årsmagasin Amgros Regionernes lægemiddelorganisation mere kvalitet for pengene

Relaterede dokumenter
ÅRSMAGASIN STATUS OG PERSPEKTIVER AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION MERE KVALITET FOR PENGENE

Amgros. Regionernes lægemiddelorganisation

AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION

ÅRSMAGASIN STATUS OG PERSPEKTIVER AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION MERE KVALITET FOR PENGENE

LEDELSESBERETNING 2010 KORT FORTALT

Amgros året der gik og året der kommer!

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014

Dagens hovedbudskaber. Amgros vision og mission. Kort om Amgros I/S. Lægemiddelomsætningen i Amgros (millioner kr.)

Initiativ Fælles strategi for indkøb og logistik Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

KORT OG GODT RADS RÅDET FOR ANVENDELSE AF DYR SYGEHUSMEDICIN

RADS KORT OG GODT RADS

RADS - batter det noget ifht. lægemiddeløkonomi? Ved RADS næstformand Jørgen Schøler Kristensen

Medicinforsyning i DNU medicin klar til brug. Indledning

PRÆSENTATION AF AMGROS. Udvalgte nøgletal 2016

Medicinindkøb i Danmark!

IHE forum. Decisions on pharma in Denmark. En generell beskrivning av det danska läkemedelssystemet och hur Amgros arbetar med hälsoekonomi

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

APOTO projektet. Introduktion Anskaffelse og drift af IT system til sygehusapotekerne i Danmark. Amgros Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

Dagens indlæg. Demografisk udfordring. Vækst i sundhedsudgifter. Udfordringer på sundhedsområdet

Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S 7. Oktober 2015 Rebild 1

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling

ÅRET DER GIK VI VIL GØRE DET BEDRE OG BILLIGERE VI ER NÅET LANGT MED VORES ARBEJDE FOR MEDICINRÅDET BORGERNE FÅR DEN NYESTE TEKNOLOGI

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

OM AMGROS. Vi får tingene til at lykkes. Ved adm. direktør Flemming Sonne

AMGROS SYGEHUSMEDICIN 2015

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategisk indsats Ventet & Velkommen

Resultater af analyse af medicinområdet i Region Hovedstaden

Specialevejledning for Klinisk farmakologi

Der er mange håndtag, der skal skrues på, før vi er i mål.

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

AMGROS STATUS OG PERSPEKTIVER

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23

Til: Forretningsudvalget. FU temadrøftelse om ressourcepolitikken Fakta om og Udbud og Indkøb.

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi Indledning

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Kommuner opruster på medicinsikkerhed

BILAG 6. December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Sygehusapoteket. Sygehusapoteker i Danmark et overblik. Af Jesper Dyrvang og Ditte Sloth-Lisbjerg

Katalog over kvalitetsprojekter på Sygehusapotek Fyn E2018

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

1. Indledning Danske Regioner har iværksat en række initiativer på medicinområdet for at sikre en effektiv anvendelse af især sygehusmedicin.

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

IHL Business Case. Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse. Kick off) Støttet af:

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Ny model for vurdering af lægemidler

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Politisk udvalg: Socialudvalg

En best practice-model for sikker dosisdispensering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Konsulentanalyse af hospitalsmedicin

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

FAQ: Hyppigt stillede spørgsmål på indkøbsområdet

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.:

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Sundhedssektorens økonomi, udgiftsudvikling, hvad driver udviklingen? NETØK seminaret den 4. marts 2016 Netværk for Økonomisk Politisk Debat (NETØK)

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri

Læger ved ikke nok om seponering

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017

KOMMISSORIUM FOR MEDICINRÅDET

Internt survey vel overstået

Indkøbsstrategi Herning Kommune

Medicin uden skade. Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers. 1 Regionshospitalet Randers

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser

R E F E R A T. af orienteringsmøde den 23. maj 2012 vedrørende. Amgros' udbud af lægemidler 2013

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

6 Juni 2016, ALECTIA KONFERENCE, Hotel Nyborg Strand. Lasse Nørgaard, (tidl.syddansk Sundhedsinnovation) Ole Klinkby, Intelligent Systems

Medicinposer til alle i Region Midtjylland

NewIcon Oy Pharmacy Automation We help people to Help People

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

RADS og KRIS. Møde mellem Danske Regioner og Folketingets sundhedsudvalg den 18. november 2014

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Automatiserede medicinløsninger har stort potentiale

Kort om privathospitaler. September 2018

Kort om privathospitaler. December 2016

Informationsmøde for vareleverandører om Region Midtjyllands nye strategi for en professionel vareforsyning

TIDSPLAN. 8:30 9:00: Morgenmad og registrering 9:00-10:30: Præsentation Terapiområder Nye lægemidler Forhandling 10:30-11:00: Spørgsmål og afrunding

Er lægemiddelindustrien syndebuk i prioriteringsdebatten? Sundhedspolitisk chefkonsulent, Louise Broe, 7. Marts 2018

Kort om privathospitaler. Juli 2017

BUSINESS CASE BILAG 2. Smarte investeringer i kernevelfærden 1.1 FORSLAGETS SAMLEDE ØKONOMISKE KONSEKVENSER 1.2 BAGGRUND OG FORMÅL

Transkript:

årsmagasin Amgros Regionernes lægemiddelorganisation mere kvalitet for pengene Status og perspektiver 2011-2012

Amgros Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 9 10 11 12 13 14 16 19 20 21 22 22 Forord Kort og godt om Amgros Det er vores fokus Lægemidler til fremtidens sygehus 2011: Året i tal Tema: Den bedste og billigste medicinlogistik Effektive udbud skaber besparelser Er en plukkerobot rentabel? RADS sikrer lige adgang til dyr medicin Nyt it-system understøtter forsyningskæden Tema: Øget sikkerhed uden merudgifter Færre fejl, bedre forebyggelse, mere sikkerhed Tema: Bedre arbejdsgange i medicinproduktionen Klar-til-brug forebygger fejl Bedre produktion af kemokure D-vitaminmangel et analyseproblem? Mere stabile biologiske lægemidler

forord Amgros Amgros sikrer regionerne de rette lægemidler billigst muligt. Sammen med sygehusapotekerne arbejder vi konstant på at udbrede best practice, effektivisere driften og øge patientsikkerheden. Kære læser Øverst på dagsordenen i det danske sundhedsvæsen står kvalitet. Der skal fokus på det, der skaber bedre kvalitet for patienterne uden at det koster mere. Amgros har ingen direkte patientkontakt. Men som regionernes lægemiddelorganisation er vi med til at sikre, at der altid er de lægemidler til rådighed, der er brug for på sygehusapoteket købt til lavest mulige pris. Det er nok også det, vi er bedst kendt for. Men Amgros varetager også mange andre opgaver, der knytter sig til kvalitet og sammenhæng i patientbehandlingen, til logistik og forsyning samt til fremstilling af lægemidler på sygehusapotekerne. En stor del af de opgaver, Amgros løser, handler om at skabe forudsætningerne for, at patienterne i sidste ende kan få den medicin, de har brug for. Det er opgaver, som man måske først lægger mærke til, hvis de ikke bliver løst. Vi er kommet langt ved at være proaktive med initiativer til udvikling og forbedring inden for lægemiddelområdet. Det gælder både på det praktiske plan i forhold til udvikling og effektivisering af driften og på de politisk-administrative linjer, hvor Amgros bidrager til at kvalificere lægemiddelbeslutninger nationalt. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi har en tæt og konstruktiv dialog med vores interessenter, herunder Amgros væsentligste samarbejdspartnere, sygehusapotekerne, samt kunder, leverandører og andre både nationalt og internationalt. Tak for det. Selvom Amgros kerneopgave også i fremtiden vil være at sikre effektive indkøb af lægemidler og høreapparater, vil vi med årsmagasinet her give et indblik i den palet af spændende opgaver, vi desuden varetager. Opgaver, som i forskellige sammenhænge giver relevant inspiration og resulterer i konkrete løsninger, der er med til at sikre, at de rigtige lægemidler kan gives til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt også i fremtidens sygehusvæsen. Velkommen til Amgros. Flemming Sonne Administrerende direktør, Amgros side 3

Amgros Profil Kort og Godt om Amgros Vores historie 1990 6 Fire amter og Københavns Kommune danner Amgros som indkøber på sundhedsområdet team løser Amgros opgaver, nemlig Sekretariatet, Udbud, Registrering, Kundeservice og økonomi, It og projekt samt SAFE 2007 Magistrel og sad-produktion Magistrel produktion Amgros indkøber lægemidler til alle offentlige sygehuse 60 2008 medarbejdere drejer hjulene rundt hos Amgros Amgros I/S og Sygehusapotekerne i Danmark (SAD I/S) fusionerer, hvorefter Amgros også varetager opgaver i forbindelse med sygehusapotekernes egenproducerede lægemidler 5 2008 regioner har ejet Amgros siden 2007 Sygehusapotekerne og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed (SAFE) dannes 2009 Amgros understøtter sygehusapotekerne Amgros arbejder meget tæt sammen med landets 10 sygehusapoteker, som Amgros understøtter administrativt og har et stærkt forskningssamarbejde med på en række områder. Danske Regioner nedsætter Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), som Amgros understøtter med otte medarbejdere side 4

profil Amgros Det er Vores Fokus Sådan er vi placeret i det offentlige sundhedsvæsen Vores mission Amgros bidrager til rationel og økonomisk udvikling i regionerne gennem stordrift, koordinering, service og rådgivning i forbindelse med tilvejebringelsen af lægemidler, teknologi og løsninger til gavn for samfundet og den enkelte patient. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Det vi gør Amgros er regionernes lægemiddelorganisation, som skaber stordriftsfordele og administrative besparelser ved at samle indkøbet af lægemidler ét sted. Via EU-udbud indkøber Amgros 99 pct. af lægemidlerne til de offentlige sygehuse i Danmark og varetager desuden indkøb af høreapparater til landets høreklinikker. Amgros skaber merværdi ved at samarbejde med sygehusapotekerne om forskning, sikkerhed og registrering af lægemidler. Og ved at servicere embedsmænd, politikere og presse med faktuelle data deler vi viden om lægemiddelområdet til gavn for borgerne. Sundhedsstyrelsen Regionerne Sygehusapoteker Lægemiddelleverandører Høreapparat leverandører Høreklinikker side 5

Amgros Indledning Lægemidler til fremtidens sygehus En kerneydelse på ethvert sygehus er levering af den rigtige medicin til den rigtige patient i den rigtige dosis på det rigtige tidspunkt og til den rigtige pris. Det understreges ikke mindst af, at så godt som alle behandlinger på et sygehus involverer medicinering. Gøre mere med mindre Fremtidens sygehusvæsen skal passe til patienter, som forventeligt er mere syge og skal behandles i accelererede forløb. Vi kan se frem til færre senge, omstilling til ambulant behandling, kortere gennemsnitlig liggetid per patient og i alt flere behandlede patienter. Det forudsætter ikke alene, at forsyningskæden fra lægemiddelleverandør til patient fungerer optimalt. Medicinen skal også være tilgængelig, straks patienten har behovet i en så klar-til-brug-form som muligt. Amgros rolle Amgros er sammen med sygehusapotekerne omdrejningspunkt for lægemiddelforsyningen til sygehusvæsenet. Vi varetager en række opgaver, som vedrører indkøb og fremstilling af lægemidler, ligesom Amgros understøtter, at medicinen anvendes sikkert og optimalt. Vores filosofi er, at det sparer penge at gøre det rigtige første gang. Derfor skal vi fortsat rationalisere arbejdsgange og skabe mere kvalitet for pengene til gavn for patienter, samfund og skatteydere. Det kan du forvente På de følgende sider præsenterer vi et udsnit af den palet af projekter, Amgros håndterer. Nogle af projekterne knytter sig direkte til Amgros driftsopgaver, andre vedrører udvikling af nye måder at organisere, effektivisere og koordinere tværfagligt og interregionalt samarbejde på. Atter andre omhandler forskningssamarbejder med sygehusapoteker og universiteter om udvikling af nye metoder til at fremme kvalitet og sikkerhed i lægemiddelbehandlingen alt sammen inden for følgende tre temaer: Medicinlogistik: Hvordan kommer medicinen bedst og billigst fra leverandør til patient? Patientsikkerhed: Hvordan øger vi sikkerhed og kvalitet uden merudgifter? Medicinproduktion: Hvordan forbedrer vi arbejdsgangene i sygehusapotekernes lægemiddelproduktion? Rigtig god læselyst. side 6

året der gik Amgros 2011 Året i Tal 1,6 25 154 mia. kr. i besparelse for regionerne største lægemidler = 50 pct. af omsætningen afholdte EU-udbud 131 5,7 21,57 mio. kr. er omsætningen i lægemidler vokset med mia. kr. i omsætning (lægemidler) pct. gennemsnitlig rabat fra leverandører Udviklingen fra 2010 til 2011 Omsætningen i lægemidler er vokset med 2,4 pct. eller 131 mio. kr. i forhold til 2010. Det er den laveste stigning i flere år. Forbruget af definerede døgndoser (DDD) ligger ligeledes kun godt 2 pct. højere end i 2010. En defineret døgndosis svarer til en gennemsnitlig døgndosis til en voksen patient. Vækst i varegrupperne De 25 største præparater, målt på omsætning, stod for i alt 50 pct. af den samlede omsætning i 2011. Indkøbet af disse 25 varer voksede med 7,6 pct. i forhold til 2010. De 100 størst omsættende lægemidler udgjorde i 2011 i alt 4,4 mia. kr. svarende til 77,8 pct. af den samlede omsætning. Større rabat Amgros opnåede at hæve rabatprocenten på lægemiddelindkøb med ca. 2,3 procentpoint fra 19,30 pct. i 2010 til 21,57 pct. i 2011. Det skyldes hovedsageligt markant bedre priser på de 100 dyreste produkter. side 7

For at sikre at patienterne får den bedste medicin billigst muligt, tilrettelægger og gennemfører Amgros lægemiddelforsyningen i tæt samarbejde med sygehusets afdelinger.

Tema: Medicinlogistik Amgros Den bedste og billigste medicinlogistik Logistik er afgørende for, om patienten får rette medicin på rette tidspunkt. Det betyder, at leverancerne skal indrettes efter de kliniske afdelingers forskellige behov og muligheder. Det indebærer, dels at lægemidlerne er fysisk tilgængelige, når de skal bruges, dels at der er national, faglig konsensus om, hvilken behandling patienterne tilbydes. De senere år har Amgros, sygehusapotekerne, Danske Regioner og regionerne søgt metoder til at bremse de sidste 10 års udgiftsvækst på hospitalsmedicin. Målet er et tværregionalt og tværfagligt samarbejde om styringsmetoder, der sikrer en rationel anvendelse af ressourcerne uden at det går ud over kvaliteten. side 9

Amgros Tema: Medicinlogistik Effektive udbud skaber besparelser Ph.d.: Bedre viden om prisdannelse Amgros og Syddansk Universitet har udbudt et ph.d.-projekt, som skal give større viden om markedsmekanismerne bag prisfastsættelse og -udvikling på lægemidler i sekundærsektoren. Forskningen inddrager en række af de forskellige udbudsformer og aktører på lægemiddelmarkedet. Projektet har analyseret, hvordan tilstedeværelsen af identiske (generiske) lægemidler og lægemidler, der virker på samme indikation (analoge lægemidler) på samme marked, påvirker prisdannelsen. Projektet løber til sommeren 2012. I 2007 samlede regionerne medicinindkøbet hos Amgros for at opnå mængderabat og administrative besparelser. Hvert enkelt sygehusapotek køber selv lægemidlerne, men under de rammeaftaler, Amgros har indgået med leverandørerne. Handlen sker gennem Amgros it-systemer, mens leverandørene leverer direkte til sygehusapoteket oftest inden for et døgn. Timede udbud Amgros timer hvert udbud efter markedssituationen på det konkrete lægemiddel, så vi skærper konkurrencen maksimalt uden at gå på kompromis med behandlingseffekt og patientsikkerhed. I 2011 har vi lagt stor energi i at monitorere, analysere og formidle markedsinformation. Dels som grundlag for den interne udbudsforretning i Amgros, dels i forhold til, hvordan regionerne kan optimere sine indkøb. Hurtig reaktion er nemlig afgørende for at drage størst mulig fordel af markedet. Større besparelser Udbud, prognoser og indkøb er blevet markant mere komplekse. For at sikre en smidig overgang til nye kontrakter introducerer Amgros de nye udbud for sygehusapotekerne. På den måde kan mulige problemer løses i fællesskab, og personalet på sygehusapoteket kan hurtigere løfte deres del af den samlede logistikkæde. En tidligere og mere effektiv implementering på de enkelte sygehuse har god effekt på bundlinjen. Jo hurtigere en besparelse ved de nye kontrakter effektueres, jo større bliver besparelsen. Smidig logistik I 2011 er Amgros og sygehusapotekerne startet på at afdække metoder til at optimere så mange dele af logistikkæden som muligt. Kæden omfatter alt fra leverandører, som ændrer distribution, lagerstørrelse og lagersteder, til sygehusapotekernes indkøb og videredistribution af lægemidler til sygehusene. Bedre priser Parallelimportørerne har i 2011 budt ind på at levere nogle af de hospitalspræparater, som originalproducenterne har monopol på i Danmark. Ved at importere fra udlandet kan parallelimportørerne tilbyde en billigere pris. Den øgede konkurrence bidrager til en positiv udvikling i de besparelser, som Amgros kan sikre regionerne. side 10

tema: Medicinlogistik Amgros Er en plukkerobot rentabel? I visse funktioner kan robotter erstatte mennesker. Det frigør de menneskelige ressourcer til andre opgaver og medvirker til at skabe øget sikkerhed. Automatiseret distribution Plukkerobotter er automatiseret udstyr, som kan plukke hele medicinalpakninger fra et centralt lager. Robotten kan modtage varer til sygehusapotekets lager og plukke til de kliniske afdelingers lagre efter elektroniske ordrer f.eks. genereret fra de kliniske afdelingers elektroniske medicinskabe. Plukkerobotter er bl.a. udbredte på de private apoteker i Danmark og på sygehusapoteker i England. Business case Amgros vil i 2012 i samarbejde med udvalgte sygehusapoteker udarbejde en business case for brugen af plukkerobotter i sygehusapotekernes distributionsafdelinger. Projektet har til formål at afdække, om det kan betale sig at investere i robotterne til varemodtagelse og -pluk. Desuden skal projektet resultere i en generisk business case-model, der kan skabe grundlag for en vurdering på de øvrige sygehusapoteker. En business case skal kaste lys over, hvorvidt plukkerobotter kan være ressourcebesparende og øge sikkerheden på sygehusapotekerne.

Amgros Tema: Medicinlogistik RADS sikrer lige adgang til dyr medicin Om RADS: RADS er sammensat af repræsentanter fra regionerne, Sundhedsstyrelsen, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Danske Regioner og Amgros. RADS ser særligt på: lægemiddelgrupper, som udgør en væsentlig udgiftspost for sygehusene lægemiddelgrupper, der er kendetegnet ved en stærk udgiftsvækst nye lægemidler med stort udgiftspotentiale områder, som har potentiale for kvalitetsoptimering eller behov for øget konsensus om behandlingen Et centralt initiativ for at tilvejebringe den bedste og billigste medicin er etableringen af RADS Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin. RADS formål er at skabe ensrettet brug af dyr medicin på nationalt plan via behandlingsvejledninger og medicinrekommandationer. På den måde sikrer rådet det bedst mulige beslutningsgrundlag, den bredeste opbakning til medicinindkøbet og de mest gunstige rammer for fordelagtige priser. Udnytter konkurrencen RADS prioriterer terapiområderne i forhold til kvalitets- og besparelsespotentiale. I samarbejde med Amgros tilrettelægger rådet indsatsen efter eksisterende kontraktforløb, kendskabet til evt. kommende nye lægemidler, patentudløb og ændringer i markedet i øvrigt for at udnytte konkurrencesituationen bedst muligt. Store besparelser Ved udgangen af 2011 ser 14 fagudvalg på hvert deres terapiområde, i alt svarende til 52 pct. af omsætningen inden for top 100-lægemidlerne. De første områder, der blev gennemgået, var sclerose, hepatitis og HIV, hvortil rekommandationer blev implementeret på sygehusene 1. april 2011. RADS forventer en samlet besparelse på de tre områder på et betydeligt trecifret millionbeløb. I løbet af 2015 er det forventningen, at 42 forskellige terapiområder er i proces. Respekt for RADS Den lægelige opbakning til og forståelse for RADS spreder sig i takt med, at rådets arbejde skrider frem, og at implementeringen og forbrugsopfølgningen faktisk viser, at det fælles regionale projekt lykkes. side 12

tema: Medicinlogistik Amgros Nyt it-system understøtter forsyningskæden I dag er stort set alle administrative faser af medicinprocessen elektronisk. Det er det sikreste og det mest effektive. I 2010 igangsatte Amgros APOTOprojektet et nyt apotekssystem, som kan understøtte de logistiske processer i forsyningskæden, altså indkøb, varemodtagelse, lager, ordrehåndtering og distribution. APOTO skal desuden understøtte både den magistrelle lægemiddelproduktion og serieproduktion af lægemidler på de enkelte sygehusapoteker. Effektive arbejdsgange APOTO erstatter 10 decentrale systemer og baner vejen for flere stordriftsfordele og besparelser, fordi Amgros og sygehusapotekerne får nye muligheder for at effektivisere arbejdsgangene i indkøb og distribution. APOTO sikrer regionerne en ensartet teknologisk platform, der kan håndtere udviklingen i sygehusstrukturen, det øgede fokus på medicinomkostninger samt ændringer i it-systemerne til ordination, dispensering og administration af lægemidler. Det nye apotekssystem APOTO understøtter effektivt og sikkert alle de logistiske processer i forsyningskæden. Data til EPJ APOTO skal også levere stamdata om lægemidler til sygehusenes elektroniske patientjournaler (EPJ-systemer). Sådan understøtter det nye system fortsat et kvalitetssikret datagrundlag for ordination og administration af lægemidler. Og det er vigtigt for patientsikkerheden. Grundsystemet forventes etableret, testet og klar til udrulning ved udgangen af 2012. side 13

Amgros Tema: Patientsikkerhed Øget sikkerhed uden merudgifter Medicineringsfejl er den hyppigst forekommende utilsigtede hændelse i sygehussystemet og er dermed forbundet med enorme udgifter til forlængede indlæggelser, genindlæggelser, dårlige patientoplevelser og i værste fald invaliditet eller død. I 2010 udgjorde utilsigtede hændelser med medicin omkring 30 pct. af alle de hændelser, der blev rapporteret til Dansk Patient- Sikkerheds-Database. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne skal prioritere initiativer, der øger kvaliteten og patientsikkerheden og samtidig understøtter en begrænset vækst i sundhedsudgifterne. Det indebærer, i al sin enkelthed, at man gør det rigtige første gang. Men det er ikke så enkelt, som det lyder. side 14

Det er velkendt, at medicineringsfejl er hyppige. Behandling med risikolægemidler kan føre til alvorlige medicineringsfejl, og derfor er det vigtigt at forebygge, at sådanne fejl sker.

Amgros Tema: Patientsikkerhed Færre fejl, bedre forebyggelse, mere sikkerhed Øget sikkerhed med risikomedicin Bedre brug af blodfortyndende medicin Forebyg fejl med etiketter I 2011 arbejder Amgros med det nationale projekt Klinisk farmaceutisk service om risikolægemidler. Projektet omfatter identifikation af potentielle medicineringsfejl og forslag til ændringer i medicineringen inden for fem forskellige behandlingsområder. Det er et oplagt indsatsområde for de kliniske farmaceuter, som arbejder nær patienten. 42 afdelinger og over 5.000 patienter har deltaget. Den endelige analyse ligger færdig i 2012. Lægemiddelrekommandationer i praksis Et fuldt udbytte af RADS og de lokale lægemiddelkomitéers rekommandationer kræver en effektiv implementering i den daglige behandling på sygehusene. I projektet Lægemiddelrekommandationer i sekundærsektoren Fra tilblivelse til efterlevelse beskrives lægemiddelkomitéernes organisation og opgaver. Formålet er at undersøge, i hvor høj grad lægemiddelforbruget stemmer overens med de eksisterende rekommandationslister. Sidste del af studiet gennemføres i 2012, hvor fokus er at teste effekten af forskellige implementeringsmetoder. Hvert år rammes mange mennesker af en blodprop. Og endnu flere er i behandling for at forebygge, at det sker eller sker igen. De fleste mennesker kan ikke mærke, at de har en øget risiko, og derfor er det så vigtigt, at patienten tager sin medicin korrekt. Amgros og Syddansk Universitet planlægger et projekt, som netop skal undersøge effekten af forskellige metoder til at hjælpe patienter med at bruge deres blodfortyndende medicin korrekt. I en travl hverdag på en klinisk afdeling kan det ske, at en læge eller sygeplejerske tager fejl af medicinen. I sjældne tilfælde kan det være fatalt. I 2008 implementerede Amgros det nyudviklede etiketdesign Medilabel Safety System på SAD-præparaterne. Formålet var netop at adskille de forskellige lægemidler visuelt for bl.a. at undgå forvekslingsfejl. Evaluering af effekt Sammen med Dansk Selskab for Patientsikkerhed er vi i gang med at evaluere, hvorvidt det nye design øger patientsikkerheden. Foreløbige data indikerer, at designet på nogle punkter har forbedret patientsikkerheden i medicineringsprocessen, men at der fortsat er potentiale for forbedringer. En endelig analyse af de indsamlede data foreligger i 2012. Evalueringen er økonomisk støttet af TrygFonden. side 16

Tema: Patientsikkerhed Amgros Stregkoder øger sikkerheden God effekt af medicinrådgivning Færre fejl fra restordrer Flere udenlandske studier har vist, at elektroniske medicinerings- og stregkodesystemer kan reducere fejl i medicineringen. Amgros og de danske sygehusapoteker har aktivt arbejdet for implementeringen af stregkoder på lægemidlers primærpakning, hvilket er en forudsætning for brug af stregkoder i medicineringsprocessen. Pilotstudie Stregkodesystemer i medicindispenserings- og administrationsprocessen er mange steder i Danmark endnu i en tidlig fase. Og der er fortsat en række udfordringer i forbindelse med brugen af stregkoder i medicineringsprocessen. I første halvdel af 2012 gennemfører vi et pilotstudie med det formål at klarlægge, hvor barriererne er i forhold til brugen af stregkodesystemer. Ud fra disse data vil vi evaluere systemerne i relation til bl.a. patientsikkerheden på de danske hospitaler. Akutte modtageafsnit er godt på vej på sygehuse over hele landet. Med akutmodtagelsen følger klinisk farmaci i form af medicinrådgivning ligeledes flere steder i Danmark. Effekten af en klinisk farmaceutisk ydelse ved indlæggelse, under hospitalsopholdet og ved udskrivelse er endnu ikke fuldt dokumenteret i det danske sundhedsvæsen. Effektundersøgelse Udenlandske undersøgelser tyder på, at indsatsen forebygger genindlæggelser og øger patienternes livskvalitet. Derfor deltager Amgros i undersøgelser af effekten af en klinisk farmaceutisk indsats som del af et tværfagligt medicineringsteam på akutmodtagelsen og i stamafdelingen. Når et lægemiddel kommer i restordre, skal der findes et andet præparat til at behandle patienten med. Det resulterer i en række praktiske processer, for at ændringen slår igennem i de elektroniske ordinationssystemer og på hylderne på de enkelte afdelinger. Når den oprindelige vare atter kan købes, skal processen gentages, så det oprindelige præparat igen anvendes. Forebygge fejl Der er store udfordringer for patientsikkerheden i forbindelse med restordresituationer og præparatskift. Amgros har stort fokus på området og vil i 2012 forberede et projekt, som skal belyse, hvordan vi bedst forebygger risici i forbindelse med restordre i fremtiden. side 17

SAD-lægemidlerne produceres på Sygehusapotekerne i Danmark (SAD I/S). SADsortimentet består af cirka 100 lægemidler. Produkterne kaldes også Den registrerede produktion, fordi de kræver registrering og godkendelse fra Sundhedsstyrelsen. Amgros har et team, der varetager registreringen.

tema:medicinproduktion Amgros Bedre arbejdsgange i medicinproduktionen Sygehusapotekernes produktion af lægemidler imødekommer en række særlige behov i patientbehandlingen. Det kan være i form af tilpassede lægemidler eller særlige former, styrker eller pakningsstørrelser, som ikke kan fremskaffes på anden måde. Sygehusapotekerne fremstiller en række nicheprodukter, som medicinalindustrien ikke ønsker at udbyde. Herudover har produktionen betydning for det nationale beredskab i forbindelse med krisesituationer samt den daglige forsyningssikkerhed på landets sygehuse. I 2011 kortlagde Amgros sammen med de danske sygehusapoteker mulighederne for rationalisering, samhandel og fordeling af medicinproduktionen, og vi identificerede en række tiltag, som det giver god mening at løse i fællesskab på sygehusapotekerne. side 19

Amgros Tema: Medicinproduktion Klar-til-brug forebygger fejl Klargøring af medicin Op mod 30 pct. af de lægemidler, sygehusapotekerne køber, kræver yderligere klargøring i form af opblanding, fortynding eller lignende, inden patienten modtager præparatet. Klargøringen sker i dag dels på sygehusapoteket, dels på de kliniske afdelinger. Af hensyn til patientsikkerheden tilstræber Amgros og sygehusapotekerne at kunne levere flest mulige lægemidler som klar-til-brug-løsninger. På den måde kræver lægemidlet minimal håndtering af personalet på de kliniske afdelinger, inden patienten kan modtage behandling og det øger sikkerheden for både patient og sygeplejerske. På længere sigt er klar-til-brug-lægemidler nødvendige for at udvikle den præhospitale indsats samt behandling i eget hjem. Ingen opblandingsfejl Amgros og sygehusapotekerne har udviklet et lukket system, hvor et hætteglas med tørstof af antibiotika kobles til infusionsposen. Koblingen udføres af robotter på sygehusapotekerne i København og i Odense, og produkterne bruges i patientbehandlingen på de tilhørende hospitaler. Når sygehusapotekerne leverer antibiotika i et lukket miljø, er det kliniske personale fri for at optrække og blande medicin med brug af sprøjter og kanyler. Derved undgås opblandingsfejl og antibiotikaspild i medicinrum eller på afdelingerne. Fyldte sprøjter Fra 2011 er levering af fyldte sprøjter et indsatsområde hos Amgros på baggrund af sygehusapotekernes ønsker til klartil-brug-løsninger samt Sundhedsstyrelsens (daværende Lægemiddelstyrelse) rapport om risikosituationslægemidler. Amgros er i løbende dialog med lægemiddelindustrien for at motivere til, at industrien udvikler sit sortiment. Desuden arbejder vi hen imod at identificere sprøjter, der kan bruges til emballage i sygehusapotekernes fremstilling af de fyldte sprøjter, som industrien ikke kan levere. Koblingsrobotter forhindrer opblandingsfejl og antibiotikaspild. side 20

Tema: Medicinproduktion Amgros Bedre produktion af kemokure I kræftbehandling indgår ofte lægemidler og typisk i infusionsform. De tilberedes på sygehusapotekerne som ordreproduktion efter bestilling til den enkelte patient. De seneste år har der været stigende efterspørgsel på færdigblandende kemokure. Robotteknologi Robotteknologi til fremstilling af kemokure er under udvikling, og brugen af robotter vil bidrage til forbedret arbejdsmiljø, imødegå fremtidig mangel på arbejdskraft og øge kapaciteten til fremstilling af kemokure. I samarbejde med sygehusapoteket i Region Hovedstaden har vi fået erfaring med en cytostatikarobot. Sammen med international viden om den tilgængelige teknologi kan denne erfaring danne grundlag for beslutninger om indkøb og anvendelse af automatiserede produktionslinjer på sygehusapotekerne. Semi-automatiske løsninger Robotter vil aldrig kunne overtage hele produktionen af kemokure. Nogle kure har meget kort holdbarhed, andre skal fremstilles sjældent, og atter andre kræver særlig håndtering. Derfor er det nødvendigt også at optimere den manuelle produktion af kemokure. Amgros forbedrer produktionen ved at indføre hjælpemidler samt semi-automatiserede løsninger, der giver forbedrede arbejdsgange. Vi har identificeret nogle konkrete løsningsscenarier, som skal afprøves med tanke på efterfølgende implementering på andre sygehusapoteker. Holdbarhedsdokumentation Det er nødvendigt at kunne dokumentere holdbarheden af den færdige kemokur for at optimere forsyningskæden fra fremstilling til lagerhold og handel mellem sygehusapotekerne. Det kræver en fælles national kvalitetsstandard, som definerer krav til holdbarhedsdokumentationen. Amgros har sat gang i det store arbejde med at konkretisere standardiserede metoder til at frembringe og vurdere disse data. Det skal i sidste ende afgøre, hvilken holdbarhedsperiode der kan opnås for de enkelte lægemiddelstoffer. Vi inddrager internationale erfaringer og viden i arbejdet. Oversigt over antal leverede cytostatikatilberedninger pr. sygehusapotek 2004 2011 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 RAP 73.494 75.426 81.207 81.322 82.802 86.189 86.779 88.345 1,8% RSS 9.349 10.777 10.291 9.539 9.405 8.826 18.470 20.246 9,6% SAF 26.772 30.920 32.885 34.853 36.311 38.033 39.660 43.966 10,9% SØN 3.452 3.800 3.525 2.838 2.770 2.847 2.751 2.752 0,0% ESB 3.917 3.602 4.694 4.673 4.000 4.350 4.628 4.748 2,6% VEJ 16.320 20.269 20.778 16.246 16.000 17.000 16.995 16.853-0,8% ÅRH 40.990 35.428 39.866 41.121 44.766 45.607 50.462 55.111 9,2% VIB 4.695 3.687 3.460 3.847 5.107 5.835 5.882 4.104-30,2% SARA 5.298 5.717 7.079 6.637 5.418 6.472 6.316 6.842 8,3% SRN 20.608 23.025 24.108 26.925 30.919 29.630 25.800 28.908 12,0% Total 204.895 212.651 227.893 228.001 237.498 244.789 257.743 273.886 6,3% Årlig stigning 3,8% 7,2% 0,0% 4,2% 3,1% 5,3% 6,3% side 21 Mål for manuel produktion af kemokure 50 pct. øget produktionshastighed med samme antal bænke og normeringer eliminering af alle ensidigt gentagne arbejdsgange leverancehastigheden til klinikken er reduceret til under 90 minutter Det enkelte apoteks stigning fra 2010 til 2011

Amgros Medicinproduktion D-vitaminmangel et analyseproblem? Mangel på D-vitamin skyldes for lidt sollys eller for lille vitaminindtag via kosten. Manglen medfører, at patienten ikke opbygger nok kalk inde i knoglerne. Tilstanden giver ofte meget lette symptomer, og først ved mere moderat mangel opstår f.eks. smerter og nedsat kraft i musklerne og smerter i knoglerne. Problemer med D2 D-vitaminmangel konstateres ved en analyse af en blodprøve, og ved svær D- vitaminmangel kan patienter behandles med indsprøjtning af D-vitamin f.eks. med D2-vitamin. Det er ikke alle steder i landet, at de anvendte analysemetoder kan måle det korrekte D-vitamin-niveau i patientens blod, når vedkommende bliver behandlet med D2-vitamin. Det betyder i praksis, at en patient kan have meget højere D-vitamin-niveau i blodet, end det man faktisk måler. Magistrel D3-produktion En mulighed er at behandle patienterne med et D3-vitaminprodukt. I Danmark findes der imidlertid ikke et kommercielt tilgængeligt produkt med D3-vitamin til indsprøjtning, så løsningen er blevet fremstilling af en injektionsvæske med D3-vitamin i lille målestok. Mere stabile biologiske lægemidler Mange nye lægemidler er biologiske og har letpåvirkelige proteiner som aktive stoffer. Disse nye lægemidler skal oftest opløses og måske fortyndes, inden patienten kan få dem. Netop fordi proteinerne er sarte strukturer, er det vigtigt at identificere de risikofaktorer, der påvirker lægemidlernes stabilitet. Dermed kan disse faktorer elimineres i sygehusapotekernes fremstillings- og håndteringsprocesser. Undersøger påvirkning I samarbejde med Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet arbejder Amgros med forskellige projekter, der har til formål at undersøge, hvordan proteinerne efter opløsning bliver påvirket af f.eks. emballagens overflade, mekanisk stress eller anden håndtering. I projektet arbejder vi i laboratoriet med forskellige analyser af modelstoffer og lægemiddelstoffer, som indgår i kræftbehandling og i behandlingen af sclerose. side 22

Kolofon Udgiver Amgros I/S Redaktion Publico Kommunikation Tekst Amgros I/S Design Ineo Designlab Oplag 500 stk. Tryk We Produce Tilgængelig på www.amgros.dk

Amgros skaber kontante fordele for det offentlige sundhedssystem ved et samlet indkøb af læ gemidler og høreapparater. Det er vores styrke og eksistensberettigelse. Med vores arbejde, og i samarbejdet med sygehusapotekerne, bidrager Amgros også til at udbrede best practice, effek tivisere driften og øge patientsikkerhe den. Ligesom vi servicerer embeds mænd, politikere og presse med faktuelle data for at dele viden om lægemiddelområdet til gavn for borgerne. Vidste du for eksempel, at: Amgros sparer det offentlige for cirka 1,6 milliarder kroner om året? Amgros skaber merværdi for regio nerne ved at samarbejde med sygehu sapotekerne om forskning, sikkerhed og registre ring af lægemidler? Amgros anvender en komplet itun derstøttet virksomhedsmodel, som varetager komplicerede udbudsforløb fra budgettering over EUudbud til opfølgning på forbrug? Amgros understøtter, at lægemidler kommer bedst og billigst fra leveran dør til patient? Amgros arbejder for at øge sikkerhed og kvalitet på lægemiddelområdet uden merudgif ter? Amgros forbed rer arbejdsgangene i sygehusapote kernes egen lægemiddelproduktion? Amgros I/S Dampfærgevej 22 2100 København Ø Tlf: 8871 3000 Fax: 8871 3008 www.amgros.dk