CC Passet. Lærervejledning til. "Det handler faktisk kun om én ting; nemlig, at vi lærer at hente, bruge og kreditere lovligt indhold.

Relaterede dokumenter
Oversigt trin 1 alle hovedområder

Hvad mener du om Internettets fremtid?

Børn og unge former fremtiden

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler

Lær at bruge museers ressourcer på Skoletube.

Syv veje til kærligheden

introduktion tips og tricks

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app.

SKOLETILBUD 18/19 TIL KLASSE HILLERØD BIBLIOTEKERNE

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

Motivation Factor Job & Education

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

CYKELGLADE BØRN GODE RÅD TIL SJOV OG LÆRERIG CYKELTRÆNING FOR HELE FAMILIEN. på skolerne

Motivation Factor Education SPECIAL

Velkommen til lærerens guide

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Kom godt i gang OBS!

HVAD ER SELV? Til forældre

Vejledning til LUS spørgeskema

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2011

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2012

Kend din vandforsyning

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Mini-guide til Den Gode Fortælling

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

HILLERØD BIBLIOTEKERNE

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme

Arbejdsmiljøuddannelsen

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

CIRKEL TIL ELEV START

Forældreguide til Zippys Venner

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

IT og digitalisering i folkeskolen

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

3 trin til at håndtere den indre kritik

Filmprojekt 1 Vær opmærksom på dit publikum! En kommentar på en vens væg kan sagtens nå ud til 600 mennesker

UNI-labels i Open- og LibreOffice

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.

Overordnede ipad regler på Grønnemose skole. Den lånte ipad er Gladsaxe kommunes ejendom og må ikke udlejes eller overdrages til andre end eleven.

Det handler bl.a. om:

Motivation Factor Job & Education den september 2014

Sådan laver du en film (VIDEO)

Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring

Hærens Kommunikationspolitik

Arbejdsmiljøuddannelsen

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING

Novelleskrivning med IBog

Lærervejledning til Strømsvigt. Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet

RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED. Fokus i livet v/ Tanja Staal Wegner

Innovationskompetence

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Didaktik og planlægning

Kom i dybden med arbejdsglæden

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping

Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED

8500 Undervisningsteori

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med!

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Kravspecifikation til at udvikle forbedret brugervenlighed af. det elektroniske Centrale BigårdsRegister (CBR)

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Afdækning af digitale kompetencer 2013

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

GUIDE TIL MATCHMØDER I BARNETS VEN

Linjer i klasse - valget er dit.

ÆLDRE SAGEN TESTER 4 FORSKELLIGE KONVOLUTTER ET PÅTRYK MED EN LET OG ENKEL ILLUSTRATION GIVER STØRST RESPONS

Tips & ideer om kommunikation

INFORMATION OM ANSØGNING TIL 100 TIMERS BASIS- YOGALÆRERUDDANNELSE

Kend din lokale vandforsyning

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre

Sunde relationer online

Transkript:

Hør om baggrund, formål og opbygning af forløbet her: Lærervejledning til CC Passet Velkommen til et undervisningsmateriale, der på mange måder er lidt specielt. For hvem skulle tro at man lige manglede at blive kåret som Pilfinger, Globetrotter, Public Domain Detective og Mashup Master, for at blive god til at gå i skole? Her er et materiale, som skal gøre det enkelt for dig og dine elever i at blive skrappe til at bruge lovligt materiale på internettet på en sikker og forsvarlig måde. Det er en vigtig og alvorlig sag at kunne færdes sikkert og forsvarligt, men tanken er at det fint kan kombineres med små underholdende opgaver. Det er fire enkle opgaver - lige klar til brug. Dertil medfølger et lille pas til hver elev, som udfyldes efterhånden, som mærkerne erhverves for til sidst at have et gyldigt duelighedsbevis i brug af medier i undervisningen. Det er trin for trin enkelt at løse opgaverne, og det handler faktisk kun om én ting; nemlig at vi lærer at hente, bruge og kreditere lovligt indhold. Så kære Pilfingre; vi vil ønske jer rigtig god fornøjelse og god rejse ud i den stadig større verden af åbent indhold. Lær IT februar 2014 "Det handler faktisk kun om én ting; nemlig, at vi lærer at hente, bruge og kreditere lovligt indhold." KOLOFON Dette materiale er udviklet og produceret af webtjenesten Lær IT, der blandt andet driver tjenesterne Skoletube og Skoleblogs. Materialets forfatter, Peter Leth, arbejder derudover frivilligt i Creative Commons Danmark som uddannelsesrådgiver. Spørgsmål, ønsker og kommentarer modtages gerne på peter@pluk.dk Alt materiale omkring CC Pas er udgivet under Creative Commons cc:by-licensen. Den måske mest skolevenlige licens af dem alle. Kreditér på følgende måde cc:by Lær IT Alle materialer kan hentes på cc pas-bloggen, i en række åbne formater.

Indledning Tanken er, at eleverne efter at være præsenteret for Creative Commons' fire mærker og efter at have oplevet et par hjemmesider, der anvender disse mærker til et rigt indhold, selv skal ud på egen hånd i nogle opgaver, som de skal løse for at få nogle duelighedsmærker. Når de har bestået fire opgaver, og derved har fået fire duelighedsmærker, udløses det femte og sidste mærke automatisk, og dine elever vil herefter være dygtige, sikre og lovlige netbrugere, og have et fyldt "Citizen of the open world"-pas. Mærkerne vender vi lige tilbage til om lidt. De fire duelighedsopgaver er alle lavet med det samme for øje, nemlig at det centrale omkring lovligt indhold er, at vi kan kende det, hente det, bruge det og kildeangive korrekt, når vi bruger det. Opgaverne er forsøgt lavet lidt humoristisk, sådan at det ikke kun lugter af arbejde og løftede pegefingre, men også giver eleverne nogle indre billeder af, hvad de egentlig måske allerede er, nemlig pilfingre, de er aktive medborgere i et kreativt globalt fællesskab, de er opsøgende og kritiske og endelig så er skabende og kreative. Derfor er opgaverne også foreslået løst på fælles platforme som Padlet, Skoleblogs og Tiki-Toki - for at underbygge fornemmelsen af at være med i et kreativt fællesskab. Det giver dem duelighedsmærkerne Pilfinger, Globetrotter, Public Domain Detective og Mash-up Master. Til hver af de fire mærker er der lavet undervisningsmaterialer, som er lige til at gå til. De ligger alle sammen beskrevet på CC Pas-bloggen 1.Hver af de fire duelighedsopgaver, foregår i forskellige programmer. Fx tænker vi os, at man bruger et enkelt værktøj som Padlet til at blive Pilfinger, Skoleblogs til at blive Globetrotter, Tiki-Toki til at blive Public Domain Detective og så har vi en række forslag til programmer til Mash-up Master, hvor rammerne gerne må være lidt mere frie, som den afsluttende opgave jo også har det med at være i mange andre forløb. Målgruppe Målgruppen er alle lærere og elever fra mellemtrinnet og op. Det er oplagt at lærere fuldfører dette pas, inden de kaster sig ud i det med eleverne, og kan man finde 5-8 timer til et internt kursus eller et efteruddannelsesforløb, vil man ikke bare have fuldført kurset, men også være bevidst om de mange muligheder, som åbent indhold kan støtte fag og undervisningen med. 1 CC Pas-bloggen ligger på http://ccby.skoleblogs.dk

Mærker? Til kurset her er der lavet et lille pas. Det er nemt at lave, for man printer bare passet ud, og folder det efter anvisningen på arket 2. Herefter har hver elev en lille foldebog på 8 sider, hvor der er gjort klar til, at de kan notere deres opnåede resultater. Passet finder du på CC Pas-bloggen under lærervejledning. Hvis man vil give sine elever klistermærker som duelighedsbevis har vi lavet en række etiketter, som passer til nogle bestemme etikette-produkter 3. Hermed har vi mulighed for at give et konkret bevis på elevens indsats. Jeres kontor kan sikkert være behjælpelige med at bestille disse labels hjem. Der er pdf-filer til alle mærker, sådan at I altid kan printe til jeres eget behov. Mærkerne kan også printes på almindeligt papir og limes ind, eller eleven kan farvelægge mærket i sit pas, når det er opnået. Mærkerne ses herunder. Motivet for at bruge disse mærker, er blot en ide om at eleverne, med rette, vil følge anerkendelse, når de får (fortjener) et mærke. Samtidig er mærket også et symbol på, at vi regner med at de nyerhvervede evner bruges (fornuftigt) fremover. Mærket er et bevis på, at vi gerne vil rose eleven for at udvise ansvarlighed og ikke mindst fra skolens side betone, at vi værdsætter den igangsatte holdningsændring og udvikling hos eleverne - husk derfor også selv at få et pas. 2 Find passet sammen med andre materialer under Lærervejledning > Download på ccby.skoleblogs.dk 3 Etiketterne passer til standard etiketten fra Avery nummer L3415. Det er et rundt klistermærke på 4 cm i diameter. Alle mærker med mere ligger på cc pas-bloggen http://ccby.skoleblogs.dk under Lærervejledning > Download.

Baggrund: Hvorfor et CC Pas? Det er og vil fortsat være et rimeligt krav, at eleverne lærer at opføre sig lovligt, lærerigt og ordentligt i skolen, også når de færdes på internettet. Det må også forventes at være noget man lærer i skolen og af skolens undervisere. Vi har valgt at bruge symbolet med passet, fordi vi skal lære at begå os i en verden af åbent indhold. En global verden på tværs af sproglige, kulturelle og mange andre grænser, og argumentet er, at hvis du vil være borger i en åben verden, skal du have "papirerne i orden" for at kunne rejse frit. Baggrunden for dette metafor vil vi gerne lige forklare her. Mange elever og lærere kriminaliserer unødigt sig selv hver dag med hentning af ulovlige billeder og meget andet indhold, som er beskyttet af ophavsret. Det går ikke bare ud over Madonna og filmindustrien, men ud over mange forskellige mennesker, som måske ikke har valgt at ville dele med andre. I sidste ende kan det blive en grim boomerang at få tilbage både i skolen men også senere i ens fritid og voksenliv. Derfor skal vi ud over dette problem. Men med over en halv milliard materialer under åbne licenser, og stadig flere stærke kræfter bag åbning af fx vores viden og kulturarv, er det muligt, og faktisk rimeligt enkelt, at finde et lovligt materiale til de fleste spørgsmål, fagområder og interesser, man støder på i skolen. Kan vi derfor bare lære at se forskel på åbent og beskyttet indhold, så er vi klædt godt på. Med disse fire duelighedsøvelser kan eleven ikke undgå at tilegne sig disse redskaber, og vi har dermed skabt et grundlag for fremover at gøre det til normen og vores vane. Vi skal lære eleverne om Creative Commons og simple forældelsesregler - så er den ikke længere. Det er grundlæggende digital dannelse. Tænk også på hvordan et samarbejde skulle kunne fungere, hvis vi ikke kunne dele på fornuftige måder med hinanden. Så det handler måske primært om indhold, men på den lidt længere bane er det også en måde at klæde dem på socialt. Det eneste vi skal lære, er at hente, bruge og kreditere lovligt indhold - igennem fire små opgaver. De fire opgaver kan du læse om på næste side.

De fire duelighedsopgaver Opgaverne herunder løses bedst i nævnte rækkefølge. Pilfinger. Opgaven er at hente, bruge og kreditere. Opgaven løses nemt i en fælles Padlet på klassen eller i gruppen. Forstå at det er nemt at finde åbent indhold. Globetrotter. En række identiske opgaver, nummeret fra 1-5 samt opgaven Mission Impossible. Læreren kan vælge at bruge nogle eller alle. Forskellen mellem opgaverne er det geografisk afgrænsede område som opgaven skal besvares i. Forstå at åbent indhold er et globalt fænomen. Public Domain Detective Opgaven er at kende forældelsesgrænsen og kende PDmærket på engelsksprogede materialer. Eleverne finder forældet indhold og lægger det ind i en fælles tidslinje. De kan dermed følge hinandens detektivarbejde og blive gensidigt inspireret. Forstå at vi har adgang til historie og kultur. Mash-up Master Opgaven er at remixe medier til et nyt produkt. Opgaven er enkel - sæt noget sammen til noget andet - og vis at du stadig kan håndtere kildeangivelse forsvarligt. Forstå at det er ok at lege med andres indhold. Citizen of The open World. Det afsluttende mærke, som bekræfter, at eleven har udført de stillede opgaver tilfredsstillende. Mærket afslutter forløbet og fungerer som et velfortjent diplom. Forstå at de er dygtige og at det ikke er sværere.

Sådan kommer du i gang Gå ind til CC Pas-bloggen. http://ccby.skoleblogs.dk Gå ind under Lærervejledning > Download og print et pas ud til dine elever, hvis du vil give dem et konkret duelighedsbevis til forløbet. Tjek at du har en kanal til klassen, ellers opret en på Skoletube, sådan at I har en afleveringsramme til opstart, pilfinger, public domain detective og mash-up master. Gå ind under hver enkel lærervejledning og følg klargøringen for de enkelte opgaver. Det er både beskrevet og vist med en kort vejledning. Så har du alt klart. Dine forudsætninger Alle kan lære at bruge Creative Commons til aktivt at finde et bedre materiale til deres undervisning. I dette projekt har vi taget en række programmer og værktøjer ind til de fire konkrete opgaver, som ikke alle er nemme at begynde at bruge for første gang samtidig med, at man skal være fokuseret på opgavernes indhold. De er til gengæld velegnede til at sikre en smidig afvikling af opgaven. Det er derfor en fordel, at du kender, eller vil sætte dig ind i, programmerne Pixton, Padlet, Skoleblogs (herunder det særlige tema som benyttes til Globetrotteropgaven) samt Tiki-Toki. På Lær IT vil du finde trin-for-trin kurser om alle disse programmer, og kombineret med videovejledningerne på CC Pas-bloggen bør alle dog kunne komme i gang med opgaverne. Der er også links til relevante vejledninger i lærervejledningen til hver opgave. Har du ikke lyst til at bruge disse opgaver og programmer, er der flere steder forslag til alternative programmer. Disse er dog ikke så gennemarbejdede og dokumenterede som vores oprindelige forslag. Se også Lærervejledning > Flere opgaver. Samarbejde får passet i mål Prøv at se om ikke I kan være flere kolleger om at være fælles om disse opgaver, og lade flere fag bruge timer. Fx kan historielæreren jo næsten ikke undgå at deltage i Public Domain Detectiveopgaven, mens mange andre jo har åbenlyse faglige interesser i opgaver som Globetrotter. Afslutning Dette materiale er en prototype. Det er et forsøg på at lave små enkle og samtidig imponerende og lærerige opgaver om noget meget vigtigt men også meget overset i skolerne. Vi vil blive meget glade for tilbagemeldinger af enhver art, sådan at værktøjet her kan blive udviklet med stadig bedre opgaver og bedre resultater. Kontakt Peter Leth på peter@pluk.dk. TAK OG GOD ARBEJDSLYST.