Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt som planlægningsmodeller, undervisningsprincipper og koncepter samt refleksionskategorier, som kan anvendes til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning, der anvender gratis internetbaserede materialer. (Gennemføres i et samarbejde mellem lærere og konsulenter fra Odense, Kolding og Køge kommuner og konsulenter fra Læremiddel.dk) 1
: er kendetegnet ved at være en metode, hvor lærere undersøger og eksperimenterer med praksis med henblik på at videnbassere og raffinere den og derved fremme læreres læring. (Plauborg, 2007) Formålet med aktionslæring er primært at finde frem til ny viden. Denne viden bør kunne formidles og komme andre til gode, fx i form af artikler, principper for praksis, anbefalinger af gode fremgangsmåder mm. Sekundært er aktionslæring en særlig måde at lære på, hvor refleksion af praksis spiller en særlig betydningsfuld rolle. aktionslæring er en variant af aktionsforskning, i aktionslæring stilles færre krav til systematisk indsamling og bearbejdning af viden Vekselvirkning mellem Handlingsrum og refleksionsrum som drivkraft i udvikling af viden 2
Teacher as researcher At lægge sin undervisning op på bordet T. Tiller: Samfundsforskning: - konstaterende - vurderende - konstruerende Variation ( det gode eksempel ) Imagination (fremtidsværksted) Intervention Generere nye kundskaber Forbedre det felt, der danner ramme om kundskabsproduktionen 3
Aktionsforskning Bytteforhold Generere ny viden Forbedre praksis Forskning Partnerskab Læring Forskning Partnerskab Læring Systematik Metoder Problemafgrænse og - beskrive Processtyring Begrebsliggøre - teoretisere Koble til andre praksisser eller teorier Formidle Frivillighed Etik Ligeværdighed Læring: - perspektivbrud - perspektivmøder - forundring - spørgsmål - provokationer Eks: Udtrykt og faktisk læreplan Refleksiv kompetence (skriftlighed) Kunne og ville 4
Forskning Partnerskab Læring Forskningsviden Praksisviden Udviklingsviden Mode 2 forskning - løsning af praksisproblemer - styret af konkrete opgaver - løsning af opgave ny viden - forskere og praktikere involveres i processen - fra robust viden til social robust viden (relationel procesorienteret) 5
Et aktionslæringsforløb består af fem faser: 1: Formulering af et problem 2: Iværksætte aktion 3: Observere aktion 5: Bearbejde erfaringer 4: Didaktisk samtale En problemformulering: 1: Formulering af et problem Eksempel: - En indkredsning og en præcisering af et problem eller et område, man ønsker at undersøge nærmere og raffinere praksis i forhold til - Problemformuleringens centrale begreber skal defineres! - en god problemformulering: - præcis - defineret - grundlag for at eksperimentere med praksis - muliggør nye erfaringer i praksis Hvordan kan mulighederne for direkte adgang til nettet udnyttes via digitale tavler? Hvordan kan elevernes egen produktion af web 2.0 medier (blogs wikis mm) støtte elevernes evne til selvstændigt arbejde og faglig fordybelse? 6
Flere eksempler: 1: Formulering af et problem Hvordan kan læringsplatforme understøtte eleverne i at bruge den feedback, vi giver dem på deres skriftlige arbejde i dansk? Vi vil lære eleverne at være medansvarlige for at styre deres egne arbejdsprocesser. Hvad kan vi som lærere gøre for at understøtte dette, og hvordan kan it medvirke? Hvordan understøtter man eleverne i at undres? Har gratis webbaserede læremidlers særlige potentialer i denne sammenhæng? Kan portefoliopædagogikken drage fordel af it fx gennem elevernes dokumentation via flere forskellige it-medier: skrift, præsentationer, potcastproduktioner, video, foto mm. En aktion: 2: Iværksætte en aktion Eksempel: - et eksperiment, der iværksættes for at lære af og raffinere praksis - bygger på en hypotese: Hvis vi gør sådan, så antager vi, at der sker. - en hypotese kan være - erfaringsbaseret - forskningsbaseret Hvordan kan mulighederne for direkte adgang til nettet udnyttes via digitale tavler? Aktioner: I: Læreren ordner det faglige stof systematisk efter eksemplariske kategorier, der præsenteres i en god grafik 2: Læreren finder gode eksempler fra nettet definitioner, animationer, billeder eller film, der støtter den systematiske formidling 3: Inddrage elevernes forhåndsviden i den fælles samtale om forklaringer på de nye ord. Den interaktive tavle anvendes til fælles udvikling af mind-maps. 7
En observation: 3: Observere en aktion Eksempel: - systematisk iagttagelse - bevidst valgt metode - fokuseret iagttagelse - fokus er problemformuleringen eller hypotesen - observationer finder sted i en social praksis derfor påvirker de også denne! - både kvalitative og kvantitative metoder kan anvendes. Kvantitative data: - Skema til registrering af fx hyppighed noget forekommer: - hvor mange søgninger foretager eleverne på nettet efter et bestemt spørgsmål? - Hvordan fordeles elevernes søgetid på nettet mellem fokuseret søgning og anden søgning? - hvem arbejder ved pc en? Kvalitative data: - dagbogen - skolebillede - Logbogen strukturerede log efter problem - G-K-L metoden (gjort lært klog) virksomhed Gøres læres klogt at gøre - konsulenten / kollegaen som skygge - lyd - video Didaktisk samtale refleksion 4: Didaktisk samtale Eksempel: - Struktureret samtale med fokus på: - problemformuleringen - hypotesen i aktionen - Formålet er at reflektere og evaluere den konkrete undervisningssituation - Samtalen er didaktisk fordi den kvalificerer deltagernes evne og vilje til analyse og begrebsliggørelse af undervisning Form: Konsulent er ordstyrer og veksler mellem interview og undersøgende samtale Følgende faser anbefales: 1: Underviserens intentioner og oplevelser Underviseren interviewes af konsulenten 2: Samtalen Fra det specifikke til det generelle ikke længere den personlige oplevelse, men det i denne, der er relevant og interessant i forhold til problemstillingen. 3: Opsamling og videre aftaler Hvad har vi lært? Hvad skal prøves af i næste omgang? (ny aktion) 8
Viden i aktionslæring Professionssprog Teoretisk kundskab kan vække erfaringer og skabe nye kategorier og koblinger Erfaringer knyttes til teori Erfaringer kobles Erfaringer ordnes Løs snak om erfaringerne Erfaringer kan belyse og ernære den generelle kundskab Tiller: Forskende partnerskab Hverdagssprog Bearbejdning: 5: Bearbejde erfaringer Eksempel: - At lære af sine erfaringer - At formidle sine erfaringer - Kronologisk beskrivelse: - før under nu - sforløbets konsekvenser - ændringer i praksis - konsekvenser for forståelse af undervisning, fx i forhold til planlægning - ændringer på et organisatoriske plan, fx nye principper eller kriterier (fx for anskaffelse og brug af læremidler) Formidling gennem: - artikler - principper for undervisningen - oplæg til drøftelser i pædagogisk råd - videopræsentationer - - Evne og vilje til at systematisere refleksioner over praksis 9
Gode råd til organisering Indkredsning og formulering af et problem tager tid! Problemformuleringen kan godt ændre sig under vejs! Et forløb med AKTION REFLEKSION, gentages tre til fire gange gerne koncentreret! Det er en fordel, at refleksionsmødet ligger umiddelbart efter aktionen eller samme dag. Lav tekster under vejs ikke kun som referater, men også som præciseringer af refleksioner, fx definere begreber, beskrive ideer, beskrive handlinger (læreres eller elevers) MÆTNING Litteratur: Tiller, Tom (2000): Forskende Partnerskab, Kroghs Forlag Nielsen, Lise Tingleff (2001): Udvikling gennem deltagelse, Unge Pædagoger Lise Tingleff Nielsen m.f.: (2004): Læreres læring - aktionsforskning i praksis, KLEO Martin Bayer m.f.: (2004): Læreres læring - aktionsforskning i folkeskolen, KLEO Plauborg, Helle, J. V. Andersen, M. Bayer (2007): læring i og af praksis, Hens Reitzels Forlag. 10