Af Ene Hedegaard Jonas Berg Ramesh Kingsly Premarajah &

2 Af Ene Hedegaard Jonas Berg Ramesh Kingsly Premarajah &

Abstract Because culture is in constant change, especially because of migration and send more different kinds of supplies through great distances, it is interesting to explore how foodculture is evolving and affecting each other. Especially in areas which is affected by migration, like for example in Nørrebro, you can se the development in the shape of new stores with exotic goods, restaurants, pizzarias and shawarmabars blossoming. We have found 6 people from Nørrebro, which we have interviewed and explored through food. They have cooked for us and with us, while we have explored their history and culture. 3

Indholdsfortegnelse 1 Indledning 7 1.1 Baggrund... 7 1.2 Problemformulering... 8 1.3 Problemfelt... 8 1.4 Forskningsspørgsmål...10 2 Begrebsafklaring 12 3 Metode 14 3.1 Introduktion...14 3.2 Tematisering...................... 14 3.2.1 Hvorfor det valgte emne...14 3.2.2 Hvad, hvorfor og hvordan..16 3.2.2.1 Filosofisk hermeneutik...16 3.2.2.2 Transnationalisme...16 3.2.2.3 Habitus...18 3.2.2.4 Kropslighed...18 3.2.2.5 Mad og fælleskab...18 3.2.2.6 Diaspora...19 3.2.2.7 Kønsroller...19 3.3 Design og etiske overvejelser...19 3.3.1 Arbejdsjournal...20 3.3.2 Metodisk fremgangsmåde...21 3.3.3 Etiske overvejelser...21 3.3.4 Interviewguide...22 4 Videnskabsteori 25 4.1 Gadamers filosofiske hermeneutik. 25 4.2 Den hermeneutiske cirkel...25 4.3 Forståelse er forforståelse og fordomme...25 4.4 Forståelseshorisont og horisontsammensmeltning...26 4.5 Forståelse er tradition, historie og geografi...26 4.6 Det virkningshistoriske princip...26 4.7 Forståelse er applikation...28 4.8 Forståelse er sprog og sanser...28 4.9 Sandhed?...29 4.10 Kritik...29 5 Teori 31 5. 1 Transnationalisme...31 5.1.1 Rødder og grænser...31 5.1.2 Variationer indenfor transnationalistiske teorier...32 5.1.2.1 Ways of being and ways of belonging...33 5.1.3 Transnationalisme og opvækst..34 5.1.4 Delkonklusion...36 5.2 Diaspora og madkultur...39 5.2.1 Diaspora...39 4

5.2.2 Madkultur...40 5.2.3 Delkonklusion...41 5.3 Mad og fælleskab...42 5.3.1 Delkonklusion...43 5.4 Kønsroller...44 5.4.1 Kønskonstruktion gennem mad...44 5.4.2 Identitetskonstruktion gennem mad...46 5.4.3 Delkonklusion...46 5.5 Habitus og kropslighed...47 5.5.1 Habitus og kroppen...47 5.5.2 Habitus...47 5.5.3 Kropslighed...49 5.5.4 Stemningsvækkende sanser....50 5.5.5 Delkonklusion...50 7 Konklusion 73 7.1 Hvordan håndterer interviewpersonerne at leve med flere forskellige kulturelle identiteter?...73 7.2 Hvordan opleves forskellen mellem dansk og oprindelig madkultur?...73 7.3 Hvordan bruges måltidet til at definere etniske gruppers interne sammenhold?.74 7.4Hvordan hænger mad og identitet sammen?...74 8 Litteraturliste 76 8.1 Bøger & Artikler...76 8.2 Internet...78 9 Bilag 80 Bilag 1 - Sangtekst.................... 80 Bilag 2 - Interview spørgsmål...81 Bilag 3 - Interview CD...84 6 Analyse 52 6.0 Hvem er hvem?...52 6.1 Hvor hører jeg til?...53 6.2 Mad & fælleskab...58 6.3 Hvem står i køkkenet?...62 6.4 Krop & sind...67 5

6

1 Indledning 1.1 Baggrund Da kulturer er i konstant udvikling, især fordi man migrerer og sender flere typer varer over store afstande, er det interessant at undersøge hvordan madkulturer påvirker hinanden og udvikler sig. Især i områder der er meget påvirket af migrationer, som for eksempel på Nørrebro, vil man kunne se denne udvikling i form af nye butikker med eksotiske varer, restauranter, pizzeriaer og shawarmabarers opblomstring. Nørrebro er et af de steder i Danmark hvor der er den største kulturelle mangfoldighed. Her bor der 26,9 % 1 med anden etnisk baggrund end dansk, og derfor er det dette område vi har valgt at tage udgangspunkt i. Det kort vi bruger viser hvor i København der er bosat flest indvandrere og efterkommere, både med vestlig og ikke-vestlig oprindelse. Vi kunne have ønsket mere specifikke oplysninger omkring indvandrere og efterkommere på Nørrebro, men dette materiale har det ikke været muligt for os at få adgang til. Vi bruger derfor dette meget simple kort, som dog giver et overblik over fordelingen af indvandrere og efterkommere i København. De seks personer, der har deltaget i vores undersøgelse, repræsenterer en bred gruppe. Vi har således interviewet tre med libanesisk baggrund, en litauer, en cubaner og en el salvadoraner. To fra Mellemøsten er efterkommere af flygtninge, den tredje er flyttet hertil på grund af forældrene søgte arbejde og de øvrige tre er flyttet til Danmark på grund af studie eller parforhold. Inden vi gik i gang med indsamlingen af empirien, læste vi på forskellige undersøgelser og artikler. De omhandlede etnisk madkultur og mødet med den nye madkultur, som indvandrere skal indarbejde i deres hverdag. Forholdet mellem madkulturer er spændende, især fordi der opleves en del problemstillinger, når kulturer mødes. For eksempel om indvandrere i højere grad end deres børn forsøger at fastholde den oprindelige madkultur, og om der opleves en konflikt i forbindelse med adgangen til råvarer og denne fastholdelse. Vi har således valgt at fokusere på indvandrere og efterkommer og deres madvaner. Som nævnt har vi begrænset os til at interviewe folk fra Nørrebro. Vi er opmærksomme på, at dette giver et billede af madkultur og tilgængelighed af råvarer, som ikke gør sig gældende i alle områder. På Nørrebro er der mange almene boliger, som står til rådighed af kommunen til løsning af boligsociale problemer, blandt andet til indvandrere der har opnået asyl. 2 Denne demografiske udvikling har bevirket, at der er mange indvandrere og efterkommere bosat i dette område. Således er der også et bredere udbud af råvarer fra forskellige lande, end det eksempelvis ses i forstæderne. 1 Pr. 1. januar 2012. Kilde: Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik www.kk.dk/statistik. Hentet den 13. maj 2013 2 http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/statistik/aarbog_om_udlaendinge/2004/aarbog_udlaendinge_04/html/chapter06.htm 7

1.2 Problemformulering På baggrund af ovenstående interesse for at undersøge madkulturer og kulturel identitet, er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvilken identitetsmæssig betydning har mad og måltidet for etniske minoriteter bosat på Nørrebro? 1.3 Problemfelt Med udgangspunkt i denne problemformulering undersøger vi, hvordan man som menneske knytter dele af sin kulturelle identitet til mad og måltider. Vi gør brug af seks interviewpersoner med forskellige etniske baggrunde. De deltog i en middag, hvor de tilberedte en ret, som de særlig godt kunne lide, eller havde en emotionel betydning for dem. Det er delt op således, at der er to middage, med tre deltagere ved hver. Middagene og interviewene er blevet afholdt på Nørrebro. Vores deltagere er blandt andet fundet gennem Verdenskulturcentret. Udover Verdenskulturcentret har vi fundet deltagere via personlige netværk og Facebook. Aldersgruppen er spredt fra 22-47 år. Således arbejder vi med en bred og meget forskelligartet gruppe, da både alder, oprindelsesland og migrationsårsager varierer fra person til person. Det varierer ligeledes om interviewpersonerne er efterkommere eller immigranter. En enkelt interviewperson er, på baggrund af misinformation, fra en anden del af København. Vi har dog valgt at bringe ham med alligevel, da han var væsentlig for vores undersøgelser og analyser. Fordi vi arbejder med deltagere med forskellige etniske baggrunde, har vi valgt at vores fælles sprog er dansk eller engelsk. Ved at have et fælles samtalesprog undgår vi at skulle bruge tolke. 8

Indvandrere og efterkommer i København fordelt på administrative bydele. Vestlig og ikke-vestlig herkomst, pr. 1. januar 2012 Brønshøj/Husum 30,3 % Bispebjerg 30,1 % Nørrebro 26,9 % Østerbro 17,0 % Indre By 16,9 % Vanløse 14,2 % Amager Øst 18,6 % Valby 20,9 % Vesterbro/ Kgs. Enghave 21,7 % Amager Vest 22,5 % Kilde: Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik - www.kk.dk/statistik Hentet den 13. maj 2013 9

1.4 Forskningsspørgsmål Da vores problemformulering er ret bred, har vi lavet fire forskningsspørgsmål, der skal indskærpe hvad vores fokus er dette projekt. Vi starter bredt med et spørgsmål om kulturel identitet, og går i de næste spørgsmål tætte på sammenhængen mellem identitet og madvaner. 1. Hvordan håndterer interviewpersonerne at leve med flere forskellige kulturelle identiteter, og dermed madmæssige forskelligheder? Med dette spørgsmål undersøger vi hvordan de forskellige tilhørsforhold kommer til udtryk i vores interviews. Ydermere er der fokus på hvordan interviewpersonerne håndterer med at have to kulturer og om de finder den gyldne middelvej mellem to kulturer, eller om de oplever at der er konflikt mellem de kulturelle baggrunde. 2. Hvordan opleves forskellen mellem dansk og oprindelig madkultur? Vi undersøger hvordan interviewpersonernes madvaner ændrer sig med tilgængeligheden af råvarer. Vi undersøger også om dansk madkultur har påvirket den oprindelige madkultur og vice versa. Yderligere undersøger vi om der er ændrede familiemønstre og kønsroller i forhold til indkøb og madlavning. 3. Hvordan bruges måltidet til at definere etniske gruppers interne sammenhold? Vi undersøger om mad spiller en rolle i konstruktionen og fastholdelsen af gruppeidentiteter, og hvordan disse gruppetilhørsforhold kommer til udtryk. Vi undersøger hvilke kulturelle fællesskaber vores interviewpersoner indgår i, og hvilken rolle maden har for disse fællesskaber. 4. Hvordan hænger mad og identitet sammen? Vi undersøger om interviewpersonerne forbinder mad med deres egen identitet, og i så fald hvordan dette kommer til udtryk. 10

11

2 Begrebsafklaring Nedenstående begreber er defineret i forhold til, hvordan vi bruger dem i denne opgave. Diaspora: Er både at, en gruppe mennesker fra ét trossamfund bor i et område med en anden religion, samt, værende folk med en kulturel baggrund der er migreret til og bosat i en område med en anden kultur. Efterkommere: Er personer som er født af forældre hvor mindst den ene har dansk statsborgerskab. Habitus: Habitus er systemer af varige og omskiftelige dispositioner. Dispositioner beskrives som følelser, tanker, smag og kropslige positurer, som Bourdieu beskriver som værende kulturelt produceret. Habitus er derfor grundlaget for den livsstil ethvert menneske har. Indvandrere/Immigranter: Er personer som er født uden for den danske stats geografisk afgrænsede område af forældre der ikke havde/har dansk statsborgerskab. Integration (vellykket): Er et multietnisk og multikulturelt samfund hvor etniske minoriteter er socialt og økonomisk ligestillet. Kosmopolitisk: international; internationalt orienteret; som ikke er underlagt nationale begrænsninger el. fordomme (denstoredanske.dk). Kropslighed: Er sammenhængen mellem mad og kropslige minder. Minoritet: En etnisk minoritet er en befolkning, hvis status er begrundet i deres sociale, kulturelle og nogen gange sproglige identitet, hvor de adskiller sig fra flertalsbefolkningen i det land, som de bor i. Oprindelsesland: Er det land som forældrene kommer fra. Transnationalisme: We define transnationalism as the processes by which immigrants forge and sustain multi-stranded social relations that link together their societies of origin and settlement. (Khagram 2008:263) 12

13

3 Metode 3.1 Introduktion Vi har valgt at finde inspiration i Steiner Kvale og Svend Brinkmanns udgivelse Interview En introduktion til et håndværk, hvor de som titlen beskriver, laver en introduktion til hvordan kvalitative interviews kan gennemføres (Kvale 2009). Steiner Kvale var leder af Center for Kvalitativ Metodeudvikling ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og anses som en autoritet inden for kvalitativ forskning (DSD 2009). Svend Brinkmann er professor og leder af center for kvalitative studier på Aalborg universitet, hvor de tilsammen har været toneangivende inden for udviklingen af kvalitative interviews som metode til indsamling af empiri (AAU 2013). Kvale og Brinkmann har opdelt interviewundersøgelser i syv faser, der tilsammen udgør gennemgangen af et interview fra opstartsfasen, hvor der skal formuleres et formål med undersøgelsen, til slutfasen hvor der skal rapporteres i et læsevenligt produkt (Kvale 2009:119). Her følger en forkortet beskrivelse af, for os relevante faser, i forhold til vores interviewundersøgelse af 6 personer med anden etnisk baggrund end dansk. 3.2 Tematisering Med inspiration i Kvale og Brinkmanns interviewguide, har vi opdelt tematiseringen i hvorfor vi har valgt vores emne, og i hvad og hvordan. Hvad som er hvilke teorier og empiri vi har valgt og hvorfor, har vi valgt som værende en del af hvordan, som er en beskrivelse af hvordan vi vil bruge vores valgte teorier og empiri (Kvale 2009:125). 3.2.1 Hvorfor det valgte emne Ved udformning af vores problemformulering: Hvilken identitetsmæssig betydning har mad og måltidet for etniske minoriteter bosat på Nørrebro? Har vores mål været at bidrage med en bredere forståelse af mads betydning for etniske minoriteters identitet og fællesskabsfølelse, eller mangel på samme, efter immigration til Danmark. Yderligere er problemformuleringen lavet på baggrund af en fælles interesse for mad, men også identitet og integration i hver deres kategori, hvor det her er samlet til et større hele. Temaet for vores projekt er derfor mad og identitet, hvor vi ser en grundlæggende sammenhæng mellem disse. Ikke at mad kun er definerende for menneskets fysiske eksistens, men at hvilken mad man indtager, på hvilken måde, sammen med hvilke mennesker, i hvilken geografisk lokalitet, har afgørende indvirkning på, hvordan mennesket opfatter sig selv, og hvordan det opfattes af andre. Dette perspektiv på mads betydning for identiteten, vil være gennemgående i projektet og derfra lede til besvarelse af problemformuleringen. 14

15

3.2.2 Hvad, hvorfor og hvordan I de kommende afsnit, beskriver vi hvad vi har valgt af teorier, hvorfor vi har valgt dem, og hvordan vi bruger dem til at analysere vores indsamlede empiri. 3.2.2.1 Filosofisk hermeneutik Hermeneutisk filosofi skaber en ramme om vores projekt, da vi inden vi begav os dybere ind på hvilke teorier der skulle bruges til besvarelse af vores problemformulering, var klart, at vi hver især havde en forforståelse af hvad emnet omhandlede. Yderligere var vi bevidste om at vores forståelse skal ses i en historisk kontekst. Allerede der blev det klart for os, at vi skulle bruge en hermeneutisk videnskabsteoretisk retning, for at belyse at det valgte emne og de valgte teorier og oplysninger i det hele taget, er valgt på baggrund af vores hver især forforståelse, af hvad vi mener, der er relevant i forhold til besvarelse af problem formuleringen. Valget af filosofisk hermeneutik skaber nogle, førhen ubevidste, rammer for hvordan tilgangen til bearbejdelsen af vores indsamlede empiri i form af kvalitative interviews, skal behandles i forhold til vores teorier. Det sker i kraft af den bevidsthed om, at den måde vi bruger vores teorier på, udspringer af vores egen forforståelse af interviewene. Det skaber muligheden for en dybere analyse af empirien da vi, så vidt det er muligt, bliver bevidste om vores egen forforståelse, og derved har en delvis mulighed for at gennemtrænge den, og derfor lave en analyse, der har en dybde der ellers ikke ville være mulig. At vi bliver til dels bevidste om vores egen forforståelse, og derved kan lave en dybere analyse, betyder ikke at vi ikke har nogen forforståelse af emnet, vi har i stedet fået nogle nye forforståelser. Vi valgte filosofisk hermenutik af Hans-Georg Gadamer (Højberg 2009). 3.2.2.2 Transnationalisme Vi har valgt en teori om transnationalisme, af teoretikerne Peggy Levitt, Sanjeev Khagram og Mary C. Waters, som en af vores to overordnede teorier, ved siden af Habitus begrebet af Pierre Bourdieu (Levitt 2002, Reed-Danahey 2005). Transnationalisme har vi valgt, da vi ønsker at belyse i hvilken grad og hvordan immigranter fastholder deres oprindelige kultur og værdier efter immigration, til et land med en anden kultur og værdisæt. Det ligger i forlængelse af vores valgte fokus i problemformuleringen, hvor vi ønsker at belyse, hvad mad kan have af betydning for etniske minoriteters identitet i Danmark. Transnationalismeteorien belyser hvordan et individ kan deltage i sociale relationer uden at føle sig som en del af den gruppe. Eller tværtimod vise, i form af f. eks smykker, hvordan individet identificerer sig til en bestemt gruppe af mennesker. Vi har derfor valgt denne teori ved ønsket om at kunne stille relevante spørgsmål, der kommer nærmere ind på hvad vores interviewpersoner egentlig føler af tilhørsforhold, her i forhold til mad. Vi har ligeledes valgt transnationalisme teorien, for at kunne belyse, hvad vores interviewpersoner har, og har haft af indflydelse fra venner og familie i forhold til tilhørsforhold, her via indtagelse af måltider. 16

17

3.2.2.3 Habitus Vi bruger David Bell og Gill Valentines beskrivelse af hvordan kroppen kan opfattes som kulturel kapital, og derved er en del af den menneskelige habitus (Bell 1997). Habitus er systemer af varige og omskiftelige dispositioner, som beskrives som følelser, tanker, smag og kropslige positurer som Bourdieu beskriver som kulturelt produceret. De to teorier har vi valgt, for at kunne blive bevidste om de omskiftelige dispositioner, vores interviewede havde og har, og derved gøre dem konkrete i forhold til en dybere analyse. Dette skal ses i forlængelse af vores interesse fra da de interviewede var børn til nuværende alder, dog med størst fokus på hvordan mad influerer deres identitet nu. Bourdieu beskriver kroppen som værende en huskeseddel, hvilket vi bruger til at komme i dybden med i hvor høj grad vores informanter spiser mad, som de voksede op med. Dette igen set i forhold til vores problemformulering der omhandler mad og identitet. 3.2.2.4 Kropslighed David E. Sutton beskriver hvordan mad kan forstås som en materiel påmindelse (mundane reminder), der er med til at fastholde en kulturel identitet i dagligdagen (Sutton 2006). Yderligere hvordan indtagelse af mad vækker minder om for eksempel ens oprindelses land og kultur. Sutton beskriver hvordan autentiske råvarer kan være en nødvendighed for at få følelsen af tilhørsforhold til oprindelseslandet og kulturen. Vi bruger denne teori til at få et indblik i hvordan mad kan skabe en følelse af tilhørsforhold, til ens oprindelsesland eller forældrenes oprindelsesland, ved at vi spørger ind til hvad autentiske råvarer har af betydning for dette. Ligeledes har vi valgt teorien til at belyse det sociale aspekt, der findes ved indtagelse af mad, og hvad det har af betydning for vores interviewedes identitet. 3.2.2.5 Mad og fælleskab Dette afsnit handler om hvordan mennesker oplever fællesskab, når de spiser sammen, og hvordan forskellige kulturers madvaner udvikler sig, alt efter hvilke madvarer der er til rådighed. Det undersøges på baggrund af David Bell og Gill Valentines bog Consuming Geographies we are where we eat, Eugene N. Andersons Everyone Eats: Understanding Food and Culture samt forskellige artikler fra tidsskriftet Food, Culture and Society og Progress in Human Geography (Bell 1997, Anderson 2005). I afsnittet beskrives der hvad et lands geografi igennem historien, har af betydning for hvad mad der bliver set som værende en delikatesse og hvad der ikke gør. Yderligere har den socioøkonomiske status, betydning for hvad der indtages af mad. Dette skal ligeledes ses i forhold til tid. Afsnittet har vi valgt på baggrund af vores interesse i, hvad mad har af betydning for identiteten, hvor afsnittet her gør det muligt, at forstå kompleksiteten i hvorfor der indtages den mad der gør, i forhold til hvor man bor, og i hvilken tidsalder der er tale om. Yderligere har vi valgt teorien/empirien til at lave en dybere analyse af hvad mennesker oplever af 18

fællesskabsfølelse, ved indtagelse af mad sammen, da vi mener, at det har en stor indflydelse på individers definition af hvem de selv er, hvordan de optræder og dermed omgivelsernes syn på dem. 3.2.2.6 Diaspora I dette afsnit vil vi kort redegøre for diasporaidentitet, sådan som det fremstilles af Stuart Hall i artiklen Cultural Identity and Diaspora fra 1990 (Hall 1990). Derefter forbinder vi diasporaidentiteten med to artikler om mad og kulturel identitet fra tidsskriftet Food, Culture and Society. Den første artikel Food and Diaspora af Sidney Mintz handler om, hvad der sker med mad, når det bevæger sig over grænser uden mennesker og med mennesker (Mintz 2008). Den anden artikel Consuming Food and Constructing Identities among Arab and South Asian Immigrant Women af Helen Vallianatos og Kim Raines omhandler, hvordan kvinderne i en undersøgelse har oplevet det at immigrere (Vallianatos 2008). Vi har valgt artiklerne for at få et større indblik i det skift, der kan ske i hvilken mad man indtager, ved at krydse nationalgrænser, da vores forforståelse er at, mad har stor indflydelse på identitet, og vi derfor kan bruge artiklerne til at få en større forståelse for, om der er sket et skift i vores informanters identitet, efter et skift i hvilken mad der indtages. Hall pointerer, med brug af Edward Saids teorier om kolonialisme, at der i diasporasamfund opstår en imaginative geography and history (Hall, 1990: 232). Teorien bruger vi, fordi vi selv ønsker at undersøge, om dette er tilfældet i forhold til vores informanter. Det beskrives i teorien, at der er en frygt for at børnene ved indtagelse af traditionel mad fra deres nye værtsland, ikke ønsker at identificere sig med deres oprindelses land, fra forældrenes side af. Den teori/empiri har vi valgt, da vi selv ønsker at spørge ind til, om den frygt har været gældende for vores informanter, og at vi på baggrund af teorien har mulighed for at udvide vores horisont på området, ved hjælp af artiklen. 3.2.2.7 Kønsroller Ved brug af to artikler, Consuming Food and Constructing Identities among Arabic and South Asian Immigrant Women og A Visceral approach: cooking at home with migrant women in Hamilton, new Zealand har vi prøvet at belyse, hvad der kan være af skift i kønsroller hvad angår madlavning, fra etniske minoriteter og deres efterkommeres oprindelsesland til deres tilflytterland (Vallianatos 2008, Longhurst 2009). Den beskrevne empiri i de to artikler har vi valgt på baggrund af vores forforståelse om, at der kan ske et skift i kønsrollerne hvad angår madlavning efter immigration, især til et land med en anden kultur end oprindelseslandet. Det er relevant at belyse dette igennem vores interviewspørgsmål, da vi forstår kønsroller som en del af identiteten, og det derfor er en del af vores bevarelse af problemformuleringen. 19

3.3 Design og etiske overvejelser 20 3.3.1 Arbejdsjournal Vi har igennem projektet udviklet en dybere forståelse for vores emner, og derfor reformuleret vores problemformulering, da vi er blevet klogere, i form af hvad vi mener der er relevant at indhente viden om og beskrive. Vores valgte teorier skaber et billede af, hvad vi mener der er relevant at undersøge, og danner derved rammen om vores projekt i form af hvilken forståelse vi har af vores egen problemformulering. På baggrund af denne formulerede vi nogle interviewspørgsmål, som vi brugte til vores to interviewaftener. Efter første interviewaften fandt vi, at vi skulle strukturere aftenenes forløb bedre således, at vi tog styringen om hvordan vi ville hilse vores interviewpersoner velkommen, samt hvordan vi ville strukturere spisningen efterfølgende. Disse ændringer skabte vi, fordi der var en følelse af usikkerhed ved første interviewaften, om hvilken styring vi ville tage af forløbet. Det ledte til en bedre struktur af interviewaften nummer to, og der oplevede vi en mere afslappet stemning. Fordi vi tilberede mad, samtidig med at vi interviewede, havde interviewpersonerne til tider problemer med at kunne koncentrere sig om at besvare vores spørgsmål, ligeså vel som vi kunne have problemer med at finde ud af hvor i vores spørgsmål, vi var nået til. Vi ville dog have besvaret vores spørgsmål, da vores indgangsvinkel i forhold til problemformuleringen er meget specifik. Derfor holdt vi os til spørgsmålene. Efterfølgende i en evaluering kom vi frem til, at det måske kunne have været bedre, hvis vi havde øvet spørgsmålene inden, og deraf lavet nogle overordene temaer med nogle underemner, da det måske kunne have ledt til en mere løs samtale. Her ville der dog være en risiko for, at vi ikke fik besvaret vores problemformulering fyldestgørende, hvad angår manglende materiale til en dybere analyse. Dog er det at vi som interviewer og

interviewede samledes om madlavning positivt, da det skabte en følelse af afslappethed, samtidig med at man var fælles om et projekt. 3.3.2 Metodisk fremgangsmåde I forbindelse med Enes projektleder uddannelse, skulle hun lave en virtuel kogebog, og i den forbindelse finde nogen inden for et geografisk afgrænset område, der havde lyst til at lave mad, som der skulle tages billeder af, og fås opskrifter på, som efterfølgende skulle ligges på nettet. Ved gruppedannelse på RUC, fandt Ramesh og Jonas sammen med Ene, hvor der hurtigt blev set en fordel i at nogle personer med en anden etnisk oprindelse blev samlet på et sted, hvor der ville være god tid til en samtale/ interviewe imens. Derfor så vi det som en oplagt mulighed at kombinere vores interviewpersoners madlavning med at spørge ind til, hvad dette kunne have af indflydelse på deres identitet. Dette set i forhold til deres oprindelsesland eller deres forældres, samt hvad vi ellers så som nødvendigt at spørge ind til, i forbindelse med en afdækning af hvad mad havde af betydning for deres identitet. Vi fik kontakt til 6 interviewpersoner. At det blev 6 er lidt en tilfældighed, da det har været yderst problematisk at finde nok personer som ville deltage, på trods af vores ihærdige forsøg gennem Verdenskulturcentret, samt private brugere på Facebook. På grund af et afbud, valgte vi at aflyse en af interviewaftenerne, da én deltager ikke kunne opfylde det formål, at vi samtidig med madlavningen og interview, ville skabe en stemning af fællesskab interviewpersonerne imellem. Til vores interviewaftener var vi 7 personer i alt, 1 kameramand, 3 interviewpersoner og tre interviewere. At vi ikke har flere interviewpersoner med kan både være positivt og negativt. Flere personer ville kunne gøre analyserne mere differentierede, da de 6 vi havde med, havde forskellige tilføjelser til besvarelse af vores problemformulering, og flere interviewpersoner derfor kunne lave analysen endnu mere differentieret. Det mere negative aspekt er, at hvis vi have flere interviews vi skulle analysere, kunne det risikeres at blive mere overfladiske interviews, da det tager tid at komme omkring brugen af de forskellige teorier på den indsamlede empiri (Kvale 2009:129-137). 3.3.3 Etiske overvejelser Da vi fik information om menneskers privatliv, og efterfølgende offentliggør vores informationer, krævede det refleksion over hvilke etiske spørgsmål, der kan være i forbindelse med dette (Kvale 2009:79). Efter vi fik kontakt til vores interesserede interviewpersoner, spurgte vi dem om mundtligt samtykke til, at vi brugte informationerne til en senere offentliggjort rapport, med frigivelse på Roskilde Universitets Bibliotek. Det samtykkede de alle til (Kvale 2009:89). Vi gjorde os dernæst tanker om hvilke spørgsmål der kunne stresse eller følelsesmæssigt presse vores interviewede på en unødig måde, set i forhold til at vi stadig skulle indhente relevante informationer, som vores interviewede samtidig kunne få noget ud af at svare på. Vores interviewede skulle føle sig trygge ved situationen. Derfor ville vi skabe en afslappet 21

stemning, hvor vi gjorde dem opmærksomme på, at de endelig måtte sige til, hvis der var nogle spørgsmål de ikke havde lyst til at svare på, eller de havde lyst til at uddybe et spørgsmål, eller sige noget vi ikke havde spurgt om. Dette ledte i sig selv til, at der blev skabt en afslappet atmosfære. Det skal ses i relation til at vi hver især som interviewere, var yderst bevidste om vores kropssprog og stemmeleje, da det kunne have indflydelse på vores interviewpersoners opfattelse og kropslige fornemmelse af deltagelsen i projektet (Kvale 2009:79-95). I den videre transskription af interviews til brug i analysen, har vi gjort brug af pseudonymer, for at beskytte vores interviewedes identitet. Der var en interviewperson der ønskede anonymitet, hvorefter vi valgte at give dem alle et dæknavn. Det kan dog diskuteres i hvor høj grad det var nødvendigt, da vores interviewedes udtalelser stadig vil være offentliggjort i begrænset omfang, og det var begrænset hvor personfølsomme emnerne var (Kvale 2009:92). Det at bruge pseudonymer har dog ingen negativ indflydelse på resultatet af vores konklusion. Der skete en naturlig selektion af hvad vi mente, der var af relevans i de forskellige interviewudtalelser, hvor vi kun kan håbe, at vores interviewede mener det samme. 3.3.4 Interviewguide Vi valgte at lave et semistruktureret interview. Her er der forskellige faktorer der gør sig gældende for udførelsen af dette. Vores mål var at undersøge vores interviewpersoners livsverden, hvor vi prøvede at fortolke denne, og vi så interviewet som en igangværende refleksiv proces. Her så vi det som, at der var mulighed for at opnå nye former for selvindsigt, hvad angår værdier og sædvaner, både for den interviewede men også intervieweren. Under interviewene rettede vi vores opmærksomhed mod diskurs og forhandling og betydning om livsverdenen, i stedet for en tro på en objektiv virkelighed. Vi var bevidste om, at den viden der kom til udtryk via vores interviews var kontekstafhængig, og derfor ikke kan overføres direkte til andre situationer. Vi stillede kontrol spørgsmål løbende igennem vores interviews. Inden interviewet startede introducerede vi os selv og formålet med interviewet, og at det blev optaget. Ligeledes spurgte vi, om der var nogle spørgsmål inden interviewet startede. Da interviewet sluttede debriefede vi ligeledes, ved at spørge om vores interviewede havde nogen afsluttende kommentarer. Vores interviewguide blev struktureret i form af de interviewspørgsmål, vi ville have afklaret. Vi havde aftalt, at der skulle køres en nogenlunde stram struktur under interviewene, men at intervieweren selv måtte afveje situationen, for hvad han/hun fandt passende i situationen. Ved at vi vægtede, at det var vigtigt for os at følge interview guiden nogenlunde slavisk, gjorde det det nemmere for os at bruge informationerne i analysen. Som det kan ses i vores bilag, er vores interviewspørgsmål korte og præcise og fri for akademisk sprog. Vi tilpassede dog spørgsmålene i forhold til vores interviewedes sproglige evner. Vi bevarede på trods af de strukturerede spørgsmål en åbenhed over for det sagte, hvor vi prøvede at holde de interviewedes fokus på besvarelse af vores spørgsmål, da der ellers ville være meget irrelevant viden for vores projekt. Det at vi inter- 22

viewede nogen med en anden etnisk herkomst end dansk, skabte ikke nogen problemer i forhold til non verbale faktorer, dog var der verbale udfordringer, da ikke alle vores interviewede snakkede lige godt dansk eller engelsk. Vi prøvede så vidt muligt at fortolke og verificere vores interviewedes udsagn i løbet af interviewet, ved at stille opfølgende spørgsmål, så vi kunne komme mere i dybden i forhold til vores besvarelse af problemformuleringen (Kvale 2009:148-161) 23

24

4 Videnskabsteori 4.1 Gadamers filosofiske hermeneutik Hans Georg Gadamers mål var at vise, at et grundvilkår for den menneskelige eksistens er fortolkning og forståelse, hvor metodiske redskaber ikke er vejen til at opnå sand viden, men at forståelse er det som mennesker er, og for ham er sproget midlet til at opnår dette (Højberg 2004:320). 4.2 Den hermeneutiske cirkel Gadamer mener at den hermeneutiske cirkel er bade empistemologisk og ontologisk. Det vil sige, at der er en vekselvirkning mellem fortolkeren og genstanden, hvor fortolkeren bliver påvirket af genstanden og omvendt. Denne vekselvirkning er er betingelse for den menneskelige erkendelsesproces, eksistens og erfaring, og derved gennemtrænger den hermeneutiske cirkel enhver vidensforståelse af verden. Vekselvirkningen danner en cirkulær bevægelse der kan betegnes som en spiral, da det i princippet er en uendelig proces (Højberg 2004:320-321). 4.3 Forståelse er forforståelse og fordomme Gadamers forståelsesbegreb er inddelt i tre komponenter hvor forståelse er ontologiseret, hvilket vil sige at det er en beskrivelse af måden mennesket er til på. Han beskriver forståelsens ontologiske struktur således: Forståelse er forforståelse og fordomme Forståelse er sproglig tradition og historie Forståelse er applikation De tre komponenter udgør tilsammen hvordan mennesket kan erkende samt være til i verden på. Forståelse er udgjort af forforståelse og fordomme. Forforståelse betyder, at før enhver nutidig forståelse, har der været en tidligere forståelse. Derfor er vores forståelse og meninger altid bygget på en tidligere forståelse af verden. Fordomme kan forstås, som noget der ligger til grund for forforståelsen. Derved er menneskers bagage skabende for forståelsen. Uden fordomme har vi ikke mulighed for at forstå og fortolke verden, så vi går aldrig til noget uden fordomme, da det er det der binder os til verden. Forforståelsen sikrer, at vi kan forstå hinanden problematisk eller uproblematisk Gadamer mener, at fordommene bygger på vores kulturelle arv, tradition og historie og derfor er funderet i samfundet, staten og familien. Dette bevirker at fordomme er en naturlig del af vores forståelse af verdenen, og vi skal derfor acceptere dem. Dog argumenterer han for, at fordommene kan reformuleres og derfor ikke er statiske. Gadamer argumenterer for at vores fordomme er en del af vores forståelse ramme eller forståelseshorisont, der er medbestemmende for, hvordan vi handler i verden (Højberg 2004:321-323). 25

4.4 Forståelseshorisont og horisontsammensmeltning Forståelseshorisont er både privat og kollektiv. Den er privat fordi den udgør vores personlige tilgang til verden bygget på private erfaringer. Den er kollektiv, da individet er en del af et sprogligt, historisk og kulturelt fællesskab. Forståelseshorisonten er foranderlig, da den bliver udfordret ved vores tilgang til verden, men den skaber rammen om en meningsfuld forståelse og fortolkning af den. Horisontsammensmeltning er betegnelsen for den cirkulære bevægelse der sker i den hermeneutiske cirkel, bevægelsen mellem helhed og del, objekt og subjekt, som leder til en fælles forståelseshorisont. Derved opstår en horisontsammensmeltning. Objektet og subjektet er bærere af mening i sig selv, men det er den cirkulære bevægelse mellem disse, der skaber, at man er i stand til at begribe og forstå, det den anden kommunikerer om. Horisontsammensmeltningen er ikke nødvendigvis meningsoverensstemmelse, men sagsforståelse af hvad det drejer sig om. Man kan ikke overtage ellers sætte sig ind i en andens forståelseshorisont, men man kan få provokeret sin egen fortolkning af verden, der gør at ens forståelse af verden ændres og fordomme revurderes. Ved at sætte fordommene på spil, og ens tidligere forståelse overskrides, er det en hermeneutisk erfaring. Erfaring er en uafsluttet proces, som afspejler sig ved menneskets forventninger og formodninger, der er til verden. Gadamer mener at ved gnidninger i horisontsammensmeltningen, for eksempel ved at en samtaleperson eller tekst, kan være svær at forstå, bliver man ved med at spørge, indtil man forstår hindanden. Den forståelse gør dog ikke at objektet og fortolkeren bliver et, der vil altid være en anerkendelse af den andens forskellighed (Højberg 2004:323-326). 4.5 Forståelse er tradition, historie og geografi Hvor stammer fordommene fra? Og på hvilket grundlag stammer vores forståelseshorisont? Gadamer mener at fordomme og forståelseshorisonten hviler på historien og traditionen. Han mener at forståelseshorisonten er afhængig af en historisk kontekst. Mennesket er derfor et historisk væsen, der ikke kun er indlejret i en historisk kontekst, men også forholder sig til de nuværende historiske betingelser. Indlejringen for mennesket i den historiske kontekst, gør dog at mennesket ikke kan forstå en historisk tekst på tekstens præmisser. På den måde er forståelse også geografisk, mener vi, da menneskers mobilitet også er med til at udvikle denne historie, og påvirke forståelsesudvikling (Højberg 2004:326-327). 4.6 Det virkningshistoriske princip Det virkningshistoriske princip er, at man ikke kan vurdere produktive og uproduktive fordomme i sin samtid, da det er umuligt at vurdere og overskue mekanismerne af ens samtid, men at de produktive og uproduktive fordomme bliver udskilt over tid. Derved er deht traditionen og historien, der er bestemmende for hvilke fordomme, der overlever og derved er meningsfulde. Perspektivet der lægges på genstandsfeltet er altid situationsbestemt ved at være bundet til traditionen og historien. Derfor kan viden- 26

27

skabelig viden aldrig være kontekstuafhængig. Bevidstheden om hvorfra vores viden kommer og er grundlagt, gør at vi kan blive klar over hvilke fordomme vi har i begrænset omfang. Refleksionen over dette kaldes den virkningshistoriske bevidsthed. Dog kan man ikke forstå uden fordomme, da man så kunne hævde at få objektiv viden (Højberg 2004:327-328). 4.7 Forståelse er applikation For at forståelsesprocessen er fuldendt skal den anvendes, dette kaldes applikation. Da det er umuligt at sætte sig i den andens sted, handler den opnåede forståelse om selvforståelse, hvilket er noget mennesket kan relatere sig til. Applikation er tæt knyttet til begrebet phronesis, som er at viden er praksis og praksis er anvendelse. Phronesis skal erfares og kan ikke læres, hvor erfaringen sker i omgangen med andre mennesker (Højberg 2004:329). 4.8 Forståelse er sprog og sanser Ifølge Gardamer udtrykkes menneskets eksistens og livsmuligheder sprogligt. Derfor er mennesket et sprogligt væsen, udover at være et forstående og historisk væsen. Der er intet uden for sproget, det er en værensform, og sproget er det vi forstår med. Sproget er et universelt medium, hvorigennem forståelsen - fortolkningen, udlægning og erfaringen i og af verden kommer til udtryk (7-9) Sproget kan ændre betydningsindhold, da det er potentielt foranderligt. Mennesket befinder sig i en verden, der er sprogligt struktureret, hvor det at forstå, er at forstå verden sprogligt. I den filosofiske hermeneutik af Gadamer, er dialogen en hjørnesten, hvor dialogens form er en del af forståelsen. Formen består af flere dele, hvor det første er sagen selv, det andet er forventningen om, at det der bliver udvekslet er meningsfuldt og sandt. Dette forudsætter en åbenhed hvor ens fordomme sættes på spil, og åbenhed over for spørgsmål. Da man har tillid til, at det den anden siger er meningsfuldt, ses samtalepartneren som jævnbyrdig. For det tredje er samtalen styret af et sprog, der skal være fælles, da der ellers ikke er mulighed for forståelse. Hermeneutisk forståelse er derfor dialogisk, hvor det er samtalen, der muliggør horisontsammensmeltningen. Bourdieu derimod lægger med habitusbegrebet, vægt på sanselige og altså ikke-sproglige erfaringer og udtryksformer. Menneskers habitus giver sig således til udtryk i mange forskellige former, og altså ikke kun gennem sproget. Der foregår således dialogiske processer af mere symbolsk karakter, når man klæder sig på en bestemt måde, deltager i bestemte aktiviteter og spiser (og fravælger at spise) bestemte madvarer. Et senere teoriafsnit vil gå i dybden med disse udtryksformer, og ved at bruge Bourdieu opnår vi et mere nuanceret billede af de processer der sker ved måltidet, hvor måltidet i høj grad også er et kommunikationsmiddel. På den måde ligger habitus begrebet tæt op af phronesis, fordi viden er erfaret, men tager afstand fra at denne erfaring kun er en sproglig proces (Højberg 2004:330-331). 28

4.9 Sandhed? Det virkningshistoriske princip kommer i spil når det omhandler hvad sandhed er, og om det er muligt at opnå. Hvad der er givet som sandt eller falsk er givet af historien og traditionen. Ud fra det perspektiv, går vi til samtalen med en forventning om, at det der bliver udtrykt er betydningsfuldt, hvor sandheden kommer til udtryk i horisontsammensmeltningen. Dog kan der ikke opnås en objektiv sandhed om verden, da den som skrevet er påvirket af det virkningshistoriske princip. Gadamer mener dog, at der er noget der er sandt i alle tider, men det er muligheder for fortolkning, der påvirker hvilken fremtrædelsesform det kommer til udtryk i. Derfor viser sandheden sig i uendeligt mange fortolkninger (Højberg 2004:331-332). 4.10 Kritik Der er flere kritikere af Gadamers fremlæggelse af sandhed, hvor Emilio Betti er en af dem. Han kritiserer Gadamer for at ende i subjektivisme, hvor det ikke kan afgøres hvad der er rigtigt og forkert. Det afviser Gadamer med henvisning til vores forventning om sandhed og meningssammenhæng, kaldet fuldkommenhedens foregribelse. Hvis meningssammenhængen ikke bliver opfyldt skuffes vi og kommunikationen vil mislykkes (Højberg 2004:332-333). 29

30

5 Teori 5. 1 Transnationalisme I dette afsnit beskæftiger vi os, på baggrund af Peggy Levitt, Sanjeev Khagram og Mary C. Waters med transnationalisme, og hvad det betyder for folk at være knyttet til to lande og landenes forskellige kulturer. Transnationalisme knytter sig til, hvordan folk bevæger sig mellem lande, og vi argumenterer derfor for, at det er et geografisk begreb. På grund af den teknologiske udvikling er det blevet nemmere at bevæge sig mellem nationer, og derfor er der en øget migration landende imellem. 5.1.1 Rødder og grænser Teorien beskriver folk, som bor i et land, men har rødder i et andet, og her blev termen transnationalisme opfundet (Levitt 2002:7). Termen har dog været igennem en udvikling, og er det stadig. En af definitionerne er den proces hvorved immigranter opbygger og bevarer sociale relationer til deres oprindelsesland, ved at omgås og skabe et kulturelt miljø med andre fra samme land. Transnationalisme beskriver derfor immigranter som lever i det nye land, men som samtidig dyrker deres tidligere kulturer og traditioner. We define transnationalism as the processes by which immigrants forge and sustain multi-stranded social relations that link together their societies of origin and settlement. We call these processes transnationalism (Khagram 2008:263) Mange immigranter bygger kulturelle sammenkoblinger mellem lande og grænser. Disse folk bliver kaldt for transnationalister. En af de mere interessante observationer er, at immigranter ofte ikke har defineret eller udtrykt deres egen transnationalisme. Dette kan virke som et paradoks, da de egentlig bor i dette nye land, og det er deres hjem, men de betegner deres oprindelsesland som hjem. I tidligere forskning konkluderede man, at anden generation ville få en svagere transnationalisme og altså en svagere tilknytning til deres oprindelsesland. Man forudså at de ville tilpasse sig det nye land mere, og at de gamle kulturer og traditioner ville blive glemt, da de ikke ville have nogle funktioner i forhold til deres tilværelse. Thomas Byrne er af irsk oprindelse, hans forældre tog til Amerika for at finde lykken og forlade deres triste og fattige tilværelse i Irland. I Amerika voksede Thomas op uden at vide så meget om sine forældres gamle tilværelse, og der hvor de egentlig kom fra. Forældrene ønskede ikke fortælle om det. Thomas havde ikke den fjerneste idé om, hvad det ville sige at være irsk og savnede egentlig ikke sin familie i Irland. Senere hen i sit liv, hvor han havde samlet nogle penge sammen, og havde fået sig et godt liv i Amerika, tænkte han, at nu ville han tilbage til Irland, for at se det land han kom fra. When I go up to Malinhead, it s Welcome home, Tom. Down in Mayo, where there are lots of family, and old-timer-late seventies, early eighties, 31

all bent over on the cane and problems with his back- I see him running out the door to see me! He was running out the door. It s humbling. But that s what its like to go there (Levitt 2002:130). Da Thomas kommer hjem til sin hjemstavn og møder sin familie, som han ikke har snakket med, eller vidst han havde, føler han, at han har fundet en manglende del af sig selv, som han aldrig troede, han savnede. Han forstår lige pludselig, hvorfor han er som han er, og små ting i hans hverdag giver pludselig mening. For at vende tilbage til forskerne, der mente at transnationalistiske følelser ville falme i de kommende generationer, kan man se, at dette ikke er tilfældet i disse historier. Dette har forskerne dog også indset, og har fundet frem til en ny teori, om at nogle immigranter stadig har en stærk indflydelse fra deres hjemland. 5.1.2 Variationer indenfor transnationalistiske teorier Institutionel fuldstændighed er et begreb som der bliver taget op i The Changing Face of Home. Her bliver beskrevet forskellige immigranters måde at beholde deres kulturer og opdrage deres børn i de gamle traditioner og kulturer ved hjælp af religion, foreninger og arrangementer i deres nye værtsland. I Massachusetts har de undersøgt et lille indisk samfund, som samler sig omkring deres religion, hvor der bliver undervist og afholdt sammenkomster. 32

I de tidligere undersøgelser mente forskere, at immigranter ikke kunne stige op af den sociale rangstige uden at give afkald på sine rødder og assimilere sig. Det vil sige, at man mente, at de skulle give afkald på de forskellige kulturelle arrangementer, stoppe med at bruge deres modersmål og for eksempel begynde at lave mere mad fra det land de havde bosat sig i. Selv da immigranter blev mere accepteret i samfundet, mente forskerne, at de fleste tilknytninger til hjemlandet ville falme. Men nu har forskere indset, at nogle immigranter og efterkommere stadig har en stærk forbindelse til deres hjemland, og dette også påvirker deres tilværelse. 5.1.2.1 Ways of being and ways of belonging Ways of being refers to the actual social relations and practices that individuals engage in rather than to the identities associated with their actions. (Khagram 2008:287) Ways of being har ifølge Khagram en direkte forbindelse til den sociale omgangskreds, med hvilken man dyrker forskellige aktiviteter og traditioner. Disse aktiviteter kan man deltage i, uden nødvendigvis at føle at man identificerer sig med dem. Det kan for eksempel være konfirmationer i Danmark, hvor mange unge bliver konfirmeret, fordi det er tradition, men ser bort fra, at man egentlig siger ja til den kristne religion, og at man vil dyrke den, som var det en del af sin identitet. 33

Sanjeev som boede i Indien tænkte ikke på, at han var så religiøs, mens han boede i Indien. Her gjorde familien og normerne i landet, at han tog til templet og deltog i fester, der fejrede de forskellige højtider for hinduisme (Levitt 2009: 1236). Dette er et klassisk eksempel på ways of being, fordi Sanjeev boede i Indien og deltog i aktiviteterne og går i templet, fordi det gjorde man, uden at han tænkte nærmere over det. ways of belonging refers to practices that signal or enact an identity which demonstrates a conscious connection to a particular group (Khagram 2008:287). Derimod er ways of belonging en måde hvorpå, man bevidst deltager i aktiviteter, og derigennem føler at man har et tilhørsforhold til en gruppe. Disse handlinger er både symbolske og konkrete, det kan være et kors man hænger om halsen, for at vise at man er kristen, eller en jødestjerne for at vise man er jøde. Man kan flage et bestemt flag eller vælge at lave en bestemt slags mad. Igen kan vi bruge Sanjeev til at forklare ways of belonging, da han flyttede til Amerika, blev Sanjeev bange for at miste sine rødder. Derfor fik han familien til at gå mere i kirke og udøve de gamle traditioner mere strikst end i Indien. Selv når han nu kommer tilbage til Indien, fortæller hans onkel He was never as interested in religion before, and now it s all he talks about (Levitt 2009:1236). Her har Sanjeev ændret sig drastisk og har en stærk tendens til ways of belonging, hvor religion spiller en stor rolle for tilhørsforholdet til Indien. Disse teorier viser, at det er svært at dele mennesker op og generalisere. Da alle mennesker ikke er ens, kombinerer individer indenfor transnationale sociale områder ways of being og ways of belonging forskelligt i forhold til deres specifikke kontekster. Der kan være en person som har mange sociale relationer fra sit oprindelsesland, men slet ikke føler, at han hører til sit oprindelsesland. Ligesom en person kan spise en bestemt slags mad, eller tilbede en helgen eller gud, fordi det er det man gør i familien. På den anden side er der mennesker, som næsten ikke har nogen kontakt med folk fra oprindelseslandet eller aktivt deltager i sociale aktiviteter, men alligevel har en stærk forbindelse til sit oprindelsesland. Disse mennesker har en way of belonging gennem hukommelse, nostalgi eller fantasi, og de kan deltage aktivt når og hvis de har lyst. 5.1.3 Transnationalisme og opvækst For folk der bor i lande hvor forholdene er dårlige, har andre lande med bedre levevilkår altid været attraktive. I mange lande er den gængse opfattelse, at det kun er folk som migrerer, der opnår succes, selvom de ikke ved hvilke arbejdsmuligheder og -vilkår de møder (Levitt 2002:130). Som det kan ses af citatet her er migration af stor betydning for dominikanske kvinder: found that the young women in the Dominican village she studied only wanted to marry men who had migrated because they were considered the ideal breadwinner and life partner (Khagram 2008:291). I Mexico er det næsten blevet et overgangsritual for de unge at migrere til et andet land, hvor de kan få økonomisk stabilitet, som de ikke kan opnå 34

i Mexico. (Khagram 2008:291). Ifølge Khagram er det for denne gruppe næsten blevet normen at leve transnationalistisk. Selvom det er de voksne i familien der tager beslutningerne, er det tit på baggrund af overvejelser omkring børnenes muligheder. Enten fordi det er for farligt at opfostre børnene i oprindelseslandet, eller fordi de gerne vil give bedre vilkår til deres børn, end de forældrene selv har haft. Selvom familien er flyttet til et nyt land, ønsker forældrene ofte, at børnene skal kende til deres oprindelsesland. Derfor kan der være mange besøg og ture til oprindelseslandet. Nogle forældre sender deres børn tilbage til deres oprindelsesland i et par år, for at de lærer deres oprindelige kultur at kende (Khagram 2008:291). Børn i transnationale familier vokser op med både at lære deres forældres kulturer og traditioner, samtidig med at de lærer kulturen i det nye land at kende. De lærer således kulturelle regler og normer for begge lande, og kan bruge dem som det passer i deres omgivelser og forskellige situationer. Samtidig bliver familienormer og -regler konstant ændret, når de bliver brugt på tværs af grænser. Derfor bliver linjerne mellem oprindelseslandet og det nye land sløret, hvilket skaber en helt ny sammenkoblet social oplevelse. Med denne baggrund har børnene tilegnet sig evnen, til at forstå og bruge flere forskellige kulturelle regler og normer, til at indgå i forskellige sociale grupper. Disse evner gør børnene fleksible, og når de vokser op bruger de deres sociale evner indenfor skolen, kirken og arbejdspladsen. De indiske forældre i Levitts artikel har udvist et ambivalent forhold til det at være transnationalist. Forældrene vil gerne have at deres børn passer ind, dog ikke for meget. Børnene skal derfor finde den gyldne middelvej, hvor de ikke er for amerikanske eller for indiske, og denne middelvej er aldrig helt tydelig. I samme artikel beskriver Levitt, hvordan børnene selv skal vælge, hvem de er uden for deres families kontekst: Their South Asian classmates automatically expect them to join the Asian 35

Students Association. Their roommates ask them questions about Hinduism or Islam which they cannot answer. The world makes assumptions about who they are, and they feel that they somehow come up short (Levitt 2009:1234). En indisk pige som startede på universitetet blev mødt med en stor interesse indenfor hendes religion og kultur, mens hun selv ikke havde nogen interesse overhovedet. På grund af de mange spørgsmål, satte hun sig ind i de forskellige aspekter i sin baggrund. Dette blev hun rigtig glad for, og hun fandt andre som hjalp hende og var i samme situation. Vaishali som bliver interviewet i The changing face of Home, beskriver hvordan hun hadede, at hun skulle til Indien hver sommer, men da hun mødte en masse andre indiske unge i skolen, lærte hun sin kultur at kende på en anden måde. Her mødte hun andre unge, som var i samme situation og som forstod, hvad hun gik igennem. Efter dette indså hun at Indien var en del af hende, og det gjorde at hun ville gøre det til en større del af sin identitet. 5.1.4 Delkonklusion Kort beskrevet handler transnationalisme om immigranter, der indgår i sociale relationer og aktiviteter som krydser grænser. Mere nuanceret opdeles det i ways of being, hvor individet deltager i aktiviteter, men ikke er reflekterede omkring det, og ways of belonging, hvor aktiviteterne er et tilvalg individet foretager for at vise sit tilhørsforhold. Børn der lever i transnationalistiske familier, vil lære flere kulturer at kende, og derved blive mere kulturelt fleksible. Det er en opgave for dem, at finde ud af, at håndtere de forskellige kulturelle identiteter. Det er dog svært at generalisere på dette område. Det viser de interne diskussioner mellem forskere på området. Således ser man ikke nødvendigvis, som først antaget, en svagere transnationalistisk tilknytning hos efterkommere af migranter. Den individuelle håndtering af identiteter gør generaliseringerne på dette område meget vage. 36

37

38

5.2 Diaspora og madkultur I dette afsnit vil vi kort redegøre for diasporaidentitet, sådan som det fremstilles af Stuart Hall i artiklen Cultural Identity and Diaspora fra 1990. Derefter forbinder vi diasporaidentiteten med to artikler om mad og kulturel identitet fra tidsskriftet Food, Culture and Society. Den første artikel Food and Diaspora af Sidney Mintz handler om hvad der sker med mad, når det bevæger sig over grænser uden mennesker og med mennesker. Den anden artikel Consuming Food and Constructing Identities among Arab and South Asian Immigrant Women af Helen Vallianatos og Kim Raines omhandler, hvordan kvinderne i en undersøgelse har oplevet det at immigrere. Den er baseret på erfaringer både fra kvinder, der er immigreret til Canada for mindre end 10 år siden, og kvinder der er immigreret for mere end 10 år siden. 5.2.1 Diaspora Diaspora stammer fra græsk, og betyder oprindeligt udbredelse eller spreden. Ifølge Den Danske Ordbog over moderne dansk sprog er en af betydningerne af diaspora at en gruppe mennesker fra ét trossamfund bor i et område med en anden religion (ordnet.dk). Diaspora kan også bruges i en bredere forstand, således at det dækker over at folk, med en kulturel baggrund er migreret til og bosat i en område med en anden kultur. Det er blandt andet sådan det bruges af Stuart Hall. Hall beskriver kultur og kulturel identitet som en proces - altså at identitet er foranderligt, og præges at fortiden og nutiden, således at den altid er kontekstafhængig (Hall 1990: 222). Begrebet blev først brugt om jøder, der levede uden for Israel, men med tiden er det begyndt at blive brugt i en bredere forstand, fordi mange andre befolkningsgrupper begyndte at migrere i stor stil. Således er det blevet mere udbredt, i takt med at folk er begyndt at flytte sig geografisk i større omfang end tidligere. I artiklen beskriver Hall to forskellige måder, hvorpå man kan definere kulturel identitet. I den første er kulturel identitet defineret som: one, shared culture, a sort of collective one true self, hiding inside the many other, more superficial or artificially imposed selves, which people with a shared history and ancestry hold in common (Hall 1990: 223). Her beskrives det, at personer som lever i diaspora har denne enhed oneness, som ligger gemt bag mere overfladiske dele af identiteten. Denne opfattelse af kulturel identitet, nævner Hall, har spillet en rolle i postkoloniale kampe, og er stadig en opfattelse man bruger blandt marginaliserede folk. Den anden definition, som Hall argumenterer for, og som han finder mest reel, er både becoming og being, og på den måde er kulturel identitet både en del af fortiden og fremtiden. Den ligner den første definition, men fastholder ikke at der er en identitetskerne, som alle besidder. Samtidig er kulturel identitet ikke noget der eksisterer uden menneskets historie: 39

Cultural identities come from somewhere, have histories. But, like everything which is historical, they undergo constant transformation (Hall 1990: 225). Således er kulturel identitet ikke konstant, men ændrer sig med oplevelser og kontekst. I forbindelse med kolonisering, som er Halls primære undersøgelsesområde, kan denne definition hjælpe med at beskrive hvordan kolonimagterne har evnet at få koloniserede folk til at føle sig som de andre. Dette er vigtigt at nævne, fordi Hall pointerer, at i dette perspektiv har den kulturelle identitet ikke en fast essens, og det er ikke et universelt og gennemgribende træk hos mennesker. Det er ikke en fast oprindelse, som man kan vende endeligt tilbage til. Derimod påvirker historien menneskets kulturelle identitet: It is always constructed through memory, fantasy, narrative and myth. Cultural identities are the points of identification, the unstable points of identification or suture, which are made, within the discourses of history and culture. Not an essence but a positioning (Hall 1990: 226). Hall pointerer, med brug af Edward Saids teorier om kolonialisme, at der I diasporasamfund opstår en: imaginative geography and history (Hall 1990: 232). 5.2.2 Madkultur Mennesker i diasporaen oplever også udfordringer i forbindelse med deres madkultur, som er en del af kulturel identitet. Når man flytter sig geografisk, vil der også her være andre normer og strukturer, man skal indrette sig efter. Mintz skriver at: Human movement is a primary cause of changes in food behaviour (Mintz 2008: 511). Mange migranter oplever, at der er udfordringer forbundet med at flytte til et nyt land med en anderledes madkultur. Alene tidspunkterne for måltiderne kan være forskellige fra land til land, og rejser man væk fra sit oprindelsesland, kan det også være svært at finde de råvarer, man tidligere har haft adgang til. Når man flytter, er der mange vaner der ruskes op i, og det opleves, at man indimellem skal finde alternativer til eksempelvis de råvarer, man plejede at bruge (Vallianatos 2008: 365-366). I nogle tilfælde har deltagerne i Vallianatos og Raines interviewundersøgelse valgt at finde et alternativ til den råvare, der ikke kan findes i butikkerne, i andre tilfælde og såfremt kultur og religion forbyder eksempelvis kød, der ikke er halal, vælger de helt råvaren fra (Vallianatos 2008: 365). I nogle tilfælde, nævner de, har kvinderne følt sig fremmedgjorte på grund af denne barriere: Not only [do they have to change] what they eat, but when and under what conditions often becomes contigent upon the dictates of the job. (Mintz 2008: 518) Ydermere tolkes børnenes ønske om at spise canadisk mad (pizza og pasta), som en frygt for, at de ikke ønsker at identificere sig med deres etniske oprindelse. Børnene ønsker at tilpasse sig det nye samfund, og ikke være for anderledes i forhold til deres jævnaldrende, som de sammenligner sig med og ønsker at blive accepteret af (Vallianatos 2008: 368). 40

På den anden side bringer migrationer også fødevarer rundt i verden, og nogle retter/fødevaretyper bliver efterhånden så integreret i et andet land, at det opfattes som oprindeligt f.eks. kartoflerne i Danmark (Mintz 2008: 519). 5.2.3 Delkonklusion I dette kapitel har vi beskrevet hvordan folk, der lever i diasporaen påvirkes og udvikler deres kulturelle identitet. Hall bringer således to teoretiske tilgange til kulturel identitet i spil, hvor den ene beskrives som mere statisk og hvor identiteten kun ændres på overfladen. Denne definition erklærer han sig uenig i, og han beskriver en anden dynamisk tilgang til kulturel identitet. Her er identiteten i konstant udvikling, og både fortid og nutid spiller ind i den udvikling. Således er kulturel identitet kontekstafhængig, og vil udvikle sig alt efter stedet, og den historiske baggrund et individ befinder sig i. Således forholder det sig også med individers madkultur. Når folk migrerer, sker der ændringer i deres vaner, både fordi de er nødt til at tilpasse sig efter tilgængeligheden af madvarer, og fordi eksterne faktorer kræver det for eksempel arbejdspladser og skoler. Det kan være forbundet med en del smerte at give afkald på denne madkulturelle identitet. Det skal også nævnes, at der med migrationer også bringes madvarer og madvaner rundt i verden. Det er således en tovejsproces, hvor samfundet også påvirkes af immigranterne og deres ønsker om en andeledes madkultur. 41

5.3 Mad og fælleskab Dette afsnit handler om hvordan mennesker oplever fællesskab, når de spiser sammen, og hvordan forskellige kulturers madvaner udvikler sig, alt efter hvilke madvarer der er til rådighed. Det undersøges på baggrund af David Bell og Gill Valentines bog Consuming Geographies we are where we eat, Eugene N. Andersons Everyone Eats: Understanding Food and Culture samt forskellige artikler fra tidsskriftet Food, Culture and Society og Progress in Human Geography. Bell og Valentine præsenterer tre former for fællesskaber 1) lokalitet, hvor identifikationen med gruppen er baseret fysisk, 2) netværk af indbyrdes forhold, som ikke er et rumligt forankret fællesskab, og 3) former for (og kvaliteter af) indbyrdes forhold, der er forankret i en idé om en følelse af fællesskab, på rent bekræftende niveau (Bell 1997: 94). Det nævnes at de tre former for fællesskaber overlapper hinanden, og er således blot måder hvorpå vi kan tale om forskellige former, hvorpå fællesskaber kommer til udtryk. Dette projekt bevæger sig inden for disse tre former for fællesskaber. Der er det fysisk manifesterede fællesskab, som er familie, venner, organisationer, klubber, skole og hvad man nu ellers er engageret i som borger. I høj grad er også netværket af indbyrdes forhold til stede. Disse netværk dækker blandt andet over de personer, som man ikke er i direkte berøring med i sin hverdag. Det kan både være folk man ser engang imellem, eller folk der bor længere væk, men som alligevel er en del af ens forestillede fællesskab. Forestillede fællesskaber er et begreb, som teoretikeren Benedict Anderson har udviklet til at beskrive, hvordan mennesker kan føle sig som en del af en nation, uden egentlig at kende alle, men hvor det er forestillingen om Danmark, der samler folk. Vi bruger her forestillede fællesskaber til at beskrive, hvordan mennesker føler sig som en del af et fællesskab på tværs af landegrænser, fordi folk i diasporaen ofte vil føle sig knyttet til oprindelseslandet ved at tænke tilbage og genfortælle historien om deres oprindelsesland. Fællesskaber er med til at definere os og dem. Her kommer inklusion og eksklusion til udtryk på forskellige måder. I det offentlige rum kan det blandt andet ses, ved hvem der er inviteret til hvilke arrangementer, og hvem der dukker op. Således er det oftest forskellige grupperinger, der kommer til arrangementer afholdt af en politisk organisation, en gårdfest for områdets beboere eller Distortion for unge hipstere. Der er selvsagt overlap mellem hvem der kommer hvor (Bell 1997: 90). Således kan man godt både være med i det fælles miljø i gården og samtidig være engageret i et politisk fællesskab. Diasporafællesskaber er et eksempel på en type fællesskab, der er geografisk stedsbestemt, fordi mennesker med samme oprindelse mødes, udveksler erfaringer og vedligeholder deres fælles baggrund. Her spiller blandt andet mad, måltider og fejringer en rolle for medlemmernes identifikation med hinanden. Der er både det at lave mad sammen, men også at man fastholder nogle traditioner, som hører til i oprindelseslandet på den måde fejrer man for eksempel Eid på samme tidspunkt og spiser det samme, og fastholder derved en relation til oprindelseslandet og den sociale gruppe man tilhører. 42

På den måde fungerer mad, ifølge Anderson, som et kommunikationsmiddel. Det vil sige, at det blandt andet bruges til at vise solidaritet og tilhørsforhold, og for nogle er det en måde at kommunikere sit politiske eller religiøse ståsted. For eksempel er aftensmåltidet blandt mange etniske danskere et sted hvor familien mødes og deler dagens oplevelser og måske det eneste tidspunkt hvor familien er samlet. Food is used in every society on earth to communicate messages. Preeminent among these are messages of group solidarity; food sharing is literally sacred in almost all religions and takes on a near-sacred quality in many (most?) families around the world. It also carries messages about status, gender, role, ethnicity, religion, identity, and other socially constructed regimes. It is also, very often, used in even more fine-tuned ways, to mark or indicate particular occasions, particular personal qualities, particular hangups and concerns. (Anderson 2005: 6) Ydermere beskriver Anderson, hvordan mennesket klassificerer verden for at gøre livet mere simpelt og overskueligt. På den måde skelner man også mellem mad og ikke-mad. På grund af historiske forskelligheder er der forskel på, hvad forskellige kulturer opfatter som mad og ikke-mad. Det forklares ved at man i Israel afskyede skaldyr, mens græshopper og cikader var delikatesser. Denne tendens er stik modsat af den angloamerikanske og europæiske smag. Tendenserne kan forklares ved, hvilke madvarer der er tilgængelige i et område, hvordan den historiske status er for en madvare, og om der engang har været oplevet forgiftninger, der i en periode har gjort en madvare giftig (Anderson 2005: 113). Hertil skal det dog siges, at smag også ændrer sig. Før i tiden nød man i Danmark for eksempel at spise organer, det har ændret sig efter man har fået nemmere tilgang til det rene kød, og ikke længere bruger hele dyret (Anderson 2005:114). 5.3.1 Delkonklusion Mad er et kommunikationsmiddel, der bruges i forskellige sociale sammenhænge, til at fastholde og vedligeholde en gruppeidentitet. Yderligere beskrives det, hvordan mad på tværs af grænser kan være med til at opretholde forestillede fællesskaber på tværs af landegrænser. Mad er væsentligt at fremhæve i forbindelse med gruppeidentitet, da man ved at spise sammen, kan dyrke de traditioner, der er bundet til den kulturelle identitet. 43

44 5.4 Kønsroller Vi bruger to artikler, Consuming Food and Constructing Identities among Arabic and South Asian Immigrant Women og A Visceral approach: cooking at home with migrant women in Hamilton, New Zealand til at belyse hvordan kønsroller omkring madlavningen ændrer sig efter migration (Vallianatos 2008, Longhurst 2009). Empirien som de to artikler bygger på er ikke nødvendigvis lavet med migranter fra samme oprindelsesland som vores interviewede. Vi bruger artiklerne til at skabe en forståelse af, og belyse hvilke ændringer der kan forekomme i kønsrollemønstre og de dertilhørende problemstillinger i forbindelse med migration. 5.4.1 Kønskonstruktion gennem mad Der sker ofte en omstrukturering af kønsroller ved migration. Omstruktureringen sker blandt andet ved et skift i ressourcer og derved adgangen til arbejdsmarkedet. Det er af stor betydning om immigrationen er sket som økonomisk immigration, familiesammenføring eller som flygtning (Vallianatos 2008: 359). Denne distinktion laves fordi folk der for eksempel familiesammenføres ikke kommer til at møde det ukendte på samme måde som enlige flygtninge eller økonomiske immigranter. Ved familiesammenførte kan der være et større socialt overskud, da den ene part i familien ofte har et arbejde, hvilket ikke altid er tilfældet, når der er tale om flygtninge. Flere studier af den ændrede hjemlige madtransaktion efter immigration er beskrevet herunder. Nogle studier har vist at arabiske kvinders definition af sig selv, sker via deres forskellige roller, for eksempel ved at være dem der sørger for mad til familien (Vallianatos 2008:361). Her sker der samtidig en opdeling i etnisk tilhørsforhold, da det i de arabiske og sydasiatiske familier er kvinderne, der sørger for mad til deres familie, og de sætter familien før dem selv. Dette står i kontrast til undersøgelsens canadiske kvinder, da de ofte giver tid til sig selv, så de kan fokusere på deres eget velvære

(Vallianatos 2008:361-62). Denne generalisering kan ligge til grund for konstruktionen af etnisk gruppeidentitet (Vallianatos 2008:362). I denne analyse er der mange af kvinderne, der underlægger deres egen smag deres mands og børns smag. Den forskelsbehandling især i forhold til mændene, viser en kulturel konstruktion af magt og køn (Vallianatos 2008:362). Det at kvinderne vælger at vægte deres mænds smag højere end deres egen, kan også ses som en måde hvorpå, kvinderne lærer deres mænds personlighed at kende (Vallianatos 2008:363). De interviewede kvinder definerer kønsrum ved at give udtryk for, at kvindernes domæne er køkkenet. Der skal mændene ikke blande sig, udover at give udtryk for hvilken mad de ønsker sig. Efter de er flyttet til Canada, er der dog sket et skift i hvordan mænd og kvinder interagerer i forhold til madlavning. På grund af økonomiske forhold har mændene længere arbejdsdage, og spiser derfor det der er, når de kommer hjem fra job. Sådan var det ikke før de migrerede. Der havde de mere tid sammen, og mændene blandede sig derfor mere i madlavningen, med deres ønsker. Nu efter migrationen har kvinderne taget mere ansvar for den daglige madplanlægning. Der er dog nogle kvinder, der udtrykker at deres mænd hjælper mere nu, end de gjorde i deres oprindelsesland. En af grundene til dette, mener mændene selv, er at der er mere at se til, efter de er flyttet, så for at aflaste deres koner hjælper de til. Yderligere mener de, at det er fordi, der ikke er nogen til at se, at han hjælper til. Før ville familiemedlemmer lægge mærke til, hvis manden hjalp til, og beskylde kvinden for ikke at gøre sit arbejde godt nok (Vallianatos 2008:363). For nogle familier er der derfor sket et skift i kønsrollerne, efter de er migreret. Før migrationen var der et større pres for at kønsrollerne blev opretholdt, men efter migrationen er der blevet mere frihed for mænd 45

og kvinder til at krydse kønsrollegrænser. Kønsrollemønstrene er blevet mere flydende. Der er dog en tendens til at kvinderne bliver ved med at prioritere familiens, og især mandens, behov før deres egne (Vallianatos 2008:364). Det socioøkonomiske skift der er sket med migrationen, hvor der som oftest er sket en forringelse i den socioøkonomiske status, har også været med til at ændre kønsrollerne. Det har ændret hvem der køber ind, hvilke forretninger der vælges, og hvor ofte der bliver købt ind. Før de flyttede var kvinderne sjældent nødt at forlade deres hjem for at handle, det gør de oftere de nu, fordi manden ikke har tid. Kvinderne køber ind i etniske butikker, der forhandler mange af de samme varer, som de kunne købe i deres oprindelsesland. Dette kan være med til at danne et bånd med andre immigranter, der også bruger disse købmænd (Vallianatos 2008:365). 5.4.2 Identitetskonstruktion gennem mad Gennem madlavningen overfører kvinderne, hvad det vil sige at være arabisk eller sydasiatisk til deres børn. Netop fordi indtagelse af mad symboliserer gruppeidentitet, videregiver kvinderne madens sociale betydning til deres børn. Dog er børnene ikke bevidste om dette, før de bliver voksne (Vallianatos 2008:366). Longhurst, Johnston og Hos studie af immigranter styrker de udtalelser og analyser, som er givet i ovenstående artikel. Ved brug af forskeren Sherry Boland Ahrentzens studier/teorier, præsenteres der yderligere et kritisk perspektiv. Ahrentzen argumenterer for at køkkenet er et hjemligt fængsel, som holder kvinder ude af den offentlige sfære, og hvor de udøver ulønnet og underkrediteret arbejde. Dette er ikke tilfældet i Longhurst case, da kvinderne opfatter madlavning som en måde at forblive forbundet med oprindelseslandet (Longhurst 2009: 338). Yderligere bliver det igennem analysen fremlagt, at hjemmet ses som et dynamisk rum, hvor der sker et mix og remix af traditioner og kulturer (Longhurst 2009: 336). 5.4.3 Delkonklusion Der kan opleves et skift i kønsrollerne i køkkenet. Nogle steder viser undersøgelsen, at det sker på baggrund af strukturelle forandringer i familien med hensyn til blandt andet arbejde og økonomi. Men også i forhold til at der er i Canada er mere fleksible rammer, hvor det er i orden at mændene også er i køkkenet, uden at der bliver set ned på familien og kvinden. Andre tendenser er, at kvinden stadig har overtaget i køkkenet, og hun her vedligeholder en vigtig del af sin familiemæssige identitet. Kvinderne overfører, via den mad de laver en del af deres kultur til børnene. 46

5.5 Habitus og kropslighed I dette kapitel beskriver vi hvordan habitus og mad, altså hvad man spiser, hvornår man spiser og hvor man spiser, hænger sammen. David Bell og Gill Valentine har i bogen Consuming Geographies We are where We Eat, et kort afsnit, der kobler disse begreber sammen. Vi begynder med kort at fokusere på denne udlægning. Senere går vi i dybden med at forklare habitus, særligt med fokus på habitus og følelser, fordi minder om mad ofte er følelsesmæssigt forbundet med mennesket. Dette gør vi med baggrund i Deborah Reed-Danahays bog Locating Bourdieu, Jenn Webb et al. med Understandig Bourdieu samt Bourdieus egen definition af habitus i Distinction. Herefter går vi mere i dybden med madminder og kulturel identitet, som de er beskrevet af David E. Sutton i Remembrance of Repasts an anthropology of food and memory. Vi har valgt disse tekster, fordi vi netop studer hvordan mennesker med anden etnisk baggrund bruger mad som kulturel markør og identitetsmærke, og hvordan dette hænger sammen med familieforhold og opdragelse. 5.5.1 Habitus og kroppen David Bell og Gill Valentines beskriver i bogen Consuming Geographies We are where We Eat, hvordan kroppen kan opfattes som kulturel kapital, og dermed en del af en menneskes habitus. Her trækker de på Bourdieu, når de skriver at kroppen er den bedste materialisering af class taste (Bell 1997: 42). Bourdieu bruger primært begrebet klasser til at forklare hvordan forholdet er mellem høj- middel- og underklasse. Vi bruger det dog ikke på samme måde, men bruger det mere som Bell og Valentine, til at beskrive en gruppes habitus og individers identitet. Smag og dispositioner fungerer nemlig blandt andet som markører af forskellige etniciteter i mange samfund. Således kan man med mad også definere sig inden for et samfund, i forhold til hvad man spiser, hvornår man spiser, om man holder fast i madtraditioner og tabuer. Det beskrives blandt andet hvordan nogle børn fravælger frokost, fra oprindelseslandet, for at spise mere ligesom deres skolekammerater. Det er en kulturel markør som man, modsat hår- og hudfarve, kan have magt over og ændre på, således at man passer mere ind i det samfund man bor i (Bell 1997: 43-44). 5.5.2 Habitus Bourdieu bruger begreber om dispositioner og habitus til at forklare hvorfor mennesker opfører sig som de gør og hvordan denne opførsel opstår. Habitus er således grundlaget for den livsstil ethvert menneske har, og denne livsstil udspringer af menneskets position i samfundet, både socialt og mentalt. Habitus er, som det fremgår af det nedenstående citat, systemer af varige og omskiftelige dispositioner. Systems of durable, transposable dispositions, structured structures predisposed to function as structuring structures, that is, as principles of the generation and structuring of practices and representations which can be objectively regulated and regular without in any way being the product of obedience to rules, objectively adapted to their goals without presupposing a conscious aiming at ends or an express mastery of the operations necessary to attain them and, being all this, collectively orchestrated without 47

being the product of the orchestrating action of a conductor (Bourdieu 1977:72 citeret i Reed-Danahey 2005: 103) 48 Dispositioner beskrives som følelser, tanker, smag og kropslige positurer, som Bourdieu ønsker at beskrive som værende kulturelt produceret (Reed-Danahey 2005: 107). Habitus er således erfaringer, som folk bringer med sig, uanset hvor de geografisk befinder sig, fordi det er en kropslig erfaring. Dette vil blive beskrevet yderligere i afsnittet om kropslighed. Ydermere er kroppen ifølge Bourdieu en huskeseddel, gennem hvilken læring finder sted og bliver nedfældet. Selvom dette kun giver indtryk af at mennesket får erfaring, og at det altså er en envejsproces, beskriver Bourdieu, ifølge Reed-Danahey, en sammenhæng mellem kropslighed og kultur (Reed-Danahey 2005: 101). Det beskrives således, at der sker en kropslig indkodning af viden og erfaringer, når der opstår sanselige og emotionelle følelser i kroppen (Reed-Danahey 2005: 102-103). Således indlejres de erfaringer, man gør sig i ens livsstil, og har betydning for handle- og opfattelsesmønstre i forskellige situationer. På baggrund af denne erfaring påvirker habitus hvilken mad man kan lide, hvilken sport man dyrker, og om man kan lide film eller teater (Reed-Danahey 2005: 102-103). På et samfundsmæssigt niveau er habitus praksisser, der er blevet en integreret del af samfundet, således at ingen længere ved hvorfra disse praksisser stammer. Blandt andet tilegnes habitus, for børn, i høj grad gennem følelser og påvirkninger, og barnet: incorporates the social in the form of affects (Pascalian Reasons 2000: 150, citeret i Reed-Danahey 2006: 110). Derfor er der, argumenterer Reed-Danahey, i høj grad sammenhæng mellem følelser og habitus. Det er væsentligt at forstå habitus i forbindelse med barndommen, fordi de tidlige oplevelser vejer tungest i forhold til oplevelser, man har senere hen i livet (Reed-Danahey 2006: 110). Derfor skaber forskellige livsvilkår også forskellig habitus og dermed forskellige livsstile (Bourdieu 1984: 166). Livsstile er, ifølge Bourdieu: the systematic products of habitus, which become sign systems that are socially qualified (as distinguished, vulgar etc.) (Bourdieu 1984: 168). Ydermere er det værd at inddrage, som Bourdieu skriver, at folk ønsker at føle sig hjemme og ønsker at opnå lykke. Man søger således de dispositioner, der får en til at føle sig godt tilpas, og som giver den største følelse af velvære (Reed-Danahey 2005: 110). Jenn Webb et al. fremhæver i bogen Understandig Bourdieu fire vigtige pointer i forhold til habitus. For det første at menneskelig viden, altså den måde hvorpå vi forstår verden og vores værdier, er konstrueret gennem habitus, og er altså ikke en passiv registrering. For det andet er mennesket på baggrund af sin kulturelle baggrund tilbøjelig til at have særlige værdier, attituder og adfærdsmønstre. For det tredje er habitus altid frembragt kontekstafhængigt, således kommer særlige mønstre og attituder i spil, i særlige situationer, i hverdagen. Som den fjerde pointe er habitus altid delvist ubevidst, fordi det, som tidligere beskrevet, er indlejrede mønstre, og der ikke er noget naturligt eller essentielt i de værdier mennesket har, det man begærer eller de praksisser man indgår i (Webb 2002: 38). Det understøttes i et eksempel, omkring hvilket kød man spiser. Det er i den vestlige verden helt

legitimt at spise køer, grise og får, mens det er utænkeligt at sætte tænderne i kat eller hund. Det er fordi, man i vesten har personificeret hunde og katte, på en måde, som man ikke personificerer for eksempel køer. Derfor er det mærkeligt for en vesterlænding, at en kineser kan nyde at spise kat. I Kina er det derimod helt normalt at spise katte, fordi man ikke har samme kæledyrsforhold til dem (det kan dog diskuteres, om dette er ved at ændre sig). Altså et eksempel på at vores habituelle normer ikke nødvendigvis er logiske (Webb et al, 2002: 39). 5.5.3 Kropslighed David E. Sutton er associate professor i socialkulturel antropologi på Southern Illinois University. Han har studeret forholdet mellem mad og minder på den græske ø Kalymnos. I kapitlet Sensory Memories and the Construction of Worlds beskriver han blandt andet, hvordan nogle migranter, fra eksempelvis Grækenland, nostalgisk husker deres hjemland, når de møder dufte og smage (Sutton 2006: 74). Ydermere beskriver han, hvordan det er vigtigt at få autentiske produkter med fra hjemlandet, og hvordan en mor til en migrant finder frem til om hendes datter har det godt, ved at høre om hun laver lam til søndagsmiddagen (Sutton, 2006: 79-81). Sutton argumenterer for, at det at spise madvarer fra oprindelseslandet medvirker til, at folk der er migreret genoplever oprindelseslandet. Dette sker fordi mad giver synæstetiske og multisanselige oplevelser (Sutton 2006: 73). Det vil sige, at duft og smag vækker et billede, en farve eller en følelse, og derved en genoplevelse af et minde (Sutton 2006: 73). I kapitlet foreslår Sutton, at mad er et minde lige som cultural sites (Sutton 2006: 75), som er steder, man forbinder med sin kulturelle identitet. Her kan man tage maden med sig, og derved fastholde et cultural site, som en konsistent del af ens identitet (Sutton 2006: 75). Mad beskrives som en materiel påmindelse (mundane reminder), der er med til at fastholde en kulturel identitet i dagligdagen, hvor andre minder, såsom at kigge på billeder, er mere krævende at finde frem, er mad en naturlig del af hverdagen (Sutton 2006: 84-85). Ydermere hjælper smag og duft med at huske på fortiden, og ting der ikke eksisterer i det land man er flyttet til. Helhed (Wholeness) er det begreb han bruger, om at bringe mad og sanser i spil i identitetskonstruktionen, for blandt andre, migranter (Begrebet er lånt af James Fernandez, Bwiti: An Ethnography of the Religious Imagination in Africa, 1982) (Sutton 2006: 76). Helhed er et relationsbegreb, som man kan opleve i en gruppe, når man har fælles og synæstetiske oplevelser. Dette er relevant i forbindelse med migranter, fordi deres fælles, multisensoriske oplevelser er med til at vedligeholde og rekonstruere oprindelseslandet og cultural sites (Sutton 2006: 76). Selskabelighed (Convivality), er et begreb som Sutton bruger i forbindelse med at rekonstruere følelser fra oprindelseslandet og opleve helhed. Selskabelighed er noget af det der vækkes i forbindelse med at spise et måltid sammen med andre. Her kommer de synæstetiske oplevelser i spil, fordi man smager, dufter, taler og rører. Ved denne sekvens, hvor de forskellige sanser er i spil, fremkalder man minder og oplevelser (Sutton 2006: 77). 49

Hearing, seeing, touching, tasting in primary groups, families, ethnic groups, fraternal or sororal associations, etc. If we don t have these things to begin with, we have to somehow recreate them by an argument of images of some kind in which primary perceptions are evoked (Fernandez citeret i Bell 2006: 76) Autenciteten af en madvare er ligeledes en vigtig del af, hvad der er den rigtige råvare. Det vil sige, at farve og smag er med til at definere, hvad der er den autentiske madvare for folk (Bell 2006:80). Selvom madvaren eksisterer i andre lande, er det den autentiske vare, man identificerer sig med, de tomater fra oprindelseslandet, som man købte på markedet, og som var friskplukkede og solmodnede. Den helt samme oplevelse er det svært, hvis ikke umuligt, at få et andet sted. Som Sutton beskriver, er det således vigtigt for de emigrerede grækere at få varer fra Grækenland engang imellem, således at det er den honning, der smager af blomsterengene på Kalymnos, de spiser, og ikke den der er lavet af bier på sukkervandsdiæt (Bell 2006: 84). 5.5.4 Stemningsvækkende sanser. Sutton argumenterer for, at mad er med til at (gen)skabe identitet blandt migranter, fordi:... taste and smell have a much greater association with episodic than semantic memory, with the symbolic rather than the linguistic, and with recognition rather than recall (Sutton 2006: 102). Det er nemmere for eksempel at genkalde en farve end en lugt eller smag. Det er så at sige nemt for de fleste at genkalde farven på en avocado, og endda et billede af hvordan den ser ud. Det kan man ikke på samme måde med smag, da der ofte bindes et billede på lugten (Sutton 2006: 88). Man kan således ikke genkalde en smag, men genopleve den. Såsom duften af min bedstemors parfume, eller lugten i ens barndomshjem. Det nævnes også, at der er en tendens for, at smell memories bliver følelsesmæssigt vakt. 50 5.5.5 Delkonklusion Habitus er tillærte dispositioner, og grundlaget for menneskers livsstil. De dispositioner, der er opleves som stærkest, er ofte dem, der er opstået i barndommen, og mennesket søger de dispositioner, der giver størst mulig følelse af velvære. Ydermere er habitus forbundet med sanserne, fordi der sker en kropslig indkodning af viden og erfaringer, når der opstår sanselige og emotionelle følelser. Ud fra denne definition af habitusbegrebet, kan vi se at madmæssige dispositioner også er tillærte, og hvad man kan lide at spise lægges til grund allerede tidligt i barndommen. Mad er cultural sites, som man kan bringe med, når man flytter sig over en afstand. Således kan man, på trods af at man flytter til et andet land, spise en madvare fra hjemlandet, og blive mindet om dette sted. Madvaren frembringer så at sige nostalgiske mindehr. Til slut skal det nævnes at måltidet er en synæstetisk oplevelse, hvor mange sanser kommer i spil, og derfor kan man, når man spiser sammen genkalde minder og opretholde en tilknytning, fordi smag og lugt er bundet til den episodiske hukommelse.

51

6 Analyse Analysen er inddelt i en række afsnit, der består i at arbejde udefra og ind. Med det mener vi, at vi lægger ud med at tage de overordnede samfundsmæssige tendenser. I de følgende afsnit vil vi arbejde os dybere ind i interviewpersonernes oplevelser, hvor vi går fra et samfundsmæssigt niveau til deltagernes intime oplevelser og erfaringer. Vores interviewpersoner, som det er beskrevet nedenfor, har meget forskellige baggrunde og er i Danmark af forskellige grunde. Fahad, Fatma og Maha er alle efterkommere af flygtninge fra Mellemøsten, og Ainhoa, Lola og Justina er alle tre immigreret til Danmark inden for de sidste ti år. Vi har inddelt analysen således, at den altid starter med Fahad og slutter med Justina. Denne inddeling har vi valgt at lave gennemgående, for at læseren nemmere kan finde rundt i afsnittene. På den måde gør vi det også meget tydeligt, hvor der er forskelle i interviewpersonernes oplevelser, hvilket vil hjælpe til forståelsen af disse. 6.0 Hvem er hvem? Da vi vil beskytte vores interviewpersoners identitet, har vi valgt at give dem pseudonymer, som stemmer overens med navne fra deres oprindelsesland. Fahad, 23, er undersøgelsens eneste mandlige deltager. Han er født i Danmark og bor hos sine forældre. Fahad er under uddannelse på DTU. Fatma, 25, er født i Libanon og flyttede til Danmark med sine forældre, da hun var et år. Hun er gift, har et barn og bor sammen med sin mand. Fatma er under uddannelse som skolelærer. Maha, 22, er født og opvokset i Danmark, og hendes forældre stammer fra Libanon. Hun er i gang med at uddanne sig til socialrådgiver. Ainhoa, 43, er født og opvokset i El Salvador og flyttede til Danmark på et studielegat i 2003. Da hun blev færdig med sin uddannelse, fik hun opholdstilladelse og har boet her lige siden. Hun arbejder som Bygningsingeniør. Lola, 47, er født og opvokset i Cuba, hun mødte sin kæreste over en datingsite og flyttede til Danmark. Hun har arbejdet som kok i børnehaver, og er ledig i øjeblikket. Justina, 30, er født i Litauen og er flyttet til Danmark i 2008, er uddannet klassisk pianist og tog en uddannelse i Multimedia Design & Communication i Århus. Arbejder i øjeblikket som barista, mens hun søger arbejde i København. 52

6.1 Hvor hører jeg til? I dette afsnit fremhæver vi hvordan tilhørsforholdet til Danmark og oprindelseslandet kommer til udtryk i vores interviews, og om der bliver givet udtryk for en stærkere tilknytning til et af landene. Ydermere er der fokus på hvordan interviewpersonerne håndterer at indgå i forskellige kulturer, hvordan de blander disse og hvordan de fastholder eller tager afstand fra oprindelseslandet. Fahad giver udtryk for transnationalistiske tendenser på flere forskellige områder. Han synes han kender sin familie i Libanon rigtig godt, og selvom det er fjernt, så holder de kontakten til hinanden (Fahad 00:13:35). Han boede på et tidspunkt i Libanon i tre år, hvorefter han flyttede tilbage til Danmark (Fahad 00:08:23). Han snakker ofte med forskellige familierelationer, der bor i Libanon, og han modtager gaver derfra. Den ret som Fahad lavede til os, sender bedstemoderen nogle gange til Fahad, og derved bliver relationerne vedligeholdt igennem deres fælles interesse for mad: og nogle gange har hun lavet maftul og sender det til mig, og det smager faktisk meget bedre end det her (Fahad 00:26:25). Fahad prøver ikke bevidst indgå i libanesiske kulturelle miljøer i Danmark og går ikke op i sine venners etniske oprindelse. Han udviser en stor åbenhed for at lære folk med forskellige etniske baggrunde at kende: Generelt så går jeg ikke meget op i hvor han er fra og dit og dat, så jeg har en blanding af venner og de fleste af dem, er faktisk ikke fra den samme etniske baggrund som min. De fleste af dem kan være danskere, somaliere, tunesere, det er en stor blanding, ik? (Fahad 01:17:05). I kraft af at Fahad har venner med forskellig etnisk baggrund og indgår i fællesskaber med forskellige kulturer, værdier og tro, viser Fahad ways of 53

being, hvor det han deltager i, ikke nødvendigvis er noget han identificerer sig med. For eksempel når han er sammen med sine danske venner, går de meget op i høretelefoner. Fahad og hans venner mødes derfor omkring deres interesse, hvor der ikke skeles til hvilken baggrund, kultur og værdisæt de ellers hver især har. Fahad er praktiserende muslim og tror på de værdier, der udspringer af hans religion. Denne religiøse tilknytning er for ham med til at bibeholde kontakten til de familierelationer, han har i Libanon, fordi han kan dele sin religion med dem. Jeg spiser fx ikke kød der ikke er halal. Jeg spiser heller ikke svin, og jeg drikker heller ikke alkohol. Det er nogle værdier jeg har fra min religion, som jeg holder fast i. Selvfølgelig først og fremmest fordi jeg er muslim, og fordi jeg er overbevist om de ting. For mig giver det mening, at jeg ikke skal gøre de ting (Fahad 01:38:41). Da vi spørger mere ind til hvordan Fahad opfatter sig selv, siger han: Jeg ville ikke kalde mig libaneser eller palæstinenser, jeg ville kalde mig dansk muslim (Fahad 01:35:45). Fahad giver udtryk for en blanding af transnationalistiske tendenser, hvor hans families værdier og kultur bygger på troen fra oprindelseslandet, og hvor der samtidig er en stærk tilknytning til det danske samfund. På den måde blander han de forskellige kulturelle baggrunde, som han er opvokset med, hvilket også kommer til udtryk, når han betegner sig selv som dansk muslim. Fahad beskriver, at hans forældre også beskriver sig som muslimske danskere, og han beskriver, at han har fået en dansk opvækst i en muslimsk familie (Fahad 01:37:05). Fatma har tit været i Libanon, hun har også boet der i en længere periode, da hun var omkring 13 år. Hun var endvidere ikke begejstret for maden dernede. Grunden til hendes mange besøg til oprindelseslandet kan have sin begrundelse i, at hendes forældre gerne vil have, at deres børn har et kendskab og tilhørsforhold til deres oprindelsesland. Fatma føler en stærk forbindelse til Danmark, hun mener selv at: Det er det land man bor i og du vokser op i det system du lever under altså der gør at du er dansker (Fatma 01:57:27). Fatma giver udtryk for, at hun føler sig som en turist i Libanon, og at hun har en bedre tilknytning til Danmark end Libanon. I Libanon er folk mere finere end i Danmark, og de er meget rigere og de har meget mere end hvad man har her. De lever livet dernede kan man sige. Vi er sådan fattige i forhold til dem, dernede bor de bare de fedeste steder (Fatma 01:42:21) Ifølge citatet føler Fatma sig ikke så libanesisk, hun føler måske ikke, at hun lever op til det at være libaneser, i hvert fald velstandsmæssigt. Fatma føler sig meget anderledes i forhold til sin familie og bekendte. Hun har heller ikke så godt et forhold til sine fætre og kusiner, der bor i Libanon, det kan være på grund af, at hun føler at hun ikke har noget tilfælles med dem, og at som nævnt i citatet, at de er for fine. 54

Fatma har et stærkt træk af ways of belonging, da hun fortæller om, hvordan det var da hun var lille og kørte i bil med sine forældre til Libanon. Dengang vi var små og tog til Libanon i bil, og hvis man så danske nummerplader dernede blev man rigtig glade og følte sig måske ikke alene. Så dyttede man lige til hinanden (Fatma 01:38:48). Disse citater viser, at hun har en stærk forbindelse til Danmark, og det har hun ikke på samme måde til Libanon. Hun deltager i arrangementer og laver mad fra Libanon, men det er ikke noget, hun forbinder med landet i betydelig grad, dette er udtryk for ways of being. Maha udtrykker at jeg har taget både det danske og libanesiske til mig, jeg holder af begge dele (Maha, 00:48:33). Gennem interviewet giver Maha ikke udtryk for, at der er konflikter mellem hende og hendes familie hvad angår kulturelle emner og værdier. Maha selv føler dog også at: jeg er glad for at jeg er født og opvokset her, og jeg er glad for, at jeg har libanesiske rødder i mig (Maha 00:48:44). Maha lader til at have blandet danske, og libanesiske traditioner i forhold til hvilken mad hun spiser og afstemmer sin væremåde og værdigrundlag alt efter, hvilket land hun befinder sig i. Det viser Mahas den sammenkoblede oplevelse mellem de to kulturer hun er knyttet til. Dermed er grænserne mellem følelsen af at være libaneser og dansker sløret. Da intervieweren spørger ind til, om Ainhoa fra El Salvador mødes med bekendtskaber i Danmark med samme baggrund som hende, fortæller hun at: Jeg gør det ikke normalt, både fordi der er ikke så mange. Og andet fordi jeg ikke vil lukke mig ind i denne unikke gruppe, kan man sige, jeg har været og mødt en masser latinoere. Jeg stoppede med at gøre det, og det var ikke fordi jeg ikke kan lide kulturen... (Ainhoa 01:20:45). Ainhoa har det på samme måde som Justina, da hun heller har ikke behov for at mødes med andre fra sit oprindelsesland. Ainhoa føler lidt at hun afskærer sig fra de nye bekendtskaber hun kan mødes med, fordi hun føler det skaber en distance mellem hende og hendes nye bekendtskaber her i Danmark. Ainhoa beskriver, at hendes søster finder det meget banebrydende, at Ainhoa tog til Danmark, da det er utraditionelt for kvinder fra El Savador, at migrere alene. I Danmark har Ainhoa brugt meget tid på at møde nye mennesker og engagere sig i forskellige kulturer. Da hun kom til Danmark, begyndte hun, at komme i Verdenskulturcentret hvor hun hurtigt blev en del af centret, og hun deltager i mange arrangementer. Her viser Ainhoa ways of being, ved at hun knytter venskaber og bliver en del af multinationale fælleskaber gennem Verdenskulturcentret. Hun bruger også meget tid på et kvindekor, hvor kvinder med forskellige etniske baggrunde synger sammen. Koret var opstartet af verdenskulturcentret, som Ainhoa er en del af: For mig er verdenskulturcentret en fantastisk mulighed for mange der starter her (Ainhoa 00:09:55). Verdenskulturcentret har mange projekter kørende, og koret er en af dem. Ainhoa mener selv, 55

at det er en fantastisk mulighed for immigranter, at lære folk at kende og danne nye venskaber på tværs af kulturer. Ofte kan Ainhoa ikke finde de ingredienser, som hun normalt ville bruge til forskellige retter, så hun bruger i stedet andre, som kan erstatte dem og få maden til nogenlunde at smage, som det plejer. Der er dog varer, der ikke kan erstattes. For eksempel er der i Mellemamerika mange former for majs, og i Danmark kan man kun købe søde, gule majs. De kan ikke bruges til traditionelle retter, da smagen er for anderledes. Især lige da Ainhoa kom til Danmark, var der mange råvarer som slet ikke var her, som næsten er blevet dagligvarer nu. En af de ting hun savnede var friske juicebarer, hun forstod ikke hvorfor der ikke fandtes nogen. Hun havde faktisk en lille drøm om at starte en butik, hvis hun fik opholdstilladelse og havde råd til det. Nu er der, har hun observeret, faktisk begyndte at skyde juicebarer op rundt omkring (Ainhoa 00:12:32). Lola fastholder en stærk forbindelse til Cuba igennem madlavning, på trods af at hun udtrykker splittelse mellem Cuba og Danmark, når vi spørger ind til, om hun savner cubansk mad. Umiddelbart siger hun, at hun savner det og giver udtryk for at dansk mad ikke smager hende. Dog trækker hun lidt i land, når hun siger at: Men når jeg går til Cuba, nogle gange jeg savner dansk mad! Jeg savner dansk mad. Så min familie tror jeg har noget problem. De siger åh, du bliver vegetar, hvad skal jeg med dig? (Lola, 00:24:10)). Her giver hun blandt andet udtryk for at det er forskellige dele af hendes identitet, der er i spil i de forskellige kontekster. Hun positionerer sig som mere dansk end andre cubanere, når hun er i Cuba, og når hun er i Danmark, er det den cubanske side af hende der træder frem. Hun opdeler således svaret i, hvad hun føler, når hun er i de to lande. Hun er opvokset med cubansk madkultur og traditioner, men har også efter mange år i Danmark vænnet sig til den danske mad, og kan også lide det. Dette kommer endnu tydeligere frem senere i interviewet, når Lola siger: De (forældrene) tror jeg har en problem. De siger jeg bliver meget anderledes. Jeg er ikke en rigtig cubaner nu (Lola, 00:25:07). 56 Selvom det er sagt med et smil på læben, giver det et indryk af den forandringsproces, der er forbundet med at flyttet fra sit oprindelsesland og leve transnationalistisk. I det nye land (Danmark) lærer hun ny mad og anderledes traditioner at kende, som ikke altid stemmer overens med oprindelseslandets traditioner. At hendes forældre udtrykker skepsis i forhold til hendes ændrede vaner, siger netop noget om, at hun har ændret sig i forhold til oprindelseslandet, og de normer der er dér. Lola udtrykker ikke besvær, med at finde de råvarer hun skal bruge for at lave cubansk mad, fordi hun heldigvis bor på Nørrebro, hvor der er mulighed for at handle i arabiske butikker, som har nogle af de ingredienser hun bruger. Nogle, som bor i andre områder, kan have svært ved at finde steder at finde råvarer (Lola 00:20:51). Yderligere giver hun udtryk for, at tiderne har ændret sig, og at hun derfor oftere kan finde for eksempel bønner i supermarkedet. Så foretrækker hun at handle der, fordi grønthandleren ikke altid har friske varer (Lola 00:21:03). Justina har ikke behov for at mødes med folk fra Litauen, fordi hun

ikke har lyst til at begrænse sine relationer til et område: I m not that interested [in going to Lithuanian events] because I moved to Denmark, not because I wanted to meet Lithuanians, you know (griner) (Justina 01:14:55). Derfor er Justina også i højere grad en del af et internationalt sammenhold, og hun har boet på kollegium, hvor hun fik mange internationale venner. Gennem sine mange internationale venskaber viser hun sin egen ways of belonging, fordi hun aktivt vælger at indgå i et fællesskab, der tager afstand fra at være knyttet til et bestemt land. Hendes ways of being ligger dog i det litauiske, for det er den del af den identitet, hun også tager med og viser frem, når hun er ude at rejse. Det gør hun ved at servere litauisk kold rødbedesuppe til folk, der låner hende en seng. På den måde blandes den mindre bevidste ways of being ind i hendes valg om at leve kosmopolitisk 1. 1 Denstoredanske.dk definerer kosmopolitisk således: international; internationalt orienteret; som ikke er underlagt nationale begrænsninger el. fordomme. Således er det en bredere orientering, der ikke begrænses til forholdet mellem to lande, som det er tilfældet med transnationalisme. 57

6.2 Mad & fælleskab I dette afsnit er der fokus på måltidet som skaber fællesskabsfølelse. Det vil sige, at vi kommer ind på hvordan, og i hvilke sammenhænge mad bruges til at pleje sociale relationer, og hvordan et fællesskab kan fastholdes over landegrænser. Det omhandler både hverdagens måltider og særlige højtider, hvor maden er i centrum. Fatma er vokset op med sin familie tæt omkring sig. Lige da Fatmas familie kom til Danmark var de ofte på besøg hos enten onkel eller tante. De havde selv besøg hver fredag hvor de samledes, hyggede og spiste sammen. Det er dog aftaget lidt efter de har fået en travlere hverdag. Fatmas mor fik et fuldtidsjob, og onklen og tanten begyndte at studere. Når Fatma savner sin mors måltider, er det dog mest fælleskabet, med sin familie, fremfor maden. Det at samles oplever hun ikke så meget mere, da hendes mand arbejder sent og ikke kan nå hjem til aftensmaden. Jeg syntes ikke det er maden jeg savner mest, det er mere det at man samles. Min forældre og mine søskende. Nu er det min mand og min søn og jeg. Men min mand er der aldrig og vi spiser ikke sammen så meget mere (Fatma 00:31:18). Maha synes, det er fedt når et helt land holder ramadan, og hun synes, det er sjovere at holde Ramadan i Libanon, da alle faster (Maha 00:37:38). Her giver hun udtryk for et forestillet fællesskab, og et tilhørsforhold, 58

med andre med samme etniske oprindelse og baggrund. Det er dog ikke alle typer af fællesskaber, hun er lige begejstret for, for eksempel er der en Facebook-gruppe, hvor mennesker med libanesisk baggrund mødes, den er hun ikke interesseret i at være medlem af (Maha 00:42:43). I Libanon er der ligeledes et fællesskab omkring måltidet, som ikke gør sig gældende i Danmark, da familien spiser sammen, når de er i Libanon. Til forskel fra dette spiste familien hver for sig, på forskellige tidspunker af dagen, dengang de boede sammen i Danmark (Maha 00:19:35). Her skal det dog siges, at familien oplever deres rejser til Libanon som en slags ferie, og derfor er der et socialt aspekt i familien, der kommer til udtryk, når de er der. Andersons beskrivelse af et os og dem -forhold, kan ses i lyset af den fællesskabsfølelse Maha får når hun er i Libanon at faste, da hun ikke får den samme følelse i Danmark under faster, hvor der ikke er så stor en procentdel af Danmarks befolkning, der er muslimer. Dog er der her ikke udtryk for nogen direkte eksklusion, som Anderson beskriver den. Vi kom ikke yderligere ind på i hvor høj grad etniske danskere var en del af spisningen efter solen gik ned, eller til Eid festen efter endt Ramadan, man må dog gå ud fra, at den var forbeholdt andre muslimer, så der er et os og dem -forhold alligevel. Maha giver udtryk for en foranderlig identitet, da hun lader til at være velintegreret i Danmark, hvor hun ser sig selv som værende socialt og økonomisk ligestillet med etniske danskere, hvor hun har en blanding af dansk og libanesisk kultur og værdier. Det er i forskellig grad, det vil komme til udtryk, alt efter hvilken situation hun er i, lader det til. Det 59

er et udtryk for den evigt foranderlige kulturelle identitet, Hall beskriver som værende defineret af tid og kontekst. Ainhoa elsker at lave mad, at invitere gæster til middag og mange gange i interviewet påpeger Ainhoa, at hun tit tilbyder at lave mad til venner og kollegaer. Ainhoa oplever det derfor som problematisk, at hun bor til leje hos en veninde, som ikke er så glad for, at hun laver mad fra El Salvador. Derfor kan det, at hun inviterer folk hjem give hende en undskyldning for at lave mad fra El Salvador. Ainhoa giver også udtryk for, at en af grundene til, at hun ikke laver mad så ofte nu, er at hun ofte er alene, efter hun og hendes kæreste gik fra hinanden. Hun siger, at det havde hun ikke tænkt over før, men at madlavning for hende giver mest tilfredsstillelse, hvis der er nogen at lave mad til. Men da jeg havde kæreste lavede jeg mad. Men nu laver jeg ikke så meget mad og jeg savner det. Men jeg laver mad til andre specielt. Meget socialt. (Ainhoa 01:37:21) Ainhoa lærte en etnisk dansk mand at kende, som skulle giftes med en pige fra Mexico, og hun hjalp ham med at lære spansk. Derved lærte Ainhoa også hans mor og søster at kende. Moderen betragter nu Ainhoa som sin datter og inviterer hende til alle fester og højtider: Jeg har ingen familie [i Danmark]. Men jeg kan se at jeg har lavet familie, på den måde at nogle af mine venner, hvordan siger man? Tager mig som familie. (Ainhoa 00:11:13) Modsat Justina så bruger Ainhoa ikke sin religion til at samle venner fra andre lande, men hun bliver inviteret af sine danske venner. Her tager hun del i den danske kultur og deltager således i et traditionelt dansk fællesskab. For Justina er mad og fællesskab ikke så tæt knyttet til, at det skal være litauisk for at skabe fællesskab. For hende er det internationale fællesskab vigtigt, fordi hun her møder andre ligesindede. For hende er det vigtigt at pleje sin identitet som verdensborger, og hun er ikke så interesseret i de litauiske fællesskaber i Danmark. Hun fortæller, at hun til påske holdt en påskefrokost for sine internationale venner i Danmark. Det gjorde hun, fordi hun var forhindret i at tage til Litauen og fejre det med sin familie, som hun ellers plejer at fejre påske med. Som katolsk land, er påsken nemlig en af de vigtigste højtider, og hun kunne ikke forstille sig at fejre den alene. Derfor lavede hun litauisk påskefrokost til sine venner: This year I stayed here, and that s why I made Easter kind of dinner, so I could gather all the internationals who are also staying here (uhørligt), because they re here without families, so we could be together and kind of family and I was making food, ( ) on Sunday like everyone came and we had the dinner together, because it is important for me that on that day I m not alone, and I m with some people and if cannot be with family, then with friends (Justina 01:23:33). 60 På den måde positionerer Justina sig både som litauer og international. Hun opsøger ikke i høj grad litauiske fællesskaber, men bruger aktivt sin litauiske baggrund til at markere sin plads i det internationale sammen-

hold. Hun bruger dog det litauiske fællesskab i nogle situationer for at vedligeholde sit litauiske sprog. Hun giver blot udtryk for, at det ikke er noget, hun tænker så meget over. ( ) Yeah, if I hear someone talking Lithuanian, it s nice but if i feel that people are not my type them of course I wouldn t approach them. ( ) but it s nice also to keep in contact with some so I can still keep my language you know (uhørligt) from time to time. Yeah because my main language is English usually and then I m learning Danish. So it s a risk to forget my own language, you know, not to forget, but it becomes poorer, you know. In this case it s nice to meet Lithuanians so I can practice. But that it would mean a lot to me? No. No (Justina 01:20:14). Dog har hun aftener, hvor hun mødes med nogle litauiske venner, og hvor de ikke inviterer andre. De aftener bruger hun til at vedligeholde mindet om Litauen: Selvfølgelig, når vi mødes og laver litauisk mad og snakker om Litauen, og sammenligner litauisk mad og dansk mad og vi siger ah, Litauen er så godt og, bla bla (Justina 01:30:56). 61

6.3 Hvem står i køkkenet? Her undersøger vi hvem, der har den primære rolle i køkkenet hos interviewpersonerne og deres familier. Her er der især lagt vægt på, om de giver udtryk for, at der er sket en ændring i familiemønstret efter migrationen. Der er også fokus på, hvorfor interviewpersonerne mener, at der er de forhold i familien. Da vi spørger ind til hvem der laver mest mad hjemme hos Fahad, siger han: Det gør min mor, og så søskende, pigerne af dem i hvert fald, kan også finde på at lave mad en gang imellem. Interviewer: Er der en grund til at det er din mor der laver mad? Fahad: Nej ikke rigtig, jeg ved ikke rigtig, generelt så er det kvinder der laver mad ik, og øhh, og jeg tror på grund af de vaner vi er opvokset med, at det startede sådan med, at vi alle sammen gik i folkeskolen, og så bagefter gymnasiet, så man ikke rigtig lærte at lave mad, heller ikke mine søstre, og derfor så har min mor altid hængt på den (Fahad 00:54:55). Fahad siger, at grunden til at hans far ikke laver mad, nok er fordi, han arbejder fra klokken 13.00 til 18.00, og det derfor passer bedre at moderen laver det, da hun får fri fra arbejde om eftermiddagen (Fahad 00:49:07). Fahads søstre laver kun mad, når de har tid og lyst. I forhold til ovenstående citat, lader det til, at det er en tilfældighed. Dette gør dog ikke at kvindes rolle, som den der laver mad uvæsenlig, da det kan diskuteres hvor tilfældigt, det er, at det netop er moderen, der laver maden. Faderen laver kun mad i tilfælde af, at han er i humør til det (Fahad 00:56:03). Så hvis det er en holdning, faderen har holdt fast i, har moderen haft en mulighed for at identificere sig med rollen, som den der sørger for mad i huset, og måske samtidig har følt, at det var hendes rolle, da faderen ikke havde lyst. Dog køber de begge ind. Når det er storindkøb, er de begge af sted, ellers kan de godt købe ind hver for sig (Fahad 00:53:33). Det er også kvinderne i familien, der har lært Fahad at lave mad (Fahad 00:26:09). Hvordan og hvornår Fahads forældre fandt sammen, og hvordan kønsrollerne var omkring mad, før de migrerede, nævnes ikke. Det kan være, at kønsrollerne var anderledes omkring madlavning, før de migrerede, og i det hele taget var anderledes fordelt. Men det nævner Fahad intet om, han er dog, som beskrevet også født i Danmark, og ville derfor være en andenhånds kilde, da forældrene så skulle have haft fortalt ham om det. Det, at Fahad som den eneste mand med anden etnisk baggrund, har meldt sig til dette projekt, kan dog være et tegn på et skred i kønsrollerne, hvor de måske er blevet mere flydende på tværs af køn i Fahads familie. Det kan diskuteres hvorvidt, der er sket et mix og remix af traditionerne i Fahads barndomshjem. På nogle fronter ser det ud til, at der er sket ændringer, mens der på andre fronter stadig bliver fastholdt et mere traditionelt mønster. Fatma er den, der laver mad til familien, og tit spiser hun alene med sit barn. Den primære grund til dette er, at hendes mands arbejde er meget tidskrævende, og han har derfor ikke tid til at være så meget sammen 62

63

med familien. Før i tiden, da Fatmas mand havde et andet arbejde, lavede de tit mad sammen og spiste sammen. Fatma mener ikke, at det er kvindernes arbejde, men den der har tid til at lave mad, og den der har lyst, der skal lave det. Hendes mor elsker at lave forskelligt og anderledes mad, og derfor er det mest hende, der laver mad. Efter hendes mor fik fast arbejde, og faren blev pensioneret, er det faderen der laver mad regelmæssigt. Men til arrangementer og sammenkomster er det moderen, der laver mad. Så der er ikke den store konflikt i køkkenet, Fatma giver derimod udtryk for, at kvinderne oftest laver mad, fordi det er dem, der har størst interesse for madlavning. I hvor høj grad det er på grund af kvindernes traditionelle rolle i køkkenet, og som familiens forsørger på den front, der gør sig gældende for mønstrene i Mahas familie, bliver ikke nævnt. Dog er det oftest moderen, der laver mad. Faderen køber stort ind, og moderen foretager mindre indkøb. Som Maha beskriver: Min far kan godt finde ud af at lave mad, men det min mor der laver mad, jeg ved ikke lige hvorfor (Maha 00:20:39). Maha beskriver dog, at hendes far godt kan finde på at lave morgenmad engang i mellem, og at han godt kan tage over i madlavningen: Men det er primært min mor der står for det (Maha 00:20:57). Maha beskriver at: Interviewer: Er det noget med arbejdsmønstre at gøre [at det ofte er din mor der laver mad]? Maha: Ja fordi min far arbejder jo, det gør min mor ikke ( )Det er ikke fordi det primært skal være min mor, men det er bare altid hende der har stået for det (Maha 00:21:04) Der lyder en stolthed fra Maha, da når hun siger, at mange af de retter som hendes mor laver, er nogen faderen har lært hende (Maha 00:21:33). Han kan godt finde på at lave mad nogen gange også, og det er god mad, mener Maha (Maha 00:20:40). Det er svært at sige, i hvilken grad rummet for madlavning er ændret i Mahas barndomshjem, om faderen laver mere mad nu efter migrationen til Danmark, eller om deres kønsroller altid har været, som de er nu. Maha udtrykker dog, at moderen altid har været den, hun har forbundet med madlavning. 64 Ainhoa er meget eventyrlysten og vil gerne lære nye folk og kulturer at kende, hun beskriver selv, at det er noget, hun har arvet fra sine forældre. Begge hendes forældre var ret banebrydende i deres familie, fordi de begge arbejdede. Ydermere har Ainhoas mor taget en længere uddannelse som skolelærer, hvilket ikke er så typisk for kvinder i El Salvador. Derfor havde Ainhoas familie også en ung pige i huset, som sørgede for, at der blev lavet mad. Hendes mor har derfor ikke haft rollen som én, hvis plads var i køkkenet, og har jo også arbejdet for og opfordret Ainhoa og hendes søskende til at uddanne sig. Ainhoas far arbejdede hårdt for, at hun og hendes søster kunne få en ordentlig uddannelse og sendte dem på privatskole: Jeg vil give en uddannelse sagde far, så han arbejdede hårdt for, at vi kunne få en god uddannelse (Ainhoa 01:12:18). Ainhoas mormor lever mere traditionelt og har derfor en mere kontrollerende mands-

chauvinistisk holdning til kvinder, og derfor var de gamle normer sat højt hos hende (Ainhoa 01:13:06). At hendes forældre brød med de traditionelle mønstre, som ellers var i familien, har givet hende smag for at ændre på traditioner og kulturer. Det har gjort, at Ainhoa har haft friere tøjler og er blevet opfordret til at uddanne sig. Lola giver udtryk for, at kønsrollerne ikke har ændret sig så meget mellem hende og hendes mand. Det er oftest hende, der laver mad og køber ind, og som hun siger, når vi spørger, om hendes mand også laver mad derhjemme: Ja, det gør han (griner) jeg kan ikke lide hvordan han laver mad, fordi han laver ikke en rigtig opskrift, eh? Og nogle gange det bliver lidt (uhørligt) fordi jeg skal passe på min krop (Lola 00:33:13). Udover at hun selv siger, at hun skal passe på sin krop, og at hun ikke så godt kan lide mandens mad, giver hun flere gange udtryk for, at manden ikke har sin plads i et køkken, og at det er kvindens opgave at styre det (Lola 01.05.17). Blandt andet spørger vi hende, om det er andeledes i forhold til hendes forældre, at hendes mand også nogle gange laver mad. Til det svarer hun blot: Ja selvfølgelig, fordi en mand i en køkken...? (Lola 00:34:12) og snakker videre om forskellen på forholdene for kvinder i Danmark og i Cuba, hvor kvinder i Danmark ikke er så bundet til hjemmet. Justina har lært fra sin mor at lave mad. Hendes forældre lever meget traditionelt, så moderen laver traditionelle retter. Dette giver hun udtryk for, da vi spørger ind til, hvem der lærte hende at lave mad: My mom. Yeah because in Lithuania it s still I think wider spread that mothers cook for the children. And I mean maybe now it s changing, but it used to be like that, and now it s like if you take all women my mothers age, like in the fifty sixty, all of them they will be cooking for the family it s normal. (uhørligt) a young generation maybe they don t think the same, maybe they still do I don t know. But with elderlies [women] they usually cook at home, and then you learn from your mother (Justina 00:18:48). Da vi spørger videre ind til om hendes far laver mad, er svaret: Noo, I mean he could do something, but doesn t because my mom was cooking all the time (Justina 00:19:30). Hun giver udryk for, at især hendes far har en meget konservativ holdning til mad, og at han mener, at det eneste rigtige mad er kød og kartofler. Så han er ikke glad for at prøve Justinas mere eksperimenterede og multikulturelle retter. Hendes mor er mere åben for at prøve at smage det, men giver sig ikke selv i kast med at prøve at lave anderledes retter. 65

66

6.4 Krop & sind Dette afsnit omhandler, hvad mad og spisevaner viser om interviewpersonernes kulturelle identitet, og hvilken vigtighed maden har i hverdagen. Ydermere kommer vi blandt andet ind på hvordan barndomsminder og sociale oplevelser, påvirker hvilken mad interviewpersonerne spiser. Afsnittet har også fokus på hvordan interviewpersonernes, og deres familiers madvaner har ændret sig i forbindelse med migrationen. Det er en kulturel markør hvad Fahad spiser, hvad enten han er bevidst om, at det er med til at definere andres syn på ham eller ej. Fahad er, ligesom han siger, danskere er, meget åben overfor at prøve at smage nye retter (Fahad 01:28:13). Han elsker dog stadig traditionel arabisk mad (Fahad 00:14:03). Som tidligere beskrevet får Fahad tilsendt mad fra sin bedstemor i Libanon. De pakker han får tilsendt er medvirkende til, at han husker på sit oprindelsesland, og som han udtrykker, smager det også meget bedre. Derfor er disse pakker med mad med til at give ham muligheden for at genkalde minderne om Libanon. Til frokost spiser Fahad for det meste den mad, man kan købe i kantinen, før i tiden tog han mad hjemmefra: men det blev lidt for kedeligt i længden (Fahad 00:38:16). Samtidig syntes han bare, det er ret svært at tage arabisk mad med i skolen, så er det lettere at tage dansk mad med eller spise i kantinen. Fatma elsker sushi, det er hendes yndlingsmad. Men til daglig laver hun pastaretter, lasagne og laks. Hun kan faktisk rigtig godt lide fisk. For hende er fisk forbundet med hendes barndom, fordi hendes far tog hende og hendes søskende med på tur til en nærliggende put-and-take sø. Her brugte de dagen sammen, og hendes far tilberedte den friskfangede fisk om aftenen: Min far tog mig med næsten hver dag. Så fiskede vi, vi fiskede og det var far der lavede maden og det var sammen (Fatma 00:13:40). De gode oplevelser og minder kan være medvirkende til, at Fatma i dag også godt kan lide fisk, netop fordi det ubevidst minder hende om, dengang hun var barn. Libanesisk mad er ikke ofte på programmet, da det tager for lang tid at lave. Derfor er det de dage, hvor hun har overskud og tid, at hun laver libanesiske retter (Fatma 00:17:42). Selv når hun ikke laver Mellemøstlige retter, bruger hun syv-krydderiet, som er en typisk Mellemøstlig krydderiblanding, i mange retter. Dette er et eksempel på, hvordan hun blander de forskellige kulturer, således at der opstår en slags hybridiseret madkultur. Da Fatma boede i Libanon, var hun ikke så glad for maden, da hun mente, det var for fedt, og der var altid olie i alt maden: så jeg fik bare salat og pomfritter (Fatma 00:23:53). Fatma har den en grundlæggende opfattelse af fedt mad som værende dårligt, en holdning som også kommer til udtryk gennem nogle af de andre interviews, hvor den traditionelle madkultur opfattes som usund og interviewpersonerne således laver små ændringer, således at maden bliver mindre fed. De fleste af interviewpersonerne spiser for det meste dansk mad på skolen, arbejdet eller andre offentlige steder. Men tit er det fordi, det er for besværligt at bruge tid på at lave det traditionelle mad. Fatma tager for det meste rugbrød eller sandwich med, hvis hun har lavet noget libane- 67

sisk mad dagen før, og er der rester tager hun det med. Smag og dispositioner fungerer ifølge Bell og Valentine som markør for forskellige etniciteter, hvor smagen og dispositionerne i forhold til Maha ofte handler om, at det hun indtager skal være sundt. Hun påvirker også sin familie i den retning, men samtidig så synes hun at hendes mors mad, som hun definerer som værende usundt og tungt smager rigtig godt og bedre end dansk mad. Det kan være fordi, hun er vokset op med libanesisk mad. Maha holder til dels fast i libanesiske madtraditioner, hun spiser dog oftest libanesisk mad, når hun er på besøg hos forældrene, hvor hendes mor som oftest laver maden. Maha har dog været med til at ændre sin families madvaner: Jeg begyndte at lære min mor at spise noget der ikke var så tungt og usundt længere, så stille og roligt så lærer hun det, men det tager jo også sin tid, det mad hun laver smager jo også hundrede gange bedre, ikke fordi det danske mad ikke smager godt, men man er bare blevet vant til, at man laver de retter (Maha 00:15:54). Maha er vokset op med libanesisk mad, men i skolen lader det ikke til at have været udpræget libanesisk, da de fik hvidt brød, slik og rosiner med i madpakken. Maha pointerer, at en pædagog havde sagt til Mahas mor, at hun skulle give dem sundere mad med: Vi fik i hvert fald ikke rugbrød, vi fik sådan noget toast og og alle de andre havde noget sundt med (Maha, 00:14:12). Maha havde således anderledes mad med end sine klassekammerater, som synes, at det var spændende, hvad hun havde med (Maha, 00:15:00). Hvis vi kaster et hurtigt blik på den danske madkultur, er der meget fokus på, at mad skal være sundt. Mahas tidlige erfaringer bliver blandt andet udtrykt i forhold til hendes fokus på den sundere mad, hun indtager, da mindet om læreren, der sagde, at hun skulle have sundere mad med, lader til at stå skarpt i hendes tidlige erindring af mad. Den erfaring kan være en medvirkende faktor i hendes livstil og har derfor betydning for hendes handle- og opfattelsesmønstre. På den måde kan man se, at Maha er opvokset med begge madtraditioner, fordi hun kategoriserer dansk mad som sundt men med knap så meget smag som den libanesiske mad, der derimod er usund og fedt. Ikke at man i Danmark ikke spiser usundt, men der er en udpræget fokus på sundhed i form af daglig kost og motion. Maha spiser typisk havregryn til morgen, salat til middag og bønner og linser til aften (Maha 00:13:00). Mahas habitus og dispositioner udspringer af hendes historie og kulturelle rødder. Hun har en sundere livsstil end sine forældre, hvilket viser at hendes habitus er anderledes end hendes forældres. Dette stemmer overens, med at habitus er kulturelt produceret, da Maha er vokset op med to kulturer, hvilket hendes forældre ikke er. Dog elsker Maha som beskrevet libanesisk mad, ikke fordi dansk mad ikke smager godt, hun er bare blevet vant til libanesisk, siger hun (Maha 00:16:10). Bourdieus beskrivelse af at mennesker søger dispositioner, der giver størst mulig lykke, gør sig gældende ved Mahas beskrivelse af sin mors mad, og de tanker der falder tilbage på lykkelige tider i Libanon, når Maha spiser den mad. 68 Ja altså hvis min mor laver en eller anden libanesisk ret, der smager så godt, så siger man ej hvor jeg savner det, det fik vi på den restaurant der-

nede eller det smagte bedre dengang da vi spiste den der. Vi tænker altid tilbage i hvert fald (griner) (00:45:23). Det, at Maha og Fatma definerer sig selv som værende danskere med libanesiske rødder og er stolte over deres baggrund, stemmer overens med, at de både laver dansk og libanesisk mad. De værdsætter danske og libanesiske retter for deres forskellige smage. Når der er tid til det, kan de begge godt lide at kræse om madlavningen. Ainhoa har ingen problemer med at tage mad med på arbejde, i starten gjorde hun det ikke så ofte. Ainhoa kan godt lide frisk fisk, og når hun ved, der bliver lavet fisk i kantinen, planlægger hun, at spise det fremfor madpakken. Normalt tager hun mad med, hun har lavet dagen før, for eksempel kylling med ris og sovs. Der er sovsen meget vigtig, for det er noget, man er glad for i El Salvador (Ainhoa 00:49:13). Da Ainhoa gik i skole i El Salvador sammen med sin søster, så tog hun hjem i spisepauserne, som varede et par timer. Ainhoas forhold til frokost er derfor ret anderledes end de andre interviewpersoners, fordi hun har tradition for at spise varm hjemmelavet mad. Ainhoas mormor, som hun boede hos i tre år, har tydeligvis har haft en indflydelse på hendes forhold til mad. Ainhoa beskriver sin mormor, som den person i familien der havde evnerne til at lave god mad (Ainhoa 01:14:15), men alle kvinderne i familien har lært hende at lave mad: Jeg har lært det fra min mor og min mormor, alle tanter og familie (Ainhoa 00:24:00). Hendes familie har haft en indflydelse på hendes lyst til at lave mad. Ainhoa har haft lyst til at udvide sin horisont, således at hun kan lave mad fra andre land, og eksperimentere i køkkenet. Dengang hun boede hjemme, havde Ainhoa nogle bestemte dage, hvor hun eksperimenterede med ny og anderledes mad: De savner det meget, ikke kun fordi jeg laver mad. Men i weekenderne eksperimenterede jeg (Ainhoa 00:33:17). Ainhoa beskriver også, at hun kigger ud mod resten af verden for at lære nye mad varer at kende og eksperimentere med dem: Så da jeg kom til Danmark og fandt ud af alle de nordisk bølge [inden for madlavning], så var jeg meget interesseret i at lære andre produkter, alle andre grønstager (Ainhoa 00:06:02). Lolas yndlingsmad er kylling. Dette er stærk forbundet til hendes barndom. Hun har blandt andet, sammen med opskriften på den mad hun lavede, sendt en cubansk børnesang om at spise kylling: los pollos de mi cazuela (kyllingerne i min gryde) (Bilag 1). Ligeledes fortæller hun om et barndomsminde, hvor hun fik serveret kylling: ( ) engang når jeg har brækket min fod, så jeg var en hel måned i sengen, så kom min fødselsdag, så jeg sagde til min mor jeg vil have, du laver en hel kylling til mig fyldt med ris, så en stor tallerken med banan ( ) Så hun har lavet en stor [portion] kun til mig. Og jeg siger De andre skal spise noget andet, noget dårligt, og jeg spiser kun den (griner) (Lola, 01:18:49). Lola forklarer, at hun har været med til at lave et kortfilmsprojekt, der undersøger hvordan forholdet mellem mor og datter er, og hvordan hun holder fast i traditioner. Her spurgte intervieweren indtil, om mad spiller 69

nogen rolle i den forbindelse: Mad ja, fordi mad viser hvem du er, eh? (Lola 01:05:17). Dette stemmer dog ikke overens med behovet for at integrere sig, fordi samfundet tolker hende som anderledes, når hun for eksempel spiser traditionel cubansk frokost med bønner og ris. Efter et ophold på en praktikplads hvor folk så skævt til det, er hun begyndt at spise dansk mad til frokost for at integrere sig, som hun siger: Lola: Jeg tager mine bønner [med til frokost]. Jeg har været på praktik, så alle kigger på mig, så jeg stadig spiser cubansk mad ( ). Interviewer: Kommenterer de sådan, er det spændende eller kommer de og vil smage? Lola: : Ja, men alligevel, når man går på arbejdsplads her i Danmark du skal integrere dig, og min mad er ikke så populær. Så jeg starter spise på arbejde. Interviewer: Altså cubansk mad? Lola: Nej dansk mad (Lola, 01:27:45). Dette viser det paradoks, der ligger i, at ville fastholde sin kulturelle identitet men samtidig passe ind i normen og arbejdslivet i det nye land. Her fravælger hun helt bevidst at stå fast ved sin kulturelle identitet i arbejdet med at integrere sig. Inesa forsøger at påvirke sine forældres madvaner, når hun for eksempel inviterer dem på Thai Chicken hjemme hos hende. Således gør hun aktivt noget for at fremvise sin egen identitet, selvom dette ikke stemmer overens med forældrenes. Hun giver dog ikke udtryk for, at det er noget, der skaber konflikt, men hendes far er ikke til at rokke på det punkt. Så på den måde har hendes madvaner ændret sig, og hun tager nogle valg, der ligger langt fra forældrenes kultur. Fordi jeg rejser meget, så jeg I have opportunities to try different dishes, and then I learn to do them, and then I do them a lot (griner). And I like to try different cuisines, but my parents no, they re very stubborn, I could say. My mom is trying something, but my father no, it s only steak and potatoes and that s it (Justina 00:42:49). Når Justina tager til Litauen, får hun derimod masser af litauisk mad. Hendes mor sørger for at lave hendes yndlingsretter, og selvom Justina protesterer (en smule), laver hun det alligevel: når jeg går til Litauen, min mor spørger mig måske et måned før, hun spørger mig hvad skal jeg ha. Jeg siger til hende du behøver ikke lave mad til mig, men jeg ved det godt at hun vil lave det hun altid laver det hele på de første dage (Justina 00:45:25). 70 Hendes mor ønsker at give sin datter det bedste, når hun kommer hjem, og som Sutton argumenterer for, er der masser af omsorg i at lave hjemegnens retter, her får moderen mulighed for at vise sin omsorg, og tænke på sin datter, mens hun forbereder besøget. Når Justina laver rødbedesuppe til sine værter på sine rejser, og når hun laver litauisk mad til komsammener i Danmark, er det en måde, hvorpå hun genoplever sit oprindelsesland, og den helhed som Sutton beskriver. Dette er en synæstetisk oplevelse, hvorigennem hun får mu-

lighed for at vise, hvem hun er, og hvor hun kommer fra. Samtidig giver genfortællingen hende mulighed for at bringe sin kulturelle identitet i spil og genkalde minder. Dette afviger en smule fra Suttons beskrivelse af synæstetiske oplevelser, fordi Justina netop opnår følelse af helhed gennem at dele mad og historier med udefrakommende. Justina får nogle gange tilsendt en pakke fra Litauen, hvor der blandt andet er boghvede i, som hun ikke kan få i Danmark engang imellem jeg får en pakke fra Litauen. Stor pakke. Og jeg spørger min mor kan du sende mig den, den, den, så jeg får mange ingredienser, ja (Justina 01:03:11). Der er nogle ingredienser, som hun ikke kan erstatte, for eksempel boghvede. Det ville simpelthen ændre retten for meget. Hvis der er en råvare eller ingrediens, der er nemmere at erstatte, uden at retten ændrer for meget karakter, så gør hun det, fordi hun ikke har noget imod at improvisere i køkkenet (Justina 01:03:58). Det er interessant at se Justinas svar her. Hun er både meget kosmopolitisk, og samtidig er der ting fra oprindelseslandet, der ikke er til at erstatte. Hun giver udtryk for, at hun meget bevidst vælger en multikulturel identitet, og samtidig holder hun, mere ubevidst fast i nogle traditioner fra oprindelseslandet. Dette gør hun både ved at afholde litauiske aftener og ved at præsentere retter fra oprindelseslandet i en multietnisk kontekst. Det hænger godt sammen med habitusbegrebet, fordi hun delvist ubevidst søger disse dispositioner, der minder hende om noget hjemligt. Dette ses også, når vi spørger hende, om den suppe hun laver minder hende om hendes mor. Til det svarer hun, at den mere minder hende om Litauen og hendes venner: It s more [a memory] with Lithuania, my country, and my friends also because eh it s also good for hangovers (griner). So it also reminds me of some crazy parties or some crazy days, you know, when you have a bad day and then you go get this soup and everything is much better (Justina 00:30:06). 71

72

7 Konklusion For at skærpe konklusionen, hvilken identitetsmæssig betydning har mad og måltidet for etniske minoriteter bosat på Nørrebro? Har vi valgt at tage fat i de forskningsspørgsmål, der har ligget til grund for vores empiriske undersøgelser. Derfor gennemgår vi hvert enkelt spørgsmål og bruger den viden, vi har fået gennem vores undersøgelser til at give uddybende svar og opridse problemstillinger, vi er stødt på undervejs. 7.1 Hvordan håndterer interviewpersonerne at leve med flere forskellige kulturelle identiteter? Alt i alt mestrer de det godt og der opleves ikke de store konflikter mellem de forskellige identiteter. Nogle gange skaber det dog uoverensstemmelser, når Maha for eksempel ynder at spise sundt, men når hun er sammen med andre libanesere, kommer sundhed i baggrunden, i forhold til at spise den lækre libanesiske mad. Hun opvejer det dog ved at sige, at hun så spiser sundt de fleste dage, og så kan spise mere tung mad de andre dage. De har også identificeret sig selv som dansk muslim eller dansk-libanesisk, hvilket giver et indtryk af, den sammenkoblede identitetsmæssige oplevelse de har. Også for Lola opleves det nogle gange som konfliktfyldt, fordi hendes familie i oprindelseslandet giver udtryk for, at hun har ændret sig meget, efter hun er migreret. Både Justina og Ainhoa beskriver, at de ikke specifikt søger at være sammen med folk fra deres oprindelsesland, ikke fordi de ikke identificerer sig med landet, men fordi de ønsker at indgå i forskellige kulturelle fællesskaber. Generelt er der dog ikke de store konflikter, men mere nogle uoverensstemmelser, hvor vi kan se, at de interviewede positionerer sig i forhold til hvem de er sammen med, og hvor de rent fysisk befinder sig. 7.2 Hvordan opleves forskellen mellem dansk og oprindelig madkultur? Der er i vores undersøgelse mange tilfælde, hvor interviewpersonernes madkultur har ændret sig. Tendensen er, at det er de lande, hvor der er flest indvandrere fra, der også finder det største udbud af varer fra oprindelseslandene. Således er det svært for Ainhoa at finde forskellige slags majs, mens Maha, Fatma og Abdullah som oftest kan finde de råvarer, de skal bruge. Alligevel får de nogle gange tilsendt pakker fra oprindelseslandet eller importerer varer selv. Det gør de for at få de autentiske råvarer og den rigtige smag i maden. Igen oplever vi her, at der er en stor blanding af dansk og etnisk oprindelig madkultur, og de personer, vi har interviewet, giver ydermere udtryk for, at de spiser mad fra mange forskellige lande. Det er dog ikke altid, at familierne er lige positive overfor de ændringer i madkulturen, deres børn bringer med, som det ses med Justina og Lola, mens Maha forsøger at lære sin mor at spise sundere. 73

I forhold til hvem der typisk laver maden, giver de fleste udtryk for, at det primært er kvinderne i familien, og at mændene går i køkkenet engang imellem, når de har lyst. Kvindernes rolle i køkkenet forbindes, af vores interviewpersoner, med at det er fordi, kvinderne har den største interesse for og lyst til at lave mad. Vi kan således ikke se, at der er sket nogle kraftige ændringer, efter familien er migreret. 7.3 Hvordan bruges måltidet til at definere etniske gruppers interne sammenhold? Det er ikke kun det etniske fællesskab, der bliver defineret gennem spisevaner. Vores deltagere giver også udtryk, for at det generelt er en vigtig social aktivitet, der ikke kun er bundet til etnicitet, men i høj grad også til at pleje venner og familierelationer. Fatma udtrykker det meget godt, ved at sige, at det er sammenholdet omkring maden, der betyder mest. Dog er der højtider, hvor det er vigtigt, at familien er samlet. Ramadan er for Maha for eksempel fedt at afholde i Libanon, fordi det her er hele landet der faster og fester på samme tid. Denne stemning kan ikke direkte overføres til Danmark, da det ikke er hele landet, der fejrer det. Der bliver generelt, gennem interviewene, givet udtryk for, at det er betydningsfuldt at spise sammen med folk, der har samme kulturelle baggrund som en selv. Justina, der ellers lægger vægt på, at hun indgår i internationale sammenhænge, bruger også aftener med litauiske veninder, til at vedligeholde sit sprog, snakke om og mindes Litauen. 7.4Hvordan hænger mad og identitet sammen? Alle interviewpersonerne giver udtryk for, at de har noget mad, som de har en særlig forbindelse til. Noget af dette påvirker deres dispositioner i dag som blandt andre Fatma, der kan lide at spise fisk og ofte tog på fisketur med sin far, og Lola, hvis yndlingsmad er kylling, og som knytter det til gode og specielle oplevelser i sin barndom. Maha beskriver, hvordan libanesisk mad får dem til at tænke på oprindelseslandet og italesætte deres tilhørsforhold. Der er dog nogle af personerne, der oplever konflikt mellem at integrere sig og spise mad fra oprindelseslandet. For eksempel Lola der vælger at spise mad fra kantinen, fremfor at medbringe cubansk mad, fordi hun føler, at andre ikke accepterer hendes madvaner. Vi ser også at madlavningen og glæden ved at lave mad, er noget vores interviewpersoner har fået med fra dem, der har lært dem at lave mad. De har selv udviklet meget nysgerrighed, som hænger sammen med den åbenhed for andre kulturer, som de fremviser. Justina bruger aktivt sin specielle rødbedesuppe til at positionere sig i det multikulturelle fællesskab. Hun viser helt tydeligt sin unikke etniske identitet ved at udfordre andre til at spise denne ret. 74 I forhold til vores problemformulering, kan vi konkludere, at det er meget forskelligt hvordan, og hvor meget maden betyder for den enkelte person. Måltidet har således i nogle sammenhænge en betydning, især når det handler om traditioner og at mindes oprindelseslandet, mens det i andre sammenhænge er interesser og andre former for identifikation,

der er vigtig. For de interviewpersoner, der er opvokset i Danmark, er det dog ligeså meget den danske madkultur, der indvirker på deres hverdag, som oprindelseslandets. Vi har indimellem måttet erkende, at vores teorier ikke var fyldestgørende i forhold til at analysere vores interviews. Vi kunne godt have brugt en teori, der omtalte kosmopolitisme, når vi skulle beskrive Justina, men de værdier hun lever efter, havde vi ikke taget højde for. Det viser også bare, hvor forskelligt folk vælger at leve. Vi er gennem interviewene kommet omkring mange forskellige områder vedrørende kulturel identitet, og er således ikke kun fokuseret på mad og måltidets betydning. Vores spørgsmål har taget udgangspunkt i mad og måltider, men i og med at vores interviews har været semistrukturerede, har vi formået også at spore os ind på andre væsentlige faktorer i forhold til kulturel identitet. 75

8 Litteraturliste 8.1 Bøger & Artikler Anderson, Eugene N. (Author): Introduction og Food Classification and Communication i Everyone Eats: Understanding Food and Culture, side 1-11 og 109-124, 2005, New York University Press (NYU Press) Bell, David og Valentine, Gill (eds.): Consuming Geographies We are where we Eat, 1997, Routledge Beyers, Leen: Creating Home food, ethnicity and gender among Italians in Belgium since 1946 in Food, Culture and Society, 2008 (Artikel) Blanc Christina Szanton, Basch Linda, Schiller Nina Glick: Transnational Projects: A New Perspective and Theoretical Premises, i The Transnational Studies reader - Interserction & Innovations, side 261-270. Redigeret af: Sanjeev Khagram og Peggy Levitt. 1. udg. Routledge - Taylor & Francis Group, 2008. Bourdieu, Pierre: The Habitus and the Space of Life-Styles i Distinction A Social Critique of the Judgement of Taste, side 165-222, 1984, Routledge Cook, Ian: Geographies of food: Mixing in Progress in Human Geography, Sage, 2008. (Artikel) Højberg, Henriette : Gadamers filosofiske hermeneutik. Fuglsang, Lars og Poul Bitsch Olsen: I: Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. 2. udg. Roskilde Universitetsforlag, 2004. side 320-333. (Afsnit i bog) Kvale, Steiner og Svend Brinkmann: Interview - Introduktion til et håndværk. 2. udg. Hans Reitzels Forlag, 2009. (Bog) Levitt, Peggy: The Ties That Change: Relations to the Ancestral Home over the Life Cycle i The Changing Face of Home - The Transnational Lives of the Second Generation, side 123-144. Redigeret af: Peggy Levitt og Mary C. Waters. 1. udg. Russel Sage 76

Foundation, 2002. Longhurst, Robyn m.fl: A visceral approach: cooking at home with migrant women in Hamilton, New Zealand, i Journal compilation, Royal Geographical Society, 9.3.2009, side 333-345 (Artikel) Mintz, Sidney: Food and Diaspora i Food, Culture and Society, 2008 (artikel) Reed-Danahay, Deborah: Habitus and Emotion i Locating Bourdieu, side 99-128, 2005, Indiana University Press, USA Sutton, David E.: Sensory Memory and the Construction of Worlds i Remembrance of Repasts an anthropology of food and memory, side 73-102, 2006, Oxford International Publishers Ltd., UK Vallianatos, Helen & Raine, Kim: Consuming Food and Constructing Identities among Arab and South Asian Immigrant Women i Food, Culture and Society, 2008 (artikel) Schiller Nina Glick, Levitt Peggy: Conceptualizing Sumltaneity: A Transnational Social Field Perspective on Society, i The Transnational Studies reader - Interserction & Innovations, side 284-292. Redigeret af: Sanjeev Khagram og Peggy Levitt. 1. udg. Routledge Taylor & Francis Group, 2008 Waters Mary C., Levitt Peggy: Introduction i The Changing Face of Home - The Transnational Lives of the Second Generation, side 1-24. Redigeret af: Peggy Levitt og Mary C. Waters. 1. udg. Russel Sage Foundation, 2002. Webb, Jenn et al.: Cultural field and the habitus, i Understanding Bourdieu, side 21-45, Sage Publications Ltd, 2002 77

8.2 Internet http://personprofil.aau.dk: AAU Personprofil. Udgivet af Aalborg Universitet. Internetadresse:http://personprofil.aau.dk/117579 - Besøgt d. 20.05.2013 (Internet) diaspora. Udgivet af Den Danske Ordbog. Internetadresse: http:// ordnet.dk/ddo/ordbog?query=diaspora&tab=for - Besøgt d. 20.05.2013 (Internet) http://www.denstoredanske.dk: Den Store Danske. Udgivet af Gyldendals åbne encyklopædi. Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/ Steinar_Kvale - Besøgt d. 20.05.2013 (Internet) http://www.denstoredanske.dk: Den Store Danske. Udgivet af Gyldendals åbne encyklopædi. Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Folkeslag/Etnografiske_termer/etnisk_minoritet - Besøgt d. 20.05.2013 (Internet) http://www.denstoredanske.dk: Kosmopolitisk. Udgivet af Gyldendals åbne encyklopædi. Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Special:Opslag?opslag=kosmopolitisk - Besøgt d. 20.05.2013 (Internet) http://www.denstoredanske.dk: globalisering. Udgivet af Gyldendals åbne encyklopædi. Internetadresse:http://www.denstoredan- ske.dk/samfund,_jura_og_politik/%c3%98konomi/udviklings- %C3%B8konomi/globalisering - Besøgt d. 20.05.2013 (Internet) http://www.dst.dk: IMMIGRANTS AND THEIR DESCEN- DANTS. Udgivet af Danmarks Statestik. Internetadresse:http:// www.dst.dk/en/statistik/dokumentation/declarations/immigrants-and-their-descendants.aspx - Besøgt d. 20.05.2013 (Internet) http://www.nyidanmark.dk: \ Udlændinges integration i det danske samfund\. Udgivet af Ny I Danmark. Internetadresse:http:// www.nyidanmark.dk/bibliotek/publikationer/rapporter/2001/ taenketank_integration_dk/bila.htm - Besøgt d. 20.05.2013 (Internet) 78

www.nyidanmark.dk: årbog om udlændinge, kapitel 6. Udgivet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2004. Sidst opdateret: 2004. Internetadresse: http://www.nyidanmark. dk/bibliotek/statistik/aarbog_om_udlaendinge/2004/aarbog_udlaendinge_04/html/chapter06.htm- Besøgt d. 15.05.2013 (Internet) www.kk.dk/statistik. : Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik. Udgivet af Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik. Sidst opdateret: 01.01.2012. Internetadresse: www.kk.dk/ statistik - Besøgt d. 13.05.2013 (Internet) 79

9 Bilag Bilag 1 - Sangtekst Los pollos de mi cazuela Los pollos de mi cazuela Nos sirven para comer, Que son para la viudita Que los sabe componer. Se le echa ajo y cebolla Y una hojita de laurel. Se sacan de la cazuela Cuado se van a comer. Componte, niña, componte, Que ahí viene tu compañero Con ese bonito traje, Que parece un marinero. Anoche yo te vi, En el parque Tulipán, Con la mano en la cintura. Param, pampin, pin, pan. 80

Bilag 2 - Interview spørgsmål Indledende spørgsmål Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvad er din beskæftigelse? Hvor stammer du fra? o Hvor du født? o Hvor er dine forældre fra? Hvordan er du og din familie kommet til Danmark? o Har du familie i andre lande? o Har du familie i Danmark? Hvad er din yndlingsret? Hvordan hænger mad og identitet sammen Prøv at fortælle om den mad du laver i dag. o Hvad er fremgangsmåden? o Følger du en opskrift? Hvem lærte dig at lave denne ret? o Var det også ham eller hende der lærte dig at lave mad? Bruger du meget tid på at lave mad? Hvad for noget mad laver du mest? Hvad spiste du hos dine forældre? Har du et stærkt minde om noget mad i plejede at spise? Hvad spiser du til morgen, middag og aften? Hvad spiser du på arbejdet, skole og andre steder? o Hvis det mad fra dit hjemland, har du så oplevet kommentarer eller spørgsmål om det? Har dine eller din families madvaner ændret sig siden i flyttede til Danmark? o Er der noget mad du savner? Er dine madvaner ændret sig ift. Dine forældre? o Har i snakket om det? o Har der været konflikter omk. det? Hvad spiser du når du er på besøg hos dine forældre? o Laver de din yndlingsmad osv. Når i spiser mad, har i en bestemt rutine/ritual som i gør når i spiser? o F.eks. samles i bestemte tidspunkter? o Hvor tit samles i og spiser? o Er det kun til specielle dage eller tidspunkter? Hvem står for indkøb? Hvem laver mest mad hjemme hos dig? 81

Hvem lavede mad hos dine forældre? o Var der en grund til at den pågældende person lavede mad? o Er det noget i har besluttet sammen? Hvordan er dine bedsteforældres/ forældres mønster ift. Dine forældres/ dit eget? Hvordan opleves forskellen mellem dansk og oprindelig madkultur? Hvad er den vigtigste ingrediens når du laver mad? Hvilke krydderier og hvilker grøntsager bruger du mest? Er der noget der vigtigt i fht. Det du spiser? Kød,grønt, ris? Hvad betegner i som dansk mad? o Har i fordansket nogen af jeres retter fordi der ikke var nogle forskellige råvarer? børnene gerne ville have nogen andre ting i? o Hvordan er det at finde de råvarer du skal bruge i København? Skal det bestilles hjem? Kan det købes i supermarkedet? Eller kan det fås i grønthandleren? Er det vigtigt at det er de rigtige råvarer du bruger, eller kan de godt erstattes af noget andet? Tænker du på at det du spiser er sundt? Hvordan bruges måltidet til at definere etniske gruppers interne sammenhold? Er der mange arrangementer og fester i din omgangskreds? o Deltager du? o Alene eller med familie? Hvordan ville fester så som bryllupper fødselsdage osv. Holdes i dit hjemland? Hvordan holdes fester bryllupper og fødselsdage i danmark? Er der mange arrangementer på tværs af kulturer i din omgangskreds? Er det vigtigt for dig at være en del af det? Har du mange venner med din egen etniske baggrund? Har du mange venner som ikke har den samme etniske baggrund som dig? 82

Hvordan kommer du i kontakt med andre med din baggrund? o Er det familie? o Kulturforeninger? o Arrangementer? o Naboer & beboerkvarter? o Når der kommer nye til fra f.eks. dit hjemland, hvordan kommer de ind i fælleskabet? o Hvordan gjorde du/ dine forældre? Er det vigtigt for dig at have denne kontakt? o I fht. Dig, familie, børn osv. o Hvad samles dine venner om (Hvad laver i når i er sammen?)? Hvis du har gæster på besøg hvilken slags mad laver du så? o Hvis det er folk fra dit hjemland? o Hvis det er danskere? o Hvis det er andre udlændinge i fht. dig? Opsummerende spørgsmål!!! Føler du at maden du indtager sammen med din familie, skaber et tilhørsforhold til dine forældres ophavsland? Er mad en vigtig del af at være sammen med andre mennesker? Føler du dig mere som dansk? 83

84 Bilag 3 - Interview CD

85

86

87

88