En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag M3: Rundspørge blandt energiansvarlige offentlige kontorer og skoler December 2008

Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact Kontakt: Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal 220 København K, Danmark www.eaea.dk December 2008

Teknisk bilag Forord Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for Energistyrelsen med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 0. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og aftalen af 2. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA om den danske energipolitik i årene 2008-20. I 2005-aftalen blev det fastlagt, at der i 2008 skal gennemføres en samlet vurdering af den danske energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalen fra februar 2008 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsen skal gennemføres inden udgangen af 2008 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalen senest. februar 2009. Energistyrelsen udbød den 3. marts 2008 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af 2. april 2008. Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelser og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson, Environmental and Energy s Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og Renato Ezban, Energistyrelsen. Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapport og bilagsrapport. Den foreliggende rapport er forfattet på engelsk af hensyn til arbejdsprocessen, da hovedforfatteren er udenlandsk.

Teknisk bilag Indhold Indledning... 5 Undersøgelsens formål og fokus... 5 Dataindsamling... 5 Læsevejledning... 9 2 Konkrete besparelser og investeringer... 0 Spareprojekter... 0 Initiativtagere og brug af sparetilbud... Tilfredshed med assistancen... 3 Udslagsgivende faktorer... 4 Omkostninger og finansiering... 4 Informationskilder... 7 Brug af Elsparefondens tilbud... 8 Diverse... 9 3 Fremtidige besparelser og investeringer... 9 4 De statsliges energiforbrug og aktiviteter... 24 5 Opsamling... 26 Bilag Spørgeramme og frekvenstabeller En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Indledning Undersøgelsens formål og fokus Det overordnede formål med arbejdspakke 5 er at fremhæve slutbrugerperspektivet i evalueringen af den samlede energispareindsats herunder at: Beskrive slutbrugernes forståelse af energispareområdet og Beskrive erfaringer med at gennemføre energispareaktiviteter. Der er udvalgt fire målgrupper, som må antages at have gode forudsætninger for at have konkrete erfaringer med energisparemuligheder eller høje energipriser/-omkostninger altså fire kritiske cases. Antagelsen er, at hvis ikke energisparebudskaberne når disse slutbrugere, er det ikke sandsynligt, at de når andre forbrugssegmenter. Den ene af disse fire grupper er det offentlige, som i øvrigt er blevet udset til at skulle gå foran og vise vejen for resten af samfundet. Det særlige ved denne målgruppe er desuden, at de opererer under politisk og offentlig bevågenhed og er underlagt ressourcebegrænsninger. Energi- og vandforbruget i statslige organisationer er for statslige organisationer vedkommende først og fremmest reguleret i kraft af cirkulærer fra 5 og 2005, mens Kommunernes Landsforening (KL) i oktober 2007 indgik en frivillig aftale med Transport- og Energiministeren indeholdende lignende krav for de kommunale enheder. Kravene er tænkt som et supplement til energiafgifter og andre eksisterende virkemidler, som har svært ved at få prioritet, nemlig Elsparefondens tilbud (især indkøbsvejledningen og Kurveknækker-aftaler) og de forpligtede energiselskabers spareindsats. Dertil kommer bygningsreglementet, energimærkning af bygninger og apparatmærkning og -normer. Dataindsamling Stikprøve For at belyse det offentliges brug af energisparetilbud og realiseringsgrad af energibesparelser har vi som udgangspunkt valgt at foretage en telefonrundspørge blandt ca. 00 energiansvarlige i det offentlige. Den helt store udfordring med hensyn til en undersøgelse af det offentliges brug af og kendskab til energisparetilbud består deri, at det offentlige dækker over en meget heterogen masse. Vi har derfor valgt at indsnævre vores undersøgelse til to nogenlunde homogene grupper, nemlig 50 store folkeskoler og 50 offentlige kontorer uden specielle energiforbrug som repræsentanter for hhv. de kommunale og de statslige enheder. Stikprøven af statslige kontorer er udtaget fra EiS databasen (Energi i Staten), som opsamler institutionernes samlede energi- og vandforbrug årligt i henhold til de to cirkulærer. Med udgangspunkt i den statslige enheds navn har vi fravalgt de kontorer, som kan forventes at En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5

Teknisk bilag have specielle energiforbrug (såsom laboratorier). Der er udvalgt enheder, hvor der i EiS findes oplysninger om energiforbrug for 5 år eller mere. Stikprøven bestående af kommunale folkeskoler med mere end 500 elever er udtaget med baggrund i oplysninger fra Undervisningsministeriets hjemmeside (elevtallet er hentet fra skolernes egen hjemmeside, hvilket ikke altid viste sig at holde stik). Stikprøven er udtaget således, at der højst er udtaget en skole per kommune. Telefoninterviewene er gennemført indenfor perioden september-oktober 2008. De statslige kontorer har vist sig lidt mindre villige til at deltage i rundspørgen, men samlet set er antallet af gennemførte interviews tilfredsstillende, da vi har nået 53 kontorer og 46 skoler. En oversigt over udvælgelsesprocessen er givet i tabellen nedenunder. Der er i bearbejdningen af de indhentede svar ikke taget højde for en eventuel skævvridning som følge af frafaldet. Statslige (kontorer) Tabel : Udvælgelsesprocessen. Kommunale (folkeskoler) Kommentar Råliste 9 64 På rålisten fremgår hver enhed kun én gang. Dvs. dubletter fra EIS-udtrækket er her sorteret fra. Fejlhæftede 2 0 Flere enheder fra EIS-udtrækket var behæftet med fejl, hvorfor de ikke indgår i undersøgelsen. Nægtere/ingen kontakt 26 8 Andelen af nægtere var højere blandt de statslige kontorer. Derudover var der flere forgæves opkald til denne gruppe, før interviewene kunne gennemføres. Gennemførte interviews 53 46 Respons Den gennemsnitlige størrelse af de interviewede kontorer er 338 ansatte (spredt på 6-8.500), mens gennemsnitsstørrelsen på folkeskolerne er 63 elever (spredt på 360-900). Tabel 2: Fordeling af de interviewede. Statslige Kommunale Antal ansatte Antal elever Gns af oplyste 338 63 25% fraktil 50 550 75% fraktil 250 700 Oplyste svar 50 45 Uoplyste svar 3 53 46 6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Respondenterne Blandt de kommunale angiver størstedelen af respondenterne deres hovedansvarsområder som teknisk service leder eller pedel, mens respondenterne blandt de statslige enheder er mere spredte mht. profession HR, økonomi, bygningsdrift, indkøb, energi, intern service, osv. For at få et lidt tydeligere billede af hvilke energirelevante ansvarsområder respondentens stilling omfatter, er respondenterne også blevet bedt om at krydse nogle kategorier af. Det ses af nedenstående tabel og de frie svar givet i kategorien Andet, at alle på nær to håndterer en eller anden grad af energispørgsmål i deres hverdag. Ud af de i alt 53 interviewede statslige er 4 ansvarlige for både energirigtigt indkøb og drift (26%). Ud af de 46 interviewede kommunale er 6 ansvarlige for både energirigtigt indkøb og drift (35%). Det lader altså til, at det er lykkedes at få fat i en for rundspørgen relevant nøgleperson. Tabel 3: Hvad er dit energimæssige ansvarsområde (spm5)? Flere kryds muligt Statslige Kommunale Samlet Energiansvarlig koordinerende kontaktperson 34 25 59 Energirigtigt indkøb 6 9 35 Energirigtig drift 23 26 49 Andet 6 7 Ved ikke 0 Spørgeramme Spørgerammen indeholder 7 lukkede og åbne spørgsmål og kan findes i Bilag. Der skelnes i spørgerammen bevidst mellem realiserede og fremtidige energispareprojekter. Dette er gjort ud fra en forventning om at svar vedrørende faktiske realiserede projekter kan forventes at være mere troværdige end svar vedrørende formodninger om hvad respondenten vil gøre i fremtiden ( fugle i hånden vs. fugle på taget ). Spørgsmål vedrørende de fremtidige besparelser er inkluderet i spørgerammen for at indfange, hvorvidt der er konkrete planer om videre initiativer, og for at give nyere energisparetiltag en chance for at slå igennem. Her tænkes specielt på den frivillige aftale fra oktober 2007 mellem KL og Transport- og Energiministeriet. Derudover skelnes der i spørgerammen mellem selvstændige og integrerede projekter. Selvstændige projekter er projekter, der kan gennemføres når som helst, fx hulmursisolering eller skift til lavenergipærer. Integrerede projekter er besparelsesinitiativer, som er knyttet til andre projekter, der alligevel skal gennemføres. Det kan være valg af energirigtige kopimaskiner i forbindelse med et køb, som var besluttet af andre grunde - eller energibesparelser i forbindelse med en større renovering af bygningen. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 7

Teknisk bilag Betydningsfulde parametre Vi havde inden interviewene en formodning om, at visse parametre måske ville kunne have en betydning for svarudfaldet. For eksempel, at bygningsejere måske vil være mere tilbøjelige til at foretage investeringer i større installationer og klimaskærmen end lejere. Vi har derfor i interviewrunden og den efterfølgende databehandling undersøgt følgende parametre: Ejer/lejer forskelle Betydningen af en særlig prioritering af bæredygtighed eller energieffektivitet: Elsparefondens Kurveknækker-aftale og tidligere A-klub Særlige lokale initiativer (Klima og Energiministeriets Energibyer, Dansk Energis Energisparekommuner, Dansk Naturfredningsforenings Klimakommuner, EU's Enercites, Dogme 2000 kommuner Betydningen af et eventuelt kendskab til cirkulærer / frivillig aftale. Ganske kort viser rundspørgen følgende: Stort set alle de interviewede skoler (89%) ejer deres egen bygning, mens dette kun gælder ca. halvdelen (53%) af de adspurgte kontorer. Der indgår 8 tidligere medlemmer af A-klubben i stikprøven (alle statslige), heraf er 2 nu selvstændige kurveknækkere og 3 kurveknækkere i samarbejde med andre. Der er i alt 7 statslige kurveknækkere, men ingen kommunale a. To statslige respondenter er med i Klima- & Energiministeriets Energibyer. Blandt de kommunale respondenter har 6 deltaget i Dansk Energis Årets Energisparekommune og 6 er registreret som Klimakommune under Dansk Naturfredningsforenings regi (2 overlap). [Sønderborg og Frederiksværk] De statslige har tydeligt større kendskab til cirkulærets eksistens (80% af de adspurgte) end de kommunale har kendskab til den frivillige aftale (7%). Denne forskel skyldes nok til dels, at den frivillige aftale stadig er meget ny (oktober 2007). Ca. 70-80% af respondenterne, der har kendskab til cirkulære/aftale i høj grad, er af den opfattelse, at de specificerede krav er opfyldt. a Kurveknækker tilbuddet er relativt nyt. Elsparefonden oplyser, at antallet af aftaler per midt november 2008 er vokset til 86 (staten, regioner, kommuner, gymnasier, erhverv, andet). 8 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Tabel 4: Ejer eller lejer? ( spm3) Statslige Kommunale Samlet Ejer 28 4 69 Lejer 22 4 26 Ved ikke 0 Uoplyst 2 3 53 46 Tabel 5: Har I indgået en kurveknækkeraftale med Elsparefonden (spm54)? ( antal) Statslige Kommunale Samlet Ja selvstændigt 4 0 4 Ja sammen med andre 3 0 3 Nej 3 7 20 Ved ikke 3 3 6 33 0 43 Tabel 6: Er du bekendt med det statslige cirkulære / den frivillige aftale...? Statslige Kommunale (spm64) (spm66) Statslige (spm64) Kommunale (spm66) Ja 4 3 80% 7% Heraf opfyldt dets/dens krav 34 2 83% 67% Nej 0 4 20% 9% Ved ikke 0 0% 2% 5 45 00% 00% Konklusionen er, at der ikke er fundet signifikante sammenhænge mellem de belyste emner (projektaktivitet og kendskab til de eksisterende energisparetilbud) og så disse udvalgte parametre, blandt andet på grund af det begrænsede antal observationer. Læsevejledning I det følgende præsenteres resultaterne kort sammen med små tabeloversigter. De fulde frekvenstabeller kan findes i Bilag. Først præsenteres i kapitel 2 svar, der vedrører konkrete, realiserede besparelser og investeringer, altså fugle i hånden. Derefter følger i kapitel 3 svar angående overvejelser omkring sandsynlige fremtidige besparelser, altså fugle på taget. I kapitel 4 præsenteres en sammenstilling af udviklingen i de statslig enheders energiforbrug ifølge indberetningerne til EIS databasen med deres svar og aktiviteter. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 9

Teknisk bilag Endelig opsamles hovedpunkterne i kapitel 5. En egentlig sammenligning med eksisterende data fra andre kilder foretages ikke i dette tekniske bilagsdokument men i en opsamlende bilagsrapport til evalueringen. 2 Konkrete besparelser og investeringer Spareprojekter Omkring 2/3 af respondenterne kan på stående fod komme i tanke om -2 konkrete, selvstændige besparelsesprojekter, som er realiseret indenfor de seneste 3 år Dette gælder både statslige og kommunale enheder. Et nogenlunde lignende billede tegner sig for integrerede projekter, hvor 47% af respondenterne kan pege på eksempler Tabel 7: Kan du nævne et eller flere projekter? (antal "ja" svar) Statslige Kommunale Samlet Realiserede, selvstændige (spm6) 37 3 68 Realiserede, integrerede (spm9) 22 25 47 Fremtidige, selvstændige (spm32) 28 29 57 Fremtidige, integrerede (spm4) 3 7 30 Respondenter 53 46 Respondenterne er blevet bedt om at nævne to selvstændige og to integrerede projekter af nyere dato, dvs. realiseret indenfor de seneste 3 år (spm8 og spm2). Vi har grupperet svarene i kategorier svarende til de kategorier, som energiselskaberne anvender til deres indberetninger (se nedenstående tabel). Som forventet drejer projekterne sig især om forbedring af belysning, varme-/kølesystemer og elapparater. Derudover bør nævnes, at 2 af projekterne bestod af installation af elspareskinner og et enkelt energimærkning af bygningen. Tabel 8: 0 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Som årsag til at der ikke er realiseret besparelsesprojekter indenfor de seneste tre år angives Andet i ca. 6% af tilfældene vedrørende selvstændige projekter, hvilket især omfatter større renoveringer og at den adspurgte organisation er lejer og ikke ejer af bygningen. For de integrerede projekter er det 30% og her er forklaringen større renoveringer og manglende midler. For de selvstændige projekters vedkommende angiver ca. 2% som forklaring, at der allerede er gennemført besparelser tidligere og % at der ikke findes rentable besparelser, mens tallene for integrerede projekter er hhv. 9% og 9%. Tabel 9: Hvad er baggrunden for, at der ikke er nogle energispareprojekter, der er blevet realiseret? Selvstændige projekter Integrerede projekter (spm7) (spm20) (antal) Statslige Kommunale Samlet Statslige Kommunale Samlet Der findes ikke rentable besparelser 4 2 6 5 6 Jeg ved ikke om der er gennemført projekter 2 3 5 3 8 Andet 4 5 9 2 9 2 Der er gennemført projekter for mere end 3 år siden 5 7 2 2 4 6 Ved ikke 0 0 0 3 3 6 5 5 30 27 20 47 Initiativtagere og brug af sparetilbud De interviewede blev givet mulighed for at beskrive hvem der var initiativtager på de største af de nævnte projekter (et selvstændigt projekt og et integreret projekt, hhv. spm0 og spm23). Typisk er det den energiansvarlige eller respondenten selv. Svar som pedel og teknisk service leder fremkommer forståeligt nok oftest for de selvstændige projekter. Blandt de statslige nævnes blandt andet ledelsen i Skat Hovedcenter et par gange og blandt skolerne er svaret ofte kommunen. To af de statslige har svaret, at der var nedsat en særlig gruppe af medarbejdere til at undersøge sparemulighederne. Omkring 57% af de adspurgte, som har realiseret besparelsesprojekter, har fået assistance udefra til de selvstændige projekter og 64% til integrerede. Tabel 0: Fik I hjælp udefra til at gennemføre projektet? Selvstændige projekter Integrerede projekter (spm) (spm24) (antal) Statslige Kommunale Samlet Statslige Kommunale Samlet Ja 2 8 39 8 22 30 Nej 6 2 28 3 3 6 Ved ikke 0 0 37 3 68 22 25 47 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Det er udelukkende på kontorer og i forbindelse med selvstændige projekter, at man har benyttet sig direkte af tilbuddene fra Elsparefonden, Energitjenesten og produktleverandører. Det er kun skolerne, der har benyttet energiselskaberne, SKI og egne centrale enheder som støtte i sparearbejdet. Opgørelsen af hvem de adspurgte har fået hjælp fra skal tages med et lille forbehold, da ikke alle nødvendigvis er helt klar over, hvem der er hvem fx om Energitjenesten er en selvstændig enhed eller et energiselskab. Vi har dog forsøgt at minimere problemet i og med, at svarmulighederne har været uhjulpne og respondenten er blevet spurgt om organisationens navn og vi efterfølgende har tjekket om svaret er placeret i den korrekte kategori. Resultaterne i nedenstående tabel er altså uhjulpne svar. Tabel : Hvem fik I hjælp fra? Selvstændige projekter Integrerede projekter (spm3) (spm26) (antal) Statslige Kommunale Samlet Statslige Kommunale Samlet SKI 0 0 0 0 IKA 0 0 0 0 0 0 Energiselskab* 7 2 9 0 2 2 Elsparefonden 3 0 3 0 0 0 Fagmand 6 0 6 3 0 3 Energitjenesten 0 0 0 0 FFEM 0 0 0 0 0 0 ESCO/EPC 0 0 0 0 0 0 Rådgivende ingeniører 3 5 8 2 2 4 Produktleverandør 0 0 0 0 Central enhed i organisation 0 2 2 2 Andet 2 3 3 2 5 Kan ikke huske 0 0 0 0 23 2 44 9 28 37 Et af de nævnte selskaber (statslige, spm 8) var Elsparefonden og er derfor flyttet til Elsparefonden. I nedenstående tabel gives en oversigt over, hvad det var respondenterne modtog hjælp til. Det har været muligt for respondenterne at give mere end et svar. Det er især den tekniske udformning og faktiske udførelse af projektet, som de modtager hjælp til. Og særligt ved integrerede projekter. De to projekter, som de adspurgte fik hjælp til og som er nævnt under andet, er en energihandlingsplan og en hel tilbygning. Den økonomiske kortlægning (formentlig traditionel rådgivning) og finansiering udgør næsten lige store andele. 2 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Tabel 2: Hvad fik I hjælp til at gennemføre? Selvstændige projekter Integrerede projekter (spm2) (spm25) (antal) Statslige Kommunale Samlet Statslige Kommunale Samlet Ide 7 8 4 5 9 Finansiering 4 5 4 4 8 Økonomisk kortlægning 4 3 7 4 6 0 Teknisk udformning 2 2 4 7 4 2 Udførelse 0 2 6 4 20 Andet 0 0 Ved ikke 0 0 0 0 0 0 25 3 56 25 44 69 Andet er energihandlingsplan og en hel tilbygning Tilfredshed med assistancen Der tegner sig et billede af generel tilfredshed 55% er meget tilfredse og 4% tilfredse med den hjælp de har modtaget. Kun 3 (4%) er utilfredse med hjælpen. Kigger man på, om der kan være en forklaring eller antydning af tendens for de utilfredse vedrørende projekttype eller hvem der ydede hjælp, er konklusionen, at det ikke lader til at være tilfældet: Nyt komplet varmesystem med hjælp fra fagmand, central enhed og konsulent. Nye termoruder i administrationsafdeling med hjælp fra en fagmand. Følere til automatisk tænd/sluk af belysning i trappetårne med hjælp fra energiselskab. Fordelingen af svarene opgjort på hvem der ydede den nødvendige hjælp er vist nedenunder (spm 3 og 26). Bemærk, at nogle af respondenterne har benyttet sig af mere end en enkelt hjælper til det givne projekt. Det ses, at fagmænd udgør en væsentlig støtte i alle typer af projekter, mens de rådgivende ingeniører som forventet især anvendes ved integrerede projekter. Energiselskaberne har været konsulteret i 0 projekter og Elsparefonden i 4 projekter. Ingen af de adspurgte har henvendt sig til Foreningen af offentlige Indkøbere (IKA), Energitjenesten, Foreningen for Energi og Miljø (FFEM) eller brugt et ESCO/EPC b lignende tilbud. b ESCo Energy Service Company; EPC Energy Performance Contracting. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 3

Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds Ved ikke Samlet Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds Ved ikke Samlet Teknisk bilag Tabel 3: Hvor tilfredse var I med deres hjælp? (Bemærk, at respondenten kan have gjort brug af flere hjælpere) Selvstændige projekter Integrerede projekter (spm4) (spm27) (antal) SKI 0 IKA 0 0 Energiselskab 4 3 8 2 Elsparefond 4 4 0 Fagmand 0 4 2 6 8 5 3 Energitjenesten 0 0 FFEM 0 0 ESCO/EPC 0 0 Rådgivende ingeniører 3 5 8 8 5 4 Produktleverandør 0 Central enhed i organisation 2 2 Andet 2 3 3 2 5 Kan ikke huske 0 svar 23 5 0 5 0 43 2 4 0 37 respondenter 20 6 3 39 6 2 30 Udslagsgivende faktorer Udslagsgivende for at projekterne blev realiseret (spm5 og spm28) er primært, at det var økonomisk rentabelt eller et naturligt led i almindelig udskiftning eller renovering. Tre af de statslige institutioner nævner, at de skal lave energihandlingsplaner og at projektet var et af de tiltag som var beskrevet i planen i vores vurdering en konsekvens af cirkulærernes krav til de statslige institutioner. Et par af skolerne nævner positive sideeffekter ved energieffektiviseringen som hovedårsag, nemlig højere kvalitet af skolebygning, bedre indeklima og roligere elever. En enkelt skole har svaret, at det er skolens politik at have så lavt et energiforbrug som muligt. Omkostninger og finansiering Det kan være svært at huske de præcise investeringsomkostninger, hvis adspurgt på stående fod (spm6 og 29), så vores forventning til mængden af svar på spørgsmålet om, hvad projekterne har kostet i investering var ikke høj, men overraskende nok var respondenterne i stand til at give et bud på omkostningen for 55% af de listede projekter. Projektinvesteringerne svinger meget i størrelse, og kun ganske få projekter har ikke krævet nogen form for investering. Det store selvstændige projekt på 03.000 tkr. er finansieret af en særlig pulje til renovering af fysiklokale, og er derfor nok en undtagelse. Ekskluderes dette projekt, bliver det største selvstændige kommunale projekt.200 tkr. og den gennemsnitlige investering 83 tkr. 4 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Tabel 4: Investeringsomkostning Selvstændige projekter Integrerede projekter (spm6) (spm29) Statslige Kommunale Statslige Kommuna le Gns (.000 DKK) 4.450 2.960.640.560 Antal DKK svar ej nul 2 8 5 6 Uoplyst 3 0 3 6 Har projekt 37 3 22 25 Et svar på 50.000.000 kr. for et kommunalt, selvstændigt projekt er udeladt. Ud over selve investeringen kræver et energisparetiltag i nogle tilfælde også en ekstra arbejdsindsats (spm7 og 30). Også her varierer beløbene betydeligt, men i 34% af tilfældene har projektet ikke krævet nogen ekstra arbejdsindsats. Den påkrævede indsats er mindre for de integrerede projekter end for de selvstændige, hvilket kan tolkes som et udtryk for, at ansvaret for disse i sagens natur ofte lægges over på eksterne aktører. Tabel 5: Hvad kostede spareprojektet i ekstra arbejdstid målt i timer? Selvstændige projekter Integrerede projekter (spm7) (spm30) Statslige Kommunale Statslige Kommunale Gns (timer) 75 56 64 28 Antal gratis 0 2 6 Antal svar ej nul timer 6 5 6 6 Uoplyst 4 5 3 Har projekt 37 3 22 25 I grafen nedenunder ses, hvordan de oplyste timer (forskellige fra nul) fordeler sig. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5

Teknisk bilag Figur :Timeforbrug 350 300 250 200 50 00 50 Selvstændige projekter, statslige Selvstændige projekter, kommunale Integrerede projekter, statslige Integrerede projekter, kommunale 0 Det der var udslagsgivende for de, som har oplyst investeringsomkostninger forskellig fra nul kr., er i stort set alle tilfælde økonomiske besparelser, gerne i forbindelse med naturlig udskiftning. Altså ikke væsentlig forskelligt fra de svar vi har fået fra alle respondenter tilsammen. Et par af de øvrige kommentarer omkring det udslagsgivende er: Gode overtalelsesevner jeg skulle overbevise ledelsen om, at det var en god ide. Vi skulle ikke selv betale, søgte penge i ministeriets pulje til gode projekter. At man ønskede at styrke den grønne profil, forsøger at følge statens retningslinjer ift. energibesparelser. Vi skal lave energihandlingsplaner, og det var en af de ting, der var skrevet i den. Nemt at gennemføre og nemt at overskue at det var rentabelt. Fordi der var penge at hente hos staten til at renovere fysiklokaler. Investeringen finansieres oftest fra driftsbudgettet (57% af alle projekter) og andre kilder (3%) (hvilket hænger sammen med typen af besparelsesprojekter, der realiseres). Kun i to tilfælde er der benyttet særlige lån: Selvstændige projekter Tænd/sluk mekanismer på lys i trappetårne. Integrerede projekter Ombygning pga. skimmelsvamp og nyt ventilationsanlæg ved renovering. Det fremgår ikke af svarene i hvor høj grad respondenterne har brug for og benytter sig af muligheden for særlige energisparelån. 6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Tabel 6: Hvordan blev investeringen/omkostningen finansieret? Selvstændige projekter Integrerede projekter (spm8) (spm3) (antal) Statslige Kommunale Samlet Statslige Kommunale Samlet Særligt lån 0 0 2 2 Fra driftsbudgettet 26 7 43 4 0 24 Andet sted 6 7 7 8 Ved ikke 4 2 6 2 3 36 3 67 22 25 47 Informationskilder I tillæg til konkrete erfaringer og planer blev de interviewede også spurgt om deres kendskab til energisparetilbud. De blev spurgt om hvor de ville henvende sig for at få oplysninger om energibesparelser (spm50) og hvor de ville henvende sig for at vejledning og rådgivning via personlig kontakt om energibesparelser, som er relevante netop for dem (spm5). Topscorere er energiselskaberne, Elsparefonden og de centrale enheder i organisationerne. Ud af 82 svar (sum af svar fra begge spørgsmål) refererer 57 til Elsparefonden (3%). For de centrale enheder og energiselskabernes vedkommende er andelen hhv. 35% og 33%. Ingen nævner IKA, FFEM eller ESCO/EPC. Når det drejer sig om personlig vejledning og rådgivning øges andelen som forventet for fagmænd, rådgivende ingeniører og produktleverandører. Svarene vil formentlig være noget præget af, hvilke projekter de adspurgte forestiller sig som relevante, men der er ikke tvivl om at der er tre nøglekontaktflader. I kategorien Andet findes blandt andet internettet generelt, ERFA grupper, energimærkningsrådgiver, FEM sekretariatet og ELO ordningen. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 7

Teknisk bilag Figur 2: Hvor kan man henvende sig? ESCO/EPC FFEM IKA SKI Energitjenesten Produktleverandør Andet Rådgivende ingeniører Fagmand Elsparefonden Energiselskab Central enhed i organisation 0 5 0 5 20 25 30 35 40 45 Vejledning og rådgivning Oplysninger Brug af Elsparefondens tilbud Der er i rundspørgen spurgt særligt ind til brugen af Elsparefondens tilbud, eftersom det offentlige er den ene af Elsparefondens to målgrupper. Det ses, at 62% af de statslige, men kun 22% af de kommunale har benyttet sig af Elsparefondens tilbud på et eller andet tidspunkt (gerne uafhængigt af de diskuterede projekter). Tabel 7: Har I gjort brug af nogle af Elsparefondens tilbud (spm52-53)? (antal) Statslige Kommunale Samlet Ja 33 0 43 Nej 3 3 44 Ved ikke 3 4 7 Ubesvaret 4 5 53 46 Adspurgt nærmere om, hvilke tilbud de har benyttet, ser svarene ud som i nedenstående tabel ( ved ikke svar er ikke vist). Ca. 32% af de 53 statslige har indgået kurveknækker-aftale. Kategorien Andet omfatter fået midler til at skifte til sparepærer (), fået elspareskinner (2), fået Spar-O-meter (2), møde omkring energispareplan () og kataloger og hjemmeside (). Det lader til at størstedelen af de få kommunale, der har brugt Elsparefondens tilbud, ikke kan huske, hvilke tilbud de har benyttet sig af. 8 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Tabel 8: Har I gjort brug af nogle af Elsparefondens tilbud (spm54-57)? (antal) Statslige Kommunale Samlet Indgået kurveknækker-aftale 7 0 7 Tidligere medlem af A-klub 8 0 8 Kunderådgivning 2 0 2 Indkøbsvejledning 4 0 4 Indretningsvejledning 2 0 2 Frivillig IT-aftale 0 0 0 Produktlister 3 4 www.se-elforbrug.dk 0 0 0 Procesguiden 0 0 0 Andet 5 2 7 Diverse Sidst i interviewet er hver respondent givet muligheden for at bidrage med frie kommentarer om hvorvidt der er noget, der ikke er blevet spurgt til, og som respondenten gerne vil tilføje. Et par eksempler på de høstede kommentarer er: Den vigtigste (og dyreste) ressource er arbejdstimer! Der er behov for centralt initiativ, da ikke alle har mulighed for at ansætte energiansvarlig Kommunen har energikonsulenter og en energipulje, hvor man kan søge støtte. Sensorer og magnetventil til begrænsning af vandforbrug er oversete. Hvorfor fokus på elektricitet? Elsparefondens område skulle måske udvides (og navnet ændres). Der skal indberettes flere steder (Energistyrelsen, Elsparefonden, ). Dette er dobbeltarbejde og enkelhed savnes. 3 Fremtidige besparelser og investeringer Ca. 58% af respondenterne (57 af ) kan på stående fod komme i tanke om relevante fremtidige selvstændige energispareprojekter (spm32). Belysningsprojekter tegner sig for 32% af de fremtidige projekter, mens varmeprojekter fører knapt med 34%. Forbedringer af vinduer og klimaskærm udgør tilsammen 9%. Interessen for projekter vedrørende elapparater er størst blandt de statslige. De to Øvrige projekter omfatter udarbejdelse af en energihandlingsplan og et generelt elspareprojekt. Et af varmeprojekterne er etablering af mikro-kraftvarme og der nævnes kun tre projekter bestående af introduktion af elspareskinner. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 9

Teknisk bilag Tabel 9: Fremtidige projekttyper (to per respondent mulig) Selvstændige projekter Integrerede projekter (spm34) (spm43) (antal) Statslige Kommunale Samlet Statslige Kommunale Samlet Har projektplaner (spm32 og 4) 28 29 57 3 7 30 Vinduer 0 3 3 2 5 7 Klimaskærm (bortset fra vinduer) 3 4 6 3 9 Kedler samt varme og ventilationsanlæg 8 5 33 3 5 8 Belysning 5 7 32 2 4 6 Elapparater 8 4 2 2 3 Øvrige 2 0 2 0 0 0 Vand 0 0 0 0 0 0 44 42 86 5 8 33 Sammenlignet med de realiserede projekter tegner varmebesparende tiltag for en større andel blandt de fremtidige projekter. Figur 3:Typer af selvstændige og integrerede projekter. Vand Øvrige Elapparater Belysning Kedler samt varme og ventilationsanlæg Klimaskærm (bortset fra vinduer) Vinduer 0% 5% 2% 3% 3% % 5% 8% 2% 24% 26% 32% 34% 34% 0% 5% 0% 5% 20% 25% 30% 35% 40% Fremtidige projekter Realiserede projekter De fremtidige projekter spreder sig nogenlunde jævnt mht. tidspunktet for hvornår de realiseres. For de selvstændige projekters vedkommende forventes 33% påbegyndt indenfor de næste 6 måneder, 24% indenfor 24 måneder og 33% senere. For de integrerede projekters vedkommende ligger en lidt større andel længere fremme i tiden og 7% af de mulige projekter forventes slet ikke realiseret. 20 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Tabel 20: Hvornår forventer I at spareprojektet iværksættes? Selvstændige projekter Integrerede projekter (spm36) (spm45) (antal) Statslige Kommunale Samlet Statslige Kommunale Samlet Indenfor de næste 6 måneder 8 9 3 5 8 Indenfor de næste 2 måneder 5 9 4 2 4 6 Senere 9 0 9 6 5 Forventer ikke, at de nogensunde bliver gennemført 0 0 0 0 2 2 Ved ikke 3 3 6 2 3 28 30 58 3 7 30 Udslagsgivende for om et fremtidigt projekt bliver realiseret skønnes af respondenterne primært at være et spørgsmål om tekniske muligheder og så især adgang til økonomiske midler. Ser man nærmere på svarene i kategorien Andet vedrørende grunde til, at der ikke er relevante selvstændige projekter i den nærme fremtid, svarer de statslige, at de er godt i gang eller dækket ind, eller at de har travlt med andre ting. Når det kommer til de integrerede projekter er forklaringen næsten udelukkende manglende økonomiske midler. Svarene fra de kommunale grupperer sig lige omvendt: For de selvstændige projekter angives manglende økonomiske midler som forklaring i størstedelen af Andet tilfældene, men svarende vedrørende de integrerede projekter er langt mere blandede (ny bygning, fredet bygning, har ikke indflydelse/valgmuligheder, ved ikke hvordan, har personalemæssige ting der først skal ordnes, ved ikke om der er råd/økonomi). Tabel 2: Hvad er baggrunden for, at der ikke er nogle energispareprojekter, der er relevante? Selvstændige projekter Integrerede projekter (spm33) (spm42) (antal) Statslige Kommunale Samlet Statslige Kommunale Samlet Der findes ikke rentable besparelser 8 4 2 2 3 Jeg ved ikke om der er gennemført projekter 2 3 4 4 8 Andet 0 0 20 9 6 35 Ved ikke 2 3 3 6 9 2 7 38 37 28 65 De fremtidige selvstændige projekter forventes især finansieret via driftsbudgettet (54%) og andre muligheder (33%), mens de integrerede især forventes finansieret via andre muligheder (57%). Altså et skift bort fra driftsbudget for de integrerede projekters vedkommende sammenlignet med de allerede realiserede integrerede projekter. Kan dette skyldes et øget pres på de offentlige budgetter (evt. det nuværende skatteloft)? Kategorien Andet indeholder forskellige præciseringer de kommunale er i langt de fleste tilfælde afhængige af en bevilling fra kommunen, mens nogle af de statslige nævner bevillinger fra staten. Det er interessant, at to kommunale omtaler hhv. en energipulje og en energifond som forventet finansieringskilde. [SKAL VI SPØRGE DISSE TO OM LIDT FLERE DETALJER? DET DREJER SIG OM Nordstrandskolen i Dragør og Augustenborg skole] Ingen af de øvrige respondenter omtaler på egen hånd muligheden for særlige lån til energibesparelsesforan- En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 2

Teknisk bilag staltninger og vi har i undersøgelsen ikke spurgt nærmere til deres kendskab til låntagningsmuligheden og deres overvejelser omkring brug af denne. Tabel 22: Hvordan forventes investeringen/omkostningen finansieret? Selvstændige projekter Integrerede projekter (spm40) (spm49) (antal) Statslige Kommunale Samlet Statslige Kommunale Samlet Særligt lån 0 2 2 0 0 0 Fra driftsbudgettet 20 3 3 6 9 Andet sted 6 3 9 6 0 6 Ved ikke 2 3 5 2 3 28 29 57 7 28 De forventede investeringsomkostninger er større for integrerede projekter end selvstændige, modsat tilfældet med de realiserede projekter. Samlet set lader det til, at de fremtidige projekter er billigere i investeringsomkostninger end de faktisk realiserede. Tabel 23: Skønnet investeringsomkostning? Selvstændige projekter Integrerede projekter (spm38) (spm47) Statslige Kommunale Statslige Kommunale Største (.000 kr.) 00.000 4.500 5.500 00.000 Mindste ej nul (.000 kr.) 0,5 2 0 0 Gns (.000 kr.) 5.690 620.300.370 Antal gratis 0 2 Antal svar ej nul 9 8 3 8 Det er især to projekter, der trækker gennemsnittet op (et selvstændigt statsligt projekt og et integreret kommunalt projekt). Uden disse bliver fordelingen, som vist i grafen nedenunder. 22 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Figur 4: Investeringsomkostninger. 7.000.000 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 Selvstændigt-S Selvstændigt-K Integreret-S Integreret-K.000.000 - Med hensyn til tidsforbruget ses der ligesom for de realiserede projekter en stor spredning. Tabel 24: Hvad kostede spareprojektet i ekstra arbejdstid målt i timer? Selvstændige projekter Integrerede projekter (spm39) (spm48) Statslige Kommunale Statslige Kommunale Største (timer) 900 500 00 780 Mindste (timer) 2 2 5 50 Gns (timer) 00 67 7 83 Antal gratis 4 9 5 3 Antal svar ej nul timer 7 9 8 7 Ca. 22% (0) af de kommunale har overvejet at gøre brug af et ESCO-lignende tilbud (spm62) og 20% (9) finder det meget sandsynligt, at det kunne have interesse indenfor de næste 3 år. Udslagsgivende for, hvorvidt de fremtidige projekter gennemføres, er langt overvejende økonomiske overvejelser og adgang til finansiering. Et par respondenter nævner, at der skal tages en beslutning højere oppe i systemet og at sagen afhænger af, hvor meget plads der er i budgettet til ekstra udgifter. Som kuriosum kan nævnes, at en enkelt svarer, at man for at stimulere energirigtigt adfærd i fællesskab er ved at spare sammen til en fælles rejse via besparelser på energiforbruget. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 23

Teknisk bilag 4 De statsliges energiforbrug og aktiviteter Energiforbrugsdata foreligger for de statslige enheder, idet disse er forpligtet til at indrapportere disse oplysninger til EiS databasen. Vi har derfor foretaget en række krydsninger mellem udviklingstendenser i varme- og elforbruget målt i kwh/m 2 over de sidste 5 år (2003-2007) og så de indsamlede svar på udvalgte interviewspørgsmål for at se, om der er signifikante sammenhænge. De udvalgte spørgsmål berører anvendelse af Elsparefondens tilbud (spm 52), deltagelse i Elsparefondens kurveknækker-aftaler eller/og den nu afviklede A-klub (spm 54 og 55) samt hvorvidt de statslige organisationer har realiseret besparelsesprojekter indenfor de seneste tre år (spm 7 og 20). Derudover har vi foretaget et kryds mellem enhedernes forbrugsniveau c og trenden d i deres forbrugsudvikling. Det ses, at størstedelen af de enheder, som vi har forbrugstal for, ikke har en nævneværdig udvikling i deres forbrug i perioden 2003-2007. Et stort forbrug (kwh/m 2 /år) betyder ikke noget for trenden det ser altså ikke ud til, at virksomheder med stort forbrug i højere grad har reduceret deres forbrug end de som har et lavere udgangspunkt. Tallene viser, at 55% har en stigning i deres elforbrug over den undersøgte periode og 68% har en stigning i deres varmeforbrug. Samlet set stiger respondentgruppens elforbrug med ca. 2% om året i forhold til forbrugsniveauet, mens varmeforbruget falder med 2%. Kontorer med relativt højt elforbrug har ikke nødvendigvis også et højt varmeforbrug og modsat. Der er heller ikke nogen sammenhæng mellem udviklingen i energiforbruget trenden indenfor el og varme. Figur 5: Kryds af elniveau og -trend samt varmeniveau og -trend. c Forbrugsniveauet er her defineret som gennemsnittet af forbrugstal for periodens fem år. d Forbrugstrenden er her defineret som ændringen mellem de to første og de to sidste forbrugsværdier og den midterste forbrugsværdi indgår således ikke (((F3+F4)/2 - (F+F2/2))/3). 24 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Da der er givet meget få svar på de belyste spørgsmål er resultatet af sammenligningerne ikke signifikante og det ikke muligt at sige noget definitivt ud fra sammenligningerne med de indhentede svar. Alligevel har vi valgt at præsentere resultatet kort i det følgende. Den relative andel af de, som har nedadgående trend (altså reducerer deres forbrug), er mindre end blandt de som har brugt Elsparefondens tilbud end de som ikke har benyttet sig af disse (34% mod 60%). Med hensyn til varmen er der ingen forskel. Der kunne altså være en sammenhæng mellem stigende elforbrug og brug af Elsparefondens tilbud (spm52). Figur 6: Trend krydset med brug af Elsparefondens tilbud. Der er 5 kontorer med kurveknækker-aftale og 8 der tidligere har været A-klub medlem. Blandt de 8 medlemmer er der 4, som har valgt at gå videre med en kurveknækker-aftale. Der er ingen af de adspurgte kontorer, hvor vi også har forbrugstal, der har svaret klart nej på spørgsmålet om hvorvidt de har indgået en kurveknækker-aftale. Der er således kun ja svar og ved ikke svar. Derudover skal det bemærkes, at tilbuddet er ret nyt og at det derfor nok er vel tidligt at udtale sig om udviklingen blandt respondenterne med en aftale. Vi har dog alligevel foretaget en sammenligning. Den relative andel af de, som har nedadgående trend (altså reducerer deres forbrug), er større blandt de som har indgået kurveknækker-aftale end blandt de som ikke ved om de har benyttet sig af dette tilbud (el: 85% mod 55%; varme: 56% mod 33%). Der kunne altså være en sammenhæng mellem faldende el- og varmeforbrug og brug af Elsparefondens kurveknækker-aftaler (spm54). Man kunne have en forventning om, at de 4 kontorer, der har været medlem af A-klubben og er gået videre til kurveknækker-aftale, har et lavere forbrugsniveau end de øvrige i gennemsnit. Dette er ikke tilfældet. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 25

Teknisk bilag Figur 7: Kryds af trend og kurveknækker-aftaler. Den relative andel af de som har nedadgående trend i elforbruget er større blandt de som har været medlem af Elsparefondens nu afviklede A-klub (spm55) end de som ikke har benyttet sig af disse (63% mod 25%). Noget tilsvarende ses for varme (55% mod 33%). Mere end halvdelen af de tidligere A-klub medlemmer har altså en faldende forbrugstrend. Figur 8: Kryds af trend og medlemskab af A-klub. En sammenligning af el- og varmeforbrug i forhold til forklaringer på hvorfor respondentens ikke mener at kontoret har realiseret nogen energispareprojekter i de seneste tre år (spm 7 og 20; svarmuligheder: Der findes ikke rentable besparelser, der er gennemført energispareprojekter for mere end tre år siden, andre årsager, ved ikke) viser heller ikke noget pålideligt pga. af meget få svar i de første to svarkategorier. Det er muligt at både el og varme forbruget er lidt lavere blandt de, som siger, at der er gennemført energispareprojekter tidligere. 5 Opsamling Det offentlige realiserer besparelsestiltag både som selvstændige projekter og som led i større projekter. Forbedringerne sker især indenfor el-apparater, varme-/kølesystemer og belysning. Der lader til at være en bevægelse fra projekter omkring el-apparater hen mod flere projekter 26 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter