E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning



Relaterede dokumenter
Grøn Viden. Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et

Fodringsstrategier for diegivende søer

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning

Immunitet, E-vitamin status hos kalve Erfaringer med ekstra tildeling ved forskellig alder. Kvægs Kongres 29/2 2016

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

FRAVÆNNEDE GRISES FYSIOLOGISKE ZINKBEHOV HANNE DAMGAARD POULSEN & KAROLINE BLAABJERG INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, FOULUM VERSITET

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden

Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens

Sammendrag - konklusion

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Den første isotoniske proteindrik til grise. Hjælp dine grise fra 2. levedøgn så de trives i de forskellige faser af produktionen.

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Fodring af smågrise og slagtesvin

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Ingen Zn hvad siger verden? Fagchef Lisbeth Shooter Chefkonsulent Poul Bækbo SEGES Svineproduktion Kongres for Svineproducenter 2019

DET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK. Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017

Grisenes behov for vitaminer

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

MAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN

ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER

Komplet startfoderprogram til grise

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning

Du passer soen og soen passer grisene

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

MULIGHEDER UDEN ZINK, ROBUSTE GRISE, SEN FRAVÆNNING, GENETIK

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

SENESTE NYT OM SOFODRING

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

FODER - DECEMBER 2018

MAVESUNDHED HOS POLTE

SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

Forsøg med ENERGY WATER til mink.

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Fravænning uden medicinsk zink

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

Udviklingsaktiviteter i VSP

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

VI TESTER FODER- OG TILSÆTNINGSSTOFFER I PRAKTISK SVINEPRODUKTION VI SIKRER AT DU KENDER DINE PRODUKTERS VÆRDI OG POTENTIALE

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

DLG's fodersortiment til søer

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Fodring af søer, gylte og polte

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

Antal blandinger til fremtidens sohold

Grøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

HVORDAN KAN DU PRODUCERE SMÅGRISE UDEN ZINK, MED ET LAVT ANTIBIOTIKAFORBRUG?

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK?

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Transkript:

Grøn Viden E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning Martin Tang Sørensen, Jane Rasmussen, Ellen-Margrethe Vestergaard og Søren Krogh Jensen

Fravænningen er ofte ledsaget af en nedgang i foderoptagelsen, enten på grund af restriktiv fodring eller som følge af forskellige stressorer så som fraværet af soen, ændring i fodersammensætning, ukendte drikkenipler og ædetrug, sammenblanding af grise og flytning til omgivelser med stor smittepres. I de almindeligt anvendte anbefalinger for næringsstofbehov angives grisenes behov pr. foderenhed, og under ukomplicerede forhold med normal foderoptagelse er disse behovsangivelser dækkende. Men under forhold med unormal lav foderoptagelse, som f.eks. under sygdom og efter fravænning, er der en systematisk underforsyning i forhold til dyrenes daglige behov, selvom foderet opfylder de gængse anbefalinger til næringsstofindhold. Specielt for livsnødvendige mikro-næringsstoffer som visse vitaminer og mineraler er denne underforsyning alvorlig. Underforsyningen kan undgås ved at tilsætte ekstra mikro-næringsstoffer til foderet i mængder, som dækker det daglige behov ved den lave foderoptagelse. Hvis foderoptagelsen f.eks. skønnes at være det halve af det normale, skal indholdet af mikro-næringsstoffer være ca. det dobbelte af normen. 1 all-rac-ą-tokoferyl acetat 2 RRR-ą-tokoferol Diarré lige efter fravænning og den afledte negative virkning på foderoptagelse og tilvækst er et velkendt problem i økologiske såvel som i konventionelle svinebesætninger. Denne Grøn Viden beskriver resultatet fra en undersøgelse med tilsætning af ekstra E-vitamin i foderet til fravænnede økologiske grise. Det var formålet med undersøgelsen at teste, om ekstra E-vitamin kunne nedsætte graden af fravænningsdiarré og have en afledt positiv virkning på tilvæksten. E-vitamin Det er livsnødvendigt for grise at få tilført E-vitamin, da de ikke selv kan danne det. Der er flere former for E-vitamin, og vitaminet kan grupperes på flere måder. Almindeligvis skelnes der mellem syntetisk 1 og naturligt 2 E-vitamin. Syntetisk E-vitamin er bundet til acetat, hvorimod naturligt E-vitamin er på alkohol-form. Derudover er der en mellemform, hvor den naturlige RRR-ą-tokoferol er bundet til acetat. E-vitaminet skal være på alkohol-form for at kunne udnyttes, så grise, der får acetat-bundet E-vitamin, skal fraspalte acetaten så vitaminet kommer på alkoholform. Omdannelsen sker ved hjælp af et fedtspaltende enzym, som udskilles i grisenes bugspytkirtel. Produktionen af dette enzym er relativ lav hos nyfravænnede smågrise, og deres evne til at absorbere syntetisk E-vitamin er derfor begrænset lige efter fravænning, hvorefter udnyttelsen gradvist stiger. E-vitamin-normen til smågrise op til 20 kg er for nylig øget til 130 mg/fes, hvis E-vitaminet tildeles som syntetisk E-vitamin. Efter de nuværende regler må økologiske grise dog ikke få syntetisk E-vitamin. Syntetisk E-vitamin har kun ca. 50 % af den biologiske aktivitet sammenlignet med naturligt E-vitamin, i alt fald hos diegivende søer. Det skyldes, at naturligt E-vitamin består af en form som er mere biologisk tilgængelig end syntetisk E-vitamin. Dertil kommer, for smågrisenes vedkommende, den begrænsede udskillelse af det fedt-fraspaltende enzym, som gør det meste af det acetatbundne syntetiske E-vitamin utilgængeligt. For nyfravænnede smågrises vedkommende har naturligt E-vitamin derfor højst sandsynligt langt højere værdi end syntetisk E-vitamin. Der bør tages højde for, at naturligt E-vitamin ikke er særlig stabilt, og at der derfor ofte sker et tab fra foderemner under lagring. I deklarationer på foderblandinger opgives syntetisk E-vitamin ofte som all-rac-ą-tokoferyl acetat og naturligt E-vitamin ofte som D-ą-tokoferol eller som RRR-ątokoferol. Forsøg antyder, at E-vitamin har en immunstimulerende

3 effekt, således at dyrenes modstandskraft overfor infektiøse sygdomme, herunder diarré, øges. Forsøg har ligeledes vist, at koncentrationen af E-vitamin i blodet falder indenfor den første uge efter fravænning. Det understreger vigtigheden af at tildele tilstrækkeligt E- vitamin til smågrisene i denne periode, da mangel på E-vitamin kan føre til nedsat modstandskraft overfor sygdomme, ligesom grisenes evne til at modstå stressfaktorer efter fravænning nedsættes. Fravænningsdiarré Fravænningsdiarré kan forekomme i perioden lige efter fravænning, typisk efter 4-6 dage. Det stress, som grisene udsættes for i forbindelse med fravænningen, er med til at promovere udviklingen af fravænningsdiarré. Stressende faktorer medfører en øget produktion af stresshormoner, som for eksempel cortisol, der virker dæmpende på grisens immunforsvar. Selvom fravænningsdiarré er en kompleks multifaktoriel sygdom, udløses sygdommen af en infektion af E. coli bakterier. E. coli besidder adhæsionsfaktorer, som gør det muligt for bakterierne at sætte sig fast og dermed kolonisere tyndtarmsslimhinden. Ofte indgår også andre patogener end E. coli, herunder rotavirus. Toksiner fra E. coli stimulerer sekretionen af klorid til tyndtarmen samtidig med, at de hæmmer absorptionen af salte og dermed vand fra tyndtarmen. Så længe toksinerne er til stede i tarmen, kan grisen ikke hindre dette tab af salte og vand. Tabet af salte og vand med afføringen sætter en ond cirkel i gang, da det medfører at vand overføres fra blodet til tarmlumen og med yderligere tab af vand og salte til følge. Nettoresultatet bliver, at grisene dehydreres, bliver acidotiske (pga. tabet af klorid ioner) og får vandig diarré. I mild grad er diarréen forbigående, men vil alligevel medføre en reduktion i den daglige tilvækst. I svær grad udvikles en voldsom, vandig diarré. Grisene bliver hurtigt dehydrerede og nedstemte. I slutstadiet kan der ses blålig misfarvning af trynespidsen, ørene, mave og indersiden af lårene som følge af bakteriernes overgang til blodbanen. De dehydrerede og blåligt misfarvede grise har ofte en forvrængning af stemmen i forhold til det normale, og i svære tilfælde af sygdommen vil der ses vaklende og ukoordinerede bevægelser som tegn på, at nervesystemet er påvirket. Grise, der kommer sig efter en svær grad af diarré, vil ofte have en kronisk tyndtarmsbetændelse med tab af tarmvæv, der medfører en permanent væksthæmning. Besætningsundersøgelse I forsøget deltog tre økologiske svinebesætninger. I besætning 1 blev grisene fravænnet ved 7-8 ugers alderen. Der anvendtes to store fravænningsstier hver på ca. 115 m 2. Stibunden var af beton, med et lejeareal med halm i den ene ende. I den anden ende var der drikkekopper og foderautomater samt udgang til et areal tilsået med græs. Udgangsåbningen var dækket med en dug for at forhindre træk. Grisene fik

4 adgang til udearealet 5 dage efter fravænning. Stierne blev vasket, og der blev strøet med kalk på stibund og sider mellem hvert hold. Der blev indsat ca. 240 grise pr. sti ved hver fravænning. I hver sti blev der mærket 20 repræsentative grise, som blev fulgt i forsøgsperioden. Grisene blev fodret ad libitum i hele forsøgsperioden. Foderet indeholdt 1,07 FEs/kg og sammensætningen var 39,2 % hvede, 19,7 % havre, 20,0 % byg, 12,5 % fiskemel, 2,7 % ærter, 2,5 % rapsfrø, 2,0 % kartoffelproteinkoncentrat plus vitaminer og mineraler. Indholdet af E-vitamin i kontrolfoderet var 150 mg alfa-tocoferol pr. kg. I tilfælde af diarré hos grise i en sti blev alle grise i stien behandlet med Linco-spectin vet. I besætning 2 blev grisene fravænnet ved ca. 8 ugers alderen, men nogle af grisene var dog 9-10 uger gamle. Der var 4 fravænningsstier á 32 m 2 og 6 á 38 m 2. Stierne var opdelt i et indendørs- og et udendørsareal. Stibunden var af beton. I indendørsarealet var der et overdækket lejeareal med halm. Mellem indendørsog udendørsarealet var der en plastikdug for at forhindre træk. I den ene type stier var der langtrug, mens der i den anden type stier var foderautomater. Stierne var forsynet med drikkenipler. Stierne blev ikke vasket mellem hvert fravænningshold, men blev rengjort mekanisk. Ved fravænning opdeltes grisene efter størrelse. Afhængig af stistørrelsen blev der indsat 10-12 og 16-20 grise i hver sti. Stierne lå i forlængelse af hinanden, og hver anden af stierne blev udvalgt til stier indeholdende grise fra kontrolgruppen henholdsvis behandlingsgruppen. Alle grise undtagen enkelte efternølere/utrivelige blev fulgt i forsøgsperioden. I stierne med langtrug blev grisene fodret to gange om dagen. Den tildelte fodermængde blev justeret efter hvor meget grisene optog. I stierne med foderautomater blev grisene fodret ad libitum i hele forsøgsperioden. Foderet indeholdt 1,01 FEs/kg og sammensætningen var 27,1 % byg, 20,0 % triticale, 24,0 % havre-ærter-byg blanding, 10,0 % lupin, 3,1 % fiskemel, 5,0 % rapskager, 7,7 % sojakager plus vitaminer og mineraler. Indholdet af E-vitamin i kontrolfoderet var 110 mg alfa-tokoferol pr. kg. I tilfælde af diarré blev de syge grise fjernet og sat i sygesti, hvor de blev tildelt sofoder. Der blev ikke foretaget yderligere behandling. I besætning 3 blev grisene fravænnet ved 7 ugers alderen. Der var to fravænningsstier á 27 m 2 hvoraf de 8 m 2 var et overdækket lejeareal med halm. Stibunden var af beton. Fra stierne var der adgang til et 16 m 2 overdækket udeareal med bund af beton. Stierne var forsynet med drikkeautomater. Stierne blev vasket mellem hvert fravænningshold. Der blev indsat 20-25 grise pr. sti. I hver sti blev der mærket 14 repræsentative grise, som blev fulgt i forsøgsperioden. Grisene blev fodret restriktivt ved gulvfodring 5-6 gange dagligt. Foderet indeholdt 1,20 FEs/kg og sammensætningen var 41,9 % hvede, 20,0 % byg, 10,0 % fiskemel, 8,0 % ostepulver, 5,0 % havre, 11,6 % toastede sojabønner, 1,1 % kartoffelproteinkoncentrat plus vitaminer og mineraler. Indholdet af E-vitamin i kontrolfoderet var 142 mg alfa-tocoferol pr. kg. I tilfælde af diarré hos grise i en sti blev alle grise i stien behandlet med Nisoclyn vet. Alle forsøgsdyrene var krydsningsgrise af racerne Landrace, Yorkshire og Duroc. Dyrene i kontrolgrupperne fik ikke tildelt ekstra E-vitamin, mens dyrene i behandlingsgrupperne fik tildelt 100 mg naturligt E- vitamin (Natur-E Micelle) pr. kg foder fra fravænningsdagen. Forsøget sluttende ca. fem uger efter fravænning. Data blev indsamlet på fravænningsdagen, 5 dage efter fravænning og ca. 5 uger efter fravænning. Data bestod af vægt og gødningskarakter for hver enkelt gris. Gødningskarakteren blev givet efter vurdering af spontan afsat gødning

5 Tabel 1. Gødningskarakter på fravænningsdagen samt 5 dage og 5 uger efter fravænning hos grise der fik kontrolfoder eller kontrolfoder tilsat 100 mg E-vitamin pr. kg foder. Gødningskarakter eller af gødningsprøve fra endetarmen i henhold til følgende skala: 1 = knoldet/fast, 2 = blød med form, 3 = blød og udflydende og 4 = vandig. Da stierne, i modsætning til grisene inden for en sti, betragtes som uafhængige, er antallet af stier lig med antallet af observationer. Det er således gennemsnittene pr. sti, der ligger til grund for de statistiske analyser. Der har i alt været inddraget 44 stier i forsøget. Resultater Den generelle sundhedstilstand var god hos grisene i to besætninger, mens der var problemer med fravænningsdiarré i én besætning. Den statistiske analyse viser, at tilsætning af ekstra E-vitamin i foderet ikke har haft nogen virkning på de undersøgte P-værdi Periode Kontrol Ekstra E-vit. Besætning Behandling Dag 1 2,11 2,08 <0,01 0,63 Dag 5 2,38 2,36 0,04 0,89 Uge 5 2,41 2,33 0,51 0,22 Tabel 2. Den daglige tilvækst i forskellige perioder efter fravænning hos grise der fik kontrolfoder eller kontrolfoder tilsat 100 mg E-vitamin pr. kg foder. Daglig tilvækst, gram P-værdi Periode Kontrol Ekstra E-vit. Besætning Behandling Dag 1-5 484 455 <0,01 0,54 Dag 6-uge 5 643 652 <0,01 0,78 Dag 1-uge 5 610 609 <0,01 0,99 parametre. Som det fremgår af tabel 1 og 2 blev hverken gødningskarakteren eller den daglige tilvækst påvirket af E- vitamin behandlingen. Det har ikke været muligt at finde resultater fra andre forsøg, hvor man har undersøgt effekten af E-vitamin til økologiske fravænningsgrise. Det er derfor heller ikke muligt at drage sammenligninger med andre resultater. E-vitamin har i andre dyrearter har vist sig at øge immunsvaret og dermed øge dyrenes modstandskraft overfor infektiøse sygdomme. Det var derfor forventningen, at dette forsøg ville vise en effekt af E-vitamin på forekomsten af fravænningsdiarré hos økologiske grise, således at gødningens konsistens efter fravænning ville være mere fast (lavere gødningskarakter) hos grisene, som fik tildeling af ekstra E-vitamin sammenlignet med grisene i kontrolgruppen. Der kan tænkes flere forklarende årsager til, at vi ikke fandt en effekt. For det første var der ikke problemer med fravænningsdiarré i de to af besætningerne. Det betyder, at der ikke var nogen infektionsbelastning for E-vitamin at afbøde. I den tredje besætning var der derimod hyppige tilfælde af fravænningsdiarré. Årsagen til diarréudbruddene blev ikke fastlagt ved laboratorieundersøgelser, hvorfor muligheden for andre diarréfremkaldende faktorer end E. coli ikke kan udelukkes (f.eks. høj grad af parasitbelastning). I denne besætning var diarré tilfældene imidlertid så alvorlige, at ekstra E-vitamin ikke alene kunne gøre nogen forskel. For det andet kan indholdet af E-vitamin i kontrolfoderet allerede have været så højt, at den fulde virkning af vitaminet er kommet til udtryk. En virkning af E-vitamin på tilvæksten var kun forventet såfremt forekomsten af diarré blev påvirket. Da dette ikke var tilfældet, havde E-vitamin som forventet heller ikke en afledt virkning på tilvæksten.

6 Resume Diarré lige efter fravænning er et kendt problem i økologiske såvel som i konventionelle svinebesætninger. Samtidig med en eventuel diarrétilstand falder foderoptagelsen, og der opstår en underforsyning af næringsstoffer i forhold til det daglige behov. Specielt for livsnødvendige mikro-næringsstoffer kan denne underforsyning tænkes at bidrage til en sygdomstilstand. Det blev undersøgt om tilskud af ekstra E-vitamin, et vitamin med kendt positiv virkning på immunsystemet, havde en positiv virkning på graden af diarré og den medfølgende nedgang i tilvæksten. I dette forsøg havde tildeling af E-vitamin, udover hvad der svarer til den nye anbefaling, ingen effekt på graden af fravænningsdiarré eller på den daglige tilvækst umiddelbart efter fravænning.. Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyrog en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 89 99 10 28 / www.agrsci.dk Konklusion Resultaterne fra dette forsøg tyder på, at et ekstra tilskud af E-vitamin, udover hvad der svarer til den nye anbefaling til smågrise, ikke har nogen virkning på graden af fravænningsdiarré eller på den daglige tilvækst umiddelbart efter fravænning ved 7 ugers alderen. Anerkendelser De tre forsøgsværter takkes for hjælpsomhed og velvilje under gennemførelsen af forsøget. Naturligt E-vitamin (NATUR-E Micelle) blev stillet til rådighed af firmaet Pharmalett A/S. Forsøget blev finansieret under FØJO II programmet. Prisen for 2005: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN 1397-9868 - Husdyrbrug Forfattere: Martin Tang Sørensen Jane Rasmussen Ellen-Margrethe Vestergaard Søren Krogh Jensen