UNDERVISNINGSFORLØBETS OPBYGNING

Relaterede dokumenter
Øvelsesbog. Joëlle Blache. Adriana Borza. Kylene De Angelis. Elisabeth Frankus. Christian Korunka. Tim Scholze. Maren Satke. Sara Tement.

Undervisningsvejledning

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR

Hvordan man lærer seniorer at bruge digital teknologi

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Romantikkens brevskrivning

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Undervisningsbeskrivelse

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Skal vegetabilsk olie bruges som brændstof?

Lærervejledning til OPFINDELSER

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5

Lærervejledning. Romantikkens brevskrivning

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Tryg base- scoringskort for ledere

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

Studiespørgsmål til Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

11.12 Specialpædagogik

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

BOIT Undervisningsforlob om forebyggelse af udbrændthed for ledere og teamledere Praksisrapport

Everything DiSC Workplace Certificering 2-dage - MBK A/S

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

Guide til elevnøgler

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Risk Management Approach

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

Sygdomspolitik. Lønpolitik. Emnekort. 15 personalepolitiske områder

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Lærervejledning til MindTalk

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

DANSKE BYGGEØKONOMERS LEDERUDDANNELSE 1 STYRK DIT PERSONLIGE LEDERSKAB

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

Lærervejledningen til Pumpefabrikken

Certifikat i Risk Management

Faktaark: Ledelseskvalitet

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10

Stresspolitik for Bakkehusene:

Digitale Sexkrænkelser

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Mindful Self- Compassion

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Det fælles og det danskfaglige

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

Mobning. - Veje til forebyggelse. V. psykolog Tine Ravn Holmegaard (trh@crecea.dk)

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM

Diplomuddannelsen i ledelse

Fagbilag Omsorg og Sundhed

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

Transkript:

Joëlle Blache Adriana Borza Kylene De Angelis Elisabeth Frankus UNDERVISNINGSFORLØBETS OPBYGNING Christian Korunka Tim Scholze Maren Satke Sara Temet Tanja Wehr Niels Christian F. Vestergaard Cristina Zdrehus Denne publikation er et produkt af BOIT-projektet (502360-LLP-1 2009-1-AT-LEONARDO- LMP). Projektet er gennemført med støtte fra den Europæiske Kommissions Leonardo Da Vinci program. Publikationen afspejler kun forfatternes synspunkter og kommissionen kan ikke holdes ansvarlig for brugen af de informationer, der er indeholdt deri.

INDHOLDSFORTEGNELSE Del to: Undervisningsforløbets Opbygning 1. INDLEDNING... 3 2. OPBYGNINGEN AF UNDERVISNINGSFORLØBET I FOREBYGGELSE AF UDBRÆNDTHED FOR LEDERE OG TEAMLEDERE.. 3 3. UNDERVISNING I FOREBYGGELSE AF UDBRÆNDTHED: BESKRIVELSE AF WORKSHOPPERNE... 5 3.1 Workshop 1... 5 3.2 Workshop 2... 7 3.3 Workshop 3... 10 3.4 Workshop 4... 14 4. ANBEFALINGER... 14 2

1. INDLEDNING European Working Conditions Survey har fremhævet, at antallet af arbejdsrelaterede sygdomme forbundet med psykisk stress er stigende i EU s medlemsstater. Undervisningsforløbet i Forebyggelse af Udbrændthed for Ledere og Teamledere tager fat på et specifikt mentalt helbredssyndrom, som er karakteriseret ved følelsesmæssig, mental og fysisk udmattelse: ssyndromet. I en ofte citeret og brugt model for, forklarer Maslach og Leiter som en krise i arbejderens forhold til arbejdet, som medfører, at personen bliver kronisk udmattet, kynisk og afsondret fra arbejdet, og føler sig mere og mere ineffektiv på jobbet. (Maslach/Leiter, The Truth about Burnout, 1997). Formålet med dette undervisningsforløb er at formidle viden om for i det lange løb at kunne undgå de arbejdssituationer, som forårsager. Eftersom ikke er et fænomen, som opstår pludseligt, men derimod udvikles langsomt og gradvist, kan ledere og teamledere blive i stand til at opdage blandt deres medarbejdere på et tidligt stadie og udvikle strategier, som kan gribe ind i den fremadskridende sproces. 2. OPBYGNINGEN AF UNDERVISNINGSFORLØBET I FOREBYGGELSE AF UDBRÆNDTHED FOR LEDERE OG TEAMLEDERE Undervisningsforløbet i Forebyggelse af Udbrændthed for Ledere og Teamledere (BOIT) består af fire face-to-face workshops, som skal suppleres med computerbaserede selvstudier. Workshopperne dækker følgende emner: Emner Workshops Definition af Workshop 1 Årsager til Workshop 2 Tegn på og konsekvenser af Strategier til forebyggelse af Workshop 3 Overvejelser om de gennemførte forebyggelsesstrategier Workshop 4 og strategier for indgriben i forhold til Del to: Undervisningsforløbets Opbygning Denne oversigt over opbygningen af undervisningsforløbets giver underviseren i Forebyggelse af Udbrændthed for Ledere og Mellemledere BurnOut Intervention Training for Managers and Team Leaders (BOIT) information om opbygningen af forløbet og en detaljeret beskrivelse af de fire workshops. Derudover kommer projektteamet med nogle anbefalinger, som vedrører undervisningens indhold. Workshopperne er opdelt i forskellige dele og formålet med hver del er at give forskellig information fra forskellige perspektiver med udgangspunkt i workshoppens emne. Delene består af forskellige sessioner, som tilsammen dækker indholdet. Disse sessioner er i de følgende kapitler forklaret ud fra de undervisningsinput, som skal komme fra underviseren og ud fra de læringsresultater, som deltagerne skal opnå. Desuden gives der henvisninger til de undervisningsmaterialer som findes i BOIT- Øvelsesbogen. 3

Del to: Undervisningsforløbets Opbygning WS 1 WS 2 WS 3 Del 1 Del 2 Del 1 Del 2 Del 3 Del 1 Del 2 Del 3 Lektion 1, Lektion 2, Lektion 3... Lektion 1, Lektion 2, Lektion 3... Lektion 1, Lektion 2, Lektion 3.................. Efter de fire workshops (længden på workshopperne kan tilpasses efter målgruppens behov), og ved ind imellem at bruge e-læringsplatformen, får deltagerne større viden om forskellige definitioner af og de lærer, hvordan de kan opdage og gribe ind over for fænomenet, når det opstår blandt deres medarbejdere. WS 4 Selvom den detaljerede plan for hvordan Undervisningsforløbet i Forebyggelse af Udbrændthed for Ledere og Teamledere skal udføres findes i Undervisningsvejledningen kan BOIT underviseren i den følgende tabel få en idé om den anbefalede længde og varighed. WS 1 1 el 2 part 1 WS 2 el part 2 WS 3 el part 3 WS 4 Varighed total min XX.XX 3 XX.XX + 1 uge WS 2 + 3 uger WS 3 + 4 uger Varighed total max XX.XX XX.XX + 2 uger WS 2 + 5 uger WS 3 + 10 uger Workshoppernes varighed 3 4 timer individuelt 4 7 timer individuelt 4 7 timer individuelt 3 5 timer 1 WS = Workshopper 2 el = e-læring 3 Startdato XX.XX 4

3. UNDERVISNING I FOREBYGGELSE AF UDBRÆNDTHED: BESKRIVELSE AF WORKSHOPPERNE 3.1 Workshop 1 Workshop 1 handler om definitionen af. Den består af to dele, og den første af disse Definitioner af sigter mod at give deltagerne en bedre forståelse af begrebet. Den består af følgende tre sessioner: DEL 1.1 DEFINITION AF UDBRÆNDTHED Lektion 1.1.1 Introduktion Lektion 1.1.2 Hvad ER Lektion 1.1.3 Hvad IKKE ER Input Resultater Øvelser Henvisning til Teoretisk Oversigt over workshopperne Introduktioner Isbryder (kun face-to-face) Forklaring af: De interpersonalle aspekter af De processuelle aspekter af De medicinske aspekter af Forklaring af: De arbejdsrelaterede karakteristika ved De karakteristika ved stress og depression, som ikke er arbejdsrelaterede Deltagerne har et overblik over undervisningsforløbet og et indblik i de andre deltageres faglige baggrund og erfaringer (i relation til ) Deltagerne kender til ens forskellige komponenter og når frem til en fælles definition af begrebet Deltagerne kan beskrive og adskille det fra stress og depression. 1.1.1.1 1.1.1.2 1.1.2.1 1.1.2.2 2.1.1 2.1.2 2.1.3 1.1.3.1 2.1.4 Del to: Undervisningsforløbets Opbygning 5

Del to: Undervisningsforløbets Opbygning I den anden gruppering inden for workshop 1, Årsager til, lærer deltagerne om, hvilke situationer der med størst sandsynlighed medfører : DEL 1.2 ÅRSAGER TIL UDBRÆNDTHED Lektion 1.2.1 JOB relaterede risici for Lektion 1.2.2 SEKTORIELLE risici for Lektion 1.2.3 Privatlivets indflydelse på Input Resultater Øvelser Henvisning til Teoretisk Forklaring af: Jobtyper og arbejdsforhold, som lader til at indebære en risiko for at føre til blandt medarbejdere. Forklaring af: Specifikke sektorer, eller beskæftigelsesområder, som lader til at indebære en risiko for at føre til blandt medarbejderne. Forklaring af: Hvordan faktorer som ikke er relateret til arbejdet, f.eks. familielivet, kan bidrage til. Deltagerne kender til de forskellige typer af jobs, stillinger og statusser, som indebærer størst risiko for. De kender også til forskellige former for arbejdsforhold, som kan føre til. Deltagerne forstår, at der er større risiko for inden for bestemte sektorer af industrien, handelssektoren og det offentlige. Deltagerne ved, hvilke beskæftigelsesområder, der indebærer den højeste risiko. Deltagerne forstår, hvordan et dysfunktionelt liv uden for arbejdspladsen kan føre til forhøjet risiko for. 1.2.1.1 1.2.1.2 2.2.1 1.2.2.1 2.2.2 1.2.3.1 2.2.3 6

3.2 Workshop 2 I workshop 2 er der fokus på at sætte deltagerne i stand til at identificere typiske tegn på blandt deres medarbejdere og at forstå hvilke konsekvenser syndromet har. Den anden BOIT workshop består af tre dele. Den første del, Konsekvenser af, hjælper deltageren til at forstå, hvilke konsekvenser har: Del 2.1 KONSEKVENSER AF UDBRÆNDTHED Lektion 2.1.1 Identifikation af typiske konsekvenser af på organisatorisk, personligt og interpersonelt plan. Lektion 2.1.2 Konsekvenser af Input Resultater Øvelser Henvisning til Teoretisk Diskussion og præsentation af typiske konsekvenser af på organisatorisk plan, teamplan og individuelt plan: Påvirkninger på det individuelle plan, teamplanet og det organisatoriske plan som fører til Diskussion af de komplekse konsekvenser af : Konsekvenserne af på en tidslinje Konsekvenserne af i forhold til alvor og omfang Konsekvenserne af på det organisatoriske plan, teamplanet og det individuelle plan. Deltagerne forstår at kan forekomme på flere planer: det organisatoriske plan, teamplanet og det individuelle plan. Deltagerne kender til konsekvensernes kompleksitet med hensyn til tidsforløbet, omfanget, alvoren og perspektivet 2.1.1.1 2.4 2.1.1.2 2.4 Del to: Undervisningsforløbets Opbygning 7

Del to: Undervisningsforløbets Opbygning I den anden del af workshop 2, At kommunikere om, opnår deltagerne viden om, hvordan man kommunikerer om og hvordan man snakker med medarbejdere, der er ramt af. Del 2.2 AT KOMMUNIKERE OM UDBRÆNDTHED Lektion 2.2.1 Formulering af spørgsmål som kan identificere risici for Lektion 2.2.2 Hvordan man kan tale om emner, som er relateret til til medarbejdersamtaler Input Resultater Øvelser Henvisning til Teoretiske Diskussion og udveksling af erfaringer om mulige spørgsmål, som kan bruges til en medarbejdersamtale: Give øget bevidsthed om hvor svært det er for en leder at tale om emner, som vedrører med sine medarbejdere Passende spørgsmål som kan identificere risici for Udveksling af erfaringer og diskussion af hvordan man kan tale om emner som omhandler til en medarbejdersamtale Deltagerne er blevet bevidste om hvor nemt/svært det er at finde på passende spørgsmål om, som kan bruges i en medarbejdersamtale Deltagerne har oplevet, hvordan det føles både selv at stille og at få stillet spørgsmål, som handler om ens risiko for 2.2.1.1 2.2.2.1 8

Den tredje del af Workshop 2, Tegn på, hjælper deltagerne til at opdage tegn på på forskellige planer: DEL 2.3 TEGN PÅ UDBRÆNDTHED Lektion 2.3.1 Hvordan man opdager tegn på Lektion 2.3.2 Tegn på på det individuelle plan Lektion 2.3.3 Tegn på på teamplanet og det organisatoriske plan Lektion 2.3.4 Hvordan man kan tale om i teamet Input Resultater Øvelser Henvisning til Teoretiske Identifikation af typiske tegn på i en skreven tekst Udveksling af erfaringer og diskussion: Synlige og usynlige tegn på på det individuelle niveau Lederens og teamlederens indflydelse i forhold til disse tegn Udveksling af erfaringer og diskussion: Synlige og usynlige tegn på på det organisatoriske plan og teamplanet Definering af ansvaret for disse tegn med henblik på at starte forandringsprocesser Måder man kan kommunikere/konfrontere medarbejderne med denne observation Udveksling af erfaringer og diskussion: Øget bevidsthed om hvor svært det er at tale om emner relateret til i teamet Deltagerne kender til de mest typiske tegn på. Deltagerne kan skelne mellem synlige og usynlige tegn på. Derudover kan de definere deres indflydelsescirkel mht. tegnene på det individuelle plan blandt deres medarbejdere Deltagerne kan skelne mellem synlige og usynlige tegn på på det organisatoriske plan og teamplanet blandt deres medarbejdere. Derudover kan de definere hvilket ansvar de har, når der viser sig tegn på på det organisatoriske plan og teamplanet. Deltagerne har ideer til, hvordan man kan tale om tegn på på disse to planer Deltagerne udveksler erfaringer om, hvordan man kan tale om i teamet 2.3.1.1 3 2.3.2.1 3.1 2.3.3.1 3.2 3.3 2.3.4.1 Del to: Undervisningsforløbets Opbygning 9

Del to: Undervisningsforløbets Opbygning 3.3 Workshop 3 Workshop 3 handler om forebyggelsesstrategier. Denne workshop er delt ind i tre dele, og den første af disse, Indgriben og Forebyggelse, giver deltagerne en bedre forståelse af hvilke muligheder og grænser, der er gældende ved forebyggelse: DEL 3.1 FOREBYGGELSE og INDGRIBEN Lektion 3.1.1 Koncepter i forhold til forebyggelse og indgriben Lektion 3.1.2 Bevidsthed om egne ressourcer og grænser Input Resultater Øvelser Henvisning til Teoretiske Definition af begreber: Forebyggelse af og dertil relaterede koncepter Præsentation og diskussion af ressourcer og grænser på ledelsesniveau: Interne ressourcer Eksterne ressourcer Eksisterende tilgange til forebyggelse Erkendelse og diskussion: Bevidsthed om egne ressourcer/ grænser Deltagerne forstår konceptet forbyggelse i sammenhæng med. De har viden om, hvad de kan gøre for at forebygge. Derudover kender deltagerne deres egne grænser (f.eks. medicinsk personale og plejepersonale inden for social og sundhedssektoren) Deltagerne forstår deres egne grænser i relation til den organisatoriske struktur og til de givne ydre omstændigheder 3.1.1.1 5.1.1 5.1.2 6 3.1.2.1 Powerpoint præsentation om forebyggelseskoncepter 10

I den anden del af denne workshop Strategier til forebyggelse af, kommer deltagerne frem til en forståelse, af hvilke muligheder og grænser der gælder for forebyggelse på det organisatoriske niveau: DEL 3.2 MULIGHEDER FOR FOREBYGGELSE PÅ DET ORGANISATORISKE PLAN Lektion 3.2.1 Bevidstgørelse om den organisatoriske plans indflydelse på Input Resultater Øvelser Henvisning til Teoretiske Et eksempel fra den virkelige verden på: Organisationens indflydelse på en person i relation til Forklaring af: Organisationens indflydelse Overførsel til ens egen organisation At lære af hinanden Interne og eksterne positioner i en organisation Deltagerne har fået en dybere forståelse for organisationens indflydelse på den udbrændte medarbejders situation (ændring i perspektiv, empati). De er bevidste om organisationens indflydelse på. Deltagerne reflekterer over årsager og muligheder for at forebygge. Deltagerne har fået en dybere forståelse for organisationens indflydelse på og de forstår hvordan organisationskulturer kan variere fra organisation til organisation. Deltagerne kender til styrker og svagheder ved forskellige eksempler fra den virkelige verden som relaterer sig til forskellige organisationer. 3.2.1.1 3.2.1.2 3.2.1.3 Video om 2.4 Del to: Undervisningsforløbets Opbygning 11

Del to: Undervisningsforløbets Opbygning Den tredje del af workshop 3, Teamniveau, hjælper deltagerne til at forstå muligheder og grænser for indgriben og forebyggelse på team-planet og at agere i en simulering af den virkelige verden: DEL 3.3 TEAM-PLANET Lektion 3.3.1 Teamplanets indflydelse på Input Resultater Øvelser Henvisning til Teoretiske Et eksempel fra den virkelige verden på: Teamets indflydelse på individerne i forbindelse med Diskussion, undersøgelse, forklaring af: Teamets indflydelse Deltagerne forstår, hvilken indflydelse et godt arbejdsklima har på og de bliver bevidste om deres egen indflydelse. De lærer af hinandens erfaringer. 3.3.1.1 Video om Lær af de andre i gruppen: udveksling af erfaringer Lektion 3.3.2 Teamets ressourcer og grænser Lektion 3.3.3 TCI: Temacentreret interaktion Refleksion over og diskussion af teamets ressourcer og grænser Deltagerne identificerer ressourcer og grænser på teamplanet. Forklaring af og teoretisk input til TCI Deltagerne forstår og kan anvende modellen: TCI modellen på deres egen situation. Diskussion af TCI modellen og Derudover kender de til de kompetencer, som er nødvendige i relation til hvordan man kan anvende den på ens egen situation/udveksling af forebyggelse af. erfaringer Team- og ressourcestyring og 3.3.2.1 3.3.3.1 12

DEL 3.3 TEAM-PLANET Lektion 3.3.4 Rollespil Lektion 3.3.5 Planlægning af de efterfølgende trin Input Resultater Øvelser Henvisning til Teoretiske Teoretisk input til rollespillet, gruppearbejde om drivkræfter på hvert af de tre niveauer og gennemførelse af rollespillene Planlægning af de næste trin i overførslen til deltagernes organisationer Deltagerne er empatiske i forhold til de forskellige interessenter og kan skifte perspektiv. De deltager i problemløsning og observerer og afspejler forskellige roller, årsager og konsekvenser. Deltagerne forstår hvordan et teams dynamik og modstridende mål kan føre til en stresset situation. Deltagerne vil relatere deres jobmæssige og personlige situation til i rollespillet. Følelsesmæssig effekt: Aktiviteten skaber bevidsthed om hvordan man udvikler personlig stress og, hvad man kan gøre for at undgå det, og hvordan udefrakommende faktorer kan have en overraskende indflydelse på teamet. Deltagerne overfører den viden og de koncepter, redskaber og aktiviteter, som kan bruges i forbindelse med deres egen arbejdssituation. De planlægger hvordan de skal forberede og realisere deres eget projekt. Derudover anvender de den viden og de kompetencer, de har fået i forbindelse med undervisningen i deres eget arbejdsmiljø. 3.3.4.1 3.3.5.1 3.3.5.2 Del to: Undervisningsforløbets Opbygning 13

Del to: Undervisningsforløbets Opbygning 3.4 Workshop 4 Workshop 4, som bør finde sted mindst 4 7 uger efter Workshop 3, giver deltagerne mulighed for sammen med underviseren og de andre deltagere at reflektere over, hvordan de har implementeret forebyggelsesstrategier. Baseret på de støttedokumenter, som blev lavet i forbindelse med workshop 3, kan lederne og teamlederne nu tjekke og evaluere, hvad der er sket, og hvilke tiltag der ikke er blevet ført ud i livet siden sidste lektion. De kan diskutere, hvad der er gået godt og hvad der ikke er gået godt, og udvikle planer for, hvad der efterfølgende skal ske. Hvis deltagerne ønsker det, kan en udefrakommende ekspert blive involveret og yde mere specifik feedback og/eller støtte. Ved slutningen af denne workshop bør alle ledere og teamledere have opnået alle resultater (fra Workshop 1 til 3) og de skal nu være i stand til at implementere de forebyggelsesstrategier, som er passende for deres team/organisation. 4. ANBEFALINGER Igennem de fire face-to-face workshops benytter underviseren sig af forskellige metoder som gruppediskussioner og gruppearbejde, arbejde i par og individuelt arbejde, rollespil og præsentation af visuelle materialer. Da det ikke er givet, at alle deltagere er vant til alle disse typer af undervisning, er det underviserens opgave at tilpasse både undervisningsmetoder og undervisningsmaterialer (som f.eks. handouts og andre bilag) til holdets behov. Selvom BOIT konsortiet anbefaler, at man går igennem alle de beskrevne lektioner for at opnå de bedste resultater, kan også længden på workshopperne bestemmes individuelt, da man kan vælge at fokusere på enkelte dele og lade andre dele være mere perifere. De enkelte lektioner kan også forkortes eller forlænges alt efter deltagernes behov og ønsker. Generelt spiller udveksling af (personlig) erfaring en meget stor rolle i BOIT, fordi deltagerne kan lære meget af hinanden med hensyn til. Derfor skal underviseren sørge for at der afsættes nok tid og plads til dette. Da dette undervisningsforløb er et blended-learning forløb, skal underviseren også opfordre deltagerne til at bruge e-læringsplatformen til at opnå større viden om. På platformen kan man ikke bare finde mere information om emner, som er relateret til, men også nationale og internationale links. 14