Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb



Relaterede dokumenter
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Angst. Er en følelse

Introduktion til KAT-kassen

Trivselsevaluering 2010/11

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

Styrke i TR-rollen. Kursus for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune v/perspektivgruppen

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

12. At beskrive et problem specifikt og præcist

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Råd og redskaber til skolen

Kropslige øvelser til at mestre angst

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Håndtering af stof- og drikketrang

Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1

Fokus på det der virker

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Identifikation af højrisikosituationer

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Læringsmål. Materialer

Resultater i antal og procent

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen

Hvorfor overhovedet KAT? Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Kratholmskolen Odense: Selvværd, selvkritik og anerkendelsens betydning - set i forhold til børn og voksne på en skole

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Forebyggelsesforløbet

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Forældreguide til Zippys Venner

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Skygger og Selvkærlighed Af: Aino Elmegaard Larsen Selvkærligheds Guide og Master i Positiv Psykologi stud.

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

Batteriøvelse klasse. Introduktion til underviser

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

Undgår du også tandlægen?

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Forberedelse - Husk inden:

TAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Emotionel modtagelighedsanalyse

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Resultater i antal og procent

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Evaluering på Mulernes Legatskole

Kognitiv miljøterapi

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

Selvværd, selvkritik, mig selv og de andre - set i forhold til LMBU. Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Den pårørende i fokus

Overspisning Teori og Praksis

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

Har du brug for flere så skriv til Helle på

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.

At tale om det svære

Transkript:

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste om, hvordan de reagerer i bestemte situationer, som de kender fra skolen/klassen. Eleverne skal få kendskab til, at de har forskellige handlemuligheder i situationen. Metode: Forløbet sigter mod, at læringen sker via aha-oplevelser, så det bliver praksisbetonet. Omfang Tre lektioner. Elevforudsætninger Ingen. Forløbet Forløbet starter med et kort oplæg fra underviseren: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste om, hvordan de reagerer i bestemte situationer, som de kender fra skolen/klassen. Her bruges skema 1, som eleverne udfylder. Eleverne skal få kendskab til, at de har forskellige handlemuligheder i situationen. Her anvendes skema 2. Desuden skal eleverne blive bevidste om, hvordan deres alternative handlemulighed vil influere på de fire elementer, der arbejdes med, nemlig krop, følelse, tanke og handling, se nedenfor. Eventuelt en kort snak om hvad det kunne være, eleverne kunne arbejde med. Underviseren skitserer kort de seks følelsestilstande/grundfølelser illustreret ved hoveder. Underviseren fortæller om de enkelte følelsestilstande eller lægger op til en dialog med eleverne om, hvad de enkelte hoveder illustrerer. Herefter forklares de forskellige niveauer, følelsestilstandene findes på, evt. ved hjælp af en skala fra 0 til 10, som det er tilfældet på skemaerne. Herefter skitserer underviseren de fire elementer, der arbejdes med i praksis: Krop, følelser, tanker, handlinger Hele pointen består i, at der ændres på alle elementer, hvis man ændrer på bare et enkelt element, f.eks. handlingen. Dvs. hvis man ændrer handling, influerer denne handlingsændring på såvel krop og følelser som de tanker, der går igennem ens hoved. Underviseren giver konkrete eksempler på, hvordan fire elementer har indflydelse på hinanden, så eleverne er med på, hvad det drejer sig om. Der kan tages udgangspunkt i det at spise kage, selv om man har bedre af at lade være. Ved eksemplet det at spise kage starter man med at tage et stykke kage, selvom man godt ved, at man har bedre af at lade være. Det betyder, at man føler sig mæt, måske

overmæt (den kropslige reaktion). Herefter tænker man måske, at man er dum og uden rygrad, når man ikke kan lade være (negative tanker, dårligt selvværd), hvilket måske igen giver en følelse af utilstrækkelighed/en negativ følelse. Den ene handling får indvirkning på alle fire elementer og har således en større konsekvens, end man umiddelbart er klar over. Hvis man forestiller sig, at man kun tager ½ stk. kage, føler man sig ikke overmæt, men godt tilpas. Man får positive tanker, fordi man smagte kagen, men ikke tog for meget, det samme med følelsen, hvor man bliver godt tilfreds med sig selv. Næsten samme situation, men med meget stor indflydelse på ens oplevelse af sig selv selvværd. Der laves gruppeopdeling ud fra den situation, eleverne vælger at arbejde med, således at alle elever i en gruppe arbejder med samme situation. Underviseren udleverer opgaven, som eleverne arbejder med i grupper (skema 1, 2 og 3). Eleverne fortæller hinanden, hvad de har gjort i konkrete situationer. Der suppleres med hjælpespørgsmål. Læreren går rundt til grupperne og spørger ind til situationen, følelser, tanker, kropslige reaktioner og handlinger. Eleverne skal gerne nå frem til, hvad de alternativt kunne have gjort i situationen. Der samles afslutningsvis op på klassen, ved at de enkelte grupper præsenterer deres situation for de andre. Eleverne giver et bud på, hvad de har lært i disse timer. Er der andre situationer, hvor denne model kunne bruges? Tidsplan 15 min. Oplæg fra underviseren 45 min. Gruppearbejde om opgaven og hjælpespørgsmålene, herunder planlægning af gruppearbejde, evt. udlevering af OH - her arbejdes med skema 1 og 2 45 min. Fremlæggelser grupperne kommenterer hinandens cases 15 min. Afrunding underviser opsummerer gruppernes resultater til en samlet konklusion i forhold til målet, hvis det er muligt. Eventuelt evaluering, hvis tiden tillader det. Kilder: Hansen, Marin, Jeanet Kragerup og Søren Bech: Psykiatri, Munksgaard, 2004. Fennell, Melanie: At overvinde lavt selvværd - en selvhjælpsguide på grundlag af kognitive adfærdsteknikker. Klim, 2002. Oestrich, Irene Henriette: Selvværd og nye færdigheder - manual til dig i udvikling. Psykologisk Forlag, 2004.

Øvelse I tager udgangspunkt i en af nedenstående situationer eller finder selv på en situation, som er mere relevant for jer. I arbejder så skemaerne 1-3 igennem med udgangspunkt i den valgte situation og finder ud af jeres reaktioner (krop, handling, følelse, tanke). Derefter vælger I at ændre et af de fire nævnte elementer og går de tre andre igennem for at finde, hvordan I så reagerer på de tre andre elementer. Hvilken af følgende situationer vil du arbejde med: kan ikke komme op om morgenen kan ikke møde til tiden forstyrrer undervisningen for meget får ikke lavet lektier går for meget i byen bruger for mange penge siger for lidt i timerne springer morgenmaden over drikker for meget cola ryger for tit De seks følelsestilstande/grundfølelser Glæde Depression Overraskelse Vrede Væmmelse Angst

Skema 1. Elevens egen registrering af kritiske situationer Formålet er, at eleven bliver bevidst om egne reaktioner. Situation Beskriv situationen: Hvad skete der? Tid og sted? Hvem, hvad, hvor? Tanke Hvad tænkte du, lige da det skete? Hvad gik der igennem dit hoved? Følelse Kropslig reaktion Adfærd Hvad følte du, da du tænkte på den måde? Brug evt. de seks grundfølelser. Beskriv, hvor stærk følelsen var på en skala fra 0-10, hvor 10 er rigtig meget. Mærkede du noget i kroppen? Uro, anspændthed, smerte, sved, hjertebanken, svimmelhed eller andet? Hvad? Hvilke handlinger foretog du? Hvad gjorde du, da du tænkte og følte sådan i situationen? Lod som ingenting? Gik din vej? Skældte ud? Fortalte en vits? Gjorde, som du plejer?

Skema 2. Elevens egen registrering af kritiske situationer Formålet er, at eleven er bevidst om egne reaktioner og kommer med andre handlingsforslag Alternativ adfærd Tag situationen fra skema 1 og prøv at forestille dig, hvad du ellers kunne have gjort i situationen. Hvilke alternative handlinger kan du forestille dig? Hvad kunne du ellers have gjort i situationen? Hvad vil du råde en anden til, som tænker og føler sådan, som du har beskrevet? Er der noget, du gerne vil blive bedre til at kunne gøre? Hvad skal der til for at blive bedre til at handle anderledes i sådanne situationer?

Skema 3. Elevens egen registrering af kritiske situationer Formålet er, at eleven bliver bevidst om egne reaktioner. Situation Tanke Beskriv den nye situation, hvor du vil handle anderledes, end du plejer: Hvordan vil den se ud? Tid og sted? Hvem, hvad, hvor? Hvad vil du tænke, lige når det sker? Følelse Kropslig reaktion Hvad vil du føle, når du tænker som lige beskrevet? Beskriv, hvor stærk følelsen vil være på en skala fra 0-10, hvor 10 er rigtig meget. Hvordan vil du mærke det i kroppen? Adfærd Hvilke handlinger vil du så foretage dig, når du tænker og føler sådan i situationen?