Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram



Relaterede dokumenter
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Carsten Rahbek Professor and Centerleader

Prioritering af indsatser i den danske natur

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet

Anders Højgård Petersen

Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter

Natur uden grænser Visioner for fremtidens naturforvaltning i Danmark

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet

Certificering af statsskovene

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018

Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Ord og fotos Rune Engelbreth Larsen

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K. J.nr. SN Den 26. februar 2004

Naturstyrelsen. De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for?

Naturovervågning hvorfor og hvordan?

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden

Natura 2000 Basisanalyse

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Virkemidler til fremme af biodiversitet i skov

Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Naturstyrelsens arealer Resultater af kortlægning i 2016

Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.

Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen

Verdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan

Natura plejeplan

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Fra urørt skov til vild natur

Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Naturstyrelsen. Mere skov i Naturpakken

Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Forslag til Natura 2000 handleplan

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)

Certificering og Naturhensyn

Holdningspapir om naturpolitik

KAPITEL II BIODIVERSITET

Naturnær skovdrift i statsskovene

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Natura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Danmark er et dejligt land

Lodsejermøde 24/9/2018

Den biologiske mangfoldighed i skove. - status for indsats og initiativer. Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001

1.5 Biologiske forhold

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Biodiversitetens rammevilkår

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Biodiversitetsskov i statens skove

Nitratudvaskning fra skove

Aalborg kommunes skove

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog

Forslag til Natura 2000 handleplan

WWF Verdensnaturfondens høringssvar på udkast til Danmarks Nationale Skovprogram, 2018

Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene

Verden Skoves ønsker til Naturpakken 2016

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000-handleplan Højen Bæk. Natura 2000-område nr. 80. Habitatområde H69

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

Driftsplan for Naturstyrelsen Himmerland høringssvar fra DN

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Natura plejeplan

Skovpolitik for Vesthimmerlands Kommune

Ønsker til skovloven. Baggrund. Skovlovens formål og rammebestemmelser

Foto: Mogens Holmen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

År: ISBN nr Dato: 18. december Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

Dato: 16. februar qweqwe

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

Natura plejeplan

Politisk Udviklingsområde. Rammer for Friluftsrådets naturpolitik

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø

Forslag til Natura 2000-handleplan

Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

Hammer Bakker, østlig del

Natura plejeplan

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Kommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

Alternativets Naturudspil: Naturen tilbage i naturpolitikken

Transkript:

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen 19-20. Maj 2015 Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens Naturhistoriske Museum University of Copenhagen

Tab af areal og homogenisering Ca 4000 fkr: Første skovrydning i Danmark 1600-tallet: Skovfordeling overordnet som nu 1780-1805: Tab af 30% af Danmarks skovareal Start af 1800-tallet: Skovminimum ca. 2-4 % skovdække 1805-1980: Tab af vådområder, lysninger og overgange Hans Willumsen Lauremburg -1647 Søren Ødum - 1967

Suserup Skov, Hannon et al. 2003 Suserup Skov, Denmark - Tab af naturlighed Ændringer i træartssammesætning (siden ca. 1200 fvt.) Tab af dødt ved (især siden 1500) Tab af veterantræer (især siden 1800) Tab af processer (brand, stormfald, naturlig succession, rovdyr)

Tab af græssere Siden istiden: Direkte efterstræbelse af store græsssere 1805: Forbud mod kreaturgræsning og høslæt i skoven 1854: Kronhjort udryddet på Sjælland 1950-1965: Traktoren indføres minus en halv million heste i Danmark Fredsskovsdige Høstemark Skov

Den praktiske skov Fokus på vedproduktion Opdelt i kunstige enheder Mangel på kontinuitet og sammenhæng Naturstyrelsen.dk Den Danske encyklopædi

Den tørre og mørke skov Mangel på lysninger, vådområder og overgange 70-90 % af vådområder forsvundet Grib Skov 1857-8 Grib Skov 1988 Rune 1997: Forskningsserien 21

Andel af Danmarks skovareal (%) Den fattige skov Mangel på dødt ved og gamle træer Mangel på ådsler og kvalitetslort Mangel på brændt skov Mangel på stormfaldsområder Generelt habitattab på > 95 % Danske skove: 5,7 m 3 /ha Naturlig løvskov: 75-250 m 3 /ha Dødt ved, m 3 per ha Nord-Larsen et al 2013: Skove og plantager 2012 Fritz & Brunet 2010: Ecol. Bull. 53: 95-107

Andel af arter (%) Status for skovens natur 70 60 Truede landlevende arter i rødlisten (1117 arter) Findes også i andre naturtyper Findes kun i denne naturtype 50 40 30 20 10 0 Skov Åben natur Agerland By Levested Fredshavn mfl. 2014: Bevaringsstatus for naturtyper og arter

Danmarks nationale skovprogram Udgivet i 2002 Overordnede naturmål: Omstilling til en mere naturnær skovdrift og bevaring af skovenes naturværdier 10 % af det samlede skovareal har natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål inden 2040 Delmål: 10 % biodiversitetsskov i statskovene allerede i 2010 Hvad er biodiversitetsskov?: visse skovområder i EU habitatområder urørt skov særlige gamle driftsformer Nyt nationalt skovprogram blev annonceret i 2014, men er forsinket...

Evaluering af 20 års indsats - status Ca. 35.000 ha skove med naturbeskyttelse som hoved eller delmål 19.000 ha kortlagt habitatskov Ca. 7.250 ha urørt skov (1.2 % af skovareal) Ca. 4.500 ha egekrat (skovtype-beskyttelse) Ca. 2.500 ha græsningsskov Ca. 200 ha stævningsskov Ca. 7.000 ha plukhugst mv. Ca. 25.000 ha skovrejsning Pris: Ca 1.4 milliarder DKR Johannsen m.fl. 2013: Evaluering af indsatsen for beskyttelse af biodiversitet i skovene 1992-2012

Omkostningseffektivt? Udgift per Total ha ha (DKR) (mill DKR) Urørt - Økonomien skov 7.249 24.100 175 Gamle driftformere 9.301 6.600 61 Egekrat 4.457 8.500 38 Skovrejsning, privat 19.227 36.800 708 Skovrejsning, stat* 5.412 72.700 393 *Inklusiv opkøb af jord 80 % af statslige udgifter Urørt skov Skovrejsning

Hvor findes den urørte skov? Grafer og kort 46 % af urørt skov < 100 år gammel 52 % of urørt skov i områder med < 3 arter der gavnes specifikt af urørthed* 3 % af det tilgængelige skovareal beskyttet i områder med > 10 arter der gavnes specifikt af urørthed *ud af ca 300 rødlistede skovarter Urørt skov (ha) Skovtype Privat Stat Total Andel Løvskov 1.491 2.742 4.233 58% Nåleskov 250 1.787 2.037 28% Blandskov 75 0 75 1% Ubevokset 100 804 904 12% Total 1.916 5.333 7.249 100%

Naturplan Danmark 30 mio. kr til 3.400 hektar skovrejsning. 10,5 mio. kr. til en fokuseret indsats for biodiversitet i statsskovene. 500 ha urørt skov (halvdelen i statsskov). Mere naturlig vandstand i statsskovene, mere græsningsskov og flere lysåbne områder. Fem livstræer per ha udpeges i samarbejde med frivillige. Fortsat fokus på, at 10 pct. af det samlede skovareal (= 60.000 ha) inden 2040 har natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.

Fortabelse i aktiv skovrejsning Brug naturrejsning (fri succession) i stedet - Bedre for grundvandsbeskyttelse - Meget billigere etablering - Glimrende biodiversitetspotentiale - Ringere produktionspotentiale (om ca 100 år) - Neutralt ift publikumsinteresser?

Fortabelse i naturnær skovdrift Naturnær skovdyrkning i statsskovene Løsningen på alt? Useriøs tilgang til skovens biodiversitet Det danske koncept omfatter både urørt skov, græsningsskov, skovenge og stævningsskov men det bruges bare ikke så meget... Larsen & Skov- og Naturstyrelsen 2005: Katalog over skovudviklingstyper Danske FSC retningslinier: Registrering af nøglebiotoper er et overkommeligt arbejde... (som) kan udføres af ejendommens egne ansatte eller en ekstern konsulent, idet metoden som udgangspunkt ikke kræver nogen særlige forudsætninger, udover kendskab til vedplanter

Fortabelse i vanetænkning - Traditionel fokus på lysåben natur og vandløb i naturforvaltning - Habitatdirektivet mangler stort set skovarter - Naturskov ikke beskyttet af 3 Mål i naturplan Danmark: Forslag fra de konservative: 10 % biodiversitetsskov 25.000 ha ny urørt skov 7.250 ha eksisterende urørt skov 500 ha ny urørt skov Igangsætte pleje af 90.000 ha lysåben natur

Vi ved godt hvad der skal til: Top-down - Seriøs strategi for biodiversitetsskov urørt skov - National prioritering ved komplementaritets-analyser Foreløbig analyse = 10 % af skovareal Bottom-up - Lokal kortlægning af naturværdier med ambitioner! - Skab sammenhænge lokalt og gennemfør naturgenopretning - Jordfordeling sæt de offentlige skove i spil

Tak for opmærksomheden!