ungerne Guide Sådan får du styr på Råd der virker: Computer, Sukker, Skoletræt, Uregerlig? 3sid0er



Relaterede dokumenter
Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Guide. Red parforholdet inden jul. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen. November Se flere guider på bt.dk/plus og b.

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

guide viljestyrke Sådan træner du din Styrk dit liv med Chris MacDonald MÅNEDXX ÅRXX - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Byline

Bilag 2: Interviewguide

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Transskription af interview Jette

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. Foto: Scanpix/Iris. Juli Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. 1sid6er. Guide: Få kontrol over børnenes TABLET-TID

guide August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan rydder du op i dårlige aftenvaner Styrk dit liv med Chris MacDonald

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Tænderskæren gør dig syg

Styrk din selvværdsmuskel. Guide. sider. Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. motivationen. Beløn dig selv når. halter. Styrk dit liv med Chris MacDonald. Januar Se flere guider på bt.dk/plus og b.

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Sebastian og Skytsånden

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Du er klog som en bog, Sofie!

Thomas Ernst - Skuespiller

ofre Guide Sådan vælger du hvad du skal sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Sådan skælder du mindre ud E-bog

guide livsstilsændring Skab en varig sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juni Se flere guider på bt.dk/plus og b.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Guide. motivation. Væk din indre. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald. August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Guide. Foto: Iris. Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Guide: Sådan fornyer du din. viljestyrke

Om eleverne på Læringslokomotivet

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Pause fra mor. Kære Henny

Guide. Foto: Scanpix. August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få job og fritid I BALANCE. Styrk dit liv med Chris MacDonald

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

bedre søvn Guide Sådan får du en Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

MÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Guide. Foto: Scanpix. Marts Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Læg et tidsbudget. og få overskud

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Guide. Snup en digital detox. Styrk dit liv med Chris MacDonald. Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

guide vigtigste råd til din sundhed Chris MacDonald: sider August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Chris MacDonald: Husk, dit barn skal sove

Gør jeg det godt nok?

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

familieliv Coach dig selv til et

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

guide Foto: Iris August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Derfor bliver så mange skilt sider

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

Med Pigegruppen i Sydafrika

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

guide Sådan bruger du din viljestyrke Styrk dit liv med Chris MacDonald September Se flere guider på bt.dk/plus og b.

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Guide. Sådan træner og tænker du dig yngre. sider. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria. November Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Nej sagde Kaj. Forløb

sexliv Guide Få et blomstrende sider - med den samme partner hele livet Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

Indeni mig... og i de andre

Guide. NYTÅRSGUIDE: 12 små valg der ændrer dit liv. Styrk dit liv med Chris MacDonald. Januar Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Guide. Passer du sammen med din partner? Typer af forhold. sider. Guide: Sådan ved du om i passer sammen

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

mål langsigtede Guide Sådan sætter du dig sider Kontante træningsråd Sådan kommer du ud af comfortzonen

Guide. Foto: Scanpix. Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Når sundhed. styrker. dit liv. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Foto: Iris. August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Styrk dit liv med Chris MacDonald. sund. på jobbet

Guide. Fortæl DEN GODE historie. sider. Juni Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria.

guide SMART- METODEN SÅDAN NÅR DU DINE SUNDHEDSMÅL sider Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

guide sund og holdbar livsstilsændring få en Anna Bogdanova Få din krop i balance Februar 2015

Harboøre d. 26.sept Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Transkript:

Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Råd der virker: Sådan får du styr på ungerne 3sid0er Computer, Sukker, Skoletræt, Uregerlig?

Få styr på ungerne INDHOLD I DETTE HÆFTE: Så enkelt er det at få nemme børn... 3 Nu bestemmer mor... 6 Mini-guide: Sådan skaber du struktur og faste rammer... 8 Sådan lykkes det for dig: Ulla Dyrløvs 4 bedste råd...10 Mig og mine børn...12 God søvn giver artige børn...20 Man skal lære at være forældre...22 Sådan får du styr på ungerne...24 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2

Så enkelt er det at få nemme børn Planer og skemaer. Faste rammer og overblik. Ifølge familierådgiver Ulla Dyrløv er det ganske enkelt at få de nemme og søde børn, som mange forældre drømmer om Ulla Dyrløv mener, at mange forælder er blevet bangebukse i forhold til deres børn. Foto: Jens Nørgaard Larsen 3

Louise Haack louh@bt.dk Engang var det de voksne, der bestemte. I dag er det børnene. Men det er nemt at generobre magten over de ustyrlige unger. Det siger Ulla Dyrløv, familierådgiver og aktuel i tv-programmet Ingen styr på ungerne. Skammer du dig over dine børns opførsel, når du afleverer dem i børnehaven? Og er indkøbsturen blevet et mareridt, fordi du simpelthen ikke kan få dine små poder til at høre efter? Så er du ikke den eneste. Flere og flere danske forældre indretter livet efter børnenes hoveder, fordi de har mistet kontrollen over dem. Skab faste rammer Men der er råd at hente for alle de forældre, der kæmper med uregerlige børn. Ifølge familierådgiver Ulla Dyrløv kan man med enkle redskaber og værktøjer indføre struktur og faste rammer i hjemmet. Det er nemlig det, der er nødvendigt, hvis det er de voksne og ikke børnene der skal bestemme. I tv-programmet Ingen styr på ungerne på DR1 giver Ulla Dyrløv i øjeblikket gode råd til fortvivlede og rådvilde forældre, der har mistet magten over deres børn. De små poder slår, skriger, sparker, og forældrene ved ikke, hvad de skal stille op med dem. Det kan familierådgiveren godt forstå: Opførsel er reaktion - Engang var det kæft, trit og retning, og børn skulle ses og ikke høres. Men det er for længst passé. Nu skal man være sød ved de små og inddrage dem. Problemet er bare, at mange forældre lægger alt for meget ansvar i deres børns små hænder og glemmer selv at tage styringen, siger familierådgiveren. - Børnenes opførsel er en reaktion på, at forældrene ikke tager ansvar og skaber faste rammer i hjemmet. Hvis børnene skal tage stilling til for meget eller er usikre på, om forældrene har styr på tingene, så bliver de utrygge og stressede. Og det er deres vilde opførsel en naturlig reaktion på, siger Ulla Dyrløv. Den gode nyhed til forældrene er, at det faktisk ikke kræver særlig meget at få opfyldt drømmen om søde og nemme børn, der hører efter og ikke råber sgu og fanden hele tiden. Ifølge Ulla Dyrløv skal man indføre faste rammer og struktur i hjemmet i form af regler for spisetider og konsekvente sengetider. Og så skal man finde de brede forældre-skuldre frem, så man tør at sende børnene i seng, selv om man er dum. Forældrene er bangebukse - Mange danske forældre er bangebukse, der ikke tør tage de beslutninger, der kan få børnene til at kalde dem for dumme, for så er de ikke gode forældre. Men på den bekostning får børnene tit lov til at bestemme alt for meget. Så hvis man vil have styr på ungerne, skal man turde at tage de beslutninger, der kan resultere i, at man er dumme mor eller irriterende far nogle gange, siger Ulla Dyrløv. I tv-programmet giver hun forældrene nogle simple værktøjer, som de kan bruge til at indføre faste rammer i hjemmet. Et af de bedste redskaber er ifølge Ulla Dyrløv en ugeplan. - Ugeplanen er god, fordi den skaber struktur og overblik for både børn og voksne. De ved, hvad de har at forholde sig til, når det står sort på hvidt på papiret. Og så bliver børnene ikke stressede og utrygge, for de ved, at deres forældre har styr på tingene, siger familierådgiveren. Hun bruger også selv et af de værktøjer, som hun anbefaler til andre forældre: Familiemødet. Familiemøde Ulla Dyrløv er nemlig mor til tre børn, og selv om de i dag er 14, 19 og 22 år, og to af dem er flyttet hjemmefra, så står der hver søndag familiemøde på ugeplanen i deres hjem i København. - I begyndelsen føltes det lidt kunstigt at holde et reelt møde, men det er blevet meget naturligt i dag. Hjemme hos os snakker vi om, hvordan vi har det hver især, og jeg spørger også mine børn, hvordan de synes, at jeg klarer den som mor. Det viser, at jeg tager mine børn alvorligt, og det skal jeg gøre, hvis jeg gerne vil have, at de tager mig alvorligt, siger familierådgiveren Ulla Dyrløv. Programmet Ingen styr på ungerne kan ses på DR1 onsdag kl. 20:50. 4

5

Nu bestemmer mor I årevis var det børnene, der bestemte hjemme hos Suzan Kjøller. Efter at have medvirket i tv-programmet Ingen styr på ungerne har hun vundet magten tilbage Louise Haack louh@bt.dk Suzan Kjøller er folkeskolelærer og kan uden problemer styre et helt klasseværelse fyldt med unger. Men derhjemme var det hendes to 12-årige tvillinger, der havde magten. Så da hun så traileren i fjernsynet, var hun ikke i tvivl. Suzan Kjøller tog en beslutning om at melde sig selv og sine børn som deltagere i et tv-program. Titlen var Ingen styr på ungerne, og det var præcis den følelse, hun sad med derhjemme hver aften. Hun var den voksne, men det var børnene hendes tvillinger Laura og Marko på 12 år der bestemte. - Jeg tænkte med det samme, at vi skulle være med. Jeg havde det enormt dårligt med den måde, vi havde det på derhjemme, og jeg var træt af det, fordi det var så opslidende. Det er jo meningen, at man skal have det rart, når man er i sit hjem. Men det havde vi langt fra, fortæller 51-årige Suzan Kjøller, der bor i Tølløse på Midtsjælland sammen med tvillingerne. Skema til skolelæreren Når den lille familie skulle spise aftensmad, fløj der fuck-fingre tværs over køkkenbordet. Børnenes ordforråd bestod af gloser som luder og møgkælling både når de snakkede til deres mor og hinanden. Og skulle de rydde op på deres værelser eller tømme opvaskemaskinen, talte Suzan Kjøller for døve øren. Den dårlige opførsel og de mange daglige kampe med Laura og Marko gjorde hende både vred, ked af det og magtesløs. Specielt fordi hun til daglig arbejder som folkeskolelærer og styrer et helt klasseværelse fyldt med unger på samme alder helt uden problemer. I tv-programmet møder Suzan Kjøller familierådgiver og psykolog Ulla Dyrløv. Og for familierådgiveren var det ikke svært at sætte en finger på det, der var problemet i hjemmet i Tølløse. Der manglede struktur, overblik og faste rammer. Børnenes dårlige opførsel var nemlig deres måde at vise, at de var stressede og utrygge. Og det blev de, fordi de ikke var sikre på, at deres mor havde styr på tingene. Heldigvis for Suzan Kjøller lå løsningen i noget, som en skolelærer har meget kært: Et skema. Meget mere ro - Det er lidt åndssvagt, at jeg er skolelærer og aldrig selv har tænkt på, at jeg skulle bruge et skema for at holde styr på tingene derhjemme. Jeg arbejder jo efter et skema og de faste rammer, som det angiver, hele dagen, siger hun. Hver søndag laver Suzan Kjøller nu et ugeskema for hele familien. Her står der, hvornår man kommer hjem, om man skal til fritidsaktiviteter, og hvornår det er spisetid. Og effekten af de faste rammer har Suzan Kjøller allerede mærket. - Laura og Marko har fået meget mere ro, fordi de kan se, at jeg ved, hvad der skal ske, når jeg har lavet skemaet. Og fordi ingen af os mister overblikket og bliver stressede, så har vi også fået en bedre tone herhjemme, når vi snakker sammen. Så det er altså blevet meget rarere at være herhjemme, og nu nyder vi at være sammen, siger Suzan Kjøller. I sidste uge, da programmet rullede over skærmen, var familien også samlet til en hyggelig tv-aften derhjemme. Og selv om programmet ifølge Suzan Kjøller er klippet sammen, så der virkelig bliver statueret et eksempel, så var de alle tre overraskede over, hvor grimt de egentlig snakkede til hinanden. - Det var en meget stor aha-oplevelse at se sig selv på skærmen, og vi kan jo sagtens se, at vi absolut ikke taler pænt til hinanden. Marko fortalte også, at der var nogen i skolen, der havde spurgt, om han virkelig talte sådan til mig. 6

Der havde han faktisk sagt, at det var noget, som tv-folkene havde instrueret ham i at sige, fordi han synes, at det var så flovt, siger Suzan Kjøller. Konflikter løses nemmere Selv om både Marko, Laura og Suzan har fået øjnene op for, hvor dårligt de behandlede og talte til hinanden, kan de grimme gloser dog stadig snige sig indenfor døren i hjemmet i Tølløse: - Selvfølgelig er der stadig konflikter og diskussioner herhjemme, og vi kan godt finde på at snakke grimt til hinanden. Men almindelige diskussioner tror jeg ikke, man nogensinde kan undgå helt. Det positive er, at det slet ikke sker i lige så stor grad som tidligere, og det er meget nemmere at løse konflikterne i dag, end det var for et par måneder siden, siger Suzan Kjøller. 7

MINI-GUIDE: Såda struktur og faste 1 Lav en visuel plan Mindre børn elsker tegninger, og derfor kan du med fordel bruge tegninger og billeder for at skabe overblik. Gør det f.eks., når I skal ud og handle. Hvis du laver en plan over indkøbet fra I kører hjemmefra til I kommer hjem igen så viser du børnene præcist, hvad der skal ske. Giv også gerne dine børn forskellige opgaver under indkøbet. En kan f.eks. finde varerne, en kan lægge dem på båndet og en anden kan pakke dem i posen. 2 Lav et ugeskema Har du større børn, kan du lave et ugeskema, som du skriver alle ugens aktiviteter og planer ind i. Lav skemaet hver søndag, og skriv f.eks. hvornår du er hjemme, hvornår I skal spise, hvornår man må spille computer og hvornår man skal i seng. Med et ugeskema kan du spare dig selv og dine børn for mange diskussioner og misforståelser, fordi du blot kan sige til barnet, at skemaet skal følges. 8

n skaber du rammer 3 Hold et familiemøde Et reelt møde én gang om ugen med dine børn kan være en god måde at få snakket sammen. adagsorden, og bidrag hver især med nogle punkter. På mødet kan I snakke om, hvordan I har det hver især og spørge ind til hinanden. Det viser, at I tager hinanden alvorligt, når I afsætter tid i kalenderen, og det er vigtigt, at der skal rigtig meget til, før mødet bliver aflyst. Louise Haack louh@bt.dk 9

Sådan lykkes det for dig: Ulla Dyrløvs 4 bedste råd FOTO: Louise Haack, louh@bt.dk 10

1) Find de brede skuldre frem Forbered dig på, at du nogle gange er dumme mor eller dumme far. Du skal turde at tage beslutninger, der kan få dit barn til at synes, at du er dum og irriterende. Hvis du bliver ked af det, når dine børn ikke synes, at du er den bedste mor eller far i verden, så tænk på, at det faktisk er en god ting. Det viser, at du har taget ansvaret og gjort det for deres bedste. 2) Bestem lidt men ikke for meget Det er dig, der bestemmer sengetid, spisetid og tv- eller computerforbrug. Det handler om barnets trivsel, og det er de ting, hvor du som forælder er sikker på, at du ved bedre end dit barn. Men hvis barnet hellere vil have et andet par strømper på, end dem du har valgt, så lad det selv bestemme. Ved at give dit barn lidt medbestemmelse på nogle områder, kan du få lov at bestemme mere på andre, vigtigere områder. 3) Vis barnet, at du har overblik Og sig det højt til dine børn. Dine børn spørger ikke, om du har styr på tingene. Men hvis de kan fornemme, at du ikke har det kølige overblik, bliver de stressede og utrygge, og deres reaktion er umulig opførsel. Har du mistet overblikket, så sig det til dine børn. Så ved børnene, at du tager ansvar, og så er der ikke noget at være bange for. 4) Der skal to til at diskutere Som forælder skal du slå fast, at det er dig, der bestemmer ikke dit barn. Men gør det på en kærlig og respektfuld måde. Og tal ordentligt til dit barn. Hvis du ikke respekterer dine små poder, vil de heller ikke respektere dig. 11

MIG OG MINE BØRN 1 2 3 Det spurgte vi om Hvad er det klogeste, du har gjort i forbindelse med opdragelsen af dine børn? Hvad er din største fejl i forbindelse med børneopdragelsen? Hvad er dit bedste råd til andre forældre? 12

Sebastian Klein Sebastian Klein er 41 år og kendt fra forskellige tv-shows til børn. Han bor i København sammen med sin kone Rikke Klein og deres to drenge, Sylvester på 11 og Christopher på 9 år. 1 - Det klogeste, jeg har gjort i min børneopdragelse, er at lære mine børn at være fornuftige, sociale og gode mennesker, der tænker på andre end dem selv. Det handler om at være et godt forbillede og fortælle sine børn, hvad der er rigtigt og forkert. På den måde får man formidlet det menneskesyn, man selv har, videre til sine børn. 2 - Det dummeste, jeg har gjort i min børneopdragelse, er at sige ja, da min lille søn spurgte, om han måtte køre ned af den store bakke uden cykelhjelm i en vakkelvorn sæbekassebil, som jeg havde bygget. Han endte med at få en kæmpe hjernerystelse og et stort hul i hovedet, og jeg fik rigtig dårlig samvittighed. Det var en forfærdelig dum beslutning, så uanset hvor sødt børnene spørger, skal man ikke sige ja, hvis det er farligt. 3 - Mit bedste råd til andre er at snakke så meget som overhovedet muligt med sine børn. Og at være der for dem hele tiden. Det hjælper ikke at råbe ad dem, men hvis man snakker, så får man formidlet til børnene, hvad der er rigtigt og forkert.louh 13

Rikke Hørlykke Rikke Hørlykke er 37 år og tidligere håndboldspiller. I dag er hun selvstændig og bor i Virum med sin mand Klavs Bruun Jørgensen og deres to børn Aksel Nikolas på 6 og Karla på 3 år. 1 - Det klogeste, jeg har gjort i min børneopdragelse, er, at jeg har gjort mig umage med at skabe faste rammer i børnenes hverdag. Jeg kan godt føle mig som en streng og hård mor, når jeg f.eks. fastholder sengetiderne, men jeg er god til at huske på, at jeg gør det for børnenes skyld. Hvis de ikke kommer i seng, så ødelægger det jo hele den næste dag, fordi de er trætte. 2 - Det dummeste, jeg har gjort i min børneopdragelse, er, at jeg lader børnene overtale mig til, at de gerne må få slik eller kage, selv om jeg godt ved, at det ikke er godt for dem. Man tænker pyt med det, men når de et par timer senere er helt oppe at køre, fordi de har fået sukker, så ser man konsekvensen. Jeg bliver klogere af det og tænker det gør jeg ikke igen, men man kan ikke undgå at falde i en gang imellem. 3 - Mit bedste råd til andre er, at hvis man sætter børn i verden, så skal man også være sammen med dem og ikke lade andre passe dem bare for at få en børnefri weekend. Det kan godt være, at det er hårdt at have børn, men vælger man at få børn, må man tage det sure med det søde. louh 14

Bubber (Niels Christian Meyer) Bubber er 48 år og tv-vært. Han bor i København med sin kone Christina Ibsen Meyer, som han har tre børn med. Sofia på 22, Oscar på 20 og Laura på 18 år. 1 - Det klogeste, jeg har gjort i min børneopdragelse, er at se på mine børn som individer, der har brug for noget forskelligt. Hvor én af dem har haft behov for mere opmærksomhed, har den anden haft et behov for mere frihed. Den ene ting, de alle sammen skal have uanset hvad, er tryghed og kærlighed og de skal have masser af det! 2 - Det dummeste, jeg har gjort i min børneopdragelse, er at reagere for hurtigt. F.eks. at jeg nogle gange har hidset mig op, inden jeg har hørt hele historien fra mit barn. Det kan jeg godt fortryde. Men børneopdragelse er et mysterium, og fejl kan ikke undgås. 3 - Mit bedste råd til andre er, at man skal være cool og tro på, at det, man har gang i, er rigtigt. Og man skal aldrig nogensinde være bange for at give sine børn for meget kærlighed, tryghed og anerkendelse. Alt det man giver, kommer tusinde gange igen, når man ser sine børn klare sig godt i verden. louh Bubber og hans kone, Christina Ibsen Meyer. Arkivfoto: Kasper Palsnov 15

Nadja Kaagh Nadja Kaagh er 29 år og kendt fra tv-serien De Unge Mødre. Hun er aktuel med bogen Drømmene kan ingen tage fra mig. Hun bor i Bønnerup Strand sammen med sin kæreste René og hendes to børn Sebastian på 11 og Sakarias på 4 år. 1 - Det klogeste, jeg har gjort i min børneopdragelse, er at give mine børn plads til at være de små mennesker, de er. Jeg har en stor forståelse for, hvornår de har brug for at få plads til at gøre deres egne erfaringer, og hvornår de har brug for, at jeg tager beslutningerne for dem. 2 - Det dummeste, jeg har gjort i min børneopdragelse, er at give efter, når jeg allerede én gang har sagt nej, men så alligevel er endt med at sige ja for at undgå yderligere diskussioner. Det betyder, at jeg nu alt for ofte oplever, at børnene ikke ved, om mit nej virkelig betød nej, eller om det her er en af de gange, hvor jeg kan overtales til at sige ja, hvis blot de bliver ved med at spørge. 3 - Mit bedste råd til andre forældre er at bruge tid med børnene, så man lærer dem at kende. Og man skal ikke forvente, at de er små robotter, der kan kodes til at gøre alting, de får besked på. Glem aldrig, hvem den voksne i familien er, men anerkend alligevel, at de er en vigtig del af familien og vis dem, at deres mening også har betydning for dig i visse tilfælde. På den måde får man trygge, selvstændige og ansvarsbevidste børn. louh Nadja Kaags bedste råd til andre forældre er at bruge tid på børnene, så man lærer dem at kende. Foto: People spress 16

Maria Montell Maria Montell er 44 år og sangerinde. Hun arbejder i øjeblikket på et nyt album og bor i Humlebæk med sin mand, Tomas Villum Jensen, og deres tre børn Villum på 9, Smilla på 7 og Lilly på 3 år. 1 - Det klogeste, jeg har gjort i min børneopdragelse, er at give mine børn mod og tro på, at de kan klare sig selv. De har aldrig fået lov til at stå i skørterne på mig, og jeg tror, at man gør sine børn en bjørnetjeneste, hvis man beskytter dem for meget. Mor og far vil jo ikke altid være der til at hjælpe dem. 2 - Det dummeste, jeg har gjort i min børneopdragelse, er, at jeg er for meget tjener og service-mor. Jeg kan godt finde på at rydde op på mine børns værelse eller redde sengen, selv om de egentlig godt selv kan gøre det. Men nogle gange er det bare nemmere og hurtigere selv at gøre det, i stedet for at man skal bede dem om det 10 gange. 3 - Mit bedste råd til andre er, at man skal lægge sine børn tidligt i seng, så mor og far også kan få tid til at snakke sammen. Det er vigtigt, at de voksne får tid til at snakke sammen alene, og med tre børn kan det være svært at få den tid. Vi lokker gerne med en hyggelig godnathistorie, og så er det faktisk ikke så svært at få dem til at gå tidligt i seng. louh 17

Bjarne Corydon Finansminister Bjarne Corydon (S) er 40 år gammel og gift med Nina Eg Hansen. De bor på Amager i København sammen med deres fire børn. Bjørn på 13 år, Frida på 10 år, Hannah på 8 år og Laura på 3 år. 1 - Det klogeste, jeg har gjort i min børneopdragelse, er... at jeg tog forældreorlov med de første tre af mine børn, så jeg var derhjemme fra de var 6 måneder til et år. Det har givet mig et fantastisk forhold til mine børn og min kone, og det har gjort mig til en bedre forælder, fordi jeg har lært så mange ting om mine børn ved at være sammen med dem. 2 - Det dummeste, jeg har gjort i min børneopdragelse, er... at jeg er for dårlig til at få skilt mit familie og arbejdsliv ad. Det handler ikke så meget om tid, men mere om følelser, stemninger og opmærksomhed. Jeg kan eksempelvis godt finde på at skælde dem mere ud, hvis vi har fået en dårlig meningsmåling. Det arbejder jeg stadig med. 3 - Mit bedste råd til andre forældre er...at man skal forstå, at det den voksne, der har ansvaret. Man må gerne forlange noget af sine børn, men det er vigtigt, at man er klar over, at den voksne har ansvaret for at sætte nogle rammer, så det hele fungerer i hjemmet. louh Bjarne Corydon ærgrer sig over, at han har været for dårlig til at skille familie og arbejdsliv ad. Det arbejder han stadig med. Foto: Jens Nørgaard Larsen 18

Lotte Heise Lotte Heise er 54 år og tidligere model. I dag er hun forfatter, foredragsholder og entertainer, og hun bor i Egå lidt udenfor Aarhus med hendes to 14-årige tvillingesønner Joachim og Christian. 1 - Det klogeste, jeg har gjort i min børneopdragelse, er at få professionel hjælp, da jeg skulle skilles. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle håndtere det i forhold til børnene, og jeg er sikker på, at den hjælp vi fik, gjorde det nemmere at komme igennem for mine børn. 2 - Det dummeste, jeg har gjort i min børneopdragelse, er at jeg blander mig for meget. Nogle gange er det godt at blande sig som forælder, og det har da også været nyttigt, når mine børn havde brug for hjælp. Men det bliver nemt for meget. 3 - Mit bedste råd til andre forældre er, at man skal lytte til de råd og den kritik, som andre mennesker giver en. Hvis de siger, at dit barn måske skal lidt tidligere i seng, gør de det for dit og barnets bedste - ikke for at være ond. louh Lotte Heise mener, at det bedste hun har gjort i forbindelse med børneopdragelse var at få professionel hjælp, da hun skulle skilles. Foto: Kim Haugaard 19

God søvn giver a Kun hvert tredje barn får nok søvn selv om det er lig med færre konflikter og nemmere børn, siger læge og søvnekspert Vibeke Manniche Louise Haack louh@bt.dk Sengetid kan skabe konflikt i de fleste børnefamilier. Men det kan betale sig at være konsekvent og lægge barnet tidligt i seng, siger læge og søvnekspert Vibeke Manniche, der er aktuel med bogen Børns søvn din lille sovetryne. I bogen giver hun forældre gode råd om deres børns søvn, og noget tyder på, at mange forældre ville have godt af at læse den. En stor undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viste tidligere i år, at mere end hvert tredje barn i Danmark får for lidt søvn. Det hænger ifølge Vibeke Manniche sammen med, at mange forældre undervurderer deres barns søvnbehov. Stjæler børnenes søvn - Forældre er simpelthen for dårlige til at vægte, hvor vigtig søvnen egentlig er for deres børn. De fleste ved faktisk ikke, hvor meget søvn de frarøver deres børn hver nat, fortæller Vibeke Manniche. Mange forældre stjæler ifølge Vibeke Manniche nødvendig søvn fra deres børn, fordi de kommer alt for sent i seng. Men det kan være en god idé at overveje, om sengetiden skal ligge på et tidligere tidspunkt. For lidt søvn har nemlig mange konsekvenser i forhold til barnets vækst, sundhed og indlæringsevne, ligesom det helt naturligt giver trætte og sure børn og mange flere konflikter med dem end nødvendigt. Rutiner og regelmæssighed - Når børn ikke får den søvn, de har brug for, bliver de nemmere pjevsede, og så opstår der let konflikter. Så der er slet ingen tvivl om, at mange forældre vil opleve, at de får nemmere og gladere børn og færre konflikter derhjemme, hvis de sørger for, at børnene får den søvn, de har brug for, siger Vibeke Manniche. Og faktisk behøver det ikke at være så svært at få barnet til at være en ægte sovetryne. I Vibeke Manniches bog er rutiner og regelmæssighed et gennemgående element. Fast sengetid - Det er vigtigt, at man har en fast sengetid og et putteritual, som er ens hver aften. Man kan læse en bog eller tage et varmt bad, inden man skal i seng. Det må hjertens gerne være hyggeligt, for det er meget nemmere at få børnene til at lægge sig, hvis de forbinder deres seng med noget godt og rart, siger Vibeke Manniche. Hun understreger, at man ikke skal lave om på ritualerne, blot fordi der står fredag, lørdag og søndag i kalenderen. - Hvis man lader barnet komme senere i seng i weekenden, forstyrrer man barnets søvnrytme, og det ender med, at barnet er i søvnunderskud efter weekenden, siger søvneksperten. 20

rtige børn Så meget skal dit barn sove 1-4 uger: 15-18 timer 1-12 måneder: 14-15 timer 1-3 år: 12-14 timer 4-6 år: 10-12 timer 7-12 år: 9-11 timer 13-18 år: 8-9 timer Kilde: Bogen Børns søvn din lille sovetryne af Vibeke Manniche Mange forældre stjæler nødvendig søvn fra deres børn, fordi de kommer for sent i seng, mener Vibeke Manniche. 21

Man skal lære at Sangerinden Maria Montell har slebet mange kanter af sig selv gennem årene for at falde ind i forældrerollen og få familielivet til at fungere men det vigtigste er, at alle har det sjovt Louise Kastberg loka@bt.dk Med to travle karrierer og tre børn på tre, syv og ni år bliver der ofte talt til ti hjemme hos sangerinden og sangskriveren Maria Montell, der er gift med filminstruktøren Tomas Villum Jensen. - Man skal virkelig lære at være forældre, og jeg blev sindsygt frustreret i starten, når det ikke virkede, at jeg sagde spis ordentligt, siger 44-årige Maria Montell i et interview til magasinet Vores Børn, der udkommer i dag. I et hjem, hvor begge forældre er selvstændige, og lønnen afhænger af, at der hele tiden bliver løbet stærkt, har det været nødvendigt at få slebet nogle kanter med grovfilen gennem årene for at få familielivet til at hænge sammen, fortæller Maria Montell. For temperamentet kan virkelig blive sat på prøve de dage, hvor det hele kører på pumperne. Ond cirkel - Når der er stress på, bliver jeg kort for hovedet og får sagt tingene på de forkerte måder. Det bliver en ond cirkel, for børnene kan mærke det lige med det samme, og så bliver de også umulige. Bagefter tænker jeg: Hvorfor skulle jeg råbe så højt lige der?, siger Maria Montell. Temperamentet er dog blevet bedre i takt med, at hun er vokset ind i forældrerollen: - Nu tæller jeg mange gange til ti, hvor jeg i starten bare eksploderede. Jeg har lært nogle mekanismer afledningsmanøvrer, hvor jeg vender fokus et andet sted hen i stedet for bare at sprænge i luften. Det er jeg blevet meget bedre til. Hun indrømmer dog blankt, at hun til tider får nok af at være i symbiose med familien og bare trænger til at være sig selv. - Vi er rigtig mange mennesker herhjemme. Alene det støvniveau, der er... Nogle gange, når alle tre børn sidder i bilen, og de begynder at skændes, kan jeg virkelig få lyst til at stoppe op og bare sætte dem af én for én, siger hun. For at få hverdagen til at fungere er det nødvendigt med nogle faste holdepunkter. Eksempelvis er telefoner bandlyst, når familien spiser, da det er dét tidspunkt på dagen, hvor de alle fem sidder omkring bordet og taler og afbrydelser tolereres ikke. Hvis telefonen ringer, kan parret finde på at tage røret og sige vi spiser og smække på igen. Fælles værdier - Det er vi blevet enige om. Det er en af alle de kanter, der er blevet slebet af med årene. Dem er der mange af, forklarer hun. Parret er også enige om nogle fælles og vigtige værdier: Man skal arbejde hårdt og brænde for noget. Og de værdier forsøger de at give videre til deres børn blandt andet ved at dele deres glæde ved de ting, de selv brænder for. - Dér sad vi i aftes og stemte guitar og spillede Tom Dooley. At se det der gå-på-mod og den vilje, det er fedt. Og så kan det godt være, at Villum ikke gad, men til gengæld synes han, at det er sjovt at lave youtube-film, så det kan han lave sammen med Tomas, siger Maria Montell, der finder det fantastisk, at børnene synes, hun 22

være forældre og deres far har noget at byde på som forældre. - Det skal være sjovt at være sammen med sine børn det må ikke blive sådan noget årh, mor er lige træt, og så forsvinder man ind bag en lukket dør. Altså vi bliver nok aldrig dem, der sidder og spiller kort, men vi dyrker det, vi elsker, siger hun til Vores Børn. Maria Montell og Tomas Villum Jensen med deres tre børn Lilly, Smilla og Villum. Olsen Foto: Bjarke Bo 23

Sådan får du st Sengetider, lektier og bandeord er tit lig med konflikt mellem forældre og børn. Ulla Dyrløv, familierådgiver fra tv-programmet Ingen styr på ungerne, og Fie Hørby, familieterapeut og forfatter til bogen Drop opdragelsen, giver her deres bedste råd til at komme godt igennem konflikterne Louise Slik og sukkersøde sager Ulla Dyrløv: Vær dumme mor på en sød måde. Sig nej i et konsekvent toneleje. Drop forklaringerne dit barn kommer ikke til at forstå, hvorfor det ikke er en god idé at få slik lige nu. Fie Hørby: Anerkend barnets lyst til slik. Sig Jeg forstår godt, at du vil have slik, fordi det smager godt. Men jeg vil ikke give dig det nu. Men drop belæringer om, hvorfor det ikke er sundt. De er kun til for forældrenes skyld. 24

yr på ungerne Bandeord og dårligt sprog Ulla Dyrløv: Dine børn respekterer dig ikke, når de taler grimt til dig. Tro på, at du er deres respekt værdig. Det smitter typisk af på børnene, fordi troen giver en ændring i din adfærd. Fie Hørby: Mange børn aner ikke, hvad de grimme ord betyder. Forklar dem det. Husk også, at børn gør, som vi gør. Ikke som vi siger. Tal pænt til dine børn, så taler dine børn også pænt til dig. 25

Skole og lektier Ulla Dyrløv: Fortæl barnet, at du forventer, at det går i skole. Det har tit en positiv effekt, og får barnet til at vokse. Og anerkend, at lektier er kedelige, men en nødvendighed. Forsøg eventuelt at gøre det sjovt ved at bage. Der er både læsning og matematik involveret. Fie Hørby: Fortæl barnet, at du gerne vil hjælpe, men lad det være op til dem selv at lave lektier. Tit vil man opleve, at det personlige ansvar vokser, og at de laver deres lektier automatisk, fordi det er pinligt at komme uforberedt i skole. Man vil ikke udstilles af læreren foran de andre børn. 26

Ulla Dyrløv er familierådgiver og netop nu aktuel med tvprogrammet Ingen styr på ungerne. Foto: Jens Nørgaard Larsen Sengetider Ulla Dyrløv: Vær meget konsekvent med sengetider. Det handler om barnets trivsel, så man må gerne være lidt skrap. Følg de guidelines, der er om børnenes søvnbehov afhængig af alder. Fie Hørby: Konflikt ved sengetid bliver nemt en dårlig vane. Sig til barnet: Jeg vil ikke længere slås med dig hver aften, kan du ikke hjælpe mig med at finde en anden måde, vi kan gøre tingene på? Så inviterer du barnets ansvarsfuldhed, og tit kan man finde en løsning sammen. 27

Computer- og telefonforbrug Ulla Dyrløv: Lav regler for forbruget. F.eks. en grænse på to timer. De to timer kan ikke diskuteres, men I kan godt snakke om, hvornår på dagen de skal ligge, så barnet får lidt medbestemmelse. Fie Hørby: Tilbyd dit barn noget andet end computeren. F.eks. hygge med dig. Det vil de meget hellere. Bruger dit barn telefonen for meget, så kan du samle alle telefoner i en skål om aftenen og give dem tilbage om morgenen. Reglerne gælder for alle ikke kun barnet. 28

Fie Hørby er familieterapeut og forfatter til bogen Drop opdragelsen. Foto: Privat Vrede og vold Ulla Dyrløv: Det nytter ikke at sige Det må du ikke. Vis dit barn en vej ud af vreden. Lad dem f.eks. bide i sutten eller slå i en pude, hvis de bliver sure. Fie Hørby: For at lære at have med sine aggressioner at gøre, må man leve dem ud, afprøve dem og få menneskelig feedback tilbage. Og det er naturligt, at børns reaktion er meget primitiv med slag og spark. Spørg dem, hvorfor de bliver sure og fortæl dem, at det er okay at blive sur engang imellem. 29

Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed Slank Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 30 Motion