7. Kurser De obligatoriske teoretiske kurser omfatter generelle kurser, specialespecifikke kurser samt forskningstræningsmodul. 7.1 Generelle kurser For at sikre at alle uddannelsessøgende opnår en minimumskompetence inden for kommunikation, ledelse, administration, samarbejde og pædagogik etableres følgende generelle kurser: Kursus i kommunikationstræning. Kurset gennemgået i løbet af basisuddannelsen. Varighed 1 uge. Kursus i ledelse, administration og samarbejde (SOL 1-3). Der afsættes 2 uger til det samlede kursusforløb, som gennemføres i løbet af hoveduddannelsen Kursus i vejledning. Der afsættes en uge til det samlede kursus. Kurset gennemgås i løbet af introduktionsuddannelsen 7.2 Specialespecifikke kurser - kursusbeskrivelser For at sikre at den kliniske onkolog opnår de kompetencer der er nødvendige for at diagnosticere og behandle kræftpatienter er gennemførelsen af følgende specialespecifikke kurser obligatorisk: Strålebehandling RT Interne medicinske problemstillinger IM Kommunikation KO Medicinsk kræftbehandling MK Onkologiske sygdomme OS Understøttende og lindrende behandling UL Forskningstræning for kliniske onkologer Det overordnede ansvar for de enkelte kursers placering, tilmelding af kursister, budget for kurserne og endelig afregning påhviler hovedkursusleder (HKL) i samarbejde med DSKO og SST. Terminer for afholdelse af kurser og holdenes deltagelse fremgår af DSKO s hjemmeside. Det tilstræbes (af bl.a. sociale årsager) at kursisten følger sit hold i hele kursusforløbet. Én gang årligt fremsender HKL evalueringsskema til SST for hvert kursus. Ansvaret for de enkelte kursers indhold, metoder, logistik, afvikling og evaluering påhviler delkursusleder i samarbejde med HKL. For at få kurset godkendt skal kursisten have deltaget aktivt, for eksempel ved at have afleveret opgaver til tiden og have demonstreret de færdigheder, som skal opnås på kurset samt have under 10 % fravær fra undervisningen. 7.2.1 Kursus i Radioterapi
Placeres tidligt i uddannelsesforløbet, da lægen får funktion i stråleterapi indenfor de første 2 år. Alle specialespecifikke kurser i klinisk onkologi tilmeldes via hovedkursusleder ved ansættelse i kursusstillingen. Forløb som ikke omfatter centerafdeling det første år kan søge udsættelse gennem hovedkursusleder. Kurset varer 88 timer, fordelt på 3 fulde, men adskilte uger. På dette landsdækkende eksternat kursus er der 3 delkursusledere (én for hvert modul (uge)). Kurset afvikles på Aarhus Universitetshospital. Den danske uddannelse til klinisk onkolog omfatter både medicinsk onkologi og radioterapi (i modsætning til mange andre lande). Radioterapi er en meget vigtig modalitet i behandlingen af kræftsygdomme og anvendes både i kurativ og palliativ øjemed. Ofte anvendes radioterapi som et supplement til den medicinske kræftbehandling. Det er derfor vigtigt at kunne anvende radioterapien optimalt og kende såvel muligheder som begrænsninger. Et godt teoretisk kendskab til radiofysisk, radiobiologi og radioterapi er derfor obligatorisk. Det overordnede mål med kurset er at de uddannelsessøgende skal tilegne sig det biologiske, fysiske og kliniske grundlag for planlægning og gennemførelsen af såvel ekstern strålebehandling som anvendelse af intrakavitære og interstitielle strålekilder og radioaktive isotoper jævnfør de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer. Kursets læringsmål Der henvises til målbeskrivelsens kompetencer, hvor evalueringsstrategien er godkendt kursus i stråleterapi. Kurset er opdelt i 3 moduler: Radiobiologi, strålefysik og praktisk anvendelse af stråleterapi. I radiobiologimodulet er hovedemnerne: strålefølsomhed, fraktionering, akutte og sene stråleskader, volumeneffekt, tumor hypoksi og partikelterapi. Kliniske relevante emner/eksempler vil blive bearbejdet i form af diskussion, gruppearbejde, og småopgaver med regneeksempler. Strålefysikmodulet omhandler grundlæggende atomfysik, den ioniserende stråling og dens vekselvirkning med stof. En gennemgang af den lineære accelerator samt diagnostisk CT-scanner. Dosimetri. Enkeltstrålefelter og kombination af flere felter til klinisk anvendelse. CT-baseret dosisplanlægning (3D targetindtegning, brug af kontrast, MR, PET), IMRT og anden høj-
præcisions strålebehandling (markører, conebeam CT, gating etc.). Usikkerhed i strålebehandling. Isotopdiagnostik/terapi, afterloading og interstitiel terapi. Generel strålehygiejne. Beskyttelsesforanstaltninger og lovgivning. Modulet i praktisk strålebehandling er baseret på ICRU s targetdefinitioner og relateres til den teoretiske radiofysiske og radiobiologiske baggrund. Gennemgangen omfatter de almindeligste indikationer for strålebehandling, dvs. CNS-tumorer, hoved-halscancer, mammacancer, urologiske tumorer, cancer cervicis uteri, lymfomer, lungecancer mm. For hvert af disse områder vil der blive lagt vægt på forholdet mellem strålebehandling af tumor og strålebehandling af det involverede kritisk normalvæv, herunder gennemgang af organtolerancer. Undervisningen vil blive understøttet af eksempler af behandlingsplaner indenfor de nævnte organområder. Kursusmateriale Kursusmateriale fremsendes af delkursusleder både før og under kurset. Mhp. det forventede faglige niveau for forarbejde og arbejde mellem modulerne henvises til de lektionsoversigter som fremsendes forud for og under kurset. Kursets metoder Undervisningen vil veksle mellem foredrag, praktiske øvelser og gruppearbejde med udgangspunkt i specifikke problemstillinger og sygehistorier, evt. forudgået af korte oplæg. Det forventes at kursisten deltager aktivt. Delkursuslederne vil være til stede under hele kurset. Der arbejdes konstant på forbedring af kursistens udbytte af kurset gennem aktivering og krav til egen indsats, målt ved evaluering. en vil foregå på fire niveauer: 1) Reaktionsniveau: er deltagerne tilfredse? der udleveres detaljeret spørgeskema på lektions- og underviserniveau efter hvert modul. Summarisk skema fremsendes til hovedkursusleder efter endt kursus. 2) Indlæringsniveau: har deltagerne øget viden eller færdighed? såvel viden som færdigheder afprøves i det sidste modul vedr. praktisk anvendelse af stråleterapi. 3) Adfærdsniveau: ændrer deltagerne praksis som følge af kurset? udbyttet af det samlede kursus evalueres af kursistens onkologiske center. 4) Resultatniveau: bliver produktet, patientbehandlingen, bedre? der findes ingen metoder til vurdering af denne strategiske målsætning. Foranstående 3 punkter øger lægens læringskurve og må logisk medføre mere effektiv og kvalitetsmæssig bedre behandling.
Forskere, hospitalsfysikere og læger med ekspertise indenfor de relevante områder. Litteraturliste, links mm.. 7.2.2 Kursus i Interne medicinske problemstillinger Placeres tidligt i uddannelsesforløbet, da lægen får funktion som vagthavende indenfor det første år. Alle specialespecifikke kurser i klinisk onkologi tilmeldes via hovedkursusleder ved ansættelse i kursusstillingen. Kurset varer 33 timer og gennemføres på én samlet uge. På dette landsdækkende eksternat kursus er der 1 delkursusledere. Kurset afvikles på Rigshospitalet. Et systematisk kendskab til akutte medicinske tilstande samt behandling af almindelig forekommende intern medicinske sygdomme med relevans for kræftpatienter er en grundlæggende kompetence for speciallægen i klinisk onkologi og afgørende for valg af onkologisk behandling. Det overordnede mål med kurset er at den uddannelsessøgende skal tilegne sig en baggrund for behandling af interne medicinske sygdomme. Derved skal kursisten kunne håndtere symptomkontrol og behandling af almindeligt forekommende intern medicinske tilstande, akutte medicinske tilstande og relevante psykiatriske samt neurologiske tilstande. Kursets læringsmål Der henvises til målbeskrivelsens kompetencer, hvor evalueringsstrategien er godkendt kursus i interne medicinske problemstillinger. Her mangler beskrivelse af indholdet se under radioterapi Kursusmateriale Kursusmateriale fremsendes af delkursusleder både før og under kurset. Mhp. det forventede faglige niveau for forarbejde og arbejde under kurset henvises til de lektionsoversigter som fremsendes forud for kurset.
Kursets metoder Undervisningen vil veksle mellem foredrag, praktiske øvelser og gruppearbejde med udgangspunkt i specifikke problemstillinger og sygehistorier, evt. forudgået af korte oplæg. Det forventes at kursisten deltager aktivt. Delkursuslederne vil være til stede under hele kurset. Der arbejdes konstant på forbedring af kursistens udbytte af kurset gennem aktivering og krav til egen indsats, målt ved evaluering. en vil foregå på fire niveauer: 1) Reaktionsniveau: er deltagerne tilfredse? der udleveres detaljeret spørgeskema på lektions- og underviserniveau under kurset. Summarisk skema fremsendes til hovedkursusleder efter endt kursus. 2) Indlæringsniveau: har deltagerne øget viden eller færdighed? her mangler test eller lignende, hvis disse gennemføres. 3) Adfærdsniveau: ændrer deltagerne praksis som følge af kurset? udbyttet af det samlede kursus evalueres af kursistens aktuelle afdeling. 4) Resultatniveau: bliver produktet, patientbehandlingen, bedre? der findes ingen metoder til vurdering af denne strategiske målsætning. Foranstående 3 punkter øger lægens læringskurve og må logisk medføre mere effektiv og kvalitetsmæssig bedre behandling. Forskere og speciallæger med ekspertise indenfor de relevante områder. Litteraturliste, links mm.. 7.2.3 Kursus i Kommunikation Placeres først i uddannelsesforløbet for at skabe god kvalitet og tryghed ved samtaler med kræftpatienter og pårørende. Alle specialespecifikke kurser i klinisk onkologi tilmeldes via hovedkursusleder ved ansættelse i kursusstillingen. Kurset varer 14 timer og gennemføres på 2 dage. På dette landsdækkende internat kursus er der 1 delkursusleder. Kurset afvikles som internatkursus på Fuglsø Centret.
Læge-patientkommunikation er central i den daglige klinik. Kommunikation er grundlæggende nødvendig for at optimere patientens forståelse af sin sygdomssituation, tilfredshed, compliance og behandlingsresultat. Kommunikationsfærdigheder er derfor en central klinisk kompetence som øger lægens kliniske effektivitet og arbejdsglæde. Kommunikationsfærdigheder udgør en flerhed af kompetencer, som kun kan læres gennem systematisk træning. Det overordnede mål med kurset er at øge de uddannelsessøgendes færdigheder i kommunikation med kræftpatienter og pårørende, jævnfør de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer. Kursets læringsmål Der henvises til målbeskrivelsens kompetencer, hvor evalueringsstrategien er godkendt kursus i kommunikation. Kursets hovedindhold består at kommunikationstræning i små grupper. Træningen foregår som rollespil, med udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser med udfordrende kommunikationssituationer Kursusmateriale Kursusmateriale fremsendes af delkursusleder før kurset. Kursisterne forventes at have orienteret sig i den anbefalede lærebog. Derudover skal der de medbringe to cases med udfordrende kommunikationssituationer fra deres egen kliniske hverdag. Kursets metoder Kurset består af enkelte teoretiske indlæg om kommunikationsteori og samtaleprocessen samt rollespil baseret på deltagernes konkrete erfaringer fra dagligdagen. Kurset anvender metoder baseret på Peter Maguire s modeller. Delkursusleder vil være til stede under hele kurset. en vil foregå under den aktive deltagelse på kurset: 1) Reaktionsniveau: er deltagerne tilfredse? der gennemføres en mundtlig evaluering hvor deltagerne reflekterer over egen læring under kurset. Dette ledsages at en kort skriftlig evaluering af kurset. Summarisk skema fremsendes til hovedkursusleder efter endt kursus. 2) Indlæringsniveau: har deltagerne øget viden eller færdighed? Evalueres i form af deltagernes selv refleksion. Psykologer og speciallæger med ekspertise indenfor det relevante område.
Litteraturliste, links mm.. 7.2.4 Kursus i Medicinsk kræftbehandling Placeres midt i uddannelsesforløbet efter de mere grundlæggende kurser. Alle specialespecifikke kurser i klinisk onkologi tilmeldes via hovedkursusleder ved ansættelse i kursusstillingen. Kurset varer 33 timer og gennemføres på én samlet uge. På dette landsdækkende eksternat kursus er der 1 delkursusledere. Kurset afvikles på Odense Universitets Hospital. Et integreret kendskab til medicinsk kræftbehandling er en grundlæggende kompetence for speciallægen i klinisk onkologi, der også skal være i stand til at analysere brugen af de forskellige behandlinger. Det overordnede mål med kurset er at de uddannelsessøgende skal tilegne sig viden og praktiske færdigheder indenfor medicinske kræftbehandling for at kunne tilbyde den rigtige medicinske kræftbehandling til den rigtige patient. Kursets læringsmål Der henvises til målbeskrivelsens kompetencer, hvor evalueringsstrategien er godkendt kursus i interne medicinske problemstillinger. Følgende emner indgår i undervisningen: tumorbiologisk grundlag for terapistrategi indikationer og mål for medicinsk antineoplastisk behandling farmakologiske grundbegreber ved medicinsk kræftbehandling dosering af hyppigt anvendte cytostatika, administrationsmåde og interaktion med andre stoffer rationale og anvendelse af endokrin behandling klinisk afprøvning af nye behandlinger målrettet molekylær behandling, så som monoklonale antistoffer, tumorvacciner, cellulær behandling og genterapi. udvikling af nye stoffer
Kursusmateriale Kursusmateriale fremsendes af delkursusleder både før og under kurset. Mhp. det forventede faglige niveau for forarbejde og arbejde under kurset henvises til de lektionsoversigter som fremsendes forud for kurset. Kursets metoder Undervisningen vil veksle mellem foredrag, praktiske øvelser og gruppearbejde med udgangspunkt i specifikke problemstillinger og sygehistorier, evt. forudgået af korte oplæg. Det forventes at kursisten deltager aktivt. Delkursuslederen vil være til stede under hele kurset. Der arbejdes konstant på forbedring af kursistens udbytte af kurset gennem aktivering og krav til egen indsats, målt ved evaluering. en vil foregå på fire niveauer: 1) Reaktionsniveau: er deltagerne tilfredse? der udleveres detaljeret spørgeskema på lektions- og underviserniveau under kurset. Summarisk skema fremsendes til hovedkursusleder efter endt kursus. 2) Indlæringsniveau: har deltagerne øget viden eller færdighed? her mangler test eller lignende, hvis disse gennemføres. 3) Adfærdsniveau: ændrer deltagerne praksis som følge af kurset? udbyttet af det samlede kursus evalueres af kursistens aktuelle afdeling. 4) Resultatniveau: bliver produktet, patientbehandlingen, bedre? der findes ingen metoder til vurdering af denne strategiske målsætning. Foranstående 3 punkter øger lægens læringskurve og må logisk medføre mere effektiv og kvalitetsmæssig bedre behandling. Forskere og speciallæger med ekspertise indenfor de relevante områder. Litteraturliste, links mm.. 7.2.5 Kursus i Onkologiske sygdomme Placeres midt i uddannelsesforløbet efter de mere grundlæggende kurser. Kursisten formodes på dette tidspunkt at have et indgående kendskab til de fleste onkologiske sygdomme og deres behandling. Alle specialespecifikke kurser i klinisk onkologi tilmeldes via hovedkursusleder ved ansættelse i kursusstillingen.
Kurset varer 33 timer og gennemføres på én samlet uge. På dette landsdækkende eksternat kursus er der 1 delkursusleder. Kurset afvikles på Vejle Sygehus. Et integreret kendskab til de maligne sygdomme er en grundlæggende kompetence for speciallægen i klinisk onkologi, der også skal være i stand til at analysere behandlingen af de maligne sygdomme. Det overordnede mål med kurset er at de uddannelsessøgende skal tilegne sig en baggrund om de maligne sygdomme jævnfør de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer. Kursets læringsmål Der henvises til målbeskrivelsens kompetencer, hvor evalueringsstrategien er godkendt kursus i onkologiske sygdomme. Følgende emner indgår i undervisningen: basale biologiske processer ved udviklingen af kræft basale diagnostiske og terapeutisk procedurer de enkelte kræfttypers kliniske præsentation ætiologi og epidemiologi prognostiske markører evidensbaseret behandling af kræft mulighederne for forebyggelse Kursusmateriale Kursusmateriale fremsendes af delkursusleder både før og under kurset. Alt materiale lægges på internettet via DropBox. Mhp. det forventede faglige niveau for forarbejde og arbejde under kurset henvises til de lektionsoversigter som fremsendes forud for kurset. Kursets metoder Undervisningen vil veksle mellem foredrag, praktiske øvelser og gruppearbejde med udgangspunkt i specifikke problemstillinger og sygehistorier, evt. forudgået af korte oplæg. Det forventes at kursisten deltager aktivt. Delkursuslederen vil være til stede under hele kurset. Der arbejdes konstant på forbedring af kursistens udbytte af kurset gennem aktivering og krav til egen indsats, målt ved evaluering. en vil foregå på fire niveauer:
1) Reaktionsniveau: er deltagerne tilfredse? der udleveres detaljeret spørgeskema på lektions- og underviserniveau under kurset. Summarisk skema fremsendes til hovedkursusleder efter endt kursus. 2) Indlæringsniveau: har deltagerne øget viden eller færdighed? hver morgen fra dag 2 5 uddrager kursisterne gruppevist essensen af en lektion fra den forrige dag. 3) Adfærdsniveau: ændrer deltagerne praksis som følge af kurset? udbyttet af det samlede kursus evalueres af kursistens aktuelle afdeling. 4) Resultatniveau: bliver produktet, patientbehandlingen, bedre? der findes ingen metoder til vurdering af denne strategiske målsætning. Foranstående 3 punkter øger lægens læringskurve og må logisk medføre mere effektiv og kvalitetsmæssig bedre behandling. Forskere og speciallæger med ekspertise indenfor de relevante områder. Litteraturliste, links mm.. 7.2.6 Kursus i Understøttende og Lindrende behandling Placeres sidst i uddannelsesforløbet efter de mere grundlæggende kurser. Kursisten formodes på dette tidspunkt at have et indgående kendskab til muligheder for understøtning og lindring af cancerpatienten. Alle specialespecifikke kurser i klinisk onkologi tilmeldes via hovedkursusleder ved ansættelse i kursusstillingen. Kurset varer 33 timer og gennemføres på én samlet uge. På dette landsdækkende eksternat kursus er der 1 delkursusleder. Kurset afvikles i København. Et systematisk kendskab til understøttende og lindrende behandling er en grundlæggende kompetence for speciallægen i klinisk onkologi, der også skal være i stand til at analysere kræftpatientens behov for symptomkontrol. Det overordnede mål med kurset er at de uddannelsessøgende skal tilegne sig en baggrund om understøttende og lindrende behandling jævnfør de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer.
Kursets læringsmål Der henvises til målbeskrivelsens kompetencer, hvor evalueringsstrategien er godkendt kursus i onkologiske sygdomme. Følgende emner indgår i undervisningen: de overordnede muligheder for symptomkontrol akutte onkologiske tilstande paraneoplastiske syndromer somatiske og psykiske komplikationer til kræftsygdommene, den onkologiske behandling, kendskab til den understøttende og lindrende effekt af andre modaliteter - herunder kirurgisk behandling, medicinsk kræftbehandling, strålebehandling og rehabilitering. Kursusmateriale Kursusmateriale fremsendes af delkursusleder både før og under kurset. Mhp. det forventede faglige niveau for forarbejde og arbejde under kurset henvises til de lektionsoversigter som fremsendes forud for kurset. Kursets metoder Undervisningen vil veksle mellem foredrag, praktiske øvelser og gruppearbejde med udgangspunkt i specifikke problemstillinger og sygehistorier, evt. forudgået af korte oplæg. Det forventes at kursisten deltager aktivt. Delkursuslederen vil være til stede under hele kurset. Der arbejdes konstant på forbedring af kursistens udbytte af kurset gennem aktivering og krav til egen indsats, målt ved evaluering. en vil foregå på fire niveauer: 1) Reaktionsniveau: er deltagerne tilfredse? der udleveres detaljeret spørgeskema på lektions- og underviserniveau under kurset. Summarisk skema fremsendes til hovedkursusleder efter endt kursus. 2) Indlæringsniveau: har deltagerne øget viden eller færdighed? skriv venligst input hertil. 3) Adfærdsniveau: ændrer deltagerne praksis som følge af kurset? udbyttet af det samlede kursus evalueres af kursistens aktuelle afdeling. 4) Resultatniveau: bliver produktet, patientbehandlingen, bedre? der findes ingen metoder til vurdering af denne strategiske målsætning. Foranstående 3 punkter øger lægens læringskurve og må logisk medføre mere effektiv og kvalitetsmæssig bedre behandling. Forskere og speciallæger med ekspertise indenfor de relevante områder.
Litteraturliste, links mm.. 7.2.7 Forskningstræning for onkologer Forskningstræning skal være påbegyndt indenfor det første halve år af hoveduddannelsen i form af Modul 1 (regionalt). Kursisten skal gennem sin UAO eller PKL tilmelde sig Modul 1. Kurset varer 20 dage og gennemføres inden afsluttet hoveduddannelse. Modul 1 findes i alle regioner. Der er oprettet Modul 2 i hhv. Øst og Vest Danmark. Klinisk onkologi er et evidensbaseret speciale under hastig udvikling. Omsætning af videnskabelig evidens til klinisk praksis er derfor en grundlæggende kompetence for speciallægen, der også selv skal være i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere forsøg. Det overordnede mål med forskningstræning er at de uddannelsessøgende skal tilegne sig en videnskabelig baggrund om kræftbehandling jævnfør de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer. Følgende emner indeholdes i kurserne: formulering af hypotese litteratursøgning udarbejdelse af detaljeret projektbeskrivelse praktisk gennemførelse af projektet basal biostatistik udarbejdelse af manuskript Kursisten skal kunne angive indhentning af godkendelse fra Etisk Komite og Lægemiddelstyrelse indhentning af godkendelse fra Datatilsynet udarbejdelse af fondsansøgning Kursusmateriale Kursusmateriale fremsendes både før og under kurset.
Forløbet planlægges individuelt på baggrund af den enkelte uddannelsessøgendes behov, baggrund og interesse. I modulet indgår et eller flere teoretiske kurser i forskningsmetodologi, som udvælges på baggrund af den enkeltes forudsætninger og det planlagte projekt Kursets metoder Undervisningen i Modul 2 er individualiseret og foregår i små grupper. Der arbejdes konstant på forbedring af kursistens udbytte af kurset gennem aktivering og krav til egen indsats, målt ved evaluering. en vil foregå på fire niveauer: 1) Reaktionsniveau: er deltagerne tilfredse? der udleveres detaljeret spørgeskema på lektions- og underviserniveau under kurset. 2) Indlæringsniveau: har deltagerne øget viden eller færdighed? Vejlederen evaluerer (evt. sammen med ekstern bedømmer) mindst et videnskabeligt foredrag afholdt af den uddannelsessøgende og mindst en videnskabelig publikation publiceret i et peer-reviewed tidsskrift hvor den uddannelsessøgende sædvanligvis skal være 1. forfatter. Endvidere vurderer vejlederen det samlede forløb. 3) Adfærdsniveau: ændrer deltagerne praksis som følge af kurset? udbyttet af det samlede kursus evalueres af kursistens aktuelle afdeling. 4) Resultatniveau: bliver produktet, patientbehandlingen, bedre? der findes ingen metoder til vurdering af denne strategiske målsætning. Foranstående 3 punkter øger lægens læringskurve og må logisk medføre mere effektiv og kvalitetsmæssig bedre behandling. Forskere og speciallæger med ekspertise indenfor de relevante områder. Litteraturliste, links mm. Individualiseret.