Mobning - Et fællesskab hvor ikke alle er inkluderede. Af AMOK konsulent Jo Niclasen,



Relaterede dokumenter
Mobningens Hvem, Hvad, Hvor

På mobilen og nettet kan jeg li som være mere rå og cool. Af AMOK konsulent Jo Niclasen

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet

Mobningens Mange Kræfter

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Moderator uddannelsen

Moderator uddannelsen

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

Ditte Dalum Christoffersen

Antimobbestrategi på Sulsted skole

Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang. Antimobbekonsulent Jo Niclasen

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Guldberg Skoles trivselsplan

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Børneliv. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole

Lærernes og pædagogernes ansvar

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan

Dyssegårdsskolens anti-mobbestrategi. November 2017

ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

BAGGRUNDSVIDEN. Kilde:

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning

Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen

På Marstal Skole lægger vi stor vægt på, at alle lærer fællesskabets betydning.

VESTERBRO UNGDOMSGÅRD TRIVSELS- OG MOBBEPOLITIK. Ingen kan hjælpe alle men alle kan hjælpe nogen!

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Lyngholmskolen står sammen for at skabe trivsel for alle

Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

Ringe Kost- og Realskoles anti-mobbe politik

Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Formål, målsætninger, succeskriterier... s. 2

Hærvejsskolen STÅR SAMMEN MOD MOBNING

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Ødsted Skole anvender følgende redskaber til optimering af trivsel og forebyggelse af mobning:

Antimobbestrategi 2013

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

TRIVSELS- OG ANTIMOBBESTRATEGI. Øster Farimagsgades Skole

De voksne forældre og personale på skolen

VELKOMMEN DET GODE BØRNEFÆLLESSKAB FRI FOR MOBBERI ALICEDARVILLE.DK

Mobning. Samarbejde om forebyggelse og håndtering af mobning Vester Skole, Silkeborg D , kl

VIBEHOLMSKOLENS TRIVSELSPLAN - og MOBBEPOLITIK

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole

Lynghøjskolens antimobbe-handleplan

Trivselsplan (Antimobbestrategi)

Antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Kundby Friskole. Denne strategi gælder for alle skolens elever, både i skoletiden og i SFO.

Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Fællesskab mod mobning

SINDING-ØRRE MIDTPUNKT

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

Antimobbestrategi. Mobning er et uhåndterbart problem for den, der bliver ramt af det og kan blandt andet defineres således:

Trivselshandleplan (antimobbeplan) Pilegårdsskolen

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde.

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

For at have en fælles forståelse for ordet mobning, har vi valgt at anvende 2 definitioner.

Mobning gentænkt og skoletrivsel præciseret. V/ Helle Rabøl Hansen. Cand. jur. Ph.d. Ekstern lektor/dpu.

Trivselsplan Bedsted Skole

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Gør tanke til handling VIA University College. Fællesskaber, trivsel og mobning D , kl Silkeborg

Distriktsskole Smørum

Lærervejledning - forældremøde

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Thomas Ernst - Skuespiller

Antimobbestrategi. - forebyggende og indgribende indsats. Glade børn mobber ikke. As Friskole - august 2017, v.3

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Antimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning

Jeg kan mærke hvordan du har det

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri!

DIALOG OM KROP OG GRÆNSER

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål. Dækningsområde Alle skolens elever. Det vil sige i afdeling A, B, C, D og E.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

Antimobbestrategi for

Klatretræet; Natur, sang og idrætsinstitution

Al quds skoles mobbepolitik

Klatretræet; Natur, sang og idrætsinstitution

TÅRNBY KOMMUNE Ungdomsskolen

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

M O B B E P O L I T I K

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Mobning - må vi så være fri!

ANTIMOBBESTRATEGI PÅ CHRISTIANSHAVNS SKOLE

DIALOG OM ONLINE TRIVSEL

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Transkript:

Mobning - Et fællesskab hvor ikke alle er inkluderede Af AMOK konsulent Jo Niclasen,

Velkomst Præsentation Mobningens ABC Pause Forældrerollen Vindinge skole D. 25. november 09 Digital mobning (herunder sexmobning) Dilemmaspil Opsummering

Præsentation Jo Niclasen Tilknyttet AMOK, AntiMObbeKonsulenterne (fagligt netværk) Videnskabelig medarbejder i exbus (exploring bullying i schools) Ekstern konsulent i Red Barnet, fri for mobberi Frivillig rådgiver i Børns Vilkår - erfaringer Oprindelig pædagog praksis erfaringer Videreuddannet som cand. pæd. i pæd.soc speciale i mobning Selv forælder til 3 på henholdsvis 6, 11 og 14 år

Mobningens ABC Hvor omfattende er mobning - er der overhovedet et problem?

1998 2002 2006 2006 ---------------------------------------------------- Antal mobbede (2-3 gange pr. måned) 25 % 11 % 8 % Permanente mobbeofre 8 % 8 % 5 % (Kilde: WHO s undersøgelse blandt 11-15 årige i 1998, 2002 og 2006)

Statistisk set: Statistisk Statistisk 2 set: Bliver set: mobbeofre 2 Bliver 3 2 mobbeofre bliver Bliver mobbere mobbeofre Alle 3 bliver kommer mobbere til at 3 bliver mobbere overvære Alle kommer mobning til at Alle kommer overvære til at mobning overvære mobning

Hvad er mobning?

Nyt mobbesyn (De gamle og nye briller) Individ kontra kontekst/kultur Mobning er en relationel, kontekst- og kulturelorienteret problematik, der SKAL løses i fællesskab

AMOK s børnesyn Mobning handler ikke om onde børn Mobning handler om onde udstødende samværsformer, mønstre og handlinger

Mobbedefinition Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Kilde: Helle Rabøl Hansen 2003

Ikke alle negative handlinger er mobning Dominerende adfærd Roller Hårdt sprog Pludselige engangsoverfald Konflikter Drilleri

Typer af mobning Fysisk mobning Verbal mobning Social mobning Digital mobning (Der er ikke tale om en graduering af, hvad er værst)

Direkte og synlige form for mobning Drengenes måde: Er den fysiske forfølgelse i form af f.eks. bank og slag,

Subtile og usynlige mobbeform Pigers måde: Udelukkelse, på at ignorere, bagtale, mimik

Mobningens funktion Når en børnegruppe ikke har nogen værdier at samles om, kan mobning være det kit der er mellem børnene. Det der holder gruppen sammen. (Kilde: AMOK 2007)

Det man mobbes med forveksles med mobningens årsag

Myter - Personrelateret forklaringer Han kan ikke vise empati (indlevelsesevne) Hvis du så hans forældre, ville du forstå hvorfor Han er en nørd - læsehest Hvis hun bare gik i noget andet slags tøj Hun er den type ingen kan holde af Hun er hele tiden sur Han er bare sådan.. ANDERLEDES

Daniel bliver forfulgt af de andre børn i skolen og mobbet med, at han både er fed og dum. Fælles for de fleste af børnene er, at de er tykke og ensomme. Det er bl.a. børn som Daniel, vi hjælper. Tit er opholdet faktisk nok til, at de taber sig til under mobbegrænsen (!)

Mobningens årsag Mobning skyldes lav tolerance i gruppen og kendetegnes ved et meget smalt spor for, hvad der opleves som rigtigt eller forkert normalt eller anderledes

Mobning foregår i en lavtolerance kultur - IKKE en privat sag (Mobbekultur gør personegenskaber til en risikofaktor fx sårbarhed ved skilsmisse)

MOD kontra ANGST (social angst / social panik) Kilde: Dorte Marie Søndergaard

Hvad er en rigtig mobber? Hvad er et rigtig offer?

Mobbeland Mobbere Mobbeassistenter Mobberens supportere Passive tilskuere Forsvarere Offer (Forældre) (Fagvoksne) *Et situationsbillede/øjebliksbillede. Dette er kun en måde at forstå mobning på og skal ikke bruges som et arbejdsredskab Kilde: Thelin & Williamson i Hansen, 2005

Mobbeland Satellitbørn Dronning konge Hofdamer Mobbeofre Periodiske & permanente

En rigtig mobber Kriterier for at vi kan genkende en mobber: Aggressivitet over for kammeraterne (og de voksne) Positiv holdninger over for vild og brug af voldelige metoder Ofte impulsive og har et stærkt behov for dominans Mindre indlevelsesevne og medfølelse (empati) Kan tale sig ud af vanskeligheder Optræder selvsikkert, men under overfladen er de: ængstelige og usikre (Kilde: Olweus, Mobning blandt skolebørn)

Et rigtig offer Recessiv bliver trist, tilbagetrukken, usynlig, isolerer sig Submissiv underkaster sig, opgiver egne behov og forsøger at please de negative dominanter Offensiv bliver vred, svarer igen, slår, bliver aggressiv Dette kan sløre billedet og blikket af, hvem der er offer

Voksenreaktioner - Negligering / Bagatellisering: Du skal bare lade som ingenting og ignorere dem Det skal du ikke tage dig af, det følger med barndommen - det gør dig stærkere som menneske De mente det ikke så slemt (Ikke tages alvorligt, oplevelsen at en øget isolation) Egenskyld: Du har sikkert også haft en andel i det Nu kan du selv mærke, hvordan det føles (Legitimering af udstødelseskulturen, tabt tillid til den voksne som beskytter) Kilde: Rabøl Hansen, 2005

Historien om Søren Mobber eller offer?

Søren som mobber? Anvender en forhandlingsstrategi for at blive en del af fællesskabet Forsøger at tilkæmpe sig retten til medforhandling i legen Den onde spiral, for de andre oplever ham som mobber og vil derfor ikke have ham med i fællesskabet Sørens modstand kan tydes som værende mobberen (blandt børn, lærere og forældre) Jeg slår tilbage ikke først (frustration og afmagt)

Søren som offer? Benægtelse - afviser og vil ikke kategoriseres som offer Ingen må vide at jeg føler mig mobbet, for så er det som at det står bøjet i neon, dvs. der er noget i vejen med mig at jeg er svag. De voksne kan alligevel ikke gøre noget ved det - så hellere tie stille og udholde det. Fortæller jeg først om mobningen (til de voksne) så bliver det meget værre!

men jeg græder ikke Hans frasiger sig særlige privilegier ved at påtage sig offerpositionen, fordi Offerkategorier træder ofte i forgrunden og overskygger let andre kategorier En begrænsning for at kunne handle på lige fod med de andre klassekammerater derved mødt ligeværdigt Jo Niclasen, AMOK antimobbekonsulent

Hvem ejer sandheden? Afhængig af hvem man spørger - børnene, læreren, Sørens forældre, øvrige forældre. Ingen endegyldige sandheder En tendens: Så længe ordet mobning ikke er sagt højt eller der er en overensstemmelse blandt aktørerne, så eksisterer fænomenet ikke Derimod kan barnet bliver genkendt og forstået ud fra andre kategorier, som fx værende irriterende, voldelig m.m. Individorienterede tiltag sættes ind

In mente metoden De enkelte børn sættes in mente, og der rettes i første omgang fokus på det, der er omkring børnene Klassens historik (lærerskift, elevflow) Omgangstone i klassen Lærerattituder Forældreattituder mv.

Konsekvenser for alle i en mobbekultur Offeret Et minde for livet, ensomhed Mobberen Risikoadfærd, aggressive handlinger, kriminalitet Resten af gruppen Moralnedsmeltning, risiko for dårligere trivsel og indlæring, frygt, social angst

PAUSE (10 min)

Faktorer der påvirker klassens tolerancegrad: Personaleattituder Kultur og samfundsværdier Forældreattituder Jo Niclasen, AMOK antimobbekonsulent

Kultur og samfundsværdier der påvirker klassens tolerancegrad: Fejlfinder kulturen Stem hjem kulturen (X-factor) Normalitetsbegrebet er blevet snævert (Diagnosticering af ADHD, hvordan man skal se ud, tøj m.m.) Jo Niclasen, AMOK antimobbekonsulent

Forældreattituder og medansvar 1/3 tankegangen

Lige børn leger bedst eller hva.? når forældre shopper venskaber Vi kan forsøge at kontrollere vores børn venskaber Vi stoler ikke altid på børnenes egne valg Vi kan medvirke aktivt til at isolere børn Vi kan være med til at stigmatisere børn og forældre De isolerede og udstødte børn forbliver isolerede og udstødte Jo Niclasen, AMOK antimobbekonsulent

Vigtigt at beskæftige sig med mobning også i familien Mobning starter tidligt og skal håndteres tidligt. De voksne der er tættest på børnene har et medansvar for mobning Forældrene kan gøre noget der hjemme Kilde: RUC

Hvordan forældrene fungerer socialt har betydning Generelt mobbe-forebyggelsesarbejde Alles trivsel Nemmere at håndtere konflikter Den gode dialog

Generelle forældreråd Tal ikke dårligt om dine barns kammerater eller om deres forældre Støt dit barn i få aftaler med kammeraterne på kryds og tværs Vis interesse for dit barns sociale liv på skolen / fritiden Revidér dit syn på et barn, der er udenfor Respekter interne aftaler i klassen fx fødselsdagspolitik Forsøg at opfordre og opmuntre dit barn til at forsvare den kammerat, der ikke kan forsvare sig selv Sociale spilleregler på forældreintra

Summeopgave med sidemanden/kvinden (5 min) Gør alle børns velbefindende til et fælles projekt Hvordan kan vi som forældre støtte op om fællesskabet, så alle trives i klassen? Jo Niclasen, AMOK antimobbekonsulent

På Mobilen og nettet kan jeg lis som være mere rå og cool

Et nuanceret billede af det digitale rum Fordele / ulemper ved dette medie og kommunikationsform Dæmonisering kontra en ukritisk og ikke reflekteret jubeloptimistisk holdning, bl.a. det billede som medierne fremstiller ( Generation dum )

Mobning skyldes IKKE de digitale medier, men de digitale redskaber giver mobningen nye dimensioner!

Nye Dimensioner Privatsfæren mellem hjem og barnets sociale arenaer brydes op dvs. offeret kan nås 24 timer i døgnet - hvor som helst, når som helst (Beskeden ligger derude og venter uden man ved det) [ ] hvor denne person er tvunget til at opholde sig (Rabøl Hansens definition).

Hårdt sprog Flere nye dimensioner ex. Bøsse, lille pik, svans, homo, Luder, so, billig, klamme patter, grim røv, knepper din mor, du sku ha så meget pik din klamme luder Soft Porno Markant øget fokus på seksuelle signaler i både sprog og fotos Sex mobning positionere sig på seksuel attitude, ramme på den seksuelle identitet Forstærket fokus på udseende Negative kommentarer i gæstebøger / afstemninger Mediernes indflydelse (AMOK s seneste undersøgelse Når teenager sexmobber ), færdig jan. 2010)

Udfordringer 1. De digitale medier skærmer for den direkte kontakt ansigt til ansigt Der er ingen verbal eller nonverbal afkodning Mobberollerne bliver mere uigennemskuelige Mobningen kan blive mere usynlig for tilskuerne Mobberne bliver mere modige trusler og krænkelser

2. Børnenes netværk og kontakter udvides ved brug af digitale medier Udstødelsen offentliggøres til et større ubegrænset publikum (Man ved ikke hvem der har læst/ set det - uvisheden) Dette kan have en forstærkende effekt på følelsen af eksklusion, magtesløshed, skam og isolation DEN TOTALE OFFENTLIGGØRELS (Fx You Tube)

Børns tillid til de voksne Ofre 1/4 taler ikke med nogen om det 1/3 oplever, at de ikke kan få fat på en voksen i en mobbesituation 1/4 oplever, at ingen voksne griber ind i mobningen Kilde: Børnerådet undersøgelse 2004

BØRNEUDSAGN: HVORFOR BLANDER VI OS IKKE? Risikovurdering Frygt - går det ud over mig Status - tab af popularitet Det er ikke min sag Jeg vil ikke sladre Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre

Er der nogen, der vælger ensomhed?

Dilemmaspil REGLER Grupper af 3-4, fordelt på indskoling, mellemtrinnet og udskoling Én person trækker et dilemmakort og efter en kort tænkepause siger personen sin umiddelbare mening Kortet gives videre til naboen, der også siger sin mening Dette gentager man, indtil alle har ytret sig om kortet Nu kan man stille spørgsmål og diskutere dilemmaet

Det er livsnødvendigt at være med i et fællesskab! OPSUMMERING Fokus på hele børnegruppe, dynamikken og fællesskabet Mobning skyldes lav tolerance i gruppen Forskel på konflikter og mobning forskellige løsningsstrategier De voksne bestemmer til dels hvilke udviklingsmuligheder det enkelte barn har De voksne skal hjælpe børn til at få skabt nogle gode børnefællesskaber

Tak for i dag! Held og lykke med Indsatsen for flere glade børn og unge Jo Niclasen, AMOK antimobbekonsulent