Uddannelsesordning for CNC-teknikeruddannelsen



Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

CAD- og CAD kurser Flexværksted Beskrivelse af kurser

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen CNC Tekniker

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Skuemester- og lærervejledning for specialet CNC - tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Skuemester- og lærervejledning for specialet CNC - tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Skuemester- og. lærervejledning. for specialet. Køletekniker

Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk Designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Skuemestervejledning. November Finmekaniker. Finmekanikerassistent. Våbenmekaniker. Låsesmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen til. beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Skuemester- og lærervejledning for specialet Finmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen

Uddannelsesordning for karrosseriuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen. inden for Digital media

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industritekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Skuemester- og lærervejledning for uddannelsen. Industritekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Dette temahæfte indeholder en række uddannelsestilbud til efteruddannelse af medarbejdere beskæftiget med bearbejdning i stål-, metal-, plast-, eller

Uddannelsesordning for entreprenør- og. landbrugsmaskinuddannelsen

November Skuemestervejledning. Mekaniker. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D København V.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Skuemestervejledning. November Cykelmekaniker. Knallertmekaniker. Cykelmontør. Motorcykelmekaniker

INDUSTRITEKNIKER HOVEDFORLØB 1

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Fremstilling. Temahæfte

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industritekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til CNC-tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Industriteknikeruddannelsen Grundforløb Uddannelsesrelateret Områdefag

Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Transkript:

Uddannelsesordning for CNCteknikeruddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 11. april 2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion og Udvikling. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 3. Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling Der er ikke behov for uddybning af bekendtgørelsens bestemmelser om formål og opdeling. Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Vejledende struktur for CNCassistent, 1½ år Grundforløb skole 20 uger Hovedforløb Praktik skole 10 uger praktik Vejledende struktur for CNCtekniker, 2½ år Grundforløb skole 20 uger Hovedforløb praktik Skole 10 uger praktik Skole 10 uger praktik NB! Valgfri specialefag kan gennemføres i forbindelse med eller uafhængigt af de anførte skoleperioder. Til afsnit 3 Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet Der er ikke behov for uddybning af bekendtgørelsens bestemmelser Til afsnit 4 kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemfø 1

res i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes i www.efteruddannelse.dk. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i Bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Retsinformation. I tabel 1 er beskrevet de fag, der gennemføres på hovedforløbet, herunder de valgfri specialefag som vælges i løbet af hovedforløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet i tabel 1. Det gøres ved at planlægge et forløb, hvor fag fra tabel 2 erstatter tilsvarende fag i tid og omfang på lavere niveau fra tabel 1. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatoriske fastlagte. Det gøres ved, at fag fra tabel 2 erstatter tilsvarende fag fra tabel 1 undervejs i hovedforløbet. Tabel 1 Fagenes bidrag til kompetencemålene skoledelen af hovedforløbet Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard for faget Vejledende tid Trin 1 CNCassistent Specialet CNCtekniker. Grundfag 1,0 3,0 1, 5, 6, 8, 10 Engelsk F 2,0 X 1, 2, 3, 5, 6, 8, 9, Iværksætteri og 10, 11 innovation Områdefag Præstationsstandard 7,0 7,0 2, 3, 4, 5, 6, 7, CNCteknisk bearbejdning 2,5 X X 1 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, Måleteknik og 1,5 X X 11, 12 materialeforståelse 3, 6, 7 Fagtegning 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, Datastyret bearbejdning 2,0 X X 9, 10, 11, 12 Specialefag 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12 3, 6, 9, 10, 11, 12 CAD/CAMteknik Bundne specialefag Specialet CNCtekniker CNCteknisk bearbejdning 2 Præstationsstandard 0,0 6,0 3,0 X 2,0 X 2

3, 4, 5, 7, 8, 11 Spåntagningsteknik Valgfri specialefag Praktisk værkstedsteknik, spåntagning Bearbejdningsteknik, drejning, emnefremstilling Produktionstekniske beregninger for CNC CAM/CNC højhastighedsbearbejdning CAM/flerakset bearbejdning Volumenmodeller, CAD/CAM, bearbejdning Volumenmodeller, dynamisk CAD, produktionstegning Volumenmodeller, dynamisk CAM, bearbejdning CAD/CAM redigering og overførsel til bearbejdning Bearbejdningstekteknik,CAD/CAM 2½D, fræsning Overfladebearbejdning, CAD/CAM 3D, fræsning Maskintegning, projektionstegning i CAD Maskintegning, 3D, CAD konstruktion Bearbejdningsteknik, CAMprogrammering 1,0 X Præstationsstandard AB 44815 AB 44885 AB 44821 AB 44824 AB 44827 AB 44828 AB 44830 AB 44831 AB 44832 AB 44845 AB 44846 AB 44847 44848 AB 44881 1,0 2,0 2,0 X 3

Bearbejdningsteknik, måling og geometriangivelse Bearbejdningsteknik, geometriangivelse og kontrol Bearbejdningsteknik, måling og dataopsamling Bearbejdningsteknik, målefejl og usikkerheder Produktionsfilosofier, definition og anvendelse AB 44892 AB 44893 AB 44890 AB 44891 Styring og planlægning af vedli geholdelsesarbej de Ledelse ved pro duktionsomlæg ning Valgfag 1,0 2,0 undervisning i målene fra de for specialet CNCtekniker fastsatte obligatoriske specialefag. Tabel 2 Fag beskrevet med højere præstationsstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen, 29, stk. 3. Fagnavn CNCteknisk bearbejdning 3 Præstationsstandard for faget Vejledende tid Bygger oven på faget: Avanceret 2,0 CNCteknisk bearbejdning 2 Præstationsstandard CAD/CAM, bearbejdning CNC makroprogrammering Avanceret 2,0 CAD/CAMteknik Ekspert 1,0 CNCteknisk bearbejdning 2 Produktionsteknik 1,0 Spåntagningsteknik 4

Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål [Nummereringen henviser til nummereringen af kompetencemål i uddannelsesbekendtgørelsen.] Praktikmål Trin 1, CNCassistent Specialet CNCtekniker 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 CNCbearbejdning. X X 3, 6, 9, 10, 11, 12 CAD/CAM X 1, 2, 3, 4, 6, 7, 9, 10 Dokumentation og kommunikation X 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 11 Produktionsteknik X Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Ingen supplerende bemærkninger. Til afsnit 6 og beviser mv. Svendeprøven Grundlaget for CNCteknikuddannelsen er kompetence og målbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og således også grundlag for svendeprøvebedømmelsen. Trin 1, CNCassistent For uddannelsen trin 1 CNCassistent afholder skolen en prøve i form af et praktisk orienteret projekt, der tager udgangspunkt i kompetencemålene for trinnet. Projektet bedømmes på skolens foranstaltning. Ved bedømmelsen anvendes bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede prøvekarakter påføres uddannelsesbeviset. Indstilling til ny svendeprøve Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende praktisk orienterede projektprøve, en ny prøve. Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger. 5

Specialet CNCtekniker Opgaverne for stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven aflægges normalt tidligst 3 måneder før udlæringsdatoen og aldrig mere end 6 måneder før udlæringsdatoen. Prøven finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold. n foretages af 2 skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg samt en lærer(eksaminator) udpeget af skolen. Ved bedømmelsen anvendes bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Skuemestrene udpeges af det faglige udvalg til bedømmelse 34 uger før svendeprøven. Erhvervsskolen modtager kopi af iværksættelsespapirerne. For skolens lærere eller tilsynsførende gælder skolens lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI), kan medtages ved bedømmelsen. Svendeprøven for specialet CNCtekniker gennemføres inden for en varighed af 36 klokketimer og består af en kombineret teoretisk og praktisk projektprøve. Instruktion gennemføres i hh.t. skolens eksamensregulativ. Skolen skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører prøverne i henhold til gældende bestemmelser om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap.. Prøven Varighed: 36 klokketimer. Eleven kan indgå i en gruppe af 2 4 eksaminander. Prøven indeholder: Udarbejdelse af CNCprogram til det valgte prøveemne, indeholdende underprogrammer, boreeller fræsecykler. Værktøjsliste, med tilhørende skæredata. Tegninger fremstillet på et CADsystem Opstillingskort. Forslag til optimering af fremstillingsprocessen, ved eventuelt massefremstilling. Kontrolskema. Projektrapport. Fremstilling Ved bedømmelsen af prøven giver de to skuemestre og læreren samlet én karakter, hvori følgende bedømmelseskriterier indgår: Elevens tekniskfaglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål samt elevens almenfaglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og dokumentation samt miljø og kvalitetsbevidsthed. De nævnte kompetencer inddrages i bedømmelsen via nedenstående fokuspunkter: 6

Håndværksmæssig udførelse Teknisk udførelse Helhedsindtryk Samtale med eleven I forbindelse med bedømmelsen af prøven gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine tekniske og almen faglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse. Karakterskala Prøverne bedømmes efter 7trinsskalaen: Karakter 12 A 10 B Relation til ECTS Betegnelse Den fremragende præstation Den fortrinlige præstation 7 C Den gode præstation 4 D Den jævne præstation 02 E Den tilstrækkelige præstation 00 Fx Den utilstrækkelige præstation Beskrivelse Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 3 F Den ringe præstation Karakteren 3 gives for den helt uacceptable præstation. Såfremt, der i forbindelse med voteringen er behov for at udføre gennemsnitsberegninger, fastsættes den endelige svendeprøvekarakter efter afrunding til et tal i 7trinsskalaen i overensstemmelse med nedenstående afrundingsskema: Afrundingsskema 7trinsskalaen Interval, beregnet Endelig karakter 3 t.o.m. 1,51 3 F Den ringe præstation 1,5 t.o.m. 1,99 00 Fx Den utilstrækkelige præstation 2,0 t.o.m. 2,99 02 E Den tilstrækkelige præstation 7

3,0 t.o.m. 5,49 4 D Den jævne præstation 5,5 t.o.m. 8,49 7 C Den gode præstation 8,5 t.o.m.10.99 10 B Den fortrinlige præstation 11,0 t.o.m. 12,0 12 A Den fremragende præstation For at bestå svendeprøven kræves, at karakteren er mindst 02. Læreren og de 2 skuemestre meddeler lærlingen eksamensresultatet umiddelbart efter, at den endelige karakter er fastsat. Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet. Indstilling til ny svendeprøve Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 02. Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger. 8

Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. Områdefag For at opnå kompetencemålene for trin 1, CNCassistent, undervises eleverne i følgende områdefag: CNCteknisk bearbejdning 1 fag 223 Vejledende varighed 3,0 uger. Mål Eleven kan programmere, indlæse, idriftsætte og afprøve ISOprogrammer på CNCbearbejdningsmaskiner Eleven kan fremstille ISOprogrammer og overføre disse til CNCbearbejdningsmaskiner. Eleven kan indlæse værktøjsdata, emnenulpunkter m.v. i styringen på, henholdsvis en CNCdrejebænk og CNCfræsemaskine Eleven kan fremstille emner ved anvendelse af CNCstyrede bearbejdningsmaskiner. Eleven har kendskab til CAD/CAM teknikkens anvendelsesmuligheder Eleven kan udvise miljøbevidst arbejdsadfærd vedrørende energiforbrug og affaldshåndtering og deltage aktivt i forbedring af arbejdsmiljøet. Eleven kan overholde givne kvalitetskrav og tage initiativ til kvalitetsforbedringer Eleven har kendskab til termiske påvirkninger af emner og værktøjer ved spåntagende bearbejdning Måleteknik fag 224 Vejledende varighed 0,5 uge Mål Eleven kan kontrollere fremstillede emner v.h.a. digitalt måleudstyr (skydelære og/eller mikrometerskrue) opkoblet til pc. Eleven kender mulighederne for anvendelse af 3D målemaskiner til koordinatmåling. Eleven kan, på baggrund af indhentede måleresultater, planlægge eventuelle korrigerende handlinger og implementere disse i produktionsprocessen. Eleven er bevidst om målkontrollens betydning for virksomhedens samlede kvalitetsstyring. Eleven kan bidrage til kvalitetsstyring ved elektronisk dataopsamling og statistisk proceskontrol (SPC). 9

Måleteknik og materialeforståelse fag 8496 Vejledende varighed 1,5 uge Mål Eleven kan kontrollere fremstillede emner v.h.a. digitalt måleudstyr (skydelære og/eller mikrometerskrue) opkoblet til pc. Eleven kender mulighederne for anvendelse af 3D målemaskiner til koordinatmåling. Eleven kan, på baggrund af indhentede måleresultater, planlægge eventuelle korrigerende handlinger og implementere disse i produktionsprocessen. Eleven er bevidst om målkontrollens betydning for virksomhedens samlede kvalitetsstyring. Eleven kan bidrage til kvalitetsstyring ved elektronisk dataopsamling og statistisk proceskontrol (SPC). Eleven kan overholde gældende regler og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med anvendelse og bearbejdning af forskellige materialer Eleven kan anvende materialeteknologiens relevante begreber og terminologien i erhvervsfaglige sammenhænge Eleven kan søge informationer om materialers tekniske, miljø og arbejdsmiljømæssige samt økonomiske specifikationer i skriftlige og elektroniske medier Fagtegning fag 225 Vejledende varighed 1,0 uge Mål Eleven kan udføre konstruktion af 2D tegninger ved hjælp af CADanlæg. Eleven kan anvende CADsystemets geometrifunktioner samt redigerings og manipuleringsværktøjer. Eleven kan arkivere og genfinde CADtegninger. Eleven er kvalitetsbevidst i forbindelse med tegnings og konstruktionsarbejdet. Eleven er bevidst om arbejdstegningers funktion som kommunikationsværktøj i virksomheden. Datastyret bearbejdning fag 226 10

Vejledende varighed 2,0 uger Mål Eleven kan ud fra emnetegninger udføre CNCprogrammering, indlæsning af program, opstilling, idriftsættelse, produktionsforberedelse og kvalitetsstyring. Eleven kan vælge og opmåle værktøjer, fremstille værktøjsliste og indlæse værktøjsdata i CNCmaskine. Eleven kan opspænde skærende værktøjer og emner på CNCmaskine. Eleven kan fremstille opstillingsdokumentation og indlæse de nødvendige data i CNCmaskinens styring. Eleven kan indkøre og idriftsætte CNCmaskinen til produktion. Eleven kan overholde gældende sikkerhedsforskrifter. Eleven kan indgå i arbejdsgrupper med fælles opgaver inden for CNCprogrammering, opstilling og produktion og medvirke aktivt ved planlægning af gruppens operationer, arbejdsflow og opgavefordeling Eleven kan indgå i arbejdsgrupper med fælles opgaver inden for CNCprogrammering, opstilling og produktion og medvirke aktivt ved planlægning af gruppens operationer, arbejdsflow og opgavefordeling Eleven kan overskue produktionssammenhænge og udvise forståelse for detailkvalitetens betydning for helheden. Specialefag Endvidere omfatter hovedforløbet for den afsluttende del af CNCteknikuddannelsen med specialet CNCtekniker, efter at kompetencemålene for trin 1 CNCassistent er opfyldt, nedennævnte bundne specialefag med følgende niveau, vejledende uddannelsestid, mål og indhold: CNCteknisk bearbejdning 2 fag 227 Vejledende varighed 3,0 uger Mål Eleven kan fremstille CNCprogrammer ved brug af ISOkoder. Programmerne indeholder variabel programmering og underprogramteknik. Programmerne er optimeret, testet, udskrevet på printer og indlæst i CNCmaskine. Eleven kan udføre CNCbearbejdning herunder programindlæsning, opstilling og produktion på CNCmaskine. Eleven kan opstille organisation og mål for et spåntagende produktionsforløb. Eleven kan dokumentere et produktionsforløb i form af teknisk dokumentation og ressourcebelastning. Eleven kan indkøre og idriftsætte CNCmaskiner til produktion. Eleven kan overholde gældende sikkerhedsforskrifter. Eleven har kendskab til indre og ydre op og omstillingstid. 11

Eleven har kendskab til højhastighedsbearbejdning og udførelse af spåntagning i hærdede materialer. Eleven kan overskue produktionssammenhænge, samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper. Eleven kan selvstændigt søge og anvende den fornødne viden om gældende kvalitets, sikkerheds og miljøregler. Eleven kan instruere andre i arbejde med CNC. CAD/CAMteknik fag 228 Vejledende varighed 2,0 uger Mål Eleven kan fremstille emnegeometrier i CADsystemer til brug for CAMprogrammering. Eleven kan generere CNCkoder ved brug af CAMsoftware, herunder til kontur og lommefræsning. Eleven kan fremstille CNCkoder til fræsning af dobbeltkrumme overflader ved hjælp af CAMsoftware. Eleven kan anvende postprocessorer i forbindelse med forskellige maskintyper. Eleven har kendskab til filudvekslingsformater. Eleven kan overskue produktionssammenhænge, samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper.. Eleven kan selvstændigt søge og anvende den fornødne viden om gældende kvalitets, sikkerheds og miljøregler. Eleven kan instruere andre i arbejde med CAD/CAM. Spåntagningsteknik fag 229 Vejledende varighed 3,0 uger Mål Eleven har kendskab til parametrene ved udregning af økonomiske skæredata. Eleven kan beregne omdrejnings og tilspændingshastigheder ud et givent overfladekrav. Eleven kan vælge den rigtige hårdmetal eller keramiske plattetype til bearbejdning af forskellige materialer. Med udgangspunkt i maskinen og opspændingen kan eleven fastsætte de økonomiske skæredata til en skrub og slet bearbejdning. Eleven har kendskab til mulighederne på internettet, kataloger m.v. til bestilling af relevant skærende værktøj. Eleven kan udarbejde dokumentation for de beregnede skæredata, til brug for opstillingskort m.v. 12

Eleven kan på baggrund af sin viden om sammenhængene mellem parametre ved spåntagning vælge arbejdsprocesser under hensyn til overfladekrav, materiale, maskinens beskaffenhed og tilgængeligt skærende værktøj. Fag beskrevet med højere præstationsstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen, 29, stk. 2. Elever, der har opfyldt alle de ovennævnte uddannelsesmål og har tid til overs på et skoleophold skal have tilbudt følgende fag på avanceret niveau. CNCteknisk bearbejdning 3 fag 230 Avanceret Vejledende varighed 2,0 uger Mål Eleven kan opstille organisation og mål for et spåntagende produktionsforløb. Eleven kan dokumentere et produktionsforløb i form af teknisk dokumentation og ressourcebelastning. Eleven kan indkøre og idriftsætte CNCmaskiner til produktion Eleven kan udføre fejlfinding ved hjælp af CNCstyringens indbyggede program. Eleven har kendskab til indre og ydre op og omstillingstid. Eleven har kendskab til højhastighedsbearbejdning og udførelse af spåntagning i hærdede materialer. Eleven har kendskab til CNC slibning. Eleven har kendskab til produktionsceller, CNCmåleudstyr, håndterings og svejserobotter samt flerspindlede maskiner. Eleven kan overskue produktionssammenhænge, samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper. Eleven kan selvstændigt søge og anvende den fornødne viden om gældende kvalitets, sikkerheds og miljøregler. NB! Den opnåede karakter indgår ikke i beregning af elevens gennemsnitskarakter og såfremt eleven ikke opnår beståelseskarakter i faget, hindrer dette ikke, at der udstedes skolebevis i henhold til bekendtgørelsesbilagets afsnit 6.3. CAD/CAM, bearbejdning Fag 490 Avanceret Vejledende varighed 2,0 uger Mål Eleven kan konstruere 3D parter. Eleven kan lægge værktøjsbaner på 3D parter, ved hjælp af et CAM system Eleven kan konstruere drejeparter 13

Eleven kan arbejde med både 2 akset og 3akset koordinatsystem. Eleven kan lægge værktøjsbaner på en drejepart Eleven kan opstille og indkøre egne CAD/CAM programmer på CNCmaskine CNC, makroprogrammering Fag 491 Ekspert Mål Eleven kan programmere på flere niveauer og herunder foretage ændring af etablerede maskinparametre. Eleven kan udarbejde enkle makroprogrammer til automatisk opmåling af emner. Eleven kan udarbejde programdokumentation for valgte parametre NB! Den opnåede karakter indgår ikke i beregning af elevens gennemsnitskarakter og såfremt eleven ikke opnår beståelseskarakter i faget, hindrer dette ikke, at der udstedes skolebevis i henhold til bekendtgørelsesbilagets afsnit 6.3.. Produktionsteknik Fag 489 Vejledende varighed 1,0 uge Mål Eleven kan på baggrund af kendte produktionsparametre anvende itbaserede planlægningsværktøjer til udarbejdelse af produktionsplaner. Eleven kan udføre produktionsopfølgning ud fra gældende produktionsplaner Eleven kan medvirke ved etablering og ændring af produktions layout NB! Den opnåede karakter indgår ikke i beregning af elevens gennemsnitskarakter og såfremt eleven ikke opnår beståelseskarakter i faget, hindrer dette ikke, at der udstedes skolebevis i henhold til bekendtgørelsesbilagets afsnit 6.3.. Valgfri specialefag Hovedforløbet omfatter endvidere valgfri specialefag: De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen. Der kan vælges mellem nedenstående valgfri specialefag: Varigheden af de valgfri specialefag er for elever på trin 1, CNCassistent, 1 uge og for elever med specialet CNCtekniker 2 uger. 14

Eleven og virksomheden har derudover adgang til at vælge erhvervsrettet påbygning i op til 4 uger fra listen over de valgfri specialefag. Praktisk værkstedsteknik (svarende til AB 44815) Mål Deltageren kan udføre operationsbeskrivelser, fastlægge skæredata og gennemføre et praktisk spåntagende forløb ved manuel drejebænk og universal fræsemaskine. Faget bedømmes som uddannelsen med betegnelsen bestået eller Bearbejdningsteknik, drejning, emnefremstilling (svarende til AB 44885) Vejledende varighed 2,0 uger Mål Deltageren kan udføre operationsbeskrivelser, fastlægge skæredata og gennemføre et praktisk spåntagende forløb ved manuel drejebænk og universal fræsemaskine. Deltageren kan anvende måleværktøj og ruhedsmåleapparat korrekt, samt læse og forstå DS/ISO standarder for form og positions og dimensionstolerancer korrekt. Deltageren kan ud fra matematiske formler beregne de forskellige vinkler på relevante arbejdstegninger. Deltageren kan fremstille korrekte operationsbeskrivelser, indeholdende de valgte spåntagende værktøjer samt tilhørende skæredata. Deltageren kan fremstille komplekse emner indeholdende både indvendig og udvendig gevind, efter dansk standard og arbejdsgrad IT 7. Faget bedømmes som uddannelsen med betegnelsen bestået eller Produktionstekniske beregninger for CNC (svarende til AB 44821) Vejledende varighed 1,0 uge Mål Deltagerne kan arbejde med trigonometriske formler og udføre beregninger ud fra givne tegninger. Deltagerne kan ud fra pcgeometri software beregne koordinatsæt til anvendelse ved programmering af diverse konturer i CNC programmer. Deltagerne kan beregne korrekte skæretekniske data, ud fra givne materialer og værktøj. Faget bedømmes som uddannelsen med betegnelsen bestået eller 15

CAM/CNC højhastighedsbearbejdning (svarende til AB 44824) Mål Deltageren kan, på baggrund af det opnåede kendskab til teknologien, vurdere mulighederne for udbredelse og anvendelse af højhastighedsbearbejdning. Deltageren kan, under hensyntagen til højhastighedsbearbejdningsteknologiens særlige krav til bearbejdningsmaskiner, bearbejdningsdata, spåntagende værktøjer, CAM systemer og materialer, fremstille og afprøve enkle 3D volumenmodeller på en højhastighedsbearbejdningsmaskine. Faget bedømmes som uddannelsen med betegnelsen bestået eller CAM/flerakset bearbejdning (svarende til AB 44827) Mål Deltageren kan foretage konvertering af data mellem forskellige CAMsystemer og herunder fejlrette på givne emnegeometrier samt foretage aksevalg til de aktuelle opgaver. Deltageren kan ud fra de valgte akser (max: 5) vælge korrekte bearbejdningsmønstre (værktøjsbaner) samt bearbejdningsdata til fremstilling på specifikt flerakset bearbejdningscenter. Faget bedømmes som uddannelsen med betegnelsen bestået eller Volumenmodeller, CAD/CAM, bearbejdning (svarende til AB 44828) Mål Deltageren kan fremstille en volumenmodelprototype i 3D, analysere denne for fejl i emnegeometrien, samt identificere minimum radius. Deltageren kan fastlægge korrekte bearbejdningsdata til den valgte 3D protype under hensyn til emnes stivhed, maskinstabilitet, postprocessere til CAM systemet, samt vælge spåntagende værktøjer til bearbejdning af emne. Faget bedømmes som uddannelsen med betegnelsen bestået eller Volumenmodeller, dynamisk CAD, produktionstegning (svarende til AB 44830) Mål Deltageren kan fremstille avancerede tegninger i 2D og 3D ved hjælp af et volumenbaseret CAD system. Deltageren kan fremstille samlingstegninger indeholdende delelementer, samle disse i assembly, simulere sammenpasning af tegnede elementer og konvertere til dokumentation i form af billeder. Faget bedømmes som uddannelsen med betegnelsen bestået eller 16

Volumenmodeller, dynamisk CAD/CAM, bearbejdning (svarende til AB 44831) Mål Deltageren kan ud fra fastlagte 3D volumenmodeller, fastlægge parametre for fremstilling af de enkelte emnedele (parter). Deltageren kan overføre parametrisk volumenbaserede 3D modeller til CAM anlægget, kontrollere emnet ved simulering og vælge korrekte parametre til spåntagende bearbejdning. Faget bedømmes som uddannelsen med betegnelsen bestået eller CAD/CAM redigering og overførsel til bearbejdning (svarende til AB 44832) Mål Deltageren kan fremstille korrekte 2D tegninger indeholdende målsætning, skravering og laghåndtering, fremstille samlingstegninger samt redigere og overføre tegninger til et CAMsystem for fremstilling af enkle CNCprogrammer.. Faget bedømmes som uddannelsen med betegnelsen bestået eller 17

Bearbejdningsteknik,CAD/CAM 2½D, fræsning (svarende til AB 44845) Mål Deltageren kan importere filer fra et CADsystem til CAMsystemet, udføre verifikation, samt fejlrette manglende geometri. Deltageren kan vælge korrekte bearbejdningsdata, simulere værktøjsbaner, post processe til færdige CNCprogrammer, samt anvende disse på et CNCbearbejdningscenter. Faget bedømmes som uddannelsen med betegnelsen bestået eller. Overfladebearbejdning, CAD/CAM 3D, fræsning (svarende til AB 44846) Mål Deltageren kan definere forskellen på systemkoordinater, modelkoordinater, arbejdskoordinater, vektorer der anvendes på 2D og 3D CAD/CAM systemer samt kende forskel på trådmodeller, flademodeller og volumenmodeller. Deltageren kan definere overfladetyperne rotations, ruled, coonsoverflader, fillet samt redigere fladerne ved trimning og fillets. Deltageren kan foretage 3D bearbejdning korrekt, indeholdende bearbejdningsdata og postprocessering til færdig CNCprogram. Faget bedømmes som uddannelsen med betegnelsen bestået eller Maskintegning, projektionstegning i CAD (svarende til AB 44847) Mål Deltageren kan konstruere maskintegninger i retvinklet projektion efter gældende DS/ISO standarder, samt anvende CAD tegnesystemets brugerflade til valg og påføring af symboler for geometriske tolerancer og overfladekrav. Faget bedømmes som uddannelsen med betegnelsen bestået eller. Maskintegning, 3D, CAD konstruktion (svarende til 44848) Mål Deltageren kan konstruere 3D modeller samt anvende 3D brugerdefinerede koordinatsystemer, 3D objekter, redigeringsfaciliteter samt visualisere den aktuelle konstruktion. Deltageren kan kende forskel på tråd flade og volumenmodeller Faget bedømmes som uddannelsen med betegnelsen bestået eller 18

Bearbejdningsteknik, CAMprogrammering, (svarende til AB 44881) Mål Deltageren kan anvende CAM systemet til at oprette emnegeometri, generere værktøjsbaner, simulere bearbejdningen samt postprocesse til færdigt CNCprogram og overføre programmet til et CNCbearbejdningscenter for test. Faget bedømmes som uddannelsen med betegnelsen bestået eller Bearbejdningsteknik, måling og geometriangivelse (svarende til AB 44892) Mål Deltageren kan anvende enkle værkstedstekniske dokumentationer, der er udført i henhold til gældende standard for geometriske produkt specifikationer (GPS). Deltageren kan anvende dimensions og geometritolerancer, maksimum materialeprincip og vurdere overfladebeskaffenhed i forbindelse med fremstillingsopgaver. Deltageren kan endvidere udføre relevante praktiske målinger undervejs i et produktionsforløb. Faget bedømmes som uddannelsen med betegnelsen bestået eller Bearbejdningsteknik, geometriangivelse og kontrol (svarende til AB 44893) Mål Deltageren kan anvende værkstedstekniske dokumentationer i overensstemmelse med de geometriske produkt specifikationer (GPS). Deltageren kan anvende geometriske tolerancer, referencer og referencesystemer samt maksimum materiale princip ved fremstillingsog kontrolopgaver. Deltageren kan udføre kontrol af huller og aksler ud fra gældende kvalitetsnorm. Faget bedømmes som uddannelsen med betegnelsen bestået eller Bearbejdningsteknik, måling og dataopsamling (svarende til AB 44890) Mål Deltageren kan anvende mindre komplicerede værkstedstekniske dokumentationer i overensstemmelse med de geometriske produkt specifikationer (GPS), foretage nøjagtige målinger i forbindelse med almindeligt forekommende spåntagende bearbejdning. Deltageren kan medvirke til systematiseret brug af registrerende og styrende data samt ved vedligeholdelse af dokumentationsmateriale Faget bedømmes som uddannelsen med betegnelsen bestået eller 19

Bearbejdningsteknik, målefejl og usikkerheder (svarende til AB 44891) Mål Deltageren kan anvende værkstedstekniske dokumentationer i overensstemmelse med de geometriske produkt specifikationer (GPS). Deltageren kan tilrettelægge værkstedstekniske måleopgaver, analysere målefejl og måleusikkerheder samt vurdere disses betydning for bearbejdningskvaliteten. Deltageren kan gennemføre systematiseret brug af registrerende og styrende data samt udføre vedligeholdelse af dokumentationsmaterialer Faget bedømmes som uddannelsen med betegnelsen bestået eller Produktionsfilosofier, definition og anvendelse fag 181 Vejledende varighed 1 uge Mål Eleven kan i relevante produktions og vedligeholdelsessammenhænge agere hensigtsmæssigt ud fra en grundlæggende viden om forskellige produktionsfilosofier, herunder LEANfilosofien, og om de samfundsmæssige og økonomiske baggrunde for disse. Eleven kan anvende procesoptimeringsværktøjer og er bevidst om nødvendigheden af, at der løbene sker en optimering af produktionsprocesserne. Eleven kan arbejde med spildreduktion i forskellige produktions og vedligeholdelsessammenhænge. Eleven kan arbejde med en af LEAN modellerne tilrettet danske forhold. Eleven har kendskab til situationsbestemt ledelse og læring kan identificere disse begreber som en del af rammerne for de nye produktionsfilosofier. Faget bedømmes med betegnelsen bestået eller Styring og planlægning af vedligeholdelsesarbejde fag 182 Vejledende varighed 1 uge Mål Eleven kan ud fra opnået viden om betydningen af vedligeholdelsesarbejde indgå på procesledelsesniveau i vedligeholdelsesgrupper. Eleven kan, gennem løbende ajourføring af viden om nyeste teknikker og processer, medvirke til forbedring af vedligeholdelsessystemer og indpasning af disse i gældende produktionsfilosofier. Eleven kan medvirke til, at der i produktionsapparatet er indlagt kontrolfunktioner, således at de eksisterende produktionssystemer alarmerer og tilbagemelder ved opståede fejl Eleven kan medvirke til udvikling og udbredelse af en produktionsrelateret vedligeholdelseskultur, baseret på innovativ og kreativ tænkning rettet mod optimering af samspillet mellem produktions og vedligeholdelsesfunktioner. Faget bedømmes med betegnelsen bestået eller 20

Ledelse ved produktionsomlægning fag 183 Vejledende varighed 1 uge Mål Eleven kan medvirke ved planlægning af forandringsprocesser der baserer sig på menneskelige og samarbejdsmæssige forhold. Eleven kan i denne forbindelse agere på en måde, der modvirker medarbejderflugt eller dårligere kvalitet og effektivitet som følge af et iværksat forandringsforløb. Eleven kender de basale regler for god projektledelse og kan medvirke til styring af forandringsprocessen og opbygning af læringsprogrammer, der bringer medarbejdernes kompetencer i overensstemmelse med de fastsatte mål. Eleven kan, på ledelsesniveau eller på arbejdsgruppeniveau, vurdere og beskrive, hvilke forventninger en given forandringsproces stiller til leder og ledelse. Deltageren kan bidrage til befordring af et innovativt miljø på virksomheden, dels ved at give plads for udvikling af medarbejdernes kreative ressourcer og dels ved at sikre ledelsesmæssig åbenhed over for forslag og nytænkning. Faget bedømmes med betegnelsen bestået eller Praktikmål Praktikuddannelsen skal indeholde følgende praktikmål opdelt på trin og specialer. Trin 1 CNCassistent CNCbearbejdning. Fag 2772 Mål Eleven kan planlægge og udføre programmering og indlæsning af programmer til bearbejdningsopgaver på datastyrede maskiner. Eleven kan indlæse værktøjsdata, emnenulpunkter m.v. i CNCbearbejdningsmaskine. Eleven kan indkøre og idriftsætte en CNCdrejebænk eller fræsemaskine til produktion. Eleven kan udføre spåntagende bearbejdning på datastyrede bearbejdningsmaskiner. 21

Specialet CNCtekniker CAD/CAM Fag 2773 Mål Eleven kan generere CNCkoder ved brug af CAMsoftware Eleven kan anvende postprocessorer i forbindelse med forskellige maskintyper Eleven kan fremstille CNCkoder til fræsning af dobbeltkrumme overflader ved hjælp af CAMsoftware. Dokumentation og kommunikation Fag 2774 Mål Eleven kan udarbejde teknisk produkt og kvalitetsdokumentation for et produktionsforløb. Eleven kan ud fra givne specifikationer udføre de fornødne beregninger til optimering af spåntagende produktionsprocesser. Eleven kan anvende informationsteknologiske værktøjer til vidensøgning og kommunikation, herunder specifikt inden for fagområderne CNC og CAD/CAM. Produktionsteknik Fag 2776 Mål Eleven kan tidsvurdere og planlægge et CNCrelateret produktionsforløb og ud fra givne specifikationer udføre overslagsberegninger af ressourcekrav og produktionsøkonomi Eleven kan overskue produktionssammenhænge, samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper. Eleven kan i forbindelse med udførelsen af sine arbejdsopgaver agere i overensstemmelse med gældende kvalitets, sikkerheds og miljøregler. 22