Velkommen til Maskinstationsdag 2014
Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 græs? Hvordan laver vi topudbytte- og kvalitet i Hvordan opnås optimal fremspiring af græsudlæg? TSF Hvad er den optimale stubhøjde i græs? TSF Hvad er merværdien for faste kørespor i græsmarken? TSF Hvornår skal gylle forsures? TSF Hvad koster sand i ensilagen? FNS Hvordan laves og afsluttes en stak FNS Hvad betyder god sammenkøring i stakken for kunden? FNS Pause
Program formiddag (2) Kl. 11.00 Lovgivning hvad gælder for ensilagestakke, markstakke og sprøjteopgaver? Hvilke afstandskrav gælder for ensilagestakke? RSC» Hvilke regler gælder for stakken/siloen RSC Hvilke afstandskrav gælder for markstakke af dybstrøelse?rsc Hvilke krav gælder ved sprøjteopgaver? TSF Hvad koster overtrædelser? RSC Kl. 11.30 Vi tager mange GPS jordprøver, men få landmænd får positionstildelt kalk hvorfor Kl. 12.00 Frokost
Program eftermiddag Kl. 12.45 Hvordan opnår vi 10.000 FE pr. ha i majs hvert år? Hvordan ser det optimale såbed ud til majs? JBA Hvad koster uens såning i majs? JBA Skal gyllen til majs køres ud i foråret eller deles? JBA Flere vil radrense majsen, men hvad skal der til? JBA Hvad er den optimale snitlængde i majshelsæd? FNS Flere finsnittere har udbyttemålere men ingen bruger dem hvorfor? Pause Kl. 13.55 Forventningsafstemning mellem landmand, rådgiver og maskinstation Skal der laves skriftlige ordrebekræftelser med detaljer om opgavens omgang? MKJ Kørselsruter og kørselstidspunkter MKJ
Grogram eftermiddag (2) Kl. 14.30 Hvad skal landmanden gøre, for at maskinstationen kan levere kvalitetsarbejde til den rigtige pris? Betydning af jævne markveje MKJ Plads omkring gylletanke og plansiloer MKJ Åbning af læhegn i forager MKJ Tilgængelighed af såsæd, gødning m.m. MKJ?? ALLE Kl. 15.00 Tak for i dag!
Hvordan laver vi topudbytteog kvalitet i græs? Torben S. Frandsen Frank N. Svensson Agri Nord
Etablering af jævne græsmarker
Hvad kan gå galt? Uens fure brede/dybde Uensartet pakning/for højt dæktryk Manglende sporløsnere Flytning af jord ved tromling/harvning
Husk: Ujævnheder forsvinder ikke af sig selv! (Og heldigvis ikke i dette tilfælde!!) Derfor: vær omhyggelig i alle faser!
Det gode såbed til græs
Sådan får I en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs 2 cm for rødkløver og storfrøet græs som alm. rajgræs og rajsvingel 2-3 cm for lucerne og ital. rajgræs Frøene sås på fast pakket bund med god kontakt til fugtig jord
Fremspiring (%) Fremspiring ved forskellige sådybder 60 50 40 30 20 Alm. Rajgræs Rødkløver Lucerne Hvidkløver Engrapgræs 10 0 0 1 2 3 4 5 6 Sådybde (cm) Kilde: Statens Planteavlsforsøg. Medd. 1540 og beretning 1671
Skiveskærsmaskiner med Väderstad Spirit trykrulle Lemken Saphir Horsch Pronto 30 % flere græsplanter eller 6 kg mindre udsæd = 200 kr/ha Kuhn Speedliner
Såskærets betydning
Stubhøjde i græs
Hvorfor går vi så meget op i stubhøjden? Stubhøjden har betydning for: Udbytte Bladareal Fotosyntese Genvækst Stængeldannelse til næste slæt Risiko for forurening med jord
Græs er ikke bare græs Alm. rajgræs 4n Rajsvingel
Når stubhøjden bliver for kort For lille bladareal til genvækst Genvækst forsinket 4-7 dage! (200-400 kr/ha) Græsplanterne sætter ud / dør Ny græsmark 4-5000 kr/ha Øget indhold af jord i ensilagen
Når stubhøjden bliver for lang Mistes udbytte Øget stængeldannelse til næste slæt
Løsningen!
Pakning sikrer kapilærvirkning og fremspiring! 20 dage efter såning
Faste kørespor eller Tilfældig kørsel
840 Parceller Grundlag for viden 35 gentagelser for hver påvirkning Faktorer: 6 eller 12 tons akselbelastning 1,0 eller 2,5 bar dæktryk Tidspunkt på året
Sæson simulering, stor arbejdsbredde Slæt 1 2 3 4 5 gns Tab 7,7 % 9,7 % 9,7 % 9,7 % 9,7 % 9,3 %
Sæson simulering CTF Slæt 1 2 3 4 5 gns Tab 3,7 % 3,7 % 3,7 % 3,7 % 3,7 % 3,7 %
Sammenligning Slæt 1 2 3 4 5 gns Slæt 6-8 m 11,5 % 22,4 % 322,4 % 422,4 % 522,4 % gns 20,2 % 14-15 m Slæt 17,7 % 29,7 % 39,7 % 49,7 % 59,7 % gns 9,3 % CTF 3,7 % 3,7 % 3,7 % 3,7 % 3,7 % 3,7 % 14,5m
Udbyttetab i pct. Udbyttetab ved 1. overkørsel tidligt forår 12 10 8 6 4 2 0 4 8 12 16 20 24 Arbejdsbredde, m 3 t dæklast, 1 bar dæktryk 5 t dæklast, 1 bar dæktryk Grøn Viden, Markbrug nr. 336 Foto: Ole Green, AU
Udbyttetab ved 1. overkørsel tidligt forår Arbejds bredde Pct. af arealet som der køres på Tab i FE pr. ha 8 m Ca. 19 540 12 m Ca. 12,5 350 24 m Ca. 6,3 175 Køreskader af gyllevognens hjul udgør op til 30 pct. i hjulsporene.
Det er ikke marken, der kører træt. Det er os, der kører den træt. Citat og foto: Ole Green
Gylleteknik i græsmarken Græsareal efter tre til fire nedfældninger årlig
Eller
Konklusioner fra 6 gylleforsøg i kløvergræs 2013 Samme resultat af forsuring og nedfældning Bedst N-udnyttelse af forsuring i første slæt Skade af nedfældning 9 % i 1. brugsår 2 % i 2. brugsår Køreskader ikke indregnet i forsøgene Stor effekt på NH 3 -fordampning af nedfældning og forsuring
Med forsuring Uden forsuring
?
De fleste landmænd er tilmeldt ydelseskontrollen hvorfor??
Udbytte (FEN/ha) Græsudbytter 2012 12.000 10.735 11.121 10.490 10.000 8.962 9.262 8.089 8.000 7.184 7.174 5. slæt 4. slæt 6.000 3. slæt 2. slæt 1. slæt 4.000 2.000 0
Udbytte (FEN/ha) Majsudbytter 2013 14.000 13.313 13.341 12.000 12.030 11.354 10.122 10.272 10.000 8.971 9.053 8.668 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1 13 7 20 52 39 Donslund 62 9
UDBYTTEMÅLING
Få (ingen) kunder efterspørger denne service Hvorfor?? Har I lavet et færdigt produkt udbyttedokumentation til jeres kunder??
Samlet mængde grønmasse? En bon fra hver mark? Et udbyttekort? Hvad er produktet? Udbytter indberettet i markmobile