Grundbog i socialvidenskab
BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave
Bent Greve (red.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave 2015 Nyt fra Samfundsvidenskaberne 2015 Sats: SL grafik (slgrafik.dk) Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S Omslag: SL grafik (slgrafik.dk) Trykt bog ISBN: 978-87-7683-066-3 E-bog ISBN: 978-87-7683-067-0 Nyt fra Samfundsvidenskaberne Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C slforlagene@samfundslitteratur.dk www.nfsv.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPYDAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.
Indhold i hovedtræk Introduktion. Hvad er socialvidenskab? 19 DEL 1 Velfærd, regulering og institutioner 35 Kapitel 1. Velfærds- og arbejdsmarkedsmodeller 37 Kapitel 2. Finansiering af velfærdsstaten 63 Kapitel 3. Måling af velfærd og fordelingsanalyser 83 Kapitel 4. Regulering og velfærdsprofessionelle identitet(er) 109 DEL 2 Transformationer, globalisering og innovation 127 Kapitel 5. Globale sociale bevægelser 129 Kapitel 6. Migration og entreprenørskab 151 Kapitel 7. Social innovation og socialt entreprenørskab 175 Kapitel 8. Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar 191 Kapitel 9. Revolutionen som radikal forandring 211 Kapitel 10. Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse 233 DEL 3 Sociale risici, frygt og tryghed 259 Kapitel 11. Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik 261 Kapitel 12. Velfærdsstatens transformation og nye sociale risici 285 Kapitel 13. Oplevelser af velfærd 309 DEL 4 Ulighed, marginalisering og stigmatisering 325 Kapitel 14. Ulighed og social sammenhængskraft i det senmoderne Danmark 327 Kapitel 15. Etnisk marginalisering i det postindustrielle samfund 349 Kapitel 16. Solidaritet mellem arbejdstagere død eller dynamisk? 371 Kapitel 17. Ligeløn og kønsarbejdsdelingen 393 Kapitel 18. Fra ghetto til forsømte boligområder 415 DEL 5 Køn, etnicitet og generation 433 Kapitel 19. Maskulinitet, mandeforskning og ligestilling 435
Kapitel 20. Barndom og ungdom som sociale kategorier og positioner 455 Kapitel 21. En køn stat? 475 Kapitel 22. Etnicitet og kritiske hvidhedsstudier 491 Litteraturliste 511 Om forfatterne 583 Indeks 589
Indhold Forord 17 Introduktion. Hvad er socialvidenskab? 19 AF BENT GREVE Del 1. Velfærd, regulering og institutioner 24 Del 2. Transformationer, globalisering og innovation 26 Del 3. Sociale risici, frygt og tryghed 28 Del 4. Ulighed, marginalisering og stigmatisering 30 Del 5. Køn, etnicitet og generation 31 DEL 1 Velfærd, regulering og institutioner 35 Kapitel 1. Velfærds- og arbejdsmarkedsmodeller 37 AF BENT GREVE OG LISE LOTTE HANSEN 1.1. Indledning 37 1.2. Hvad er velfærd og sociale indikatorer 39 1.2.1. Velfærdsmodeller og typologier 41 1.3. Flexicurity: samarbejde og opgavedeling mellem stat og marked i Danmark 46 1.4. Den danske arbejdsmarkedsmodel 51 1.5. Den danske fagforeningsmodel 56 1.6. Social dumping 58 1.7. Opsamling 60 Kapitel 2. Finansiering af velfærdsstaten 63 AF BENT GREVE 2.1. Indledning 63 2.2. Typer af finansieringsinstrumenter og deres virkning 64 2.2.1. Skat på indkomst og profit 65 2.2.2. Obligatoriske sociale forsikringsbidrag 67 2.2.3. Lønsumsbidrag 68 2.2.4. Skat på jord og fast ejendom 68 2.2.5. Skat på forbrug 69 2.2.6. Andre 70 2.2.7. Brugerbetaling 71
2.2.8. Skatteudgifter 73 2.3. Allokering, stabilisering og fordelingshensyn 74 2.4. Konfliktende hensyn ved finansiering 77 2.5. Sort arbejde 78 2.6. Åbne økonomier konsekvenser for velfærdsstater 78 2.7. Opsamling 80 Appendiks. De samlede skatter og afgifter 2008-2015 fordelt efter skatteart 81 Kapitel 3. Måling af velfærd og fordelingsanalyser 83 AF M. AZHAR HUSSAIN 3.1. Indledning 83 3.2. Velstandsmål 83 3.3. Ulighedsmål 88 3.4. Fattigdom 90 3.4.1. Fattigdomsgrænsen 91 3.4.2. Fattigdomsmål 95 3.4.3. Omfanget af fattigdom 96 3.5. Afsavn og multidimensionale velstandsmål 97 3.6. Robust måling af multidimensional velfærd 102 3.7. Polarisering 105 3.8. Opsamling 107 Appendiks 108 Kapitel 4. Regulering og velfærdsprofessionelle identitet(er) 109 AF HANNE MARLENE DAHL 4.1. Indledning 109 4.2. Velfærdsprofessionelle historisk og nutidigt 110 4.3. Styringsformerne bureaukrati, NPM og post-npm 112 4.4. Hvordan kan relationen mellem de 4 styringsformer beskrives? 118 4.5. Socialrådgiveren mellem professionsbåren styring og NPM 120 4.6. En eller flere professionsidentiteter? 123 4.7. Konklusion 124 DEL 2 Transformationer, globalisering og innovation 127 Kapitel 5. Globale sociale bevægelser 129 AF SILAS HARREBYE 5.1. Indledning 129 5.2. Definitionen af sociale bevægelser 129
5.3. Global og online 130 5.4. Demokrati og drive 132 5.5. Forskellige typer af deltagelse 134 5.6. Bevægelsens skiftende repertoire 134 5.7. Fra problem til medspiller 136 5.8. Muligheder og ressourcer 137 5.9. Nye sociale bevægelser 139 5.10. Nybrud i teori og praksis 140 5.11. Bevægelsens livscyklus 141 5.12. Kunsten at yde modstand 143 5.13. Gnisten der antænder 145 5.14. Fremtidige socialvidenskabelige udfordringer 147 Kapitel 6. Migration og entreprenørskab 151 AF SHAHAMAK REZAEI 6.1. Indledning 151 6.2. Etnisk entreprenørskab og transnationalt entreprenørskab 155 6.3. Hvad er etnisk entreprenørskab? 155 6.4. Er indvandrervirksomheder anderledes? 157 6.5. Hvorfor selverhvervende? 158 6.6. Dynamikken 159 6.7. Strukturændringer og konsekvenserne heraf 161 6.8. Integration i erhvervsmæssig sammenhæng 162 6.9. Tillid i lukkede kredse 163 6.10. Hvad er Transnationalt entreprenørskab? 166 6.11. Sammenfatning 171 Kapitel 7. Social innovation og socialt entreprenørskab 175 AF CATHARINA JUUL KRISTENSEN 7.1. Indledning 175 7.2. De faglige aner: Innovation og entreprenørskab 177 7.2.1. Entreprenørskab 177 7.2.2. Innovation 178 7.3. Social værdi og termen social 179 7.4. Socialt entreprenørskab 180 7.5. Social innovation 183 7.5.1. Den kritiske, samfundsforandringsorienterede position 184 7.6. Social innovation på organisationsniveau 186 7.6.1. Social innovation og socialt entreprenørielle handlinger 187 7.7. Konklusion 189
Kapitel 8. Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar 191 AF SIGNE ØRKEBY GREGERSEN OG MANON ALICE LAVAUD 8.1. Indledning 191 8.2. En mangfoldighed af definitioner 192 8.2.1. Amerikanske og europæiske forskningstraditioner 193 8.2.2. Socialøkonomiske virksomheder i en dansk kontekst 195 8.2.3. En idealtypisk definition 196 8.3. Er socialøkonomiske virksomheder den nye løsning på beskæftigelsen af udsatte borgere? 198 8.4. En ikke helt almindelig virksomhed 200 8.4.1. De socialøkonomiske virksomheders eksterne rammebetingelser 201 8.4.2. To eksempler på en socialøkonomisk virksomhed 202 8.5. Den svære balance 204 8.5.1. Alternativ beskæftigelse eller springbræt? 206 8.5.2. Et nyt socialt rum i et beskæftigelsesfelt 208 8.6. Opsamling og andre perspektiver 209 Kapitel 9. Revolutionen som radikal forandring Udfordringer for den globale samfundsteori 211 AF BJØRN THOMASSEN 9.1. Indledning 211 9.2. Revolutionen som radikal forandring: Modernitetens grammatik 212 9.3. Revolution og social bevægelse typer og grader af forandring 215 9.4. Revolutionen i den klassiske sociologi 219 9.4.1. Marx, Engels og Lenin: Revolutionens historiske nødvendighed 220 9.4.2. Emile Durkheim og Marcel Mauss: Revolution som kollektiv religion? 222 9.4.3. Revolutionen i efterkrigstiden: Anden og tredje generations teori 224 9.5. Kulturelle og mikro-sociologiske tilgange: Liminalitet og revolutionen som overgangsritual 227 9.6. Revolution og samfundsforandring: Global liminalitet? 230 Kapitel 10. Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse 233 AF THOMAS P. BOJE 10.1. Indledning 233 10.2. Om civilsamfund i en aktuel kontekst 234 10.3. Forholdet mellem civilsamfund og velfærdsstat teoretiske positioner 238 10.4. Medborgerskab og deltagelse 242
10.4.1. Former for medborgerskab rettigheder, pligter og identitet 242 10.4.2. Rettigheder og Integration 245 10.5. Civilsamfundet, velfærdsstat og social kapital 246 10.5.1. Aktivt medborgerskab og frivillighed 249 10.6. Deltagelse, social kapital og frivillighed 250 10.6.1. Omfanget af formel og uformel frivillighed i Danmark 2012 sammenlignet med 2004 252 10.7. Civilsamfund, medborgerskab og social kapital den civile sektors potentialer 256 DEL 3 Sociale risici, frygt og tryghed 259 Kapitel 11. Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik 261 AF ANDERS EJRNÆS OG THOMAS P. BOJE 11.1. Indledning 261 11.2. Familiepolitiske strategier til regulering af forholdet mellem arbejde og familie 262 11.3. Velfærdsstaten og familiepolitikken 265 11.4. Familiepolitiske regimer i Europa 266 11.5. En familiepolitisk typologi for EU-landene anno 2010 274 Klynge 1: Universel familiepolitisk model 275 Klynge 2: Kort orlov, deltidsmodel 276 Klynge 3: Lang orlov, deltidsmodel 277 Klynge 4: Familieomsorgsmodel 278 Klynge 5: Lang orlovsmodel 279 11.6. Konklusion: Balance mellem arbejde og familie familiepolitikkens betydning 279 Kapitel 12. Velfærdsstatens transformation og nye sociale risici 285 AF ANDERS EJRNÆS OG KLAUS RASBORG 12.1. Indledning 285 12.2. Den klassiske velfærdsstat 286 12.3. Velfærdsstatens forandringer i risikosamfundet 288 12.4. Risiko og forsikring som velfærdsstatslige styringsteknologier 292 12.5. Nye sociale risici og det voksende precariat 298 12.6. Arbejdsmarkedsusikkerhed 304 12.7. Jobusikkerhed 305 12.8. Indkomstusikkerhed 306 12.9. Sammenfatning og konklusion 307
Kapitel 13. Oplevelser af velfærd Moralsk og politisk økonomi i den danske velfærdsstat 309 AF SOFIE DANNESKIOLD-SAMSØE 13.1. Indledning 309 13.2. Danmark som velfærdsprojekt 310 13.3. Lidelser fra forfølgelse og organiseret vold 313 13.4. Mødet med velfærdsstaten 318 13.5. Respons fra behandlere og sagsbehandlere 321 13.6. Konklusion 322 DEL 4 Ulighed, marginalisering og stigmatisering 325 Kapitel 14. Ulighed og social sammenhængskraft i det senmoderne Danmark 327 AF KLAUS RASBORG 14.1. Indledning 327 14.2. Den økonomiske ulighed 329 14.3. Den nye ulighed 337 14.4. Ulighedens konsekvenser for sammenhængskraften i samfundet 343 14.5. Opsamling 346 Kapitel 15. Etnisk marginalisering i det postindustrielle samfund 349 AF ANDERS EJRNÆS 15.1. Indledning 349 15.2. Etnisk marginalisering på arbejdsmarkedet 349 15.2.1. Human Kapital 351 15.2.2. Diskriminationsperspektiv 353 15.2.3. Kritik af de to tilgange 354 15.3. Strukturelt arbejdsmarkedsperspektiv 354 15.3.1. Konjunkturers betydning for marginalisering 357 15.4. Netværksperspektiv 357 15.5. Indvandreres aktuelle position 362 15.5.1. Rammes indvandrere hårdere af den økonomiske krise? 363 15.5.2. Indvandreres brancheplacering 364 15.5.3. Indvandreres sociale netværk 366 15.6. Opsamling 368
Kapitel 16. Solidaritet mellem arbejdstagere død eller dynamisk? 371 AF LISE LOTTE HANSEN 16.1. Indledning 371 16.2. Arbejdstagersolidaritet grundlæggende perspektiver 372 16.2.1. Fra klassesolidaritet til arbejdstagersolidaritet(er) 373 16.2.2. Klasse og klasse plus 376 16.2.3. Fagforeningssolidaritet 378 16.2.4. Kritik og alternativer 379 16.3. Arbejdstagersolidaritetens fire dimensioner 381 16.3.1. Samfundsmæssige dynamikker 381 16.3.2. Politisk identitet 384 16.3.3. Kollektivisme 385 16.3.4. Organiseringsformer 388 16.4. Opsamling: Død eller dynamisk? 390 Kapitel 17. Ligeløn og kønsarbejdsdelingen 393 AF KAREN SJØRUP 17.1. Indledning 393 17.2. Arbejdskampene 2007-2008 394 17.3. Kvinder på det danske arbejdsmarked 395 17.4. Lønbegreber 396 17.5. Køn 398 17.6. Ligeløn, kønsarbejdsdeling og arbejdskraftens værdi 400 17.7. Konkrete sammenligninger af forskelligt arbejdes værdi 401 17.8. Kønsarbejdsdeling på kryds og tværs 404 17.8.1. Det meritokratiske princip 404 17.8.2. Den horisontale kønsarbejdsdeling 406 17.8.3. Den vertikale kønsarbejdsdeling 407 17.9. Kan man af-kønne arbejdsdelingen? 408 17.10. Opsamling: Kan forskelligt arbejde have samme værdi? 410 Kapitel 18. Fra ghetto til forsømte boligområder Socialvidenskabelig refleksivitet som afsæt for en afvisning af ghettobegrebet i en dansk sammenhæng 415 AF TROELS SCHULTZ LARSEN 18.1. Indledning 415 18.2. Den socialiserede krop som ontologisk udgangspunkt for en historiskkonkret praktisk-teoretisk socialvidenskab 416 18.3. Habitus-teorien og principperne for socialvidenskabelig refleksivitet 417
18.4. Den socialvidenskabelige konstruktion af det videnskabelige objekt i praksis: Historisér, rekonstruér, konfrontér 420 18.5. Historisering 422 18.6. Feltets opkomst og dominerende logikker: Boligmangel, subsidiering og tryghed i boligsituationen 423 18.7. Det duale boligmarkeds opsplitning: Boom, recession og fortsat subsidiering 424 18.8. Reorganiseringen af det boligsociale felt: Områdebaserede problemer og offentlige interventioner 426 18.9. Konfrontation 428 18.10. Rekonstruktion 430 DEL 5 Køn, etnicitet og generation 433 Kapitel 19. Maskulinitet, mandeforskning og ligestilling 435 AF KENNETH REINICKE 19.1. Indledning 435 19.2. Mandeforskning hvad er det? 435 19.3. Mandeforskningens udfordringer 436 19.4. De teoretiske omdrejningspunkter 438 19.5. Mænd og ligestilling 441 19.6. Mænd og arbejdsliv 443 19.7. Mænd som fædre 445 19.8. Mænd de usynlige prostitutionskunder 448 19.9. Behandlingen af voldsudøvende mænd 450 19.10. Opsamling 451 Kapitel 20. Barndom og ungdom som sociale kategorier og positioner Et medborgerskab i parentes 455 AF HANNE WARMING 20.1. Indledning 455 20.2. Den nye barndomsforskning 456 20.3. Fokus på børn som aktører og informanter 461 20.4. Homogenitet og heterogenitet i den nye barndomsforskning 464 20.5. Børns og unges medborgerskab 466 20.6. Børns medborgerskabsidentitet 468 20.7. Børns medborgerskabsposition 471 20.8. Opsamling og perspektivering 473
Kapitel 21. En køn stat? 475 AF HANNE MARLENE DAHL 21.1. Indledning 475 21.2. Staten ud fra et kønsperspektiv 476 21.3. Retfærdighed og anerkendelse 479 21.4. En statslig initieret omsorgsprofession? 481 21.5. NPM som styringsform på omsorgsfeltet 484 21.6. Professionalisering møder NPM 488 21.7. Opsamling 490 Kapitel 22. Etnicitet og kritiske hvidhedsstudier 491 AF YVONNE MØRCK 22.1. Indledning 491 22.2. Etnicitetsforståelser 494 22.3. Kritiske hvidhedsstudier 496 22.4. Umarkeret hvidhed og grader af nærhed 500 22.5. Klassen og gymnasiet 502 22.6. Grænsedragningsprocesser set fra Mikkels, Stens og Anettes perspektiver 502 22.7. Den umarkerede danske kultur 506 22.8. Opsamling 508 Litteraturliste 511 Om forfatterne 583 Indeks 589
INTRODUKTION 17 Forord Dette er den anden og stærkt reviderede udgave af Grundbog i socialvidenskab og nu med fem perspektiver. Der er 8 helt nye kapitler og 14 omskrevne og opdaterede kapitler. Tilsammen dækker de det socialvidenskabelige område såvel ud fra forskellige faglige som metodiske tilgange. Bidragene er alle skrevet af ansatte på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. De giver et samlet aktuelt billede af teoretiske og empiriske tilgange til forståelse af centrale problemstillinger og forandringer i et moderne velfærdssamfund og herunder ofte i international belysning. Kapitlerne kan læses hver for sig, men tilsammen giver de en helhed og et bidrag til forståelse af socialvidenskab. Bogen har derudover en omfattende litteraturoversigt, som giver mulighed for fordybelse. Bent Greve Roskilde, september 2014
18 INTRODUKTION
INTRODUKTION 19 Introduktion. Hvad er socialvidenskab? 1 AF BENT GREVE Denne introduktion vil præsentere, hvad der kan forstås ved socialvidenskab, og samtidig vil den kort introducere til de fem dele, som bogen er opdelt i. Socialvidenskab er en tværvidenskabelig tilgang til studiet af centrale, samtidige og dynamiske forandringer og problemstillinger i et eller flere samfund. Den tværvidenskabelige analyse bygger på anvendelse af sociologiske, politologiske, juridiske og økonomiske teoretiske og empiriske forståelser af samfundet og dets udvikling. Der inddrages også elementer fra antropologi og psykologi. Selvom tilgangen er tværvidenskabelig, har flere af forfatterne i denne bog deres centrale udgangspunkt i en mere klassisk disciplin, og en overvægt i mere sociologisk retning, men alle med ambitionen om at kunne analysere og forklare samfundsmæssige ændringer og problemstillinger og dette i dialog med andre, som ønsker at forstå moderne samfund, deres udvikling og forandring. Denne bog har især sit fokus på danske forhold og den nordiske velfærdsstatsmodel, men der inddrages en række steder såvel europæiske som globale problematikker, og socialvidenskab kan anvendes til at analysere samfundsudviklingen ud fra et såvel nationalt/regionalt/globalt som komparativt perspektiv. Socialvidenskab er karakteriseret ved metodepluralisme, hvilket også bidragene i denne bog viser, herunder at der kan anvendes såvel kvantitative som kvalitative metoder, og at det endog ofte er ved at anvende flere metodiske tilgange, at der skabes ny forståelse af de moderne samfunds komplekse udviklingstræk. Der lægges derfor også vægt på at kombinere teori og empiri for derved at kunne forstå, forklare og analysere, hvordan moderne samfund har udviklet sig. Centralt er det endvidere, at analyserne kan foregå på forskelli- 1 Konkrete referencer vil ikke blive givet i indledningen, men centrale forfattere vil blive nævnt, og de vil kunne danne udgangspunkt for videre søgning om de enkelte emner, jf. litteraturlisten, ligesom der i de enkelte kapitler gives detaljerede referencer, som kan anvendes til videre læsning om et bestemt emne.
20 INTRODUKTION ge niveauer, herunder eksempelvis sammenhængen, konsekvenserne af og samspillet mellem normer og værdier på den ene side og velfærdsstaten og markedet på den anden side. Analytiske tilgange kan se på hverdagslivet og udviklingen på helt lokalt niveau, samtidig med at analyserne kan bidrage til at forklare udviklingen på samfundsniveau, herunder som nævnt ovenfor samspillet mellem lande, regioner og på globalt niveau. Teorierne er dermed ofte drevet af indspil fra forskellige teoretikere samt konkret empirisk viden om et samfund (lokalt, regionalt, nationalt eller globalt) og dets udvikling. Socialvidenskab beskriver og analyserer sociale vilkår og betingelser herfor, men behandler også begreber, som kan anvendes til analyserne, herunder opstilling af typologier, modeller og rammer til forklaring også af forskelle på tværs af lande. Typologier, som kan handle om forskellige typer af velfærdsstater eller forskellige forståelser af samfundsmodeller og deres udviklingstræk. Analyserne skal bidrage til at forklare, hvorfor udviklingen har været, som den er. Endelig forsøges det at evaluere effektiviteten af politikker, indgreb eller forsøg på at regulere samfunds udvikling, hvilket kan være gennem eksempelvis normdannelse eller skatter og afgifter. Der ses også på de forskellige aktører, eksempelvis den klassiske distinktion mellem stat, marked og civilsamfund og deres interaktion. I det følgende præsenteres nogle centrale elementer og problemstillinger, som socialvidenskab kan se på. Det betyder ikke, at den tilgang, der anvendes, ikke også vil kunne anvendes på andre problemstillinger af den samfundsmæssige udvikling. Udgangspunktet vil som hovedregel være en undring eller et behov for at forstå, hvorfor personer, grupper af personer og beslutningstagere gør, som de gør, hvorfor beslutninger er, som de er, og hvordan sammenhænge er mellem forskellige dele af såvel en national stat som et globalt samfund. Samfundsvidenskaben har historisk været og er det stadig ligesom socialvidenskaben optaget af det gode liv. Filosofisk trækker det tilbage i tiden (Aristoteles, Hegel og Kant), men det er stadig aktuelt som tema også i relation til social retfærdighed (Sen) og anerkendelse (Fraser, Honneth). Spørgsmålet er, om det er muligt at opstille klare og præcise rammer for, hvad der forstås ved det gode liv set ud fra såvel individ som samfund, herunder om betingelser for, hvad der for den enkelte skaber et godt liv, kan sammenlignes (Bentham) og til moderne dages diskussion af et mål om at opnå den højeste grad af lykke (Veenhoven, Easterlin). Det gode liv og ønsket om retfærdighed skaber behov for en analyse af, hvad der skal forstås ved retfærdighed (Sen, Rawls), og herunder om det kan
INTRODUKTION 21 ske på et objektivt grundlag, eller om der er brug for en normativ tilgang til denne type af analyse. Historisk har retfærdighed være forbundet med en bestemt forståelse af, hvad solidaritet er. Men solidariteten i samfundet (Durkheim) er også udfordret af de mange typer af forandringer, der har fundet sted, og afspejler, at referencerammen for analyse og forandringer ikke altid er enkel. Centralt i socialvidenskab står, hvad der skal forstås ved velfærd, hvad det indebærer, og hvordan det kan analyseres ud fra en række forskellige perspektiver (individ, generation, nationalt, internationalt og globalt). Tilsvarende hvad der kan forstås ved et velfærdssamfund (Briggs), og om der kan opstilles modeller til at forstå og analysere velfærdsstater (Esping- Andersen). Socialvidenskab kan forklare det danske samfunds udvikling i et internationalt perspektiv, og herunder den stigende afhængighed af EU og det supranationale niveau. Herunder hvilken betydning det har for den enkelte person og for et samfund, at færre beslutninger kan træffes på nationalt niveau og med stigende påvirkning også af livsstil, af at samfundet ændrer sig i en mere multikulturel retning. Integration og integrationsforståelser bidrager dermed til en klarere præcisering og forståelse af samfund og deres rammebetingelser for udvikling. Globalisering og nye sociale bevægelser (Scott, Castells, Tilly) i konsekvens heraf spiller en rolle for nationalstatens udvikling og herunder lokale opfattelser og viden om forandringer i andre lande. Det gælder også konsekvenser for innovation og udvikling af såvel den offentlige som private sektor. Den stigende afhængighed af andre lande har også bidraget til læring af, hvad der foregår i andre lande, og dermed også udvikling i nye former for offentlig styring og regulering. Forandringer i den retlige regulering og dens rolle i et velfærdssamfund har været under forandring igennem en længere årrække og vil fortsat være det. Velfærdsinstitutionernes måde at blive styret og finansieret på har samtidig betydning for såvel de ansattes vilkår som muligheden for at levere faglig service på et højt niveau. Konflikten mellem fagprofessionel og politisk/økonomisk styring er vigtig for forståelse af udviklingen i moderne samfund. Det har eksempelvis rejst spørgsmålet om magt (Foucault). Velfærdsprofessioners rolle i udviklingen i velfærdsstaten bliver dermed også vigtig. Udviklingen har samtidig bidraget til, at ulighed ikke længere alene er et spørgsmål om økonomisk ulighed, men også om forskelle i adgang til og muligheden for at deltage i et samfunds udvikling (Wilkinson og Pickett).
22 INTRODUKTION Capabilities (Sen) har været anvendt som centralt begreb til at beskrive, at den historiske forståelse af økonomisk ulighed må suppleres med analyser og diskussioner af, hvordan forskellige aspekter relateret til køn, etnicitet, klasse, alder og intersektionaliteten herimellem kan have betydning for såvel individet som samfundet. Ulighedens nye former indebærer også en større risiko for stigmatisering af dem, der står udenfor, herunder gennem anvendelsen af begreber, eksempelvis ghetto, som udtryk for en dem og de andre-tilgang. Uligheden i, for eksempel, relation til køn behøver dog ikke være statisk over tid. Ulighed handler også om bredere sociale forhold, herunder social inklusion/eksklusion og arv, uden at det dog nødvendigvis forklarer ret meget. Men de sociokulturelle faktorer kan have betydning, og det at blive beskrevet som afviger (Goffman) kan have betydning for ens muligheder i et samfund. Forventningen til, hvordan en person vil agere, kan medføre, at den pågældende faktisk ender med at agere på denne måde. Arbejdsmarkedet har fået en stadig større rolle i moderne velfærdssamfund, samtidig med at individer vælger mere fritid. Denne modsætning og samtidige udfordring for medborgerskabet står centralt i en række nutidige analyser. Det skyldes, at arbejdsmarkedet giver adgang til indkomst, men også til sociale relationer og positioner. Samtidig er arbejdsmarkedet segmenteret i relation til køn, uddannelse og løn. Der er endvidere personer, som i det meste af deres liv ikke har mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet, og overgangen fra barndom til ungdom og ud på arbejdsmarkedet samt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har skabt nye udfordringer i det moderne samfundsliv. Stress, nedslidning og udfordringer i arbejdslivet skaber også spændinger i det moderne samfund. Disse ændringer afspejler klart, at der er nye risici (Beck) i samfundet, herunder også frygten for forandringer og frygten (Denney) for dem, der er anderledes, herunder bekymring for konsekvenserne af den aktuelle udvikling, som også afspejler en krise i relation til solidaritet på europæisk niveau (Delanty). Ændringer i familiestrukturer er også et eksempel på en forandring, som skaber opbrud, jf. senere. De seneste år har set markante ændringer i de institutionelle rammer på arbejdsmarkedet i de fleste europæiske lande, herunder med mindre styrke til de faglige organisationer, end de har haft historisk. Samtidig med at det at være på arbejdsmarkedet har fået større betydning for den enkeltes velfærd. Samtidig hermed har civilsamfundet undergået markante forandringer, herunder gennem ændringer i familielivet og opbruddene i familie-
INTRODUKTION 23 former. Kravene og mulighederne for deltagelse har forandret sig, og især i den nordiske model har medborgerskabets (Marshall) betydning for adgang til velfærdsydelser forandret sig. En forandring, som reducerer den universelle tilgang til velfærd. Samtidig har frivilligt arbejde en betydning, om end der ikke kommer flere til dels som bidrag til at skabe social kontakt, dels som kit i samfundet. Men denne type af deltagelse medfører samtidig et opbrud og skabelsen af nye og anderledes former for deltagelse, som på én og samme tid skaber muligheder, men også risiko for differentiering og segmentering. Forståelse af, hvad der skaber de forskellige typer af integration, er dermed central. Spørgsmålet er, om der kan ses og findes en sammenhæng mellem velfærd, medborgerskab, deltagelse og social organisering i det danske samfund, og i forskellige typer af velfærdsmix (Evers). Herunder om nye styringsformer efter klassisk bureaukrati (Weber), eksempelvis New Public Management (Hood), har haft og vil have betydning for organisering og kvaliteten af velfærdspolitikkerne. Vilkår for deltagelse og integration samt organiseringen og muligheden for organisering er dermed central. Differentiering og segmentering på tværs af alder, køn, klasse, religion og herunder manglende anerkendelse af forskelle og forskellighed skaber nye brudflader i samfundene. Samtidig øger det behovet for viden om, hvordan inklusion/eksklusion skabes og forandres, og hvad betydningen heraf er for individer og deres identitet. Konstante forandringer skaber vanskeligheder for den enkelte. I det følgende præsenteres kort nogle centrale elementer fra de fem dele i bogen. De fem dele giver dels en fremstilling af centrale teoretiske og empiriske problemstillinger på såvel makro- som mikroniveau, og hvor del 1 og 2 er de mere generelle dele omhandlende makroelementer og centrale socialvidenskabelige begreber, så viser del 3 til 5, hvordan det på forskellig vis er muligt at analysere vigtige samfundsmæssige tematikker og udviklingstræk ud fra forskellige socialvidenskabelige vinkler og dermed at analyser af et tema gennem anvendelsen af forskellige teoretiske positioner kan bidrage til en klarere forståelse af området. De tre temaer handler om sociale risici, frygt og tryghed, ulighed, marginalisering og stigmatisering samt køn, etnicitet, generation og klasse. Samtidig er der et overlap mellem delene, idet arbejdsmarkedet står centralt i en række af kapitlerne. Det afspejler den helt centrale rolle, som arbejdsmarkedet har i det moderne samfund. Samfundet er præget af, at muligheden for at være på arbejdsmarkedet ofte er afgørende for ens livschancer, og det at have et job i relation til såvel lighed, deltagelse som integration er blevet
24 INTRODUKTION stadig mere afgørende. Det gør forståelsen for rammer og muligheder for deltagelse vigtig, men også hvilke muligheder der er for eksempelvis integration såvel før som efter arbejdslivet. Samfund er komplekse og mangefacetterede. Det stiller krav om en klar systematisk anvendelse af teori og empiri og et stringent fokus i analyser på et afgrænset aspekt af det danske samfund. Del 1. Velfærd, regulering og institutioner Den danske og nordiske velfærdsmodel har en række centrale karakteristika herunder en høj grad af lighed, ligestilling, aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet og en fælles finansiering af en universel velfærdsstat. Disse karakteristika og mulige forandringer heri er på forskellig vis omdrejningspunktet i del 1. Der lægges herunder særligt vægt på forståelsen af, hvad social policy (Titmuss) og velfærd er, men også hvordan to centrale aspekter af den danske (nordiske) model teoretisk kan forstås, og hvordan disse principper aktuelt udfolder sig i relation til arbejdsmarked og lighed (Esping-Andersen). En række brudflader og forandringer i den danske model er også inddraget, herunder nye elementer, der relaterer sig til, hvordan centrale temaer som innovation og entreprenørskab kan forstås i samspillet med en universel velfærdsstat, jf. også del 2. Hvordan velfærdsstaten kan finansieres, beskrives ud fra en betragtning om, at økonomien kan være en restriktion på, hvilke løsninger og mulige løsninger der vælges. Ulighed har klassisk været et omdrejningspunkt for socialvidenskabelig forskning, herunder forskning i fattigdom, eksempelvis historisk med Rowntrees studier i York i England (Townsend). For at forstå ulighed er det nødvendigt at have en definition af, hvad begrebet indeholder, herunder om der alene skal ses på økonomiske former for ulighed. Et centralt spørgsmål er, hvordan ulighed skal forstås og måles. Er det således ulighed i adgang til eksempelvis indkomst, velfærdsydelser eller deltagelse, eller er det resultatulighed, der er centralt. Nogle klassiske mål for graden af ulighed i samfundet den maksimale udjævningskoefficient og Ginikoefficienten præsenteres og herunder udviklingen i disse (Atkinson). Lighed handler ikke alene om økonomiske forhold, men også om eksempelvis adgangen til et job. Arbejdsmarkedet i Danmark og politikker i relation hertil er derfor vigtige for en forståelse af den danske velfærdsmodel. Derfor præsenteres også forskellige velfærds- og arbejdsmarkedsmo-