Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget så der ikke sker en uønsket udvikling 1 Jeg vil derfor indledningsvis vise nogle eksempler på, hvad jeg opfatter som kontroltænkning. Herefter vil jeg uddybe, hvorfor jeg finder denne tilgang til problematikker uhensigtsmæssig, og til sidst vil jeg anvise en alternativ tilgang til problematikker generelt. Årsagen til emnevalget er, at der, i min optik, i samfundet er opstået mange udfordringer, der kunne håndteres mere konstruktivt med et paradigmeskifte et paradigmeskifte fra kontrol som funktion til håndtering som tilgang. Det er min vurdering, at mange mennesker derved vil få en større forståelse af sammenhænge og derved være bedre rustet til at tage personligt ansvar for deres handlinger med en øget grad af håndteringsevne og påvirkning af omverdenen som mulig konsekvens. Eksemplerne, jeg illustrerer, viser en tendens til en øget sygdomsgørelse (patologisering) af fænomener, der tidligere ansås for at være almindelige og/eller normale. De er kun ment som eksempler, idet min pointe er, at mit alternativ til kontroltænkningen kan anvendes generelt, ikke kun i de tilfælde, som eksemplerne angiver. Fra 2003 til 2013 er antallet af børn og unge mellem 10 og 19, der får lægemidlet Sertralin (et lægemiddel mod angst) udskrevet steget fra 1513 til 4394 ifølge tal fra Lægemiddelstatistikregisteret. Ligeledes er antallet af børn og unge, der medicineres med det antipsykotiske middel Truxal (ligeledes et lægemiddel mod angst) steget fra 745 i 2003 til 1.214 i 2013. 2 Angst rammer på et eller andet tidspunkt i livet hver femte dansker, og tallet er så højt, at ekspert og psykiater Marianne Breds Geoffroy kalder angst for en folkesygdom. Kilden (netdoktor.dk) angiver, at der findes 5 forskellige typer af angst, og de beskriver den anbefalede behandling af 3 af dem: Behandlingen af de tre angstformer er stort set den samme men resultaterne af behandlingen er derimod ikke lige gode. Kognitiv terapi eventuelt suppleret med antidepressive midler er det anbefalede behandlingstilbud. 3 Samlet set kan der, ud fra det ovenstående, konkluderes, at der er kommet flere 1 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kontrol,lokaliseret27.6.15 2 http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/16705600,lokaliseret28.6.15 3 http://www.netdoktor.dk/fakta/sygdomme/angstfenffolkesygdom.htm,lokaliseret28.6.15

behandlingskrævende tilfælde blandt befolkningen. Dette perspektiv underbygges i min optik af psykolog Svend Brinkmann, idet han udtaler, at menneskelige træk, evner og egenskaber, der tidligere ansås for almindelige nu betragtes som behandlingskrævende sygdomme. (Brinkmann, 2010, s. 15) Den gennemgående tilgang i de nævnte eksempler fortolker jeg som en patogenetisk tilgang 4, altså en tilgang med fokus på, hvorfor og hvordan sygdomme er opstået, og hvordan man nu kontrollerer denne sygdomstilstand. Det er naturligvis både et godt og nødvendigt perspektiv jeg vurderer blot, det ikke bør stå alene, men at man tværtimod burde supplere det med en salutogenetiske tilgang, 5 nemlig det perspektiv, der fokuserer på, hvordan man forbliver sund og rask. Den patogenetiske tilgang er, i min optik, funderet i, at nu er der sket eller er ved at ske noget uønsket. Og derfor korrigeres tilstanden (kontrolleres) for at opnå den ønskede situation, hvilket også kaldes negativ feedback. (Stacey, 1995, s.482) Fokus er her på, at man korrigerer nogen/noget for at tilpasse den/det noget udenfor en selv (Her at man medicineres og/eller modtager behandling for at harmoniseres med/i forhold til ydre rammer). Sagt på en anden måde, så gøres man til et objekt, altså en genstand for ydre påvirkning, hvilket naturligt nok vil have en effekt på det personlige ansvar. Det overordnede fokus er altså på at korrigere tilstanden, enten ved at ændre den eller hindre, at den forværres. Jeg vil dog argumentere for, at der er intet eller meget lidt fokus på læring i forhold til bedre praksis i en sådan tilgang, fordi man ikke får de erfaringer, der muligvis kan høstes ved at anlægge en salutogenetisk tilgang til processen. Aktuelt vil erfaringerne opstå af et fokus på at undgå noget negativt (ikke være/blive syg), ikke af fokus på at opnå noget positivt (forblive sund og rask). Jeg vurderer derfor, at et perspektiv, der rummer både saluto- og patogenetisk tilgang vil være både mere konstruktivt og erfaringsskabende end det nuværende kontrolperspektiv. Et fællestræk ved mennesker, der holder sig sunde og raske er ifølge professor Antonovsky en høj grad af følelsen af sammenhæng (Sense Of Coherence, SOC). Følelsen af sammenhæng indeholder komponenterne begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed er betinget af en oplevelse af forudsigelighed, hvilket jeg kommer tilbage til om lidt. Håndtérbarhed er 4 https://fysio.dk/upload/graphics/ppt/fagfestival/peter_thybo_om_antonovskys_salutoge netiske_ide.pdf,lokaliseret29.6.15 5 http://www.sif folkesundhed.dk/forskning/befolkningens%20sundhedstilstand/mental%20sundhed/salut ogenese.aspx,lokaliseret29.6.15

betinget af den rette belastningsbalance og meningsfuldhed relaterer sig til, om man føler ejerskab i processerne og de resultater, de udmøntes i. 6 Så opsummeret kan af ovenstående perspektiver udledes, at mennesker, der er sunde og raske har en høj følelse af sammenhæng, hvilket er et samspil af elementerne begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed. Der kan ligeledes udledes, at for at de nævnte processer kan interagere i et samspil, fordres en vis grad af forudsigelighed som nævnt tidligere. Og netop forudsigeligheden er et af de centrale temaer i min kritik af det, jeg vil kalde for kontrolparadigmet; årsagen er, at verden i min optik ikke er forudsigelig, og som følge deraf kan den ikke kontrolleres men såfremt man kan håndtere det uforudsigelige, kan den derimod håndteres. Uforudsigeligheden udspringer af, at vi som mennesker igennem livet får skabt nogle forventninger om, hvordan andre reagerer på os. Ud fra disse forventninger kan vi vælge enten at tilpasse os eller at afvige fra normen, men vi kan aldrig vide os sikre på, hvordan andre mennesker reagerer, deraf uforudsigeligheden. Derfor ved vi heller aldrig, hvordan menneskelige relationer vil udvikle sig. Human communicative interaction is essentially predictable and unpredictable at the same time (Griffin og Stacey, 2008, s.7) I de nævnte eksempler opfatter jeg det at kontrollere, at udøve kontrol, som en funktion, idet opgaven er at korrigere (styre) nogen eller noget fra en uønsket tilstand til en ønsket tilstand. Derudaf kan ledes, at kontrollen nødvendigvis må relateres til et eller flere objekter. Hvis vi taler om personlige egenskaber og/eller kompetencer, eksempelvis evnen til at agere under foranderlige vilkår, vil der derfor, i et kontrol-paradigme, blive skelnet mellem personen selv og det, der skal kontrolleres. Årsagen til dette er, at det, der skal kontrolleres, nødvendigvis må adskilles fra personen selv for at kunne betragtes af personen. Jeg vil derfor argumentere for, at der i stedet anlægges et fokus på håndteringsevne. Håndtering beskrives som det at behandle noget, fx et redskab eller et instrument, ved at bruge det rigtigt 7 Med begrebet håndteringsevne mener jeg en måde at gå til verden på, en måde at opleve og se tingene på. Der lægges derved op til, at det ikke er kontekstbestemt og adskilt fra personen men netop en del af personens mentale beredskab. Jeg skal undlade at dømme, hvordan man behandler livet og sine medmennesker rigtigt jeg vil i stedet for argumentere for, at man håndterer disse 6 https://fysio.dk/upload/graphics/ppt/fagfestival/peter_thybo_om_antonovskys_salutogen etiske_ide.pdf,lokaliseret29.6.15 7 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=håndtere,lokaliseret27.6.15

sammenhænge mere hensigtsmæssigt, med en øget grad af rigtighed som følge. Hensigtsmæssigt skal her forstås som det, at man er fokuseret på at løse udfordringer og håndtere dem med henblik på at skabe nye muligheder og tilstande med deraf følgende nye perspektiver ikke fokuseret på at tilpasse sin adfærd til en bestemt diskurs eller en bestemt retning, norm eller kultur. Sagt på en anden måde, så opfordrer jeg til, at man tager personligt ansvar og forsøger at håndtere både kort- og langsigtede perspektiver på en gang. En tilgang til en sådan praksis kan være det perspektiv, at det, mennesker har sammen er det, man gør sammen, hverken mere eller mindre; sagt ganske kort, at vi er de systemer, som vi skaber. It is through these ordinary, everyday processes of relating that people perpetually construct their future together as the present. (Griffin og Stacey, 2006, s.4) Med udgangspunkt I det perspektiv, at alt, der er, er det, vi skaber sammen, åbnes muligheden for at anskue egne handlinger, perspektiver, muligheder og paradigmer i et helt nyt lys. Her opfordres til, at man er det, man gør (sammen med andre). Idet fokus henledes på hele tiden at forholde sig både i mikro- og makroperspektiv til sin omverden, er det min opfattelse, at det med tiden bliver en vane, at man bliver bedre til at agere i den aktuelle situation og derved øger sin håndteringsevne. Måden, man korrigerer sine handlinger på, er ved negativ og positiv feedback. Den negative feedback har jeg beskrevet tidligere den positive feedback er selvforstærkende og skaber en anden adfærd end den nuværende. (Stacey, 1995, s. 482) Et eksempel på at handle efter både negativ og positiv feedback kan være en pige, der lider af generaliseret angst, der er en: Tendens til at overbekymre sig og mere eller mindre konstant føle nervøsitet og anspændthed. 8 Her kan situationen ses som en tilgang til at snakke om ressourcer/begrænsninger i forhold til pigens nuværende situation, hvad kan hun arbejde med og hvordan? Fx hvad opnås der ved dette, og hvilke muligheder opstår der så? Herved kan hun støttes i at perspektivere sig selv i forhold til andre og derved opnå øget grad af håndteringsevne, idet nogle perspektiver vil illustrere tilhørsforhold til andre og andre vil illustrere afvigelser fra andre. Idet hun accepterer, at hun er unik og derved forskellig fra andre, styrkes dette perspektiv og derved den adfærd, dette perspektiv medfører (positiv feedback). I de tilfælde, hvor hendes angst er ubegrundet og hæmmende, kan man arbejde med dette og søge at ændre adfærd og perspektiver, så de kommer til at ligne andres (negativ feedback). Så sammenfattet vil jeg definere det at have håndteringsevne som tilgang på denne måde: Det er det fænomen, at man forholder sig personligt og ansvarligt til sin omverden og ens egen påvirkning 8 http://www.netdoktor.dk/fakta/sygdomme/angstfenffolkesygdom.htm,lokaliseret28.6.15

af den. Man handler efter, i hvilken retning, man gerne vil have, verden og dermed relationerne bevæger sig, med fokus på at opnå læring, skabe nye muligheder og derved nye situationer, der igen kan skabe ny læring. Man erkender egne ressourcer og begrænsninger og er åben overfor andres perspektiver. Artikler: Stacey, Ralph, 1995 The science of complexity: An alternative perspective for strategic processes Strategic Management Journal, Vol. 16, s. 477-495 Bøger: Brinkmann, Svend, 2010 Det diagnosticerede liv sygdom uden grænser? Århus, Forlaget Klim Griffin, Douglas og Stacey (red.), Ralph, 2006 Complexity and the Experience of Managing in Public Sector Organizations London, Routledge Griffin, Douglas og Stacey (red.), Ralph, 2008 Complexity and the Experience of Values, Conflict and Compromise in Organizations London, Routledge