Sunde borgere i Struer Kommune Sundhedspolitik 2007-2010
INDHOLD Forord 3 Sundhedspolitik for Struer Kommune 4 Vision, værdier og overordnede mål 5 Fokusområder 8 Sund livsstil 9 Sundhed i skolen og i daginstitutionen 10 Sundhed på arbejdspladsen 12 Bevægelse og oplevelser i naturen 13 Social ulighed i sundhed 13 Patientrettet forebyggelse 14 Udvikling og dokumentation 15 2
FORORD Sundhed skal være en del af hverdagen for alle i Struer Kommune uanset sociale tilhørsforhold. Struer Kommune har et ønske om at placere sig i toppen i Region Midtjylland, når det gælder borgernes sundhed. Det er visionen i Struer Kommunes første sundhedspolitik, som jeg har glædet mig til at præsentere. Sundhedspolitikken er for alle borgere i alle aldre. Vi vil dog især koncentrere kræfterne om børn og unge, fordi vi ved at sundheden grundlægges i barneårene og udvikles i hverdagen gennem hele livet. Derfor er det særlig vigtigt, at vi giver vores børn og unge de bedste betingelser for at kunne leve et sundt liv. Vi vil også koncentrere os om dem, der har det sundhedsmæssigt dårligst, for vi ved, at sundhed ikke er ligeligt fordelt blandt dagens borgere. Borgere med kort uddannelse lever kortere og er mere plaget af sygdom end dem, der har en lang uddannelse. Vi ved også, at Struer Kommune har en højere andel af kronisk syge borgere, og flere borgere med en usund livsstil end gennemsnitligt for kommunerne i Region Midtjylland. Dette billede skal vendes, så Struer Kommune placerer sig blandt de bedste, når det gælder borgernes sundhed. Med sundhedspolitikken målretter vi vores nuværende indsats på sundhedsområdet og sætter rammerne for de nye sundhedsopgaver, kommunen fik med kommunalreformen fra 1. januar 2007. Når vi skal forbedre sundheden for kommunens borgere, er det afgørende, at sundhed indarbejdes i alle områder af borgernes hverdagsliv. Det betyder, at sundhed er et fælles ansvar for alle kommunens serviceområder, for den enkelte, familien, netværket og for det øvrige samfund. Det kræver dialog og samarbejde. Næste skridt bliver at gøre sundhedspolitikken til konkrete handlinger. Det skal ske igennem effektive sundhedsindsatser. Her vil vi samarbejde med kommunens forskellige afdelinger og institutioner samt den øvrige offentlige sundhedssektor, vi vil inddrage borgerne, interesseorganisationer, erhvervslivet og andre relevante aktører. Målene for indsatsen ligger nu klar. Med sundhedspolitikken har vi fået en ambitiøs og målrettet politik, som viser vejen frem for de næste fire år. Susanne Olufsen Formand for Sundhedsudvalget Struer, marts 2007 3
SUNDHEDSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE Nye og gamle sundhedsopgaver Struer Kommune har mange sundhedsopgaver fx hjemmesygepleje, tandpleje, sundhedspleje og skolesundhedstjeneste. Med kommunalreformen fik Struer Kommune 1. januar 2007 ansvaret for en række nye sundhedsopgaver, fx almindelig ambulant genoptræning samt den borgerrettede og dele af den patientrettede sundhedsfremme og forebyggelse. Samtidig skal kommunerne fremover medfinansiere omkring 20 % af regionens sundhedsudgifter til sygehuse og praksisområdet. Med denne sundhedspolitik fortsætter og målretter Struer Kommune den nuværende indsats og viser retningen for de nye sundhedsopgaver, som kommunen har overtaget efter kommunalreformen d. 1. januar 2007. Sundhedspolitikken opstiller målene for den samlede kommunale indsats og skal være med til at sikre, at hele kommunen arbejder i samme retning for at fremme borgernes sundhed. Sundhedspolitikken ligger i forlængelse af målene i den nationale sundhedspolitik, hvor de overordnede mål handler om længere levetid, højere livskvalitet og reduktion af den sociale ulighed i sundhed. Sundhedspolitikken blev vedtaget af Struer Byråd den 27. marts 2007. Politikken er gældende indtil udgangen af 2010. Hvad er sundhed? Sundhed grundlægges i barneårene, påvirkes af de voksnes sundhedsadfærd og udvikles gennem hele livet. Sundhed er mere end fravær af sygdom og svækkelse. Sundhed handler om fysisk, psykisk og socialt velvære og om at have resurser til at leve det liv, man har lyst til. Struer Kommune lægger sig op ad WHO s definition af sundhed som er: En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse (WHO 1998). Struer Kommune er desuden inspireret af den israelske professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky, som fremhæver, at man ikke kun forbedrer folkesundheden gennem behandling og forebyggelse af risici og farer. Det handler også om at borgerne har resurser til at mestre deres tilværelse, at de er medbestemmende over egne livsvilkår og oplever tilværelsen som meningsfuld og kan forstå og håndtere de udfordringer, de møder gennem livet. Antonovskys tanker illustreres ved en flodmetafor: Traditionel medicinsk behandling beskrives som arbejdet med at redde de druknende folk op af en strid flod. Den forebyggende indsats prøver at forhindre, at folk falder i vandet længere oppe ad floden (på grund af dårlige levevilkår) eller springer i vandet (på grund af dårlig livsstil). Sundhedsfremme handler om at lære at svømme i floden, uanset hvor man befinder sig. Floden symboliserer her livets strøm, og alle vil før eller senere blive udsat for stride strømme. 4
Borgernes sundhed påvirkes af en lang række faktorer, som fx livsstil, socialt netværk, beskæftigelse, sundhedsvæsenets kvalitet og generelle socioøkonomiske og miljømæssige forhold i samfundet. Mange af de faktorer kan Struer Kommune være med til at påvirke ved at indarbejde sundhed i kommunens tiltag på tværs af serviceområder og i de enkelte kommunale institutioner. De fleste borgere har i løbet af livet tæt kontakt til kommunens institutioner og fritidstilbud. Kommunens institutioner er derfor oplagte steder for initiativer, der kan fremme borgernes sundhed. Men også i miljø- og trafikplanlægningen, i skole og daginstitutionsområdet, i ældreomsorgen og i beskæftigelsesindsatsen skal sundhed indgå, så borgerne får de bedste muligheder for at leve sundt. Arbejdet med at forbedre borgernes sundhed kræver samarbejde mellem borger, civilsamfund og kommune og et samarbejde på tværs af serviceområder. Sundhedspolitikkens opbygning Sundhedspolitikken er opbygget sådan, at først beskrives kommunens vision, værdier og overordnede mål på sundhedsområdet. Dernæst beskrives de 7 fokusområder, der i de næste 4 år vil være særlig vægt på i den kommunale sundhedsindsats. For hvert fokusområde opstilles nogle strategiske mål. I foråret 2007 begynder arbejdet med at omsætte sundhedspolitikken til en sundhedsplan, hvor der for hvert fokusområde skal opstilles målepunkter som indikation for at målene nås, samt beskrives indsatser der konkret skal iværksættes. Sundhedsplanen udarbejdes i et bredt samarbejde med patientforeninger, frivilligorganisationer, praktiserende læger, sygehuse mv. og på tværs af kommunens serviceområder. Sundhedspolitikken og sundhedsplanen evalueres ved udgangen af 2010. VISION, VÆRDIER OG OVERORDNEDE MÅL Struer Kommune har vedtaget en vision på sundhedsområdet, som kommunen på lang sigt vil leve op til. VISION Sundhed er en del af hverdagen for alle i Struer Kommune uanset sociale tilhørsforhold. Struer Kommune placerer sig i toppen i Region Midtjylland, når det gælder borgernes sundhed. I Region Midtjyllands sundhedsprofil placerer Struer Kommune sig blandt 5
den halvdel af kommunerne, som har den dårligste sundhed i regionen, både hvad angår kronisk sygdom og livsstil. Dette billede skal ændres. Visionen er, at sundhed er en del af den almindelige hverdag for alle i Struer Kommune uanset uddannelsesniveau og indkomst - og at Struer Kommune placerer sig i toppen i Region Midtjylland, når det gælder sundhed. Dette er en ambitiøs vision, idet effekten af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser først slår igennem på lang sigt. Visionen skal derfor ses som et pejlemærke. Værdier for sundhedsindsatsen i Struer Kommune Sundhedspolitikken i Struer Kommune bygger på 6 værdier, som er grundlæggende for alle de indsatser, der skal sættes i gang for at forbedre borgernes sundhed. VÆRDIER Lighed i sundhed I alle Struer Kommunes sundhedsindsatser søges den sociale ulighed i sundhed udlignet, sådan at kræfterne særligt koncentreres om at forbedre sundheden for grupper med kort uddannelse og lav indkomst. Helhed og sammenhæng Sundhed er en naturlig del af Struer Kommunes samlede politik på tværs af serviceområder. Strategier, politikforslag, programmer og projekter sundhedskonsekvensvurderes. Struer Kommune arbejder for, at sundhedsindsatsen er helhedsorienteret og sammenhængende og understøtter og inspirerer til netværksdannelse, samarbejder bredt og indgår partnerskaber på tværs af offentlige sektorer, kommunens serviceområder, frivilligorganisationer og andre aktører med relation til sundhed. Ansvar for sundhed Sundhed er et fælles ansvar, hvor alle forpligter sig både den enkelte borger, familien, netværket, kommunen og det øvrige samfund til at fremme og udvikle sundheden hos det enkelte menneske og i fællesskabet. Borgerne oplever, at der er en fornuftig balance mellem på den ene side den enkeltes ansvar for egen og fællesskabets sundhed og på den anden side de samfundsskabte rammer for nemt at leve sundt i hverdagen. Respekt for og inddragelse af borgeren Struer Kommunes sundhedsindsats hviler på respekt for, at den enkelte borger har ret til at blive medinddraget i forhold, der har betydning for sundheden, samt til selv at definere egen sundhed og livskvalitet. Særlig hjælp Borgernes resurser er forskellige og kan variere gennem livet. De borgere der har brug for særlig hjælp af enten fysiske, psykiske eller sociale årsager ydes en hjælp, der styrker borgerens handlekompetence med henblik på at understøtte egen sundhed. Kvalitet og udvikling Struer Kommunes sundhedsindsats er udviklingsorienteret og bygger på dokumenteret viden om metoder, effekter og omkostningseffektivitet. Borgernes sundhed monitoreres, og indsatsen evalueres og vurderes løbende. 6
Overordnede mål For at arbejde målrettet hen imod visionen er der opstillet 4 tiårige mål, som er retningsgivende for, om Struer Kommune nærmer sig visionen. OVERORDNEDE MÅL De overordnede mål, som skal bidrage til at nå visionen er: Borgerne har mulighed for og nemt ved at leve sundt i hverdagen. Særligt er vilkårene for at børn og unge nemt kan leve et sundt liv forbedret. Middellevetiden for borgerne i Struer Kommune er øget. Borgerne har fået flere år med godt helbred, og forekomsten af kronisk sygdom er mindsket. De borgere, der allerede har en kronisk sygdom, lever bedre med deres sygdom i hverdagen. Den sociale ulighed i sundhed blandt borgerne i Struer Kommune er mindsket betydeligt. Det første mål handler om, at alle borgere skal have sunde rammer i hverdagen, fx kunne færdes i et røgfrit miljø, have god mulighed for at være fysisk aktiv, have let adgang til sund mad og drikke og kunne færdes sikkert i trafikken. Det handler også om at støtte borgere, der ønsker det, i at opnå sundere vaner i hverdagen. Sunde vaner grundlægges i barndommen og ungdommen, derfor skal der særligt lægges kræfter i at give børn og unge mulighed for nemt at leve sundt i det daglige. Middellevetiden i Struer Kommune er ligesom i resten af Danmark lavere end i de fleste andre europæiske lande. I den tidligere Struer Kommune er middellevetiden 76,1 år og i den tidligere Thyholm Kommune 76,5 år 1. Derfor handler det andet mål om at middellevetiden i Struer Kommune skal øges. Borgerne skal ikke blot leve længere. De skal også have flere gode år med et godt helbred. Derfor handler det tredje mål om at mindske forekomsten af kronisk sygdom blandt kommunens borgere, sådan at Struer Kommune ligger blandt de kommuner i regionen, der har den laveste forekomst af kronisk sygdom. Samtidig handler det om at give borgere, der lever med kronisk sygdom de bedst mulige betingelser for at leve godt med det. I Danmark er der stor viden om god rehabilitering af kronisk syge, men ikke alle profiterer heraf. Dette billede skal ændres, og kronisk syge borgere i Struer Kommune skal have adgang til god og helhedsorienteret rehabilitering, som hænger godt sammen på tværs af kommunen, sygehus og praktiserende læge. I Struer Kommune lever mindst 8.300 borgere med 7
en eller flere kroniske sygdomme. Struer Kommune er den kommune i Region Midtjylland, som har den højeste forekomst af kroniske sygdomme. Det fjerde mål handler om at mindske forskellene i sundhed mellem kommunens borgere. I Danmark er der markant forskel på, hvor længe vi lever, og i hvor høj grad vi er udsat for kronisk sygdom. En 30-årig mand med en videregående uddannelse kan forvente at leve 4,3 år længere og samtidig forvente at have 4,0 flere gode leveår uden langvarig belastende sygdom end en 30-årig mand med en kort uddannelse. FOKUSOMRÅDER For at visionen og de overordnede mål kan opfyldes, skal der arbejdes målrettet med borgernes sundhed inden for 7 områder i de kommende år. Fokusområderne er: 1. Sund livsstil 2. Sundhed i skolen og i daginstitutionen 3. Sundhed på arbejdspladsen 4. Bevægelse og oplevelser i naturen 5. Social ulighed i sundhed 6. Patientrettet forebyggelse 7. Udvikling og dokumentation Sundhedsplan I foråret 2007 begynder arbejdet med at omsætte sundhedspolitikken til virkelighed ved hjælp af en sundhedsplan. Sundhedsplanen strækker sig ligesom sundhedspolitikken til udgangen af 2010. Der nedsættes sundhedsgrupper, som for hvert fokusområde udarbejder handleplaner og beskriver konkrete indsatser samt fastsætter evalueringsplan og målepunkter, som skal vise, om målene nås. Sundhedsgrupperne får også ansvar for at komme med forslag til, hvordan handleplanerne kan finansieres. Det vil sige, hvor mange af indsatserne der kan gennemføres som en del af den almindelige drift og udvikling, og hvor mange af indsatserne der kræver ekstra finansiering. Sundhedsgrupperne sammensættes, så relevante aktører er repræsenteret, fx fra kommunens serviceområder og institutioner, fra det regionale sundhedsvæsen, patientforeninger, frivilligorganisationer mv. Ved sundhedsplanens udløb ved udgangen af 2010, skal sundhedsplanen evalueres for at se om målene er blevet opfyldt. Herefter skal der 8
udarbejdes en ny fireårig sundhedsplan, som skal bidrage til at indfri sundhedspolitikkens overordnede mål. SUND LIVSSTIL Strategiske mål Borgernes livsstil skal forbedres, når det gælder rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost. Borgernes psykosociale sundhed skal styrkes. De væsentligste årsager til sygdom i Danmark, som kan forebygges, er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og usund kost (de såkaldte KRAMfaktorer). Tobaksrygning er den største enkelte sygdomsårsag og er ansvarlig for en stor del af sygdomsbyrden. Overvægt og usund kost og fysisk inaktivitet er også en væsentlig årsag til en lang række sygdomme blandt borgerne. Overvægt er et stigende problem, og der vil derfor være særlig fokus på dette. Alkohol er årsag både til en række sygdomme men også til store sociale problemer for både den afhængige selv og familien. En forudsætning for et velfungerende liv og god livskvalitet er psykisk og social sundhed. Psykosocial sundhed hænger sammen med fx gode sociale netværk og familierelationer, indflydelse på egen tilværelse og fravær af stress. En sund livsstil kan fremmes gennem rammer der gør det nemt at leve sundt i dagligdagen og ved tilbud om hjælp til at ændre livsstilvaner. Af eksempler på indsatser kan nævnes etablering af røgfrie miljøer og hjælp til rygeafvænning, etablering af alkoholpolitik og tidlig opsporing af alkoholmisbrug på tværs af sektorer og institutioner samt styrkelse af rammerne for sund kost og fysisk aktivitet. Eksempler er også tiltag rettet mod ensomhed, inaktivitet og stress, fx gennem etablering af meningsfulde netværksskabende aktiviteter, brug af borgernes resurser fx ældre der hjælper ældre og tidlig opsporing af stress på arbejdspladsen. 9
Fakta Rygning: Alkohol: 26% af de voksne borgere i Struer Kommune ryger dagligt, og 42 % vil gerne holde op. Der er over dobbelt så mange rygere blandt kortuddannede som blandt højtuddannede. 27 % af mændene og 11 % af kvinderne i Struer Kommune drikker mere end de anbefalede genstandsgrænser, drikker fem genstande eller flere mindst en gang om ugen eller viser tegn på alkoholafhængighed. Fysisk aktivitet: I Struer Kommune følger 37 % af de voksne borgere anbefalingerne om at være fysisk aktiv en halv time dagligt. Kost: Overvægt: Trivsel: 18 % af de voksne borgere i Struer Kommune har et usundt kostmønster og 17% et sundt kostmønster set i forhold til Ernæringsrådets officielle 7 kostråd. 15 % af den voksne befolkning i Struer Kommune er svært overvægtige og 39% moderat overvægtige. Der er over dobbelt så mange svært overvægtige blandt kortuddannede som blandt højtuddannede. 15 % af borgerne i Struer Kommune vurderer, at deres helbred er dårligt. 20 % de lavtuddannede og 7 % af de højtuddannede har et dårligt selvvurderet helbred. SUNDHED I SKOLEN OG I DAGINSTITUTIONEN Strategiske mål Børn og unge skal sikres sunde rammer i kommunens skoler, institutioner og fritidstilbud, som gør, at sund livsstil med mere fysisk aktivitet, sund mad samt mindre rygning og alkohol bliver en naturlig del af hverdagen. Børn og unges handlekompetencer skal styrkes, så de kan træffe sunde valg og udvikle sunde vaner. Struer Kommune samarbejder med foreninger, private og andre offentlige ungdomsuddannelsesinstitutioner, fritidsmiljøer m.v. om at sikre børn og unge sunde rammer og handlekompetencer, så de kan træffe sunde valg. De fleste børn og unge i Struer Kommune benytter kommunens skoler, institutioner og fritidstilbud, fra de er helt små og indtil de forlader folkeskolen. Derfor er kommunens skoler og institutioner for børn og unge oplagte steder for initiativer, der kan påvirke børnenes og de unges sundhed. Gode og sunde rammer for børn og unges opvækst kan være med 10
til at påvirke deres sundhedsvaner og adfærd i positiv retning ved at give muligheder for at træffe sunde valg. De sunde rammer skabes gennem fysiske, psykiske, sociale og æstetiske tiltag og understøttes af sundhedsfremmende pædagogiske metoder. Arbejdet med at forbedre børn og unges sundhed varetages på flere niveauer, både inden for de enkelte institutioner og på tværs af kommunens serviceområder. Derfor er der behov for fortsat at styrke samarbejdet og koordineringen, så der kan skabes en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Eksempler på indsatser for at opnå en sund livsstil hos børn og unge er bl.a. sikring af røg- og alkoholfrie miljøer alle steder, hvor børn og unge færdes. Det er også indsatser, der fremmer den sociale trivsel og modvirker mobning i daginstitutioner og skoler, samt indsatser der har fokus på betydningen af sund kost i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. En indsats er også initiativer, der øger børn og unges handlekompetence og gør dem i stand til at forstå, vurdere og gribe ind over for de forhold, der har betydning for deres sundhed og trivsel. Dertil kommer indsatser, der har mere direkte fokus på livsstil, såsom fysisk aktivitet, alkohol, rygning, kost, forebyggelse af stofmisbrug og forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme og uønsket graviditet. Fakta Rygning: Alkohol: Fysisk aktivitet: Kost: Overvægt: Trivsel: Andelen af dagligrygere blandt 15-årige piger i Danmark er 8,5 % og blandt 15-årige drenge 10,5 %. I Danmark har 36 % af de 12-årige drenge og 19 % af de 12-årige piger drukket mindst en hel genstand ved en lejlighed. 66% af de 11-årige i Danmark lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om minimum en times fysisk aktivitet om dagen. Med alderen falder andelen af fysisk aktive jævnt til 55 % af de 15-årige. 45 % af de 11-15-årige i Danmark spiser hverken frugt eller grøntsager dagligt. 17% af de 11-15-årige drikker sodavand mindst 5 gange om ugen, og halvdelen af de 11-15-årige spiser slik 2-4 dage om ugen. 9 % af de 11-15-årige i Danmark er overvægtige. I Danmark er 64 % af de 11-15-årige altid eller oftest glade for at gå i skole. 11
SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN Strategiske mål Alle kommunale arbejdspladser skal skabe sunde og attraktive rammer og styrke handlekompetencerne for de ansatte med fokus på livsstil, arbejdsmiljø og arbejdspladsens sociale ansvar. Struer Kommune samarbejder med private og andre offentlige arbejdspladser om at fremme de ansattes sundhed. Arbejdet har stor betydning for kommunens borgere og er med til at skabe den enkeltes identitet og er afgørende for livskvaliteten. De fleste voksne tilbringer meget tid på arbejdspladsen, der for mange også udgør et vigtigt socialt netværk. Arbejdspladsen er derfor et oplagt sted at tage fat, når sundheden i den voksne befolkning skal fremmes. Sundhedsindsatsen på arbejdspladser skal være en sammenhængende indsats, der fokuserer på alle de faktorer, der i arbejdslivet har betydning for den enkeltes sundhed og trivsel: livsstil, arbejdsmiljø og arbejdspladsens sociale ansvar. Struer Kommunes mulighed for at sikre ansatte sunde rammer på arbejdspladsen afhænger af, om der er tale om kommunens egne arbejdspladser eller om private og andre offentlige arbejdspladser i Struer Kommune. I forhold til kommunens egne ansatte har kommunen et arbejdsgiveransvar, som giver mulighed for og en forpligtelse til at tage beslutning om de ansattes rammer på arbejdspladsen. I forhold til ansatte på andre arbejdspladser i Struer Kommune kan kommunen tilbyde at indgå i samarbejde om at fremme sundheden. Eksempler på sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladsen er udarbejdelse af sundhedspolitikker. En sundhedspolitik sætter dagsordenen for, hvordan arbejdspladsen arbejder med at skabe sunde og attraktive rammer for de ansatte både i forhold til livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar. På livsstilsområdet kan det være tilbud og rammer på arbejdspladsen der fremmer sund livsstil, fx sund mad i kantinen og en et røgfrit miljø samt tilbud om rygestop, motionsaktiviteter og alkoholbehandling. Andre eksempler er indsatser, der kan reducere de sociale konsekvenser af sygdom, fx ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår, og indsatser, der forebygger, at langtidssygemeldte medarbejdere udstødes fra arbejdsmarkedet. Fakta Livsstil: 47 % af arbejdspladserne i Danmark med mindst 10 ansatte har sundhedsfremmende ordninger på fire af de fem områder: kost, motion, rygning, alkohol og stress. Arbejdsfastholdelse Arbejdsmiljø 28% af virksomhederne i Danmark oplyser, at de i 2004 har fastholdt mindst én medarbejder med langvarig sygdom eller forringet arbejdsevne. 12,5 % af arbejdsstyrken i Danmark føler sig stressede en stor del af tiden eller hele tiden. 12
BEVÆGELSE OG OPLEVELSER I NATUREN Strategiske mål Struer Kommunes smukke og varierede natur skal rumme flere muligheder for rekreation, oplevelser, leg og bevægelse. Struer Kommune har en smuk og varierende natur med fjord, skov og åbent landskab. Naturen rummer mange muligheder for rekreation, oplevelser, socialt samvær, leg og bevægelse. Ophold og bevægelse i naturen forebygger stress og fremmer vores sundhed og almindelige velbefindende. Det er derfor oplagt at fremme og skabe attraktive muligheder for bevægelse og oplevelser i naturen i Struer Kommune. Eksempler kan være i højere grad at inddrage bevægelse i naturen i aktiviteter i skoler og daginstitutioner. I forhold til voksne og familier kan det dreje sig om at udvikle flere og nye muligheder for aktiviteter, motionsog legemuligheder i naturen. Det kan også dreje sig om en målrettet indsats overfor særligt udsatte grupper, fx langvarigt syge og psykisk syge, for at fremme bevægelse og oplevelser i naturen. SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Strategiske mål Struer Kommunes forebyggende og sundhedsfremmende indsats skal i særlig grad rettes mod den del af borgerne med de korteste uddannelser og de laveste indkomster. Forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i forhold til socialt udsatte grupper skal styrkes. Der er i Region Midtjylland en markant sammenhæng mellem uddannelse og indtægt på den ene side og sundhed på den anden, ligesom i resten af Danmark og i andre lande. Jo højere uddannelse og indtægt, jo bedre sundhed. Sundheden påvirkes i høj grad af det sociale miljø og visse sociale forhold. Social ulighed i sundhed handler ikke kun om, at dårlige materielle vilkår er skadeligt for sundheden. Den sociale betydning af fx at være arbejdsløs eller socialt udstødt er også vigtig. Eksempler på sociale forhold, der har negativ indflydelse på sundheden, er dårlige opvækstvilkår, manglende uddannelse, arbejdsløshed, manglende socialt netværk, social udstødning og misbrug. Social ulighed i sundhed indgår således i stort set alle 13
kommunens politikområder. Denne sundhedspolitik fokuserer på de sundhedsmæssige indsatser over for social ulighed i sundhed og skal ses i sammenhæng med andre kommunale politikker og planer, fx på beskæftigelsesområdet og på byplanlægningsområdet. Struer Kommunes sundhedsmæssige indsatser for at reducere social ulighed i sundhed handler både om indsatser målrettet den del af befolkningen med lave uddannelser og lav indkomst. Samtidig handler det om særlige indsatser overfor udsatte grupper, som fx langvarigt syge, psykisk syge og misbrugere. Et eksempel kan være en indsats overfor børn og unge i udvalgte boligområder og institutioner, der forbedrer rammerne for sundhed og øger handlekompetencen i forhold til at kunne træffe sunde valg. En målrettet indsats over for særligt udsatte børn kan være en indsats i forhold til børn med psykisk syge forældre og børn i misbrugsfamilier. I forhold til voksne kan der etableres sundhedsfremmende indsatser i boligområder og på arbejdspladser med mange kortuddannede med lav indtægt, og samtidig indsatser målrettet fx arbejdsløse, borgere på langvarige sygedagpenge, psykisk syge og misbrugere. Fokus på mindskelse af social ulighed i sundhed går på tværs af sundhedspolitikkens fokusområder og skal derfor indarbejdes i de konkrete indsatser, der igangsættes for at nå sundhedspolitikkens mål. Fakta Restlevetid: En 30-årig mand med en videregående uddannelse kan forvente at leve 4,3 år længere og samtidig forvente at have 4,0 flere gode leveår uden langvarig belastende sygdom end en 30-årig mand med en kort uddannelse. PATIENTRETTET FOREBYGGELSE Strategiske mål Den patientrettede forebyggelse i Struer Kommune skal styrkes og udbygges. Borgerne skal tidligt i forløbet tilbydes en koordineret og sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. Borgeren skal være en aktiv deltager i forebyggelsesforløbet. 14
Patientrettet forebyggelse omfatter indsatser der har til formål at forebygge forværringer af sygdom og svækkelse og fastholde borgerens funktionsevne. Indsatsen kan fx omfatte genoptræning efter en sportsskade, rehabilitering af et ældre menneske efter et alvorligt fald, rehabilitering ved rygproblemer hvor arbejdsevnen er truet eller rehabilitering ved kronisk sygdom. Forløb tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov og resurser og kan fx omfatte fysisk træning, kostvejledning, rygeafvænning og anden undervisning og rådgivning. Patientrettet forebyggelse omfatter også tidlig opsporing, der har til formål at finde borgere med de første tegn på udvikling af sygdom for efterfølgende at forebygge sygdommens udvikling. Et godt patientrettet forebyggelsesforløb er en koordineret og vidensbaseret indsats, der er tilrettelagt i samarbejde mellem kommunens relevante serviceområder, den praktiserende læge og hospitalet. Borgeren skal opleve et lettilgængeligt og sammenhængende forløb. Struer Kommune har mange års erfaring i genoptræning til pensionister i ældrecentrene. I forbindelse med kommunalreformen overtager Struer Kommune almindelige ambulante genoptræningsopgaver fra sygehusene. Det betyder, at Struer Kommune fremover vil modtage borgere i alle aldersgrupper og med forskellige behov for forebyggelse. Patientrettet forebyggelse i forhold til borgere med kronisk sygdom er andre nye opgaver. Fakta Kronisk sygdom: Mindst 8.300 af de voksne borgere i Struer Kommune lever med en eller flere kroniske sygdomme. UDVIKLING OG DOKUMENTATION Strategiske mål Sundhedstilstanden og sundhedsadfærd i Struer Kommune overvåges systematisk Struer Kommunes sundhedsstrategier og -indsatser baseres på dokumentation samt evalueres og kvalitetsudvikles. Der hvor der ikke findes dokumenteret viden, medvirker Struer Kommune til udvikling og forskning. Struer Kommune vurderer sundhedskonsekvenserne af kommunens strategier, politikforslag, programmer og projekter. 15
Med kommunalreformen og sundhedslovens ikrafttræden får kommunerne og regionerne ansvar for sundhedsrelateret forskning og udvikling. Kommunerne skal ifølge loven medvirke til at sikre udviklings- og forskningsarbejde på sundhedsområdet. En forudsætning for at planlægge, monitorere og evaluere på sundhedsområdet er tilstrækkelig viden om sundhedstilstanden, risikofaktorer, sygdomskonsekvenser samt effektive sundhedsfremme- og forebyggelsesmetoder. Det nødvendiggør at sundhedstilstanden og sundhedsadfærden i Struer Kommune monitoreres. Det er samtidig væsentligt at der udvikles viden om effektive sundhedsfremme- og forebyggelsesmetoder, dvs. at metoder udvikles og evalueres på et højt fagligt niveau. Der skal i den forbindelse søges samarbejde med Region Midtjylland og forsknings- og udviklingsmiljøer. Ikke kun kommunens sundhedsområde har indflydelse på sundheden. Stort set alle kommunens opgaver har betydning for borgernes sundhed. Det gælder fx bolig- og byplanlægning, trafikområdet, skoler og daginstitutioner, ældreområdet og kulturområdet. Sundhed er på den måde et fælles ansvar og et aspekt af stort set alle kommunens opgaver. For fortsat at styrke den samlede sundhedsindsats i kommunen på tværs af områder og fagfelter vil Struer Kommune systematisk vurdere sundhedskonsekvenser som en del af beslutningsgrundlag for strategier, politikforslag, programmer og projekter. Eksempler er vurdering af muligheder for fysisk aktivitet og rum for samvær i forbindelse med by- og naturplanlægning samt renovering og etablering af institutioner og skoler. 1 Opgjort for perioden 1992 2001 af DSI Institut for Sundhedsvæsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister. 16