Her følger et kort resumé af baggrund, formål, anbefalinger og indikatorer. Resumé er ligeledes vedlagt som Bilag 1.

Titel Søgeord Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter Hoved søgeord: Respiration og cirkulation Andre søgeord: temperaturmåling, kropskernetemperatur Arbejdsgruppe Klinisk sygeplejespecialist cand scient san, ph.d. studerende Henriette Vind Thaysen, Klinisk sygeplejespecialist, MPH, ph.d. Annette de Thurah Kontaktperson: Annette de Thurah, annthu@rm.dk, Tlf. 89494223 Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. (www.kliniskeretningslinjer.dk/godkendelsesprocedurer) Dato Godkendt dato: 10.december 2010 Revisions dato: 10.maj 2013 Ophørs dato: 10.december 2013 Bedømt af Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: www.kliniskeretningslinjer.dk Målgruppe Denne kliniske retningslinje er primært rettet mod ansatte i sygehusverdenen, særligt læger og sygeplejersker, men også andre faggrupper inden for hospitalsverdenen, der foretager temperaturmåling på voksne sygehuspatienter. Resumé Resumé Baggrund Her følger et kort resumé af baggrund, formål, anbefalinger og indikatorer. Resumé er ligeledes vedlagt som Bilag 1. Invasiv temperaturmåling, der præcist kan afspejle kropskernetemperaturen, er kun mulig hos intensive patienter og almindeligvis måles temperaturen derfor ved hjælp af noninvasive målemetoder med øre-, oral-, rektal- eller aksiltermometre. Alle disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på udarbejdelse anbefalinger med anvisninger for god klinisk 1

praksis vedrørende non-invasive temperatur-målemetoder. Patientgruppe: Voksne indlagte patienter (19+ år). Resumé Formål Resumé Anbefalinger At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og præcist at måle kropskernetemperaturen. Rektal temperaturmåling er den non-invasive temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektaltemperaturmåling ikke er mulig, anbefales oral temperaturmåling (1-7). C (III) På grund af for stor spredning af resultatet ved gentagne målinger kan brugen af øre- og aksil termometre ikke anbefales (4;5;8-19). C (III) Resumé Indikatorer Indikatorer og standarder (%) Indikator: Hos voksne indlagte patienter hvor kropstemperaturen måles non-invasivt skal denne være målt med enten elektronisk rektal eller oralt termometer. Standard: Hos 95 % af de voksne indlagte patienter, hvor kropstemperaturen måles non-invasivt, skal denne være målt med enten elektronisk rektal eller oralttermometer. Monitorering foretages ved hjælp af: Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode på danske hospitalsafdelinger (20) Baggrund Ændringer i kropstemperaturen er en vigtig indikator for sundhed og sygdom, og temperaturmåling er en basal observation i daglig klinisk praksis (1;2). Kroppens kernetemperatur reguleres i hypothalamus, der registrerer ændringer i blodets temperatur (2). På denne måde reguleres temperaturen i de vitale organer til mellem 36-38 C (1). Feber defineres som en kropskernetemperatur > 38 C eller som to konsekutive temperaturstigninger målt til 38.3 C (2;3). Normaltemperaturen varierer imidlertid hos raske personer, og forskellige feberdefinitioner anses derfor som værende acceptable (4). Kropskernetemperaturen måles mest præcist invasivt i arterie pulmonalis (AP). Endvidere har invasive målinger i såvel oesophagus som i blæren vist god korrelation med temperaturmåling i AP (1;3). Imidlertid er invasiv temperaturmåling kun mulig hos intensive patienter, og almindeligvis måles temperaturen 2

derfor ved hjælp af non-invasive målemetoder med øre-, oralrektal- eller aksiltermometre. Alle disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for, at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på udarbejdelse af anbefalinger med anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non-invasive temperaturmålemetoder. Patientgruppe Voksne indlagte patienter (19+ år). Definition af begreber Rektaltemperatur (R) Den normale temperatur i rectum ligger mellem 34,4-37,8 C og er ofte få tiendedele grader over kropskernetemperaturen (3). Ligeledes er det velkendt, at temperaturen i rectum har en forsinket respons i forhold til kernetemperaturen (op til 20 min.) (1). I forbindelse med shock, hvor de perifere kar trækker sig sammen, kan der være et forsinket respons i forhold til den reelle kropskernetemperatur (1). I litteraturen har R været mistænkt for at forårsage spredning af patogene tarmbakterier, som f.eks Clostridium Difficile (CD) (3). Et systematisk review vedr. forekomsten af CD viser imidlertid, at høj alder (+65), ophold på intensiv afdeling, samt langvarig brug af antibiotika er de alvorligste risikofaktorer for spredning af denne bakterie (5). Undersøgelsen fremhæver således ikke i sig selv R som en risikofaktor, men det er oplagt, at anvendelsen af R kræver overholdelse af relevante hygiejniske forskrifter for at undgå kontaminering. R anses for at afspejle kroppens kernetemperatur og opfattes af mange som værende guld standarden blandt non-invasive temperaturmålingsmetoder. Oraltemperatur (O) afspejler temperaturen i hypotalamus, fordi temperaturen i den sublinguale lomme reflekterer temperaturen i arteria carotis externa, der forsyner det temperaturegulerende center, hypothalamus, med blod (1). O ligger gennemsnitlig 0,5 C lavere end kropskernetemperaturen (1). O anses i almindelighed for at være en sikker og bekvem temperaturmålemetode, i de tilfælde hvor patienten er i stand til at samarbejde (3;6), idet præcisionen af målingen er afhængig af forhold vedrørende termometrets placering, samt føde- og væskeindtag. Øretemperatur (Ø) måler temperaturen fra den infrarøde stråling, der afgives fra ørets trommehinde (1;3). Den basale ide med at måle temperaturen i øret er, at temperaturen i 3

trommehinden og det temperaturregulerende center, hypothalamus, begge forsynes med blod fra såvel arteria carotis interna og externa (1;3;6). Imidlertid er Ø en omdiskuteret temperaturmålingsmetode, blandt andet fordi man mistænker, at termometret måler temperaturen i selve øregangen og ikke strålingsvarmen fra trommehinden (1;3). Aksiltemperatur (Ax) måler temperaturen i huden (1). Stedet er let tilgængeligt, men anses for at være det mest upræcise sted for måling af non-invasiv temperatur. I Danmark anvendes Ax således kun på få børneafdelinger (7;8) Patientperspektiv Den ideelle temperaturmålingsmetode skal helst kunne afspejle kropskernetemperaturen på en måde, der er både sikker og bekvem for patienterne. Særligt i den amerikanske litteratur fremhæves R målingen ofte som værende ubehagelig for patienterne(3). Udsagnene er imidlertid udokumenterede, idet ingen studier reelt har belyst patienternes oplevelse af at få målt temperaturen rektalt. Da målgruppen for denne kliniske retningslinje er voksne syghusindlagte patienter, er fokus naturligt rettet mod målingens nøjagtighed. Formål Metode At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og præcist at måle kropskernetemperaturen. Fokuseret spørgsmål Hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab afspejler akkurat (med en høj grad af pålidelighed) og præcist (med en lille spredning af resultatet) voksne (19+ år) hospitalsindlagte patienters kropskernetemperatur. Litteratursøgning Den primære litteratursøgning omfatter perioden 1. januar 1990 31.maj 2002. Søgningen er gentaget i januar 2006 for perioden 1. juni 2002 31.december 2005 og atter gentaget i forbindelse seneste opdatering i juni 2010 for perioden 1.januar 2006 til 1. maj 2010. Der er søgt litteratur i følgende databaser: PubMed (Medline), EMBASE, CINAHL, The Cochrane Library, Bibliotek. Dk 4

(Artikelbasen) dansk, NORART norsk, SveMed+ - nordisk medicin, Web of Science, Guideline.gov/index.asp. Ved opdateringen 2010 har der ligeledes været søgt efter evidensbaserede kliniske retningslinjer i Trip database. I litteratursøgningen har følgende søgeord været anvendt: Body temperature, kombineret med thermometers og methods. I The Cochrane Library, PubMed og Cinahl har disse været anvendt som MESH-ord. Der er søgt på artikler på engelsk, tysk, norsk, svensk og dansk. Følgende Limits har været anvendt: Human og all adult+19 years. Udvælgelse af litteratur In- og eksklusionskriterier Som materiale til denne undersøgelse er anvendt publicerede undersøgelser omhandlende målemetoder til bestemmelse af kropstemperatur hos voksne indlagte patienter. Non-invasiv R måling (såvel elektronisk som kviksølv) samt invasive målinger (AP, oesophagus- og blære målinger) er anvendt som referencestandard. Artikler som beskriver ikke relevante målemetoder for klinikken, diskussions artikler, samt artikler der ikke anvender en reference standard er ekskluderet. Kun studier der som minimum anvender Limits of Agreement, som beskrevet af Bland and Altman(9;10), inkluderes. Således er studier, der alene anvender korrelationsanalyser ekskluderet. Litteraturen er uafhængigt vurderet af AdT og HVT og udvælgelsen af artikler er sket på baggrund af det fokuserede spørgsmål og de opstillede in- og eksklusionskriterier. Artiklerne blev læst, kvalitetsvurderet og sammenfattet ved hjælp af Tjekliste for Diagnostiske tests udarbejdet af Sekretariatet for Referencestandard, Sundhedsstyrelsen (11). Ved tvivl/uenighed i forhold til tolkningerne er denne diskuteret, artiklen atter gennemgået, og enighed er opnået. I forbindelse med den første litteratursøgning (1990-2002) blev der i alt fundet 310 artikler. Af disse blev 93 artikler fundet relevante. Efter gennemlæsning inkluderedes 15 artikler i den endelige litteraturgennemgang (12-26). Ved anden opdatering (2002-2006) fandtes 440 abstrakts, hvoraf 18 blev fundet relevante og i alt 2 artikler inkluderedes i den endelige undersøgelse (27;28). Ved tredje og sidste opdatering (2006-2010) fandtes 436 artikler, hvoraf 26 fandtes relevante og i alt 4 studier indgik i undersøgelsen (29-32). 5

Litteratur gennemgang Øretermometre Blandt de 21 studier konkluderer kun to uforbeholdent at Ø er anvendeligt i daglig praksis (20;33) (III). Det ene af studierne baserer dog anbefalingen på et meget sparsomt patientmateriale (19 patienter) (20) (III). I fire studier indgik beregning af sensitivitet og specificitet og prædiktive værdier i analysen af Ø s pålidelighed (12;14;15;32) (III). I disse studier blev rektal måling anvendt som referencestandard. Undersøgelserne antyder, at pålideligheden af Ø s svækkes ved temperatur over 38 C (12;14) (III). Resultaterne fremgår af Tabel 1. Tabel 1 Øremåling sammenlignet med rektal måling Som det fremgår, fandtes Ø kun at kunne identificere mellem 30-64 % af de patienter, der havde feber målt rektalt. Specificiteten i studierne var gennemgående høj, hvilket betyder at kun en lille andel af de patienter, der fik identificeret feber ved øremåling, ikke havde feber, når temperaturen blev målt rektalt. I to af studierne kunne beregnes henholdsvis positive og negative prædiktive værdier til mellem 53-100 %. Det vil sige, at i det ene studie kunne man stole 100 % på, at Ø kunne prædiktere feber målt rektal og i det andet studie, var sandsynligheden omkring 50 %. Tolv studier konkluderede, at Ø ikke burde anvendes, hvis et præcist mål var ønsket, på grund af for stor variation i målingen (16-19;21;24;25;29-32) (III). Oral termometre I flere sammenligninger af temperaturmålemetoder indgik orale målemetoder, der fandtes mere præcis end måling med Ø, når AP var referencestandard (24;25;31) (III). Rektal målinger indgik ikke i nogen af disse studier. I et blindet 6

studie, hvor rektal kviksølvstermometer anvendtes som referencestandard, fandt Jensen et al, at den rektale elektroniske måling var mere præcis end både oral, axil og øremålinger (23) (IIb). Axil termometre Fem undersøgelser inddrog Ax i sammenligningerne (13;23;27;28;31) (III) (22) (IIb). Alle undersøgelser fandt en stor spredning på resultatet ved gentagne målinger og kunne ikke anbefale Ax. Anbefalinger Konklusion Alle de inkluderede studier var tværsnitsstudier. Studierne var karakteriseret ved at være små (n=15-200) og ved at inkludere relativt få personer med feber. Mangelfuld blinding af operatører og mangelfuld beskrivelse af hvordan målingerne var gennemført (herunder angivelse af tid mellem målingerne) bidrog til en vis grad af usikkerhed på resultaterne. Alligevel peger resultaterne i den samme retning, hvilket betyder, at hvad angår såvel præcisionen som reproducerbarheden af målingerne, er der ikke nogen noninvasiv temperatur målemetode, der overgår R. Anbefalingen af brug af O i flere undersøgelser skal ses i lyset af, at sammenligninger med R ikke indgår i disse studier. Således konkluderes, at kropskernetemperaturen mest præcist måles non-invasivt med R, efterfulgt af O. Ø og Ax bør ikke anvendes. Valg af temperaturmålingsredskab må derfor baseres på en konkret klinisk afvejning af fordele og ulemper ved anvendelse af hhv. R eller O termometre. Rektal temperaturmåling er den non-invasive temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektaltemperaturmåling ikke er mulig, anbefales oral temperaturmåling(22-25;28;31;32). C (III) På grund af for stor spredning af resultatet ved gentagne målinger kan brugen af øre- og aksil termometre ikke anbefales (12;15-20;26;27;29-32) C (III) Monitorering Indikator: Hos voksne indlagte patienter, hvor kropskernetemperaturen måles non-invasivt, skal denne være målt med enten et elektronisk rektal eller oralt termometer. Standard: Hos 95% af de voksne indlagte patienter, hvor kropskernetemperaturen måles non-invasivt skal denne være målt med enten elektronisk rektal eller oraltermometer. 7

Monitorering foretages ved hjælp af: Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode på danske hospitalsafdelinger (8) Referencer (1) Mackowiak P. Fever: Basic mechanisms and management. Phiadelpia: Lippincott Publishers; 1999. (2) Hooper VD, Andrews JO. Accuracy of noninvasive core temperature measurement in acutely ill adults: the state of the science. Biol Res Nurs 2006 Jul;8(1):24-34. (3) O'Grady NP, Barie PS, Bartlett JG, Bleck T, Carroll K, Kalil AC, et al. Guidelines for evaluation of new fever in critically ill adult patients: 2008 update from the American College of Critical Care Medicine and the Infectious Diseases Society of America. Crit Care Med 2008 Apr;36(4):1330-49. (4) Sund-Levander M, Forsberg C, Wahren LK. Normal oral, rectal, tympanic and axillary body temperature in adult men and women: a systematic literature review. Scand J Caring Sci 2002 Jun;16(2):122-8. (5) Barbut F, Petit JC. Epidemiology of Clostridium difficile-associated infections. Clin Microbiol Infect 2001 Aug;7(8):405-10. (6) Sund-Levander M, Grodzinsky E. Time for a change to assess and evaluate body temperature in clinical practice. Int J Nurs Pract 2009 Aug;15(4):241-9. (7) Smith R, Woldike PM, Linneberg A. [Methods of first-choice for clinical temperature measurement in Danish hospital wards]. Ugeskr Laeger 2008 May 26;170(22):1930-3. (8) Woldike PM, Smith R, Linneberg A. [Temperature measurement]. Ugeskr Laeger 2008 Mar 10;170(11):938-9. (9) Bland JM, Altman GG. Measuring agreement in method comparison studies. Statistical Methods in Medical Research 1999 Jun;8(2):135-60. (10) Bland JM, Altman DG. Statistical-Methods for Assessing Agreement Between 2 Methods of Clinical Measurement. Lancet 1986 Feb 8;1(8476):307-10. (11) Sekretariatet for Referenceprogrammer: Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer SfR 2002.. (12) Stavem K, Saxholm H, Smith-Erichsen N. Accuracy of infrared ear thermometry in adult patients. Intensive Care Med 1997 Jan;23(1):100-5. (13) Erickson RS, Meyer LT. Accuracy of infrared ear thermometry and other temperature methods in adults. Am J Crit Care 1994 Jan;3(1):40-54. (14) Smitz S, Giagoultsis T, Dewe W, Albert A. Comparison of rectal and 8

infrared ear temperatures in older hospital inpatients. Journal of the American Geriatrics Society 2000 Jan;48(1):63-6. (15) Valle P, Kildahl-Andersen O, Steinvoll K. Infrarød tympanisk termometri sammenliknet med bruk av kvikksølvtermometer. Tidsskrift Nordisk Lægeforening 2000;120(1):15-7. (16) Gimbel HM, Philipsen JP. [Measurement of the ear temperature at a department of surgery]. Ugeskr Laeger 1996 Jan 8;158(2):168-71. (17) Weiss ME, Sitzer V, Clarke M, Richards M, Sanches A. A Comparison of Temperature Measurements Using Three Ear Thermometers. Applied Nursing Research 1998 Nov;11(4):158-66. (18) Nierman DM. Core Temperature-Measurement in the Intensive-Care Unit. Critical Care Medicine 1991 Jun;19(6):818-23. (19) Christensen H, Boysen G. Acceptable agreement between tympanic and rectal temperature in acute stroke patients. Int J Clin Pract 2002 Mar;56(2):82-4. (20) White N, Baird S, Anderson DL. A Comparison of Tympanic Thermometer Readings to Pulmonary Artery Catheter Core Temperature Recordings. Applied Nursing Research 1994 Nov;7(4):165-9. (21) Rotello LC, Crawford L, Terndrup TE. Comparison of infrared ear thermometer derived and equilibrated rectal temperatures in estimating pulmonary artery temperatures. Crit Care Med 1996 Sep;24(9):1501-6. (22) Jensen BN, Jeppesen LJ, Mortensen BB, Kjaergaard B, Andreasen H, Glavind K. The superiority of rectal thermometry to oral thermometry with regard to accuracy. J Adv Nurs 1994 Oct;20(4):660-5. (23) Jensen NB, Jensen FS, Madsen SN, Løssl K. Accuracy of Digital Tympanic, Orla, Axillary, and Rectal Thermometers Compared With Standard Rectal Mercury Thermometers. European Journal of Surgery 2000;166:848-51. (24) Giuliano KK, Giuliano AJ, Scott SS, MacLachlan E, Pysznik E, Elliot S, et al. Temperature measurement in critically ill adults: a comparison of tympanic and oral methods. Am J Crit Care 2000 Jul;9(4):254-61. (25) Giuliano KK, Scott SS, Elliot S, Giuliano AJ. Temperature measurement in critically ill orally intubated adults: a comparison of pulmonary artery core, tympanic, and oral methods. Crit Care Med 1999 Oct;27(10):2188-93. (26) Erickson RS, Kirklin SK. Comparison of Ear-Based, Bladder, Oral, and Axillary Methods for Core Temperature-Measurement. Critical Care Medicine 1993 Oct;21(10):1528-34. (27) Smith LS. Temperature measurement in critical care adults: a comparison of thermometry and measurement routes. Biol Res Nurs 9

2004 Oct;6(2):117-25. (28) Lefrant JY, Muller L, de La Coussaye JE, Benbabaali M, Lebris C, Zeitoun N, et al. Temperature measurement in intensive care patients: comparison of urinary bladder, oesophageal, rectal, axillary, and inguinal methods versus pulmonary artery core method. Intensive Care Med 2003 Mar;29(3):414-8. (29) Farnell S, Maxwell L, Tan S, Rhodes A, Philips B. Temperature measurement: comparison of non-invasive methods used in adult critical care. J Clin Nurs 2005 May;14(5):632-9. (30) Moran JL, Peter JV, Solomon PJ, Grealy B, Smith T, Ashforth W, et al. Tympanic temperature measurements: are they reliable in the critically ill? A clinical study of measures of agreement. Crit Care Med 2007 Jan;35(1):155-64. (31) Lawson L, Bridges EJ, Ballou I, Eraker R, Greco S, Shively J, et al. Accuracy and precision of noninvasive temperature measurement in adult intensive care patients. Am J Crit Care 2007 Sep;16(5):485-96. (32) Duberg T, Lundholm C, Holmberg H. [Ear thermometer not an adequate alternative to rectal thermometer. A comparative study shows big temperature discrepancies of ear temperature measurements ]. Lakartidningen 2007 May 9;104(19):1479-82. (33) Klein D, Mitchell C, Corn A, Monroe M. A comparison of pulmonary artery, rectal, and tympanic membrane temperature measurement in the ICU. Heart and Lung 1993;22(3):435-41. Bilag Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt Bilag 1: Resume Bilag 2: Litteratur oversigt Bilag 3: Monitoreringsredskab Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidragydende organisations synspunkter eller interesser, har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. Arbejdsgruppen, der udarbejdede 1. udgave af retningslinjen i 2003, bestod desuden af: Forskningssygeplejerske Doris Christensen, Neurologisk Afdeling F, Klinisk Sygeplejespecialist Birtha Hansen, Medicinsk Afdeling M, Klinisk sygeplejespecialist, Leanne Langhorn, Neurokirurgisk Afdeling GS, Århus Universiteshospital, Århus Sygehus, samt Klinisk sygeplejespecialist, Pia Winstrup Nielsen, Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Den oprindelige udgave fra 2003 blev eksternt bedømt af: Johannes Gaub, Cheflæge, Vejle Sygehus, Bjarne S Thomsen, ledende overlæge, Afdeling U, Århus Universitetshospital, samt overlæge dr. med Anders Tøttrup, Afdeling P, Århus Universitetshospital. 10

Bilag 1 RESUME Titel Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter Arbejdsgruppe Godkendt af Baggrund Klinisk sygeplejespecialist cand scient san, ph.d. studerende Henriette Vind Thaysen, Klinisk sygeplejespecialist, MPH, ph.d. Annette de Thurah Godkendt af Center for Kliniske retningslinjer, den 10.12.10 Dato for revision: 10.05.13 Ophørs dato: 10.12.13 Invasiv temperaturmåling, der præcist kan afspejle kropskernetemperaturen, er kun mulig hos intensive patienter og almindeligvis måles temperaturen derfor ved hjælp af non-invasive målemetoder med øre-, oral-, rektal- eller aksiltermometre. Alle disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på udarbejdelse anbefalinger med anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non-invasive temperaturmålemetoder. Patientgruppe: Voksne indlagte patienter (19+ år). Formål At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og præcist at måle kropskernetemperaturen. Anbefalinger Rektal temperaturmåling er den non-invasive temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektal-temperaturmåling ikke er mulig, anbefales oral temperaturmåling (1-7). C (III) På grund af for stor spredning af resultatet ved gentagne målinger kan brugen af øre- og aksil termometre ikke anbefales (4;5;8-19). C (III) 2639 7839 11

Monitorering Indikatorer og standarder (%) Indikator: Hos voksne indlagte patienter hvor kropstemperaturen måles non-invasivt skal denne være målt med enten elektronisk rektal eller oralt termometer. Standard: Hos 95 % af de voksne indlagte patienter, hvor kropstemperaturen måles non-invasivt, skal denne være målt med enten elektronisk rektal eller oralttermometer. Monitorering foretages ved hjælp af: Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode på danske hospitalsafdelinger (20) Referencer Referenceliste for anbefalingerne (1) Jensen BN, Jeppesen LJ, Mortensen BB, Kjaergaard B, Andreasen H, Glavind K. The superiority of rectal thermometry to oral thermometry with regard to accuracy. J Adv Nurs 1994 Oct;20(4):660-5. (2) Jensen NB, Jensen FS, Madsen SN, Løssl K. Accuracy of Digital Tympanic, Orla, Axillary, and Rectal Thermometers Compared With Standard Rectal Mercury Thermometers. European Journal of Surgery 2000;166:848-51. (3) Lefrant JY, Muller L, de La Coussaye JE, Benbabaali M, Lebris C, Zeitoun N, et al. Temperature measurement in intensive care patients: comparison of urinary bladder, oesophageal, rectal, axillary, and inguinal methods versus pulmonary artery core method. Intensive Care Med 2003 Mar;29(3):414-8. (4) Lawson L, Bridges EJ, Ballou I, Eraker R, Greco S, Shively J, et al. Accuracy and precision of noninvasive temperature measurement in adult intensive care patients. Am J Crit Care 2007 Sep;16(5):485-96. (5) Duberg T, Lundholm C, Holmberg H. [Ear thermometer not an adequate alternative to rectal thermometer. A comparative study shows big temperature discrepancies of ear temperature measurements ]. Lakartidningen 2007 May 9;104(19):1479-82. (6) Giuliano KK, Giuliano AJ, Scott SS, MacLachlan E, Pysznik E, Elliot S, et al. Temperature measurement in critically ill adults: a comparison of tympanic and oral methods. Am J Crit Care 2000 Jul;9(4):254-61. (7) Giuliano KK, Scott SS, Elliot S, Giuliano AJ. Temperature measurement in critically ill orally intubated adults: a comparison of pulmonary artery core, tympanic, and oral methods. Crit Care Med 1999 Oct;27(10):2188-93. (8) Stavem K, Saxholm H, Smith-Erichsen N. Accuracy of infrared ear thermometry in adult patients. Intensive Care Med 1997 Jan;23(1):100-5. (9) Valle P, Kildahl-Andersen O, Steinvoll K. Infrarød tympanisk termometri sammenliknet med bruk av kvikksølvtermometer. Tidsskrift Nordisk 2639 7839 12

Lægeforening 2000;120(1):15-7. (10) Gimbel HM, Philipsen JP. [Measurement of the ear temperature at a department of surgery]. Ugeskr Laeger 1996 Jan 8;158(2):168-71. (11) Smith LS. Temperature measurement in critical care adults: a comparison of thermometry and measurement routes. Biol Res Nurs 2004 Oct;6(2):117-25. (12) Farnell S, Maxwell L, Tan S, Rhodes A, Philips B. Temperature measurement: comparison of non-invasive methods used in adult critical care. J Clin Nurs 2005 May;14(5):632-9. (13) Moran JL, Peter JV, Solomon PJ, Grealy B, Smith T, Ashforth W, et al. Tympanic temperature measurements: are they reliable in the critically ill? A clinical study of measures of agreement. Crit Care Med 2007 Jan;35(1):155-64. (14) Erickson RS, Meyer LT. Accuracy of infrared ear thermometry and other temperature methods in adults. Am J Crit Care 1994 Jan;3(1):40-54. (15) Weiss ME, Sitzer V, Clarke M, Richards M, Sanches A. A Comparison of Temperature Measurements Using Three Ear Thermometers. Applied Nursing Research 1998 Nov;11(4):158-66. (16) Nierman DM. Core Temperature-Measurement in the Intensive-Care Unit. Critical Care Medicine 1991 Jun;19(6):818-23. (17) Christensen H, Boysen G. Acceptable agreement between tympanic and rectal temperature in acute stroke patients. Int J Clin Pract 2002 Mar;56(2):82-4. (18) White N, Baird S, Anderson DL. A Comparison of Tympanic Thermometer Readings to Pulmonary Artery Catheter Core Temperature Recordings. Applied Nursing Research 1994 Nov;7(4):165-9. (19) Erickson RS, Kirklin SK. Comparison of Ear-Based, Bladder, Oral, and Axillary Methods for Core Temperature-Measurement. Critical Care Medicine 1993 Oct;21(10):1528-34. (20) Woldike PM, Smith R, Linneberg A. [Temperature measurement]. Ugeskr Laeger 2008 Mar 10;170(11):938-9. Link Link til en mere omfattende udgave af den kliniske retningslinje 2639 7839 13

Bilag 2 Forfatter, år, land Sammenligning Studiepopulation Referencemål Mulige bias Resultater Konklusion Stavem (1) Ø 1 med PA 2 (1) 16 patienter (1) AP Ingen blinding 1997,Norge (2) Ø med R(m) 3 (2) 103 patienter (2) R(m) OBS behandlingsparadoks# (12) Referencemål: AP R(e): MD:-0,16 C, SD+/-0,5 C Ø(hø): MD:0,45 C, SD+/- 0,58 C Ø(ve): MD:0,46 C, SD+/- 0,49 C Ø kan ikke bruges hos kritisk syge patienter. Evidens niveau, styrke C (III) Erickson 1994, USA (13) Smitz 2000 USA (14) Valle 2000, Norge (15) Referencemål: R(m) Ø(hø): MD:0,07 C, SD+/-0,41 C Ø(ve): MD:0,07 C, SD+/- 0,40 C Ø med R(m): Cut punkt 38,0 C Sensitivitet 58 %, Specificitet. 94 % (1) Ø med AP 50 patienter AP Ingen blinding Ø: (1) MD: -0,10 C, SD +/- 0,48 C, (2) MD: 0,1 C, SD+/- 0,49 C (3) MD:0,48 C, SD+/- 0.52 C O: MD:-0,20 C, SD+/-0,59 C Ax: MD: -0,67 C, SD+/-0,62 C (1) Ø med R(m) (2) Vurdere Ø s evne til at diagnosticere feber 1) Ø med R(m) 2) Ø og R(e) 4 med R (m) 50 patienter R(m) Ingen blinding MD: 0,50 C, SD+/-0,37 C Cut punkt 37,6 C: sensitivitet: 50 %. Specificiteten ikke angivet. Opgørelse i to perioder: 1) N=95 2) N=96 R (m) Ingen blinding Tp < 38 C: Ø: Median diff: -0,5 C, (95% CI: - 0,07;-0,04 C) Tp > 38 C: Median diff: 1,4 C (95% CI -1,9; -0,9 C) Ingen forskel mellem R(e) og R(m) Ø med R(m): Cut punkt >38 C: sensitivitet 30,3 % Ø har en moderat høj variation mellem patienter. Ø målt hos den samme patient er relativt stabilt og kan bruges til at følge temp. trend. Ø er en valid metode til måling af temp. hos ældre. Sensitiviteten kun beregnet blandt 14 ptt. Med temp. > 37.6 C Uacceptable forskelle mellem Ø og R(m). Ø=Tympanic ear thermometer AP=Arterie pulmonalis kateter R(m)= Rectal mercury R(e)= Rectal electronic O=Oral thermometer Ax=Axil thermometer B= Blærekateter med termoføler, Ingv=ingvinal temperatur # Behandlingsparadoks= Usikkert om anden måling blev foretaget før behandling blev iværksat MD= Mean difference SD+/- = Standarddeviation LOA=Limits of Agreement Specificitet: Testens evne til at finde de, som ikke har feber (i %), Sensitivitet: Testens evne til at finde, de som har feber (i%) C (III) C (III) C (III)

Bilag 2 Forfatter, år, land Sammenligning Studiepopulation Referencemål Mulige bias Resultater Konklusion Weiss Ø med O 5 og AP 23 personers (1) O Ingen blinding Ø(ve): MD: -0,35 F, SD+/- 2,53 F Temperatur måling 1998, USA temperaturmåling (2) AP OBS behandlingsparadoks# Ø(hø):MD: -0,25 F, SD+/- 2,23 F er observatør (17) på 4 patienter afhængigt, og der er stor variation mellem Nierman 1991, USA (18) målingerne. Ø med AP 15 patienter AP Ingen blinding Ø: MD:-0,38 C, SD+/- 0,42 C Ø måler konstant 0,3-0,4 C højere end AP Evidens niveau, styrke C (III) C (III) Christensen 2002, Danmark (19) Ø med R(m) 95 patienter R(m) Ingen blinding OBS behandlingsparadoks# Ø: MD: 0,7 C > R(m) & Ø: MD: 0,8 C < R(m) Ikke perfekt overensstemmelse mellem Ø og R(m) C (III) White 1994, USA (20) Ø med AP 19 patienter AP Ingen blinding Måleinstrument 1 Ø(hø): MD:- 0,32 C, SD+/-0,61 C Ø(ve): MD:- 0,17 C, SD+/-0,55 C Måleinstrument 2 Ø(hø): MD:- 0,36 C, SD+/-0,35 C Ø(ve): MD: -0,18 C, SD+/-0,32 C Ø er et validt måleinstrument men der er stor forskel mellem hø. og ve. Øre C (III) Gimbel 1996, Danmark (16) Ø med R (m) 155 patienter R(m) Ingen blinding Ø: 0,39 SD+/- 0,43 Ø kan anvendes ved screening C (III) Rotello 1996, USA (21) Ø og R(e) 21 patienter AP Ingen blinding Ø (1) MD:0,16 C, SD+/-0,46 C Ø (2) MD:0,07 C, SD+/-0,38 C Ø (3) MD:-0,22 C, SD+/- 0,47 C R: MD:0,29 C, SD+/-0,21 C Større bias på R end på Ø, men den kliniske variation størst på Ø. Mindre variation hos febrile end hos afebrile ptt. Ø=Tympanic ear thermometer AP=Arterie pulmonalis kateter R(m)= Rectal mercury R(e)= Rectal electronic O=Oral thermometer Ax=Axil thermometer B= Blærekateter med termoføler, Ingv=ingvinal temperatur # Behandlingsparadoks= Usikkert om anden måling blev foretaget før behandling blev iværksat MD= Mean difference SD+/- = Standarddeviation LOA=Limits of Agreement Specificitet: Testens evne til at finde de, som ikke har feber (i %), Sensitivitet: Testens evne til at finde, de som har feber (i%)

Bilag 2 Forfatter, år, land Sammenligning Studiepopulation Referencemål Mulige bias Resultater Konklusion Jensen R(e), Ø, A og O 200 patienter R(m) Ingen blinding R: MD: -0,05 C, SD+/- 0,12 C R(e) mest præcis 2000, Danmark Ax: MD: 0,62 C, SD+/- 0,49 C (23) O: MD: 0,53 C, SD+/- 0,53 C Ø(1): MD:0,54 C,SD+/- 0,41 C Ø(2): MD:0,29 C, SD+/-0,51 C Ø(3): MD:0,19 C, SD+/-0,45 C Giuliano 1999 USA (24) Giuliano 2000, USA (25) Jensen 1994. DK (22) Erickson 1993 USA (26) Lefrant (28) 2003, Frankrig O og Ø med AP 102 intuberede patienter AP Ingen blinding O: MD:-0,15 C, SD+/- 0,36 C Ø (1): MD -0,11 C, SD+/-0,57 C Ø (2): MD:-0,52 C, SD+/-0,53 C O med Ø 72 patienter AP Ingen blinding O: MD: 0,04 C, SD+/- 0,5 C Ø(1) : MD: 0,00 C, SD+/- 0,67 C Ø(2) : MD 0,14 C, SD+/- 0,64 C O og R(e) med R (m) 1) N= 184 2) N=91 R (m) O (1): Sensitivitet: 47%, Specificitet: 93%, PV-pos: 60%, PV-neg: 89% O (2): Sensitivitet: 59%, Specificitet: 93%, PV-pos: 83%, PV-neg: 79% R(e): Sensitivitet: 91 %, Specificitet: 98%, PV-pos: 97%, PV-neg: 95% Ø, O, Ax, med AP 38 AP Tidsangivelse kun for O og Ax R (e), Ax, med AP 42 intensive patienter AP Ø:MD: 0,07 C, SD+/- 0,41 C O:MD: 0,05 C, SD+/-0,26 C Ax:MD:-0,68 C, SD+/- 0,57 C R(e):MD:-0,07 C, SD+/- 0,40 C Ax:MD:0,27 C, SD+/- 0,45 C Anbefaler O når AP ikke er mulig. Størst variation ved måling med Ø. Anbefaler O, hvor AP ikke er mulig hos kritisk syge O giver mindre variation end Ø. O uacceptabel til daglig brug. R(e) acceptabel til daglig brug. Ø større variation end O Ax uacceptabel Rektaltemperatur er mere præcis end ax temperatur Evidens niveau, styrke B(IIb) Ø=Tympanic ear thermometer AP=Arterie pulmonalis kateter R(m)= Rectal mercury R(e)= Rectal electronic O=Oral thermometer Ax=Axil thermometer B= Blærekateter med termoføler, Ingv=ingvinal temperatur # Behandlingsparadoks= Usikkert om anden måling blev foretaget før behandling blev iværksat MD= Mean difference SD+/- = Standarddeviation LOA=Limits of Agreement Specificitet: Testens evne til at finde de, som ikke har feber (i %), Sensitivitet: Testens evne til at finde, de som har feber (i%)

Bilag 2 Forfatter, år, land Sammenligning Studiepopulation Referencemål Mulige bias Resultater Konklusion Smith (27) AP Ingen blinding 2004, USA Farnell (29) 2005, UK Moran 2007, Aust (30) Lawson 2007, USA (31) Duberg 2007, S (32) O og Ax målt med 2 typer termometre med AP Ø og Ax med AP Ø med AP, B B med AP Ax med AP, Ø 35 voksne intensive patienter postoperativt efter hjertekirurgi. 25 intensive patienter 110 intensive patienter O, Ø, Ax med AP 60 intensive patienter Ø med R(e) 100 infektionsmedicinske patienter Ax (1) :MD:-0,72 C, SD+/- 0,30 C Ax (2): MD-0,46 C, SD+/- 0,16 C O: MD: -0,62 C, SD+/- 0,34 C AP Ingen blinding Ax: MD: 0,2 C, SD+/- 0,7 C. 95 % LOA. -0,5-0,9 C Ø: MD: 0,0 C, SD+/- 1,2 C. 95 % LOA: -1,2-1,2 C AP Ingen blinding AP/Ø: MD: 0,36 C, SD+/- 0,47 C 95% LOA: -0,56-1,27 C AP/B: MD:-0,05 C, SD+/- 0,33 C 95% LOA: -0,69-0,59 C AP/Ax: MD: 0,3 C, SD+/- 0,37 C 95% LOA: -0,42-1,0 C B/Ø: MD: 0,32 C, SD+/- 0,56 C 95% LOA: -0,76-1,40 C Ø/Ax: MD: -0,1 C, SD+/- 0,55 C 95% LOA: -1,2-0,98 C AP Ingen blinding O: MD: 0,09 C, SD+/- 0,43 C 95% LOA: -0,75-0,93 Ø: MD:-0,36 C, SD+/- 0,56 C 95% LOA: -1,46-0,74 Ax: MD: 0,23 C, SD+/- 0,44 C 95% LOA:-0,64-1,12 R(e) Ingen blinding Ø: MD-0,07 C, SD+/- 0,54 C Cut punkt 37,6 C: Sensitivitet: 64%, Specificitet: 74% Såvel Ax som O måler korrelerer godt med AP, men der er stor variation i målingerne. Begge metoder er forbundet med usikkerhed og fortsat brug i klinisk praksis kan ikke forsvares Ø er ikke en valid måling i daglig klinisk praksis Ø det mest upræcise måleredskab efterfulgt af Ax. O findes mest validt og reliabelt Ter ikke et acceptabelt alternativ til R, når der ønskes et præcist mål. Evidens niveau, styrke Ø=Tympanic ear thermometer AP=Arterie pulmonalis kateter R(m)= Rectal mercury R(e)= Rectal electronic O=Oral thermometer Ax=Axil thermometer B= Blærekateter med termoføler, Ingv=ingvinal temperatur # Behandlingsparadoks= Usikkert om anden måling blev foretaget før behandling blev iværksat MD= Mean difference SD+/- = Standarddeviation LOA=Limits of Agreement Specificitet: Testens evne til at finde de, som ikke har feber (i %), Sensitivitet: Testens evne til at finde, de som har feber (i%)

Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode på danske hospitalsafdelinger 1. Hvor mange sengepladser har jeres afdeling? 2. Hvilket speciale har jeres afdeling? Intern medicin Pædiatri Abdominalkirurgi Ortopæd kirurgi 3. Hvilken målemetode er førstevalg ved temperaturmåling på jeres afdeling? Aksiltermometer Mundtermometer Øretermometer Rektaltermometer 4. Kender du årsagen til, at afdelingen har valgt den ovenfor anførte målemetode som førstevalg? Ja Nej Hvis ja, hvad er årsagen? Sæt gerne flere krydser Metoden er billig Metoden er miljøvenlig Metoden er patientvenlig Metoden er tidsbesparende Metoden er præcis og nøjagtig Metoden er nem at bruge for personalet Metoden er hygiejnisk 5. Er der situationer, hvor I anvender en anden temperaturmålemetode end jeres førstevalgsmetode? Ja Nej Hvis ja, hvilken metode? Sæt gerne flere krydser Aksiltermometer Mundtermometer Øretermometer Rektaltermometer 6. Bliver der rutinemæssigt foretaget daglig temperaturmåling på alle patienter på jeres afdeling? Ja Nej 7. Er temperaturmåling lige så vigtig som blodtryks- og pulsmåling i den 2639 7839 18

kliniske hverdag på jeres afdeling? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Kilde: Wøldike M, et al: Metodevalg ved klinisk temperaturmåling på danske hospitalsafdelinger. Ugeskrift for Læger 170/22 2639 7839 19