 1990 er det psykosociale og det kemiske arbejdsmiljø blevet bedre, hvorimod flere udsættes for støj og temperatursvingninger. Det ergonomiske arbejdsmiljø har ændret sig. Færre udsættes for fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde ved fx samlebånd. Flere oplever arbejde præget af fastlåst arbejdsstilling og lettere ensidigt gentaget arbejde ved fx computer. 6

Øget indflydelse, men også større krav Forbedringerne inden for det psykosociale arbejdsmiljø består i, at langt flere føler sig godt informeret om forhold på arbejdspladsen, flere oplever indflydelse på arbejdet, og flere oplever sikkerhed i ansættelsen sidstnævnte udvikling foregik dog mest i begyndelsen af 90 erne. Andelen af lønmodtagere, der oplever rollekonflikter i arbejdet er uforandret. Omvendt er kravene i arbejdet steget langt flere oplever, at arbejdet kræver stor opmærksomhed og koncentration. Mere støj og flere arbejdsulykker Det fysiske arbejdsmiljø er blevet dårligere, flere udsættes for støj. Især lærere og pædagoger rapporterer mere støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen. Andelen, der udsættes for krops- og håndvibrationer, er uændret. Flere udsættes for arbejdsulykker. Stigningen ser ud til at være jævn op gennem 90 erne. Færre har fysisk anstrengende arbejde Inden for det ergonomiske arbejdsmiljø oplever færre lønmodtagere, at de udsættes for meget fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde, hvor man gentager ikke blot de samme bevægelser, men også de samme opgaver. Til gengæld ser vi et nyt mønster, hvor flere udsættes for at arbejde i en fastlåst arbejdsstilling, hvor man gentager de samme finger- og armbevægelser, men hvor man normalt har varierede opgaver. Det nye mønster ser ud til at være knyttet til den øgede brug af computere i løbet af 90 erne. Den øgede brug af computere har dog ikke ført til, at flere rapporterer siddende arbejde. Selvstændige har et anderledes arbejdsmiljø Selvstændige er oftere udsat for vibrationer, der rammer hele kroppen, kulde samt våde, fugtige hænder. Den type EGA, der omfatter både ensidige gentagne bevægelser og opgaver (kombineret EGA) forekommer markant oftere blandt selvstændige, der også er udsat for høje kvantitative krav. Til gengæld er de meget sjældnere udsat for høj støj, sløvende varme, hudkontakt med beskyttelseshandsker af plast eller gummi, samt passiv rygning. Træk og skub forekomme også markant sjældnere blandt selvstændige. De selvstændige har et generelt et bedre psykosocialt arbejdsmiljø med indflydelse, udviklingsmuligheder, meningsfuldhed og få konflikter. Hudproblemer, hørelse og bevægeapparatbesvær Ufaglærte metalarbejdere både dårlig hørelse, tinnitus, hudproblemer og lænderygbesvær. Denne gruppe ufaglærte har både et højt niveau af udsættelse for arbejde med våde hænder, en række dårlige arbejdsstillinger og et relativt højt niveau af støjudsættelse. Både mandlige folkeskolelærere og kvindelige pædagoger har problemer med tinnitus og lydoverfølsomhed. I en række job, der har stående eller gående arbejde tilfælles, har mange personer med knæbesvær. Bl. a. mange kvindelige kontorassistenter inden for det offentlige har nakkebesvær. Kvindelige sygeplejersker har hudproblemer. Hvordan er undersøgelsen gennemført? Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og 2000. I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%, se nærmere i bilag A. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. 7

Med den tredje interviewrunde ved årsskiftet 2000-01 har undersøgelsen siden 1990 omfattet i alt 25.830 interviews med 11.339 forskellige personer. Minimum 5.000 18-59-årige lønmodtagere 18-59 år har deltaget i hver af de tre runder 1990, 1995 og 2000. Derudover har mere end 400 18-59-årige selvstændige erhvervsdrivende deltaget i 2000-runden. 2. Hvem har det dårligste og det bedste arbejdsmiljø? I dette kapitel præsenterer vi en række oversigter over, hvem der har det dårligste og det bedste arbejdsmiljø. Et job har et dårligt arbejdsmiljø, hvis der er forholdsvis mange med dette job, der angiver potentielt skadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. Et job har omvendt et godt arbejdsmiljø, hvis der er forholdsvis få i jobbet, der angiver potentielt skadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. Vi ser i dette kapitel på, hvem der samlet har det dårligste og det bedste arbejdsmiljø. Vi ser også på, hvilke job, der har det dårligste fysisk-termisk-kemiske, ergonomiske og psykosociale arbejdsmiljø. Analyserne, som kapitel er baseret på, rangordner jobbene, alt efter hvor mange, der oplever i alt 40 arbejdsmiljøpåvirkninger. I alle rangordninger skelnes der mellem den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste arbejdsmiljø, og den fjerdedel af jobbene, der har det bedste arbejdsmiljø. Da der er i alt 57 job, er der 14 job med hhv det bedste og det dårligste arbejdsmiljø. Om rangordningerne, se nærmere i afsnittet Analyser i denne rapport i kapitel 7. For en gennemgang af hvordan vi har inddelt jobbene, se bilag B. To arbejdsmiljøspørgsmål er ikke inddraget i den følgende oversigt, nemlig arbejdstid og arbejdsulykker. For en gennemgang heraf henvises til pjecerne Arbejdstid og Arbejdsulykker. Job med det dårligste arbejdsmiljø I hvilke job blandt de undersøgte 57 job i denne undersøgelse oplever de fleste lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende potentielt helbredsskadende arbejdsmiljøpåvirkninger? Vi viser her den fjerdedel af jobbene hvor flest personer oplever sådanne arbejdsmiljøpåvirkninger. Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste arbejdsmiljø både indenfor det fysisk-termisk-kemiske, det ergonomiske og det psykosociale område. Af de 14 job, der angiver det dårligste arbejdsmiljø, er de 10 ufaglærte og fire faglærte. Ingen er selvstændige erhvervsdrivende. De fire faglærte grupper består af elektrikere og smedegrupper mekanikere, maskinarbejdere og blikkenslagere (se figur 1). Elleve af de 14 job er industrielle eller håndværksmæssige de tre øvrige er mandlige postbude, kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere. Det dårlige fysisk-termisk-kemiske og ergonomiske arbejdsmiljø bidrager i høj grad til, at jobbene optræder på listen. Kun otte af de 14 job ligger også på listen over det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Særlig de ufaglærte har det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Når listen hovedsagelig omfatter industrielle og håndværksmæssige job, skyldes det bl. a. den måde, vi har rangordnet jobbene på. Den samlede rangordning bygger som nævnt på, at et job samlet ligger dårligt indenfor det fysisk-termisk-kemiske, det ergonomiske og det psykosociale område. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at et job har et meget dårligt ergonomisk arbejdsmiljø. Når listen kun omfatter to kvindejob, er grunden til dels at der ikke er mange kvinder ansat i industri og håndvær Fx er der i brancherne industri og byggeri kun en kvindeandel på hhv 29% og 11% (se tabel 9 i bilag B). Job med det bedste arbejdsmiljø Vi har netop set en liste over de job, hvor de fleste oplever potentielt helbredsskadende arbejdsmiljøpåvirkninger. Hvor finder vi da de job, hvor de færreste oplever helbredsskadende arbejdsmiljøpåvirkninger? Figur 2 viser her den fjerdedel af jobbene, hvor de fleste oplever et godt arbejdsmiljø både inden for det fysisk-termisk-kemiske, det ergonomiske og det psykosociale område. 8

9

Figur 1. Job med det dårligste arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Dårligst Samlet Fysisk, termisk Ergonomisk Psykosocialt Middel og kemisk Bedst Postbude, Rengøringsassistenter, Landbrugsarbejdere, Maskinarbejdere, Mekanikere, Blikkenslagere, Metalarbejdere, ufaglærte, Elektrikere, Træindustriarbejdere, Bygningsarbejdere, Slagteriarbejdere, Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, Lager- og havnearbejdere, Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systemati Mandlige chefer, edb-folk og privatansatte kontorassistenter er blandt de job, vi finder på listen over job med det bedste arbejdsmiljø. Af de 14 job på denne liste er de fleste job typiske kontorjob, men vi finder også kvindelige pædagoger og mandlige selvstændige landbrugere. Lige mange job varetages af mænd og kvinder. Når jobbene optræder på denne liste, skyldes det bl. a., at så få rapporterer et dårligt fysisk-termiskkemisk arbejdsmiljø. Kun kvindelige pædagoger på daginstitutioner og mandlige landbrugere har et mindre godt fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. Fem job har en middel angivelse af psykosociale påvirkninger i arbejdsmiljøet, det drejer sig om kvindelige chefer, mandlige sælgere, andre kvindelige lærere, kvindelige edb-folk samt kvindelige bankassistenter. Figur 2. Job med det bedste arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Dårligst Samlet Middel Bedst Fysisk, termisk og kemisk Ergonomisk Psykosocialt Ingeniører og arkitekter, Edb-folk, Edb-folk, Andre lærere, Teknikere og konstruktører, Pædagoger, daginstitution, Pædagoger, døgninstitution, Chefer, Chefer, Kontorassistenter, privatansat, Bogholdere og revisorer, Bankassistenter, Sælgere, Landbrugere, Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systemati 10

11

Job med det dårligste fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø Figur 3. Job med det dårligste fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Dårligst Middel Bedst Kropsvibrationer Håndvibrationer Høj støj Mineralstøv Kulde Varme, sløvende Træk Temperatursvingninger Rengøringsmidler, hudkontakt Våde, fugtige hænder Gummihandsker, hudkontakt Opløsningsmiddeldampe Passiv rygning Postbude, Landbrugsarbejdere, Maskinarbejdere, Mekanikere, Blikkenslagere, Metalarbejdere, ufaglærte, Elektrikere, Træindustriarbejdere, Tømrere og snedkere, Bygningsarbejdere, Slagteriarbejdere, Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, Lager- og havnearbejdere, Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systemati Vi går nu over til at se på den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljø (se figur 3). Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste arbejdsmiljø mht følgende påvirkninger: Fysiske Kropsvibrationer Håndvibrationer Høj støj Mineralstøv Termiske Kulde Varme, sløvende Træk Temperatursvingninger Kemiske Hudkontakt med rengøringsmidler Våde, fugtige hænder Hudkontakt med gummihandsker Opløsningsmiddeldampe der ses eller lugtes 12

Passiv rygning 13

De fysisk-termisk-kemiske påvirkninger forekommer hyppigst i industrielle og håndværksmæssige job hos både faglærte og ufaglærte. I de 14 job, hvor de fleste personer rapporterer det dårligste fysisktermisk-kemiske arbejdsmiljø, ser vi både en høj forekomst af høj støj, håndvibrationer, mineralsk støv, kulde, træk og temperatursvinginger. De fem job, der har de fleste påvirkninger, er relateret til byggeriet, autobranchen og kødforarbejdning. På denne liste rapporterer kun slagteriarbejdere, mandlige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, mekanikere samt bygningsarbejdere hudkontakt med rengøringsmidler, arbejde med våde hænder og arbejde med gummihandsker. I øvrigt rapporteres denne type påvirkninger af en række kvindejob. Disse job er kvindelige rengøringsassistenter, køkkenmedhjælpere og økonomaer, social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker, der ellers ikke har det dårligste fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljø ingen af disse job optræder på listen over de 14 job, der har det dårligste fysisk-termiskkemiske arbejdsmiljø. Job med det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø Figur 4. Job med det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Dårligst Middel Bedst Ensidige gentagne bevægelser Både ensidige gentagne opgaver og bevægelser Siddende arbejde Hånd kraftigt drejet Fastlåst arbejdsstilling Nakke foroverbøjet Ryg kraftigt bøjet Hugsiddende arbejde Hænder løftet over skulderhøjde Krop vrid og bøj Fysisk anstrengende arbejde Gående, stående arbejde Løft Træk, skub Postbude, Rengøringsassistenter, Landbrugsarbejdere, Mekanikere, Blikkenslagere, Metalarbejdere, ufaglærte, Elektronikarbejdere, ufaglærte, Træindustriarbejdere, Tømrere og snedkere, Bygningsarbejdere, Slagteriarbejdere, Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, Lager- og havnearbejdere, Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systemati 14

I figur 4 vises den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø. Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste ergonomisk arbejdsmiljø mht følgende påvirkninger: Ensidige gentagne bevægelser Både ensidige gentagne opgaver og bevægelser Siddende arbejde Hånd kraftigt drejet Fastlåst arbejdsstilling Nakke foroverbøjet Ryg kraftigt bøjet Hugsiddende arbejde Hænder løftet over skulderhøjde Krop vrid og bøj Fysisk anstrengende arbejde Gående, stående arbejde Løft Træk, skub Det er også her overvejende i industrielle og håndværksmæssige job, at mange oplever ergonomiske påvirkninger. Nogle job ligger højt mht både ensidige gentagne bevægelser, ensidige gentagne bevægelser og opgaver samt fastlåst arbejdsstilling. Det drejer sig fx om mandlige slagteriarbejdere og træindustriarbejdere. Andre job har høje andele, der rapporterer både bøjet nakke, bøjet ryg, løft af byrder, arbejde med hænder løftet over skulderhøjde samt træk og skub. Her gælder det igen de mandlige slagteriarbejdere, men også mandlige mekanikere samt tømrere og snedkere. Alle job ligger lavt mht siddende arbejde, hvor til gengæld en række kontorjob uden for listen har høje andele med siddende arbejde. Uden for denne liste over de 14 mest belastede job finder vi også en række social- og sundhedsjob, hvor mange rapporterer løft af byrder, fx social- og sundhedsassistenter. For en gennemgang af hvor mange, der i de enkelte job har angivet de enkelte påvirkninger, henvises til pjecen Ergonomisk arbejdsmiljø. 15

Job med det dårligste psykosociale arbejdsmiljø Figur 5. Job med det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Dårligst Middel Bedst Lave udviklingsmuligheder Lav indflydelse Lav meningsfuldhed Manglende belønning Rollekonflikter Høje kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konfl.., drill., voldstrusler, vold Lav ledelseskvalitet Ringe forudsigelighed Lav social støtte Jobusikkerhed Akademikere, Folkeskolelærere, Andre lærere, Teknikere og konstruktører, Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, Kontorassistenter, offentligt ansat, Postbude, Rengøringsassistenter, Maskinarbejdere, Metalarbejdere, ufaglærte, Træindustriarbejdere, Slagteriarbejdere, Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, Lager- og havnearbejdere, Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systemati Figur 5 viser den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste psykosocialt arbejdsmiljø mht følgende påvirkninger: Lave udviklingsmuligheder Lav indflydelse Lav meningsfuldhed Manglende belønning Rollekonflikter Høje kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter, drillerier, trusler om vold, samt vold Lav ledelseskvalitet Ringe forudsigelighed Lav social støtte Jobusikkerhed 16

De 14 job, der har de fleste psykosociale påvirkninger, spreder sig ud over hele arbejdsmarkedet. Otte er industrielle og håndværksmæssige job, fx mandlige slagteriarbejdere, tre beskæftiger sig med mennesker, fx mandlige folkeskolelærere, tre er kontorjob, fx kvindelige kontorassistenter indenfor det offentlige, og to er inden for service, fx rengøringsassistenter. I de industrielle og håndværksmæssige job og i servicejobbene er der mange, der har lav indflydelse, lave udviklingsmuligheder, lav meningsfuldhed, manglende belønning, ringe forudsigelighed og lav social støtte. Disse job er fx mandlige slagteriarbejdere, postbude, lager- og havnearbejdere samt træindustriarbejdere og kvindelige rengøringsassistenter. I de job, der beskæftiger sig med mennesker, er der mange, der har rollekonflikter, konflikter på arbejdet og høje følelsesmæssige krav. Disse job er fx kvindelige social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen og mandlige folkeskolelærere. Nogle job uden for listen på figur 5 er også udsat for denne kombination af disse påvirkninger. Det drejer sig om kvindelige folkeskolelærere og kvindelige pædagoger på daginstitutioner. Ikke mange job på listen oplever mange kvantitative krav. Nogle job uden for listen på figur 5 ligger til gengæld højt mht kvantitative krav og krav om at skjule følelser. Eksempler på disse job er mandlige chefer, akademikere og butiksindehavere. For en gennemgang af hvor mange, der i de enkelte job har angivet de enkelte påvirkninger, henvises til pjecen Psykosocialt arbejdsmiljø. 17

3. Selvstændiges arbejdsmiljø I år 2000 blev mere end 400 18-59-årige selvstændige interviewet. Interviewene med de selvstændige var overvejende identiske med interviewene af lønmodtagerne, når det gjaldt arbejdsmiljø, men adskilte sig af indlysende årsager mht. de organisatoriske spørgsmål. Blandt de selvstændige er næsten halvdelen (47%) helt uden ansatte. De selvstændige, der har ansatte lønmodtagere, har i gennemsnit (median) 5 ansatte. En fjerdedel har kun 1 ansat og en fjerdedel har over 10 ansatte. I dette afsnit er arbejdsmiljøet for selvstændige sammenlignet med arbejdsmiljøet for lønmodtagere, dvs. der indgår kun påvirkninger, som vi har spurgt om på samme måde blandt både selvstændige og lønmodtagere. Selvstændiges arbejdsmiljø adskiller sig på mange måder fra lønmodtageres. Det gælder især for de psykosociale påvirkninger. Der er også markante forskelle for de fysiske, termiske og kemiske påvirkninger, samt mindre forskelle for de ergonomiske påvirkninger. Tabel 1. Fysiske, termiske og kemiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige i Danmark i 2000. Procent Status I alt Lønmodtager Selvstændig Kropsvibrationer 5 9 5 Håndvibrationer 5 6 5 Høj støj 30 13 29 Mineralstøv 6 8 6 Kulde 20 26 20 Varme, sløvende, 11 5 11 Træk 22 18 21 Temperatursvingninger 31 31 31 Rengøringsmidler, hudkontakt, 8 10 8 Våde, fugtige hænder 20 25 20 Gummi-, plasthandsker, hudkontakt, 15 7 14 Opløsningsmiddeldampe 4 3 3 Passiv rygning 21 14 20 Antal 5395 460 5855 Tabel 2. Ergonomiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige i Danmark i 2000. Procent Status I alt Lønmodtager Selvstændig Bevæge-EGA 19 17 19 Kombineret EGA 4 1 4 Siddende 34 32 34 Hånd kraftigt bøjet 27 28 27 Fastlåst arbejdsstilling 26 23 26 Nakke foroverbøjet 18 17 17 Ryg kraftigt bøjet 21 24 21 Hugsiddende 13 14 13 Hænder løftet over skulderhøjde 15 17 15 Krop vrid og bøj 37 42 37 Fysisk anstrengende 2 2 2 Gående stående arbejde 48 50 48 Løfte byrder over 1 kg 30 31 30 Træk, skub, 18 11 17 Antal 5395 460 5855 18

Selvstændige rapporterer oftere end lønmodtagere at være udsat for vibrationer, der rammer hele kroppen (tabel 1). Desuden er de oftere udsat for kulde samt våde, fugtige hænder. Til gengæld er de meget sjældnere udsat for høj støj, sløvende varme samt hudkontakt med beskyttelseshandsker af plast eller gummi. Endelig er de sjældnere udsat for tobaksrøg fra andres rygning. En enkelt af de ergonomiske påvirkninger, der er undersøgt, forekommer markant oftere blandt selvstændige (tabel 2). Det drejer sig om den type EGA, der omfatter både ensidige gentagne bevægelser og opgaver. En enkelt af de ergonomiske påvirkninger, der er undersøgt, forekommer markant sjældnere blandt selvstændige. Det drejer sig om udsættelse for træk og skub. De andre ergonomiske påvirkninger, der er undersøgt, forekommer nogenlunde lige hyppigt blandt selvstændige og lønmodtagere. Tabel 3. Psykosociale påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige i Danmark i 2000. Procent Status I alt Lønmodtager Selvstændig Lave udviklingsmuligheder 26 13 25 Lav indflydelse 28 0 26 Lav meningsfuldhed 22 14 22 Rollekonflikter 36 25 35 Høje kvantitative krav 21 33 22 Følelsesmæssige krav 19 18 19 Krav om at skjule følelser 22 25 22 Konflikter i arbejdet 13 7 12 Antal 5395 460 5855 For 6 af de 8 rapporterede psykosociale påvirkninger er der markant forskel mellem selvstændige og lønmodtagere (tabel 3). De selvstændige har et generelt et bedre psykosocialt arbejdsmiljø, men har dog højere kvantitative krav. Lav indflydelse rapporteres slet ikke blandt nogen af de selvstændige, der indgår i undersøgelsen. Kun halvt så mange selvstændige som lønmodtagere klager over lave udviklingsmuligheder. Færre selvstændige rapporterer desuden lav meningsfuldhed i deres arbejde. Endelig rapporterer færre selvstændige, at de har rollekonflikter eller konflikter i arbejdet. 19

4. Arbejdsmiljø i brancher I det følgende er arbejdsmiljøet for lønmodtagere beskrevet i forskellige branchegrupper, som er omfattet af et Branchearbejdsmiljø Råd (BAR). Der er i alt 11 BAR er. Fysiske påvirkninger Tabel 1. Fysiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche 2000. Procent Høj støj Generende støj Håndvibrationer Kropsvibrationer BAR Industri 38 24 10 6 BAR Bygge og anlæg 43 26 27 8 BAR Grafisk 38 12 1 5 BAR Transport og en gros 25 19 2 14 BAR Handel 16 11 2 4 BAR Service og tjenesteydelser 26 16 3 4 BAR Jordbrug 47 20 13 16 BAR Social og sundhed 32 13 1 1 BAR Undervisning og forskning 43 13 2 1 BAR Finans/Off. kontor og ad 15 10 3 5 BAR Privat kontor og ad 13 11 1 1 I alt 30 16 5 5 I bygge og anlægsbranchen er der mange personer, der rapporterer samtlige fire fysiske påvirkninger, nemlig høj støj, generende støj, håndvibrationer og vibrationer, der rammer hele kroppen (tabel 1). Andre BAR er ligger højt for tre ud af de fire påvirkninger. I industrien klager lønmodtagerne over høj støj, generende støj og håndvibrationer, mens lønmodtagere i jordbruget klager over høj støj, håndvibrationer og vibrationer, der rammer hele kroppen. I branchegruppen undervisning og forskning er lønmodtagerne udsat for megen høj støj, men er sjældent udsat for andre fysiske påvirkninger. I alt fire BAR er ligger markant lavt for 3-4 af de fysiske påvirkninger, nemlig branchegrupperne privat kontor og administration, finans/offentlig kontor og administration, social og sundhed samt handel. Termiske påvirkninger I bygge og anlægsbranchen og i branchen transport og en gros klager lønmodtagerne i høj grad over kulde (udendørsarbejde eller arbejde i kolde rum), træk samt temperatursvingninger (tabel 2). I service og tjenesteydelser klages over varme (der gør, at man bliver døsig eller søvnig), samt træk og temperatursvingninger, og i industrien klages over varme og træ Der klages sjældent over de termiske påvirkninger i brancherne undervisning og forskning, finans/offentlig kontor og administration samt privat kontor og administration 20

Tabel 2. Termiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche 2000. Procent Varme Kulde Træk Temperatursvingninger BAR Industri 15 18 25 33 BAR Bygge og anlæg 10 59 48 56 BAR Grafisk 16 11 24 15 BAR Transport og en gros 12 27 29 44 BAR Handel 9 20 27 32 BAR Service og tjenesteydelser 16 21 26 38 BAR Jordbrug 8 39 27 38 BAR Social og sundhed 10 20 16 30 BAR Undervisning og forskning 7 7 12 20 BAR Finans/Offentlig kontor og ad 11 12 16 17 BAR Privat kontor og administration 9 7 10 15 I alt 11 20 22 31 Kemiske påvirkninger Tabel 3. Kemiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche 2000. Procent Rengøringsmidler Våde Plast-og gum-opløsnings- Passiv hænder mihandsker midler rygning BAR Industri 5 14 15 8 19 BAR Bygge og anlæg 6 36 13 11 28 BAR Grafisk 6 5 11 15 25 BAR Transport og en gros 2 10 6 2 19 BAR Handel 6 14 2 2 17 BAR Service og tjenesteydelser 18 35 21 3 32 BAR Jordbrug 9 48 29 4 13 BAR Social og sundhed 18 40 36 1 26 BAR Undervisning og forskning 6 9 7 2 16 BAR Finans/Off. kontor og ad 2 6 3 1 17 BAR Privat kontor og ad 1 3 2 0 15 I alt 8 20 15 4 21 Flere lønmodtagere i social- og sundhedsområdet samt i service og tjenesteydelser er udsat for rengøringsmidler, arbejde med våde hænder og arbejde med gummi- eller plasthandsker (tabel 3). Jordbruget har også mange lønmodtagere, der er udsat for arbejde med våde hænder og arbejde med gummieller plasthandsker. Bygge og anlæg har også mange lønmodtagere, der er udsat for arbejde med våde hænder. Mange lønmodtagere er udsat for opløsningsmidler inden for det grafiske område, bygge og anlæg samt i industrien. Mange lønmodtagere er udsat for passiv rygning inden for bygge og anlæg, service og tjenesteydelser samt social- og sundhedsområdet. Der klages sjældent over kemiske påvirkninger i brancherne undervisning og forskning, finans/offentlig kontor og administration samt privat kontor og administration Også i brancherne handel samt transport og en gros handel klages der sjældent over kemiske påvirkninger. 21

Ergonomiske påvirkninger Tabel 4. Ergonomiske påvirkninger i forskellige BAR-områder. Procent Bøjet Vrid/bøj Bøjet Løftede Hugsiddende Bøjet ryg af krop hånd hænder nakke BAR Industri 22 40 38 20 13 20 BAR Bygge og anlæg 42 64 52 50 51 28 BAR Grafisk 12 27 25 9 4 10 BAR Transport og en gros 17 35 25 11 8 16 BAR Handel 20 45 25 20 11 16 BAR Service og tjenesteydelser 24 41 36 19 8 21 BAR Jordbrug 31 60 38 27 13 27 BAR Social og sundhed 31 47 19 11 23 16 BAR Undervisning og forskning 12 23 16 11 7 15 BAR Finans/Offentlig kontor og ad 8 16 17 5 4 15 BAR Privat kontor og administration 9 16 19 4 3 13 Total 21 37 27 15 13 18 Tabel 4 fortsat Fastlåst arbejdsstilling Siddende Fysisk anstrengende Løft over 1 arbejde kg Træk/skub Bevæge EGA 28 31 2 37 18 25 7 31 16 3 63 25 19 2 31 44 1 31 23 31 9 39 49 2 31 19 23 7 21 24 0,4 49 21 18 7 27 28 2 29 18 18 5 29 19 9 47 28 30 17 14 13 1 37 29 5 1 16 25 0,2 10 6 7 1 38 71 1 11 7 30 3 36 73 0,4 7 4 31 3 26 34 2 30 18 19 4 EGA bevægelse og opgaver De ergonomiske påvirkninger rapporteres meget forskelligt i de enkelte branchegrupper (tabel 4). Arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen, bøjet nakke, kraftigt bøjede hænder, hænder løftet over skulderhøjde og hugsiddende arbejde finder man især i bygge og anlæg, jordbrug, industri og i service og tjenesteydelser (undtagen hugsiddende arbejde, som er sjældnere inden for service og tjenesteydelser). Langvarigt siddende arbejde og arbejde med fastlåst arbejdsstilling viser naturligt nok et andet mønster, idet disse arbejdsstillinger er udbredte i kontor og administration samt transport og en gros. Handelsområdet har meget arbejde med vrid og bøj af kroppen og løftede hænder. Social og sundhedsområdet er præget af arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen og hugsiddende arbejdsstillinger. Kun jordbrugsområdet og bygge og anlæg har mere fysisk anstrengende arbejde end gennemsnittet. Dog er løft af byrder over 1 kg også udbredt i industrien, handel og social og sundhed, mens træk/skub er udbredt i jordbrugsområdet, bygge og anlæg samt social og sundhed. EGA forekommer hyppigt i industrien, transport samt en gros og jordbrug. Dog er ensidige gentagne bevægelser hyppigst forekommende i det grafiske område og kontor og administration. 22

Psykiske påvirkninger De psykiske påvirkninger er her opdelt i krav og belastninger i arbejdet og i ressourcer i arbejdsmiljøet. Tabel 5. Krav og belastninger i arbejdet blandt lønmodtagere efter branche 2000. Skalaer fra 0 til 100 Kvantitat Følelsesmæssige ive krav Krav om at skjule følelser Konflikter i Rollekon- Jobusik- BAR-gruppering 2000 krav arbejdet flikter kerhed BAR Industri 29 10 7 1,8 12 16 BAR Bygge og anlæg 27 6 9 1,3 12 11 BAR Grafisk 31 14 10 0,9 11 22 BAR Transport og en gros 31 12 14 3,7 10 17 BAR Handel 28 10 17 2,8 10 12 BAR Service og tjenesteydelser 30 15 18 4,6 12 15 BAR Jordbrug 26 7 5 1,3 11 12 BAR Social og sundhed 24 32 18 8,6 13 14 BAR Undervisning og forskning 29 31 16 6,1 15 14 BAR Finans/Off. kontor og ad 35 15 13 3,6 11 18 BAR Privat kontor og ad 37 15 12 1,9 13 12 Alle 29 18 13 4,1 12 15 Social og sundhed markerer sig indenfor 4 af de psykosociale belastninger og krav i arbejdet, nemlig med høje følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og med konflikter i arbejdet, men de har til gengæld mindre kvantitative krav (tabel 5). Det er især indenfor privat kontor og administration samt finans/offentlig kontor og administration, at lønmodtagerne rapporterer stor arbejdsmængde (de kvantitative krav er høje). Jobusikkerheden er størst i den grafiske branche. I handelsbranchen er de følelsesmæssige krav lave, men til gengæld er der høje krav til at skjule følelser. Bygge og anlæg rapporterer sjældnere følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og rollekonflikter. Et tilsvarende mønster ses for industrien. 23

Tabel 6. Ressourcer i arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere efter branche 2000. Skalaer fra 0 til 100 Udvik- Indflydelshedelighed lingsmulig- Forudsige- Mening i Social Ledelses- Beløn- BAR-gruppering 2000 arbejdet støtte kvalitet ning BAR Industri 38 60 56 73 69 47 53 BAR Bygge og anlæg 38 63 53 75 67 49 61 BAR Grafisk 41 61 52 73 65 42 50 BAR Transport og en gros 34 56 53 72 65 45 51 BAR Handel 42 61 60 69 71 52 52 BAR Service og tjenesteydelser 39 60 57 74 69 48 55 BAR Jordbrug 36 53 58 70 64 49 52 BAR Social og sundhed 42 69 59 83 72 53 57 BAR Undervisning og forskning 50 76 57 80 66 50 52 BAR Finans/Offentlig kontor og ad 43 67 59 76 66 50 53 BAR Privat kontor og administration 48 72 60 77 69 53 59 Alle 41 65 57 76 68 50 55 Lønmodtagere i branchen transport og en gros samt i jordbrug rapporterer lav indflydelse på eget arbejde, lave udviklingsmuligheder og lav mening i arbejdet. Et tilsvarende mønster ses for industrien. I den grafiske branche er der mindre ledelseskvalitet og mindre belønning. Udviklingsmuligheder forekommer især i undervisning og forskning og i privat kontor og administration. Social og sundhed rapporterer oftest mening i arbejdet. Arbejdstid Arbejdstiden er belyst ved forekomsten af lange arbejdsdage og arbejdstidens placering i døgnet. Tabel 7. Andel lønmodtagere der arbejder 48 timer eller mere efter branche 2000. Procent Mere end 48 timer Dag- BAR-gruppering 2000 pr uge % arbejde % Aften-arbejde % Industri 11 82 6 Bygge og anlæg 7 97 1 Grafisk 10 65 10 Transport og en gros 19 66 9 Handel 12 85 4 Service og tjenesteydelser 10 71 9 Jordbrug 8 84 6 Social og sundhed 11 71 9 Undervisning og forskning 10 87 1 Finans/Offentlig kontor og ad 8 94 1 Privat kontor og administration 16 90 2 Alle 11 80 6 Det er især inden for brancherne transport og engroshandel samt privat kontor og administration, at vi finder de lange arbejdsuger. De lange arbejdsuger forekommer relativt sjældent indenfor bygge og anlæg samt finans/offentlig kontor og administration. 24

Næsten alle indenfor bygge- og anlægsområdet har dagarbejde, mens færrest har det indenfor service og tjenesteydelser og social og sundhed. Der er der betydelig forskel på omfanget af aftenarbejde i de forskellige branchegrupper. En stor andel (9%) af de ansatte i transport og en gros, service og tjenesteydelser og social og sundhed har således aftenarbejde mod kun én procent i bygge og anlæg, undervisning og forskning, finans og offentlig kontor og administration. 25

Kapitel 5. Hvad er der sket med arbejdsmiljøet de sidste 10 år? I dette kapitel går vi over til at se på ændringer i arbejdsmiljø. I kapitel 2 og 3 så vi på situationen i 2000 ved at se på ophobninger af påvirkninger i job og branche samt blandt selvstændige sammenlignet med lønmodtagere. I dette kapitel skifter vi perspektiv væk fra de enkelte job. I stedet sammenligner vi arbejdsmiljøet blandt alle, der var lønmodtagere og 18-59 år i hhv 1990, 1995 og 2000. Vi har ikke kunnet inddrage de selvstændige i analysen, da vi ikke har data om deres arbejdsmiljø i 1990 eller 1995. For en mere detaljeret gennemgang af ændringer for undergrupper såsom mænd/kvinder, aldersgrupper eller jobgrupper henvises til pjecerne Fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø, Ergonomisk arbejdsmiljø, Psykosocialt arbejdsmiljø og Arbejdsulykker. Arbejdsmiljøet har ændret sig Det psykosociale og det kemiske arbejdsmiljø er blevet bedre, men derimod er der flere, der bliver udsat for støj, temperatursvingninger og arbejdsulykker. Det ergonomiske arbejdsmiljø har ændret sig. Færre udsættes for ensidige gentagne bevægelser kombineret med ensidige gentagne opgaver, hvorimod der er blevet flere arbejder i en fastlåst arbejdsstilling og som udfører mange ensidige gentagne bevægelser, der fx forekommer ved arbejde ved computer. Mere indflydelse men højere krav Forbedringerne inden for det psykosociale arbejdsmiljø består i, at flere lønmodtagere føler sig godt informeret om forhold på arbejdspladsen, flere oplever at have indflydelse på arbejdet, flere har mulighed for at tale med kolleger på arbejdet, og flere oplever sikkerhed i ansættelsen sidstnævnte udvikling foregik dog mest i begyndelsen af 90 erne. Andelen af lønmodtagere, der oplever rollekonflikter i arbejdet er uændret. Omvendt er kravene i arbejdet steget. Der er betydeligt flere fra 1995 til 2000, der oplever krav om stor opmærksomhed og koncentration i arbejdet. Antallet af lønmodtagere, der er udsat for rollekonflikter er ikke ændret mellem 1995 og 2000. Da der ikke i 1995 er ikke stillet de samme spørgsmål som i 2000 om omfanget af konflikter, vold eller trusler om vold på arbejdet, kan udviklingen indenfor dette område ikke belyses. Bemærk at krav om opmærksomhed på arbejdet, mulighed for ikke at tale med arbejdskammerater og manglende information på arbejdet er målt på en anden måde end indflydelse, udviklingsmuligheder og social støtte i de øvrige kapitler i denne rapport. Se i øvrigt pjecen Psykosocialt arbejdsmiljø og www.ami.dk/na Færre udsættes for kemiske påvirkninger Det kemiske arbejdsmiljø er blevet bedre i hvert fald mht de påvirkninger, der er spurgt om i denne undersøgelse. Færre udsættes for rengøringsmidler, passiv rygning og opløsningsmiddeldampe, der tydeligt kan lugtes eller ses. Vi har ikke tidligere spurgt om udsættelse for arbejde med våde hænder eller for arbejde med plast- eller gummihandsker:. Udviklingen indenfor dette område kan derfor ikke belyses. Se pjecen Fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. Flere udsættes for arbejdsulykker Flere udsættes for arbejdsulykker. Stigningen fra 1990 til 1995 er fortsat fra 1995 til 2000. Se pjecen Arbejdsulykker. Flere udsættes for støj Det fysiske arbejdsmiljø er blevet dårligere. Flere udsættes for høj og generende støj, mens andelen, der udsættes for krops- og håndvibrationer, er uændret. Det er især blandt lærere og pædagoger, at flere oplever støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen. Se pjecen Fysisktermisk-kemisk arbejdsmiljø. 26

Ændret ergonomisk arbejdsmiljø Færre udsættes for både det meget fysisk anstrengende arbejde og det tunge ensidige gentage arbejde, hvor man gentager både opgaver og bevægelser. En sådan type arbejde er fx arbejdet ved samlebånd. Se også pjecen Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995-2000. Også andelen af lønmodtagere, der udfører hugsiddende arbejde er faldet, hele faldet er foregået fra 1990 til 1995. Der var også en anelse færre lønmodtagere i 2000 end i 1990, der udførte gående eller stående arbejde. Til gengæld ser vi, at flere udsættes for arbejde, hvor man arbejder i en fastlåst arbejdsstilling, arbejder med hænderne drejet og udsættes for lettere ensidigt gentaget arbejde, hvor man gentager de samme finger- og armbevægelser, men ofte har varierede arbejdsopgaver (se også pjecen Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995-2000 ). Det nye mønster ser ud til at være knyttet til den øgede brug af computere. Tabel 1. Ændringer i arbejdsmiljøpåvirkninger blandt lønmodtagere 18-59 år. Procent 1990 1995 2000 Fysisk Generende støj 12 16 Kropsvibrationer 6 6 5 Håndvibrationer 4 5 5 Høj støj 25 29 30 Termisk Kulde 20 18 20 Træk 24 21 22 Temperatursvingninger 22 22 31 Kemisk Rengøringsmidler 10 9 8 Passiv rygning 30 26 20 Opløsningsmiddeldampe 5 4 4 Ergonomi Bevæge-EGA 15 19 Kombineret EGA 5 4 Fastlåst arb.stilling 23 26 Hænder løftet 16 12 15 Hånd drejet 21 27 Fysisk anstrengende 3 2 2 Siddende 33 32 34 Hugsiddende 17 12 13 Nakke foroverbøjet 17 18 Gående stående arbejde 51 50 48 Psykosocialt Rollekonflikter 35 35 Jobusikkerhed 26 16 16 Arb. kræver opmærksomhed 43 36 61 Ej tale med arb. kammerater 21 20 19 Ej tilrettelægge arb. 19 15 12 Mgl. information 17 15 9 Tid Fast daghold 83 78 80 Aftenarbejde 5 5 6 Uregelmæssig arbejdstid 8 13 11 Natarbejde 3 3 3 Arbejdsulykker 27

Arbejdsulykker 4 5 6 Værdier fremhævet med fed angiver at ændringen i de undersøgte år er signifikant (Pearson chi 2, p<0,05). Manglende værdier skyldes, at der kun er stillet spørgsmål om påvirkningen i to af årene. Andelen, der udfører arbejde med foroverbøjet nakke, og som har siddende arbejde er uændret. Andelen af lønmodtagere, der arbejder med hænderne løftet er ikke faldet i perioden. Færre arbejdede med hænderne løftet i 1995 end i 1990 eller 2000. Se i øvrigt pjecen Ergonomisk arbejdsmiljø. Ændret termisk arbejdsmiljø Udsættelsen for temperatursvingninger er steget markant fra 1995 til 2000. Omvendt har der været et mindre fald i udsættelsen for træk i perioden 1990 til 1995. Udsættelsen for kulde har alt i alt ikke har ændret sig. Dog har den været lidt lavere i 1995. Det er ikke undersøgt, om ændringerne kan tilskrives klimatiske årsager. Interviewene er i hver runde gennemført fra november det pågældende år til januar det følgende år. Se pjecen Fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. Arbejdstid Set over hele perioden er der lidt færre, der har dagarbejde, og lidt flere, der har uregelmæssig arbejdstid. Ser man nærmere efter, dækker denne ændring fra 1990 til 1995 over et stort fald i antallet af lønmodtagere der udfører dagarbejde og en tilsvarende stor stigning i antallet af lønmodtagere, der har uregelmæssig arbejdstid. Fra 1995 til 2000 ser man omvendt en mindre stigning i antallet af lønmodtagere, der udfører dagarbejde, og et tilsvarende fald i antallet, der har uregelmæssig arbejdstid. Facit er dog stadig, at flere har uregelmæssig arbejdstid i 2000 sammenlignet med 1990. Omfanget af lønmodtagere med aften- eller natarbejde har ikke ændret sig. Se i øvrigt pjecen Arbejdstid. 28

6. Hvem har hudproblemer, problemer med hørelsen og bevægeapparatbesvær? Undersøgelsen har taget tre helbredsproblemer op: problemer med hørelsen, hudproblemer og bevægeapparatbesvær. Se i øvrigt nærmere i pjecerne Hørelse, Hudproblemer og Bevægeapparatbesvær. Mandlige folkeskolelærere Kvindelige sygeplejersker Kvindelige social- og sundhedsassistenter, hjemmeplejen Kvindelige pædagoger på daginstitution Kvindelige pædagogmedhjælpere Kvindelige offentligt ansatte kontorassistenter Mandlige postbude Mandlige ekspedienter Kvindelige ekspedienter Mandlige ejendomsfunktionærer Mandlige landbrugsarbejdere Mandlige maskinarbejdere Mandlige blikkenslagere Mandlige ufaglærte metalarbejdere Mandlige tømrere og snedkere Mandlige tømrere og snedkere Mandlige bygningsarbejdere Mandlige lager- og havnearbejdere Figur 1. Jobgrupper med forøget forekomst af udvalgte symptomer. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Dårlig Tinnitus Lydover- Hudproblemebesværyg- Knæ- Lænde- hørelse følsom- hed besvær Nakkebesvær De fleste job har kun et af de undersøgte helbredsproblemer (figur 1). Dog har ufaglærte metalarbejdere både dårlig hørelse, tinnitus, hudproblemer og lænderygbesvær. Denne gruppe ufaglærte har både et højt niveau af udsættelse for arbejde med våde hænder, en række dårlige arbejdsstillinger og et relativt højt niveau af støjudsættelse (se kapitel 2). Både mandlige folkeskolelærere og kvindelige pædagoger har problemer med tinnitus og lydoverfølsomhed. Det ser ud til, at der er to mønstre i forekomsten af problemer med hørelsen. Nogle grupper inden for industri, håndværk og service har både dårlig hørelse og tinnitus. Andre grupper inden for arbejde med børn har både tinnitus og lydoverfølsomhed. 29

I en række job, der har stående eller gående arbejde tilfælles, har mange personer med knæbesvær. Bl. a. mange kvindelige kontorassistenter inden for det offentlige har nakkebesvær. Nakkebesværet kan skyldes arbejde i en fastlåst arbejdsstilling (se i øvrigt tabel 11 i pjecen Bevægeapparatbesvær ). Kvindelige sygeplejersker har hudproblemer. Denne gruppe har også en høj udsættelse for arbejde med våde hænder. 30

7. Baggrund, problemstilling og metode Vi beskriver her de analyser, der er foretaget i denne undersøgelse, og baggrunden herfor. I undersøgelsen opgør vi forekomsten af arbejdsmiljøproblemer og helbredsproblemer generelt blandt lønmodtagere og selvstændige. Vi ser både på forekomsten inden for forskellige jobgrupper i 2000 (kapitel 2) samt udviklingen siden 1990 (kapitel 5). I enkelte tilfælde belyser vi, hvilke sammenhænge der er mellem på den ene side påvirkninger i arbejdsmiljøet og på den anden side helbredseffekter se tabel 3 i pjecen Hørelse og tabel 16 i pjecen Bevægeapparatbesvær. Dette gør vi ved at følge grupper af lønmodtagere over en fem- eller tiårsperiode, fx fra 1995 til 2000. I andre tilfælde følger vi grupper af lønmodtagere og ser, om de går på førtidspension se pjecen Køn, arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelsen er designet så det er muligt at beskrive forekomsten af arbejdsmiljøproblemer i både 1990, 1995 og 2000, samtidig med at grupper af personer har kunnet følges fra 1995-2000, 1990-2000 eller 1990-1995 med henblik på at kunne belyse, hvilke effekter forskellige påvirkninger i arbejdsmiljøet har. Baggrund Fra andre undersøgelser har vi et billede af, hvor på arbejdsmarkedet en række forskellige helbredsproblemer forekommer. Vi kender forekomsten af dødelighed i forskellige grupper på arbejdsmarkedet (Danmarks Statistik 1978; Andersen 1985; Andersen og Laursen 1996; Andersen, Laursen og Petersen 2001), kræftdiagnoser (Andersen, Barlow, Engeland, Kjaerheim, Lynge og Pukkala 1999) og andre udvalgte legemlige sygdomme (Tüchsen og Bach 1992; Tüchsen, Bach og Marmot 1992, Tüchsen, Hannerz, Bach 1998, Hannerz, Tüchsen 2000). Fordelen ved disse undersøgelser, der bygger på samkøring af en række registre (fx cpr-, dødsårsags-, cancer- og landspatientregistret), er, at de bygger på oplysninger om hele befolkningen. Registerundersøgelser giver ikke oplysninger om, hvilke påvirkninger der forekommer i arbejdsmiljøet. Registerundersøgelserne giver heller ikke et billede af forekomsten af symptomer, ligesom de fleste registerundersøgelser er afhængige af, at personerne skal have været i kontakt med sundhedsvæsnet. Derfor er der også behov for at indsamle dækkende oplysninger om arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsforhold gennem andre typer undersøgelser. Der er tidligere i Danmark gennemført flere arbejdsmiljøundersøgelser, der bygger på interview med repræsentative lønmodtagergrupper. Den ældste undersøgelse er LO-undersøgelsen fra 1972 (Arbejdsmiljøgruppen af 1972, 1974). Denne undersøgelse beskrev arbejdsmiljøet i en periode, der var præget af stærk teknologisk udvikling. Undersøgelsen gav dog kun et øjebliksbillede, der ikke muliggjorde en beskrivelse af udviklingen over tid. Ved fremtidige kortlægninger var det derfor ønskeligt at indsamle sammenlignelige oplysninger, der muliggjorde en vurdering af, om arbejdsmiljøet ændrede sig. Statens Institut for Folkesundheds befolkningsundersøgelser indeholder enkelte arbejdsmiljøspørgsmål. Disse undersøgelsers fokus er i sagens natur rettet mod befolkningens samlede sundhedstilstand og giver derfor ikke en detaljeret beskrivelse af arbejdsmiljøet (Kjøller, Rasmussen, Keiding, Petersen og Nielsen 1995). 31