Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen



Relaterede dokumenter
Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om tandlæger, bankskifte og identitetstyveri.

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Forbrugerpanelet om forbrugernes ønsker til en kommende regering efter folketingsvalget 2019

Pendlernes oplevelse af forsinkelser NPT NOTAT

RAPPORT. Unges holdninger til EU Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej København Ø. Projektnummer: 53946

Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi. Kan du forestille dig at investere i en elbil inden for de næste fem år?

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

Forhold til kolleger og ledelse

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere.

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Retfærdig løn i faggruppen

FORBRUGERPANELET JUNI Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Analyse af dagpengesystemet

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Vold og trusler på arbejdspladsen

Medlemsundersøgelse 2011

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

SURVEY. Årsregnskaberne Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen.

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang pr. 1. februar 2015

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Socialpædagogers efterog videreuddannelse

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Arbejdstempo, bemanding og stress

Undersøgelse om konkurrenceudsættelse

Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

FOA-medlemmernes brug af sociale medier

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

Klimabarometeret. Februar 2010

Faglig kritik og sparring

43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Borgerpanelsundersøgelse

Arbejdsliv og privatliv

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

Underretninger om børn, der mistrives

Efteråret Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

SST - monitorering af danskernes rygevaner - december 2009

Gode ledere og gode medarbejdere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Hovedresultater: Mobning

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

De studerendes studiekultur

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

FORBRUGERPANELET APRIL Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Ledsagerordningen på landets bosteder

DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Lederes opfattelse af diversitet

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016

UNDERSØGELSE AF BORGERNES HOLDINGER TIL BORGERSERVICE OG DIGITAL SELVBETJENING

Minedrift ved Kvanefjeld

Færre vil give en hånd til Afrika

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Elevundersøgelse

Det siger FOAs medlemmer om mer-/overarbejde

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 15. januar 2018

Spørgeskemaundersøgelse

ANALYSENOTAT To ud af tre danskere køber julegaver på nettet

Stor afstand mellem vælgernes forventninger til ældreplejen og virkeligheden.

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

It i folkeskolens undervisning

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Danskerne ønsker valg om sundhed

Transkript:

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Resume og konklusioner Et flertal af respondenterne (71 %) synes i nogen eller høj grad, at det er en god idé, hvis der kommer tydelig kaloriemærkning på menutavlen på fastfoodrestauranter, kiosker, tankstationer, kaffe- og juicebarer og lignende steder. 45 % mener endda, at det bør være et lovkrav. Et flertal (59 %) angiver også, at de tror, at de i nogen eller høj grad vil lade informationerne om kalorieindholdet indgå i deres overvejelser om valg af mad- og/eller drikkevarer mens 17 % af respondenterne slet ikke tror at de vil lade informationerne indgå i deres overvejelser. 80 % af respondenterne angiver, at de i nogen eller høj grad tænker over kalorieindholdet i den mad og de drikkevarer, de køber til sig selv og andre og det er da også denne gruppe der er mest positivt stemt overfor en tydelig kaloriemærkning på fastfoodrestauranter o.l. Analysebetingelser Forbrugerpanelet er sammensat som et Web-Panel. Forbrugerpanelets respondenter er tilfældigt udvalgt via telefoninterviews af en ekstern leverandør af dataindsamlinger, og repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning. Forbrugerpanelet består af ca. 3.400 forbrugere. Sammensætningen af respondenterne i forhold til populationen, defineret som forbrugere mellem 18 år og 69 år ud fra data fra Danmarks Statistik, kan i nogle undersøgelser mangle fuldstændig repræsentativitet. Dette løses ved at foretage en vægtet korrektion af stikprøven ud fra relevante baggrundsvariable. I denne undersøgelse har 1064 respondenter besvaret spørgeundersøgelsen helt eller delvist. Svarprocenten er 30 %. Svarene er efterfølgende vægtet i forhold til køn og alder. 1

Kalorier på menutavlen Først blev respondenterne bedt om at angive, hvor ofte, de køber mad og/eller drikkevarer på forskellige typer af fastfoodrestauranter/konceptsteder. Hvor ofte køber du mad- og/eller drikkevarer følgende steder? Figur 1 Alle. N = 1061 Som det fremgår af Figur 1, angiver 41 %, at de køber mad- og/eller drikkevarer på fastfoodrestauranter som McDonald s, sandwichbarer, sushibarer og pizzeriaer mindst 1 gang om måneden. For kiosker og tankstationer er det 18 %, der køber mad- og/eller drikkevarer så ofte og for kaffe- og juicebarer er det 15 %. Knap en tredjedel (31 %) angiver at de aldrig køber noget på kaffe- og juicebarer mens det gælder for 1 ud af 10 respondenter, når det drejer sig om fastfoodrestauranter. Samlet er der 170 respondenter, der angiver Sjældnere end 1 gang om året eller Aldrig for alle tre kategorier af konceptsteder. Der er 519 respondenter, der angiver 1-3 gange om måneden eller mere til mindst én af de tre kategorier. 2

Herefter blev respondenterne præsenteret for nedenstående billede og bedt om at forholde sig til, hvorvidt de synes det er en god idé, hvis der er tydelig skiltning med energiindholdet i produkterne på menutavlen på fastfoodrestauranter og lignende steder evt. som vist på billedet. Figur 2 Alle Næsten 3 ud af 4 (71 %) synes i nogen eller høj grad, at det er en god idé, hvis der bliver skiltet tydeligt med kalorieindholdet i mad- og drikkevarer på fastfoodrestauranter, kiosker, tankstationer, kaffe- og juicebarer og lignende steder. Kun 8 % angiver at de slet ikke synes, at det er en god idé (Figur 2). Men én ting er om man synes, at tydelig kaloriemærkning er en god idé, nogen andet er, om man vil bruge informationerne aktivt. Respondenterne er blevet bedt om at angive i hvor høj grad, de tror, de vil komme til at tage informationerne om kalorieindhold med i deres overvejelser, når de skal vælge mad- og/eller drikkevarer på fastfoodrestauranter, kiosker, tankestationer og lignende steder. 3

I hvor høj grad tror du at skiltningen med kalorieindholdet vil indgå i dine overvejelser, når du skal vælge mad- og/eller drikkevarer på fastfoodrestauranter, kiosker, tankstationer, kaffe- og Figur 3 Alle, der angiver, at de køber mad og/eller drikke på konceptstederne N = 984 Lidt over halvdelen af respondenterne (59 %) angiver, at de tror, at de i nogen eller høj grad vil lade informationerne om kalorieindholdet indgå i deres overvejelser om valg af madog/eller drikkevarer (Figur 3). 17 % af respondenterne tror slet ikke, at de vil lade informationerne indgå i deres overvejelser. Tænker du over kalorieindholdet i den mad og de drikkevarer du køber til dig selv og andre? Figur 4 Alle Adspurgt om hvorvidt de tænker over kalorieindholdet i den mad og de drikkevarer, de køber til sig selv og andre, angiver 80 % af respondenterne at det gør de i nogen eller høj grad. Næsten halvdelen (49 %) angiver at de gør det i nogen grad. Kun 7 % angiver at de slet ikke tænker over kalorieindholdet (Figur 4). 4

For at undersøge om der er en sammenhæng mellem, i hvor høj grad, man synes, at det er en god idé med kaloriemærkning og antallet af gange, man køber noget på konceptstederne, er besvarelserne for hvor god en idé, man synes det er, krydset med hvor ofte man køber mad og/eller drikke de tre typer af steder. Se Figur 5, Figur 6 og Figur 7. Krydset med: Hvor ofte køber du mad- og/eller drikkevarer på følgende steder? - Fastfoodrestauranter (f.eks. McDonalds, sandwichbarer, sushibarer, pizzariaer osv.) Figur 5 Alle 5

Krydset med: Hvor ofte køber du mad- og/eller drikkevarer på følgende steder? - Kiosker og tankstationer (f.eks. 7eleven, Q8, Statoil etc.) Figur 6 Alle 6

Krydset med: Hvor ofte køber du mad- og/eller drikkevarer på følgende steder? - Kaffe- og juicebarer (f.eks. Joe & The Juice, Baresso etc.) Figur 7 Alle Samlet set er der ikke stor forskel på, i hvor høj grad man synes, at det er en god idé med tydelig kaloriemærkning på konceptsteder i forhold til hvor ofte man køber mad/drikke de pågældende steder. Der er en lille tendens til, at de respondenter, der oftest køber noget på fastfoodrestauranter samt de, der angiver at de aldrig køber noget samme steder, er mest tilbøjelige til at synes, at det er en god idé med kaloriemærkning (Figur 5). 7

Krydset med: Hvor gammel er du? Figur 8 Alle Hvis man krydser tilbøjeligheden til at synes, at kaloriemærkning er en god idé med respondenternes alder, kan man se en lille tendens til, at det er de 25-35 årige, der er mindst positive for kaloriemærkningen, mens der ikke er stor forskel på de øvrige aldersgrupper (Figur 8). 8

Krydset med: Hvad er din højest opnåede uddannelse? Figur 9 Alle Figur 9 viser, at der heller ikke er en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og tilbøjeligheden til at synes om kaloriemærkning. Igen er der en lille tendens i retning af at de respondenter, der angiver at have en lang videregående uddannelse er dem, der er mindst tilbøjelige til at synes om idéen. 9

Krydset med: Tænker du over kalorieindholdet i den mad og de drikkevarer du køber til dig selv og andre? Figur 10 Alle N = 1058 Som det fremgår af Figur 10 er der til gengæld en tydelig sammenhæng mellem, i hvor høj grad man tænker over kalorieindholdet i den mad man køber til sig selv og andre og i hvor høj grad man synes, det er en god idé, med tydelig kaloriemærkning. Blandt dem, der i høj grad tænker over kalorieindholdet i maden, er det 83 %, der synes at det i nogen eller høj grad er en god idé med tydelig kaloriemærkning på konceptsteder, hvorimod det kun gælder for 33 % af de respondenter, der slet ikke tænker over kalorieindholdet, når de køber madog drikkevarer. 10

I hvor høj grad tror du at skiltningen med kalorieindholdet vil indgå i dine overvejelser, når du skal vælge mad- og/eller drikkevarer på fastfoodrestauranter, kiosker, tankstationer, kaffe- og Krydset med: Tænker du over kalorieindholdet i den mad og de drikkevarer du køber til dig selv og andre? Figur 11 Alle, der angiver at de køber mad/drikke på konceptsteder N = 984 Når man krydser respondenternes forventning om i hvor høj grad, de vil benytte sig af oplysningerne om kalorieindholdet med i hvor høj grad de tænker over kalorieindholdet i den mad, de køber, ser man igen en tydelig sammenhæng. De respondenter, der i forvejen tænker mest over kalorieindholdet er også dem, der er mest tilbøjelige til at tro, at de vil anvende informationerne om kalorier fra menutavlerne (Figur 11). Synes du, at det burde være et lovkrav at skilte tydeligt med kalorieindholdet i madog drikkevarer på fastfoodrestauranter, kiosker, tankstationer, kaffe- og juicebarer og lign. steder? Figur 12 Alle N = 1058 Selv om flertallet synes, at det er en god idé med tydelig skiltning med kalorieindholdet i juicebarer er det knap halvdelen (45 %), der mener at det bør være et lovkrav. Næsten lige så mange (40 %) mener ikke at der skal stilles krav om det i lovgivningen mens hele 15 % svarer Ved ikke på dette spørgsmål (Figur 12). 11