Vejledning om barsel og ferie



Relaterede dokumenter
GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Afvikling af barsel - efter

Barselsorlov. Orlov før fødslen: Moderen har ret til fravær med sædvanlig løn fra 8 uger før terminsdatoen.

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

tat meddelelse Erstatter: J. nr

Ferieloven. Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april.

Gode råd om... ferie

Danmarks Designskole

Barsel, adoption mv.

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Notat fra DFL. Hvor meget orlov har moderen og faderen ret til?

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

Bekendtgørelse om ferie

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Ferie Vejledning om optjening og afvikling


Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL- og 3F-overenskomster

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Hold da helt ferie. - i ferieåret

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?...

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning

Vejledning om barsel, adoption m.v. på AC-området

Vejledning om barsel, adoption m.v. på AC-området

Eksempler på barselsorlov

5.4 Varsling og afholdelse af ferie

Vejledning til medarbejdere ved Aarhus Universitet om forlænget og fleksibel barselsorlov mv.

Hensynet til organisationens drift kan betyde, at DFH beslutter at lægge ferie på bestemte tidspunkter for enkelte afdelinger/kontorer.

Ferierettigheder. FOA Nordsjælland, Frederiksværksgade 10, 3400 Hillerød tlf.: ,

Forældreorlov. Barselsdagpenge. Varslingsregler. Barselsorlov BARSEL. Efter fødsel. Beskæftigelseskravet. Graviditetsorlov Ferieydelse

05.12 O.02 13/2003 Side 1. Administrativ Information Den 13. marts 2003 Info nr. 2023

VEJLEDNING OM OVERGANGEN TIL NY FERIELOV. Vejledning om overgang til ny ferielov - privatområdet. Indholdsfortegnelse:

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN PROTOKOLLAT TIL AFTALE OM FRAVÆR AF FAMILIEMÆSSIGE ÅRSAGER

Vejledning om betaling under barsel

FERIERITTIGHEDER - KOMMUNALT OG REGIONALT ANSATTE

RÅDGIVNING Gode råd om barsel

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug

MORS BARSELSORLOV. For privatansatte og ledige

5.2 Optjening af ferie og beregning af feriepenge

Forældreorlov. Barselsdagpenge. Varslingsregler. Barselsorlov BARSEL. Efter fødsel. Beskæftigelseskravet. Graviditetsorlov Ferieydelse

Tjeneste- og anciennitetsattest for lærere, viceforstandere og forstandere

Vejledning til medarbejdere ved Aarhus Universitet om forlænget og fleksibel barselsorlov mv.

FAQ Ferielov. A. Overgangsordningens betydning for afholdelse af ferie, når du er i løbende ansættelsesforhold

Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013

Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 1 Februar 2000

Til samtlige kommuner m.fl. Finsensvej Frederiksberg Tlf Fax

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug

Protokollat til aftale om fravær af familiemæssige årsager

D.O. II \ KORT UDDRAG AF. L A N D S O V E R E N S K O M S T for butikker 1/ til 1/3-2017

7.1 Fravær i forbindelse med graviditet og barsel

Kort om feriereglerne

Nr marts (Udvidelse af barselorloven og ændring af børnepasningsorloven)

TILLYKKE MED DEN LILLE Få hurtigt overblik over jeres ret til orlov, når I skal være forældre og over jeres ekstra fordele med industriens

7.3 Medarbejders ret til løn/dagpenge m.v.

FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom

CIRKULÆRE: 005 Overførsel af ferie

Om at få feriedagpenge ISBN

Økonomiske forhold under lockout OK om økonomi, barsel, sygdom og ferie

Familieplejeres ferieretlige stilling

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Agnete Lied Andersen & Mads Krarup. Barselsregler. fleksibilitet, fravær og barselsdagpenge. 3.

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge)

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte

Kort om ferieloven. Teknisk Landsforbund Senest redigeret den 21. juni 2012 af advokat Byrial Bjørst Tryk: Teknisk Landsforbund

OPLÆG OM DEN NYE FERIELOV

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Kvikvejledning om barsel

De nye ferieregler og overgangen dertil

Lønmodtagerens meddelelse om fravær i forbindelse med fødsel eller adoption (efter )

TILLYKKE MED DEN LILLE

Optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med overgangen til den nye ferielov. Marts 2019

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge

Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april.

Tillykke. med den lille. Få styr på: Regler om orlov, når du får børn Dine fordele med Industriens overenskomster

Dig som medarbejder. Uddrag fra ATPs Medarbejderportal

Vejledning om barsel, adoption m.v. på AC-området

Vejledning om FerieKonto

Vejledning om de ændrede regler i barselsaftalen (den såkaldte model)

NY FERIELOV. - Guide til Kooperationens medlemsvirksomheder. Overgangsordning. Indefrysning. Lønmodtagernes fond for tilgodehavende Feriemidler

Barsel, adoption mv.

7.1 Fravær i forbindelse med graviditet og barsel

Velkommen til temamøde om PERSONALEJURA

Cirkulære om. Ferieaftalen. Cirkulære af 11. november 2005 Perst. nr PKAT nr. J.nr

Aftale om fravær af familiemæssige årsager

Ny ferielov. Forskudt ferie Chefkonsulent Peter Salling Petersen 1. Ferieoplæg for Uddannelsesforbundet d. 11.

Forslaget til ny barsellov vil komme til 2. behandling i Folketinget 30. maj 2006 og til 3. behandling 2. juni 2006.

Ny ferielov. ved advokat Cecilia Ricard

Når du vil holde ferie

Aftale om fravær af familiemæssige årsager

Når du skal have barn

Aftale om fravær af familiemæssige årsager

Øremærkning af barselsorlov til mænd

KONSULENTERNE GUIDER ONLINE: Ny ferielov fra d. 1. september 2020

Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) 1)

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage

Barselsorlov. rettigheder og pligter

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 192 Folketinget

Transkript:

Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til ferieloven. Hvorledes der optjenes og afholdes ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov, hvis der er indgået kollektiv overenskomst, der fraviger ferielovens bestemmelser, er således ikke beskrevet i denne vejledning. Disse forhold skal derimod afgøres ved fortolkning af den kollektive overenskomst i det fagretlige system. De nye regler om barsel De nye regler om barsel betyder bl.a., at moderen har ret til barselorlov i 14 uger efter fødslen. Herefter har hver forælder ret til 32 ugers fravær (forældreorlov). Forældrene har til sammen ret til 32 ugers dagpenge, som de skal fordele mellem sig. Ved adoption ydes dagpenge indtil 46 uger efter modtagelse af barnet. De 32 uger kan forlænges til 40 uger, men man har i perioden kun ret til dagpenge svarende til 32 uger. På samme måde kan de 32 uger for beskæftigede og selvstændige erhvervsdrivende forlænges til 46 uger. Hvis de 32 uger forlænges - til 40 eller 46 uger - kan orloven ikke udskydes. Ferie under orlov på fuld tid Barsel- og forældreorlov, som holdes i umiddelbar forlængelse af fødslen, uden at der er indgået aftale om forlængelse eller udskydelse af orloven, er en feriehindring, fordi det ikke er muligt at holde ferie i denne periode i stedet for orlov. Hvis lønmodtageren holder barsel- eller forældreorlov på fuld tid i fx de sidste 8 uger af et ferieår, og lønmodtageren endnu ikke har holdt ferie, er lønmodtageren berettiget til at få feriepengene udbetalt kontant af arbejdsgiver, FerieKonto eller feriekortadministrator uden at holde ferien. Det samme gør sig gældende ved barsel- og forældreorlov på fuld tid op til hovedferieperiodens udløb. Hindringen det vil sige barsel- eller forældreorloven skal ligge op til hovedferieperiodens udløb den 30. september eller ferieårets udløb den 30. april. Efter den 30. september kan, hvad der svarer til hovedferien (15 dage) udbetales, og efter ferieårets udløb kan feriepengene for resterende feriedage udbetales. Det er ikke muligt at overføre ikke afholdt ferie på grund af feriehindringer, herunder barsel mv., til næste ferieår, medmindre lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst, som giver mulighed for dette, og overførsel af ferie derudover aftales mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren. 1

Ferie under forlængelse af orloven efter dagpengelovens 13, stk. 4 Beskæftigede forældre kan vælge at forlænge orlovens 32-ugersperiode med 8 eller 14 uger indtil barnet er henholdsvis 54 eller 60 uger gammelt. Ved en sådan forlængelse har forældrene dog kun ret til dagpenge svarende til 32 uger. Afholdelse af en sådan forlænget orlovsperiode er en feriehindring, da perioden skal holdes i sammenhæng og indenfor den tidsmæssige ramme på de henholdsvis 54 eller 60 uger efter fødslen. Hindringen skal ligge op til hovedferieperiodens udløb den 30. september eller ferieårets udløb den 30. april. Efter den 30. september kan, hvad der svarer til hovedferien (15 dage) udbetales, og efter ferieårets udløb kan feriepengene for resterende feriedage udbetales kontant af arbejdsgiver, FerieKonto eller feriekortadministrator. Det er ikke muligt at overføre ikke afholdt ferie på grund af feriehindringer, herunder barsel mv., til næste ferieår, medmindre lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst, som giver mulighed for dette, og overførsel af ferie derudover aftales mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren. Ferie, når arbejdet er genoptaget på nedsat tid i op til 29½ time om ugen dagpengelovens 16a I tilfælde, hvor lønmodtageren har genoptaget arbejdet i dagpengeperioden i op til 29½ time af den normale ugentlige arbejdstid i henhold til dagpengelovens 16a, bortfalder retten til dagpenge for den tid arbejdet er genoptaget. Det vil sige, at lønmodtageren fortsat er på orlov, men har valgt at bruge den sidste del af orloven til at genoptage arbejdet på nedsat tid. Forældre der har valgt denne orlovsform har derfor som udgangspunkt en feriehindring. Det skyldes, at ferien som udgangspunkt skal holdes i sammenhæng af 15 dages varighed for hovedferie og 5 dages varighed for øvrig ferie. De pågældende kan således ikke holde ferie i perioden og kan ved ferieperiodens udløb få feriepengene udbetalt, uden at ferien er holdt. Ferie, der efter ferieloven holdes som enkeltdage, kan dog afholdes på sædvanlig måde. Se afsnittet Varsling af ferien. Ferie, når arbejdet er genoptaget på nedsat tid med forlængelse af orloven dagpengelovens 13, stk. 3 2

Beskæftigede lønmodtagere kan, efter aftale med arbejdsgiveren, forlænge deres orlov med dagpenge med den tid arbejdet genoptages. Dette fremgår af sygedagpengelovens 13, stk. 3. Hvis der er indgået en aftale om genoptagelse af arbejdet på nedsat tid efter lovens 13, stk. 3, er der mulighed for at holde ferie, idet en sådan måde at afholde orloven på ikke er nogen feriehindring. Ferien skal afholdes i hele dage, og hovedferien skal som udgangspunkt afholdes i 3 hele og sammenhængende uger. Ferien skal aftales med arbejdsgiveren på sædvanlig måde. Se afsnittet Varsling af ferien. Når en person, der har genoptaget arbejdet på nedsat tid efter 13, stk. 3 holder ferie, udskydes den resterende orlovsperiode med dagpenge fra de dage/uger, hvor der holdes ferie. Udskydelsen sker således uanset, om genoptagelsen af arbejdet efter 13, stk. 3 er sket med hele dage eller på en sådan måde, at der både arbejdes og holdes barselorlov på samme dag. Eksempel 1: Lønmodtageren arbejder i 3 dage om ugen og har forældreorlov de 2 resterende dage. Når lønmodtageren holder ferie i en uge, udskydes de 2 dage med forældreorlov til senere afholdelse. Lønmodtageren holder herefter 5 feriedage, når der holdes en uges frihed. Eksempel 2: Lønmodtageren arbejder i 5 timer om dagen og har forældreorlov i 2,4 timer om dagen. Når lønmodtageren holder ferie, udskydes forældreorloven fra de dage, hvor der holdes ferie. Eksempel 3: Lønmodtageren arbejder 4 dage om ugen og har forældreorlov den resterende dag. Hvis lønmodtageren holder ferie 1 dag på en dag, hvor lønmodtageren normal ville være på forældreorlov, udskydes orloven fra denne dag. Forældrene skal sørge for at nå at holde al ferie inden ferieåret udløber den 30. april, idet feriepengene ellers bliver forældede. Ferie under afvikling af en udskudt orlovsperiode 1) Ferie under afvikling af retsbaseret udskydelse dagpengelovens 13, stk. 5 Den ene af forældrene kan udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af 32- ugersperioden til senere afholdelse i en sammenhængende periode inden barnet fylder 9 år. 3

Afvikling af en sådan udskudt orlovsperiode er en feriehindring, da perioden skal bruges i sammenhæng, hvilket betyder, at det ikke er muligt at afbryde orloven for at holde ferie. Hindringen skal ligge op til hovedferieperiodens udløb den 30. september eller ferieårets udløb den 30. april. Efter den 30. september kan, hvad der svarer til hovedferien (15 dage) udbetales, og efter ferieårets udløb kan feriepengene for resterende feriedage udbetales. Det er ikke muligt at overføre ikke afholdt ferie på grund af barsel mv. til næste ferieår, medmindre lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst, som giver mulighed for dette, og overførsel af ferie derudover aftales mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren. 2) Ferie under afvikling af aftalebaseret udskydelse dagpengelovens 13, stk. 6 Beskæftigede lønmodtagere kan efter aftale med arbejdsgiveren udskyde op til 32 uger af forældreorlovsperioden, jf. dagpengelovens 13, stk. 6. I en sådan udskudt periode er der ikke tale om en feriehindring. I disse tilfælde afholdes ferien i hele dage og den resterende forældreorlovsperiode udskydes med de dage/uger, hvor der holdes ferie. Ferien skal afholdes i hele dage, og hovedferien skal som udgangspunkt afholdes i 3 hele og sammenhængende uger. Ferien skal aftales med arbejdsgiveren på sædvanlig måde. Se afsnittet Varsling af ferien. Forældrene skal sørge for at nå at holde al ferie inden ferieåret udløber den 30. april, idet feriepengene ellers bliver forældede. Bemærk I en udskudt periode - som fx følger af at der er afholdt ferie inden barselorlovsperiodens udløb kan arbejdet nu efter ændringen i sygedagpengebekendtgørelsen pr. 1. marts 2003 genoptages på nedsat tid med forlængelse af perioden efter lovens 13, stk. 3. Der gælder samme mulighed for at afholde ferie som beskrevet ovenfor under afsnittet om ferie, når arbejdet er genoptaget på nedsat tid med forlængelse af orloven efter dagpengelovens 13, stk. 3, jf. eksemplerne ovenfor. Børnepasningsorlov Børnepasningsorlov efter lov nr. 402 af 31. maj 2000 om børnepasningsorlov betragtes fortsat ikke som en feriehindring, fordi orloven kan udsættes, når der holdes ferie. 4

Optjening af ferie under barsel- og forældreorlov Man optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds (lønnet) ansættelse i optjeningsåret. For ansættelsesperioder af under 1 måneds varighed optjener man ret til 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse. Under barsel-, forældre- og børnepasningsorlov optjener lønmodtageren kun ret til betalt ferie fra arbejdsgiveren, hvis lønmodtageren får udbetalt hel eller delvis løn under fraværet. Dette gælder også, selvom arbejdsgiveren får lønudgiften helt eller delvist refunderet af kommunen. Hvis arbejdsgiveren ikke har pligt til at udbetale løn under barsel- eller forældreorlov, og arbejdsgiveren kun udbetaler, hvad der svarer til dagpengesatsen og får beløbet refunderet af kommunen, optjener lønmodtageren ikke ret til betalt ferie fra arbejdsgiveren for disse perioder. Dette skyldes, at denne udbetaling ikke kan betragtes som løn, men derimod som dagpenge. Hvis lønmodtageren alene får barselsdagpenge udbetalt direkte af kommunen eller orlovsydelse af a-kassen, optjenes der ikke ret til betalt ferie fra arbejdsgiveren. Optjening af feriedagpenge fra a-kasserne Lønmodtagere, som i perioder under barselorlov alene modtager barselsdagpenge eller orlovsydelsen i forbindelse med børnepasningsorlov, optjener ikke ret til betalt ferie fra arbejdsgiveren. Hvis en lønmodtager er medlem af en a-kasse, kan lønmodtageren optjene ret til feriedagpenge på baggrund af de udbetalte barselsdagpenge eller orlovsydelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Varsling af ferien Hovedferien består af 3 ugers ferie, der skal holdes i sammenhæng. Man kan dog aftale, at der kun skal holdes 10 feriedage i sammenhæng. De resterende 2 ugers ferie kaldes øvrig ferie, og skal som udgangspunkt gives i sammenhæng. Også her kan man aftale, at ferien afholdes i enkeltdage. Lønmodtageren skal have meddelelse om, hvornår ferien holdes, så tidligt som muligt. Hvis der er tale om hovedferie, skal lønmodtageren have meddelelsen senest 3 måneder før, hovedferien skal begynde. Hvis der er tale om øvrig ferie, skal 5

lønmodtageren have meddelelsen senest 1 måned før, den øvrige ferie skal begynde. En arbejdsgiver kan ikke varsle ferie for en periode, hvor lønmodtageren er på barselorlov eller forældreorlov på fuld tid, da barsel- og forældreorlov på fuld tid er en feriehindring. Dette gør sig også gældende, hvis lønmodtageren har genoptaget arbejdet efter dagpengelovens 16a (for så vidt angår ferie i sammenhæng) eller i perioder efter lovens 13, stk. 4 eller stk. 5. En arbejdsgiver kan derimod godt varsle ferie for perioder, hvor arbejdet er genoptaget, og forældreorloven er udskudt efter dagpengelovens 13, stk. 3, eller stk. 6. Hvis lønmodtageren har genoptaget arbejdet på nedsat tid efter 16a, kræver afholdelse af ferie på enkeltdage som udgangspunkt en aftale herom. Beregning af feriepenge Løn under ferie Lønmodtagere, der får løn under ferien - fx funktionærer - har krav på fuld og sædvanlig løn under ferie i ferieåret, hvis de har fået hel eller delvis løn under barsel-/forældreorloven i optjeningsåret. Det forudsættes dog, at lønmodtageren er ansat hos arbejdsgiveren, når ferien holdes. Lønmodtageren har desuden ret til ferietillæg på 1% af lønnen i optjeningsåret. Det vil sige også af den løn, der er udbetalt af arbejdsgiveren under barsel- /forældreorloven, uanset om arbejdsgiveren får hel eller delvis lønrefusion fra kommunen. For funktionærer kan det supplerende oplyses, at de ifølge funktionærlovens 7, stk. 1 og 2, har ret til halv løn fra 4 uger før forventet fødsel og indtil 14 uger efter fødsel. Hvis den halve løn er lavere end dagpengesatsen, kan funktionæren i visse tilfælde få suppleret lønnen op med dagpenge fra kommunen. På den måde får de udbetalt, hvad der svarer til dagpengesatsen. Hvis forældreorloven er forlænget eller udskudt efter dagpengelovens 13, stk. 3, eller stk. 6, eller ved afholdelse af enkelte feriedage, hvor lønmodtageren har genoptaget arbejdet på nedsat tid efter 16a, har en lønmodtager krav på løn for det antal timer, lønmodtageren normalt har krav på i henhold til ansættelseskontrakten, når der holdes ferie. 6

Dette skyldes, at lønmodtageren stadig betragtes som ansat i henhold til ansættelseskontrakten, selv om lønmodtageren holder orlov en del af arbejdstiden. Eksempel: Hvis en lønmodtager - der normalt (inden den delvise genoptagelse af arbejdet) var ansat til 7,4 timer om dagen - ved den delvise genoptagelse af arbejdet arbejder 5 timer om dagen, har lønmodtageren krav på løn under ferie svarende til 7,4 timer, når der holdes ferie i en dag. Feriegodtgørelse Lønmodtagere, der får hel eller delvis løn under barsel- eller forældreorlov, og som har ret til ferie med feriegodtgørelse, får beregnet feriegodtgørelse af den løn, arbejdsgiveren har udbetalt under orloven. Lønmodtageren har således krav på 12½% af den løn, der er udbetalt af arbejdsgiveren under orloven. Fratræden Ved en lønmodtagers fratræden skal arbejdsgiveren afregne feriegodtgørelse af den løn, arbejdsgiveren har udbetalt under orloven. Hvis en lønmodtager - som har ret til løn under ferie - i barselperioden går fra at få løn fra arbejdsgiveren til kun at få dagpenge, skal der ikke afregnes feriegodtgørelse til lønmodtageren, medmindre lønmodtageren reelt fratræder sin stilling. På www.adir.dk findes flere oplysninger om ferielovens regler. Marts 2003 7